Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0141 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0141 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0141 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2013) 141 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EUrammepolitik {SWD(2013) 72 final} DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EUrammepolitik UNDERERNÆRING - EN UNDGÅELIG TRAGEDIE Følgerne af underernæring er en af vor tids største tragedier, som er mulig at undgå. Det går trægt i mange lande med at leve op til 2015-målet (MDG) om en halvering af fattigdom og sult i verden, hvor ét ud af seks børn stadig er undervægtigt. Disse børn er ofre for en negativ spiral, hvor kombinationen af fattigdom, utilstrækkelig kost og sygdom giver dem den værst tænkelige start på livet og fanger mennesker og samfund i en fattigdomsfælde. EU er en central aktør, når det kommer til fødevare- og ernæringssikkerhed. De økonomiske beslutninger angående udvikling af landdistrikter, fysisk planlægning, bæredygtigt landbrug og fødevare- og ernæringssikerhed beløb sig i gennemsnit til over 1 mia. EUR årligt i tidsrummet Af særlige initiativer, som alle har bidraget til en bedre fødevare- og ernæringssikkerhed, kan nævnes Fødevarefaciliteten på 1 mia. EUR, som bistod de lande, der blev hårdest ramt af fødevarepriskrisen i , og MDG-initiativet på 1 mia. EUR, som støtter de lande, der har svært ved at leve op til målene, herunder i særdeleshed MDG 1 om en halvvering af andelen af mennesker, som sulter, og MDG 3 og 4. Derudover griber EU ind overfor akut fødevare- og ernæringsusikkerhed via humanitær bistand og udviklingsbistand. Hvert år går mellem en tredjedel og halvdelen af EU's årlige humanitære budget til at dække fødevare- og ernæringsbehov. Kommissionen har for nylig, indenfor rammerne af The London Global Hunger Event i 2012, påtaget sig en politisk forpligtelse til at støtte partnerlande i at nedbringe antallet af bør under 5 år, der lider af nedsat vækst, med mindst 7 millioner i Nærværende meddelelse er Kommissionens svar på, hvordan man kan nå den målsætning samt i bredere forstand reducere mødres og børns underernæring. Det kræver en indsats indenfor flere sektorer at tage hånd om dette problem. En kombination af bæredygtigt landbrug, udvikling af landdistrikter, fødevare- og ernæringssikkerhed, folkesundhed, vand og sanitet, social beskyttelse og uddannelse. Det kræver, at partnerlandene erkender problemet og forpligter sig til at gøre noget ved det, så kvinder og spædbørn modtager den omsorg og ernæring, som er nødvendig for at få en god start på livet. Det internationale samfund er fast besluttet på at gøre, hvad det kan, for støtte partnerlande i deres indsats for at forbedre ernæringstilstanden for mødre og børn. EU s ramme for udviklingspolitiske initiativer er fremsat i Kommissionens forslag til En dagsorden for forandring 1 og Rådets efterfølgende konklusioner fra maj EU s tilgang til fødevaresikkerhed og humanitær fødevarebistand i tredjelande er blevet yderligere specificeret i Meddelelserne om EU s politiske initiativer for fødevaresikerhed og humanitær fødevarebistand 3 og efterfølgende konklusioner fra Rådet i maj Disse dokumenter lægger lige meget vægt på hver af fødevaresikkerhedens fire søjler: fødevaretilgængelighed, adgang til fødevarer, forbedret ernæring og bedre kriseforebyggelse og håndtering af konflikter. Meddelelsen understreger den særlige udfordring, der ligger i at KOM(2011)637. Doc. 9369/12. KOM(2010)1.27 & KOM)(2010)126. Doc. 9597/10. DA 2 DA

3 opnå ernæringsmæssige resultater i en humanitær kontekst. Nærværende meddelelse afrunder og udvikler søjlen for forbedret ernæring. Denne ramme for politiske initiativer blev suppleret med Meddelelse om EU s tilgang til modstandsdygtighed: læren fra fødevaresikkerhedskriser 5, som understreger hvorledes ernæring og modstandsdygtighed er tæt forbundet i visse sammenhænge (særligt i Sahel og på Afrikas horn, hvor modstandsdygtighed er ledetråden for flerpartnerprojekterne AGIR 6 og SHARE 7, som er rettet mod fødevare- og ernæringskriser). Slutteligt fremhævede EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet ( ) 8 de stærke forbindelser mellem MDG 1, 3 og 4 og den rolle, som kvinder og ligestilling mellem kønnene spiller. Dette politiske oplæg om ernæring betoner behovet for en bedre koordination mellem humanitær bistand og udviklingsbistand med henblik på at kunne styrke modstandskraften i befolkninger påvirket af underernæring. Rådet og Den Europæiske Revisionsret har bedt om dette dokument, som udstikker de primære ansvarsområder for de nationale regeringer på ernæringsområdet, tillige med den vigtige rolle, som kvinder og mænd i udviklingslandene spiller som drivkræfter for forandring. 1. BEGRUNDELSE Problemets omfang Verdenssundhedsorganisationen (WHO) betragter dårlig ernæring som den væsentligste trussel mod verdens sundhed. I mange udviklingslande udgør det en underliggende årsag til mindst en tredjedel af alle dødsfald blandt børn og 20 % af alle dødsfald blandt mødre hvert år 9. Millioner af børn overlever, men vokser op med nedsat vækst (med en lav højde for deres alder og svækket mental udvikling) og/eller med at have oplevet flere tilfælde af afmagring (alvorligt vægttab), før de når femårsalderen. På verdensplan lider hen ved 165 millioner, eller en fjerdedel af verdens børn, af nedsat vækst 10, og 2,6 millioner børn under fem år dør hvert år som følge af underernæring 11. Over 90 % af disse børn lever i Afrika og Asien. Hertil kommer, at omkring 52 millioner (8 %) af verdens børn under fem år er afmagrede, hvoraf størstedelen tillige lever i Afrika og Asien 12. Der vil især blive fokuseret på befolkninger, som lider af underernæring i lande, hvor institutionerne er skrøbelige, og hvor regelmæssige naturkatastrofer eller konflikter har en altødelæggende virkning på de svageste grupper, som det er tilfældet i svage stater. Underernæring fanger mennesker og samfund i en negativ spiral af fattigdom. Børn, der vokser op i fattige hjem, har større risiko for at lide af underernæring, som undergraver deres indlæringsevne og gør dem mere sårbare overfor sygdomme. Det bremser et barns muligheder for at sikre sig et job som voksen og leve et virksomt liv og fastholder derved de kommende generationer i fattigdom. Underernæring er særligt udtalt blandt fattige landbefolkninger og dem, der lider under diskrimination. Andelen af børn med nedsat vækst er 1,5 gange højere i KOM(2012)586. Alliance Globale pour l Initiative Résilience. Supporting the Horn of Africa s Resilience. SEC(2010)265. Black R. E. et al., Maternal and child undernutrition: global and regional exposures and health consequences, The Lancet, UNICEF, WHO, Verdensbanken, Levels & Trends in Child Malnutrition, 2012 (data fra 2011). UNICEF, Levels and trends in chlid mortality, UNICEF, WHO, Verdensbanken, Levels & Trends in Child Malnutrition, 2012 (data fra 2011). DA 3 DA

4 landområder end i byområder 13. EU anerkender disse forhold og støtter små landbrugsbedrifter. Mange kvinder i udviklingslande har tillige en lav højde (nedsat vækst) og/eller er undervægtige % af kvinderne i Afrika syd for Sahara og % af kvinderne i Sydasien kan klassificeres som værende overdrevent tynde. Jernmangelanæmi er det mest udbredte ernæringsproblem for denne gruppe og påvirker næsten halvdelen af alle kvinder 14. Tiden fra graviditetens start til barnets toårs fødselsdag, de første dage, betragtes som de mest afgørende i forhindringen af underernæring og dens konsekvenser i voksenlivet. Op imod halvdelen af alle tilfælde af nedsat vækst finder sted i fostertilstanden, hvilket understreger den helt centrale betydning af bedre ernæring for piger og kvinder i den fødedygtige alder. Mødre, som er undervægtige, eller lider af nedsat vækst og/eller anæmi har en stor risiko for føde en undervægtig baby. På verdensplan er der kun gjort langsomme fremskridt i bekæmpelsen af nedsat vækst og afmagring. Andelen af børn med nedsat vækst faldt fra 40 % i 1990 til 26 % i Fremskridtene i indsatsen overfor afmagring er endnu mere tøvende, og det illustrerer blot, at det er nødvendigt at gøre endnu mere. Ud over nedsat vækst og afmagring påvirker underskud af mikronæringsstoffer (A-vitamin, jod, jern og zink), som er essentielle for menneskers udvikling og vækst, næsten 2 millioner mennesker globalt 16. Årsager Årsagerne til underernæring kan variere afhængigt af konteksten og personen og er opsummeret i begrebsrammen i bilag 2. De har tendens til at operere på tre niveauer (se nedenstående diagram): De umiddelbare årsager har to dimensioner: utilstrækkelig fødeindtagelse (hvad angår kvalitet eller kvantitet) og sygdom. De underliggende årsager er tæt forbundet med fattigdom og omfatter tre kategorier: fødevareusikkerhed i husstanden, utilstrækkelig omsorg for børn/kvinder og dårlige sunhedsforhold/sundhedspleje. De grundlæggende årsager opererer på regionalt/lokalt, nationalt og internationalt plan: fra dårlig regeringsførelse til demografisk vækst, fra konflikter til klimaforandringer, fra knappe naturressourcer til høje og ustabile fødevarepriser Ibid. De Benoist B, et al., Worldwide Prevalence of Anemia : WHO Global Database on Anaemia, WHO and Centers for Disease Control and Prevention, Ibid. WHO, WFP, UNICEF, Preventing and controlling micronutrient deficiencies in populations affected by an emergency - Multiple vitamin and mineral supplements for pregnant and lactating women, and for children aged 6 to 59 months, DA 4 DA

5 Begrebsramme for ernæring Kortsigtede - konsekvenser: Dødelighed, sygelighed, handicap Langsigtedekonsekvenser: - Højde, intelligens, økonomisk produktivitet, fertilitet, Forbrændings- og kredsløbslidelser Mødres og børns underernæring Utilstrækkeligt fødeindtag Sygdom Umiddelbare årsager Fødevareusikkerheded i husstanden Utilstrækkelig pleje Usunde omgivelser og mangel på sundhedspleje Underliggende årsager Fattigdom: Beskæftigelse, selv- - Stændig virksomhed, bolig, aktiver, Remisser, pensioner, overførsler osv. Mangel på kapital: økonomisk, menneskelig, fysisk, social og naturlig Grundlæggende årsager Social, økonomisk og politisk kontekst Kilde: Baseret påunicef (1990) og tilpasset fra The Lancet Series, 2008 Den relative betydning af de mulige årsager afhænger af den særlige dynamik i hver situation og befolkningsgruppe. Derfor er en gennemgribende analyse en helt nødvendig forudsætning for enhver indsats. De forskellige underernæringsdeterminanter er sammenvævede og kræver en indsats indenfor flere sektorer. Konsekvenser På individniveau er underernæring den bagvedliggende årsag til en betydelig børne- og mødredødelighed. Den bidrager med 35 % af de sygdomme, som børn under fem år lider under 17, og længere tids underernæring (nedsat vækst og/eller regelmæssige tilfælde af afmagring og underskud af mikronæringsstoffer) giver svære og uoprettelige skader. Underskud af jod og nedsat vækst er forbundet med en betydelig svækkelse af den kognitive udvikling Black R. E. et al., Maternal and child undernutrition: global and regional exposures and health consequences, The Lancet, S Grantham-McGregor et al., Development potential in the first 5 years for children in developing countries, The Lancet, DA 5 DA

6 Nedsat vækst er ikke kun en personlig og undgåelig tragedie, det modarbejder tillige den økonomiske udvikling såvel for de enkelte familier som for hele nationer. De økonomiske omkostninger ved underernæring er blevet anslået til at udgøre 10 % af en persons samlede livsindkomst 19 og mellem 2 % og 8 % af bruttonationalproduktet (BNP). Underernæring belaster tilmed allerede overbelastede sundhedsvæsener, da underernærede personer er i større risiko for også at blive syge, og underernæring i barndommen er forbundet med kroniske og omkostningstunge lidelser senere hen i livet. Udfordringer forbundet med bekæmpelsen af underernæring I bekæmpelsen af underernæring er det nødvendigt først at overvinde en række udfordringer. Disse udfordringer indikerer et behov for: Øgede investeringer på nationalt plan indenfor ernæring (særligt på længere sigt). Dette indebærer også en styrkelse af det nationale lederskab, de retlige rammer og den retlige forvaltning og de strategiske kapaciteter på ernæringsområdet, så de relevante aktører kan mobiliseres omkring et fælles mål og en sammenhængende tilgang, der involverer flere sektorer. Afstemning af politiske initiativer, der har en indvirkning på ernæring på tværs af forskellige ministerier og donororganisationer. Det indebærer, at ernæring kommer til at indgå som en hovedmålsætning indenfor udvikling af landdistrikter og lokalt forankrede initiativer, bæredygtigt landbrug, fiskeri, fødevaresikkerhed, folkesundhed og reproduktiv sundhed, vand og sanitet, social beskyttelse og uddannelsespolitik. Fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse og status i alle sektorer relateret til ernæring 20 på baggrund af en indkredsning af de sociale faktorer, der er bestemmende for underernæring. Kvinders økonomiske, sociale og reproduktive roller og rolle i hjemmet er alle væsentlige for fødevare- og ernæringssikkerhed. Fordi underernæring er et problem, der forløber over flere generationer og lige så meget er et resultat af pludseligt opståede kriser som langsigtede udviklingstendenser, er det nødvendigt at opbygge en højere grad af sammenhæng og koordination indenfor nødhjælpsbistand og udviklingsbistand på ernæringsområdet. Det er nødvendigt med en bedre forståelse af "hvad der virker" på ernæringsområdet, for at kunne identificere effektive ernæringspolitiske initiativer indenfor forskellige sektorer og for at muliggøre en forøgelse af konkrete indgreb. Det mål kan realiseres ved hjælp af anvendt videnskab, grundig overvågning og evaluering. Det er af central betydning med mere effektive indgreb på ernæringsområdet i overensstemmelse med de generelle principper for effektiv udviklingsbistand. EU er af den opfattelse, at støtte til landbrug med små bedrifter kan forbedre adgangen til ernæringsrigtig mad for fattige i såvel landdistrikter som byer og derigennem har en positiv indvirkning på levevilkårene. Det indebærer, at man identificerer og udnytter de muligheder, der findes for at forbedre ernæringen Verdensbanken, Repositioning Nutrition as Central to Development - A Strategy for Large-Scale Action, Herunder oplyse kvinder og inkludere reproduktivt helbred, hvor dette matte være relevant. DA 6 DA

7 langs værdikæderne med henblik på at øge tilgængeligheden af, adgangen til og indtagelsen af ernæringsrig kost for de fattige. Det er nødvendigt at bygge på globale politiske og finansielle forpligtelser til bekæmpelse af fødevareusikkerhed og underernæring, særligt set i lyset af rammen efter 2015-målene (MDG). 2. VEJLEDENDE PRINCIPPER OG MÅLSÆTNINGER Vejledende principper EU-støtten er så vidt muligt indrettet efter partnernes politiske programmer og prioriteter i overensstemmelse med principperne for effektiv udviklingsbistand. Hvis der skal tages hånd om problemet med underernæring, kræver det, at partnerlandene erkender problemet og forpligter sig til at gøre noget ved det. Det internationale samfund vil gøre alt, hvad der står i dets magt for at støtte partnerlandene i deres bestræbelser på at forbedre ernæringen for mødre og børn, men det kræver, at regeringerne selv afsætter tilstrækkelige ressourcer til, at underernæring håndteres på forsvarlig vis. EU sigter på at sikre den bedst mulige sammenhæng og rækkefølge mellem den humanitære indsats og udviklingsbistand. EU's indsats for at skabe modstandsdygtighed åbner op for nye muligheder for ernæring: Aktørerne indenfor nødhjælp og udvikling vil arbejde sammen om at opbygge en fælles forståelse for ernæringssituationen (gennem fælles analyser og operationelle vurderinger), som vil blive brugt som grundlag for at fastlægge fælles strategiske prioriteringer for planlægningen af humanitær bistand og udviklingsbistand. EU's assistance ved underernæring under humanitære kriser bygger fortsat på de humanitære principper om menneskelighed, neutralitet og uafhængighed og følger en tydeligt defineret behovsbaseret tilgang. EU bør agere gennem flere sektorer i håndteringen af de forskellige årsager til underernæring. Denne tilgang anerkender, at en ernæringsspecifik indsats alene vil være utilstrækkelig for en langtidsholdbar reduktion af underernæring. Særligt initiativer indenfor udviklingen af landdistrikter 21, bæredygtigt landbrug, fødevare- og ernæringssikkerhed, folkesundhed, vand og sanitet, social beskyttelse og uddannelse vil have en høj grad af relevans. Ved en indgriben i ernæringsudviklingen vil der blive givet førsteprioritet til at skabe de rette betingelser for optimal vækst i det kritiske tidsrum i de første dage fra fødslen til toårs fødselsdagen. EU bør bestræbe sig på at forhindre og minimere enhver negativ effekt, som dets hjælp uforvarende måtte have på ernæring. Det er eksempelvis vigtigt i forhold til sikkerheden ved nyskabelser og brugen af specialiserede ernæringsprodukter. Kontrolforanstaltninger er ligeledes vigtige for at reducere risici såsom en forøgelse af sygdomme overført gennem fødevarer eller vand, eller hvad angår kvinders arbejdsbyrde på bekostning af børnepleje. Derudover vil EU sikre sammenhæng og ensartethed mellem de politiske initiativer, der har en indflydelse på fødevare- og ernæringssikkerheden, såsom handel, klimaforandringer, sundhed, miljø, beskæftigelse osv. EU vil styrke samarbejdet med institutionelle aktører: partnerlande, EU-medlemstater og andre bilaterale donorer, internationale organisationer og globale netværk (f.eks. SUN og det humanitære klyngesystem). Dertil kommer, at EU bør udvide og styrke partnerskabet med ikke-institutionelle aktører. EU bør, hvor det er muligt og passende, forbedre 21 Stærke lokalt funderede politiske initiativer for landdistrikterne med en flersektortilgang kan være en del af løsningen. DA 7 DA

8 interventionernes holdbarhed ved at fremme deres integration i nationale politiske rammer og planer. EU bør styrke partnerskabet med civilsamfundsgrupper, non-profit organisationer og forskningsinstitutioner og trække på deres ekspertise, hjælpe til med at skabe et gunstigt klima for borgermobilisering og deltagelse og god regeringsførelse og støtte deres evne til at levere resultater, hvor det måtte være relevant. EU vil øge samarbejdet med den private sektor. EU vil gerne gøre det nemmere at få engageret erhvervslivet i kampen mod underernæring, drage nytte af deres komparative fordele og benytte sig af deres ekspertise (f.eks. kontrol med fødevaresikkerhed, berigelse, håndhævelse af certificering, kommunikationsteknologi og oplysningskampagner via social markedsføring). Derved vil EU fremme ansvarlig forretningspraksis, virksomhedernes sociale ansvar, forsvarlige reguleringsmæssige rammer og en undgåelse af interessekonflikter og urimelige fordele. Målsætninger De politiske initiativer, der er fremsat i denne meddelelse, sigter på at forbedre mødres og børns ernæring ved at nedbringe dødelighed, sygelighed samt utilstrækkelig udvikling og vækst forårsaget af underernæring. Nærmere bestemt er formålet at leve op til specifikke målsætninger på to planer: At reducere antallet af børn under fem år, som lider af nedsat vækst. At reducere antallet af børn under fem år, som lider af afmagring. Den første målsætning er afstemt med det første af World Health Assembly's (WHA) globale mål, som blev godkendt i 2012, dvs. en 40 % nedbringelse af det samlede antal af børn under fem år på verdensplan, som lider af nedsat vækst i Det indebærer en reduktion af antallet af børn med nedsat vækst med mere end 70 millioner i Den nuværende tendens vil bidrage til at mindske antallet af børn med nedsat vækst med cirka 40 millioner børn, men vil skyde væsentligt under WHA-målet. På verdensplan falder omfanget af nedsat vækst med i gennemsnit 1,8 % om året. Procentsatsen, der kræves for at nå WHA-målet i 2025, svarer til 3,9 %, derfor må den fælles indsats øges væsentligt for at fordoble den nuværende procentsats for nedbringning. Kommissionen har derfor forpligtet sig til at støtte partnerlande i nedbringningen af antallet af børn under fem år, som lider af nedsat vækst, med mindst 7 millioner udover den nuværende udvikling. Nedsat vækst som en specifik målsætning signalerer EU's beslutsomhed til at gøre noget ved denne forhindring for menneskelig og økonomisk udvikling. Imidlertid er det ikke en hindring for støtte til indsatser overfor andre former for fejlernæring, hvor disse er af betydning for folkesundheden og et prioriteret mål for partnerlandenes regeringer. Den anden målsætning er også afstemt med WHA s globale mål. Kommissionen vil bidrage via sin overordnede strategi til WHA s globale mål (2012) om at reducere og holde /afmagringen af børn til under 5 % 23. Under humanitære kriser, når dødelighed og forekomsten af afmagring overstiger de kritiske niveauer 24, EU bør gribe ind for at nedbringe dødeligheden forårsaget af underernæring WHO, sixty-fifth World Health Assembly, A65/11, WHO, sixty-fifth World Health Assembly, A65/11, Dødeligheden for børn under 5 år >2/10000/dag; GAM>15% or GAM>10% med forværrende faktorer. (Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om "håndtering af underernæring i nødsituationer"). DA 8 DA

9 3. STRATEGISKE PRIORITETER I betragtning af konteksten, udfordringerne og de ovennævnte principper har Kommissionen fastsat tre strategiske prioriteter for sit arbejde med mødres og børns ernæring, som fremhævet i de ovenfor nævnte målsætninger. Strategisk prioritet 1: Øge tilslutningen og den politiske indsats på ernæringsområdet På nationalt plan vil EU søge at opnå opbakning og politiske forpligtelser gennem politisk dialog og fortalervirksomhed. Politisk lederskab og nationalt ejerskab er vejen frem i bekæmpelsen af underernæring. EU bør, i tæt samarbejde med SUN-bevægelsen, opmuntre til, at SUN-medlemmer og partnerlande påtager sig specifikke gensidige forpligtelser overfor en reduktion af mødres og børns underernæring. Kommissionen og nogle medlemsstater optræder allerede som SUN-donor-initiativtagere i en række lande med det formål at støtte nationale tiltag, mobilisere ressourcer og sikre større overensstemmelse mellem donorerne og overordnet international støtte. På internationalt plan bør EU arbejde frem imod en højere grad af harmonisering og sammenhæng og en mere effektiv international indsats. EU bør engagere sig i relevante processer, særligt indenfor G8/G20, WHA, Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed, SUNbevægelsen, FN s stående udvalg for ernæring, Komitéen for Fødevarebistand og det humanitære klyngesystem. Eksempelvis bør EU støtte en forbedret koordination af ernæring på tværs af sektorer og med internationale aktører, der er involveret i en ernæringsmæssig respons på humanitære kriser, først og fremmest i de internationale organisationer, hvor EU spiller en fremtrædende rolle i kraft af sine økonomiske bidrag. EU bør på samme måde støtte SUN-bevægelsen i dens bestræbelser på at få flere lande belastet af underernæring til at melde sig, bibeholde politiske forpligtelser og lederskab og lette koordinationen af de internationale indsatser. EU vil koordinere med sine medlemsstater med henblik på at øge effektiviteten og sikre en højere grad af mobilisering på tværs af sektorer såvel som deltagelse i internationale indsatser. EU vil i det hele taget gøre sig til talsmand for, at ernæring får en fremtrædende plads blandt målsætningerne på post-2015 udviklingsdagsordenen. Kommissionen anerkender den centrale rolle, som civilsamfund kan spille, når det kommer til at sikre politiske forpligtelser. EU vil bygge på sin rolle i SUN-bevægelsen og i særdeleshed på sin indflydelse i ledelsesgruppen for mere effektivt at kunne forbedre ernæringsforvaltningen på såvel nationalt som internationalt plan. Ledelsesgruppen består af regeringsledere, ledere af udviklingsagenturer, herunder EU-kommissæren for udvikling, ledere af FN-agenturer og nøglerepræsntanter for civilsamfundet og den private sektor. Strategisk prioritet 2: Forøgelse af aktiviteter på nationalt plan: En forøgelse af aktiviteter på nationalt plan vil både kræve en bedre anvendelse af de eksisterende ressourcer og yderligere økonomiske ressourcer for at forbedre de ernæringsmæssige resultater. EU bør forhøje sit økonomiske bidrag til ernæring og tilskynde udviklingen af programmer med en ernæringsvenlig profil. EU bør aktivt argumentere for denne strategi overfor andre staters regeringer. Set i en udviklingskontekst er EU's bistand til tredjelande tæt forbundet med de politiske initiativer og prioriteter, som partnerlandene lancerer for at støtte gennemførelsen af de nationale programmer. (a) Styrke menneskelig og institutionel kapacitet DA 9 DA

10 EU bør fremme udviklingen af en national politisk ramme, som er gunstig for mødres og børns ernæringsforhold (dvs. indbefattet ernæringsmålsætninger, mål, indikatorer og konsekvenser for budgettet). EU vil støtte: Udviklingen af statslige strategier og budgetterede handlingsplaner 25 for ernæring. Koordinationsmekanismer der dækker flere sektorer og aktører og involverer nødhjælps- og udviklingsaktører med henblik på at fremme vidensdeling, dialog, fælles planlægning, samarbejdsrelationer og ansvarsfordeling. Udviklingen af strategisk og forvaltningsmæssig kapacitet indenfor relevante organer (dvs. ministerier og humanitære koordinationsstrukturer). Teknisk kapacitetsopbygning på ernæringsområdet blandt humanitære aktører og udviklingsaktører indenfor udvikling af landdistrikter, bæredygtigt landbrug, fødevare- og ernæringssikkerhed, folkesundhed, vand og sanitet, social beskyttelse og uddannelse. (b) Øget intervention specifikt udformet med henblik på ernæring i en humanitær og udviklingsmæssig sammenhæng EU bør forøge sine investeringer i interventioner, som har vist sig effektive, så de kan indføres i alle lande, der er tynget af problemer med underernæring. Disse interventioner bliver typisk inddelt i tre kategorier: 1) Oplysningskampagner med det formål at fremme adfærdsændring (f.eks. tilskynding til amning og tilstrækkelig supplerende ernæring), 2) levering af mikronæringsstoffer og ormekure f.eks. jerntilskud eller berigelse) og 3) supplerende og terapeutiske ernæringsinterventioner. Den sidstnævnte kategori vil blive tillagt særlig vægt i områder, hvor afmagring er et folkesundhedsanliggende. (herunder ved humanitære kriser). Kategorierne og listerne over renæringsspecifikke interventioner med tilstrækkeligt mange indikationer til, at de kan indføres i et større omfang i lande, der er tynget af underernæring, bliver opdateret, efterhånden som nye indikationer bliver tilgængelige. Hertil kommer, at EU bør støtte interventioner, der har vist sig effektive i specifikke sammenhænge. Disse vil indbefatte en række initiativer udformet med henblik på en specifik kontekst, såsom en varieret kost via bedre adgang til ernæringsrigtig mad på husstandsniveau eller pengeoverførsler med det formål at forbedre mødres og børns ernæring. Det er af vital betydning at gribe ind overfor og forhindre underernæring af kvinder i den fødedygtige alder, hvis såvel mødres som børns underernæring skal nedbringes. (c) Flere ernæringsfølsomme initiativer i humanitære og udviklingsmæssige sammenhænge Disse initiativer er ofte mod de underliggende årsager til underernæring (f.eks. vand/sanitetsprogrammer, som forbedrer hygiejnen og nedbringer kvinders arbejdsbyrde ved at lette adgangen til vand, en fødevare- og ernæringssikkerhedsintervention, som specielt sigter mod indtagelse af en varieret kost og fremme af fri adgang til sundhedspleje for dem, som er i stor risiko for afmagring under en humanitær krise). De forudsætter, at ernæringsmæssige anliggender indarbejdes i diverse sektortilgange, så gennemførelsen ledes frem mod forbedrede ernæringsmæssige resultater. Dette kan opnås ved: 25 Herunder nationale investeringer. DA 10 DA

11 Systematisk at medtænke ernæring i situationsanalyser og når sektorstrategier, initiativer og målsætninger skal besluttes. Mange sektorer kan bidrage til ernæring, hvad enten det sker planlagt eller ved en tilfældighed. Blandt de mest effektive af dem er: fødevaresikkerhed (herunder små landbrug, initiativer, der sigter på en forbedring af levevilkårene i landdistrikterne, og sociale overførsler), sundhed, social beskyttelse, vand/sanitet og uddannelse. At inkludere ernæringsrelevante indikatorer i overvågningen. At indarbejde målsætninger, der styrker husstandes og kvinders økonomiske indflydelse, så deres evne til at drage omsorg for små børn sikres. Strategisk prioritet 3: Viden om ernæring (styrke ekspertisen og vidensbasen) Denne strategiske prioritet rummer to dimensioner: en styrkelse af informationsgrundlaget for beslutningstagning og tilbud om teknisk ekspertise/assistance. (a) Informationsgrundlaget for beslutningstagning EU anerkender den afgørende rolle, som pålidelig information spiller for at kvalificere beslutninger. Derfor vil EU investere i anvendt forskning og understøtte informationssystemer. Anvendt forskning EU bør investere i forskning med det formål at udvide dokumentationsgrundlaget for effektiviteten af diverse initiativer i forhold til deres kontekst. I sidste ende skulle det gerne kaste lys over udviklingen af politiske initiativer og udformningen af interventioner og udvide reaktionsmulighederne i forskellige nøglesektorer (f.eks. sundhed, vand/sanitet, bæredygtigt landbrug og fødevare- og ernæringssikkerhed). På trods af den stærke teoretiske begrundelse for ernæringsmæssige gevinster ved fødevaresikkerhedsinterventioner forbliver de empiriske beviser herfor svage og har akut behov for at blive styrket. Som én af verdens største donorer inden for fødevare- og ernæringssikkerhed og humanitær fødevarebistand har EU en klar og betydelig komparativ fordel, såvel som et ansvar for at udfylde dette hul i den evidensbaserede viden. EU agter at støtte en operationel forskning, som vil bidrage til evidensbasen ved at sammenligne resultaterne af en række fødevare-, ernæringssikkerheds- og fødevarehjælpsprogrammer. EU bør støtte forskning med henblik på at identificere realiserbare gennemførelsesmekanismer for de initiativer, som har vist sig effektive (hvad enten de er globale eller kontekstbundne) og som kan overføres fra interventioner i lille skala til initiativer på nationalt plan. Informationssystemer EU bør støtte informationssystemer, særligt i kriseramte lande, for at: styrke kvaliteten og relevansen af informationsgrundlaget for beslutningstagning lette udbredelsen og anvendelsen af information ved beslutningstagning opnå en højere grad af institutionalisering og bæredygtighed for disse systemer forbedre koordinationen mellem forskellige initiativer og systemer, som tilvejebringer ernæringsdata og/eller information af relevans for ernæring. (b) Teknisk ekspertise og assistance til kapacitetsopbygning DA 11 DA

12 Ud over økonomiske ressourcer vil Kommissionen tillige bidrage med teknisk ekspertise og assistance i gennemførelsen af nærværende meddelelse i forbindelse med landespecifikke ernæringsinitiativer og -strategier. De vil være målrettet EU's delegationer, ECHO-kontorer, hvor det er relevant, såvel som regeringer og partnere, hvor det er muligt. 4. ANSVAR FOR RESULTATER Kommissionen agter at følge sine økonomiske investeringer og overvåge de dertil knyttede resultater for såvel ernæringsspecifikke som ernæringssensitive initiativer. Det vil gøre det muligt ikke blot at analysere effektiviteten i ressourceanvendelsen, men ligeledes at foretage en analyse af tendenser: Hvor mange penge er brugt, til hvad og til hvilket formål. Kommissionen vil søge at øge ansvarligheden over for sine borgere, partnerlande, EUmedlemsstater, partneragenturer samt støttemodtagere gennem sin rapportering. (a) Overvågning/måling af resultater Kommissionen ønsker at udvikle et system, der måler de ernæringsmæssige resultater af de igangsatte initiativer med særligt fokus på reduktionen af nedsat vækst. Dette mål er en ændring fra en simpel måling af input og output, og Kommissionen har stillet sig selv den udfordring objektivt at vurdere, i hvilken grad bestræbelserne vil bidrage til at opnå den reduktion i nedsat vækst, som er målet. Kommissionen vil arbejde frem mod et fælles ernæringsovervågningssystem blandt udviklingslande og -partnere. Kommissionen vil fortsat rapportere om resultaterne af sine interventioner mod underernæring i forbindelse med humanitære kriser. (b) Ressourcesporing EU bør styrke sit system for sporing af investeringer i ernæring for mere præcist at kunne udlede oplysninger om de relative udgifter til henholdsvis ernæringsspecifikke og ernæringsfølsomme initiativer. En bedre sporing er en væsentlig forudsætning for udvidede rammer for ansvarlighed på ernæringsområdet. EU vil ligeledes bidrage til et økonomisk sporingssystem, som deles mellem udviklingslande og partnere i SUN-bevægelsens regi. Der vil blive foretaget undersøgelser af mulighederne for at anvende en ernæringsmarkør ud over OECD DAC kodesystemet. Systemet skulle gerne forbedre rapporternes kvalitet og konsistens for donorerne og derved føre til en bedre forståelse for de globale pengestrømme inden for ernæringsormådet og en større ansvarlighed på alle niveauer. Det skulle tillige gerne forbedre nøjagtigheden gennem brugen af kriterier, der er motiveret af målsætningerne og de forventede resultater af individuelle handlinger. Informationerne vil blive delt for at give offentligheden større indsigt, de vil undergå revision, og der vil blive grebet ind for at udbedre misvisninger og huller i informationerne. 5. VEJEN FREM EN OPSUMMERING AF DE SKRIDT, EU BØR TAGE Ved at fokusere på mødres og børns ernæring tager EU et skridt fremad og placerer sig selv helt i front i bekæmpelsen af den globale sult og fødevare- og ernæringsusikkerhed. Nærværende meddelelse udstikker kursen mod forbedringer i ernæringsmæssige resultater og beskriver hvorledes, disse kan opnås. 1. EU bør støtte lande i deres bestræbelser på at bekæmpe underernæring og dens mest skadelige udtryk nedsat vækst og afmagring. Det er primært partnerlandenes ansvar at tage sig af ernæring, og de bliver tilskyndet til at udvikle strategier og budgetterede handlingsplaner, som bør inkludere nationale investeringer. EU's udviklingsbistand bør bringes på linje med partnernes politiske initiativer og DA 12 DA

13 prioriteter i overensstemmelse med principperne for effektiv bistand. EU vil tillige sikre, at der er sammenhæng mellem de politiske initiativer, der har en effekt på fødevare- og ernæringssikkerheden. 2. De første dage i livet må anses for afgørende, når det gælder om at forhindre underernæring og dens konsekvenser. EU bør derfor arbejde for at forbedre mødres og børns ernæringsmæssige tilstand. Hertil kommer, at piger og kvinder i den fødedygtige alder ligeledes bør opfattes som en prioriteret gruppe. 3. Den humanitære respons på kriser vil fokusere på de mest sårbare, som lider af eller er i risiko for at lide af akut underernæring. EU bør fortsætte med at tage hånd om problemet med kronisk underernæring i sådanne tilfælde i overensstemmelse med princippet om modstandsdygtighed. 4. Det er nødvendigt med forøgede investeringer i ernæring for at forbedre ernæringsresultater såvel i en udviklingskontekst som i en humanitær kontekst, og Kommissionen tilsigter at udvikle en ramme for ansvarlighed for disse investeringer. EU agter at udvikle og dele redskaber til at spore investeringer i ernæring og en metode til at måle effekten og resultaterne af de forskellig indsatser i bekæmpelsen af underernæring. Kommissionen har forpligtet sig til at støtte partnerlandene i en nedbringelse af antallet af børn under fem år, som er underernærede, med mindst 7 millioner og udvikle sin ansvarlighedsramme til at måle og spore fremskridt fra nu af og indtil år Det kræver en tilgang, som dækker flere sektorer, at forhindre underernæring. EU bør fremme en tilgang, som anerkender behovet for at tilpasse politiske initiativer til udvikling af landdistrikterne, bæredygtigt landbrug, folkesundhed, vand og sanitet, social beskyttelse og uddannelse, med henblik på at forbedre fødevare- og ernæringssikkerheden og effektivt påvirke kvinders og børns ernæringsmæssige tilstand. Der vil blive iværksat en systematisk revision af de pågældende landes ernæringsmæssige status, så EU kan sikre sig, at ernæringsmæssige anliggender indarbejdes i de relevante sektorertilgange, og for at lede gennemførelsen frem mod forbedrede ernæringsresultater såvel indenfor humanitære programmer som udviklingsprogrammer. 6. Det kræver et tæt samarbejde mellem aktører inden for humanitær nødhjælpsbistand og udvikling at forhindre underernæring. EU bestræber sig på at styrke sådanne forbindelser, for eksempel via fælles sårbarhedsanalyser og operationel planlægning, med det formål at opbygge de mest sårbare befolkningers modstandskraft. 7. EU bør investere i forskning med henblik på at udvide evidensbasen angående effektiviteten af diverse ernæringsrelaterede initiativer. EU vil tillige støtte informationssystemer og oprettelsen af teknisk ekspertise og kapacitet på ernæringsområdet. 8. Erhvervslivets engagement er af afgørende betydning for bekæmpelsen af underernæring, og EU bør opdyrke samarbejdet med den private sektor på en sådan måde, at det fremmer en ansvarlig forretningspraksis. 9. EU bør fremme ernæring i internationale fora såsom G8/G20, WHA og Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed og fortsat engagere sig i nøgleinitiativer såsom SUNbevægelsen, Zero Hunger Challenge, den internationale ernæringskonference (ICN2) og det humanitære klyngesystem. EU bør tillige bestræbe sig på at sikre, at ernæring i høj grad afspejles i udviklingsdagsordenen efter 2015, og vil fortsat arbejde for en stærkere international styring på ernæringsområdet. DA 13 DA

14 10. SUN-bevægelsen har medvirket til at øge den internationale opmærksomhed omkring ernæring. Kommissionen vil fortsat fremme bevægelsens arbejde og dens bestræbelser på at nedbringe underernæring på nationalt plan. Kommissionen vil opmuntre flere lande, der er belastet af underernæring, og flere donorlande til at tilslutte sig bevægelsen. Nærværende meddelelse er suppleret med et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om underernæring i nødsituationer, som skitserer de grundlæggende principper for et beredskab over for ernæringsproblemer og beskrivelser af den bedste praksis på området. Europa-parlamentet og Rådet opfordres til at give deres mening til kende om de initiativer, som er foreslået af Kommissionen. DA 14 DA

15 Bilag 1: Ordforklaring Fødevaresikkerhed er en realitet, når alle mennesker på et hvilket som helst tidspunkt har fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkeligt med sikker og ernæringsrigtig mad, der opfylder deres ernæringsmæssige behov og fødevarepræferencer for en aktiv og sund tilværelse. Humanitær krise er en begivenhed eller en række af begivenheder, som udgør en væsentlig trussel mod et samfunds eller en stor gruppe af menneskers sundhed, sikkerhed og velfærd. En humanitær krise kan have naturlige eller menneskeskabte årsager, en hurtig eller langsom opstartsfase og vare i et kortere eller længere tidsrum. Fejlernæring er en fysisk tilstand forbundet med kroppens forbrug af næringsstoffer. Der er to former for fejlernæring: underernæring og overernæring. Underskud af mikronæringsstoffer er en form for underernæring forbundet med vitaminer og mineraler. Underskud af jern, jod, A-vitamin og zink er blandt de 10 væsentligste årsager til sygdomsrelaterede dødsfald i udviklingslande. Ernæring er videnskaben om, hvorledes næringsstoffer og andre stoffer i fødevarer agerer og interagerer i forhold til sundhed. Underernæring inkluderer i) intrauterin væksthæmning, som fører til lav fødselsvægt, ii) nedsat vækst, iii) afmagring og ernæringsødem og iv) underskud af afgørende mikrnæringsstoffer. Undervægt indbefatter børn med lav vægt i forhold til højde (nedsat vækst) eller lav vægt i forhold til alder (afmagring). Afmagring er en tilstand forårsaget af nyligt pludseligt vægttab eller manglende evne til at tage på i vægt indenfor et kort tidrum. Tilstanden er kendetegnet ved en lav kropsvægt i forhold til højde. Nedsat vækst beskriver en tilstand af kronisk underernæring karakteriseret ved en lav højde i forhold til alder. Den længere tidshorisont, som problemet med højde i relation til alder strækker sig over, gør det mere brugbart for langsigtet planlægning og udvikling af politiske initiativer. DA 15 DA

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

10679/17 ipj 1 DG C 1

10679/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juni 2017 (OR. en) 10679/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 26. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10457/17

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0000/2016 4.5.2016 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk.

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER

EUROPA-PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2014)0072 Fejlernæring af børn i udviklingslande Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om underernæring og fejlernæring af børn i udviklingslande

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

9383/17 hsm 1 DG C 1

9383/17 hsm 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) EUCO 25/10 CO EUR 18 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD DEN 28.-29. oktober

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

7377/18 tm/dr/clf 1 DGG 2B

7377/18 tm/dr/clf 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. marts 2018 (OR. en) 7377/18 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet FIN 250 CADREFIN 19 FC 10 FSTR 10 REGIO 13 De Faste Repræsentanters

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Globale sundhedsmæssige udfordringer. Vibeke Rasch Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Odense Universitetshospital

Globale sundhedsmæssige udfordringer. Vibeke Rasch Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Odense Universitetshospital Globale sundhedsmæssige udfordringer Vibeke Rasch Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Odense Universitetshospital 1 07-11-2012 Global sundhed i et historisk perspektiv Ulige adgang til uddannelse Institutionel

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 11.1.2006 B6-0046/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5 af Ģirts

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 16.3.2010 2009/2151(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 14. december 2017 (OR. en) EUCO 19/1/17 REV 1 CO EUR 24 CONCL 7 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 30. maj 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling og Samarbejde om

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) 12764/16 FISC 145 ECOFIN 861 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/ Udkast

Læs mere