INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET"

Transkript

1 Rapport INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET Januar 21 Dansk Arbejdsgiverforening

2

3 Forord Indvandrere har i mange år bidraget positivt til udviklingen på det danske arbejdsmarked. Også i de kommende år og årtier, hvor mange ældre forlader arbejdsmarkedet, kan indvandring og bedre integration yde et nødvendigt og velkomment bidrag til arbejdsstyrken og beskæftigelsen. De sidste 2 år er der kommet flere indvandrere til landet end i nogen anden periode. Dette har synliggjort både muligheder og problemer ved at integrere nye medborgere på arbejdsmarkedet. Den voksende indvandring har givet mulighed for øget beskæftigelse og produktion. Især siden midten af 199 erne er mange nye indvandrere kommet i beskæftigelse ikke mindst i det private erhvervsliv. Den udvikling skal fastholdes og styrkes. Hver anden indvandrer står imidlertid stadig helt uden for arbejdsmarkedet. Det gælder især et stort antal flygtninge og familiesammenførte fra lande, der sprogligt, økonomisk og kulturelt ligger fjernt fra Danmark. Mange mangler forudsætninger for at finde beskæftigelse især danskkundskaber - og mange hænger fast i et passivt forsørgelsessystem, der ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Der findes ingen lette løsninger, men en fælles forståelse af problemer og muligheder kan forhåbentlig medvirke til at flere indvandrere kommer i beskæftigelse. Jeg håber, at denne rapport om Integration og Arbejdsmarkedet kan bidrage hertil. Niels Fog Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

4

5 INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET Sammenfatning...side 2 1 Forskydninger 2 Integration 3 Ledighed 4 Indvandrere i indvandringen...side 2 og arbejdsstyrke...side 48 og beskæftigelse...side 66 på overførselsindkomst...side 84 5 Indvandrernes uddannelsesbaggrund...side 11 6 Efterkommere af indvandrere...side 13 Litteraturliste...side 148

6

7 INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET Sammenfatning Indledning... side 2 Flere indvandrere i arbejdsstyrken... side 3 Flere indvandrere i beskæftigelse... side 4 Integrationspolitiske udfordringer... side 5 Forskydninger i indvandringen... side 7 Uddannelse og sprog... side 9 Øget integration hvordan?... side 13 Efterkommere af indvandrere... side 16

8 1. Indledning Indvandring kan øge arbejdsstyrke og beskæftigelse Indvandring til Danmark har i mange år medvirket til at øge arbejdsstyrken og dermed mulighederne for højere beskæftigelse, vækst og velstand. Indvandring og hurtig integration af indvandrere på arbejdsmarkedet rummer også fremover et betydeligt potentiale for arbejdsstyrke og beskæftigelse. Udsigt til stort fald i arbejdsstyrken Figur 1 Behovet for en sådan udvikling er stort, idet aldersforskydninger i befolkningen i de kommende årtier vil føre til et markant fald i arbejdsstyrken. Uden nye bidrag fra indvandring og uden ændringer i befolkningens adfærd på arbejdsmarkedet vil der de næste 2 år blive 2. færre på arbejdsmarkedet, jf. figur 1. Arbejdsstyrken 1. personer Svagt stigende indvandring Ingen indvandring KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger, jf. rapportens kapitel 2. Lykkes det ikke at vende eller bremse faldet i arbejdsstyrken, vil arbejdsmarkedet komme under et stigende pres. Beskæftigelsen vil falde, og grundlaget for både privat velstand og den offentlige service vil blive svækket. Selv i et optimistisk scenario, hvor indvandringen fremover tager svagt til, og hvor nye indvandrere hurtigt opnår samme gennemsnitlige tilknytning til arbejdsmarkedet som indvandrere, der allerede er i landet, er der dog over de næste 2 år alligevel udsigt til et fald i arbejdsstyrken på ca. 7. personer. 2

9 Indvandring kan bremse faldet i arbejdsstyrken Indvandring og succesfuld integration vil derfor kunne bidrage til at bremse de kommende års fald i arbejdsstyrken, men vil ikke kunne forhindre det. 2. Flere indvandrere i arbejdsstyrken 145. indvandrere i arbejdsstyrken Indvandring har i mange år ydet et synligt positivt bidrag til den danske arbejdsstyrke. I 1999 indgik 145. indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken, svarende til godt fem pct. af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af indvandrere i arbejdsstyrken har været voksende og er alene siden 199 steget med 46 pct. Indvandring har bremset faldet i arbejdsstyrken Figur 2 Det positive bidrag til arbejdsstyrken er sket i en periode, hvor andre kræfter især tilgang til midlertidige og permanente tilbagetrækningsordninger har trukket arbejdsstyrken blandt den øvrige befolkning nedad. Uden indvandreres bidrag ville arbejdsstyrken være faldet med 84. personer fra 199 til 1999, jf. figur 2. Arbejdsstyrken 1. personer Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd21). Vækst i arbejdsstyrke efter 1996 båret af indvandrere Især i de sidste fire-fem år er indvandreres betydning for arbejdsstyrken vokset. Den delvise genopretning af arbejdsstyrken siden 1996 er næsten udelukkende båret af indvandrere og efterkommere, der har bidraget med 22. ud af de i alt 25. personer, som arbejdsstyrken voksede med i perioden. 3

10 3. Flere indvandrere i beskæftigelse Tilgang til arbejdsstyrken er en nødvendig forudsætning for integration på arbejdsmarkedet, men er ikke tilstrækkeligt. Det er afgørende, at vækst i arbejdsstyrken også omsættes til voksende beskæftigelse. 37. indvandrere i beskæftigelse siden 1994 I en lang årrække steg ledigheden blandt indvandrere i Danmark, og der var kun svagt stigende beskæftigelse. Siden 1994 er beskæftigelsen blandt indvandrere imidlertid øget markant og væsentligt hurtigere end blandt den øvrige befolkning. Indvandrere tegner sig for over en fjerdedel af den totale vækst i beskæftigelsen fra 1994 til I alt 37. flere indvandrere er kommet i arbejde i perioden, svarende til en vækst på 48 pct. I den samme periode steg beskæftigelsen for den øvrige befolkning kun 4 pct. eller med godt 1. personer, jf. tabel 1. Tabel 1 Beskæftigelsesudvikling 1999 Ændring pers. 1. pers. Pct. Indvandrere Øvrige befolkning I alt KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd21). Private erhverv er bedst til at ansætte indvandrere Indvandrere er især kommet i beskæftigelse i de private erhverv og i mindre grad i offentlige erhverv. Siden 1994 er 9 pct. af gruppens beskæftigelsesstigning sket inden for de private erhverv, der ellers kun har tegnet sig for knap 8 pct. af den samlede beskæftigelsesvækst. De private erhverv har altså i højere grad end de offentlige været i stand til at udnytte beskæftigelsespotentialet blandt indvandrere. Den kraftige stigning i beskæftigelsen blandt indvandrere har ført til, at andelen af indvandrere ud af alle beskæftigede er øget. Inden for de private erhverv er indvandreres beskæftigelsesandel øget fra under 2 pct. i 1994 til 3,3 pct. af den samlede private beskæftigelse i 1999, jf. figur 3. 4

11 Figur 3 Andel beskæftigede indvandrere i erhvervene 4 Pct Fremstilling Privat service Offentlige erhverv Øvrige ANM: Kun indvandrere fra 3. lande indgår i opgørelsen. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd23). Dermed ligger indvandreres beskæftigelsesandel i de private erhverv væsentligt højere end beskæftigelsesandelen i de offentlige erhverv. 4. Integrationspolitiske udfordringer Store uløste problemer trods gunstig udvikling Trods den kraftige vækst i beskæftigelsen blandt indvandrere siden midten af 199 erne er indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet fortsat væsentligt svagere end den øvrige befolknings. En stor og stigende del af de indvandrere, der er i den erhvervsaktive alder, indgår slet ikke i arbejdsstyrken. Dermed har de hverken kontakt til virksomheder eller til det arbejdsmarkedspolitiske system, der med aktivering, uddannelse og rådighedsregler har redskaber til at bringe ledige i beskæftigelse. Skal arbejdsmarkedet have glæde af nuværende og kommende indvandrere, er det en forudsætning, at den udvikling vendes. Hver anden indvandrer uden for arbejdsstyrken I alt står hver anden indvandrer i den erhvervsaktive alder i dag uden for arbejdsstyrken. En lille del heraf er i gang med en uddannelse, men langt størstedelen er på passiv offentlig forsørgelse, der kun i ringe grad bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Blandt den øvrige befolkning er kun godt hver femte uden for arbejdsstyrken, jf. figur 4. 5

12 Figur 4 Arbejdsmarkedstilknytning Ledige Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigede Indvandrere Øvrige befolkning 49 pct. 42 pct. 3 pct. 22 pct. 1 pct. 75 pct. ANM.: årige i Indvandrere omfatter indvandrere fra indvandrer- og flygtningelande, jf. rapportens kapitel 1. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd21). Højere ledighed blandt indvandrere Kraftigt fald i erhvervsfrekvens Ledigheden blandt indvandrere er stadig også højere end blandt den øvrige befolkning, men det går den rigtige vej. Siden 1994 er andelen af ledige indvandrere i arbejdsstyrken halveret - fra knap 4 pct. til under 19 pct. Blandt den øvrige befolkning faldt andelen af ledige i arbejdsstyrken fra 11 til under 5 pct. i den samme periode. Med fortsat gode betingelser for økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst og en samtidig effektiv indsats over for ledige kan ledigheden blandt indvandrere nedbringes yderligere de kommende år. Også erhvervsfrekvensen dvs. den andel, der indgår i arbejdsstyrken er imidlertid faldet fra over 7 pct. i midten af 198 erne til kun godt 5 pct. i 1999, jf. figur 5. Figur 5 Befolkningens erhvervsfrekvenser Pct. 85 Øvrige befolkning Indvandrere ANM.: Se anmærkning til figur 4. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd21). 6

13 Indvandringsmønsteret spiller en afgørende rolle for faldet i erhvervsfrekvensen. 5. Forskydninger i indvandringen Den lave og faldende erhvervsfrekvens blandt indvandrere skal i høj grad ses i sammenhæng med en række markante forskydninger i selve indvandringen. Indvandreres befolkningsandel fordoblet på 2 år Figur 6 Siden 198 er andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen mere end fordoblet fra tre pct. til over syv pct. i 2, jf. figur 6. Indvandrere og efterkommere i Danmark 8 Andel af befolkningen, pct KILDE: Danmarks Statistik. Antallet af indvandrere er vokset fra 135. i 198 til 3. i 2. Samtidig er antallet af efterkommere af indvandrere firedoblet, fra under 2. til over 8. personer. Flere indvandrere fra mindre udviklede lande Næsten hele væksten skyldes flere flygtninge og flere familiesammenførte dels fra de traditionelle indvandrerlande som Tyrkiet og Pakistan, dels fra typiske flygtningelande som Iran, Irak, Ex-Jugoslavien og Somalia, jf. figur 7. 7

14 Figur 7 Vækst i antallet af indvandrere 1. personer Øvrige lande Indvandrerlande Flygtningelande ANM.: Alle aldre. Kumuleret vækst siden 198. Afgrænsningen af de forskellige landegrupper fremgår af rapportens kapitel 1, appendiks 1.1. KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (bef29). Det er således kun en lille del af væksten i antallet af indvandrere, der skyldes indvandring fra mere udviklede lande, og indvandrere fra disse lande har stort set samme tilknytning til arbejdsmarkedet som den øvrige befolkning. Der ses derfor bort fra denne gruppe i rapportens analyser, og fokus rettes mod indvandrere fra de lande, der især har domineret de sidste 2 års indvandring. Flygtninge og familiesammenførte dominerer Det er en væsentlig del af den integrationspolitiske udfordring, at indvandringen i stigende grad domineres af personer, der som udgangspunkt ikke er kommet til Danmark for at arbejde, men som flygtninge eller familiesammenførte. Udfordringen skærpes yderligere af, at næsten alle nye indvandrere kommer fra forholdsvis svagt udviklede lande. De fleste indvandrer- og flygtningelande er kendetegnet ved et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på under 1 pct. af det danske. I de fleste af indvandrernes oprindelseslande er erhvervsfrekvensen samtidig væsentligt lavere end i Danmark specielt blandt kvinder, jf. tabel 2. 8

15 Tabel 2 Indvandrer- og flygtningelande Økonomiske indikatorer Indkomst (USD) Urbaniseringsgrad Erhvervsfrekvens Ex-Jugoslavien Tyrkiet Libanon Iran Polen Sri Lanka Vietnam Pakistan Thailand Marokko Danmark ANM.: For Ex-Jugoslavien er anvendt data for Kroatien. KILDE: Verdensbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrerne mangler grundlæggende færdigheder En stor del af indvandrerne er desuden kommet til Danmark fra lande, der har udbredte problemer med helt grundlæggende færdigheder. Analfabetisme er udbredt i flere af de lande, som en stor del af de nye indvandrere kommer fra, og mange indvandrere har ved ankomsten til Danmark et stort uddannelsesmæssigt efterslæb både set i forhold til den øvrige befolkning og i forhold til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 6. Uddannelse og sprog Uddannelse vigtigt for arbejdsmarkedstilknytning Både for indvandrere og for den øvrige befolkning er der i dag en klar sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet. En større del af de veluddannede indgår i arbejdsstyrken og beskæftigelsesgraden er stigende og ledigheden faldende i takt med uddannelsesniveauet. Indvandreres svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan derfor ikke ses uafhængigt af, at de samlet set har en svagere uddannelsesbaggrund end den øvrige befolkning. 9

16 Af de 16. indvandrere i den erhvervsaktive alder, som kom fra et flygtninge- eller indvandrerland, har mindre end en tredjedel afsluttet en dansk uddannelse, og kun ca. 1 pct. har en studie- eller erhvervskompetencegivende dansk uddannelse udover grundskoleniveau. Ni ud af ti indvandrere har med andre ord ingen kompetencegivende dansk uddannelse som grundlag for at komme i beskæftigelse, jf. figur 8. Figur 8 Befolkningens uddannelse 1 Pct. af årige, 1999 Grundskole Gymnasial EUD VU Uoplyst/ingen Flygtningelande Indvandrerlande Øvrige befolkning ANM.: Se figur 4. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd2). Blandt den øvrige befolkning i samme aldersgruppe er det kun godt hver tredje, der ikke har afsluttet en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandreres alder, når de kommer til Danmark, er afgørende for, om de gennemfører et dansk uddannelsesforløb. Kun helt unge indvandrere får dansk uddannelse Blandt indvandrere, der var under 13 år ved ankomsten til Danmark, har lidt over halvdelen gennemført et grundskoleforløb, og knap 4 pct. har efterfølgende afsluttet en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen, der afslutter en dansk uddannelse, falder imidlertid markant, når indvandringsalderen er blot lidt højere, jf. figur 9. 1

17 Figur 9 1 Uddannelse og indvandringsalder Pct. af 3-39-årige Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse VU Ingen ANM.: Indvandrere fra 3. lande, jf. rapportens appendiks 1.1. KILDE: Danmarks Statistik, udlændingedatabasen (udd22). Indvandringsalder, år Blandt indvandrere, der var 16 år eller ældre ved ankomsten, har under 2 pct. gennemført en kompetencegivende dansk uddannelse. 75 pct. af alle indvandrere fra flygtninge- og indvandrerlande var 16 år eller ældre ved ankomsten til Danmark. Uddannelse ingen forudsætning for integration Sprog er afgørende En dansk uddannelse styrker mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet, men er ikke en forudsætning for beskæftigelse. Knap en tredjedel af de indvandrere, der ikke har en dansk uddannelse, er i dag i beskæftigelse, og det er i høj grad denne gruppe, der har fået del i 199 ernes voksende beskæftigelse. Siden 1994 er den samlede beskæftigelse blandt indvandrere fra flygtninge- og indvandrerlande steget med 3. personer og to ud af tre fra denne gruppe er uden en kompetencegivende dansk uddannelse, jf. figur 1. 11

18 Figur 1 Beskæftigelsesudviklingen 1. personer Uoplyst/Ingen uddannelse 3 15 Grundskole EUD Videregående uddannelse ANM.: Se figur 9. KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (udd22). Dansk er afgørende Mange indvandrere taler ikke dansk Sproglige færdigheder kan være en vigtigere forudsætning for beskæftigelse end uddannelse. Samtidig er sprogkundskaber ofte en forudsætning for at deltage i og få udbytte af de danske uddannnelsestilbud og/eller for at anvende medbragte uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Det afspejles i, at 6-7 pct. af alle indvandrere, der vurderes at tale meget godt dansk, er i beskæftigelse. Blandt indvandrere, der vurderes at tale godt dansk, er beskæftigelsen næsten lige så høj, men falder herefter markant i takt med, at sprogkundskaberne bliver dårligere, jf. figur 11. Figur 11 8 Danskkundskaber og beskæftigelse Andel i beskæftigelse, pct. Mænd Kvinder Meget gode Gode Middelgode Dårlige Meget dårlige Danskkundskaber ANM.: Indvandreres sprogkundskaber vurderet af intervieweren. KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed. 12

19 7. Øget integration hvordan? To ben i integrationsindsatsen En tidlig og effektiv integrationsindsats og øget arbejdsmarkedsorientering af de offentlige overførselsordninger kan bidrage til at fastholde og styrke de seneste års gunstige beskæftigelsesudvikling blandt indvandrere. Siden 199 er over 6. personer, der er kommet hertil som flygtninge eller familiesammenførte, begyndt i et integrationsforløb, der skal sikre deres integration i det danske samfund. Hvis integrationsindsatsen havde formået at forberede og kvalificere alle deltagere til at begå sig på arbejdsmarkedet, kunne arbejdsstyrken og landets samlede beskæftigelse derfor være udvidet med op til 6. personer, jf. figur 12. Figur 12 Integrationsforløb 8 1. personer, kumuleret vækst siden Opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring til flygtninge Tilgang til introduktionsprogram ANM.: For 1999 omfatter opholdstilladelser også familiesammenføringer til herboende indvandrere. Fra 1995 overtog en række kommuner på forsøgsbasis integrationsansvaret fra Dansk Flygtningehjælp, hvilket forklarer en del af forskellen på de to kurver. KILDE: Indenrigsministeriet (2) og diverse finanslove. Svigtende integrationsindsats Gennem 198 erne og 199 erne skete dette imidlertid langt fra i tilstrækkeligt omfang. Mange flygtninge har efter integrationsforløbenes afslutning stadig sprogproblemer, og en stor del er ikke kommet i beskæftigelse, men er i stedet blevet hængende i offentlige forsørgelsesordninger langt fra arbejdsmarkedet. 13

20 Hver anden indvandrer er offentligt forsørget Tabel 3 I 1999 modtog mere end hver anden indvandrer fra et flygtningeland og mere end hver tredje indvandrer fra et indvandrerland offentlig overførselsindkomst. Til sammenligning modtog 21 pct. af den øvrige befolkning offentlige indkomstoverførsler, jf. tabel 3. Overførselsindkomster 1999 Indvandrere fra: Andel af årige, pct. Flygtningelande Indvandrer lande Øvrige befolkning Midlertidige ydelser: Dagpenge 1) 5,1 1,2 3,9 Kontanthjælp 1) 33,2 11,7 1,9 Orlov,8 2,2 1,2 Andre 2) 5,9 3,8 2,5 Varige ydelser: Efterløn,1 1,6 4,1 Overgangsydelse,1 1,5,9 Førtidspension 5,7 5,6 6,6 Andel i alt 5,9 36,6 21,1 ANM.: 1) Inklusiv aktivering. 2) Inklusiv syge- /barselsdagpenge og revalidering. KILDE: Specialkørsel på RAS. Flest på kontanthjælp De fleste indvandrere på offentlig forsørgelse modtager kontanthjælp eller dagpenge, og især i kontanthjælpssystemet er indvandrere kraftigt overrepræsenteret i forhold til den øvrige befolkning. I 1999 udgjorde indvandrere mere end hver fjerde af alle kontanthjælpsmodtagere. Selv om både kontanthjælp og dagpenge principielt er midlertidige ydelser, er mange både indvandrere og personer fra den øvrige befolkning tilsyneladende låst fast i de to systemer. Det gælder ikke mindst for mange modtagere af kontanthjælp. Kun hver femte, der modtog kontanthjælp i 1996, havde i 1999 løn som hovedindtægtskilde, jf. figur

21 Figur 13 Fra indkomstoverførsler til beskæftigelse Andel af personer med løn som dominerende indkomst i 1999, pct. 1 Indvandrere Øvrige befolkning Delvis beskæftigelse Dagpenge Ledige kont.hjælp Øvrige kont.hjælp Andre Alle, gns Dominerende forsørgelse 1996 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, jf. rapportens kapitel 4. Mange forhold spiller ind Systemfejl rammer indvandrere Både for indvandrere og den øvrige befolkning kan problemer med at få tilknytning til arbejdsmarkedet skyldes sproglige barrierer, manglende uddannelseskompetencer og manglende joberfaring. Der er dog samtidig barrierer i de sociale og arbejdsmarkedspolitiske systemer, der er med til at bremse tilknytningen til arbejdsmarkedet. Eksempelvis står kun 51 pct. af de ledige indvandrere reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, mod 67 pct. af den samlede befolkning. Det skyldes bl.a., at ledige indvandrere i højere grad end den øvrige befolkning modtager kontanthjælp og derfor er omfattet af mere lempelige rådighedskrav og sanktioner end modtagere af dagpenge. Der er også store forskelle på den kommunale beskæftigelsesindsats. For eksempel er næsten 6 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet i beskæftigelse i Farum kommune, mens det kun gælder knap 4 pct. i Odense kommune. De økonomiske incitamenter til beskæftigelse er også beskedne for mange indvandrere. Hver femte beskæftiget indvandrer sætter penge til ved at arbejde i forhold til at være i dagpengesystemet - og mere end hver tredje tjener reelt mindre end 5 kr. ekstra om måneden ved at arbejde fremfor at modtage dagpenge. 15

22 Tilsvarende gælder det i kontanthjælpssystemet, at mere end hver anden langtidsledig indvandrer på kontanthjælp eller i revalidering ikke ville tjene mere på at arbejde, end han eller hun allerede modtager i bistandshjælp m.v. 8. Efterkommere af indvandrere Hurtig vækst i antallet af efterkommere Mange helt unge efterkommere Figur 14 I takt med den stigende indvandring til Danmark er antallet af efterkommere de sidste 2 år vokset fra ca. 2. personer til ca. 8. personer. Over 8 pct. af denne gruppe er efterkommere til af nye indvandrere fra flygtninge- og indvandrerlande. Kun en beskeden andel af efterkommerne af de nye indvandrere har nået den erhvervsaktive alder: I 1999 var 9 pct. af efterkommerne under 2 år. Kun godt 15 pct. eller knap 11. personer var i den erhvervsaktive alder, jf. figur 14. Aldersfordelinger 1 Pct., 1999 Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning Alder ANM.: Udglattet fordelingskurve. Efterkommere og indvandrere fra flygtninge- og indvandrerlande. KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (udd21). Kun få efterkommere har endnu nået arbejdsmarkedet Et stort og voksende antal efterkommere af indvandrere er således på vej ud på det danske arbejdsmarked, og de vil fremover udgøre en stigende andel både af den samlede befolkning og af den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse. Det er derfor også vigtigt, at denne gruppe får ordentlig fat i arbejdsmarkedet. 16

23 Meget tyder på, at de forholdsvis få unge efterkommere, som har forladt folkeskolen, er fortsat i det ordinære uddannelsessystem og/eller har søgt ud på arbejdsmarkedet, vil klare sig markant bedre end deres forældre, men ikke helt så godt som jævnaldrende i den øvrige befolkning årige efterkommere klarer sig godt Erhvervsfrekvensen blandt unge efterkommere er væsentligt højere end blandt indvandrere - og næsten på niveau med jævnaldrende i den øvrige befolkning. I gennemsnit indgik ca. 6 pct. af de årige efterkommere i 1999 i arbejdsstyrken, mod godt 7 pct. blandt unge i den øvrige befolkning, jf. figur 15. Figur 15 8 Erhvervsfrekvens Pct., 1999 Mænd Kvinder Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning ANM.: årige indvandrere og efterkommere fra flygtninge- og indvandrerlande. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og udlændingedatabasen (udd21). Det er udtryk for en markant tilpasning i arbejdsmarkedsadfærden, at erhvervsfrekvensen for kvindelige efterkommere er lige så høj som for mandlige efterkommere. Blandt indvandrere er der stor forskel på mænd og kvinders erhvervsfrekvens, men forskellen udviskes tilsyneladende i næste generation. Men ikke helt så godt som andre unge Tilsvarende er ledigheden blandt unge efterkommere væsentlig lavere end blandt indvandrere og kun godt 2 pct.- point højere end blandt unge i den øvrige befolkning. Med både en erhvervsfrekvens og en gennemsnitlig ledighed for efterkommere, der ligger tæt på den øvrige befolknings, er der ikke opstået problemer med mange efterkommere på offentlig forsørgelse. 17

24 Efterkommere har ligesom unge i den øvrige befolkning modtaget undervisning lige fra børnehaveklassen/1. klasse og har derfor væsentligt bedre forudsætninger for både uddannelse og efterfølgende deltagelse på arbejdsmarkedet end indvandrere. Lidt færre efterkommere starter og afslutter uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning m.v. er socialt arveligt Nye mønstre i fremtiden? Alligevel tyder opgørelser af unges vej gennem uddannnelsessystemet på, at en lidt større andel blandt unge efterkommere end blandt andre unge kommer ud på arbejdsmarkedet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. At efterkommere står væsentligt stærkere rustet end de nye indvandrere skal ikke mindst ses på baggrund af, at de har været i landet siden fødslen, har påbegyndt undervisning fra 1. klasse i folkeskolen og har væsentligt bedre sprogkendskaber. At efterkommere står lidt dårligere rustet end andre jævnaldrende unge skal bl.a. ses i lyset af den betydning, som begrebet social arv må tillægges, men som det er vanskeligt at opgøre den præcise betydning af. Det er samtidig klart, at adfærden blandt den forholdsvis lille gruppe af årige efterkommere ikke nødvendigvis giver en indikation af, hvordan de mange helt unge efterkommere i alderen -15 år vil klare sig. Landesammensætning, uddannelsesønsker og andre kendetegn ændrer sig også over tid inden for gruppen af efterkommere. Nye mønstre kan derfor ændre billedet væsentligt i fremtiden. 18

25 INTEGRATION & ARBEJDS MARKEDET 1 Forskydninger i indvandringen Indledning og sammenfatning...side 2 Indvandringens omfang og mønstre...side 21 Indvandringens nye sammensætning...side 26 Flygtninge og familiesammenføringer...side 31 Efterkommere...side 33 Udviklingen i andre lande...side 34 Integrationsindsatsen...side 36 Appendiks 1 Afgrænsninger og datagrundlag m.v....side 44

26 1.1 Indledning og sammenfatning Indvandrere og efterkommere fordoblet på 2 år Indvandringen til Danmark har de sidste to årtier ligget på det højeste niveau i efterkrigstiden. Det har for alvor synliggjort mulighederne ved, men også problemerne med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Siden 198 er andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen blevet mere end fordoblet til lidt over syv pct. i 2. Antallet af indvandrere er i samme periode steget fra 135. til 3., og antallet af efterkommere til indvandrere er vokset fra under 2. til over 8. personer. Asyl og familiesammenføringer har været hoveddrivkraft Kun en lille del af den øgede indvandring skyldes, at der kommer flere udlændinge til Danmark fra andre industrilande. Næsten hele væksten skyldes flere familiesammenførte og flere flygtninge dels fra de traditionelle indvandrerlande som Tyrkiet og Pakistan, dels fra flygtningelande som Iran, Irak, Ex-Jugoslavien og Somalia, hvorfra der i de seneste årtier er udgået store flygtningestrømme. Det er dermed også med til at skærpe den integrationspolitiske udfordring, at mønsteret i indvandringen i stigende grad domineres af personer, der som udgangspunkt ikke er kommet til Danmark for at arbejde, men for at blive forenet med familie eller som flygtninge. Mange indvandrere uden grundlæggende forudsætninger Indvandrerne i Danmark er i høj grad kommet fra økonomisk mindre udviklede lande med helt andre traditioner og muligheder for uddannelse og erhvervsdeltagelse. Derfor mangler en stor del ved deres ankomst grundlæggende forudsætninger for at begå sig på arbejdsmarkedet. Ud over sproglige færdigheder drejer det sig også om andre uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle kompetencer, der har betydning på det danske arbejdsmarked. Stor udfordring store muligheder Udfordringen for integrationspolitikken er således stor. Det gælder ikke mindst i forhold til målet om integration på arbejdsmarkedet, der først op gennem 199 erne har vundet indpas i integrationspolitikken. Omvendt er mulighederne i en effektiv integrationsindsats også store. 2

27 Alene siden 199 er over 6. personer, der er kommet hertil som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, begyndt i et integrationsforløb. Med en vellykket integrationsindsats kunne arbejdsstyrken og beskæftigelsen være steget tilsvarende. Svigt i integrationspolitikken Uden arbejdsmarkedspolitisk fokus Ny integrationslov muligheder og begrænsninger Meget tyder imidlertid på, at den hidtidige integrationsindsats ikke har været tilstrækkelig til at sikre deltagerne de nødvendige muligheder og forudsætninger for integration på arbejdsmarkedet. Det afspejles bl.a. i, at mange er blevet hængende i offentlige forsørgelsesordninger langt fra arbejdsmarkedet og i at integrationsindsatsen fra 1999 er blevet intensiveret og ændret grundlæggende, netop som følge af manglende målopfyldelse indtil da. En markant svaghed ved den hidtidige indsats var manglen på arbejdsmarkedspolitisk fokus. Fra midten af 198 erne frem til den nye lov fra 1999 tjente integrationsindsatsen først og fremmest til løsning af en række praktiske problemer, der fulgte med den stærkt stigende flygtningestrøm. De væsentligste myndighedsinteresser var knyttet til finansieringen især hvad angik væksten i de samlede udgifter til indsatsen og den økonomiske byrdefordeling mellem staten og kommunerne. Det arbejdsmarkedspolitiske fokus var i praksis fraværende. Med den nye integrationslov, der trådte i kraft i 1999, er der skabt rammer for en mere arbejdsmarkedsorienteret indsats med en styrkelse af bl.a. sprogundervisningen og en præcisering af den enkeltes rettigheder og pligter. Det er endnu for tidligt at vurdere resultaterne af den nye integrationslov. Da loven i høj grad indebærer en sidestilling af integrationsindsatsen med indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, er det dog næppe sandsynligt, at integrationsindsatsen i forhold til arbejdsmarkedet kan nå længere end indsatsen blandt kontanthjælpsmodtagere i almindelighed. 1.2 Indvandringens omfang og mønster Indvandrere og efterkommere udgør 7 pct. af befolkningen I løbet af de to sidste årtier er andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen mere end fordoblet til nu godt syv pct. 21

28 Antallet af indvandrere er steget fra 135. til 3. og antallet af efterkommere fra under 2. til over 8. personer. Størrelsen af den øvrige befolkning har i hele perioden ligget på knap 5 mio. personer. Andelen fordoblet de sidste 2 år Figur 1.1 I 197 erne og frem til begyndelsen af 198 erne udgjorde indvandrere og efterkommere under 3 pct. af den samlede befolkning. Siden begyndelsen af 198 erne er andelen imidlertid vokset år for år, jf. figur 1.1. Indvandrere og efterkommere i Danmark 8 Andel af befolkningen, pct ANM.: For er andelen beregnet på baggrund af opgørelser over antallet af udenlandske statsborgere i Danmark. KILDE: Danmarks Statistik. 2 års kraftig vækst i antallet af indvandrere og deres børn er en væsentlig del af baggrunden for, at arbejdsmarkedet og samfundet i bred forstand står over for en række integrationspolitiske problemer og udfordringer. I boks 1.1 er gengivet en række definitioner og afgrænsninger vedrørende indvandrere og efterkommere, som anvendes igennem hele rapporten. 22

29 Boks 1.1 Begreber og afgrænsinger Ved indvandrere forstås personer født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Indvandrere indgår i opgørelser af hele befolkningen og kan have udenlandsk eller dansk statsborgerskab. Ved efterkommere forstås personer, der er født i Danmark af udenlandske forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Efterkommere indgår i opgørelser af hele befolkningen og kan have udenlandsk eller dansk statsborgerskab. Den øvrige befolkning omfatter den del af befolkningen, som ikke er indvandrere eller efterkommere. Ved en persons oprindelsesland forstås i prioriteret rækkefølge: moderens/faderens fødeland henholdsvisstatsborgerskabsland eller - når disse er ukendte personens egne oplysninger om fødeland og statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere har ikke Danmark som oprindelsesland. Den øvrige befolkning har Danmark som oprindelsesland. Indvandreres og efterkommeres oprindelseslande er, hvor data tillader det, opdelt i tre kategorier, nemlig indvandrerlande, flygtningelande og øvrige lande. Indvandrerlande omfatter lande uden for Norden, EUog EØS-områderne, hvorfra indvandring i Danmark gennem årene har været udbredt uden at være begrundet i flygtningeproblemer. Det drejer sig især om Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. Flygtningelande er de lande, hvorfra indvandring i Danmark har været udbredt med flygtningeproblemer som en væsentlig begrundelse. Det drejer sig især om Iran, Irak, Sri Lanka, Ex-Jugoslavien og Somalia. Alle oprindelseslande ud over Danmark, der ikke er indvandrereller flygtningelande, betegnes øvrige lande. I nogle afsnit af rapporten følger opdelingen af oprindelseslande desuden FN s skelnen mellem mere og mindre udviklede lande. I appendiks 1 til dette kapitel er alle landegrupperingerne udtømmende beskrevet. Indvandrere fra indvandrerlande har typisk fået opholdstilladelse af beskæftigelseshensyn (før efteråret 1973) eller efter reglerne om familiesammenføring. Indvandrere fra flygtningelande har typisk fået opholdstilladelse efter reglerne om asyl eller familiesammenføring til flygtninge. 23

30 Forskellige faser i indvandringen Indtil midten af 196 erne var både ind- og udvandringen beskeden, og vandringerne skete primært til og fra nærtliggende eller beslægtede lande som Norge, Sverige, England og USA, jf. Mogensen og Matthiessen (2), kapitel 3. Fra midten af 196 erne og frem til begyndelsen af 197 erne steg indvandringen imidlertid markant i takt med, at personer fra især Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan kom til Danmark for at arbejde. I midten af 197 erne og frem til begyndelsen af 198 erne aftog indvandringen på ny, bl.a. som følge af strammere regler for tildeling af opholds- og arbejdstilladelser, jf. nedenfor. Indvandringen tager for alvor til i begyndelsen af 198 erne Figur 1.2 Fra 198 og frem til slutningen af 199 erne er indvandringen igen taget til og har gennem de to årtier ligget på det højeste niveau i hvert fald siden 195, som den talmæssige dækning rækker tilbage til, jf. figur 1.2. Ind- og udvandring 1. personer Nettoindvandring Indvandrede Udvandrede KILDE: Danmarks Statistik. Ændringer i udlændingelovgivningen Fra beskæftigelseshensyn til andre hensyn Udviklingen i indvandringen skal ses i sammenhæng med en række ændringer i udlændingelovgivningen. Frem til oliekrisen og det såkaldte indvandrerstop i 1973 havde Danmark en forholdsvis lempelig udlændingepolitik, der bl.a. understøttede den økonomiske vækst og behovet for arbejdskraft. 24

31 Siden begyndelsen af 198 erne har udlændingepolitikken især koncentreret sig om at regulere de voksende internationale flygtningestrømme og herboende indvandreres ønsker om familiesammenføring med børn, ægtefæller og forældre. Ændringen af udlændingeloven i 1983 indebar en lempelse af asylmulighederne for flygtninge. Siden er loven gennem flere omgange strammet igen, jf. boks 1.2. Boks 1.2 Dansk udlændingepolitik i hovedtræk Dansk udlændingepolitik har udgangspunkt i udlændingeloven, der blev vedtaget i Siden er loven gentagne gange blevet ændret, ligesom dele af udlændingeområdet i perioder har været reguleret gennem supplerende (sær)lovgivning som f.eks. i forbindelse med Balkan-konflikten. Frem til slutningen af 196 erne gav loven fri mulighed til udlændinge, der kunne forsørge sig selv, for at rejse ind i landet, finde et job og få en arbejdstilladelse. Fra 1969 og frem til 1973 blev praksis strammet gradvist, bl.a. skulle ansøgninger om opholdstilladelser ledsages af konkrete arbejdstilbud med dokumentation for, at det ikke havde været muligt for arbejdsgiveren at finde kvalificeret dansk arbejdskraft til et givent job. I 1973 indførte Folketinget det såkaldte indvandrerstop, der betød, at borgere uden for EF og Norden ikke længere kunne få opholdstilladelse af beskæftigelseshensyn. Det var dog ikke et totalt stop for al indvandring, da man fortsat kunne få opholdtilladelse til familiesammenføring. I 1983 vedtog Folketinget en ny udlændingelov, bl.a. på baggrund af de stigende flygtningestrømme til hele Vesteuropa. Den nye lov indebar først og fremmest en styrket retsstilling for flygtninge, herunder retskrav på opholdstilladelse og familiesammenføring til de factoflygtninge og retsgarantier i forbindelse med asylproceduren. 25

32 Siden 1983 er udlændingeloven strammet i flere omgange, bl.a. blev det i 1986 muligt at afvise asylansøgere, der indrejste fra sikre lande, og i 1992 blev familiesammenføring gjort betinget af, at herboende indvandrere påtog forsørgelsen af nytilkomne familiemedlemmer. Reglerne blev skærpet yderligere i 2 med aldersbestemmelser og krav om passende bolig i forbindelse med familiesammenføring af ægtefæller. 1.3 Indvandringens nye sammensætning Store forskydninger i indvandringen Stigende nettoindvandring de seneste 2 år har således været med til at ændre befolkningens størrelse og sammensætning betydeligt. Samtidig har også indvandringens sammensætning ændret sig markant. Siden 198 er antallet af indvandrere i befolkningen steget med knap 16. personer. Næsten hele denne vækst skyldes øget indvandring fra indvandrer- og flygtningelande, mens antallet af indvandrere fra øvrige lande, herunder EUlandene, har været næsten konstant. Især indvandrerlande som Tyrkiet og Pakistan og flygtningelandene Iran, Irak, Ex-Jugoslavien og Somalia tegner sig for en betydelig del af den voksende indvandring, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Vækst i antallet af indvandrere 1. personer Øvrige lande Indvandrerlande Flygtningelande ANM.: Figuren viser den kumulerede vækst i antallet af indvandrere siden 198. Landegrupperingerne er beskrevet i appendiks 1.1. KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (bef29). 26

33 Udviklingen har betydet en markant ændring i indvandrernes sammensætning. I 198 var der kun meget få flygtninge i Danmark de udgjorde under to pct. af alle indvandrere i landet og kun godt en tredjedel af alle indvandrere kom fra indvandrerlande. Omkring to ud af tre af de indvandrere, der opholdt sig i Danmark, kom altså fra øvrige lande, dvs. fra andre industrilande i og uden for Europa. I dag er andelene fra de tre landegrupper imidlertid næsten lige store, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Indvandringens sammensætning pers. Pct. Indvandrere i alt Heraf fra: - flygtningelande indvandrerlande øvrige lande Heraf fra: - mindre udv. lande mere udv. lande KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (bef29). Der ses i rapportens analyser bort fra indvandrere fra øvrige lande, og fokus rettes mod indvandrere fra de lande, der især har domineret de sidste 2 års indvandring. De nye indvandrere er i stigende omfang kommet fra mindre udviklede lande, der økonomisk og kulturelt ligner Danmark mindre end de lande, der tidligere dominerede indvandringen. Andelen af indvandrere fra mindre udviklede lande steg fra 198 til 2 fra 25 pct. til næsten 5 pct., mens andelen af indvandrere fra mere udviklede lande faldt tilsvarende fra ca. 75 pct. til godt 5 pct. De ca. 17. flygtninge, der kom til landet i forbindelse med borgerkrigene i det tidligere Jugoslavien, indgår som indvandrere fra mere udviklede lande. Mange indvandrere fra få lande Størstedelen af de nye indvandrere kommer fra et forholdsvis beskedent antal lande. Indvandrere fra indvandrer- og flygtningelande udgjorde i 1999 tilsammen godt 6 pct. af alle indvandrere i Danmark. Af disse kom ca. 75 pct. fra 14 27

34 lande, jf. figur 1.4. Figur Indvandring og opholdstid 1. personer Tyrkiet Jugoslavien Pakistan Polen Marokko Indvandrerlande -5 år 6-9 år 1-15 år over 15 år Thailand Ex-Jugoslavien Iran Libanon Irak Flygtningelande ANM.: KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (bef21). Somalia Vietnam Sri Lanka Baltikum Forskellige opholdstider Som hovedregel har indvandrere fra de traditionelle indvandrerlande været i Danmark i længere tid end indvandrere fra lande med flygtningeproblemer. Hovedparten af indvandrerne fra de store indvandrerlande, Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan har således været i Danmark i mere end 15 år og er for flertallets vedkommende indvandret i slutningen af 196 erne og begyndelsen af 197 erne, mens lovgivningen tillod indvandring af beskæftigelseshensyn. Omvendt er der også en del indvandrere netop fra de traditionelle indvandrerlande, der har en kort opholdstid i Danmark bag sig. De er i overvejende grad kommet hertil gennem familiesammenføring med allerede herboende indvandrere eller efterkommere. De varierende opholdstider, som kendetegner indvandrere fra flygtningelande, afspejler i høj grad mere eller mindre pludselige begivenheder som krig og borgerkrig. Flygtningestrømmene i 197 erne, som var forholdsvis små, kom fra lande som Chile og Vietnam. I 198 erne kom flygtningene i vid udstrækning fra lande som Iran, Libanon og Sri Lanka. I løbet af de seneste 1 år har flygtninge fra især Irak, Ex- Jugoslavien og Somalia præget udviklingen. Også indvandringen fra flygtningelande er kendetegnet ved, at de første 28

35 flygtningestrømme er blevet efterfulgt af senere familiesammenføringer, så der derfor fortsat kommer nye indvandrere også fra gamle flygtningelande. Indvandringens dynamik Indvandrere kommer i høj grad fra tilbagestående lande Dynamikken i indvandringen fra indvandrer- og flygtningelande er på denne måde kendetegnet af to mønstre: Dels en strøm af flygtninge fra typisk urolige eller krigshærgede regioner og lande - og dels en efterfølgende strøm af familiesammenførte til herboende indvandrere og efterkommere. Som nævnt er indvandringen også kendetegnet ved at komme fra forholdsvis svagt udviklede lande. De fleste af indvandrer- og flygtningelandene er kendetegnet ved et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på under 1 pct. af det danske - og i mange af landene lever en stor del af befolkningerne i landområder, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 Indvandrer- og flygtningelande Økonomiske indikatorer Indkomst (USD) Urbaniseringsgrad Erhvervsfrekvens Ex-Jugoslavien Tyrkiet Libanon Iran Polen Sri Lanka Vietnam Pakistan Thailand Marokko Danmark ANM.: For Ex-Jugoslavien er anvendt data for Kroatien. KILDE: Verdensbanken (2) og Danmarks Statistik. Det er desuden karakteristisk, at erhvervsfrekvenserne er væsentligt lavere i de fleste af flygtninge og indvandrerlandene end i Danmark. Specielt er erhvervsfrekvensen blandt kvinder markant lavere end blandt kvinder i Danmark, hvilket afspejler helt anderledes traditioner for både uddannelse og erhvervsdeltagelse, jf. kapitel 2. 29

36 I mange af indvandrernes oprindelseslande er der desuden problemer med grundlæggende færdigheder. Opgørelser fra Verdensbanken viser bl.a., at analfabetisme er meget udbredt i flere af de lande, som en stor del af indvandrerne i Danmark kommer fra. Det vurderes for eksempel, at over halvdelen af befolkningen i Pakistan ikke kan læse og skrive, og i Sri Lanka, Iran, Tyrkiet og Libanon er mellem 1 og 25 pct. af befolkningen analfabeter, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Analfabetisme i udvalgte lande Pct. af befolkningen Pakistan Eritrea Tyrkiet Sri Lanka Thailand Polen Marokko Iran Libanon Vietnam Ex-Jugoslavien ANM.: For de enkelte lande er andelen af analfabeter beregnet som simple gennemsnit af andelene for mænd og kvinder. KILDE: Verdensbanken (2). I rapporten Bedre integration en samlet handlingsplan, der blev fremlagt af regeringen i foråret 2, vurderes det, at ca. 15 pct. af alle flygtninge og indvandrere er analfabeter på deres modersmål ved ankomsten til Danmark, jf. Regeringen (2). Mangler nødvendige arbejdsmarkedsforudsætninger Lavere uddannelsesniveau ved ankomsten På den baggrund er det ikke overraskende, at mange indvandrere ved ankomsten til Danmark ud over sproglige færdigheder desuden mangler andre kulturelle, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. En anden undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, at blandt indvandrere fra de største flygtninge- og indvandrerlande har omkring 6 pct. ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse og de fleste har mindre end otte års skolegang i hjemlandet som eneste formelle uddannelsesbaggrund. 26 pct. af indvandrerne har afsluttet en erhvervsuddannelse i hjemlandet, og i gennemsnit 14 pct. har ved ankomsten en videregående uddannelse bag sig, jf. tabel

37 Tabel 1.3 Indvandreres medbragte kvalifikationer Pct. af årige Grund skole Gym. udd. Faglig udd. Videreg. udd. I alt Ex-Jugoslavien Iran Libanon Pakis tan Polen Somalia Tyrkiet Vietnam lande i alt Danmark KILDE: Mørkeberg (2). Mange indvandrere uden en erhvervsrettet uddannelse Opgørelsen viser også, at den restgruppe, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse med sig, varierer meget fra land til land. Indvandrere fra Polen og Ex-Jugoslavien er i gennemsnit højere uddannet end danskere, når de ankommer hertil. Omvendt er restgruppen blandt indvandrere fra de øvrige lande Iran undtaget betydeligt større end i Danmark, typisk over 7 pct. Også indvandreres danske uddannelsesniveau er generelt lavere end i den danske befolkning som helhed, jf. kapitel Flygtninge og familiesammenføringer Asyl og familiesammenføringer bag indvandringen Indvandring til Danmark sker af mange forskellige årsager. De senere års høje nettoindvandring kan imidlertid stort set forklares af en stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte til herboende indvandrere og flygtninge, jf. figur

38 Figur 1.6 Nettoindvandring, asyl og familiesammenføring personer Nettoindvandring Opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring ANM.: Opholdstilladelser omfatter opholdstilladelser i asylsager samt opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til herboende indvandrere og flygtninge. Familiesammenføringer af udenlandske statsborgere til herboende danskere, som tegner sig for ca. 5 pct. af samtlige familiesammenføringer, indgår ikke i opgørelsen. KILDE: Indenrigsministeriet (2) og Danmarks Statistik. Indvandring med henblik på længerevarende ophold I praksis har de fleste flygtninges og familiesammenførtes ophold i Danmark vist sig at blive længevarende eller varige. 65 pct. af de indvandrere, der var kommet til landet som flygtninge, angav således i en spørgeskemaundersøgelse, at de ikke regnede med at flytte hjem igen. Blandt familiesammenførte var andelen højere, nemlig 74 pct. Den samme tendens afspejles også i, at under 2 pct. pct. af de personer, der i 199 indvandrede til Danmark fra Tyrkiet, Pakistan og Asien, fem år senere var genudvandret. Mønsteret er det modsatte blandt indvandrere fra Nordamerika, EU og Norden, hvor den andel, der udvandrer fra Danmark igen efter en årrække, er helt oppe på 6-8 pct., jf. Mogensen og Matthiessen (2), kapitel 2-3. Det er således et væsentligt element i den integrationspolitiske udfordring, at en stigende del af de indvandrere, der tager permanent ophold i Danmark, kommer fra svagere og mere forskelligartede lande og som udgangspunkt ikke kommer hertil for at arbejde, men som flygtninge eller for at blive forenet med familie. 32

39 1.5 Efterkommere Kraftig vækst i antallet af efterkommere Ikke kun indvandringen har bidraget til det voksende antal herboende udenlandske statsborgere og personer med en ikke-dansk baggrund. Antallet af efterkommere, dvs. børn født af indvandrere i Danmark, er også vokset kraftigt. For 2 år siden var der knap 2. efterkommere af indvandrere. Knap halvdelen havde forældre med oprindelse i de traditionelle indvandrerlande, mens den anden halvdel havde forældre med oprindelse i typiske industrilande, der ligner Danmark mere. Der var stort set ingen efterkommere efter personer, som var indvandret fra lande med flygtningeproblemer, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Efterkommere fordelt på landegrupper 1. personer Øvrige lande Indvandrerlande Flygtningelande KILDE: Danmarks Statistiks udlændingedatabase (bef29). I 2 er antallet af efterkommere steget til over 8., hovedsagelig som følge af et stigende antal efterkommere til indvandrere fra indvandrerlande og flygtningelande. Fortsat kraftig vækst i de kommende år Fortsat indvandring og en forholdsvis høj fødselsrate blandt indvandrere og efterkommere vil i de kommende år gøre, at væksten i antallet af efterkommere fortsætter. Den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, som specifikt behandler efterkommere, forudser en vækst i antallet af efterkommere på omkring 12. personer fra 2 til 215. Det vil øge efterkommernes andel af den samlede befolkning fra at udgøre ca. 1½ procent i dag til knap fire pct. i 215, jf. Poulsen og Lange (1998). 33

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Rapport VANDRINGER & INTEGRATION

Rapport VANDRINGER & INTEGRATION Rapport VANDRINGER & INTEGRATION December 26 VANDRINGER & INTEGRATION Sammenfatning... side 5 1 Integration på arbejdsmarkedet.. side 17 Kommunernes indsats og resultater... side 51 Vandringer til og

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Unge indvandrere tabes på gulvet

Unge indvandrere tabes på gulvet D Indsigt Nummer 14 13. september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k g @ d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren

Læs mere

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år 7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING. Maj 2018

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING. Maj 2018 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Maj 2018 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2018 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2018 2 Indhold OPBYGNING 5 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning af befolkningstal 6 1.2

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb Befolkningsudviklingen 2001- mulige udviklingsforløb I denne artikel belyses den mulige befolkningsudvikling i Danmark frem til år. Artiklen bygger på en og en række fremskrivninger, som integrations ministeriets

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Notat. Kvoteflygtninges beskæftigelse

Notat. Kvoteflygtninges beskæftigelse Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges

Læs mere