Fremtiden på landet. Erhvervspolitisk program. Frie Bønder - Levende Land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtiden på landet. Erhvervspolitisk program. Frie Bønder - Levende Land"

Transkript

1 Fremtiden på landet Erhvervspolitisk program Frie Bønder - Levende Land 2009

2 Mål og baggrund...4 Overordnede krav og behov...5 Landbruget skal gøres rentabelt...5 Miljøet i landbruget skal gøres bæredygtigt for dyr og natur...5 Etikken i landbruget skal fremmes...5 De store landbrug skal ikke have eneret på at bestemme udviklingen...5 Lovgivningen skal give plads til de små og mellemstore landbrug...6 De mindre landbrug skal styrkes med forskning og konsulentarbejde...6 Ejendomsretten skal spredes...6 Ejendomsretten skal spredes, så nye, mindre brug kan etableres...6 Industrilandbrug skal kunne udstykkes...6 Der skal fleksibilitet og dynamik i udviklingen af landbrugsbedrifterne...6 Landbrugsejendomme skal ikke kunne reduceres til under 10 ha....7 Landbrug skal ikke kunne slagtes...7 Landbrug under 70 ha skal have fortrinsstilling til køb af jord...7 Grønt bevis skal ikke være et krav for at drive landbrug under 70 ha....7 Normtimerne skal afskaffes - eller beregnes forskelligt...7 Generationsskifter skal kunne ske, så de mindre brug kan videreføres...8 Eksperimenter med nye typer driftsfællesskaber skal tillades...8 Naturen og miljøet skal respekteres...8 Danmark skal være foregangsland i landbrugsmiljø...8 Danmark skal indrette sit landbrug, så klodens klima tilgodeses...8 Besætningers størrelse skal begrænses pga. sygdomspres...8 Miljøkravene skal give mindre landbrug muligheder for planlægning...9 Reglerne for økologi skal strammes og økologisk praksis skal synliggøres...9 Biobrændsel skal fremstilles af affald ikke af fødevarer...9 GMO-afgrøder skal forbydes, og GMO-produkter skal deklareres klart...9 Fødevarer skal kun transporteres, når det er en gevinst for miljøet...10 Forarbejdning og afsætning skal ske mere lokalt...10 Dyrevelfærd i de danske stalde skal forbedres hurtigst muligt...10 Kun syge dyr skal nedslagtes ved sygdomsudbrud, når det er muligt...10 Miljøtilsyn for helt små husdyrbrug er overflødigt og skal afskaffes...10 Naturens dyreliv skal beskyttes, når store marker etableres...11 Kulturen på landet skal dyrkes...11 Varierede landbrug og bedrifter skal skabe levende landdistrikter...11 De mindre landbrug skal styrkes som kulturfaktor i landdistrikterne...11 Socialt landbrug skal udvikles i social- og sundhedssektoren...11 Landbrugets værdier og handlinger skal kunne tåle dagens lys og debat...11 Landbruget og dets organisationer skal vise social ansvarlighed...12 Landbruget skal respektere andre borgere i dialog og samarbejde...12 Uddannelserne skal give viden om multifunktionelt og økologiske brug...12 Bæredygtigt landbrug - et område i det almene uddannelsessystem...12 Landbruget skal indgå aktivt i det globale fællesskab...12

3 Lovgivning skal fremme et naturvenligt landbrug...13 Skattelovgivningen skal give alle landbrug samme muligheder...13 Skattelovgivningen skal understøtte, at landbrug sælges til fortsat drift...13 Beboelsespligten for landbrug skal nedsættes fra 30 ha. til 10 ha Långiverne skal have større viden om mindre landbrug...13 Mindre landbrug skal ikke betale de stores afgifter og kontrolbesøg...13 Markvanding skal betales efter forbrug...14 Landbrugsstøtten skal nedtrappes og afskaffes over en årrække...14 Erstatninger fra staten ved sygdomsudbrud skal begrænses...14 Politisk styring af markederne...14 Selvforsyning og lokal produktion af fødevarer skal opprioriteres...14 Nye perspektiver er nødvendige...15 Mål og baggrund Egentlig nytænkning og udvikling af landbruget skabes i dag af de små og selvstændige landmænd, der har viden og mod til eksperimenter. Efter vor opfattelse tilhører fremtiden de mindre, fleksible landbrug landbrug, som på en håndværksmæssig og bæredygtig måde fremstiller kvalitetsprodukter primært til lokal afsætning. Den industrielle landbrugsproduktion er efter vor mening ikke længere tidssvarende. Opgaven for fremtidens landbrugspolitik vil derfor bestå i at finde veje bort fra den industrielle produktions ensidige fokusering på kvantitet og finde veje frem til en fornyet udvikling af kvalitet i alle de mange sammenhænge, som landbrugsproduktion indgår i: Produkterne, levevilkårene for dyr og planter, landskabet, klimaet, det sociale liv på landet. I dette program har vi samlet en del af vores tanker til nytænkning af udviklingen i landbruget. Frie Bønder Levende Land er en forening fortrinsvis for landmænd med brug op til 70 ha. Vi er små og mellemstore, og vi driver en naturvenlig produktion på overskuelige bedrifter, hvoraf mange er økologiske. Vores mål med dette program er at bringe landbruget ind i en åben, konstruktiv og fordomsfri offentlig debat. Landbruget har længe været lavt prioriteret af politikere og medier, hvor det fortrinsvis har optrådt som genstand for skandalejournalistik og spin fra de mest magtfulde producenters side. Udviklingen inden for landbruget har lige så længe været styret af en snæver kreds af interessenter med negative resultater for såvel almenvellet som flertallet af landbrugere til følge. Økonomisk, miljømæssigt og kulturelt har landbruget i dag så store vanskeligheder, at de kun kan løses med nye synsvinkler og målrettet handling. Derfor skal vi have en landbrugspolitik, der gør op med forestillingerne om industrialisering og ejendoms-koncentration som økonomiske naturlove, vi alle må underkaste os. Vi har brug for et landbrug, der er bæredygtigt både økonomisk, miljømæssigt og etisk. Programmet peger frem imod et rentabelt og bæredygtigt landbrug, hvor både det traditionelle, specialiserede og det multifunktionelle landbrug kan udfolde sig på hver sin vis.

4 Overordnede krav og behov Landbruget skal gøres rentabelt Økonomien i dansk landbrug er generelt ikke sund: Mere end 50 % af landbrugene har underskud på den primære drift. Det gælder ikke mindst i de store industribrug, der kun har overlevet i kraft af stigende jordpriser og lån til lav rente. Udenlandske industribrug i bl.a. Central- og Østeuropa vil om få år udkonkurrere de hjemlige. Samtidig vil faldende jordpriser og stigende rente betyde, at en kollaps er uundgåelig. Derfor må vi allerede nu finde nye veje til en rentabel og langsigtet bæredygtig produktion. Miljøet i landbruget skal gøres bæredygtigt for dyr og natur Miljøet på marker og i vandløb er i væsentlige henseender blevet bedre, men miljøet for husdyrene er blevet værre. Mange stalde er alt for store, dyrene presses hårdt i produktionen, og mange stresses, lider og bliver syge. Alt for mange dyr dør før slagtning. Medierne interesserer sig kun for dyrenes miljø i korte glimt. Også vilde dyr i naturen presses. Mange arter forsvinder, når markerne vokser og drives som industri uden hegn, vandhuller og naturlige fødekilder. Og med hensyn til diversiteten af plantelivet er udviklingen ligefrem alarmerende. Der findes næsten ingen rene naturarealer i Danmark, men derimod kulturlandskaber med forskelligt islæt af natur. Vi ser gerne, at særlige naturområder fredes, men vi ønsker også, at naturen fremmes som en del af det kultiverede landskab, overalt hvor der drives landbrug. Også miljøet for mennesker i landdistrikterne skal forbedres, og støj og lugt fra produktionsanlæggene skal begrænses. Etikken i landbruget skal fremmes Det er nødvendigt for landbruget at tjene penge, men målet helliger ikke alle midler. Vi har ansvaret for vores handlinger og for konsekvenserne i de næste generationer. Desværre medvirker det agro-industrielle kompleks aktivt som hindring for en etik, der tager ansvar. Det er mange års indgroet vane at benægte problemer, skjule ubehagelige fakta, undertrykke kritik, undskylde lovovertrædelser og beskytte de ansvarlige. Det er uholdbart. Åbenhed er en nødvendighed. De store landbrug skal ikke have eneret på at bestemme udviklingen Store landbrug er ikke de fleste, men de bestemmer det meste, ja næsten alt. Alle nye love og regler for landbruget i de seneste 25 år understøtter ensidigt den stigende stordrift og gør det stadig mere vanskeligt for smådriften. Men mange mindre brug drives sundt, alsidigt og meget rentabelt i dag. Alligevel satser landbrugspolitikken snævert på industrielt landbrug. Det er helt perspektivløst, fordi fremtidens landbrug er langt bredere og mere varieret, end stordriften levner plads for. Lovgivningen skal give plads til de små og mellemstore landbrug Vi har landbrug i Danmark(2007). Gennemsnitsstørrelsen er 59,68 ha. Kun landbrug er mere end 150 ha., mens er mindre end 30 ha. Derfor er det let at vende udviklingen i positiv retning. Det kan ske ved, at lovgivning om køb af jord, drift af landbrug, miljø, tilsyn mv. ændres, således at nyetablering af mindre brug fremmes. De mindre brug skal ikke unødigt besværes af bureaukrati, administration, urimelige gebyrer og helt overflødige regler. De mindre landbrug skal styrkes med forskning og konsulentarbejde Vi ser i praksis dagligt, at naturvenligt landbrug er en effektiv, økonomisk og fleksibel produktion. Men forskningen har kun fokus på den industrielle drift, skønt der er mange spørgsmål, der trænger sig på, f. eks.: Hvorfor klarer mindre bedrifter sig ofte bedre end de store? Hvad er de optimale besætningsstørrelser og produktioner? Hvordan startes, finansieres og drives et multifunktionelt, alsidigt landbrug optimalt? Svarene vil kvalificere konsulentarbejdet til virkelighedens verden. For at komme videre med spørgsmål som disse er det helt nødvendigt, at forskningen løsrives fra sin nuværende afhængighed af industrilandbruget og biotek-industrien, og at konsulent-virksomheden ligeledes gøres uafhængig af politiske interesser.

5 Ejendomsretten skal spredes Ejendomsretten skal spredes, så nye, mindre brug kan etableres danske landbrug blev nedlagt fra Jorden blev primært købt at store landbrug, der lettest kan låne. Hvis udviklingen fortsætter, har vi i 2027 kun landbrug tilbage. En tredjedel vil udgøre meget store bedrifter. Det vil under disse forhold være næsten umuligt for nye landmænd at etablere sig og udvikle en bedrift. Derfor skal der bevares og skabes et antal bedrifter i en passende størrelse, som det er økonomisk realistisk at overtage Industrilandbrug skal kunne udstykkes Store og urentable samt uhensigtsmæssigt placerede industrilandbrug bør udstykkes i mindre brug. Til det formål bør oprettes fonde med både privat og offentlig deltagelse. Udstykningerne har mange fordele: Mindre landbrug belaster ikke omgivelserne med stank og støj fra en intensiv produktion. Mindre landbrug bidrager mere til kulturen og livet på landet. Udstykninger vil desuden tilføre landbruget tiltrængt kapital. Derfor er der brug for en ny lov om udstykninger. Der skal fleksibilitet og dynamik i udviklingen af landbrugsbedrifterne Udstykninger bør foretages i brug af forskellige størrelser. Det vil blive nødvendigt at eksperimentere, men størrelser på ha. vil vi anse for realistisk. Dette vil øge mulighederne for at indrette sig med den type brug, som han eller hun ønsker, samt at øge eller indskrænke sit areal. Det vil på den måde blive overkommeligt at gå fra deltids- til fuldtidslandbrug og i det hele taget at tilpasse familiens arbejdsmængde på bedriften og arbejdsmængden andetsteds. Landbrugsejendomme skal ikke kunne reduceres til under 10 ha. Når et landbrug er nedbragt til under 10 ha., er det næsten umuligt at bygge op igen som landbrug. Men med omkring 10 ha. har man grundlag for en deltidsbedrift med en enkel produktion af fx stude, frilandsgrise eller økologiske høns. Det er en god begyndelse til en fleksibel vækst, eller et tilstrækkeligt fundament for et fornuftigt deltidsbrug. Landbrug skal ikke kunne slagtes Der bør ikke kunne frastykkes jord fra landejendomme på under 10 ha., og landbrug på over 10 ha. bør ikke kunne frastykkes jord, så de bliver mindre end 10 ha. Dette vil give liv og arbejdspladser i landdistrikterne. Lovgivningen bør i det hele taget støtte alle, der ønsker at drive landbrug. Finansieringen bør muliggøres med særlige, langfristede obligationslån til lav rente. Landbrug under 70 ha. skal have fortrinsstilling til køb af jord Som en tommelfingerregel er 70 ha. produktionsjord grænsen for, at et landbrug kan drives både overskueligt og naturvenligt. Derfor er det vigtigt at etablere mange flere brug i denne størrelse. Vi foreslår derfor, at grænsen for fortrinsstilling nedsættes til 70 ha. De 70 ha skal gælde både ejet og forpagtet jord sammenlagt. Kravet om minimum 30 ha. eller 900 normtimer for at kunne gøre fortrinsstillingen gældende bør fjernes. Grønt bevis skal ikke være et krav for at drive landbrug under 70 ha. En landbrugsuddannelse og et grønt bevis er ingen garanti for godt landmandskab. Det ser vi i de mange sager om vanrøgt at dyr. Alligevel siger loven, at en ikke uddannet landmand kun kan drive landbrug op til 30 ha. Derfor skal loven ændres, så vi i stedet får en autorisation. Den skal erhverves i praksis og grundlaget kan være både uddannelse, kurser, mesterlære og supervision. Nytænkning kommer kun, hvis ikkelandmandsuddannede også får mulighed for at etablere sig.

6 Normtimerne skal afskaffes - eller beregnes forskelligt Normtimerne i landbruget, der bl.a. bestemmer retten til at kunne købe tillægsjord, er alene baseret på arbejdet og procedurerne i den industrielle produktion. I håndværksproduktion er de nuværende normtimer derfor helt uanvendelige. Beregningsgrundlaget tager ikke hensyn til, at nogle procedurer er langsommere, andre hurtigere, mens andre slet ikke eksisterer her. Derfor skal der udarbejdes et selvstændigt sæt normtimer for håndværkslandbrug. Generationsskifter skal kunne ske, så de mindre brug kan videreføres Det er godt, at man kan sælge et landbrug fordelagtigt til sine børn til 85 % af vurderingsprisen. Men det er ikke godt nok. Grænsen bør sænkes til 50 %, mod at staten til gengæld får tinglyst et lån i ejendommen på de udskudte skatter, uden at staten kan stille driftmæssige betingelser. Sådan bevares flere brug, og det bliver lettere at komme i gang. Eksperimenter med nye typer driftsfællesskaber skal tillades Nytænkning er også nødvendig i ejerforholdene. Andelslandbrug bør tillades. De kan købes af kunderne og drives med en ansat bestyrer, eller de kan købes af flere landmænd og drives i fællesskab. Fondsejede landbrug bør også under visse betingelser tillades, så kapitalen ikke trækkes ud ved ejerskifte. Og det bør overvejes, at staten kan købe landbrug og leje dem ud til økologisk eller naturvenlig drift under 70 ha. Nye ejerforhold vil gøre det lettere at komme i gang og vil engagere flere i driften. Vi ønsker dog at selvejet skal være grundstenen i landbrugets ejerformer. Naturen og miljøet skal respekteres Danmark skal være foregangsland i landbrugsmiljø Danmark har den nødvendige viden, der kan bringe os forrest i udviklingen af et sundt landbrugsmiljø. Vi har viden, der kan begrænse industrilandbrugets miljøproblemer. Og vi har viden fra multifunktionelt landbrug, der kan producere effektivt uden miljøbelastninger. Begge områder er værdifuld ekspertise, der skal omsættes og udbredes i praksis. Til gavn for alle herhjemme og til gavn for eksporten af miljøteknologi og viden til landbrug i udlandet. Danmark skal indrette sit landbrug, så klodens klima tilgodeses Landbrugets belastning af klimaet er stor, og belastningen skal begrænses drastisk. Dette gøres først og fremmest ved at nedsætte trykket på naturgrundlaget, hvilket indebærer færre dyr og mere skånsomt jordbrug. Desuden bør der fortrinsvis produceres og afsættes lokalt. Besætningers størrelse skal begrænses pga. sygdomspres Undersøgelser fra Danmarks Fødevareforskning viser, at besætninger med mange dyreenheder øger faren for, at sygdomme spredes, både inden for besætningen og over større afstande via luften. Dyrene er også mere sarte overfor sygdomme end i de mindre besætninger, og nye sygdomme er dukket op. Når dyrene går tættere sammen, stiger mængden af sygdomme, og forbruget af antibiotika stiger. Når produktionen intensiveres, falder dyrevelfærdet, og antallet af døde dyr stiger. Derfor skal staldene ikke gøres større, men bedre. Miljøkravene skal give mindre landbrug muligheder for planlægning Miljøproblemerne i industrilandbruget forsøger man at løse med miljøkrav, der stilles til alle landbrug også til de mindre, der ikke har miljøproblemer. Køber man et tomt landbrug, skal alle krav opfyldes før en produktion kan startes. Fx kræves der ventilationsanlæg, selv om staldvinduerne kan give rigelig ventilation til dyrene. Det er meningsløst. Derfor skal miljøkravene være forskellige i industri- og håndværksbrug. Miljøkravene skal svare til de faktiske forhold og behov i bedriften.

7 Reglerne for økologi skal strammes og praksis synliggøres Industriel økologi er 2. klasses økologi, mener vi. Blot nogle eksempler: 1. Økologiske køer får klovbetændelse, fordi besætningerne er for store. Deres klove bliver derfor badet i højst uøkologiske kemikalier. 2. Økologiske høns kan gå samlet i kun én hal og kun de færreste kommer ud i det fri, fordi hønsene er alt for mange på ét sted. Det er heller ikke økologisk at destruere hønsene efter 1. æglægning. De bør slagtes. 3: Økologiske slagtesvin er det tilladt at producere i en stald med udgang til et areal af beton, blot de får økologisk foder. Vi mener, at økologiske svin i videst mulig udstrækning bør opdrættes på friland. Reglerne for økologi er et kompromis, der tager for meget hensyn til industri, og for lidt til egentlig økologi. Kun i håndværksbrug kan man lave 1. klasses økologi. Derfor synes vi, at de økologiske produkter skal deklareres forskelligt. Desuden bør kontrollen med den økologiske produktion ændres i retning af konstruktiv vejledning frem for det nuværende bureaukratiske regelrytteri. Biobrændsel skal fremstilles af affald ikke af fødevarer Fødevarer er verdens vigtigste energikilde, og landbrugsjord skal bruges til at frembringe fødevarer. Kun affald bør bruges til biobrændsel. Affald er fx slagteriaffald, døde dyr eller slam. Vi anser ikke halm for affald, men et jordforbedringsmiddel, der skal tilbage til naturen. Det er påvist, at lokalt produceret rapsolie kan have positiv miljøeffekt, men med hensyn til andre afgrøder er løsningen klar: Et forbud mod biobrændsel fremstillet af fødevarer er et af de vigtigste midler til at løse fødevarekrisen og de stigende madpriser. GMO-afgrøder skal forbydes I forsøg hvor kvæg og grise kan vælge frit mellem GMO majs og normale majs, vælger dyrene de normale majs. GMO afgrøder giver faldende udbytte efter få år, og landmændene får faldende indtjening. Avlsarbejde på lokale frøsorter giver langt bedre fremgang. GMO teknologien er ustyrlig, fordi naboafgrøder forurenes med GMO gener. Kun den agrokemiske industri har fordele af GMO teknologien; landbruget og forbrugerne har kun ulemper. Derfor bør danske landmænd beslutte, at GMO afgrøderne udelukkes fra landbruget og naturen i Danmark. Fødevarer skal kun transporteres, når det er en gevinst for miljøet Kun 10 % af verdens landbrugsprodukter handles på verdensmarkedet. 90 % handles lokalt. Danske landmænd importerer årligt omkring 1,8 millioner tons soya fra Sydamerika til dyrefoder. Dyrkningen lægger beslag på et areal, som svarer til mere end en fjerdedel af Danmark. Dermed har danske landmænd stor indflydelse på rydning af regnskov og skovsavanne i Sydamerika og de miljø- og klimaproblemer som opstår. Men hverken eksport eller import af fødevarer bør skade miljøet. Forarbejdning og afsætning skal ske mere lokalt Etablering af flere små slagterier i hele landet vil gavne både landbruget, dyrene og miljøet. I dag skal en so fra Nakskov køres til Skærbæk for at slagtes. Det er både en urimeligt lang tur og en ekstra omkostning, der øger risikoen for, at flere søer blot skydes ned i produktionen og destrueres. Flere lokale slagterier vil desuden gøre det mere attraktivt at producere mere alsidigt. Det vil skabe grundlag for flere netværk med lokal afsætning. Dyrevelfærd i de danske stalde skal forbedres hurtigst muligt Dansk landbrug har alt for mange dyr på alt for lidt plads. En stor slagtegris har i dag et gulvareal på ca. en halv m2. Den har kun krav på 10 gram halm om dagen som rodemateriale. Men den trives bedre på dybstrøelse og fast gulv. Også grisesøerne presses til at yde det maximale. Hver 8. griseso bæres død ud af stalden inden 2 år, og 33 % af alle grisesøer holder kun til at få et kuld grise. Køer, kvier og stude bør på græs mindst 5 måneder om året. Høns bør have adgang til en skyggefuld hønsegård, og burhøns forbydes. Kyllinger bør have dagslys. Kort sagt: Der bør udarbejdes en handlingsplan for dyrevelfærd, som både landbruget og forbrugerne kan være bekendt.

8 Kun syge dyr skal nedslagtes ved sygdomsudbrud, når det er muligt Man handler ofte i panik ved sygdomsudbrud i besætninger. Også ved lavpatogene sygdomme nedslagter man hele besætningen. Derved mister man de raske, overlevende dyr som grundlag for avl. Et alternativ til nedslagtning er derfor en overvåget reetablering af avlsstammer på grundlag af de overlevende dyr. Således kan racers genetiske variation udnyttes, og nyttige gener for sygdomsresistens bevares i stedet for at udryddes. Miljøtilsyn for helt små husdyrbrug er overflødigt og skal afskaffes. Kravet om miljøtilsyn i landbrug helt ned til 3 dyreenheder, fx 3 køer, er overflødigt og bør ændres. Kun de store besætninger med lukkede staldsystemer har brug for regelmæssig kontrol. Små åbne stalde med adgang for publikum skal altid være sunde og tiltalende at se på, og her kan man nøjes med stikprøvekontrol. Rådgivning og miljøtilsyn bør være omkostningsfrit for alle brug op til 120 dyreenheder, mens brug under 15 dyreenheder helt bør fritages. Industrilandbrugets behov og regler skal ikke påtvinges de små brug. Naturens dyreliv skal beskyttes Dyrene i naturen er en værdi, der kommer under pres, når landbrugene bliver større. Hvor landbrug lægges sammen, bliver hele ejendommen ofte til kun én mark. Hegn og markskel med føde og fred til ynglepladser forsvinder. Især harer og agerhøns er gået meget tilbage i antal. De kræver nemlig flere forskellige planter på et mindre område for at overleve og udvikle bestanden. Derfor bør der etableres beplantninger, remiser og korridorer, som erstatter tab af natur. Det bør fremskyndes nu, hvor mange brakmarker nedlægges og igen bliver produktionsjord. Kulturen på landet skal dyrkes Varierede landbrug og bedrifter skal skabe levende landdistrikter En målrettet etablering af flere håndværkslandbrug vil skabe mange nye arbejdspladser og mere alsidigt, socialt liv i landdistrikterne. Det vil give positive effekter på mange øvrige erhverv i landdistrikterne også effekter som pendlere med bolig på landet og arbejde i byerne ikke i samme grad har. Miljø- og transportbelastningen vil mindskes. De mindre landbrug skaber også større variationer i landskabet, til glæde for mennesker og til gavn for miljø og dyreliv. De mindre landbrug skal styrkes som kulturfaktor i landdistrikterne Frie bønder skaber et mere levende land. De nye typer landbrug, enten de er heltids-, eller deltids-landbrug, bidrager til kulturen i landsbyerne, i forretningerne, foreningerne, skolerne, osv. Vi bidrager også med forskellig supplerende produktion, handel, gårdbutikker og åbne landbrug, der samarbejder med skoler, institutioner og private, der vil lære fødevarerne at kende i levende live. Socialt landbrug skal udvikles i social- og sundhedssektoren Social farming er et veletableret element i sundheds- og socialsektorerne mange steder i udlandet. Også EU har fokus på området med forskning og udvikling. Social farming benyttes bredt i behandling og genoptræning ved både fysiske og psykiske sygdomme og vanskeligheder. For socialt udsatte grupper kan det være en langvarig løsning med mere tilfredsstillende perspektiver end et passivt liv på pension. Undersøgelser af samspillet mellem mennesker og dyr, planter og afgrøder har vist, at social farming har store og sikre, gavnlige virkninger. Kun med flere multifunktionelle bedrifter kan vi udnytte mulighederne i socialt landbrug herhjemme. Men også mange andre danskere i alle aldre kan få glæde af landbrug, der er åbne for besøg og ophold. Landbrugets værdier og handlinger skal kunne tåle dagens lys og debat Fortidens bønder havde stor respekt for naturens værdier, fordi de var nødt til at samarbejde med naturen. I dag er dyr og planter fremavlet til industriel drift, og landbruget behersker naturen så vidt, at mange føler sig hævet over den. Når den vigtigste værdi er økonomi, forsvinder mange andre værdier: respekt for naturen, åbenhed, ansvarlighed. I dag ved kun de færreste danskere, hvordan fødevarerne bliver fremstillet.. Derfor er mediernes afsløringer af mange dyrs dårlige trivsel chokerende for de fleste. Og derfor skal vi have et landbrug, som alle danskere synes godt om at se.

9 Landbruget og dets organisationer skal vise social ansvarlighed I forædling og markedsføring af fødevarer har dansk landbrug store og velkendte mærkevarenavne. Men i producentleddet er de enkelte landmænd anonyme. Ingen andre erhverv giver producenter samme frihed til at opføre sig som de vil, og ikke alle kan administrere friheden fornuftigt i forhold til samfundet. Forbrugerne har ingen indflydelse her som overfor andre virksomheder. Derfor skal landbrugets virksomheder og organisationer sikre social ansvarlighed fra alle sine leverandører og medlemmer. Landbruget skal respektere andre borgere i dialog og samarbejde 63 % af det danske land ejes af 1 % af befolkningen, landmændene. Det forpligter os til at stå til ansvar. Kun med samarbejde og dialog med naboer og med befolkningen som helhed kan vi vise respekt for den stilling vi har som ejere af jorden. Samspillet med børn og voksne fra den øvrige befolkning vil yderligere forbedres igennem spredning af ejendomsretten til produktionsjorden. Uddannelserne skal give viden om multifunktionelt og økologisk landbrug. Undervisning i økologisk landbrug skal være obligatorisk på landbrugsuddannelserne. Uddannelsernes idégrundlag og indhold er i øjeblikket alene rettet mod et specialiseret arbejde som ansat i det traditionelle industrilandbrug, men ikke mod den nødvendige fornyelse af landbruget med moderne, mindre brug. Hvis man vil være selvstændig og starte med smålandbrug, har man lært alt for lidt. Uddannelsen skal indeholde mindst 1 skoleperiode om økologisk og multifunktionelt landbrug. Det vil give fremtidens landmænd mulighed for at vælge selv. Bæredygtigt landbrug skal indgå i det almene uddannelsessystem Bæredygtigt landbrug bør indgå i grundskolens undervisning, og jordbrug bør gøres til fag i det almene gymnasium. Desuden bør der oprettes et landbrugsgymnasium med alment islæt, på linje med handels- og tekniske gymnasier. Landbruget skal indgå aktivt i det globale fællesskab En meget stor del af klodens beboere er bønder, og næsten alle lever af landbrugsprodukter. Landbrugene i de forskellige dele af verden bør hverken udkonkurrere, kolonisere eller presse hinanden til uønskede strukturelle ændringer. Ved at udveksle erfaringer og gøre fælles interesser gældende, vil vi derimod som danske og europæiske småbønder være med til at styrke vores kolleger i andre dele af verden, samtidig med at vi modtager inspiration udefra. Frie Bønder - Levende Land er derfor aktivt medlem i den verdensomspændende småbondeorganisation, La Via Campesina. Lovgivning skal fremme et naturvenligt landbrug Skattelovgivningen skal give alle landbrug samme muligheder Det skal være muligt at bygge et landbrug etapevis op, i takt med at man får råd til nye investeringer. Derfor skal det også være muligt at få skattemæssigt fradrag for underskud på driften over en årrække. Reglerne tillader allerede de store landbrug fradrag af meget store engangsunderskud ved etableringen. Det er ikke rimeligt, at beskatningen begunstiger de store, men besværer udviklingen for de små. Skattelovgivningen skal understøtte, at landbrug sælges til fortsat drift I dag er det en økonomisk fordel at sælge et mindre landbrug ved at nedlægge det som landbrug. Når jord og bygninger sælges hver for sig, er salgsprisen højere og beskatningen lavere. Vi ønsker skattelove, der fremmer selvstændighedskulturen i det alsidige landbrug og ikke favoriserer det industrialiserede. Vi ønsker skattelovene ændret, så det bliver mere økonomisk attraktivt at sælge til fortsat drift.

10 Beboelsespligten for landbrug skal nedsættes fra 30 ha til 10 ha Da grænsen for bopælspligt på landbrugsejendomme i 2007 blev hævet fra 2 ha til 30 ha, var landbrugsministerens begrundelse, at 30 ha er grænsen for en fuldtidsstilling. Det er stærkt misvisende, og det giver fx banker og kreditforeninger en fejlagtig forestilling om, at små landbrug er urentable. Tværtimod. Det afhænger helt af, hvad man bruger jorden til og hvor godt man bruger den. At nedsætte grænsen til 10 ha vil både beskytte de mindre landbrug og give et realistisk billede af mulighederne for indtjening. Bygninger som ikke bruges, skal nedrives. Långiverne skal have større viden om mindre landbrug Finansiering af mindre landbrug vanskeliggøres af kreditgivernes uvidenhed om håndværkslandbrug. Resultatet er ofte en urimelig behandling, fordi mange kreditgivere nægter at tro, at vi kan leve af at drive godt landbrug på mindre bedrifter. Trods talrige eksempler på det modsatte og trods eksemplerne på, at store, industrialiserede bedrifter ikke kan klare sig, trives fordommene bredt. Dermed udelukker finanssektoren mange sunde forretninger både for sig selv og for landmændene. En kreditforening specialiseret i udlån til mindre landbrug vil være en god løsning. Mindre landbrug skal ikke betale de stores afgifter og kontrolbesøg Afgifter for miljøtilsyn og kontrolbesøg vedr. husdyrvelfærd bør betales efter forbrug / størrelse brug og ikke samme takst for enhver ejendom. Det tager længere tid at kontrollere en stor ejendom end en lille. De største landbrug leverer den største del af produktionen. Derfor er det også rimeligt, at de betaler den største del af omkostningerne. Hvis stordrift er en fordel, må den også kunne bære sin del af byrden. Markvanding skal betales efter forbrug Små ejendomme betaler samme afgift for markvanding som store brug. Det er urimeligt. Man betaler nemlig kun for de første m3, og derefter er resten gratis. Uanset om man kun har 1 boring og bruger m3 eller man har 10 boringer og bruger m3. Det skal ændres, så markvanding betales efter forbrug, og små ejendomme ikke betaler for de store. Landbrugsstøtten skal nedtrappes og afskaffes over en årrække Svineproducenterne henter mere end halvdelen af deres personlige indkomst fra EU-støtten, og kvægproducenterne får ca. 80 pct. De, der har mest jord, får de største beløb, og man tager ikke hensyn til, hvem der bedst passer på nærmiljøet og naturen. Vi bifalder EU's forslag til ændringer i landbrugsstøtten, og at EU ikke afventer USA's beslutninger. Vi ønsker en overgangsperiode med loft over støtten. Der bør herunder ikke ydes støtte til mere end 70 hektar harmonisk bedrift. Erstatninger fra staten ved sygdomsudbrud skal begrænses Vi ønsker et loft over de erstatninger, der udbetales ved sygdomsudbrud af f. eks. Newcastle-disease, Mund- og klovesyge og BSE. Dyrehold over 120 DE må forsikres for egen regning og risiko. Politisk styring af markederne Vi mener, at en vis politisk styring af markederne er nødvendig for at sikre såvel producenter som forbrugere imod konsekvenserne af konjunkturudsving, spekulation og dumping, såvel som udsving i produktionen pga. af vejr og klima. Selvforsyning og lokal produktion af fødevarer skal opprioriteres Landbruget er ikke længere et bærende eksporterhverv. Derfor er produktion til hjemmemarkedet blevet vigtigere og derfor er der grundlag for at udvikle nye typer effektiv småproduktion. Lokal produktion med lokal distribution kan gennemføres rationelt. Flere små slagtehuse kan arbejde mere fleksibelt. Økologisk produktion kan gøres økonomisk konkurrencedygtig. Transport af fødevarer er allerede nu en miljømæssig belastning, og i den nærmeste fremtid bliver transport også en økonomisk dødvægt på fødevarerne. Derfor er der grund til at sætte fokus på selvforsyning allerede nu.

11 Nye perspektiver er nødvendige Siden Frie Bønder Levende Land blev dannet i 2003, har vi mødt mange indvendinger mod vores tanker om fremtidens landbrug. Også selvom udviklingen de sidste 5 år har gjort vores tanker endnu mere relevante. Vi håber med dette program at have imødegået en række af de mere gængse indvendinger, samt givet et bud på en fremtidig sundere udvikling af Danmarks landbrug. Helt overordnet mener vi, at det ikke blot drejer sig om, hvilket landbrug, men også hvilket land, vi vil have. Dét, der sker ude på landet, får uundgåeligt højst mærkbare konsekvenser for mennesker i byerne. Vi mener tillige, at vi alle, folk på landet og folk i byerne, har en udstrakt valgfrihed med hensyn til, hvordan land og landbrug skal indrettes. Den valgfrihed synes vi skal bruges, således at beslutningerne om land og landbrug tages i åbenhed, efter en fri og kvalificeret debat.

Fremtiden på landet. Erhvervspolitisk program. Frie Bønder - Levende Land

Fremtiden på landet. Erhvervspolitisk program. Frie Bønder - Levende Land Fremtiden på landet Erhvervspolitisk program Frie Bønder - Levende Land 2009 Mål og baggrund... 4 Overordnede krav og behov... 5 Landbruget skal gøres rentabelt... 5 Miljøet i landbruget skal gøres bæredygtigt

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1

Læs mere

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrugs betydning for samfundsudviklingen og miljøet fra midten af sidste århundrede, nu og i fremtiden Fag: Biologi C og Geografi C Strukturudvikling med

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Skal vi have pensionsmidler i landbruget? Fremtidige ejerformer og kapitalstruktur.

Skal vi have pensionsmidler i landbruget? Fremtidige ejerformer og kapitalstruktur. Skal vi have pensionsmidler i landbruget? Fremtidige ejerformer og kapitalstruktur. Hvor er pengene? Danske pensionskasser + 3100 mia (2014) Danske landmænd - 380 mia Kreditforeninger Udlån: 2567 mia (2015)

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Ideer fra Matrix projektet

Ideer fra Matrix projektet Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Projekt Fremtidens landbrug

Projekt Fremtidens landbrug VIDEN - VÆKST - BALANCE Projekt Fremtidens landbrug - En rapport fra arbejdsgruppen November 2014 Landbrug & Fødevarer Forord Dansk landbrug står overfor store muligheder. Den globale middelklasse vokser

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Fra selveje til selskabsjordbrug Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Hovedpunkter Hvem er Landbrug & Fødevarer Strukturudvikling i primærjordbruget Ejerformer Finansiering Landbrug & Fødevarer Danmarks

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere