Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
|
|
- Thea Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug
2 Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne får mere næring ud af husdyrgødningen miljøet spares for unødigt CO 2 og metanudslip organisk affald genanvendes betryggende Denne pjece gennemgår på en enkel måde principperne i produktion af biogas på et gårdbiogasanlæg. Der er især lagt vægt på landbrugsmæssige fordele, som landmanden opnår udover selve biogasproduktionen. Pjecen er skrevet af konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, i samarbejde med Energistyrelsens Biogasgruppe. Der findes også en tilsvarende pjece om biogasfællesanlæg. Pjecerne kan rekvireres på Landbrugets Rådgivningscenter. Udgivelsen af begge pjecer er støttet af Energistyrelsen. Marts 2001, 2. reviderede udgave. Gårdbiogasanlæg i Danmark 3 Hvordan fungerer et biogasanlæg? 5 Energi fra anlægget 6 Økonomien i et gårdbiogasanlæg 8 Anlægstilskud til gårdbiogasanlæg 9 Hvad er afgasset gylle? 10 Større risiko for ammoniakfordampning 11 Afgasset gylle virker anderledes 13 Afgasset gylle lugter mindre 14 Hvordan kommer man igang? 15 Relevante adresser 16 Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres på: Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax: tsb@lr.dk Layout: Vagn Brostrup Forside foto: Torben Skøtt, BioPress Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl 2
3 Gårdbiogasanlæg i Danmark Et gårdbiogasanlæg behandler normalt kun gylle fra det landbrug, som anlægget er opstillet på, men der er flere eksempler på lån af gylle fra naboejendomme via rørledning. De første gårdbiogasanlæg blev bygget efter energikrisen i 70 erne, men på grund af dårlig teknisk standard fik de ikke succes. Sidst i 80 erne kom der igen gang i etableringen, og i dag (marts 2001) er der 35 gårdanlæg i drift og under opførelse og yderligere ca. 20 i planlægningsfasen. Derudover er der også 20 biogasfællesanlæg i drift. Biogas er CO 2 -neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som det sker ved afbrænding af f.eks. kul, olie og naturgas. Biogas er derfor vedvarende energi ligesom f.eks. vindkraft, halm og solceller. Vestregård Simblegård Skovsted Klitgård Tovsgård Rustedmøllevej Badsbjerg Hillerslev Grønnegård Ejstruplund Uhrenholtgård Tinggård Moutrup Nørgård Højbjerg Brunshøjg. Bækagergård Vestergård Risgård Nørregård Salling Opformering Allégården Dalsgaard Sjørup svinefarm Østenfjeld Fårborggård Hegndal Nedergaard Houmarken Enggården Skamby Højrup Ebbesen Råde Sandager Skovgård Foto: Torben Skøtt 3
4 Produktion af sådanne energiformer støttes af samfundet, idet man ønsker at nedsætte udledningen af drivhusgasser, bl.a. CO 2 og metan. I regeringens energihandlingsplan, Energi 21, er der lagt særlig vægt på biogasproduktion. Man regner således med ca. en 8-dobling af biogasproduktionen de næste 30 år. Størstedelen af denne stigning ventes at komme fra gylle-baserede biogasanlæg. Derfor kan man også i fremtiden forvente politisk opbakning til nye biogasprojekter. De 55 danske gård- og fællesanlæg behandler ca. 1,3 mio. ton husdyrgødning om året. Det svarer til ca. 3 pct. af al husdyrgødning i Danmark. Langt hovedparten af den anvendte gødning er gylle. Derudover behandles ca ton organisk affald fra industrier, rensningsanlæg og husholdninger. Den største mængde behandles på fællesanlæggene, da de hver især modtager gylle fra mange landbrug. Hvis regeringens mål om en 8-dobling om 30 år nås, skal over halvdelen af al husdyrgødning anvendes til biogasproduktion. Regeringens målsætning søges i disse år fremmet af økonomisk støtte. Der kan opnås støtte både til etablering af anlægget og til driften (tilskud til elproduktion eller såkaldte VE-beviser). I fremtiden bortfalder produktionstilskuddet sandsynligvis, men det erstattes af indtægter ved salg af VE-beviser (Vedvarende Energi). Endelig er anvendelse af biogas i varmeforsyningen afgiftsfritaget. Foto: Jens Bo Holm-Nielsen 4
5 Hvordan fungerer et biogasanlæg? Tørstoffet i husdyrgødning består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes dette kulstof til en blanding af methan (CH 4 ) og CO 2, hvorimod næringsstofferne lades tilbage i gødningen. Blandingen af methan og CO 2 kaldes biogas. De fleste gårdanlæg behandler både husdyrgødning og organisk affald fra industrien. Gødning og affald blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til C og pumpes over i udrådningstanken (reaktoren), hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen af gødning og affald skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Biomassen opholder sig i reaktoren i 2-3 uger, men nogle anlæg anvender længere opholdstid og lavere temperetur. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svær at omsætte, at det ikke er økonomisk rentabelt at forlænge opholdstiden i reaktoren yderligere. Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktoren, sker der en vis produktion af biogas. Denne efterproduktion kan opsamles i et overdækket efterlager. Husdyrgødning fra kvæg og svin Organisk affald fra industri Biogasfakta Den mest normale anvendelse af biogassen fra et gårdanlæg er, at gassen bruges som brændstof i et motor-generatoranlæg på gården. Elektriciteten sælges til elnettet, og kølevarmen fra motoren kan anvendes til reaktoropvarmning, i stalden, i stuehuset eller eventuelt i nærliggende institutioner. Afgasset gylle til markerne Gårdbiogasanlæg Sammenblanding, afgasning Energi i form af biogas 5
6 Energi fra anlægget Som en hovedregel gælder, at jo højere tørstofprocent, der er i gyllen og affaldet, jo mere gas kan der udvindes. Derfor er der mere gas i gødning fra f.eks. kyllinger end i gylle. Der kan også udvindes meget gas fra de fleste typer organisk affald. Gasproduktionen i anlægget stiger derfor betydeligt, når gyllen suppleres med f.eks. organisk affald fra industrien. Til biogasanlægget ønskes gylle med en høj tørstofprocent for at sikre et højt gasudbytte. Derfor gælder følgende regler: Gyllen skal være så frisk som muligt Vandspild i stalden skal begrænses mest muligt Der må ikke ledes regnvand til gyllen Gylle med et lavt indhold af vand er også i landmandens interesse, Biogasfakta Gasmængder pr. ton gødning og org. affald, m 3 Svarende til liter fyringsolie Svinegylle Kvæggylle Gødning fra fjerkræ Mave-tarm affald fra slagterier Fedtholdigt affald fra slagterier >100 >65 Fiskeolieaffald Foto: Torben Skøtt 6
7 da der skal opbevares og udbringes en mindre gyllemængde. Af faktaboxen kan man bl.a. se, at der fra blot ét ton kvæggylle kan udvindes energi svarende til 14 liter fyringsolie. Da én årsko producerer ca. 22 ton gylle om året, kan en ko altså producere energi svarende til ca. 300 liter fyringsolie om året, hvis al gyllen opsamles og anvendes til biogasproduktion! Energi til proces Den energi, som er nævnt i faktaboxen, er brutto-energi. Det betyder, at ved beregning af den reelle energiproduktion på anlægget bør bruttoenergien fratrækkes el og varme til processen. Figuren viser et typisk eksempel på forbrug af energi til processen, men i praksis kan der være stor variation afhængigt af anlægstype, procestemperatur, tørstofindhold i biomassen og isoleringsgrad. Energi til proces Nettoenergi 75% Proces 25% Foto: Torben Skøtt 7
8 Økonomien i et gårdbiogasanlæg Økonomien i gårdbiogasanlæg er forbedret i de seneste år. Driften er forbedret, og anlæg etableret fra midten af 90 erne har præsteret mere lovende økonomiske resultater end de ældre anlæg. Der er flere anlægsleverandører på markedet, og leverandørernes anlægskoncepter er ret forskellige. Derfor er der stor forskel på størrelsen og den tekniske udformning af gårdbiogasanlæg, og dermed også på anlægsomkostningerne. Det er i dag muligt at etablere gårdbiogasanlæg med et økonomisk tilfredsstillende resultat. Der ydes anlægstilskud fra Energistyrelsen (se side 9), og gasproduktionen kan øges, hvis anlægget tilføres organisk affald sammen med gyllen. Hvis der er sikkerhed for forsyninger af organisk affald i anlæggets tilbagebetalingstid, kan rentabiliteten hermed sikres. Der er derimod endnu ikke grundlag for at sige, at gårdanlæg er rentable alene på grundlag af den biogas, der kan udvindes af husdyrgødningen. Det er måske nok muligt i nogle tilfælde, men det er usikkert. Biogasfakta Biogasfakta Staten har i en årrække ydet støtte til opførelse og drift af gårdbiogasanlæg. Der ydes anlægstilskud (se side 9). Der ydes tilskud til elproduktion Varme kan sælges afgiftsfrit (også til f.eks. privatboliger og institutioner). I de fleste tilfælde er det derfor endnu ikke tilrådeligt at etablere gårdbiogasanlæg, som kun er baseret på husdyrgødningen fra gården. Det sikreste er, at anlæggene er forberedt for tilsætning af supplerende biomasse, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. Aktuelt består dette supplement typisk af organisk affald, f.eks. i form af fiskeolieaffald, men også dybstrøelse fra fjerkræ, foderrester, roetop og lignende kan anvendes. Ud over tilsætning af affald, er økonomien også afhængig af, hvor meget af den producerede varme, der kan udnyttes på stedet. For at sikre en tilstrækkelig høj produktion af gas, er det ofte nødvendigt at tilsætte organisk affald eller anden biomasse for at øge gasudbyttet. Det økonomiske resultat er afhængig af, hvor meget organisk affald der tilsættes. 8
9 Anlægstilskud til gårdbiogasanlæg Energistyrelsen har mulighed for at yde tilskud til gårdbiogasanlæg efter to forskellige ordninger: 1. Standardtilskud fra den såkaldte UVE-ordning (tilskud på 30 pct. af anlægssummen - dog max. 1 mio. kroner). 2. Tilskud til industriel kraftvarme under CO 2 -ordningen. Man kan henvende sig til Energistyrelsen for nærmere oplysninger om mulighederne for at opnå anlægstilskud. Foto: Torben Skøtt 9
10 Hvad er afgasset gylle? Afgasset gylle skal transporteres, opbevares og udbringes på samme måde som gylle, der ikke har været anvendt til biogasproduktion. Alligevel er der nogle afgørende forskelle. Karakteristisk for afgasset gylle er: At gødning og affald er blandet At gyllens organiske stof er delvist omsat At gyllens ph stiger under processen I tabellen er vist et eksempel på analysetal for ubehandlet kvæggylle og for en afgasset blanding af kvæggylle og organisk affald. Det er vigtigt at lægge mærke til, at: Tørstofindholdet reduceres i biogasanlægget. I eksemplet dog ikke så meget, fordi der inden afgasning blev tilsat organisk affald med et meget højt indhold af tørstof. Indholdet af ammonium (NH 4 -N) er steget ph er steget Indholdet af total-n er uændret Indholdet af P og K er steget en anelse på grund af tilsætning af koncentreret organisk affald. Tørstof, Total N, NH 4 -N, P, K, ph pct. kg/ton kg/ton kg/ton kg/ton Kvæggylle 9,3 3,2 1,6 0,7 2,5 6,7 Afgasset kvæggylle 8,5 3,2 1,9 0,9 2,8 7,4 Foto: Torben Skøtt 10
11 Større risiko for ammoniakfordampning Ved afgasning sker der to ting med gyllen, som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver evnen til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i ph øger omdannelsen af ammonium (NH 4 ) til ammoniak (NH 3 ). Biogasfakta Ammoniakfordampning forhindres ved altid at sørge for, at der er barriere mellem gyllen og atmosfæren. Hvis der altid er flydelag på gyllen i gylletanken, og hvis gyllen nedfældes eller nedharves hurtigt, er tabet beskedent. 20 Ammoniakfordampning fra afgasset gylle med og uden flydelag Kvælstoftab, pct Intet flydelag Snittet halm Kilde: Danmarks JordbrugsForskning Leca nødder Foto: Jens Bo Holm-Nielsen 11
12 Ammoniak er en letflygtig gasart, der hurtigt fordamper, hvis der er direkte kontakt mellem gyllen og atmosfæren. Lovgivningen om opbevaring af husdyrgødning siger, at der altid skal være låg eller flydelag på gylletanke. Desuden er der økonomisk fornuft i at etablere et kunstigt flydelag, hvis det ikke etableres naturligt. Den sparede kvælstoffordampning - og dermed mulighed for højere høstudbytte - kan betale udgifterne til flydelag og mere til! Også efter udbringning af afgasset gylle er der fornuft i at nedsætte gyllens kontakt med atmosfæren, hvis det er muligt. Det reducerer ammoniakfordampningen. Kvælstoftab, pct. af udbragt Ingen nedbringning Kilde: Danmarks JordbrugsForskning Kvælstoftab efter udbringning af afgasset gylle Nedharvning efter 1 time Nedfældning Foto: Torben Skøtt 12
13 Afgasset gylle virker anderledes Den fysiske og kemiske ændring, som sker med gyllen i biogasanlægget, giver anledning til en ændret gødningsvirkning i marken. Det skal man tage højde for såvel ved gødningsplanlægning som når den afgassede gylle håndteres og udbringes. Ved gødningsplanlægningen skal man være opmærksom på, at ammoniumindholdet er højt. Det er en fordel, da det primært er ammonium-kvælstoffet, som planterne kan udnytte. Ved anvendelse af afgasset gylle er der altså ofte mulighed for en ekstra besparelse på kvælstoffet i handelsgødning. Biogasfakta Med hensyn til udseende, sammensætning og kvælstofvirkning ligner afgasset gylle i højere grad svinegylle end kvæggylle. Forventet markeffekt af kvælstof i ubehandlet og afgasset gylle Den tynde og letflydende afgassede gylle trænger relativt hurtigt ned i jorden. Det er med til at reducere den ellers store risiko for ammoniakfordampning. Biogasfakta 6 gode råd om kvælstofvirkning 1. Der skal altid være flydelag på gylletanken. 2. Kend gyllens indhold af kvælstof (analyse) og den præcise gyllemængde. 3. Ved planlægning af, hvilke afgrøder, der skal have afgasset gylle, bør rækkefølgen være: Vårsåede afgrøder, vintersæd, græs. 4. Gyllen skal nedfældes eller nedharves/nedpløjes straks efter udbringning på bar jord. 5. Gyllen skal fordeles jævnt på marken. 6. Undgå udbringning på jordoverfladen i varmt, solrigt, blæsende eller tørt vejr. Kvæggylle Svinegylle Vårbyg Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede Ubehandlet gylle Afgasset gylle Kilde: Landskontoret for Planteavl 13
14 Afgasset gylle lugter mindre Alle kender den ubehagelige og ramme lugt af gylle. Især under og efter udbringning af gylle kan lugtgenerne være store. Ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de lugtstoffer, som altid er i ubehandlet gylle. Erfaringer fra mange landmænd og naboer til landmænd, som anvender afgasset gylle, viser, at lugtgenerne er blevet reduceret meget, efter at landmanden er begyndt at anvende afgasset gylle. Ved brug af afgasset gylle er risikoen for naboklager derfor langt mindre end ved brug af ubehandlet gylle. Biogasfakta Det er nemmere at planlægge udbringning af afgasset gylle, fordi: Gyllelugten er mindre krads Lugten aftager meget hurtigt efter udbringning Landmanden opnår både en større handlefrihed ved udbringning af gylle og et bedre omdømme i lokalsamfundet ved at udbringe afgasset gylle end ved at udbringe ubehandlet gylle. På figuren er illustreret, hvordan lugtgenerne udbreder sig efter udbringning på en mark i nord-vestlig vind afhængigt af, om gyllen er ubehandlet eller afgasset. Efter 12 timer er lugten næsten helt væk, hvis man anvender afgasset gylle. Foto: Jens Bo Holm-Nielsen 14
15 Hvordan kommer man igang? Er man interesseret i at undersøge mulighederne for at etablere et gårdbiogasanlæg på sin ejendom, kan man tage kontakt til gårdbiogassekretariatet (se adresse på omslaget). Gårdbiogassekretariatet har stor erfaring som fødselshjælper til tidligere gårdbiogasprojekter, og gruppens bistand er gratis. Gårdbiogassekretariatet foretager en forhåndsvurdering af projektet, og der kan eventuelt aftales et besøg på gården for at vurdere projektet nærmere i detaljer. Samtidig kan der aftales besøg på et eller flere relevante, eksisterende anlæg. Gårdbiogassekretariatet har desuden kendskab til alle danske leverandører af gårdbiogasanlæg. Sideløbende tages kontakt til Energistyrelsen om mulighederne for tilskud til etablering af anlægget. Samtidig undersøges mulighederne for den resterende finansiering. En mulig leverandør af anlægget foretager en nærmere gennemgang af forudsætningerne, projektet og økonomien, og der udarbejdes et egentlig tilbud på et anlæg. Herefter kan der tegnes kontrakt og detailplanlægning, ansøgning om tilskud, myndighedsbehandling og opførelse kan gå igang. Foto: Torben Skøtt 15
16 Relevante adresser Gårdbiogassekretariatet Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Preislers Plads Viborg tlf Tilbyder bistand til landmænd, som er intersserede i et gårdbiogasanlæg. Både generel information og direkte rådgivning om den enkelte landmands muligheder. Energistyrelsen Biomassesektionen Amaliegade København K tlf Yder vejledning og økonomisk støtte til biogasprojekter. Landbrugets Rådgivningscenter Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N tlf Formidler viden om udnyttelse af næringsstoffer i bl.a. afgasset gylle. Rådgiver desuden om tekniske anliggender. Kan bl.a. vurdere skitseprojecter fra anlægsleverandører. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Gl. Køge Landevej Valby tlf Har økonomisk ekspertise indenfor biogas og har desuden formandsskabet i Biogasgruppen, som er nedsat af Energistyrelsen. Brancheforeningen for Biogas Axelborg Axeltorv København V tlf Brancheforening, som arbejder for at forbedre forholdene for biogasanlæg i Danmark. Bioenergigruppen Syddansk Universitet Niels Bohrsvej Esbjerg tlf Har teknisk og organisatorisk ekspertise inden for biogas. BioPress Vestre Skovvej Risskov tlf Udgiver et gratis tidsskrift (Dansk BioEnergi) om alle former for bioenergi. Herunder biogas. ISBN
Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereBIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of
DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBiogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden
Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mere- en god kombination. gylleseparering
- en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereMarkforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereVURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereRundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereStatus på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen
Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereBioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereØkonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereEn by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012
En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereBiogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL
Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereFordele ved biogas for landmanden og for samfundet
Temadag: Landbrug og biogas en god kombination! Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet Udbredelse af biogasanlæg og perspektiverne for øget biogasproduktion Biogas møder Åbenrå 29/4 og Ålborg
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereDet danske biogassamfund
Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg
Læs mereMadsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling
Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereEffektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mere