Sådan ligger landet 2009

Transkript

1 Sådan ligger landet 9 Protektionisme i det ny årtusinde? I Globaliseringsredegørelsen Sådan ligger landet, 9 indgår et temakapitel om risikoen for protektionistiske svar på den nuværende økonomiske krise. Samtidig gennemgås kort de overordnede træk af krisen. Da verdensøkonomien i øjeblikket er præget af en stor grad af usikkerhed, og situationen ændres hele tiden, har DI derfor oprettet dette dokument, hvor udviklingen i de væsentligste indikatorer løbende kan følges. I det første halve år af den nuværende krise faldt verdenshandlen med knap 25 pct., hvilket er af samme størrelsesorden som i det første halve år under den store depression i 193 erne (fra oktober 1929 til april 193). Den gang endte verdenshandlen med at falde med 7 pct. på tre år, men med de rette politiske valg i den nuværende situation bliver krisen forhåbentlig ikke lige så slem. Verdenshandlen falder lige så meget som i 193'erne Toppunkt = Toppunkt = Nuværende krise, juli 8= Krisen i 193'erne, okt 1929= Måneder før og efter krisens toppunkt Anm.: Verdenshandlen er summen af import og eksport målt i US-dollar. Kilde: Economist, CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, World-trade monitor samt DI-beregninger Den nuværende krise kan sammenlignes med tidligere kriser, hvor finansiel uro er gået hånd i hånd med økonomisk tilbagegang, eksempelvis krisen i 193 erne, krisen i Japan i 1992 og Asien-krisen i Ved at sammenligne den nuværende krise med udviklingen i 1 sådanne tidligere kriser fås en mulig indikation af, hvor langt henne vi er i den nuværende krise. Fra oktober 8 og de følgende måneder faldt aktiekurserne over det meste af verden markant. Aktiekurserne i Danmark er således, ved udgangen af marts, faldet omtrent lige så meget som i de tidligere kriser i gennemsnit. Men på den halve tid af dengang. 1 De ti kriser, der sammenlignes med er: Norge 1899, USA 1929, Spanien 1977, Norge 1987, Finland 1991, Sverige 1991, Japan 1992, Asien-krisen i , Columbia 1998 og Argentina 1.

2 N uvæ rende krise sammenlignet med gennemsnit af historiske kriser Æ ndring siden toppunkt G ennem snitlig U SA Danm ark Historisk gns. historisk varighed Aktiekurser, pct ½ år Ledighed, pct.-point 3,2 1,4 7 4 år BN P pr. indby gger, pct. -2,2-2,1-9,3 2 år A n m : A kt ieku r ser er fr a OMX C2 og Dow J on es In du st r ia l a v er a g e, der beg g er toppede m edio oktober 2 7. Æ n dr in g en for a kt ieku r ser n e er m å lt fr em til det h idt idig e la v pu n kt i sta r - t en a f m a r t s. Bå de da n sk og a m er ika n sk BN P pr. in dby g g er er ber eg n et som æ n dr in g en fr a 2. til 4. kv a r t a l 2 8. Ledig h eden ber eg n es som æ n dr in g en fr a h h v. m a r t s 2 7 (USA ) og ju li 2 8 (Da n m a r k) til febr u a r 2 9. Kilde: Rein h a r t og Rog off, "T h e A ft er m a t h of Fin a n cia l Cr ises" (2 8 ), Ecow in og Da n m a r ks St a t ist ik Sammenligningen af den nuværende krise med tidligere finanskriser kan naturligvis ikke sige noget om, hvor slem den nuværende krise bliver. Men det kan give en indikation af, at det vil tage noget tid, før konjunkturerne vender. De realøkonomiske konsekvenser vurderes således næppe overstået særligt ikke når det gælder udviklingen på arbejdsmarkedet. I de tidligere kriser steg ledigheden i gennemsnit i næsten fire år fra krisen satte ind. Storm på aktiemarkederne Internationale og danske aktieindeks 4. jan. 7 = 4. jan. 7 = jan. '7 jul. '7 OMXC Nikkei 225 index jan. '8 jul. '8 Dow Jones industrial average FTSE indekx jan. '9 Kilde: Ecowin Dansk eksport har samtidig været ekstra hårdt ramt af, at finanskrisen også har medført pres på valutaerne hos en række af vores store handelspartnere som Sverige, Storbritannien og Norge, der alle har oplevet devalueringer. Dermed stilles danske varer dårligere i den globale konkurrence. Samtidig har den danske krone også været under pres (sidst i 8), hvilket førte til et udvidet rentespænd og dermed højere renter for danske virksomheder og borgere.

3 Uro på valutamarkederne Kurs i forhold til danske kroner 2. jan. 7 = 2. jan. 7 = 1 1 jan. '7 jul. '7 Kilde: Danmarks Statistik jan. '8 jul. '8 Norske kroner Svenske kroner Britiske pund Amerikanske dollars Japanske yen jan. '9 Uro gav stort pengepolitisk rentespænd Pengepolitisk rentespænd mellem ECB og Nationalbanken Pct. 2. Pct Kilde: Nationalbanken og Ecowin

4 Truslen fra øget protektionisme og statsstøtte er stadig i allerhøjeste grad reel. På trods af de gode intentioner er der indført en række forskellige former for handelsrestriktioner i de seneste måneder, og en række af de gennemførte hjælpepakker har karakter af statsstøtte. Der er således flere eksempler fra OECD-landene på protektionistiske krusninger på overfladen. På trods af mere end års internationalt samarbejde i GATT og WTO om at reducere toldsatser og fremme international handel, er der stadig mulighed for at genoplive den protektionistiske handelspolitik i en række lande. Tilsvarende gælder for en række af vækstøkonomierne, der gennem en årrække har reduceret toldsatserne uden dog nogensinde at forpligte sig internationalt til at holde dem på det anvendte niveau. Landene har derfor mulighed for at bruge protektionistiske svar på den igangværende økonomiske krise inden for WTO s regelsæt og ifølge WTO har de i et vist omfang allerede gjort brug af muligheden Toldsatserne kan hæves Anvendt told Mulighed for ny told I en krisesituation er det naturligt at ønske at støtte op om virksomhederne. Derved kan man sikre beskæftigelsen for medarbejderne, der i en global verden grundlæggende er afhængig af virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor har man også i den nuværende økonomiske afmatning set en række tiltag, der skal hjælpe økonomien, erhvervslivet bredt, specifikke sektorer eller enkeltvirksomheder. I den forbindelse er det vigtigt, at de økonomiske hjælpepakker udformes, så de forbedrer de langsigtede vækstmuligheder. Samtidig skal den finanspolitiske stimulans være afpasset det enkelte lands økonomiske situation og råderum. Danmark har lempet finanspolitikken med cirka 1,3 pct. af BNP i 9, hvilket er lidt over gennemsnittet i EU (opgjort medio marts 9). Og med den i marts 9 vedtagne Forårspakke 2. er der udsigt til yderligere stimulans i 1 via lavere skat på arbejde.

5 Finanspolitisk lempelse i udvalgte lande i 9 Målt ved diskretionær finanspolitisk lempelse Pct. af BNP 3, Pct. af BNP 3, 2, 1, Gennemsnit i EU 2, 1,,, -1, -2, Letland Irland Ungarn Italien Frankrig UK Danmark Sverige Tyskland Spanien USA Japan Kina -1, -2, -3, -3, -4, -4, -5, Anm.: Tal for de europæiske lande er opgjort af EU-kommissionen og er derfor direkte sammenlignelige. Tal for USA, Japan og Kina er fra Nationalbankens kvartalsoversigt 1. kvartal 9. Kilde: EU-kommissionen, Nationalbanken samt DI-beregninger. Det kan dog være problematisk, hvis den nuværende krise benyttes som løftestang til at øge omfanget af statsstøtte. I den nuværende situation findes eksempler på mere direkte støtte til udvalgte virksomheder eller sektorer, som ikke har været målrettet markedsfejl. Det kan være i form af direkte subsidier eller efterspørgselsstimulerende tiltag rettet mod den enkelte sektor. Disse former for støtte er problematiske, da de er med til at forvride konkurrencen og fastholde forældede erhvervsstrukturer. Europa-kommissionen har vurderet, at vi har set 57 nye tiltag inden for EU, som skal bidrage til at få økonomien på ret køl. Heraf er der 72 tiltag, der enten har været direkte subsidier til virksomheder, sektorer eller efterspørgselsstimulerende tiltag i forhold til udvalgte sektorer, hvilket er problematisk. -5,

6 Delvis overtagelse af virksomheder Sektorspecifikke direkte subsidier Virksomhedsrettede tiltag i EU-27 Ikke-finansielle tiltag (f.eks. regulatoriske) Sektorspecifikke efterspørgselstiltag Afhjælpning af finansieringsvanskeligheder