Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 5 Teori:... 6 Neuropædagogik:... 7 Hjernens mikroniveau:... 8 Neurotransmitterstoffer:... 9 Plasticitet: Hjernens makroniveau Hjerneblok 1(portneren) Det retikulære aktiveringssystem: (Formatio retucularis) Thalamus(receptionisten) De basale hjernekerner(basalganglierne) Det limbiske system: Lillehjernen(Cerebellum) Hjerneblok 2 (Produktionen) Hjerneblok 3 (Direktøren) De to Hjernehemisfære (cerabrale hemisfære) Sanseintegration: Sanserne: Sanseintegrativ dysfunktion Neuropædagogik og sanseintegration Empiri Case: Mette Praksisbeskrivelse Praksisbeskrivelse Case: Ida Praksisbeskrivelse Analyse Analyse af beskrivelsen af Mette Side 1 af 50

2 Analyse af praksisbeskrivelse Analyse af praksisbeskrivelse Analyse af beskrivelsen af Ida Analyse af praksisbeskrivelsen Diskussion Konklusion Perspektivering: Litteraturliste Bøger Artikler Websider Andre websider Forelæsninger Andet Bilag: Bilag 1: Bilag Bilag Bilag Bilag Indledning Den 27. november 2011 bringer politiken artiklen Som et rumvæsen 1. Artiklen handler om Rose. Rose er født med et halvt hjerte. En uge efter tredje vellykkede operation, får Rose et hjerteanfald som ender med at gøre hende hjerneskadet. Roses forældre får i midten af graviditeten at vide, at Rose kun har et halvt hjerte, og at det ikke er sikkert hun overlever fødslen. En overlæge på Hvidovre hospital anbefaler dem på det kraftigste, at få en abort. Dette sker på baggrund af en lægelig vurdering, hvor Rose skal igennem tre store operationer. Sandsynligheden for at der kan opstå komplikationer er stor. Desuden bliver de advaret om de konsekvenser som følger med, når en familie vælger at få et sygt barn. Roses forældre må derfor tage stilling til retten til liv. De vælger at Rose skal fødes, også selvom hendes første operation finder sted allerede i de første uger af hendes liv. Børn som Rose, uanset om de er født med et handicap eller ej, er 1 (11. nov. 2013) Side 2 af 50

3 beskyttet af FN s handicapkonvention (2006). Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der har til formål at sikre, at personer med handicaps kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at fremme respekten for værdigheden hos personer med handicap 2. I Danmark bliver konventionen ratificeret i Dette ses blandt andet i bekendtgørelsen af lov om social service 32 3 Vores egne praksiserfaringer, er i en hverdag som er splittet mellem behandling og pædagogisk praksis. En praksis som handler om omsorg og udvikling, men med vægt på behandlingen. Vi oplevede de mange dilemmaer som hører denne praksis til. For hvad er omsorg? Behandling er i disse børns tilfælde, lige så vigtigt som relationer, kommunikation og nærvær. Men disse børn har også ret til at være børn. Lige som med andre børn, mener vi, at der skal være plads til historielæsning, fri leg, nærvær og hygge. Måske glemmer vi i virkeligheden at de på mange måder holder af de samme aktiviteter som andre børn? En anden refleksion vi har gjort os, er magt forholdet mellem barn og pædagog. Der er ingen tvivl om, at meget af tiden, er på pædagogens præmisser. Det er os som bestemmer, hvor hen og hvornår et barn skal flyttes. Det er os som tager stilling til hvilke aktiviteter de skal indgå i, om det er spisning, fællessamling eller afslapning. I vores opgave vil vi derfor gerne give et bud på, hvordan man i pædagogisk praksis, kan arbejde med et at barnet tager styringen og viser os vejen. Dette vil vi gøre ud fra en antagelse om at sanseintegration, understøttet med den viden vi i dag har om hjernen og neuropædagogisk praksis, kan være med til at udvikle barnets forskellige kompetencer, alt efter hvilken sansning, der bliver fokuseret på. Snoezelrum er et rigtig godt værktøj, til at kontrollere hvilke sanser der skal arbejdes med, og hvilke man skal hjælpe barnet med at skrue ned for. Ideen som Snoezelen kommer fra Holland, og har som udgangspunkt en terapeutisk funktion. Idealistisk set, foregår Snoezelen på barnets præmis. Det er barnet som styrer hvor meget og hvor lidt stimuli der skal udforskes. Vi har derfor en antagelse om, at Snoezelen kan være med til at sætte barnet fri og udligne magtforholdet, gennem den relation og kommunikation som opstår. 2 HANDICAPKONVENTION/Sider/default.aspx (11. nov. 2013) 3 (12. nov. 2013) Side 3 af 50

4 Problemformulering Hvordan kan man i pædagogisk praksis arbejde med sanseintegration, så det er tilpasset det enkelte barn, i en hverdag hvor behandling er den styrende faktor. Og kan neuropædagogik være med til at løfte vores faglige viden i mødet med det multihandicappede barn. Metode For at besvare vores problemformulering, har vi valgt at bygge opgaven op omkring et teoriafsnit empiri, bestående af tre praksisbeskrivelser, analyse, diskussion, konklusion samt perspektivering. Vi har valgt at lægge en begrebsafklaring ind før vores teoriafsnit for at læseren får et overblik over nogle af de vigtigste begreber vi bruger i rapporten. Vi har valgt at teoriafsnittet skal komme før empiriafsnittet, fordi vi mener at det vil give læseren en bedre forståelse af empiriafsnittet, hvis læseren først har fået den viden der er beskrevet i teoriafsnittet Teoriafsnittet består af en begrebsafklaring af neuropædagogik. Herefter har vi valgt at bruge Kjeld Fredens og Peter Thybo, til at teoretisk gennemgang af hjernen. Vi har valgt at kombinerer de to teoretikere, for at løfte kvaliteten af den viden vi har om hjernen, men også for at gøre det nemmere for læseren at forstå det læste. Kjeld Fredens tager sit udgangspunkt i den videnskabelige viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængeligt. Peter Thybo gør ligeledes det samme, men han har selv arbejdet med neuropædagogik i praksis, som fysioterapeut. Vi har valgt at bruge Alexander Lurias 3 blok inddeling af hjernen og Susanne Freltoftes illustrative beskrivelse af de funktioner, der ligge i de 3 blokke. I vores afsnit om sanseintegration har vi brugt Jean A. Ayres bog, sanseintegration hos børn. Selvom bogen er ved at have 30 år på bagen, oplever vi, at den stadig er den mest anerkendte og relevante og brugte bog der findes om emnet i dag. Derudover finder vi det relevant at bogen tager udgangspunkt i praksis. I empiri afsnittet har vi valgt at tage udgangspunkt i 2 cases med praksisbeskrivelser af to børn, Mette og Ida. Børnene er vidt forskellige, men de er begge to inden for målgruppen. Casene beskriver først barnet og dets problemstillinger efterfulgt af praksisbeskrivelser af snoezelseancer. Derved ligger case og praksisbeskrivelser grund for vores analyse. I Mettes første case, har vi kun meget få informationer om Mette og vi har kun lige mødt hende, 10 minutter før vi går i gang med snoezelseancen. I den anden case om Mette har vi fået et meget Side 4 af 50

5 bedre kendskab til Mette, dels gennem refleksioner over vores første praksis samt gennem information vi har modtaget fra hendes kontakt person, og via Mettes lægejournal. Den anden del af empirien består af case nummer 2 med barnet Ida. I denne Case har vi et større kendskab til Ida, end det var tilfældet med Mette. Derved skiller de to cases sig ud og læseren vil få en større forståelse af dilemmaer som vedrører praksis. I analyse afsnittet, vil vi bruge den teoretiske viden, som er beskrevet i denne bachelor, til at analysere vores empiri afsnit. Efterfølgende kommer der et diskussions afsnit, hvor vi vil brede rapporten ud. Diskussionsafsnittet består både af nogle problemstillinger, som er anført i indledningen, men også af selve analysen. Afslutningsvis, vil vi konkluderende svare på vores problemformulering samt perspektivering til hvordan man kan bruge neuropædagogik og sanseintegration med andre målgrupper. Begrebsafklaring Magt: Begrebet magt kan defineres som pædagogens mulighed for at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde udøve en form for indflydelse i adfærden overfor brugeren. 4 Snoezelen: Når vi i vores opgave skriver at vi gør brug af et snoezelrum, mener vi det snoezelkoncept der er udviklet i Holland af nogle fagfolk, heriblandt pædagoger, som arbejdede med handicappede børn og fandt ud af at, sansestimulation havde en stor effekt. Snoezel er sammensat af de to hollandske ord snuffelen og doezelen som betyder at snuse og blunde/sove. Dette kommer til udtryk i snoezelhuse, da sanse rummene er bygget op omkring at sansestimulation kan vække sanserne eller skabe ro og afslapning. Det der gør Snoezelen specielt er at sansemiljøet er kontrolleret. Man starter med grundsanserne og bygger herefter videre på med fjernsanserne, alt efter hvad den enkelte har behov for. For at sansestimulationen giver mest mening, skal hjælperen have kendskab til borgeren. Relationen er især vigtig fordi hjælperen kan herigennem, tilpasse sansemiljøet til det rette arousalniveau. Derfor handler Snoezelen også om at være til stede, samvær og kommunikation. 4 Den store danske, s. 411 Side 5 af 50

6 System I det følgende teoriafsnit vil ordet system fremgå. I denne sammenhæng, skal et system forstås som en helhed, der sammensat af flere dele. Et system har struktur, der er defineret af dets dele og den måde, de er sat sammen på Elementer, forbindelser og formål som alle er lige vigtige i et system, som fungerer som en helhed. 6 Fokus er ikke kun på de enkelte elementer, men lige så meget på relation og formål. Kjeld Fredens skelner mellem to forhold ved et system: ting og adfærd. Celler og molekyler er ting, der er forbunden på sådan en måde, at de skaber deres egen adfærd over tid. I denne forståelse skaber hjernen sin egen adfærd. 7 Nervesystemet, er det system som består af motoriske, sensoriske og følenerver. Dette inkluderer de nerver som ligger beskyttet i kraniet, i rygsøjlen og de nerver, som løber ud i kroppen. Der skelnes mellem to nervesystemer. Det autonome nervesystem, og det nervesystem, som ligger under viljens herredømme. 8 Teori: I dette teoriafsnit vil vi definere og komme ind på neuropædagogik og sanseintegration. Vi vil bruge en del plads på at beskrive hjernens funktioner og processer. Dette er fordi vi mener, at det er vigtigt for læseren, at få en grundlæggende viden om hjernens systemer, for at kunne danne sig et billede af, hvordan sanseintegration kan være et betydningsfuldt værktøj i neuropædagogisk arbejde med det multihandicappede barn. På trods af en stigende udbredelse er neuropædagogik ikke uden problemer i sin faglige fundering, for den befinder sig i et kraftigt spændingsfelt med en indbygget konflikt: På den ene side findes neurologien, støt forankret i et naturvidenskabeligt paradigme, og på den anden side, pædagogikken der er bygget op omkring et humanistisk paradigme med bl.a. didaktik og psykologi 9. 5 Fredens(2012): Fredens(2012):30 7 Fredens(2012):26 8 Fredens(2012): Peter Thybo:Agora, CVU Storkøbenhavn, nr. 6, januar 2005 Side 6 af 50

7 Vi er bevidste om, at der bliver forsket meget i neurologi og det er en videnskab i hastig fart. Derfor er det et vilkår, hvis man arbejder med neuropædagogik, at den viden som er rigtig i dag, måske ikke er valid i morgen (hvilket vi generelt ser, som et vilkår i pædagogisk praksis). Neurologi er en videnskabelig forankret teori (top down styret), som opstår ud fra hypoteser og derefter bliver testet i praksis. Sanseintegration, med Jean A. Ayres teoretiske grundlag fra 1970 erne, udspringer af observationer og erfaringer fra praksis, holdt op imod videnskaben (bottom up styret). Ved at teste og observere børn og voksne, mente hun at der var en klar sammenhæng mellem sanserne og hjernens udvikling. Hun konkluderede, at det kunne få stor betydning for et barn, hvis sanserne ikke blev stimuleret. Hun er således grundlæggeren af den viden vi har om sanseintegration i dag. I den forbindelse finder vi det relevant, at pointere, at der i dag, 40 år efter Ayres skrev sin bog om sanseintegration, ikke har været muligt at finde nyere konkret videnskabelig forskning omkring emnet. Dette er på trods af at det sansemæssige aspekt fylder enormt meget i pædagogisk praksis. Vi ser det i indretning af legepladser og legerum, indlæring i skolen og institutioner, der direkte arbejder sanseintegrativt. Vi mener, at neuropædagogik og sanseintegration er to teorier som sagtens kan komplimenterer hinanden. Neurologi kan give os en forståelse af hvorfor og hvordan sanseintegration kan være livsvigtigt for et barns udvikling. Neuropædagogik: Neuropædagogik er i sig selv ikke en pædagogik, men et grundlag for pædagogisk virke. Udgangspunktet er at vi får en viden om det enkelte barns neurologiske billede, altså et billede af barnets hjerneskader. Der bliver taget højde for neurologiske problematikker, som kan have indflydelse på, i denne sammenhæng, barnets hverdag. Formålet er at tilrettelægge en hverdag, for det enkelte barn, som er fagligt funderet og ikke kun baseret på pædagogisk praksis. Som konsekvens heraf er det muligt at handle både fagligt og målrette Forelæsning v/rikke Stibolt d. 25/ , UCC Pædagoguddannelsen København Side 7 af 50

8 Hjernens mikroniveau: Figur 3.6. og Når vi fødes, har hjernen allerede gennemgået en yderst kompliceret byggeproces, hvor en lang række af neurale strukturer, der bliver anlagt i den normalt fungerende hjerne. 12 Et nyfødt barn har omkring 100 milliarder hjerneceller. Neuroner er de mindste funktionelle enheder 13 i hjernen og det er disse hjerneceller der udvikler sig til forskellige kommunikationskredsløb, som varetager funktioner i nervesystemet, fx syn, hørelse og motorik. Hjernen indeholder også andre celler, så som gliaceller. Glia celler er en slags celler der blandt andet støtter neuroner på forskellig vis, deraf kommer navnet glia, som betyder lim eller støtte. 14 Der tre slags glia i hjernen. Oliogodendocyt, danner myelin omkring de lange axoner og ofte omkring flere axoner på én gang. Disse myelinskeder er forudsætningen for, at der kan føres et signal gennem axoner. Ligesom det plastikovertræk der findes på elektriske ledninger. Mikroglia æder døde hjerneceller, man kan sige at deres funktion, er at rydde op. Til sidst, er der 11 Thybo(2013):122 og Thybo(2013): Thybo(2013): Fredens(2012): 109 Side 8 af 50

9 astrocytter der danner en barriere mellem blod og hjerne. De sikrer, at hjernen får de nødvendige stoffer den har brug for, derved undgår hjernen de kemiske stoffer som kan være skadelige. Det neurale netværk består af axoner og dendritter. 15 Hvert neuron har én axon og talrige dendritter. Neuronen sender nervesignaler gennem axonet og modtager nervesignaler fra dendritterne. Som nævnt, er myelin essentielt for at et signal føres gennem axonet. Myelin sikre, at signalet føres hurtigere og mere effektivt fra neuron til neuron. Når vi øver os i forskellige motoriske øvelser, myeliserer vi vores nervebaner i nervesystemet. Synapser sidder forenden af axoner. Synapseknoppen indeholder et hulrum (vesikel) med et neurotransmitterstof. Når der løber en nerveimpuls gennem axonet og videre ud i synapseknoppen, frigøres transmitterstof som svømmer over til receptor i en modtagercelles synapse. Derved føres impulsen videre til næste celle. I store træk, er ét indkommende signal lagt fra nok, til at udløse en reaktion i modtager neuronen. Effekten af reaktionen kan enten være hæmmende eller fremmende og med mellem synapser fra en neuron til andre neuroner, 16 munder det ud i ét stort regnestykke. Neurotransmitterstoffer er neurokemiske stoffer, som frigives af nervecellerne i hjernestammen og ligger i vesiklerne, klar til at blive aktiveret. Der er identificeret mere end 50 forskellige neurotransmitterstoffer. 17 Hjernens funktioner og adfærd påvirkes af neurotransmitterstof sammen med hormoner. Vi vil kort beskrive nogle af de vigtigste i en neuropædagogisk sammenhæng. Neurotransmitterstoffer: Acethylcholi (Ach) er involveret i de synapser, der påvirker muskler og det autonome nervesystem. 18 Når vi senere skal se på arousal, spiller acethycholin en rolle, fordi den er involveret i opmærksomheds- og vågenhedsniveauet og kan derfor påvirke aktiviteten i forbindelse med kognitive processer. Hvis man danner for lidt acethycholin, kan det være vanskeligt at fastholde opmærksomheden og tænke klart. Alzheimer s syndrom er associeret med dette stof. 15 Thybo(2013): Thybo(2013): Thybo(2013): Thybo(2013):127 Side 9 af 50

10 GABA (gamma-aminosmørsyre) sammen med glycin, er de væsentligste hæmmere i nervesystemet. Benzodiazapiner, så som valium og ozexapam, påvirker GABA s virkninger på receptorerne. Serotonin har en positiv virkning på menneskets velbefindende, søvn og humør. Et for højt niveau af serotonin, kan resultere i rigid og tvangspræget adfærd, hvorimod for lidt kan have den konsekvens, at det kan være svært at afstemme arousalniveauet efter en situation. Der findes farmaseudika som kan fremme eller hæmme aktivitet af serotonin i receptorerne, og er oftet forbundet med antidepressanter, der hjælper til at serotonin genoptages i synapserne, så transmitterstoffet påvirker hjernen i længere tid. Dopamin spiller, blandt andet, en rolle i styring af graden af vågenhed og i koordination af skeletmuskulaturen. Transmitterstoffet er involveret i belønningsadfærd, nysgerrighed og positive stemninger, fordi dopamin er invoverelt i koordination af flere forskellige funtioner i storhjernen. Den nye hjerneforskning viser, at når vi indtager forskellige kemiske stoffer som alkohol, nikotin og koffein, kan følelser af energi og velvære stimulere dopaminen i hjernens såkaldte lystcenter, som er en del af det limbiske system. 19 Et for lavt dopaminniveau bliver ofte forbundet med sløvhed, manglende motivation og følelsen af meningsløshed. Glutamat står i modsætningsforhold til GABA. I forbindelse med læring, hukommelse og kognitive processer er glutamat vigtige fremmende transmitter. Formodentlig, er et for højt niveau af glutamat forbundet med evnen til at fastholde opmærksomhed. 20 Plasticitet: Hjernen har stor plasticitet, det vil sige, at hjernen hele livet igennem kan ændres radikalt med de rette påvirkninger. 21 Denne plasticitet betyder også, at vi har mulighed for at lære noget nyt hele livet. Lige efter fødslen er der en voldsom vækst i det neurale netværk. Omkring 5 års alderen er hjernens udvikling betinget af en afvikling, som fortsætter frem til 12 års alderen. Det kan lyde paradoksalt, men i bund og grund så degenerer og forsvinder de neurale strukturer, som ikke bliver brugt jævnligt. Ofte omtaler vi denne periode som window of opportunity. Et eksempel herpå, er småbørns evne til at lære sprog. En voksen hjerne har langt færre neurale forbindelser 19 Thybo(2013): Thybo(2013): Fredens(2012):24 Side 10 af 50

11 end et 5 årigt barn, fordi den voksnes neurale netværk har specialiseret sig ved at indarbejde vanemønstre som både er motoriske og kognitive. Når vi taler om at det er vigtigt at børn kommer godt fra start, så er der en neurologisk grund. Når et voksent menneske får en hjerneskade, så er det muligt at genoptræne krop og reorganisere hjernen til et funktionsniveau, som er så højt, at de største barrierer er de skader, der fysisk findes i hjernen. Metaforisk set kan man forstiller sig den voksnes hjerne som et landkort hvor der er store og lange motorveje, motortrafik veje og mindre veje. Det ville være en langsommelig og tidskrævende proces, at skulle fra Aalborg til København ad små veje med en masse trafik. Denne trafik analogi vil vi komme tilbage til i afsnittet om sanseintegration. Hjerne, krop og omverden er et dynamisk system, hvor sammenspil mellem forskellige elementer konstituerer eller skaber hinanden. 22 Hjerne bliver legemliggjort ved, at metale processer får en konkret form. Kroppen er situeret i og med, den er funderet i hverdagslivets sociokulturelle processer. Kropslige aktiviteter har derfor en afgørende rolle i hjernens metale udvikling. 23 Dette har givet anledning til teorien om embodiment. Metaleprocesser er en fysisk, kropslig form hvor kroppens samspil med omverden, er bestemmende for den kognitive udvikling. I denne optik er menneskets identitet ikke relationel, men mennesket som individ og subjekt er afhængig af relationer med andre. 24 Hvis man sammenligner det med en plante, så er planten afhængig er solens stråler for at overleve. Kroppen ikke blot en beholder for hjernen og hjernen er ikke styrende for alt, men kroppen er en vigtig samarbejdspartner for hjernens kognitive funktioner. Krop og hjerne er to sider af samme sag. Opsummering: Hjernen er opbygget af nerveceller som kommunikerer indbyrdes. Dette er et meget kompliceret system, hvis udvikling bygger på medfødte planer, som udvikles i sammenspil med ydre udfordringer. Hjernen er plastisk i og med den er foranderlig og kan tilpasse sig nye udfordringer. Hjernen er et organ som er nødvendig for at lære. Hjernen kan ikke være opmærksom eller 22 Fredens(2012):22 23 Fredens(2012):19 24 Fredens(2012):19 Side 11 af 50

12 percipere i en læreproces. Det er mennesket. En hjerne opfører sig ikke som et menneske men som et organ. Vi snakker derfor om mennesket i hjernen og ikke hjernen i mennesket. 25 Hjernens makroniveau I det følgende afsnit vil vi beskrive hjernes makroniveau, nærmere hjernens funktionelle anatomi. Det vil i dette afsnit fremgå, hvad der sker fra vi modtager en sansning til en motorisk handling. Vi vil tage udgangspunkt i Lurias 3-blok inddeling med figurer taget fra Peter Thybos bog 26. Det skal gøres klart, at hjernen er en del af et komplekst system og områder i hjernen skal ikke ses som isolerede funktioner, men områder i hjernen som er afhængig af aktiviteten i andre hjerneområder. Susanne Freltofte sammenligner Lurias opdeling af de tre hjerneblokke med en fabrik. 27 Fabrikken Hjernen A/S Råvarer Lager Blok 1 (portneren) De sanseindtryk som hjernen oplever. Der er både tale om sanseindtryk som fabrikken ikke har bestilt, men også i de tilfælde hvor fabrikken bestiller hos en leverandør (sanseapparatet) Hjernen ligger inde med få eksemplarer af mange vare. Der ligger en model eller fremgangsmåde klar til forarbejdning af råvarerne. Nye metoder kan som regel også lagres. Først og fremmest arbejder portneren med den grove sansebearbejdning af sanseindtryk. Portneren sorterer indtrykkene og kun de vigtigste bliver sendt til videre bearbejdning. Portneren regulerer vågenhedsgraden (arousal) med en trinløs lysregulator. Jo mere lys jo mere opmærksomhed i fabrikken. Blok 2 (produktionen) Enkelte komponenter (sansestimuli) fra leverandører (sansekanaler) sammensættes til komplekse oplevelser. 25 Struve (2011):21 26 Thybo(2013) 27 Freltofte(1997):15-21 Side 12 af 50

13 Blok 3 (direktøren) Blok 3 (kørselsafdelingen) Bestemmer hvad hjernen skal koncentrerer sig om. Direktøren gør portnerens lys specifikt. Foretager en bevidst styring og strukturering af oplevelser. Hvis direktøren ikke er til stede, kan hjernen ikke forestille sig slutproduktet En trafikcentral som bestemmer hvordan og hvorhen en fragtmand skal kører. Varen (motoriske nerveimpulser) læsses af hos de enkelte kunder (muskelfiber) Side 13 af 50

14 Figur 6.15 og Hjerneblok 1(portneren) Hjernestammen er den ældste del af hjernen. Det er den del af hjernen som holder styr på de mekanismer, som medvirker til overlevelse og formering. Hjernestammen regulerer kroppens indre miljø. Nederst på hjernestammen er den forlængede rygmarv (Medulla Oblongata), som indeholder vores reflektoriske centre. Disse centre regulerer de ubevidste processer fx åndedræt og kredsløb. Når vi synker og kaster op, hjertet slår, vejtrækning, er det reguleret herfra. 28 Thybo(2013):137 Side 14 af 50

15 Hjernestammen sørger også for det primitive sansearbejde, eller den grove del af sansebearbejdning. Det er her, der holdes øje med impulser fra sanserne. Thalamus er central i denne sammenhæng, fordi den er modtager for de mange sanseimpulser (på nær lugteimpulser). Herfra sendes impulserne videre ud i hjernebarken. Thalamus er et knudepunkt for koordination af hjernens arbejde. Det er i hjernestammen, at mange neurotransmitterstoffer bliver produceret. Via lange nervebaner sendes neurotransmitterne ud og de styrer blandt andet vores vågenhed og regulerer arousalniveauet. Hvis der er for mange skader på hjernestammen, så dør vi. 29 Det retikulære aktiveringssystem: (Formatio retucularis) Dette afsnit handler om arousal, fordi dette system regulerer graden af vågenhed og hjernens energi niveau. Her samles nerveimpulserne før det besluttes, hvor meget energi der skal bruges på dem. Derfor har dette system stor betydning for opmærksomhed, fordi det kan skrue op og skrue ned for bevidstheden. 30 Det er vigtigt at forstå, at systemet ikke skaber bevidsthed, men regulerer hvor meget og hvor lidt. Sagt på en anden måde; den har indflydelse på bevidsthedsniveauet men bidrager ikke til bevidsthedsindholdet. 31 Er vi fysisk og mentalt overvågen, normalt opmærksom, sløv eller befinder vi os i en søvntilstand, er det reguleret fra dette system. ADHD er en typisk problematik som involverer det retikulære aktiveringssystem. Thalamus(receptionisten) Som tidligere omtalt, er thalamus et vigtigt og travlt knudepunkt for de sensoriske impulser der kommer fra omgivelserne, men også inde fra kroppen selv. De motoriske, følelsesmæssige og sensoriske impulser blandes, derfor bliver thalamus også omtalt som receptionisten, fordi den billedligt talt byder impulserne velkommen, for derefter at sende dem videre ud i storhjernen. En sanseimpuls er knyttet til de forskellige sansereceptorer, der knytter sig til sansesystemet, og som løber langs de sensoriske nerver op til hjernen. 32 Sansereceptorerne er designet til at registrere forskelle ved, at der sker en forandring i sansestimuli. Som følge heraf, udløses en impuls, som sendes til thalamus. Et eksempel kan være når du går i seng og ligger under dynen. 29 Forelæsning v/rikke Stibolt d. 25/ , UCC Pædagoguddannelsen København 30 Thybo(2013):145 - kalder dette for en speeder i hjernen der endten trædes i bumd eller slækkes på. 31 Forelæsning v/rikke Stibolt d. 25/ , UCC Pædagoguddannelsen København 32 Thybo(2013):146 Side 15 af 50

16 Efter et stykke tid er sengen ikke længere kold, fordi varmen er udjævnet og trykket fra dynen er det samme. Men flytter du dig det mindste ændres impulsen. For at vi ikke drukner i sanse-støj samarbejder thalamus blandt andet med frontallappen (den præfrontale hjernebark eller præfrontale cortex). Når der ankommer sansesignaler til thalamus, gives der besked til frontallappen om hvorvidt, de skal have lov til, at komme videre ud i storhjernebarken til finere bearbejdning. Hvis frontallappen vurderer, at sanseimpulserne ikke er vigtige, afviser thalamus og omvendt sender dem videre til respektive områder for syn-, føle-, høre- og smagssansen. Derved drukner vi ikke i vores omgivelser. Forstil dig at være en baby og så hænge på maven af mor, kun med kroppen og hovedet vendt ud mod verden, mens hun går tur på Strøget. Det er ret meget energi hjernen skal bruge på sådan en tur! De basale hjernekerner(basalganglierne) Disse kerner sidder i forhjernen. Anatomisk er de adskilt af fire adskilte strukturer og har sammen med lillehjernen, stor betydning for den endelig udformning af bevægelser. Derfor har kernerne stor betydning for motorikken. 33 Dette samarbejde spiller en vigtig rolle når vi skal lære en færdighed som at drikke af et glas, danse, cykle eller holde på en blyant. De frivillige bevægelser, organiseringen af signaler til de forskellige muskelgrupper og de endelige motoriske bevægelsers rigtige udformning, er koordineret af de basale hjernekerner. Man kan måske kalde det for en slags volumenknap der bestemmer hvor meget og hvor lidt. Degenererende sygdomme som Parkinsons syndrom skyldes en faldende produktion af dopamin fra en af hjernekernerne. Det limbiske system: Anatomisk ligger dette afgrænset system mellem den nederste del af storhjernen og hjernestammen. Her findes vores basale følelser og autonome nerveaktioner. Derfor spiller de en stor rolle for adfærd. På den ene side, er systemet koblet tæt til hjernestammens elementære funktioner. På den anden side, danner det et vigtigt grundlag for storhjernens komplekse arbejde. Centralt har systemet betydning for sindsstemning, hukommelse og instinktivt adfærd (drift- og lystprægede reaktioner, der er forbundet med fare, vrede, sorg, sult, tørst og seksualbehov). I et neuropædagogisk perspektiv, er to områder særligt tydelige; hippocampus og amygdala. 33 Thybo(2013):151 Side 16 af 50

17 Hippocampus er central for hukommelsesfunktionen. Den fungerer som en mellemstation for ny hukommelsesmateriale, inden det lagres i langtidshukommelsen. Derfor er hippocampus tæt knyttet til indlæring. Skader i hippocampus kan bevirke evnen til at huske nye ting og dermed også evnen til at lære. Dopamin og cortisol har en afgørende rolle i forhold til at vække hippocampus. Amygdala ligger i forlængelse af hippocampus. Den modtager direkte sanseinformation fra thalamus. Dermed er den tæt forbundet med omverdenen. Amygdala fungerer som en slags alarmcentral i hjernen og er forbundet med hjernestammen og det retikulære aktiveringssystem. Derfor kan amygdala være med til at regulere arousalniveauet. Det ser ud til, at hippocampus især arbejder med de tørre facts vi modtager, hvorimod amygdala tager sig af det følelsesmæssige indhold. Hippocampus genkender din onkels ansigt, amygdala fortæller, om du kan lide ham. 34 Lillehjernen(Cerebellum) Lillehjernen er placeret i nakkeregionen gemt under storhjernen. Selvom lillehjernen fylder ca. 10 pct. af hjernen, indeholder den til gengæld halvdelen af alle hjernens nerveceller. 35 Lillehjernen har stor betydning for kvaliteten af vores bevægelser, fordi den er med til at koordinere dem. Lillehjernen er mistænksom. 36 Dens vigtigste rolle er fejlfinding. Når pandelapperne har en plan eller hensigt om at bevæge kroppen, så modtager lille hjernen en skitse. Når musklerne har gjort en egentlig handling, sendes en besked tilbage til lillehjernen. Hvis der er en uoverensstemmelse, så ændrer lillehjernen på storhjernens planer og derved opstår den samme fejl ikke næste gang. Hvis der ikke opstår nogen fejl er bevægelsen på vej mod at blive automatiseret. At skrive bogstaver kræver motorisk flow og i skolen øver vi os om og om igen på at skrive alfabetet. Efterhånden bliver bogstaverne mere ens, fordi hensigt og motorisk handling stemmer overens. Et andet eksempel er at kunne klappe. At kunne klappe er en koordinering (lillehjernen) af bevægelser (det forberedende motorisk område) og volumen (de basale hjernekerner). 34 Fredens(2012): Fredens(2012): Thybo(2013):175 Side 17 af 50

18 Lillehjernen er placeret i nakkeregionen gemt under storhjernen. Selvom lillehjernen fylder ca. 10 pct. af hjernen, indeholder den til gengæld halvdelen af alle hjernens nerveceller. 37 Lillehjernen har stor betydning for kvaliteten af vores bevægelser, fordi den er med til at koordinere dem. Lillehjernen er mistænksom. 38 Dens vigtigste rolle er fejlfinding. Når pandelapperne har en plan eller hensigt om at bevæge kroppen, så modtager lille hjernen en skitse. Når musklerne har gjort en egentlig handling, sendes en besked tilbage til lillehjernen. Hvis der er en uoverensstemmelse, så ændrer lillehjernen på storhjernens planer og derved opstår den samme fejl ikke næste gang. Hvis der ikke opstår nogen fejl er bevægelsen på vej mod at blive automatiseret. At skrive bogstaver kræver motorisk flow og i skolen øver vi os om og om igen på at skrive alfabetet. Efterhånden bliver bogstaverne mere ens, fordi hensigt og motorisk handling stemmer overens. Et andet eksempel er at kunne klappe. At kunne klappe er en koordinering (lillehjernen) af bevægelser (det forberedende motorisk område) og volumen (de basale hjernekerner). Opsummering Hjernestammen sørger for at automatiske impulser styres og producerer neurotransmitterstoffer. Det retikulære aktiveringssystem styrer vores vågenhedsniveau og thalamus sender vores sanseimpulser ud til de rigtige steder i hjernen. De basale hjernekerner samarbejder med lillehjernen om, at organisere vores finmotoriske færdigheder. Det limbiske system styrer vores basale følelser, vores sindsstemning. Vigtige dele af det limbiske system er hippocampus der central for hukommelsen og amygdala bearbejder de sansemæssige indtryk og følelser. Lillehjernen er vores fejlfinder, der koordinerer vores bevægelser og lærer af fejlvurderinger, så vi ikke gør dem igen. Hjerneblok 2 (Produktionen) Dette afsnit handler om blok 2, hvor sansning bliver til produktion af virkelighed. Blok 2 er inddelt i tre forskellige lapper med hver deres funktion. Tindingelappen(temporallappen) sidder på indersiden af hjernen lige over ørene. Centrene modtager og bearbejde auditive impulser og beskæftiger sig derfor bland andet med hørelsen. De er også involveret når vi kategoriserer genstande, for eksempel mand og kvinde som mennesker, eller dyr der har gæller og svømmer er fisk. I venstre lap sidder 37 Fredens(2012): Thybo(2013):175 Side 18 af 50

19 hukommelsen for ord og i højre lap for musik og billeder. Derfor kontrolleres dele af hukommelsen i tindingelappen. Isselappen(Pariettallappen) også kaldet det somato-sensoriske cortex, er placeret øverst. Når vi bedømmer rum, retning, afstand og kroppens placering i rummet, stiller den en central rolle. Selvom isselappen ikke er direkte involveret i hukommelsesfunktionen, foregår eksempelvis genkendelse af personer, lyde, ting, former og dufte også her. Derudover bliver de forskellige sanseindtryk imidlertid integreret i hinanden og koordineret til en helhedsopfattelse. Derved kan hjernen effektivt bruge de mange sanseindtryk den konstant modtager. Isselappen modtager impulser fra kroppen og er knyttet til føle- og muskelsansen. Nakkelappen(Occipitallappen) er den mindste af hjernens lapper og sidder bagerst. Når vi erkender form, farve og bevægelse, som er den tekniske del af synet, så er det nakkelappe der er beskæftiget. På overfladen findes storhjernebarken(cortex cerebri). Her fungerer lapperne, blandt andet, som modtagerstationer for de fem bevidste sanser. Det vil sige føle-, høre, syns-, smag- og lugtesansen. Dog sidder smag og lugt henholdsvis på den indvendige side af hver tingdingelap og i nogle totter omkring det limbiske system. 39 Skader på blok 2 kan give forvrængede billeder og en helt anderledes virkelighedsopfattelse. Som tidligere nævnt, foretager hjernestammen i samarbejde med thalamus, den første grove bearbejdning af sanseindtrykkene. Herfra sendes impulserne så videre til de respektive lapper i blok 2. Når impulserne modtages tolkes de, for så til sidst at blive integreret til en samlet helhed i, hvad Freltofte og Petersen(1994), kalder for samle- og produktionshallen. 40 Med fokus på hjernens blok 2, kan vi se nærmere på hjernens produktion af virkelighed, også kaldet perception. Perceptionsområdet er i blok 2 inddelt i forskellige zoner med hver deres funktion. Zonerne kaldes de primære, de sekundære og de tertiære zoner. 39 Thybo(2013): Thybo(2013):154 Side 19 af 50

20 De primære zoner (blok 2) Sanseimpulserne modtages i storhjernen fra de respektive sanseorganer via thalamus, som tidligere nævnt laver den grove forarbejdning af sanseimpulserne i samarbejde med hjernestammen. Grundet vedvarende stimuli og variationer heraf, forårsages der en vækst i dendritter og af antallet af synapseforbindelser, så arealet af de primære zoner i blok 2 er dynamiske. Et eksempel er blinde, som modtager og bearbejder lydindtryk konstant, har større arealer på tindingelappen end seende. Omvendt, vil for lidt stimuli resulterer i, at lyde opfattes som om alt bliver hørt gennem et høreværn. De sekundere zoner (blok 2) Her udføres den egentlige bearbejdning af sanseimpulserne og man bliver bevidst om det man sanser. Lydindtryk bliver tolket og lagret som et bevidst lydindtryk. Hvis følesansen ikke er langt i sin udviklingen, vil det kunne føles som om man mærker alting gennem en tyk polstring, som for eksempel en flyverdragt. Derfor kan det være meget svært at mærke hvor på kroppen man bliver berørt. Perceptionsprocessen er således i gang, men er ikke helt færdigudviklet. De forskellige sanseindtryk skal stadig integreres i hinanden. De tertiære zoner (blok 2) Disse zoner udgør ét stort fællesområde imellem de øvrige lapper i blok 2. Når de forskellige bearbejdede sanseimpulser bliver integreret gives der en oplevelse af virkelighed. De bindes sammen til en helhed og man taler således om sanseintegration. 41 Blok 2 beskæftiger sig også med hukommelse og associationer. Hvis man er hæmmet i sin udvikling, grundet for eksempel en hjerneskade, giver det helt andre forudsætninger for at opfatte, forstå og handle i omverden. Med andre ord, så er virkelighed et subjektivt, fortolket fænomen. 42 Opfattelsesevnen til at forstå en abstrakt tegning, der repræsenterer virkeligheden, som boardmaker eller tegn til tale, er i virkeligheden meget kompleks. Det kan derfor være nemt at overfortolke mennesker med nedsat funktionsevne og deres reelle funktions niveau. En konkret kop vil i disse tilfælde give meget mere mening end et billede, fordi hjernens bevidsthed konstruerer virkelighed på baggrund af erfaringer. 41 Vi vil senere i dette teori afsnit gøre rede for A. Jean Ayres teoretiske grundlag for arbejdet med sanseintegration. 42 Thybo(2013):157 Side 20 af 50

21 Opsummering Hjernens blok 2, produktionen, fungerer altså som en slags samlebånd hvor alle sanseindtrykkene bliver sorteret og samlet i de rigtige områder for derefter at blive sendt videre til endelig godkendelse hos direktøren i blok 3. Hjerneblok 3 (Direktøren) Freltofte kalder dette områder for direktøren, fordi den varetager den overordnede styring og koordineringen af hele hjernens virksomhed. 43 Frontallapperne er sæde for to særlige funktioner; personlighed og evnen til abstrakt tænkning på et højt plan. Blok 3 består af frontallapperne og kan groft inddeles i tre områder. 44 Den præfrontale hjernebark er det forreste område og rummer de avancerede kognitive funktioner, der kontrollerer og koordinerer de øvrige hjerneområders arbejde. Blandt andet findes der flere vigtige elementer der hører under bevidstheden, altså opmærksomhed og fastholdelsen af interesse for stimuli, som bliver vurderet betydningsfuld i en given situation. Virkelighed som er produceret i blok 2, bliver sendt hertil og indholdet bliver bearbejdet til kognitive processer (analyse, huske, sammenligne, beregne og overveje for og imod reaktiv adfærd) Hvis en idé eller et behov i stedet kommer indefra så kræver proaktiv adfærd en motorisk handling. Den præfrontales evne til at jonglere med bevidsthed, selvbestemthed, selvrefleksion og forestillingen af fremtiden, er med til at gøre mennesket til menneske. Området er også sæde for personlighed, motivation og dømmekraft (ondt/godt) og social adfærd, blandt andet gemmen kontrol af impulsiv adfærd. Det forbedrende motoriske område er det mellemste område og det er her hjernen planlægger og forbereder bevægelser. Det er et centralt område når det gælder læreprocesser. I denne planlæggende fase af bevægelser, skal hjernen bruge nogle fakta. Disse fakta består af omgivelser og omstændigheder og hvilken stilling kroppen er i og/eller skal indtage. Lillehjernen, som er blive beskrevet tidligere, er en tæt samarbejdspartner fordi den er up-to-date med kroppens og lemmernes position. Et af de mest almindelige opdragelses råd er, at børn selv skal lære at tage tøj på, fulgt med eksemplet om hvor 43 Freltofte(1997): Thybo(2012):163 Side 21 af 50

22 vigtigt det er, at have tid om morgenen til at tage strømper på. I bund og grund handler det om at prøver, at få nervesystemet i dette område til at gøre et bedre forsøg. Vi reflekterer over vores krops bevægelser. Det primærmotoriske område er det bagerste område, der sender de motoriske nerveimpulser ud til musklerne, som forårsager bevægelserne. Muskler stabiliserer kroppen, spænder eller trækker sig sammen. Bevægelse er blevet til en handling. Derved opstår vores evne til at kunne tage strømper på uden problemer, meget hurtigt og med lukkede øjne. I nogle pædagogiske praksisser arbejdes der målrettet med sanse-motorik. Sansemotorik handler om samarbejdet mellem sanser og bevægeapparat. I hjernen er der derfor tale om et styrket samarbejde mellem det sensoriske område i blok 2 og det primære motoriske område i blok 3. Når dette samarbejde bliver styrket, skaber det mindre frustration hos det enkelte barn på grund af hjernens evne til, at vurdere om de sensoriske impulser svarer til et motorisk mønster. At kravle, gå, løbe og hoppe er alle bevægelsesmønstre, men at kunne tilpasse bevægelsesmønstre til en aktuel situation, er en endnu større udfordring. I dette udviklingsforløb lærer barnet to forskellige, men vigtige færdigheder. At bevæge sig og orienterer sig i det rum kroppen bevæger sig i. Derfor er evnen til at kunne styre sin krop et vigtigt fundament for færdigheder vi erhverver os senere hen. I den samme blok findes altså tanke og motorisk handling, set i et helhedsperspektiv af de tre områder. Beslutningsprocesser på baggrund af virkelighed bliver varetaget af den udvendige side af frontallapperne og i samarbejde med bageste del af storhjernebarken, dvs. blok 2. Normer, værdier og regler der gennem opdragelse, socialisering og omgivelsernes kulturelle påvirkninger indbygges i den præfrontale hjernebark og er derfor grundlag for beslutningsprocesserne. Den udvendige side af frontallapperne er central for hukommelsesfunktionen og da hukommelsesfunktionen er central for al læring, har det stor relevans i et neuropædagogisk perspektiv. Kvaliteten af det man kan huske, har betydning for det man lære. Hvis man ikke kan huske hvad man har lært, så er det som at famle i blinde i de samme situationer gang på gang. Når man laver noter eller PowerPoint præsentationer, hjælper vi arbejdshukommelsen med at Side 22 af 50

23 fastholde den relevante information og derved hente vores større viden frem. I pædagogisk praksis snakker vi ofte om genkendelighed, fordi det giver tryghed for vores borgere. Mennesker som har problemer med arbejdshukommelsen, har store vanskeligheder i hverdagen fordi hele hverdagen ikke er sammenhængende. Der sker ikke præcist det samme hver dag, så arbejdshukommelsen bliver afbrudt mange gange. Derfor prøver vi at opbygge rutiner og rammer, der hjælper den enkelte borger med, at komme igennem hverdagen, ved så at sige tage én ting af gangen. Man ved fra sig selv hvor angstfyldt det kan være, ikke at vide hvad der skal til at ske, fordi vi ikke kan genkende den situation, vi lige pludselig står i. Vi har flere forskellige slags hukommelser end arbejdshukommelsen. Langtidshukommelsen er nok den mest kendte af dem alle, men vi har også en semantisk hukommelse, som ved ordet har med sproglig og faktuel viden at gøre. Den episodiske hukommelse, minder os om personlige erindringer. I pædagogisk praksis med børn som er hæmmet fysisk, er det den procendurale hukommelse vi arbejder med. Denne hukommelse er kroppens tillærte bevægelsesmønstre og vi går derfor ind og udbygger og styrker dele af nervesystemet som er relevant. Den indvendige side af frontallapperne har mange forbindelser nedad til det limbiske system. Vi taler ofte om følelser, som opstår i limbiske system og forstand, som frontallapperne tager sig af. Vi ved godt det er usundt at gå på McDonald s, men vi gør det alligevel. Når vi så står ved skranken og får dårlig samvittighed og i stedet køber en salat, så er det mellemleddet mellem følelser og forstand som har taget over. Det er det vi kalder fornuft! 45 Opsummering: Blok 3 er det sted i hjernen, hvor vi sætter fornuften og tankerne bag ved den handling, vi ender med at udføre. Direktøren holder øje med de andre blokke og kontrollerer og koordinerer hele hjernens arbejde. Hukommelsessystemerne sidder i blok 3 og det limbiske system er vores følelsers hjernedel. De to Hjernehemisfære (cerabrale hemisfære) En gang troede man at nogle mennesker brugte venstre halvdel af hjernen, mens andre brugte højre halvdel, men i dag ved vi, at i en normal fungerende hjerne, er der i stedet tale om et 45 Thybo(2013):169 Side 23 af 50

24 samarbejde, hvor de komplimenterer og kontrollerer hinanden. 46 Vi deler dog stadig hjernen ind i en venstre og højre side, for selvom de fysiologisk ser ens ud, arbejder de forskelligt. Et overordnet princip er at højre halvdel arbejder hurtigt og spontant og har overblik for helheder. Venstre halvdel er mere grundig og fakta orienteret og har blik for detaljer. At vores hjerner er specialiseret på den måde er unikt. På det evolutionære stamtræ, har ikke en gang chimpansen to specialiseret hjernehalvdele. 47 Detalje og overblik er ikke medfødte evner og forskellen opstår, fordi den ene hemisfære hæmmer den anden hemisfæres potentiale for at udvikle samme færdighed. Det har selvfølgelig derfor konsekvenser, hvis man får eller har en hjerneskade i den ene side. Sanseintegration: I det følgende afsnit vil vi gøre rede for A. Jean Ayres teoretiske grundlag for arbejdet med sanseintegration. A. Jean Ayres anses for at være den første, der har udarbejdet en teori om, hvordan hjernen udvikler de sensoriske processer i samarbejde med kroppens motoriske udvikling. Hun definerer sanseintegration således: Sanseintegration er organiseringen af sansning til meningsfuld anvendelse. Vores sanser giver os oplysning om vores krops og omgivelsernes fysiske tilstand. Sanseindtryk flyder til hjernen som et vandløb til en sø. Utallige sanseinformationer trænger ind i hjernen hvert øjeblik ikke bare fra øjne og ører, men også fra alle andre steder i kroppen Vi har en særlig sans, som registrerer tyngdekraftens påvirkning og vores krops bevægelser i forhold til jorden. 48 Ifølge Ayres, bliver vi konstant bombarderet med sanseindtryk. Allerede i fosterstadiet udvikler barnet sig sansemotorisk, det vender og drejer sig og hører lyde og den trange plads inde i maven, giver rig mulighed for berøringer. Vi er altså født med kompetencer til, at opleve og danne 46 Fredens(2012):45 47 Thybo(2013): Ayres (2005):25-26 Side 24 af 50

25 sanseindtryk, der skaber en forudsætning for en sansemæssig udvikling hos barnet. Hos de fleste mennesker foregår en stor del af sansningen automatisk, som ubevidste processer i hjernen. 49 Sanseintegration samler alt i en helhed, der danner den sansemæssige ramme om den enkelte oplevelse. Et eksempel kan være når man spiser en appelsin og man mærker dens ru overflade mellem fingrene, mens man skræller den og et stænk af saften lander på fingrene og sender duften af frisk appelsin rundt i luften. Vi bøjer armen for at få en skive op til munden og aktiverer smagssanserne når vi tager en bid. Denne simple hverdagshandling aktiverer alle sanserne og sender indtryk til vores hjerne, der bearbejder dem og sætter os i stand til at opleve appelsinen som en helhed. 50 De første syv leveår kaldes for de sansemotoriske udviklingsår. barnet lærer at stå, gå og udforske verdens mange muligheder for udvikling af kropsholdning, sprog, lys og lyde. Og at begå sig mellem de mange objekter, der omkredser vores hverdag såsom tøj, trapper, bestik, blyanter og andre mennesker. Udviklingsmulighederne og hverdagsobjekterne giver os sanseindtryk og derfor er vi nødt til, at udvikle vores sanser, for at kunne bearbejde de indtryk på en effektiv måde. 51 Den højeste udviklingsgrad af sanseintegration kaldes adaptiv respons. Herefter udvikler vi videre på vores adaptive respons. Et eksempel på dette kunne være en baby der ser en rangle og rækker ud efter den. Den adaptive respons er delen, hvor babyen rækker ud efter ranglen. Et højere niveau ville være, at barnet opdager at ranglen er udenfor rækkevidde og bevæger sig mod ranglen. En adaptiv respons er altså en meningsfuld og målrettet reaktion på en sanseoplevelse. Her klarer vi udfordringer og lærer noget nyt. Sanserne: Vi har 3 nærsanser: den proprioceptive, den vestibulære og den taktile sans. Sanserne bliver dannet tidligt i fosterstadiet. Allerede før barnet er født, begynder de at samarbejde. De kaldes nærsanserne fordi de reagerer på stimuli, der opstår enten direkte på kroppen eller indeni kroppen. Sansning fra nærsanserne foregår overvejende fra områder af hjernen, der ikke 49 Ayres(2005):27 50 Ayres (2005):26 51 Ayres (2005):35 Side 25 af 50

26 producerer bevidst opmærksomhed og det er derfor vi tit ikke registrerer de bevægelser og berøringer vi foretager. Den proprioceptive sans (muskel/ led sansen) knytter sig til vores muskler, led og sener hvorfra den registrerer de bevægelser, vores krop laver. Den fornemmer tyngdekraften, kroppens position og leddenes stilling. Eksempler herpå kan være står jeg op eller kravler jeg. Er min arm bøjet eller strakt. Hvis man har vanskeligheder med den proprioceptive sans, kan man virke kluntet eller langsom, og man kan have svært ved at gøre almindelige hverdagshandlinger som at lyne sin jakke, sparke til en bold eller hælde vand op i et glas. 52 Den vestibulære sans (balancesansen) knytter sig til labyrinten (ørets høresnegl) der sidder i vores indre øre, hvor den styrer vores balance, registrerer muskelspændinger, hovedets bevægelser, giver os en fornemmelse for hastighed og mærker tyngdekraften. Vestibulærsansen er den grundlæggende sans der styrer vores forståelse af verden og alle de andre sanser styres af vores informationer fra vestibulærsansen. Labyrinten indeholder udover audiotive receptore, to vestibulære receptorer, der tilsammen fungerer som et slags vaterpas, som holder styr på vores balance i forhold til tyngdekrafte. Hvis man har vanskeligheder med sin vestibulære sans, kan man typisk være enten meget ivrig eller utryg ved balanceøvelser, gyngeture og kolbøtter. Man kan også opleve at blive køresyg/søsyg. Hvis man har vanskeligheder med en af de andre sanser, har man ofte også, i en eller anden grad, behov for at stimulere vestibulærsansen og omvendt kan de andre sanser have meget svært ved, at samarbejde hvis den vestibulære sans ikke fungerer optimalt. 53 Den taktile sans (følesansen) knytter sig til vores hud og slimhinder og registrerer om noget er koldt eller varmt, rart eller smertefuldt, men også berøringer, trykpåvirkninger og overfladekvalitet. De mange taktile sansereceptorer er placeret overalt på kroppen og på den måde, er den taktile sans det største sansesystem vi har. Berøringer er en stor forudsætning for 52 Ayres (2005):67 53 Ayres (2005):68 Side 26 af 50

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Alle børn bevæger sig i skolen

Alle børn bevæger sig i skolen Alle børn bevæger sig i skolen Konferencen 2017 Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme og ADHD Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner www.neuro-team.dk

Læs mere

Hjernen på overarbejde!

Hjernen på overarbejde! Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766 Neuropædagogik Skriftlig Bachelor Emil Barrit Rasmussen 174766 Lisbeth Ahrensback Hansen VIA University College Horsens 15-06-2015 Antal anslag: 83.990 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019 Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser PsykInfo, d. 19. september 2019 Hvem er jeg? Camilla Elmkær-Koch Ergoterapeut, uddannet i Esbjerg i 2009 Har arbejdet kortvarigt på neurologisk afsnit på SVS

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Problemformulering. Målgruppeovervejelser Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,

Læs mere

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997.

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernens funktion Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernen rummer så komplekse funktioner, at det er svært at få overblik over dens funktion med mindre man forsimpler sine modeller

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Integrativ neuropædagogik - en grundbog

Integrativ neuropædagogik - en grundbog INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Hjerne, Liv & Læring

Hjerne, Liv & Læring Hjerne, Liv & Læring Hjernen før, nu og i fremtiden Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.

Læs mere

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse - en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Susanne Freltofte, cand. psyk.- Specialist og supervisor i børneneuropsykologi Trykt i Døvblinde nyt i temanummer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige MINI-MOTORIK Kursus i motorik og leg for 5-6 årige Program 30 min 75 min 15 min Introduktion og teori Praktiske øvelser Gode råd og refleksioner Tak for i dag FORMÅL OG PRAKSIS FØLGES AD Praksis det gør

Læs mere

Forståelse af problemskabende adfærd

Forståelse af problemskabende adfærd Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane

Læs mere

Mindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor

Mindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Mindfulness i hverdagen Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Program Hvad kan støtte os i mindful væren i hverdagen! Vores fysiske omgivelser: udendørs og indendørs!

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard Sanserne og autisme Aspergers personaletræf Specialistgodkendt i pædiatrisk fysioterapi Pædagogisk konsulent Certificeret Studio III og ATLASS træner Master i læreprocesser Sanseperception sanseforståelse

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Nervesystemets overordnede struktur og funktion Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere