VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

Transkript

1 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen / undervisningskompetence og kendskab Specialpædagogik Tosprogede og andetsprogsdidaktik i en multikulturelskole Billedkunst side 21 Billedkunstmodul 1: Billedfaglige praksisformer Billedkunstmodul 2: Visuelt kulturprojekt Billedkunstmodul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Biologi side 29 Biologimodul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Biologimodul 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Biologimodul 3: Sundhed og fødevareproduktion biologi som laboratoriefag Dansk klassetrin side 39 Danskmodul 1: Skriftssprogstilegnelse Danskmodul 2: Sprog og genrer Danskmodul 3: Fiktive tekster Danskmodul 4: Multimodale tekster Dansk klassetrin side 51 Danskmodul 1: Literacy Danskmodul 2: Faktiske tekster Danskmodul 3: Fiktive tekster Danskmodul 4: Multimodale tekster Engelsk side 63 Engelskmodul 1: Sprog og sprogbrug. Engelskmodul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Engelskmodul 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning 1

2 Fransk side 72 Franskmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog Franskmodul 2: Interkulturel kommunikation Franskmodul 3: Internationalisering i et fremmedsprogspædagogisk perspektiv/frankofoni Fysik / kemi side 80 Fysik/kemimodul 1: Fysikkens og kemiens verden Fysik/kemimodul 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik/kemimodul 3: Energiforsyning og stofkredsløb med et tværfagligt perspektiv Geografi side 90 Geografimodul 1: Geografi en verden i forandring Geografimodul 2: Geografi den nære omverden Geografimodul 3: Geografi aktuel geografi i en global verden Historie side 100 Historiemodul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historiemodul 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk- og/eller verdenshistorie Historiemodul 3: Historisk viden, metoder og fortællinger Hjemkundskab /madkundskab side 108 Hjemkundskabsmodul 1: Sundhed, ernæring, måltider og hjemkundskabsdidaktik Hjemkundskabsmodul 2: Forbrug, fødevarer, madkultur og hjemkundskabsdidaktik Hjemkundskabsmodul 3: Maddannelse Håndværk og design (under udarbejdelse) side 118 Håndværk og design modul 1 Håndværk og design modul 2 Håndværk og design modul 3 Idræt side 119 Idrætsmodul 1: Idrætsfagets basis Idrætsmodul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Idrætsmodul 3: Idrættens kulturer og subkulturer Kristendomskundskab/religion side 127 Krist.doms/religionsmodul 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Krist.doms/religionsmodul 2: Undervisningsemnet kristendom Krist.doms/religionsmodul 3: Undervisning islam og andre religioner Matematik klassetrin side 139 Matematikmodul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Matematikmodul 2: Matematikundervisning og geometri Matematikmodul 3: Matematisk modellering og stokastik Matematikmodul 4: Matematikundervisning, differentiering og evaluering Matematik klassetrin side 153 2

3 Matematikmodul 1: Matematikmodul 2: Matematikmodul 3: Matematikmodul 4: Matematiklæring, tal og algebra Matematikundervisning og geometri Evaluering og stokastik Modellering og undervisningsdifferentiering Musik side 166 Musikmodul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Musikmodul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Musikmodul 3: Musiklære og kreative processer Natur- og teknik side 174 Natur- og teknikmodul 1: Natur/teknik i indskolingen Natur- og teknikmodul 2: Natur/teknik på mellemtrinnet Natur- og teknikmodul 3: Eksemplarisk tema i natur/teknik Samfundsfag side 183 Samfundsfagsmodul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Samfundsfagsmodul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og i verden Samfundsfagsmodul 3: Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden Tysk side 192 Tyskmodul 1: Interkulturel kommunikation tysk Tyskmodul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Tyskmodul 3: Tyskundervisning i praksis Praktik side 200 Praktikmodul 1 Praktikmodul 2 Praktikmodul 3 3

4 Modultyper Overordnet set opereres der på Læreruddannelsen i Aarhus med to modultyper, modultype A der afsluttes med vurderingen gennemført / ikke gennemført, og modultype B der afsluttes med en internprøve og bedømmelsen bestået / ikke bestået. Det fremgår af den enkelte modulbeskrivelse, hvilken modultype der er tale om. Prototyper: Modultype A: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: (varierer fra modul til modul) Det er et krav, at der i alle moduler indgår formativ evaluering med feedback, så den enkelte studerende kan følge med i, i hvor høj grad han eller hun lever op til modulets kompetencemål. Der kan indgå en variation af evalueringsformer afstemt efter det konkrete modul og faglige indhold, det aftales og fastlægges på det enkelte hold. Uddybning af evalueringsformer og vurderingskriterier fremgår af modulbeskrivelse, studieplan og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: (udvides evt. i de enkelte modulbeskrivelser) deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten Bedømmelse: gennemført / ikke gennemført Modultype B: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: (varierer fra modul til modul) Det er et krav, at der i alle moduler, ud over den summative evaluering ved prøven, indgår formativ evaluering med feedback, så den enkelte studerende kan følge med i, i hvor høj grad han eller hun lever op til modulets kompetencemål. Prøven består af: Prøven har karakter af en summativ bedømmelse. Prøveform og vurderingskriterier fremgår af modulbeskrivelse, studieplan og af prøveoplæg. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: (udvides evt. i de enkelte modulbeskrivelser) deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af 4

5 studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres ved bestået intern prøve: Bedømmelse: bestået / ikke bestået 5

6 Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm Modul 2: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Dannelse i den mangfoldige skole Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: Drøftelser mellem underviser og det enkelte hold om ideen med og mulighederne i praksissamarbejde danner grundlag for beslutninger om, hvordan praksissamarbejde skal udmøntes relateret til det konkrete undervisningsindhold og de konkrete videns- og færdighedsmål Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede former for praktikrettet tænkning og samarbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. 6

7 Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Studieaktivitetsmodellen angiver, hvordan den enkelte studerendes arbejdstid og studiemæssige aktiviteter overordnet set må forventes at fordele sig mellem de fire anførte kategorier. Kategori 1: Den lærerinitierede undervisning udgør ca. 70 timer af de samlede læringsaktiviteter og kan f.eks. indebære arbejdsformer som: oplæg og foredrag, holddrøftelser, gruppeaktiviteter med fælles opsamlinger. Kategori 2: Den lærerinitierede undervisning uden tilstedeværelse af lærer udgør ca. 25 timer af studieaktiviteterne og kan f.eks. udgøres af opgaveløsning i tilknytning til tekster, film og andet undervisningsmateriale, forberedelse af fremlæggelser for holdet, udarbejdelse af læselogs. Kategori 3: Initieret af studerende uden underviser udgør ca. 120 timer af arbejdet med studiet og består bl.a. af egne studier og forberedelse til lektionerne. Kategori 4: Initieret af studerende med tilstedeværelse af underviser udgør i alt ca.30 timer af studietilbuddet og kan f.eks. indebære fremlæggelser for holdet med respons, vejledning til egne studier. Ideen med og forståelser af studieaktivitetsmodellen gøres til genstand for didaktiske drøftelser mellem den enkelte underviser og det enkelte hold. På det grundlag beslutter underviseren den konkrete fordeling af den studerendes forskellige studieaktiviteter, afstemt i forhold til modulets placering i uddannelsesforløbet og det konkrete undervisningsindhold. Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede undervisnings- og studie- og arbejdsformer, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes deltagelse og studier af de forskellige videns- og færdighedsmål. 7

8 Beslutningerne fremgår af det enkelte holds studieplaner. Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Underviser og det enkelte hold drøfter evalueringsdidaktik og -metodik. På det grundlag beslutter underviseren, hvordan modulet evalueres, idet den valgte evalueringsform skal sikre en sammenhæng mellem løbende og afsluttende evaluering, mellem de konkrete videns- og færdighedsmål og evalueringsform, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes tilegnelse af undervisningsindholdet, og som angiver den studerendes læringsudbytte i forhold til de fastsatte kompetencemål mellem den valgte evalueringsform og den nationalt fastsatte prøveform Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede evalueringsformer. Evalueringsformer: Beslutningerne fremgår af de konkrete studieplaner for det enkelte hold Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Aftalte studieprodukter med holdet jf. studieordningens bestemmelser om deltagelsespligt. deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype: A. (opfyldelse af deltagelsespligten) Modulet afsluttes desuden med en ekstern prøve = 1. årsprøven Pædagogik og lærerfaglighed Modul 1: Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for 8

9 varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Pædagogik og lærerfaglighed Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater, og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål som indgår i modulet: Vidensmål: Fagområde Den studerende har viden om Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Undervisningskendskab Almen dannelse: KLM skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab 9

10 mangfoldighed og inklusion i skolen Bachelorprojektet professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Studierum 1: 50 timer Studierum 2: 90 timer Studierum 3: 90 timer Studierum 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Den studerende afleverer en projektrapport ved modulets afslutning. Afslutningsprojektet udarbejdes i grupper. Projektrapportens indhold formidles til modulets studerende og undervisere i form af en fremlæggelse. Deltagelse ved andre gruppers fremlæggelser er obligatorisk. Evalueringen sker ud fra undervisernes vurdering af, hvorvidt den samlede præstation demonstrerer en tilstrækkelig grad af opfyldelse af modulets videns- og færdighedsmål. De specifikke kriterier fastlægges af underviserne i modulet. Modulprøve: Intern prøve med bedømmelsen bestået / ikke bestået. Projektrapporten samt formidlingen udgør tilsammen modulprøvens bedømmelsesgrundlag. Der foretages en samlet evaluering af projektrapporten og af formidlingen. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. 10

11 redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Modul 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Modultype, sæt kryds: monofagligt specialiseringsmodul, dansk Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS specialisering, lokalt udarb.: x Specialisering: Modulbetegnelse (navn): Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forskningsog udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: I modulet står iagttagelse, analyse og refleksion over skolens, lærernes og elevernes praksis centralt. De studerendes egne praksiserfaringer og observationer fra skolen inddrages i undervisningen. 11

12 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling observere, støtte og udfordre elevers sociale, herunder køn og motivation elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse emotionelle og kognitive udvikling udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring udviklingsstøttende relationer attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): anvende og begrunde forskellige vejledningsformer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring Undervisningen i Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling foregår i såvel undervisersom studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kategori 1: Ca. 60 arbejdstimer Kategori 2: Ca. 60 arbejdstimer Kategori 3: Ca. 75 arbejdstimer Kategori 4: Ca. 50 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringen af modulet retter sig mod de 3 temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne. Evalueringerne foretages løbende på både processer og produkter og antager forskellig karakter ( f.eks. analyse af videooptagelser, interview, dialogisk fremlæggelse af teori og dilemmaer for holdet m.m). Det er holdets underviser, der definerer de konkrete evalueringsformer, der er knyttet til 12

13 modulet. Som et minimum skal én af evalueringerne basere sig på de studerendes egen empiri indsamlet i skolen. Det empiriske materiale analyseres og diskuteres på grundlag af relevant psykologisk teori. En af evalueringsformerne er en 5 siders skriftligt opgave. Evalueringerne kan ske i et samarbejde mellem flere hold. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype A: (opfyldelse af deltagelsespligten) Modul 4: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen / Undervisningskendskab og - kompetence Modultype, sæt kryds: monofagligt specialiseringsmodul, dansk Basis, nationalt udarb.: x Modulomfang: 10 ECTS specialisering, lokalt udarb.: Specialisering: Modulbetegnelse (navn): Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen /Undervisningskendskab og kompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion, handlen og udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Alsidig dannelse, kreativitet og entreprenørskab Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Mindst én gennemført praktikperiode Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. 13

14 Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Modulet forudsætter tæt sammenhæng med praksis, idet det inddragede undervisningsforløb skal være gennemført i praksis, og de efterfølgende refleksioner knytter an til såvel praksis som teori. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring Undervisningen i Lærerens tilrettelæggelse af undervisning foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor både dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. I relation til studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes læringsaktiviteter sig således: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 10 timer 14

15 Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Den studerende demonstrerer ved hjælp af et gennemført, beskrevet, begrundet, analyseret og udviklet undervisningsforløb viden, færdigheder og refleksion i forhold til modulets kompetenceområder og - mål Modulprøve: Prøven består af: 1. Et skriftligt produkt på max 15. sider, som indeholder en beskrivelse, begrundelse, analyse og udvikling af et gennemført undervisningsforløb, der afspejler kompetenceområdets syntesedannende funktion 2. En mundtlig del på 45. min, hvor de eller den studerende mundtligt fremlægger for og diskuterer undervisningsforløbet med modulholdet og underviser. Viden og færdigheder - skriftligt og mundtligt - i henhold til beskrivelse og begrundelse af undervisningsforløbet samt de tilknyttede analyser og udviklingsperspektiver udgør sammen med personlige, lærerfaglige refleksioner evalueringsgrundlaget. Prøven tilstræbes afviklet som gruppeprøve. Ved indivielle prøver vil omfanget af det skriftlige produkt og den mundtlige prøvetid være identisk med gruppeprøven, men den studerende vil blive mundtligt evalueret samtidig med én til to andre studerende. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem deltagelse i de i studieplanens aftalte aktiviteter - undervisning, studenteroplæg, vejledning og praksisstudier - samt aflevering af og feedback på skriftlige delopgaver (beskrivelse og begrundelse; analyse og udvikling af undervisning). Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Modul 5: Specialpædagogik Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): specialisering, lokalt udarb.: x Specialisering: 15

16 Specialpædagogik Kort beskrivelse af modulet: Modulet Specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og handlinger og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis: Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analyse og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet (fra Specialpædagogik) internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling 16

17 på kommunalt og institutionelt niveau (fra Specialpædagogik) inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering (fra Elevens læring og udvikling) undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer (fra Undervisningskendskab) metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil (fra Specialpædagogik) metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner (fra Specialpædagogik) forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning (fra Specialpædagogik) samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (fra Elevens læring og udvikling) kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde (fra Specialpædagogik) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): lede så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner Indholdet i Specialpædagogik tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Dele af undervisningen i modulet foregår i proces- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kategori 1: Ca. 80 arbejdstimer Kategori 2: Ca. 80 arbejdstimer Kategori 3: Ca. 65 arbejdstimer Kategori 4: Ca. 20 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Der er mødepligt til den del af undervisningen, der er organiseret i proces- og caseorienterede forløb og de afsluttende evalueringssamtaler. Modulets øvrige studieaktiviteter er omfattet af deltagelsespligt, som opfyldes ved udarbejdelse af et refleksivt notat på 3-5 sider, der indgår i de afsluttende 17

18 evalueringssamtaler. Evaluering finder sted som en formativ evaluering i grupper. Evalueringen er organiseret som en struktureret samtale, hvor der indgår tre trin: 1. Analyse af eget indsamlet casemateriale. Analysen skal indeholde mindst to forskellige teoretiske perspektiver og konkrete forslag til intervention. 2. Feedback og feedforward fra en gruppe af medstuderende. 3. Feedback og evaluering på 1 og 2 fra underviserne. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype: A (opfyldelse af deltagelsespligten) Modul 6: Tosprogede og andetsprogsdidaktik i den multikulturelle skole (foreløbig tekst) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Tosprogede og andetsprogsdidaktik i den multikulturelle skole Kort beskrivelse af modulet: Tosprogede elever og andetsprogsdidaktik i den multikulturelle skole tager afsæt i at grundskolen idag rummer et flersproget og multietnisk elevgrundlag. En stor del af eleverne møder et undervisningssprog som er forskelligt fra deres modersmål og modulet har fokus på udvikling af en interkulturel pædagogik, hvor dansk som andetsprog er en dimension i undervisningen. Med udgangspunkt i elevernes samlede sproglige, sociale og kulturelle forudsætinger og afsæt i pædagogisk forskning og udviklingsarbejde, arbejdes der, undersøgende teoretisk og i praksis, med sproglig og kulturel diversitet som udfordring og ressource i undervisningen. Der arbejdes med tosprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsanalyse, sprog som læringsredskab og sproglig vejledning samt analyse af læremidler og evaluering i et andetsprogsperspektiv, idet den studerende begrundet skal kunne integrere dette i sine undervisningsfags teori og praksis Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet 18

19 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulets relation til praksis: Kompetenceområder, som indgår i modulet: Modulet er et selvstændigt basismodul i Lærerens Grundfaglighed. Modulet tager afsæt i kompetenceområdet undervisning af tosprogede, men integrerer desuden elementer fra øvrige kompetenceområder: elevens læring og udvikling, undervisningskendskab, og almen dannelse Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen interkulturel kompetence og interkulturel undervisning andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen interkulturel kompetence og interkulturel undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde pædagogisk filosofiske og sociologiske perspektiver på begreber som minorietet, majoritet og medborgerskab i forbindelse med Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der giver eleverne bevidsthed om og forståelse for egne og andres kulturelle og sproglige ressourcer, og som inddrager alle elevers kulturelle og sproglige forudsætninger identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der giver eleverne bevidsthed om og forståelse for egne og andres kulturelle og sproglige ressourccer, og som inddrager alle elevers kulturelle og sproglige forudsætninger samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner organisere inkluderende undervisning i spøndigsfeltet mellem individ og fællesskab 19

20 mangfoldighed og insklusion i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv I modulet veksles der mellem holdundervisning, studiegruppearbejde og fremlæggelse af studiegruppearbejde og vejledning. Desuden indgår samarbejde med praksis. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kategori 1: Ca. 80 arbejdstimer Kategori 2: Ca. 80 arbejdstimer Kategori 3: Ca. 65 arbejdstimer Kategori 4: Ca. 20 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Den studerende skal begrundet og med inddragelse af relevant forsknings- og udviklingsviden samt med baggrund i relevant teori kunne redegøre for overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning af tosprogede elever i et undervisningsfag. Den studerende præsenterer denne viden med afsæt i en didaktisk og sproglig analyse af en tekst knyttet til klasserummet (eksempelvis en fagtekst, et elevprodukt eller en udskrift af sproglig interaktion i undervisning) fra et andetsprogspædagogisk perspektiv. Analysen har karakter af et studieprodukt med efterfølgende formidling. Modulprøve: Studieproduktet med efterfølgende formidling udgør prøvens bedømmelsesgrundlag Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) 20

21 Billedkunst Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Billedkunst Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi, såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. 21

22 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4). Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se almen studieordning) som følger: Kategori 1: 60 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer 22

23 Kategori 4: 40 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Nærmere vurderingskriterier fremgår endvidere af studieplanen Evalueringsformer Der udarbejdes en portfolio med projekter, billeddokumentation og refleksioner. Mundtlig og skriftlig formidling, jf. krav til deltagelse Evalueringsformer fremgår af studieplanen og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Den/de studerende udformer et antal projekter i form af en visuel produktion samt et kort skriftligt oplæg som rummer faglige og fagdidaktiske refleksioner. De studerende fremlægger projektet og åbner for en dialog med en responsgruppe. Evalueringen kan gennemføres individuelt eller i gruppe. Modulet gennemføres som modultype: A. (opfyldelse af deltagelsespligten) Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Visuelt kulturprojekt Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. 23

24 Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Billedkunst Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle positioner (4). Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) 24