Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?"

Transkript

1 Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Middelfart Kommune November 2013 Udarbejdet af dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen Projektet Inklusion i nærmiljøet har for mig betydet, at jeg er blevet gladere for at gå på arbejde. Jeg har lært at se og forstå børnenes handlinger gennem et barneperspektiv, hvor jeg stiller spørgsmålet hvad er det, barnet vil fortælle mig? Denne forståelse har givet meget mere ro, både i hverdagen hjemme i min dagpleje og i heldagslegestuen. (citat af dagplejer Margit Larsen, Fjelsted-Harndrup) Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Projektets konkrete resultater s. 4 Evaluering af spørgeskema s. 6 Opsamling på metafortællinger s. 8 Evaluering på udvikling af inklusionsværktøjer s. 10 Evaluering på visitationsmængde s. 10 Evaluering på regnskabstal og budget s. 11 Projektgruppens evaluering s. 12 Konklusion s. 13 Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 2

3 Indledning. Middelfart Kommune har gennem de sidste to år gennemført et omfattende inklusionsprojekt medarbejdere og ledere beskæftiget inden for 0-18-årsområdet har deltaget i projektet. Der er uddannet 80 udviklingsambassadører, som har udviklet særlige inklusionsværktøjer, ledere har været på udviklingsværksted, alle medarbejdere i Børn-, unge- og fritidsområdet har deltaget i 4 temaaftener om inklusion og faggrupper har krydset grænser. Projektet er et samarbejde mellem Børn-, unge- og fritidsforvaltningen i Middelfart Kommune og University College Lillebælt i perioden 1/ / med tilskud på kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen under temaet medarbejderdreven innovation. Projektet ledes af en projektgruppe og en styregruppe. Projektgruppen er sammensat af 23 medarbejdere fra hele Børn-, unge- og fritidsområdet i Middelfart Kommune. Baggrunden for projektet Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt, at kommunerne i de kommende år skal arbejde for en mere inkluderende almenundervisning. Tendensen med at udskille børn til pædagogiske specialsystemer skal vendes. Målet er, at 96% af folkeskolens elever er inkluderet i normalområdet i Denne udfordring ønskede Middelfart Kommunes Børn- og ungeområde at tage fat på gennem en medarbejderdreven innovationsproces med titlen Inklusion i nærmiljøet - hvordan gør vi?, hvor hele medarbejderstaben - såvel centralt som decentralt - på tværs af de faglige afdelinger blev involveret - dog på forskellige niveauer. Projektet har været et bottom-up projekt, hvor medarbejderne har sat rammerne for projektets indhold og opbygning og hvor de selv med udgangspunkt i egen praksis og faglig opkvalificering, har udviklet metoder til ændret praksis. I dette projekt forstås inklusion således: At inkludere betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed og social integration. Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system og at alle børn bliver aktive deltagere i fællesskabet. Fokus flyttes med andre ord fra barnet og det særlige behov, til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børn og unges behov i et inkluderende og anerkendende miljø. Formålet er: at medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i skoler og dagtilbud i nærmiljøet. Målene er: at medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som kan bidrage til inklusion at medarbejderne via en innovationsproces ændrer praksis ved hjælp af de udviklede metoder og modeller at flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet at der frigøres midler fra specialområdet til normalområdet Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 3

4 Projektets konkrete resultater. 80 medarbejdere (udviklingsambassadører)i Børn-, unge- og fritidsområdet har gennemført et diplommodul i pædagogisk udviklingsarbejde med særligt fokus på inklusion. Spørgeskemaundersøgelsen før og efter projektets gennemførelse viser, at der både i dagtilbud og skoler er sket en positiv udvikling indenfor de 3 undersøgte områder - de inkluderende læringsmiljøer, medarbejderengagementet samt ledelse og rammer. Den største udvikling - fremgang på 8% - er sket omkring de inkluderende læringsmiljøer, hvor der er stor fokus på og en rigtig god udvikling i at støtte, tilrettelægge og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt i at tage børnenes perspektiv, når der tilrettelægges aktiviteter og undervisning. Desuden er der sket en positiv udvikling i anvendelsen af den anerkendende tilgang, når kolleger taler sammen om børn og forældre. Spørgeskemabesvarelserne viser, at rammer og strukturer ikke mindst på skoler - er blevet mere fleksible, så inklusion har bedre betingelser, men her er stadig plads til udvikling både i dagtilbud og i skoler. Undersøgelsen viser også, at det generelt på alle arbejdspladser er en meget stor udfordring, at stille kritiske spørgsmål til kolleger, når deres handlinger og reaktioner overfor et barn ikke er inkluderende. Udviklingsambassadørerne har udviklet 12 metoder/værktøjer, som bruges i det professionelle arbejde med inklusion i praksis i skoler, klubber og dagtilbud. Værktøjerne er tilgængelige for både medarbejdere, ledere og borgere på kommunens hjemmeside. Der er igennem innovationsprocessen udviklet et tværprofessionelt samarbejdsgrundlag i 7 distriktsgrupper. Distriktsgrupperne består af udviklingsambassadørerne og lederne fra 7 geografiske områder i kommunen samt de fagpersoner fra forvaltningen, som har taget diplommodulet i pædagogisk udviklingsarbejde (f. eks. sundhedstjenesten, PPR, familiekonsulenter, sagsbehandlere, specialpædagoger). Distriktsgrupperne har fået beskrevet, hvad og hvordan de gerne vil samarbejde ind i fremtiden. Sammensætningen af distriktsgruppedeltagerne på tværs af udviklingsambassadører og ledere har vist sig bæredygtig for det fortsatte samarbejde. Af metafortællingerne fremgår, at der er udviklet en fælles forståelse af, at inklusion indebærer: - at børn og unge skal deltage i ét eller flere fællesskaber - at de professionelle støtter, tilrettelægger og guider børns deltagelsesmuligheder i både faglige og sociale fællesskaber - at de professionelle skal kigge på egen praksis og være parate til at ændre den - at der skal skabes struktur i hverdagen - at de professionelle skal møde barnet, hvor det er og se verden i barneperspektivet - at løsninger skabes gennem dialog, refleksion og samarbejde Desuden beskriver metafortællingerne, at både temaaftenerne, de udviklede inklusionsværktøjer og møderne i distriktsgrupperne har bidraget til, at der har udviklet sig et fælles sprog om inklusion på tværs af professionelle på børne- og ungeområdet samt at praksis- og metafortællinger anvendes meget i skoler og dagtilbud og bevirker, at der arbejdes systematisk med inklusionsudfordringer. Fortællingerne er en refleksionsmetode, hvor der arbejdes med perspektivskifte og der reflekteres over egne handlinger og handlemuligheder med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 4

5 I 2010 var 91,7% af skoleeleverne i Middelfart Kommune inkluderet i den almindelige undervisning. I 2013 er 93,5% inkluderet. Det betyder, at 358 elever var i specialtilbud på skoleområdet i 2010 og at der i 2013 er 279 elever i specialtilbud en reduktion på 79 elever. I 2010 var 97,5% af børnene i Middelfart Kommunes dagtilbud inkluderet i almindelige dagtilbud. I 2013 er 98,3% inkluderet. Det betyder, at 32 børn var i specialtilbud på dagtilbudsområdet i 2010 og at der i 2013 er 19 børn i specialtilbud en reduktion på 13 børn. I dag inkluderes således væsentligt flere børn/elever i Middelfart Kommunes dagtilbud og skoler end der gjorde i I 2010 udgjorde specialområdets procentvise andel af det samlede budget for Skoleområdet 32%. I 2013 er denne andel på 28%. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. elev i normalområdet faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. elev i specialtilbud er steget en anelse fra kr. til kr.. I perioden er regnskabstal for skolernes specialområde reduceret med 16,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 21%, mens normalområdet i denne periode er reduceret med 5 mio. kr.- svarende til 3%. Der er således i gennemsnit blevet frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet i folkeskoleregi, men det er vanskeligt at konstatere, om de frigivne midler er overført til normalområdet, da der i perioden er ændret ved skolestrukturen i Middelfart, bl.a. med lukning af 2 skoler. Børnetallet og antallet af klasser varierer også altid fra år til år, således er der 70 elever færre i 2013 end i I perioden er budgettet til specialpædagogisk indsats til 3-6-årige reduceret med 0,937 mio. kr. (korrigeret for pris- og lønfremskrivning)- svarende til 8,2%. I samme periode er normalområdet reduceret med 14 mio. kr. svarende til 15% bl.a. pga. stordriftsmodellen samt det faldende børnetal. Denne forholdsvis store reduktion i normalområdets budget på dagtilbudsområdet forstyrrer billedet, når specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet sammenlignes for årene 2010 og I 2010 udgjorde specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet 10,8%. I 2013 er denne andel på 11,7%. Umiddelbart ser det således ud som om, at der i 2013 anvendes flere ressourcer på specialpædagogisk indsats for de 3-6- årige, end der gjorde i Det er ikke tilfældet, da budgettet for den specialpædagogiske indsats er reduceret med 0,937 mio. kr. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet for 3-6-årige faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. barn i specialtilbud er faldet fra kr. til kr. Dette sidstnævnte fald er begrundet i, at der ikke længere købes dyre specialpladser i Odense samt transport hertil. Projektets opbygning og indhold samt de udviklede værktøjer er formidlet videre til andre kommuner via regionsmøder i Børne- og Kulturchefforeningen og i KL-regi. University College Lillebælt havde en stand på sidste skolerigsdag, hvor de bl.a. formidlede Middelfart Kommunes inklusionsprojekt videre til interesserede. Desuden har der løbende under projektet været nyhedsbreve på Middelfart Kommunes hjemmeside og i Børne- og Skoleintra. Endelig har repræsentanter for styregruppen i det nye inklusionsudviklingsprojekt formidlet projektindholdet og projektets resultater videre til nogle af de øvrige kommuner, der deltager i ministeriets inklusionsudvikling. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 5

6 Beskrivelse af evalueringen. Evalueringen af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? består af flg. dele: a) Spørgeskemaundersøgelse til alle deltagende medarbejdere angående deres praksis før og efter projektets gennemførelse. b) Metafortællinger fra alle skoler og institutioner før, under og efter projektets gennemførelse. c) Der er udviklet en værktøjskasse med forskellige modeller og metoder, der kan bidrage til inklusion i nærmiljøet. d) Mængden af ansøgninger til de to visitationsudvalg falder med 25% fra august 2011 til december e) Regnskabstal for normalområdet og specialområdet i skoler 2011 sammenlignes med regnskabstal for 2012, 2013 og Der frigøres 4 mio. kr. årligt fra specialområdet til normalområdet i folkeskoleregi i årene 2012 til a) Spørgeskemaundersøgelse Samtlige decentrale medarbejdere er blevet bedt om at besvare det samme spørgeskema før og efter projektets gennemførelse. Medarbejderne giver i dette spørgeskema deres vurdering af den samlede praksis, som de oplever den i hverdagen, så de data der er indhentet, bliver de professionelles faglige, men også subjektive og selvoplevede billeder på den fælles praksis. Spørgeskemaet var opdelt i 3 områder: Hvor der var formuleret positive udsagn om inkluderende læringsmiljøer Hvor der var formuleret positive udsagn om medarbejderdreven innovation og engagement i udviklingsprocesser Hvor der var formuleret positive udsagn om ledelse, rammer og anerkendende tilgang Hvert udsagn skulle vurderes på en skala fra 1 til 10, hvor tallet 1 er et udtryk for den laveste grad af enighed mens 10 er et udtryk for den højeste enighed. Besvarelserne viser flg.: Samlet gennemsnit for decentrale skoler og dagtilbud 1. gang Inkluderende læringsmiljøer Medarbejderengagement Ledelse og rammer Samlet vurdering af de 3 områder Samlet gennemsnit for decentrale skoler og dagtilbud 2. gang Gennemsnit for de decentrale enheder i dagtilbudsafdelingen 1. gang Gennemsnit for de decentrale enheder i dagtilbudsafdelingen 2. gang Gennem-snit for de decentrale enheder i skoleafdelingen 1. gang Gennemsni t for de decentrale enheder i skoleafdelingen 2. gang 6,80 7,31 7,02 7,53 6,60 7,10 6,98 7,34 7,36 7,79 6,64 6,89 6,74 6,87 7,21 7,32 6,33 6,43 6,84 7,18 7,20 7,55 6,52 6,81 De gule markeringer viser resultaterne 2. gang spørgeskemaet er besvaret. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 6

7 De røde tal i de gule markeringer viser, hvor medarbejderne vurderer, at der er sket en positiv udvikling. Se bilag 1 og 2. Både i dagtilbud og skoler er der sket en positiv udvikling indenfor alle 3 områder - de inkluderende læringsmiljøer, medarbejderengagementet samt ledelse og rammer. Samlet set er der sket en stigning på 5%. Den største udvikling er sket omkring de inkluderende læringsmiljøer (8%). Den mindste udvikling er sket på området for ledelse og rammer (2%). Generelt viser resultaterne af selvvurderingerne fra de to spørgeskemaundersøgelser, at dagtilbudsområdet fra start vurderes til, at arbejde mere inkluderende end skoleområdet samt at inklusionen stort set har udviklet sig lige meget i skoler og dagtilbud i projektperioden. Opsummering vedr. inkluderende læringsmiljøer: I forhold til de inkluderende læringsmiljøer viser besvarelserne, at der i såvel skoler som dagtilbud er stor fokus på og en rigtig god udvikling i at støtte, tilrettelægge og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt i at tage børnenes perspektiv, når der tilrettelægges aktiviteter og undervisning. Desuden er der sket en positiv udvikling i anvendelsen af den anerkendende tilgang, når kolleger taler sammen om børn og forældre. Undersøgelsen viser også, at det generelt på alle arbejdspladser er meget svært, at gå i dialog med kolleger, når deres handlinger og reaktioner overfor et barn bidrager til eksklusion. Opsummering vedr. medarbejderengagement: Med hensyn til medarbejderengagementet viser besvarelserne, at medarbejderne i dagtilbud føler de har god indflydelse på, hvordan der arbejdes med inklusion, mens medarbejderne i skolerne ikke giver udtryk for den samme indflydelse. Medarbejderne i såvel dagtilbud som skoler er blevet meget mere fortrolige med at dokumentere deres arbejde med pædagogiske metoder og der udveksles oftere fælles redskaber og metoder med samarbejdspartnere fra andre faggrupper, men dette kan fint udvikles langt mere. Opsummering vedr. ledelse og rammer: I forhold til ledelse og rammer viser besvarelserne, at ledelserne generelt er engageret i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Skolernes ledelse vurderes til, at være blevet mere engageret i udviklingsarbejdet omkring inklusion, end de var ved projektstart. Besvarelserne viser, at rammer og strukturer ikke mindst på skoler - er blevet mere fleksible, så inklusion har lidt bedre betingelser, men her er stadig plads til udvikling både i dagtilbud og i skoler. De voksne arbejder med en anerkendende tone og tilgang til hinanden. Der er sket en positiv udvikling på dette område i skolerne, mens daginstitutionerne synes at have slækket på dette. Der opleves jævnligt forhindringer i arbejdet med inklusion i såvel skoler som daginstitutioner og forhindringerne vurderes til at være vokset lidt i skolerne i de to år, projektet har strakt sig over. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 7

8 b) Metafortællinger Alle medarbejdere i skoler, forvaltning og institutioner er blevet bedt om at skrive små korte praksisfortællinger, der beskriver de tiltag og forandringer i deres praksis, som er sket på baggrund af deres inklusionsbestræbelser. Ledelsen og udviklingsambassadøren har i fællesskab skrevet disse praksisfortællinger sammen til en metafortælling fra hver institution/skole. Se bilag 3,4 og 5 Opsamling på fællestræk for metafortællingerne i skoleafdelingen og dagtilbudsafdelingen: - Inklusion kræver struktur, vejledning og guidning. Vi er blevet bedre til at henvise til, hvad barnet gerne må gøre, i stedet for det, han ikke må. Vi organiserer os ud af flaskehalsene f.eks. fra frokost til legeplads. Vi har fået et markant øget fokus på pauseaktiviteter, fordi pauserne har stor betydning for børnenes trivsel. - Medarbejderne er blevet mere bevidste om og tydelige på at skabe inkluderende fællesskaber. De er blevet meget opmærksomme på, at hjælpe børnene via nye tilgange - med at blive en del af fællesskabet. De voksne er vigtige rollemodeller og deres signaler og måden de agerer på, over for barnet, har meget stor betydning for inklusionen. Vi har fokus på konteksten og på hvordan barnets handlinger giver mening for barnet. Den anerkendende tilgang med fokus på børnenes trivsel er et nøgleord for inklusion. - Medarbejderne er blevet meget opmærksomme på, at inklusion handler om at ændre egen praksis og det er tydeligt, at de er bevidste om, at de skal bidrage til løsningen og at de selv har et stort ansvar og en stor andel i processen med inklusion. Eks.: Da inklusionsdebatten startede, så jeg den enkelte elev med problemer. I dag ser jeg udfordringer og at løsningen ligger ved mig i stedet for ved barnet. De tidligere metafortællinger vi har lavet, har haft fokus på, at vi ikke kunne finde tiden til at inkludere. Disse fortællinger havde alle en negativ vinkling. De nye metafortællinger fortælles fra en positiv vinkel og har fokus på de voksnes roller og ansvar i inklusionen. - Vi bruger de udviklede værktøjer meget. De er rigtig gode. De har været medvirkende til, at medarbejderne er blevet mere reflekterende i tilgangene til børnene og at de er blevet bedre til at udfordre sig selv. Værktøjet Vækstmodellen er anvendt med succes mange steder. I dette værktøj er fokus på hele barnet og ikke blot på et specifikt problem. Det er en hurtig metode til at få overblik over barnets ressourcer, udfordringer og nye tiltag med henblik på, at øge barnets deltagelsesmuligheder. Modellen er meget handlingsorienteret og let at evaluere på. Alle deltagere i vækstmodellen føler sig inkluderet. En skole har videreudviklet modellen til Væksthuset. Praksis- og metafortællinger er et fantastisk værktøj til arbejdet med inklusion og dette værktøj vil en del skoler og institutioner fortsætte med at anvende på personalemøder/stuemøder. Praksisfortællinger er en reflektionsmetode, hvor der arbejdes med perspektivskifte og der reflekteres over egne handlinger og handlemuligheder med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder. Praksisfortællinger gør, at der bliver arbejdet mere systematisk med udfordringer. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 8

9 - Vi er på vej fra vi har ikke tiden til at arbejde med praksisfortællinger til via arbejdet med praksisfortællinger finder vi tiden til at arbejde mere systematisk og dermed mere anerkendende og inkluderende. Eks.: Før ville vi ofte have valgt at tilkalde ekspertise udefra til at løse børneudfordringerne. I dag kommer personalegruppen selv med løsningsmuligheder/andre perspektiver/ guldkorn, når der gennem praksisfortællinger redegøres for udfordringerne. - Det sværeste ved inklusion er at få forældrene med. - Det er godt at få andre øjne på praksis og derfor skal det være en naturlig ting, at andre (kolleger, ledelse, specialister /fagpersoner, AKT, Videncenter osv.) kan observere/deltage og give feedback på undervisningen/aktiviteterne. I dag vejleder de voksne i højere grad hinanden og er nysgerrige på hinandens praksis for på den måde at holde fokus på inklusion. Det er svært, fordi det ofte er i opkørte situationer, hvor man som fagperson er presset og vejledning kan måske føles som kritik af ens faglighed. Eks.: De observationer, videncentret har foretaget over en hel dag og den efterfølgende vejledning, har givet et løft i det pædagogiske arbejde med at kunne inkludere og udfordre børnene. - Vi holder gode tværfaglige møder, hvor barnet er i centrum og vi er opmærksomme på, at løsninger skabes i et samarbejde. - Som medarbejder har det været rigtig godt at deltage i mange nye fællesskaber i inklusionsprojektet. Mødet med andre faggrupper har været inspirerende og har været med til at styrke udviklingen af min egen praksis med blik for nye synsvinkler. Af metafortællingerne på skoleområdet fremgår specifikt: - Der skal tænkes fleksibelt og skolerne virker mere klar til det end tidligere. Det er værktøjerne erhvervet via udviklingsambassadørerne, der har haft den store betydning for, at inklusionsprocessen har været succesfuld. - Aktionslæring er anvendt mange steder til at afprøve nye tiltag. Cooperativ learning og den struktur den er bygget op omkring, giver god læring i klasserummet. Alle er afhængige af hinandens engagement og alle er aktive. Indretningen af læringsrummet har stor betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen og muligheden for at inkludere elever med forskellige vanskeligheder. Eks.: Tidligere talte vi som psykologer mest om, hvordan børnene kunne rummes i timerne. I dag taler vi også om hvordan frikvartererne kan organiseres, så børnene er med i fællesskaber og om, hvordan børnene i klassen kan støtte hinanden samt lære af hinandens forskelligheder og udnytte det til noget positivt. - Der er naturligvis stadig udfordringer: Inklusionsudfordringen er stor og bliver stadig større og vanskeligere og der savnes flere hænder på skolerne for at klare inklusionsopgaven. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 9

10 Af metafortællingerne på dagtilbudsområdet fremgår specifikt: - Vi har fokus på, hvad det er barnet inviterer til. (Psykolog Jørn Nielsen: Hvad er det barnet vil fortælle?) Vi har fokus på det, som virker og italesætter det over for hinanden - Vi er på vej fra overvågningspædagogik til igangsætterpædagogik. Den voksne involverer sig i langt højere grad gennem vejledt deltagelse (guidning), opfølgning og nærvær. Vi blander os mere i legen og giver børnene gode idéer til, hvordan de kan inkludere hinanden i legen. Eks.: et barn er ekskluderet fra en cykelleg. Den voksne foreslår, at han kan være cykelsmed. De andre børn er med på idéen og den voksne er med på sidelinjen og kommer med input/guidning og holder legen kørende. - Vi har fået gode erfaringer med at inddrage forældrene og få dem til at tage ansvar i forhold til inklusion af enkelte børn, f.eks. i form af legeaftaler. - Som legestuegruppe har vi fået en hel anden omgangstone. Tidligere var der nogle bestemte damer i vores gruppe. I dag taler vi til hinanden på en anerkendende måde og får sagt det samme, bare på en meget bedre måde, som giver os energi. - Der er naturligvis stadig udfordringer: Det er svært at finde tid til at anvende de udviklede inklusionsværktøjer i hverdagen. c) Inklusionsværktøjer Udviklingsambassadørerne har udviklet 12 metoder/værktøjer, som bruges i det professionelle arbejde med inklusion i praksis i skoler, klubber og dagtilbud. Værktøjerne er tilgængelige for både medarbejdere, ledere og borgere på kommunens hjemmeside. Der er en tendens til, at medarbejderne kun anvender de værktøjer, der er udviklet af udviklingsambassadører fra deres egen arbejdsplads og ikke har fået øjnene op for de værktøjer, der er udviklet af ambassadører fra andre arbejdspladser i kommunen. d) Visitationsmængde Målet var, at mængden af ansøgninger til de to visitationsudvalg skulle falde med 25% fra august 2011 til december Det har vist sig, at det ikke er en retvisende metode at måle inklusionsindsatsens resultat på, da ansøgningerne til visitationsudvalgene kan være af meget varierende karakter gående fra ansøgning om få timers indsats til indsatser på hele og halve år. Derfor har vi i stedet valgt at kigge på, hvor mange procent af børnene i dagtilbud og skoler, der deltog i skoler og dagtilbuds almene tilbud i årene 2010 og Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 10

11 Dagtilbudsområdet: År Børn i alt Børn i alm. Børn i Inklusionsprocent dagtilbud specialtilbud ,5% ,3% Skoleområdet: År Elever i alt Elever i Elever i Inklusionsprocent normalområdet specialtilbud ,7% ,5% Af tabellerne fremgår, at der i dag er væsentligt flere børn/elever, der deltager i det almene tilbud i skoler og dagtilbud, end der gjorde i Regeringen og KL har lavet en målsætning om, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er 96% af det samlede elevtal i folkeskolen. Hvis dette mål skal nås på skoleområdet i Middelfart Kommune betyder det, at yderligere ca. 108 elever skal kunne inkluderes i den almindelige undervisning i løbet af de næste to år, hvis det samlede elevtal er stabilt. e) Regnskabstal og budgettal Målet var, at regnskabstallene skal vise, at der er frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet til normalområdet i folkeskoleregi i årene 2010 til I 2010 udgjorde specialområdets procentvise andel af det samlede budget for Skoleområdet 32%. I 2013 er denne andel på 28%. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. elev i specialtilbud er steget en anelse fra kr til kr. I perioden er regnskabstallene for skolernes specialområde reduceret med 16,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 21%, mens normalområdet i denne periode er reduceret med 5 mio. kr.- svarende til 3%. Der er således gennemsnitligt blevet frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet i folkeskoleregi, men det er vanskeligt, at konstatere om de frigivne midler er overført til normalområdet, da der i perioden er ændret ved skolestrukturen i Middelfart, bl.a. med lukning af 2 skoler. Børnetallet og antallet af klasser varierer også altid fra år til år, således er der 70 elever færre i 2013 end i På normalområdet er der fra skoleåret 12/13 blevet ændret i tildelingsmodellen til skolerne, så tildeling til differentieret undervisning nu er inkluderet i den samlede tildeling til skolerne. 25% af puljen til differentieret undervisning tildeles efter socioøkonomiske nøgletal, og de resterende 75% i forhold til elevtal. Dette forventes, at øge skolernes fokus på den almen pædagogiske indsats, og incitamentet til løbende at tilstræbe at inddrage alle elever i fællesskaber. I perioden er budgettet til specialpædagogisk indsats til 3-6-årige reduceret med 0,937 mio. kr. (korrigeret for pris- og lønfremskrivning)- svarende til 8,2%. I samme periode er normalområdet reduceret med 14 mio. kr. svarende til 15% bl.a. pga. stordriftsmodellen samt det faldende børnetal. Denne forholdsvis store reduktion i normalområdets budget på dagtilbudsområdet forstyrrer billedet, når specialpædagogikkens procentvise andel af det Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 11

12 samlede budget for dagtilbudsområdet sammenlignes for årene 2010 og I 2010 udgjorde specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet 10,8%. I 2013 er denne andel på 11,7%. Umiddelbart ser det således ud som om, at der i 2013 anvendes flere ressourcer på specialpædagogisk indsats for de 3-6- årige, end der gjorde i Det er ikke tilfældet, da budgettet for den specialpædagogiske indsats er reduceret med 0,937 mio. kr. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet for 3-6-årige faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. barn i specialtilbud er faldet fra kr. til kr. Dette sidstnævnte fald er begrundet i, at der ikke længere købes dyre specialpladser i Odense samt transport hertil. Dagtilbudsområdet fik ved budgetforliget i 2013 tilført 3.2 mio. kr., så de frigivne midler fra specialområdet kan siges at være overført til normalområdet. Projektgruppens evaluering af projektet. Nedenstående er udsagn fra projektgruppedeltagerne. - Det har været fantastisk, og det har også været rigtig svært. Det der har gjort mest indtryk på mig er, at sidde til distriktsmøderne og høre, hvad skoler og dagtilbud faktisk har forsøgt at gøre. Jeg har været imponeret over, at så meget forandring faktisk er lykkedes. Og folk begynder at byde ind personligt med nye overvejelser og ideer. Jeg syntes vi er nået langt. - Workshoppene var rigtig gode, vi bruger værktøjerne meget. Det har også været personligt godt at være deltagende i projektgruppen, det har givet medejerskab. - Noget af det, som har slået mig i det her projekt, det er vigtigheden af, at vi får alle med - lige fra ledelsesrummet til alle medarbejdere. Vi har formået kombinationen af input og praksis. Jeg har tit eftersøgt det, og det har vi fået i det her projekt. - Der har været et rigtigt positivt fællesskab i hele personalegruppen, med både pædagoger, lærere og sagsbehandlere m.fl. Vi har et fælles sprog og nu er vi i gang med handledelen. - Det har været rigtig fedt, at vi har fået flyttet fokus fra barnet med problemer til at kigge på egen praksis. Fantastisk at være sammen med andre faggrupper om dette fælles projekt. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 12

13 Konklusion. Citat fra konsulenterne fra samarbejdspartneren University College Lillebælt: Stort inklusionsprojekt i Middelfart Kommune er et mønstereksempel på, hvordan uddannelse og udvikling i samspil skaber ny praksis. For University College Lillebælt står Middelfart-projektet som et forbilledligt eksempel på, hvordan kommuner får skabt sammenhæng og effektivitet i videreuddannelse af medarbejdere og får tænkt uddannelse og udvikling sammen. Det er lykkedes en kommune at have et helt børne- og unge-område på banen. Det er fantastisk at kikke tilbage på. Nogle medarbejdere har fået rigtig meget, nogle har fået noget, alle har fået lidt. Det er klog projektopbygning! Projektdesignet er optimalt. Middelfart Kommune har fået skabt et videreuddannelses- og udviklingsforløb skræddersyet til kommunens virkelighed. Uddannelse, udvikling og praksis er blevet koblet tæt sammen. Brugerdreven innovation forandringssøgende eksperimenterende. Det har været et fantastisk samarbejde med en kommune, som har båret præg af netop samarbejde og fælles udvikling, fælles ejerskab. Flot ledelse fra kommunens side, hvor projektlederens kontinuerlige deltagelse i alle projektets processer, opgaver og arrangementer har haft afgørende betydning for det samlede projekts resultat. Projektlederen har i høj grad ageret med et kompetent projektlederskab, som har været synligt og tydeligt for alle projektets deltagere. Koblingen mellem teori og praksis har været helt afgørende for projektets succes. Teori er kommet ud i praksis og praksis er kommet ind i læringsrummet i skoler og dagtilbud. Det har haft stor positiv betydning for projektet, at der i styregruppen og i samarbejdet mellem Middelfart Kommune og University College Lillebælt har været en meget åben og direkte kommunikation. Udfordringer i processen er blevet håndteret meget hurtigt og samarbejdet mellem parterne har været effektivt, fagligt frugtbart og udviklende. Der har været stor åbenhed overfor at justere, tilpasse og tage nye beslutninger og bruge de erfaringer, som er høstet i processerne. Det frugtbare og tætte samarbejde har fået betydning ind i projektets mange processer. Igennem hele projektet har løbende projektgruppemøder og styregruppemøder været det styringsmæssige omdrejningspunkt Det er på disse møder både praktiske og indholdsmæssige problematikker er blevet præsenteret og debatteret, og der er kontinuerligt blevet justeret og truffet nye beslutninger, som har været afstemt med projektets overordnede mål og konkrete realistiske vurderinger af muligheder. Formålet for projektet var at medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i skoler og dagtilbud i nærmiljøet. Og målene var at medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som kan bidrage til inklusion at medarbejderne via en innovationsproces ændrer praksis ved hjælp af de udviklede metoder og modeller at flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet at der frigøres midler fra specialområdet til normalområdet Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 13

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING... 4 1.1 Formål... 6 1.2 Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere