Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?"

Transkript

1 Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Middelfart Kommune November 2013 Udarbejdet af dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen Projektet Inklusion i nærmiljøet har for mig betydet, at jeg er blevet gladere for at gå på arbejde. Jeg har lært at se og forstå børnenes handlinger gennem et barneperspektiv, hvor jeg stiller spørgsmålet hvad er det, barnet vil fortælle mig? Denne forståelse har givet meget mere ro, både i hverdagen hjemme i min dagpleje og i heldagslegestuen. (citat af dagplejer Margit Larsen, Fjelsted-Harndrup) Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Projektets konkrete resultater s. 4 Evaluering af spørgeskema s. 6 Opsamling på metafortællinger s. 8 Evaluering på udvikling af inklusionsværktøjer s. 10 Evaluering på visitationsmængde s. 10 Evaluering på regnskabstal og budget s. 11 Projektgruppens evaluering s. 12 Konklusion s. 13 Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 2

3 Indledning. Middelfart Kommune har gennem de sidste to år gennemført et omfattende inklusionsprojekt medarbejdere og ledere beskæftiget inden for 0-18-årsområdet har deltaget i projektet. Der er uddannet 80 udviklingsambassadører, som har udviklet særlige inklusionsværktøjer, ledere har været på udviklingsværksted, alle medarbejdere i Børn-, unge- og fritidsområdet har deltaget i 4 temaaftener om inklusion og faggrupper har krydset grænser. Projektet er et samarbejde mellem Børn-, unge- og fritidsforvaltningen i Middelfart Kommune og University College Lillebælt i perioden 1/ / med tilskud på kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen under temaet medarbejderdreven innovation. Projektet ledes af en projektgruppe og en styregruppe. Projektgruppen er sammensat af 23 medarbejdere fra hele Børn-, unge- og fritidsområdet i Middelfart Kommune. Baggrunden for projektet Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt, at kommunerne i de kommende år skal arbejde for en mere inkluderende almenundervisning. Tendensen med at udskille børn til pædagogiske specialsystemer skal vendes. Målet er, at 96% af folkeskolens elever er inkluderet i normalområdet i Denne udfordring ønskede Middelfart Kommunes Børn- og ungeområde at tage fat på gennem en medarbejderdreven innovationsproces med titlen Inklusion i nærmiljøet - hvordan gør vi?, hvor hele medarbejderstaben - såvel centralt som decentralt - på tværs af de faglige afdelinger blev involveret - dog på forskellige niveauer. Projektet har været et bottom-up projekt, hvor medarbejderne har sat rammerne for projektets indhold og opbygning og hvor de selv med udgangspunkt i egen praksis og faglig opkvalificering, har udviklet metoder til ændret praksis. I dette projekt forstås inklusion således: At inkludere betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed og social integration. Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system og at alle børn bliver aktive deltagere i fællesskabet. Fokus flyttes med andre ord fra barnet og det særlige behov, til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børn og unges behov i et inkluderende og anerkendende miljø. Formålet er: at medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i skoler og dagtilbud i nærmiljøet. Målene er: at medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som kan bidrage til inklusion at medarbejderne via en innovationsproces ændrer praksis ved hjælp af de udviklede metoder og modeller at flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet at der frigøres midler fra specialområdet til normalområdet Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 3

4 Projektets konkrete resultater. 80 medarbejdere (udviklingsambassadører)i Børn-, unge- og fritidsområdet har gennemført et diplommodul i pædagogisk udviklingsarbejde med særligt fokus på inklusion. Spørgeskemaundersøgelsen før og efter projektets gennemførelse viser, at der både i dagtilbud og skoler er sket en positiv udvikling indenfor de 3 undersøgte områder - de inkluderende læringsmiljøer, medarbejderengagementet samt ledelse og rammer. Den største udvikling - fremgang på 8% - er sket omkring de inkluderende læringsmiljøer, hvor der er stor fokus på og en rigtig god udvikling i at støtte, tilrettelægge og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt i at tage børnenes perspektiv, når der tilrettelægges aktiviteter og undervisning. Desuden er der sket en positiv udvikling i anvendelsen af den anerkendende tilgang, når kolleger taler sammen om børn og forældre. Spørgeskemabesvarelserne viser, at rammer og strukturer ikke mindst på skoler - er blevet mere fleksible, så inklusion har bedre betingelser, men her er stadig plads til udvikling både i dagtilbud og i skoler. Undersøgelsen viser også, at det generelt på alle arbejdspladser er en meget stor udfordring, at stille kritiske spørgsmål til kolleger, når deres handlinger og reaktioner overfor et barn ikke er inkluderende. Udviklingsambassadørerne har udviklet 12 metoder/værktøjer, som bruges i det professionelle arbejde med inklusion i praksis i skoler, klubber og dagtilbud. Værktøjerne er tilgængelige for både medarbejdere, ledere og borgere på kommunens hjemmeside. Der er igennem innovationsprocessen udviklet et tværprofessionelt samarbejdsgrundlag i 7 distriktsgrupper. Distriktsgrupperne består af udviklingsambassadørerne og lederne fra 7 geografiske områder i kommunen samt de fagpersoner fra forvaltningen, som har taget diplommodulet i pædagogisk udviklingsarbejde (f. eks. sundhedstjenesten, PPR, familiekonsulenter, sagsbehandlere, specialpædagoger). Distriktsgrupperne har fået beskrevet, hvad og hvordan de gerne vil samarbejde ind i fremtiden. Sammensætningen af distriktsgruppedeltagerne på tværs af udviklingsambassadører og ledere har vist sig bæredygtig for det fortsatte samarbejde. Af metafortællingerne fremgår, at der er udviklet en fælles forståelse af, at inklusion indebærer: - at børn og unge skal deltage i ét eller flere fællesskaber - at de professionelle støtter, tilrettelægger og guider børns deltagelsesmuligheder i både faglige og sociale fællesskaber - at de professionelle skal kigge på egen praksis og være parate til at ændre den - at der skal skabes struktur i hverdagen - at de professionelle skal møde barnet, hvor det er og se verden i barneperspektivet - at løsninger skabes gennem dialog, refleksion og samarbejde Desuden beskriver metafortællingerne, at både temaaftenerne, de udviklede inklusionsværktøjer og møderne i distriktsgrupperne har bidraget til, at der har udviklet sig et fælles sprog om inklusion på tværs af professionelle på børne- og ungeområdet samt at praksis- og metafortællinger anvendes meget i skoler og dagtilbud og bevirker, at der arbejdes systematisk med inklusionsudfordringer. Fortællingerne er en refleksionsmetode, hvor der arbejdes med perspektivskifte og der reflekteres over egne handlinger og handlemuligheder med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 4

5 I 2010 var 91,7% af skoleeleverne i Middelfart Kommune inkluderet i den almindelige undervisning. I 2013 er 93,5% inkluderet. Det betyder, at 358 elever var i specialtilbud på skoleområdet i 2010 og at der i 2013 er 279 elever i specialtilbud en reduktion på 79 elever. I 2010 var 97,5% af børnene i Middelfart Kommunes dagtilbud inkluderet i almindelige dagtilbud. I 2013 er 98,3% inkluderet. Det betyder, at 32 børn var i specialtilbud på dagtilbudsområdet i 2010 og at der i 2013 er 19 børn i specialtilbud en reduktion på 13 børn. I dag inkluderes således væsentligt flere børn/elever i Middelfart Kommunes dagtilbud og skoler end der gjorde i I 2010 udgjorde specialområdets procentvise andel af det samlede budget for Skoleområdet 32%. I 2013 er denne andel på 28%. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. elev i normalområdet faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. elev i specialtilbud er steget en anelse fra kr. til kr.. I perioden er regnskabstal for skolernes specialområde reduceret med 16,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 21%, mens normalområdet i denne periode er reduceret med 5 mio. kr.- svarende til 3%. Der er således i gennemsnit blevet frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet i folkeskoleregi, men det er vanskeligt at konstatere, om de frigivne midler er overført til normalområdet, da der i perioden er ændret ved skolestrukturen i Middelfart, bl.a. med lukning af 2 skoler. Børnetallet og antallet af klasser varierer også altid fra år til år, således er der 70 elever færre i 2013 end i I perioden er budgettet til specialpædagogisk indsats til 3-6-årige reduceret med 0,937 mio. kr. (korrigeret for pris- og lønfremskrivning)- svarende til 8,2%. I samme periode er normalområdet reduceret med 14 mio. kr. svarende til 15% bl.a. pga. stordriftsmodellen samt det faldende børnetal. Denne forholdsvis store reduktion i normalområdets budget på dagtilbudsområdet forstyrrer billedet, når specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet sammenlignes for årene 2010 og I 2010 udgjorde specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet 10,8%. I 2013 er denne andel på 11,7%. Umiddelbart ser det således ud som om, at der i 2013 anvendes flere ressourcer på specialpædagogisk indsats for de 3-6- årige, end der gjorde i Det er ikke tilfældet, da budgettet for den specialpædagogiske indsats er reduceret med 0,937 mio. kr. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet for 3-6-årige faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. barn i specialtilbud er faldet fra kr. til kr. Dette sidstnævnte fald er begrundet i, at der ikke længere købes dyre specialpladser i Odense samt transport hertil. Projektets opbygning og indhold samt de udviklede værktøjer er formidlet videre til andre kommuner via regionsmøder i Børne- og Kulturchefforeningen og i KL-regi. University College Lillebælt havde en stand på sidste skolerigsdag, hvor de bl.a. formidlede Middelfart Kommunes inklusionsprojekt videre til interesserede. Desuden har der løbende under projektet været nyhedsbreve på Middelfart Kommunes hjemmeside og i Børne- og Skoleintra. Endelig har repræsentanter for styregruppen i det nye inklusionsudviklingsprojekt formidlet projektindholdet og projektets resultater videre til nogle af de øvrige kommuner, der deltager i ministeriets inklusionsudvikling. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 5

6 Beskrivelse af evalueringen. Evalueringen af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? består af flg. dele: a) Spørgeskemaundersøgelse til alle deltagende medarbejdere angående deres praksis før og efter projektets gennemførelse. b) Metafortællinger fra alle skoler og institutioner før, under og efter projektets gennemførelse. c) Der er udviklet en værktøjskasse med forskellige modeller og metoder, der kan bidrage til inklusion i nærmiljøet. d) Mængden af ansøgninger til de to visitationsudvalg falder med 25% fra august 2011 til december e) Regnskabstal for normalområdet og specialområdet i skoler 2011 sammenlignes med regnskabstal for 2012, 2013 og Der frigøres 4 mio. kr. årligt fra specialområdet til normalområdet i folkeskoleregi i årene 2012 til a) Spørgeskemaundersøgelse Samtlige decentrale medarbejdere er blevet bedt om at besvare det samme spørgeskema før og efter projektets gennemførelse. Medarbejderne giver i dette spørgeskema deres vurdering af den samlede praksis, som de oplever den i hverdagen, så de data der er indhentet, bliver de professionelles faglige, men også subjektive og selvoplevede billeder på den fælles praksis. Spørgeskemaet var opdelt i 3 områder: Hvor der var formuleret positive udsagn om inkluderende læringsmiljøer Hvor der var formuleret positive udsagn om medarbejderdreven innovation og engagement i udviklingsprocesser Hvor der var formuleret positive udsagn om ledelse, rammer og anerkendende tilgang Hvert udsagn skulle vurderes på en skala fra 1 til 10, hvor tallet 1 er et udtryk for den laveste grad af enighed mens 10 er et udtryk for den højeste enighed. Besvarelserne viser flg.: Samlet gennemsnit for decentrale skoler og dagtilbud 1. gang Inkluderende læringsmiljøer Medarbejderengagement Ledelse og rammer Samlet vurdering af de 3 områder Samlet gennemsnit for decentrale skoler og dagtilbud 2. gang Gennemsnit for de decentrale enheder i dagtilbudsafdelingen 1. gang Gennemsnit for de decentrale enheder i dagtilbudsafdelingen 2. gang Gennem-snit for de decentrale enheder i skoleafdelingen 1. gang Gennemsni t for de decentrale enheder i skoleafdelingen 2. gang 6,80 7,31 7,02 7,53 6,60 7,10 6,98 7,34 7,36 7,79 6,64 6,89 6,74 6,87 7,21 7,32 6,33 6,43 6,84 7,18 7,20 7,55 6,52 6,81 De gule markeringer viser resultaterne 2. gang spørgeskemaet er besvaret. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 6

7 De røde tal i de gule markeringer viser, hvor medarbejderne vurderer, at der er sket en positiv udvikling. Se bilag 1 og 2. Både i dagtilbud og skoler er der sket en positiv udvikling indenfor alle 3 områder - de inkluderende læringsmiljøer, medarbejderengagementet samt ledelse og rammer. Samlet set er der sket en stigning på 5%. Den største udvikling er sket omkring de inkluderende læringsmiljøer (8%). Den mindste udvikling er sket på området for ledelse og rammer (2%). Generelt viser resultaterne af selvvurderingerne fra de to spørgeskemaundersøgelser, at dagtilbudsområdet fra start vurderes til, at arbejde mere inkluderende end skoleområdet samt at inklusionen stort set har udviklet sig lige meget i skoler og dagtilbud i projektperioden. Opsummering vedr. inkluderende læringsmiljøer: I forhold til de inkluderende læringsmiljøer viser besvarelserne, at der i såvel skoler som dagtilbud er stor fokus på og en rigtig god udvikling i at støtte, tilrettelægge og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt i at tage børnenes perspektiv, når der tilrettelægges aktiviteter og undervisning. Desuden er der sket en positiv udvikling i anvendelsen af den anerkendende tilgang, når kolleger taler sammen om børn og forældre. Undersøgelsen viser også, at det generelt på alle arbejdspladser er meget svært, at gå i dialog med kolleger, når deres handlinger og reaktioner overfor et barn bidrager til eksklusion. Opsummering vedr. medarbejderengagement: Med hensyn til medarbejderengagementet viser besvarelserne, at medarbejderne i dagtilbud føler de har god indflydelse på, hvordan der arbejdes med inklusion, mens medarbejderne i skolerne ikke giver udtryk for den samme indflydelse. Medarbejderne i såvel dagtilbud som skoler er blevet meget mere fortrolige med at dokumentere deres arbejde med pædagogiske metoder og der udveksles oftere fælles redskaber og metoder med samarbejdspartnere fra andre faggrupper, men dette kan fint udvikles langt mere. Opsummering vedr. ledelse og rammer: I forhold til ledelse og rammer viser besvarelserne, at ledelserne generelt er engageret i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Skolernes ledelse vurderes til, at være blevet mere engageret i udviklingsarbejdet omkring inklusion, end de var ved projektstart. Besvarelserne viser, at rammer og strukturer ikke mindst på skoler - er blevet mere fleksible, så inklusion har lidt bedre betingelser, men her er stadig plads til udvikling både i dagtilbud og i skoler. De voksne arbejder med en anerkendende tone og tilgang til hinanden. Der er sket en positiv udvikling på dette område i skolerne, mens daginstitutionerne synes at have slækket på dette. Der opleves jævnligt forhindringer i arbejdet med inklusion i såvel skoler som daginstitutioner og forhindringerne vurderes til at være vokset lidt i skolerne i de to år, projektet har strakt sig over. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 7

8 b) Metafortællinger Alle medarbejdere i skoler, forvaltning og institutioner er blevet bedt om at skrive små korte praksisfortællinger, der beskriver de tiltag og forandringer i deres praksis, som er sket på baggrund af deres inklusionsbestræbelser. Ledelsen og udviklingsambassadøren har i fællesskab skrevet disse praksisfortællinger sammen til en metafortælling fra hver institution/skole. Se bilag 3,4 og 5 Opsamling på fællestræk for metafortællingerne i skoleafdelingen og dagtilbudsafdelingen: - Inklusion kræver struktur, vejledning og guidning. Vi er blevet bedre til at henvise til, hvad barnet gerne må gøre, i stedet for det, han ikke må. Vi organiserer os ud af flaskehalsene f.eks. fra frokost til legeplads. Vi har fået et markant øget fokus på pauseaktiviteter, fordi pauserne har stor betydning for børnenes trivsel. - Medarbejderne er blevet mere bevidste om og tydelige på at skabe inkluderende fællesskaber. De er blevet meget opmærksomme på, at hjælpe børnene via nye tilgange - med at blive en del af fællesskabet. De voksne er vigtige rollemodeller og deres signaler og måden de agerer på, over for barnet, har meget stor betydning for inklusionen. Vi har fokus på konteksten og på hvordan barnets handlinger giver mening for barnet. Den anerkendende tilgang med fokus på børnenes trivsel er et nøgleord for inklusion. - Medarbejderne er blevet meget opmærksomme på, at inklusion handler om at ændre egen praksis og det er tydeligt, at de er bevidste om, at de skal bidrage til løsningen og at de selv har et stort ansvar og en stor andel i processen med inklusion. Eks.: Da inklusionsdebatten startede, så jeg den enkelte elev med problemer. I dag ser jeg udfordringer og at løsningen ligger ved mig i stedet for ved barnet. De tidligere metafortællinger vi har lavet, har haft fokus på, at vi ikke kunne finde tiden til at inkludere. Disse fortællinger havde alle en negativ vinkling. De nye metafortællinger fortælles fra en positiv vinkel og har fokus på de voksnes roller og ansvar i inklusionen. - Vi bruger de udviklede værktøjer meget. De er rigtig gode. De har været medvirkende til, at medarbejderne er blevet mere reflekterende i tilgangene til børnene og at de er blevet bedre til at udfordre sig selv. Værktøjet Vækstmodellen er anvendt med succes mange steder. I dette værktøj er fokus på hele barnet og ikke blot på et specifikt problem. Det er en hurtig metode til at få overblik over barnets ressourcer, udfordringer og nye tiltag med henblik på, at øge barnets deltagelsesmuligheder. Modellen er meget handlingsorienteret og let at evaluere på. Alle deltagere i vækstmodellen føler sig inkluderet. En skole har videreudviklet modellen til Væksthuset. Praksis- og metafortællinger er et fantastisk værktøj til arbejdet med inklusion og dette værktøj vil en del skoler og institutioner fortsætte med at anvende på personalemøder/stuemøder. Praksisfortællinger er en reflektionsmetode, hvor der arbejdes med perspektivskifte og der reflekteres over egne handlinger og handlemuligheder med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder. Praksisfortællinger gør, at der bliver arbejdet mere systematisk med udfordringer. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 8

9 - Vi er på vej fra vi har ikke tiden til at arbejde med praksisfortællinger til via arbejdet med praksisfortællinger finder vi tiden til at arbejde mere systematisk og dermed mere anerkendende og inkluderende. Eks.: Før ville vi ofte have valgt at tilkalde ekspertise udefra til at løse børneudfordringerne. I dag kommer personalegruppen selv med løsningsmuligheder/andre perspektiver/ guldkorn, når der gennem praksisfortællinger redegøres for udfordringerne. - Det sværeste ved inklusion er at få forældrene med. - Det er godt at få andre øjne på praksis og derfor skal det være en naturlig ting, at andre (kolleger, ledelse, specialister /fagpersoner, AKT, Videncenter osv.) kan observere/deltage og give feedback på undervisningen/aktiviteterne. I dag vejleder de voksne i højere grad hinanden og er nysgerrige på hinandens praksis for på den måde at holde fokus på inklusion. Det er svært, fordi det ofte er i opkørte situationer, hvor man som fagperson er presset og vejledning kan måske føles som kritik af ens faglighed. Eks.: De observationer, videncentret har foretaget over en hel dag og den efterfølgende vejledning, har givet et løft i det pædagogiske arbejde med at kunne inkludere og udfordre børnene. - Vi holder gode tværfaglige møder, hvor barnet er i centrum og vi er opmærksomme på, at løsninger skabes i et samarbejde. - Som medarbejder har det været rigtig godt at deltage i mange nye fællesskaber i inklusionsprojektet. Mødet med andre faggrupper har været inspirerende og har været med til at styrke udviklingen af min egen praksis med blik for nye synsvinkler. Af metafortællingerne på skoleområdet fremgår specifikt: - Der skal tænkes fleksibelt og skolerne virker mere klar til det end tidligere. Det er værktøjerne erhvervet via udviklingsambassadørerne, der har haft den store betydning for, at inklusionsprocessen har været succesfuld. - Aktionslæring er anvendt mange steder til at afprøve nye tiltag. Cooperativ learning og den struktur den er bygget op omkring, giver god læring i klasserummet. Alle er afhængige af hinandens engagement og alle er aktive. Indretningen af læringsrummet har stor betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen og muligheden for at inkludere elever med forskellige vanskeligheder. Eks.: Tidligere talte vi som psykologer mest om, hvordan børnene kunne rummes i timerne. I dag taler vi også om hvordan frikvartererne kan organiseres, så børnene er med i fællesskaber og om, hvordan børnene i klassen kan støtte hinanden samt lære af hinandens forskelligheder og udnytte det til noget positivt. - Der er naturligvis stadig udfordringer: Inklusionsudfordringen er stor og bliver stadig større og vanskeligere og der savnes flere hænder på skolerne for at klare inklusionsopgaven. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 9

10 Af metafortællingerne på dagtilbudsområdet fremgår specifikt: - Vi har fokus på, hvad det er barnet inviterer til. (Psykolog Jørn Nielsen: Hvad er det barnet vil fortælle?) Vi har fokus på det, som virker og italesætter det over for hinanden - Vi er på vej fra overvågningspædagogik til igangsætterpædagogik. Den voksne involverer sig i langt højere grad gennem vejledt deltagelse (guidning), opfølgning og nærvær. Vi blander os mere i legen og giver børnene gode idéer til, hvordan de kan inkludere hinanden i legen. Eks.: et barn er ekskluderet fra en cykelleg. Den voksne foreslår, at han kan være cykelsmed. De andre børn er med på idéen og den voksne er med på sidelinjen og kommer med input/guidning og holder legen kørende. - Vi har fået gode erfaringer med at inddrage forældrene og få dem til at tage ansvar i forhold til inklusion af enkelte børn, f.eks. i form af legeaftaler. - Som legestuegruppe har vi fået en hel anden omgangstone. Tidligere var der nogle bestemte damer i vores gruppe. I dag taler vi til hinanden på en anerkendende måde og får sagt det samme, bare på en meget bedre måde, som giver os energi. - Der er naturligvis stadig udfordringer: Det er svært at finde tid til at anvende de udviklede inklusionsværktøjer i hverdagen. c) Inklusionsværktøjer Udviklingsambassadørerne har udviklet 12 metoder/værktøjer, som bruges i det professionelle arbejde med inklusion i praksis i skoler, klubber og dagtilbud. Værktøjerne er tilgængelige for både medarbejdere, ledere og borgere på kommunens hjemmeside. Der er en tendens til, at medarbejderne kun anvender de værktøjer, der er udviklet af udviklingsambassadører fra deres egen arbejdsplads og ikke har fået øjnene op for de værktøjer, der er udviklet af ambassadører fra andre arbejdspladser i kommunen. d) Visitationsmængde Målet var, at mængden af ansøgninger til de to visitationsudvalg skulle falde med 25% fra august 2011 til december Det har vist sig, at det ikke er en retvisende metode at måle inklusionsindsatsens resultat på, da ansøgningerne til visitationsudvalgene kan være af meget varierende karakter gående fra ansøgning om få timers indsats til indsatser på hele og halve år. Derfor har vi i stedet valgt at kigge på, hvor mange procent af børnene i dagtilbud og skoler, der deltog i skoler og dagtilbuds almene tilbud i årene 2010 og Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 10

11 Dagtilbudsområdet: År Børn i alt Børn i alm. Børn i Inklusionsprocent dagtilbud specialtilbud ,5% ,3% Skoleområdet: År Elever i alt Elever i Elever i Inklusionsprocent normalområdet specialtilbud ,7% ,5% Af tabellerne fremgår, at der i dag er væsentligt flere børn/elever, der deltager i det almene tilbud i skoler og dagtilbud, end der gjorde i Regeringen og KL har lavet en målsætning om, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er 96% af det samlede elevtal i folkeskolen. Hvis dette mål skal nås på skoleområdet i Middelfart Kommune betyder det, at yderligere ca. 108 elever skal kunne inkluderes i den almindelige undervisning i løbet af de næste to år, hvis det samlede elevtal er stabilt. e) Regnskabstal og budgettal Målet var, at regnskabstallene skal vise, at der er frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet til normalområdet i folkeskoleregi i årene 2010 til I 2010 udgjorde specialområdets procentvise andel af det samlede budget for Skoleområdet 32%. I 2013 er denne andel på 28%. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. elev i specialtilbud er steget en anelse fra kr til kr. I perioden er regnskabstallene for skolernes specialområde reduceret med 16,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 21%, mens normalområdet i denne periode er reduceret med 5 mio. kr.- svarende til 3%. Der er således gennemsnitligt blevet frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet i folkeskoleregi, men det er vanskeligt, at konstatere om de frigivne midler er overført til normalområdet, da der i perioden er ændret ved skolestrukturen i Middelfart, bl.a. med lukning af 2 skoler. Børnetallet og antallet af klasser varierer også altid fra år til år, således er der 70 elever færre i 2013 end i På normalområdet er der fra skoleåret 12/13 blevet ændret i tildelingsmodellen til skolerne, så tildeling til differentieret undervisning nu er inkluderet i den samlede tildeling til skolerne. 25% af puljen til differentieret undervisning tildeles efter socioøkonomiske nøgletal, og de resterende 75% i forhold til elevtal. Dette forventes, at øge skolernes fokus på den almen pædagogiske indsats, og incitamentet til løbende at tilstræbe at inddrage alle elever i fællesskaber. I perioden er budgettet til specialpædagogisk indsats til 3-6-årige reduceret med 0,937 mio. kr. (korrigeret for pris- og lønfremskrivning)- svarende til 8,2%. I samme periode er normalområdet reduceret med 14 mio. kr. svarende til 15% bl.a. pga. stordriftsmodellen samt det faldende børnetal. Denne forholdsvis store reduktion i normalområdets budget på dagtilbudsområdet forstyrrer billedet, når specialpædagogikkens procentvise andel af det Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 11

12 samlede budget for dagtilbudsområdet sammenlignes for årene 2010 og I 2010 udgjorde specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet 10,8%. I 2013 er denne andel på 11,7%. Umiddelbart ser det således ud som om, at der i 2013 anvendes flere ressourcer på specialpædagogisk indsats for de 3-6- årige, end der gjorde i Det er ikke tilfældet, da budgettet for den specialpædagogiske indsats er reduceret med 0,937 mio. kr. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet for 3-6-årige faldet fra kr. til kr., mens prisen pr. barn i specialtilbud er faldet fra kr. til kr. Dette sidstnævnte fald er begrundet i, at der ikke længere købes dyre specialpladser i Odense samt transport hertil. Dagtilbudsområdet fik ved budgetforliget i 2013 tilført 3.2 mio. kr., så de frigivne midler fra specialområdet kan siges at være overført til normalområdet. Projektgruppens evaluering af projektet. Nedenstående er udsagn fra projektgruppedeltagerne. - Det har været fantastisk, og det har også været rigtig svært. Det der har gjort mest indtryk på mig er, at sidde til distriktsmøderne og høre, hvad skoler og dagtilbud faktisk har forsøgt at gøre. Jeg har været imponeret over, at så meget forandring faktisk er lykkedes. Og folk begynder at byde ind personligt med nye overvejelser og ideer. Jeg syntes vi er nået langt. - Workshoppene var rigtig gode, vi bruger værktøjerne meget. Det har også været personligt godt at være deltagende i projektgruppen, det har givet medejerskab. - Noget af det, som har slået mig i det her projekt, det er vigtigheden af, at vi får alle med - lige fra ledelsesrummet til alle medarbejdere. Vi har formået kombinationen af input og praksis. Jeg har tit eftersøgt det, og det har vi fået i det her projekt. - Der har været et rigtigt positivt fællesskab i hele personalegruppen, med både pædagoger, lærere og sagsbehandlere m.fl. Vi har et fælles sprog og nu er vi i gang med handledelen. - Det har været rigtig fedt, at vi har fået flyttet fokus fra barnet med problemer til at kigge på egen praksis. Fantastisk at være sammen med andre faggrupper om dette fælles projekt. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 12

13 Konklusion. Citat fra konsulenterne fra samarbejdspartneren University College Lillebælt: Stort inklusionsprojekt i Middelfart Kommune er et mønstereksempel på, hvordan uddannelse og udvikling i samspil skaber ny praksis. For University College Lillebælt står Middelfart-projektet som et forbilledligt eksempel på, hvordan kommuner får skabt sammenhæng og effektivitet i videreuddannelse af medarbejdere og får tænkt uddannelse og udvikling sammen. Det er lykkedes en kommune at have et helt børne- og unge-område på banen. Det er fantastisk at kikke tilbage på. Nogle medarbejdere har fået rigtig meget, nogle har fået noget, alle har fået lidt. Det er klog projektopbygning! Projektdesignet er optimalt. Middelfart Kommune har fået skabt et videreuddannelses- og udviklingsforløb skræddersyet til kommunens virkelighed. Uddannelse, udvikling og praksis er blevet koblet tæt sammen. Brugerdreven innovation forandringssøgende eksperimenterende. Det har været et fantastisk samarbejde med en kommune, som har båret præg af netop samarbejde og fælles udvikling, fælles ejerskab. Flot ledelse fra kommunens side, hvor projektlederens kontinuerlige deltagelse i alle projektets processer, opgaver og arrangementer har haft afgørende betydning for det samlede projekts resultat. Projektlederen har i høj grad ageret med et kompetent projektlederskab, som har været synligt og tydeligt for alle projektets deltagere. Koblingen mellem teori og praksis har været helt afgørende for projektets succes. Teori er kommet ud i praksis og praksis er kommet ind i læringsrummet i skoler og dagtilbud. Det har haft stor positiv betydning for projektet, at der i styregruppen og i samarbejdet mellem Middelfart Kommune og University College Lillebælt har været en meget åben og direkte kommunikation. Udfordringer i processen er blevet håndteret meget hurtigt og samarbejdet mellem parterne har været effektivt, fagligt frugtbart og udviklende. Der har været stor åbenhed overfor at justere, tilpasse og tage nye beslutninger og bruge de erfaringer, som er høstet i processerne. Det frugtbare og tætte samarbejde har fået betydning ind i projektets mange processer. Igennem hele projektet har løbende projektgruppemøder og styregruppemøder været det styringsmæssige omdrejningspunkt Det er på disse møder både praktiske og indholdsmæssige problematikker er blevet præsenteret og debatteret, og der er kontinuerligt blevet justeret og truffet nye beslutninger, som har været afstemt med projektets overordnede mål og konkrete realistiske vurderinger af muligheder. Formålet for projektet var at medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i skoler og dagtilbud i nærmiljøet. Og målene var at medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som kan bidrage til inklusion at medarbejderne via en innovationsproces ændrer praksis ved hjælp af de udviklede metoder og modeller at flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet at der frigøres midler fra specialområdet til normalområdet Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 13

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne

Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med udviklingsplanen 2 Tilbagemelding udviklingsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget 2 Indsatsområder

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2016 Ballerup Kommune 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til). Udvikling af en inklusionskultur

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Sammenskrivning af halvdelen af

Sammenskrivning af halvdelen af Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med virksomhedsplanen 2 Tilbagemelding på virksomhedsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere