EMBEDSLÆGE- VÆSENET. Betænkning fra det af indenrigsministeren den 17. maj 1982 nedsatte udvalg vedrørende embedslægevæsenet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMBEDSLÆGE- VÆSENET. Betænkning fra det af indenrigsministeren den 17. maj 1982 nedsatte udvalg vedrørende embedslægevæsenet."

Transkript

1 EMBEDSLÆGE- VÆSENET Betænkning fra det af indenrigsministeren den 17. maj 1982 nedsatte udvalg vedrørende embedslægevæsenet. BETÆNKNING NR KØBENHAVN 1984

2 trykt på genbrugspapir ISBN Stougaard Jensen/København In bet.

3 SIDE Indholdsfortegnelse I. Udvalgets nedsættelse, kommissorium m.v Baggrunden for udvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde. 9 II. Sammenfattende betragtninger over udvalgets hovedsynspunkter. 11 II. 1. Baggrund. 11 II.2. Udvalgets hovedsynspunkter. 12 III. Embedslægevæsenets udvikling Udvikling indtil 1914-loven Lov af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning Tiden indtil Lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. 17 IV. Embedslægevæsenets organisation. 18 IV.1. Grundlag, struktur og ressourcer. 18 IV.1.1. Den regionale struktur og de fysiske rammer. 18 IV.1.2. Økonomi og personaleforhold. 19 IV.1.3. Den administrative - og den faglige struktur. 20 IV.1.4. Stadslægeembedet og de særlige hovedstadsforhold. 23 IV.2. Vurderinger og forslag. 25

4 SIDE V. Underudvalgene vedrørende socialmedicin,, hygiejne og miljø samt retsmedicin. 27 V.1. Indledning. 27 V.2. Underudvalget vedrørende socialmedicin. 27 Vurderinger og forslag. V.3. Underudvalget vedrørende hygiejne og miljø. 30 Vurderinger og forslag. V.4. Underudvalget vedrørende retsmedicin. 32 Vurderinger og forslag. VI. Andre opgaver. 34 VI.1. Tilsyn med medicinalpersonalet. 24 VI Grundlag, opgaver og embedslægelig funktion. 34 VI.1.2. Vurderinger og forslag. 38 VI.2. Opgaver i henhold til 6 i embedslægebekendtgørelsen. 39 VI.2.1. Grundlag, opgaver og embedslægelig funktion. 39 VI.2.2. Vurderinger og forslag. 40 VI. 3. Opgaver i relation til det civile? beredskab. 42 VI Grundlag, opgaver og embedslægelig funktion. 42 VI.3.2. Vurderinger og forslag. 43 VII. Uddannelse og efteruddannelse af embedslæger m.v. 44 VII.1. Uddannelse af embedslæger. 44 VII.2. Efteruddannelse af embedslæger m.v. 46 VII.3. Vurderinger og forslag. 48

5 Bilag. A. Rapport fra underudvalget vedrørende socialmedicin. B. Rapport fra underudvalget vedrørende hygiejne og miljø. C. Rapport fra underudvalget vedrørende retsmedicin. D. Notat vedrørende udfyldelse af 6 i embedslægebekendtgørelsen udarbejdet af direktør Finn Kamper-Jørgensen, DIKE. E. Oversigt over ordninger i andre lande. F. Lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. G. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed. H. Indenrigsministeiets bekendtgørelse nr. 435 af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssigt tilsyn med institutioner, klinikker m.v. I. Indenrigsministeriets cirkulære af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssigt tilsyn med institutioner m.v. J. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 581 af 14. november 1973 om uddannelse af embedslæger.

6 K. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 374 af 1. juli 1977 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af embedslæger. L. Oversigt over embedslægeinstitutioner, lokalkontorer, medicinalpersonale (excl. 12 timers embedslægeassistenter) og forholdstal mellem medicinalpersonale og indbyggertal (1.000 personer pr. 1. januar 1982).

7 - 7 - I. Udvalgets nedsættelse, kommissorium m.v Baggrunden for udvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning. Indenrigsministeriets udvalg vedrørende embedslægevæsenet blev nedsat den 17. maj Indenrigsministeriet fandt, at der bl.a. i lyset af den udvikling, som har fundet sted siden vedtagelsen af lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. og på baggrund af de indvundne erfaringer, også ved institutionernes drift, var behov for at foretage en gennemgang og en analyse af embedslægernes arbejdsopgaver og embedslægevæsenets funktion. Udvalget fik til opgave: - at foretage en gennemgang af embedslægevæsenets struktur og arbejdsopgaver, således som disse har udviklet sig efter ikrafttrædelsen af loven af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. og anden lovgivning, på baggrund heraf samt på grundlag af oplysninger om mulige ændringer i lovgivningen m.v. at vurdere, om der anses at være behov for at foretage ændringer i embedslægernes samlede arbejdsopgaver og i disses prioritering og fordeling samt redegøre for de mulige ressourcemæssige konsekvenser heraf, - at vurdere om der er behov for ændringer i embedslægevæsenets organisation, herunder den lokale struktur og opgavefordeling, - at udarbejde sådanne forslag til ændringer i gældende bestemmelser vedrørende embedslægevæsenet, som anses nødvendige til gennemførelse af stillede forslag. Til formand for udvalget blev udpeget: Kontorchef i indenrigsministeriet, Ebba Lund. Udvalget fik i øvrigt følgende sammensætning: Fuldmægtig i indenrigsministeriet, Jørgen Barteis Petersen.

8 - 8 - Fuldmægtig i indenrigsministeriet, Dorte Knudsen (ud trådt af udvalget den 1. januar 1983). Udpeget efter indstilling fra sundhedsstyrelsen: Overlæge Nils Rosdahl, sundhedsstyrelsen. Kontorchef Nils Øhlenschlæger, sundhedsstyrelsen. Udpeget efter indstilling fra Embedslægeforeningen: Embedslæge Bent Lund Jørgensen, embedslasgeinstitutionen for Roskilde amt. Embedslæge Jens Misfeldt, embedslægeinstitutionen for Vejle amt. Udpeget efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark : Afdelingschef Arne Grünfeld, Amtsrådsforeningen Danmark. Forvaltningschef Bengt Bengtson, Fyns amtskommune. Udpeget efter indstilling fra Kommunernes Landsforening: Socialdirektør F. Toftgaard Jensen, Odense kommune. Socialinspektør Knud Ørskov, Tårnby kommune. Udpeget efter indstilling fra Københavns magistrat: Stadslæge H.E. Knipschildt, Stadslægeembedet. Udpeget efter indstilling fra justitsministeriet: Politimester Uffe Kornerup, Roskilde politikreds. Udpeget efter indstilling fra socialministeriet: Fuldmægtig Per Hansen, socialministeriet. Udpeget efter indstilling fra miljøministeriet: Overlæge, nu embedslæge, Jens Steensberg, miljøstyrelsen. Udpeget efter indstilling fra arbejdsministeriet: Overlæge 01e Svane, direktoratet for arbejdstilsynet.

9 - 9 - Kontorchef, lic.med.vet. Niels Juul Jensen, miljøstyrelsen, er efter indstilling fra miljøministeriet indtrådt i udvalget den 21. september 1983 i stedet for overlæge, nu embedslæge, Jens Steensberg. Udvalgets sekretariatsopgaver er varetaget af: Fuldmægtig Dorte Knudsen, indenrigsministeriet (indtil 1. januar 1983). Fuldmægtig Thomas Clement, indenrigsministeriet (fra 1. januar 1983). Assisterende læge Jane Hoffmeyer, sundhedsstyrelsen. Ekspeditionssekretær Johs. Nehm, sundhedsstyrelsen Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde. Udvalget besluttede på 1. møde den 24. august 1982 at nedsætte 3 underudvalg vedrørende henholdsvis socialmedicin, hygiejne og miljø samt retsmedicin. Disse underudvalg afsluttede deres arbejde i løbet af sommeren Rapporterne er optaget som henholdsvis bilag A, B og C til denne betænkning og vurderet af udvalget i kapitel V. Udvalget har haft lejlighed til at drøfte mere specielle emner med særligt indbudte: 6 i embedslægebekendtgørelsen: Direktør Finn Kamper Jørgensen, DIKE, og embedslæge Niels Bloch Jespersen, embedslægeinstitutionen for Frederiksborg amt. Uddannelse af embedslæger: Kst. overlæge Lone de Neergaard, sundhedsstyrelsen. Sygeplejersker på embedslægeinstitutionerne: Sundhedsplejerske Lis Wagner, embedslægeinstitutionen for Frederiksborg amt og sygeplejerske Anne-Lise Søe, embedslægeinstitutionen for Storstrøms amt. Udvalget har afholdt 9 møder. Udvalgets hovedsynspunkter er sammenfattet i nogle betragtninger i kapitel II.

10 København, den 7. juni Bengt Bengtson Arne Grünfeld Per Hansen F. Toftgård Jensen Niels Juul Jensen Bent Lund Jørgensen H.E. Knipschildt Uffe Kornerup Ebba Lund (formand) Jens Misfeldt Jørgen Barteis Pedersen Nils Rosdahl Ole Svane Nils Øhlenschlæger Knud Ørskov Thomas Clement Jane Hoffmeyer Johs. Nehm (sekretær) (sekretær) (sekretær)

11 -11- II. Sammenfattende betragtninger over udvalgets hovedsynspunkter. II.1. Baggrund. Den gamle embedslægelov af 1914 blev i 1973 afløst af den nugældende lov om embedsægeinstitutioner m.v. Det skete i tilslutning til kommunalreformen, som blev gennemført i Den var en forudsætning for udlægning til kommunale myndigheder af en lang række opgaver inden for sundheds- og socialområdet. Hertil kom speciallovgivning som f.eks. miljøbeskyttelsesloven, der blev gennnemført i Ansvaret for miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse blev herved i vidt omfang placeret lokalt. Embedslægevæsenet måtte moderniseres og i sin virksomhed tilpasses det lokal-samfund, der undergik så mange ændringer. I 1973 var det genstand for overvejelse, om embedslægerne burde bevare deres statslige ansættelsesforhold, eller om de burde overgå til amtskommunal ansættelse. Resultatet blev, at den statslige ansættelse blev videreført, bl.a. med henvisning til embedslægernes mange statslige opgaver (tilsyn, retsmedicin). Det var i 1973 planen, at den organisatoriske nyordning med at samle embedslægerne i en amtskommune i embedsægeinstitutioner skulle gennemføres i løbet af 2-4 år. Det kom til at gå betydeligt langsommere, og det blev af bevillingsmæssige årsager ikke muligt at realisere den forudsatte bemanding (sygeplejersker). Embedslægernes placering som rådgivere for amtsråd og kommunalbestyrelser og for de voksende og specialiserede lokale forvaltninger kom til at udvikle sig i forskellig hast. I vidt omfang afhængig både af embedslægerne selv og af de lokale myndigheders indstilling. Ca. 10 år efter lovens vedtagelse var der oprettet institutioner i alle amtsrådskredse samt København og Frederiksberg. På den baggrund anså indenrigsministeriet det for betydningsfuldt at få foretaget en gennemgang af embedslægevæsenets forskellige opgaver og få en vurdering fra de forskellige brugere, d.v.s. kommuner, amtskommuner og relevante ministerier og styrelser. En sådan bredere vurdering kunne afdække om de

12 foretagne prioriteringer havde været hensigtsmæssige, og om der var grundlag for at foretage justeringer. II.2. Udvalgets hovedsynspunkter. Udvalget har foretaget en gennemgang af embedslægevæsenets mange -og meget forskelligartede - opgaver. Tre store hovedområder, nemlig socialmedicin, hygiejne og miljø samt retsmedicin, blev analyseret i 3 underudvalg, hvorefter udvalget har drøftet underudvalgenes vurderinger og i øvrigt gennemgået de opgaver, som ikke uden videre kunne henføres til et bestemt underudvalg. Embedslægernes rolle i de forskellige opgaver er meget varierende. Til embedslægerne er henlagt en række statslige opgaver, hvoraf bistand til politiet ved retslægelige undersøgelser, kontrol med smitsomme sygdomme og tilsyn med medicinalpersonale udgør de væsentligste. Herudover har embedslægerne i relation til administration af anden sundhedslovgivning og miljølovgivning, en række rådgivende opgaver for kommunale myndigheder. Den embedslægelige rådgivningsfunktion har igennem de senere år vist sig mere og mere fremtrædende. Dernæst udgør tilsyns- og kontrolfunktionen indenfor en række områder en væsentlig del af embedslægernes opgaver. Herudover har embedslægerne i mindre omfang en beredskabsfunktion og endelig enkelte udøvende opgaver, hvoraf nogle er ledsaget af en egentlig beslutningkompetence. Opbygningen af embedslægeinstitutionerne har bl.a. p.g.a. ressourcemæssige forhold ikke været helt uden problemer. På trods af dette har udvalget imidlertid fundet, at embedslægeinstitutionerne i det væsentligste fungerer efter lovens intentioner, og at institutionerne endvidere generelt set har været i stand til at tilpasse deres opgaver til ændringerne i samfundets behov for bistand fra embedslægerne. Dette skyldes bl.a., at der i forbindelse med oprettelse af embedslægeinstitutioner også er sket en vis faglig specialisering mellem embedslægerne. Samtidig tager embedslægernes opgaver ofte udgangspunkt i en rådgivende- og koordinerende funktion, hvorfor institutionerne i vid udstrækning har kunnet prioritere opgaverne under hensyntagen til aktuelle og lokalt formulerede behov. Hensynet til en rimelig grad af ensartethed mellem

13 embedslægeinstitutionernes arbejde tilgodeses, bl.a. systematisk mødevirksomhed i sundhedsstyrelsens regie. ved en Det er udvalgets opfattelse, at embedslægeinstitutionernes arbejde i de kommende år fortsat vil være karakteriseret af på den ene side en række fastlagte statslige opgaver og på den anden side den faglige rådgivning til kommunale myndigheder. Udvalget har efter sin gennemgang af opgaverne fundet, at der på nogle punkter kan være behov for justeringer i embedslægevæsenets arbejdsområder. Man foreslår således, at arbejdet med rutinemæssige enkeltsager og funktioner over for enkeltindivider nedprioriteres. Samtidig finder man det ønskeligt, at embedslægeinstitutionerne på områder af generel sundhedsplanlæggende og vurderende karakter i højere grad inddrages med deres specielle sundhedsfaglige baggrund. I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på de kommunale myndigheders opgaver i forbindelse med den igangværende omstillingsproces inden for social- og sundhedssektoren. Embedslægevæsenet udgør bl.a i den kommunale planlægning et servicetilbud, som staten stiller til de lokale myndigheders disposition, og som det i høj grad er op til disse at benytte sig af. Embedslægerne repræsenterer en viden og erfaring inden for en række områder, som er af væsentlig betydning for den kommunale planlægning, og hvor den kommunale myndighed kan få faglig rådgivning baseret på den neutralitet, som uafhængighed af den rådsøgende myndighed giver. Det er denne særlige funktion, som udvalget især har hæftet sig ved, og som - når den fungerer bedst - kan tilføre en sundhedsfaglig dimension på fagligt objektivt grundlag for de lokale politiske og administrative beslutninger. Udvalget stiller ikke forslag, der indebærer krav om stærkt øgede ressourcer, selv om de nævnte opgaver - især støtte til kommunale myndigheders sundhedsplanlægning - kunne indicere dette. Det må bero på en politisk vurdering, hvorvidt og på hvilken måde tilvejebringelsen af disse ressourcer bør prioriteres for at imødekomme disse myndigheders behov for faglig støtte. Udvalget skal i denne forbindelse understrege den problemstilling der ligger i, at et så relativt lille væsen, som embedslægevæsenet, der samtidig er spredt i landet kan have

14 store vanskeligheder ved at fungere under samme procentvise beskæringer som store centrale institutioner, hvor omlægninger og rationaliseringer kan gennemføres på en helt anden måde end i institutioner med måske kun 3-5 ansatte. Det er helt afgørende, at der til embedslægevæsenet er midler til efteruddannelse, forsøg og udvikling, ellers går dette i stå og vil ikke kunne forny sig, moderniseres og effekt iviseres. III. Embedslægevæsenets udvikling. III.1. Udvikling indtil 1914-loven. Embedslægevæsenets opgaver var i tiden indtil 1914-loven baseret på en række detailbestemmelser i kongelige resolutioner, kundgørelser, forordninger m.v. Den overordnede regionale medicinalembedsmand betegnedes fysikus. Han var mellemled mellem sundhedskollegiet (oprettet 1803) og fysikatets læger, tandlæger, apotekere og jordemødre. Fysikus var amtmandens lægelige rådgiver. Distriktslægerne stod under fysici og skulle foretage de undersøgelser i distriktet, som påhvilede dem ifølge lovgivningen eller var pålagt dem af andre myndigheder (eksempelvis politimestre). Distriktslægerne skulle gratis behandle de fattige og havde desuden ret til privat praksis. Distriktslægerne havde pligt til at udføre den kommunale fattigpraksis, og at måtte - på grund af meget lave lønninger - virke som praktiserende læger. Dette blev anset for en alvorlig indvending mod systemet. I 1908 nedsattes en medicinalkommission, som bl.a. havde til opgave at udarbejde forslag til reform af embedslægevæsenet. Medicinalkommissionens betænkning om embedslægevæsenet (1911) fremhævede, at embedslægerne først og fremmest skulle være samfundets vogtere af sundhedsplejen og; være rådgivende for alle vedkommende myndigheder (amtmand, amtsråd, kommunalbstyrelser, politimestre og domstole). Kommissionens flertal foreslog, at landet blev opdelt i lægekredse, bestående af en eller flere retskredse, og at der i hver ansattes en embedslæge, benævnt kredslæge, ialt 78. For

15 staden København fandt kommissionen ikke anledning til at foreslå ændringer af den siden midten af 1800-tallet gældende stadslægeordning, financieret af Københavns kommune Lov af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning. Amtslægen fik ved loven, og i særlig grad ved de samtidig med lovens ikrafttræden udstedte instrukser for amts- og kredslæger, en overordnet funktion i forhold til kredslægerne og blev mellemledet mellem disse og sundhedsstyrelsen. De centralt udstedte amts- og kredslægeinstrukser var overordentligt detaljerede med hensyn til tilsynet med medicinalpersoner, institutioner og de hygiejniske forhold. Loven og instrukserne pålagde embedslægerne andre opgaver, bl.a. medlemskab af epidemi- og overepidemikommissioner samt karantænekommissioner, vaccination mod kopper, behandling af kønssygdomme, opgaver vedrørende det civile beredskab og sundhedspædagogiske opgaver. Herudover var kredslægen autoriseret retslæge for kredsens jurisdiktioner Tiden indtil De år, hvori 1914-loven var gældende, blev præget af en både strukturel og opgavemæssig tilpasning til ændrede forhold. Der skete en gradvis nedsættelse af antallet af kredslæger fra 78 til 58 (i 1973). Langt de fleste embedslæger udøvede ved periodens begyndelse virksomhed som alment praktiserende læger, men flere og flere ophørte hermed, især i perioden efter 2. verdenskrig, og oprykkedes samtidig til aflønning efter en højere lønningsklasse og/eller modtog et særligt bestillingstillæg. Ved lønnings- og klassificeringsloven af 1969 blev 53 kreds- og amtslægestillinger placeret i 37. lønramme, og de pågældende var dermed fuldtidsbeskæftigede i deres lægekreds. Medens amts- og kredslægeinstrukserne i det væsentlige forblev uændrede perioden igennem, ændredes den for deres virksomhed grundlæggende lovgivning, især på det hygiejniske område og med hensyn til planlægning af institutionsområdet.

16 Revisionen af 1914-loven blev udskudt senest til folketingsåret , fordi man ønskede at afvente den betænkning, som i 1970 blev afgivet af den af indenrigsministeriet i 1964 nedsatte hygiejnekommission, der i et særligt underudvalg havde vurderet embedslægevæsenets forhold. Hertil kom, at det i 1971 oprettede ministerium for forureningsbekæmpelse arbejdede med planlægningen af den strukturelle opbygning af forureningsbekæmpelsen, både på centralt og lokalt plan. Hygiejnekommissionen påviste i sin betænkning fra 1970 især følgende mangler ved organisationen af embedslægevæsenet: 1) Samtlige lægekredse var énmandsbetjente. Dette medførte store praktiske vanskeligheder med hensyn til afløsning under sygdomme, ferier m.v. og ved tilkaldelse til presserende retsmedicinske forretninger. 2) Mange embedslæger savnede det faglige miljø, de havde været vant til under tidligere sygehustjeneste m.v., fordi embedslægekontorerne ofte var isoleret beliggende i forhold til andre institutioner. 3) Embedslægerne sørgede selv for kontorhold, konsultation og kontorlokaler som regel i forbindelse med privatboligen. 4) Systemet med énmandslægekredse forhindrede en specialisering inden for de forskellige grene af embedslægevirksomheden. Som et forsøg på at imødegå disse ulemper etableredes i 1965 i Lolland-Falsters amtslægekreds en ordning med kontorfællesskab mellem amtslægen og kredslægen i Sakskøbing lægekreds. De 2 embedslæger kunne i en rapport af juni 1968 til hygiejnekommissionen konkludere, at ordningen igennem 3 år havde virket til alles tilfredshed og betydet en forbedring af arbejdsforholdene, en mere rationel udnyttelse af arbejdskraften og en styrkelse af begge enheder.

17 Hygiejnekommissionen foreslog bl.a.: at embedslægerne, under betegnelsen amtslæger, blev koncentreret i en institution, der fungerede som en enhed, således at 1 af amtslaegerne i sin egenskab af ledende amtslæge varetog de koordinerende og fælles administrative opgaver samt i tvivlstilfælde traf afgørelser af faglig karakter, at embedslægerne overgik til amtskommunal ansættelse af hensyn til en nærmere kontakt med de sagkyndige og ledende amtskommunale embedsmænd på de sociale, hygiejniske, skolemæssige, bygningsmæssige o.lign. områder, men således at embedslægerne i faglig henseende hørte under sundhedsstyrelsen, at amtsrådene etablerede egentlige embedslægekontorer med nødvendigt kontorpersonale og -udstyr, betjent af mindst 2 embedslæger med sagkyndig bistand og et nært samarbejde med ledende sundhedsplejersker, veterinærer, ingeniører, laboratorier og tilsynspersonale m.v. III.4. Lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. Forslag til lov om embedslægeinstitutioner m.v. blev fremsat i folketingsåret 1972/73 og vedtaget som lov nr. 381 af 13. juni I sit indhold svarede loven til hygiejnekommissionens forslag, idet dog den statslige ansættelse af embedslæger blev bevaret. I bemærkningerne til lovforslaget var det anført, at der tiltrængtes en nyordning af embedslægevæsenets organisation for at opnå en mere effektiv udnyttelse af den embedslægelige sagkundskab og en forøgelse af denne. Endvidere at embedslægeinstitutionen burde betjenes af et tilstrækkeligt udbygget kontorapparat, og at der burde være mulighed for et nært samarbejde med ledende syge- og sundhedsplejersker, veterinærer, ingeniører, laboratorier, eventuelt amtstandlæge og aratsjordemoder, tilsynspersonale m.m. Der burde til institutionerne i større omfang end hidtil knyttes embedslægeassistenter, dels som hjælp for embedslægerne og dels som uddannelsesstillinger

18 for fremtidige embedslæger. Herudover var der forudsat ansat ca. 20 sygeplejeuddannede medarbejdere. Gennemførelsesperioden blev anslået til 2-4 år. Ved bekendtgørelser i perioden september oktober 1983 er loven om embedslægeinstitutioner sat i kraft for de enkelte amtsrådskredse, og embedslægeinstitutioner er dermed etableret, i visse tilfælde med lokalkontorer«loven er endnu ikke sat i kraft på Færøerne. IV. Embedslægevæsenets organisation. IV.1. Grundlag, struktur og ressourcer. Indenrigsministeren opretter for hver amtsrådskreds en embedslægeinstitution med én eller flere embedslæger, jfr. 1 i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. IV.1.1. Den regionale struktur og de fysiske rammer. Området for embedslægeinstitutionernes virksomhed følger den amtskommunale inddeling. Embedslægeinstitutionen for Københavns amtsrådskreds omfatter tillige Frederiksberg kommune. Institutionernes hovedkontor er (på nær Københavns amt) fysisk placeret i amtsbyerne. Der er i flere tilfælde i tilknytning til institutionerne oprettet 1 eller 2 lokalkontorer og/eller træffetidsordninger uden for hovedkontorerne. Der henvises til oversigten, bilag 3. Lokalkontorer og træffetidsordninger er i flere tilfælde blevet etableret som særlige overgangsordninger i forbindelse med institutionsoprettelsen. Det er i forarbejderne til embedslægeloven forudsat, at institutionernes aktiviteter blev koncentreret til at foregå i hovedkontorerne. Helt specielle geografiske forhold kunne dog tale for oprettelse af enkelte lokalkontorer. De fleste af embedslægeinstitutionerne er etableret i lejede lokaler, i visse tilfælde udlejet af amtskommunen. Det har været et klart sigte ved etableringen af institutionerne, at disse fik tættest mulig forbindelse til amtskommunernes forvaltninger. Institutionerne er udstyret med moderne kontorinventar (skrive- og fotokopimaskiner m.m.), undersøgelsesrum, mødelo-

19 kaier, håndbibliotek og laboratorieudstyr (mikroskoper m.m.). IV.1.2. Økonomi og personaleforhold. I finansåret 1984 er der under indenrigsministeriet ( 13.06) bevilget følgende udgifter til embedslægevæsenet: Embedslægeinstitutioner: 27,8 mill.kr. Grønland (løn til landslæge og forstanderinde): 0,4 mill.kr. Færøerne (landslæge m.m.): 0,6 mill.kr. I alt 28,8 mill.kr. Heraf udgør lønudgifter: Til efteruddannelse er afsat: 24,1 mill.kr. 0,4 mill.kr. Københavns kommunes bevilling i 1984 til stadslægeembedet udgør 3 mill.kr. (excl. udgifter til karantæneforanstaltninger). Det samlede sundhedsfagligt uddannede personale (excl. Københavns kommune) udgør: Embedslæger, lønr. 37: 54 Landslæge Grønland, lønr. 37: 1 Landslæge Færøerne, lønr. 37: 1 Forstanderinde Grønland, lønr. 31: 1 Embedslægeassistenter, overenskomstansatte (heltid): 6 Sygeplejersker, lønr. 22: 4 I alt 67 Udover de 6 heltids embedslægeassistentstillinger er der 3 12-timers assistentstillinger. I stadslægeembedet er ansat 1 stadslæge, 2 embedslæger og 1 inspektionssygeplejerske. Fordelingen af medicinalpersonalet på de enkelte institutioner fremgår af bilag L. Oversigten viser en nogenlunde li-

20 gelig dækning landet over. Der er til embedslægeinstitutionerne endvidere knyttet 15 heltidsansatte, kontoruddannede medarbejdere og deltidsansatte svarende til ca timer årligt. Det stigende antal administrative funktioner har øget behovet for kontorpersonale. Til flere institutioner er knyttet langtidsledige kontoruddannede. I korterevarende vikariater for embedslæger ansættes normalt alment praktiserende læger (ca timer årligt). IV.1.3. Den administrative og den faglige struktur. Embedslægerne hører i fagligt henseende under sundhedsstyrelsen ( 3 i embedslægeloven), men kan forelægge spørgsmål af miljømæssig art m.v. for miljøstyrelsen og spørgsmål af socialmedicinsk art for socialstyrelsen og sikringsstyrelsen ( 3 i embedslægebekendtgørelsen). Indenrigsministeriet har ansættelseskompetencen og det bevillingsmæssige ansvar for driften af embedslægevæsenet. Embedslægeinstitutionernes opgaver er i vidt omfang af tilsynsmæssig karakter på områder, hvor de gældende regler er fastlagt af andre myndigheder. Sundhedsstyrelsen har den endelige kompetence til at give embedslægerne konkrete tjenestebefalinger af lægefagligt indhold. I praksis udøves denne kompetence i et samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og ressortmyndighederne. Andre styrelser kan således rette direkte henvendelse til embedslægerne. I institutionerne er de ansatte embedslæger sideordnede. De vælger af deres midte en administrerende embedslæge, som forestår institutionens sekretariatsforretninger og påser, at institutionens opgaver varetages ( 2 i embedslægebekendtgørelsen). Embedslægerne fordeler opgaverne mellem sig. Fordelingen indberettes til sundhedsstyrelsen, der kan ændre heri. Hver embedslæge er ansvarlig for sit område. Da institutionerne blev etableret, var embedslægerne tilbøjelige til at lægge betydelig vægt på det geografiske kriterium ved fordelingen af arbejdsopgaverne. Hensynet til specialisering af arbejdsområderne er efterhånden trådt stærkere frem, fordi de enkelte embedslæger har specialiseret sig efter egne interesser og institutionernes behov. Nyansatte embedslæ-

21 ger savner de hidtidige kredslægers lokalkendskab, og har ofte i deres tidligere uddannelse påbegyndt en specialisering, som institutionerne kan få mest udbytte af ved arbejdsfordelingen. Ved behandlingen af de indsendte forslag til opgavefordeling er der lagt vægt på udvikling af specialiseringen, men samtidig anerkendes behovet for at oparbejde et lokalkendskab, især på områder som f.eks. tilsyn med institutioner, det retsmedicinske område og kontakterne med de primærkommunale forvaltninger. Underudvalgene vedrørende socialmedicin og hygiejne/miljø (jfr. omtalen i kap. V) har konstateret forskelle på, hvorledes de forskellige opgaver prioriteres og varetages i de forskellige embedslægeinstitutioner. Forskellene skyldes både varierende grader af ekspertise i de enkelte institutioner og den lokale efterspørgsel. Institutionerne opdeler typisk opgaverne i et socialmedicinsk arbejdsområde og et hygiejnisk/miljøhygiejnisk. Vedrører en sag et område, som er fordelt efter det geografiske kriterium, f.eks. en primærkommunal miljøsag, vil embedslægen efter behov konferere med den kollega, som er specialiseret i det miljøhygiejniske område. Specialiseringen er ikke trukket skarpere op, end at embedslæger, f.eks. under ferie, sygdom o.lign., kan fungere på andre områder i institutionen. De embedslæger, der er tilknyttet lokalkontorer, indgår også i den fagspecialiserede opdeling af opgaverne, enten ved at de deltager i arbejdet på hovedkontoret eller får tilsendt sager. Samtidig varetager de efter geografiske kriterier bestemte sager, som vedrører det til lokalkontoret knyttede geografiske område. Dispositioner foregår på den enkelte embedslæges eget ansvar. Eventuelle kompetenceproblemer søges derfor løst i et samarbejde embedslægerne imellem. Denne kompetencefordeling har ikke givet anledning til større problemer. Der er tradition for, at større og mere principielle sager drøftes på fællesmøder i institutionerne. Den administrerende embedslæge har ansvaret for institutionens sekretariatsopgaver - bevillinger, ansættelse af kontorfunktionærer, indberetninger til centrale bogholderifunktioner og materialeindkøb etc. Embedslægeinstitutionerne har

22 i stigende omfang overtaget de administrative funktioner, og uden at dette har givet anledning til væsentlige problemer. Kursusaktiviteterne og indgåelse af lejemål er dog fortsat anliggender, som varetages centralt. Den administrerende embedslæge skal også påse, at institutionernes opgaver varetages hensigtsmæssigt. Den administrerende embedslæge er ikke hermed tillagt et overordnet ansvar for de enkelte embedslægers udførelse af opgaverne. Der er ikke fastsat regler for valget af den administrerende embedslæge. Embedslægeassistenter og sygeplejersker, handler på den embedslæges ansvar som opgaven påhviler. Dette er udtrykkeligt nævnt i embedslægebekendtgørelsen ( 2) for så vidt angår embedslægeassistenter. Embedslægeassistentstillingerne er i første række oprettet som uddannelsesstillinger, men stillingerne er naturligvis også et ressourcemæssigt supplement til institutionerne på samme måde som sygeplejerskestillingerne. Sygeplejerskernes funktioner varierer afhængig af den embedslaegeinstitution, de er placeret i. Dette skyldes særligt geografiske forhold, sagsprioriteringen og den periode, sygeplejersken har været ansat i institutionen.. I begyndelsen var sygeplejerskernes opgaver af mere klinisk karakter, f.eks. funktioner i henhold til kønssygdomslovgivningen. Der er siden sket en udvikling således, at sygeplejerskerne også tager sig af institutionstilsyn, sundhedspædagogiske opgaver og planlægningsspørgsmål. Det praktiske arbejde tilrettelægges ofte i samarbejde med amtssundhedsplejerskerne. Kravene til sygeplejerskernes uddannelsesbaggrund er normalt 1 års uddannelse inden for sundhedsplejerskelinien på Danmarks Sygeplejehøjskole samt erfaring fra den primære sundhedstjeneste. Der er fra sygeplejerskernes side ønske om adgang til samfundsmedicinsk uddannelsesaktiviteter. Det er et almindeligt ønske hos embedslægeinstitutionerne, at der ansættes sygeplejersker. Embedslægeinstitutionerne har normalt en almindelig daglig kontortid mellem kl. 8 eller 9 til 16 eller 17. Embedslægerne har ikke nogen formaliseret vagtforpligtel-

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Kapitel I. Kapitel II

Kapitel I. Kapitel II Styrelsesvedtægt INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I... 1 Kommunalbestyrelsen... 1 KAPITEL II... 1 Borgmesteren... 1 KAPITEL III... 2 Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v... 2

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Jeg modtog herefter en udtalelse af 5. september 2003 fra Vestsjællands Amt.

Jeg modtog herefter en udtalelse af 5. september 2003 fra Vestsjællands Amt. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. august 2003 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 28. februar 2002 af Bostedet Halsebyvænget. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

Styrelsesvedtægt Favrskov Kommune

Styrelsesvedtægt Favrskov Kommune Styrelsesvedtægt Favrskov Kommune Kapitel I Byrådet 1. Favrskov Byråd består af 25 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og en anden viceborgmester, jf. 6 i lov om kommunernes styrelse.

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Vedr. E/F Godthåbshave etablering af Metro Aksel Møllers Have. Arbejdstidsudvidelse på visse nærmere vilkår

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Personalepolitiske principper for. Gennemførelse af organisationsforandringen

Personalepolitiske principper for. Gennemførelse af organisationsforandringen Personalepolitiske principper for gennemførelse af større organisationsforandringer Værdier Udvikle opgaveløsningen Udvikle viden og kompetencer Fastholde medarbejdere Godt arbejdsmiljø Fleksibilitet Lokalt

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere