EMBEDSLÆGE- VÆSENET. Betænkning fra det af indenrigsministeren den 17. maj 1982 nedsatte udvalg vedrørende embedslægevæsenet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMBEDSLÆGE- VÆSENET. Betænkning fra det af indenrigsministeren den 17. maj 1982 nedsatte udvalg vedrørende embedslægevæsenet."

Transkript

1 EMBEDSLÆGE- VÆSENET Betænkning fra det af indenrigsministeren den 17. maj 1982 nedsatte udvalg vedrørende embedslægevæsenet. BETÆNKNING NR KØBENHAVN 1984

2 trykt på genbrugspapir ISBN Stougaard Jensen/København In bet.

3 SIDE Indholdsfortegnelse I. Udvalgets nedsættelse, kommissorium m.v Baggrunden for udvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde. 9 II. Sammenfattende betragtninger over udvalgets hovedsynspunkter. 11 II. 1. Baggrund. 11 II.2. Udvalgets hovedsynspunkter. 12 III. Embedslægevæsenets udvikling Udvikling indtil 1914-loven Lov af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning Tiden indtil Lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. 17 IV. Embedslægevæsenets organisation. 18 IV.1. Grundlag, struktur og ressourcer. 18 IV.1.1. Den regionale struktur og de fysiske rammer. 18 IV.1.2. Økonomi og personaleforhold. 19 IV.1.3. Den administrative - og den faglige struktur. 20 IV.1.4. Stadslægeembedet og de særlige hovedstadsforhold. 23 IV.2. Vurderinger og forslag. 25

4 SIDE V. Underudvalgene vedrørende socialmedicin,, hygiejne og miljø samt retsmedicin. 27 V.1. Indledning. 27 V.2. Underudvalget vedrørende socialmedicin. 27 Vurderinger og forslag. V.3. Underudvalget vedrørende hygiejne og miljø. 30 Vurderinger og forslag. V.4. Underudvalget vedrørende retsmedicin. 32 Vurderinger og forslag. VI. Andre opgaver. 34 VI.1. Tilsyn med medicinalpersonalet. 24 VI Grundlag, opgaver og embedslægelig funktion. 34 VI.1.2. Vurderinger og forslag. 38 VI.2. Opgaver i henhold til 6 i embedslægebekendtgørelsen. 39 VI.2.1. Grundlag, opgaver og embedslægelig funktion. 39 VI.2.2. Vurderinger og forslag. 40 VI. 3. Opgaver i relation til det civile? beredskab. 42 VI Grundlag, opgaver og embedslægelig funktion. 42 VI.3.2. Vurderinger og forslag. 43 VII. Uddannelse og efteruddannelse af embedslæger m.v. 44 VII.1. Uddannelse af embedslæger. 44 VII.2. Efteruddannelse af embedslæger m.v. 46 VII.3. Vurderinger og forslag. 48

5 Bilag. A. Rapport fra underudvalget vedrørende socialmedicin. B. Rapport fra underudvalget vedrørende hygiejne og miljø. C. Rapport fra underudvalget vedrørende retsmedicin. D. Notat vedrørende udfyldelse af 6 i embedslægebekendtgørelsen udarbejdet af direktør Finn Kamper-Jørgensen, DIKE. E. Oversigt over ordninger i andre lande. F. Lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. G. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed. H. Indenrigsministeiets bekendtgørelse nr. 435 af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssigt tilsyn med institutioner, klinikker m.v. I. Indenrigsministeriets cirkulære af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssigt tilsyn med institutioner m.v. J. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 581 af 14. november 1973 om uddannelse af embedslæger.

6 K. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 374 af 1. juli 1977 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af embedslæger. L. Oversigt over embedslægeinstitutioner, lokalkontorer, medicinalpersonale (excl. 12 timers embedslægeassistenter) og forholdstal mellem medicinalpersonale og indbyggertal (1.000 personer pr. 1. januar 1982).

7 - 7 - I. Udvalgets nedsættelse, kommissorium m.v Baggrunden for udvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning. Indenrigsministeriets udvalg vedrørende embedslægevæsenet blev nedsat den 17. maj Indenrigsministeriet fandt, at der bl.a. i lyset af den udvikling, som har fundet sted siden vedtagelsen af lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. og på baggrund af de indvundne erfaringer, også ved institutionernes drift, var behov for at foretage en gennemgang og en analyse af embedslægernes arbejdsopgaver og embedslægevæsenets funktion. Udvalget fik til opgave: - at foretage en gennemgang af embedslægevæsenets struktur og arbejdsopgaver, således som disse har udviklet sig efter ikrafttrædelsen af loven af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. og anden lovgivning, på baggrund heraf samt på grundlag af oplysninger om mulige ændringer i lovgivningen m.v. at vurdere, om der anses at være behov for at foretage ændringer i embedslægernes samlede arbejdsopgaver og i disses prioritering og fordeling samt redegøre for de mulige ressourcemæssige konsekvenser heraf, - at vurdere om der er behov for ændringer i embedslægevæsenets organisation, herunder den lokale struktur og opgavefordeling, - at udarbejde sådanne forslag til ændringer i gældende bestemmelser vedrørende embedslægevæsenet, som anses nødvendige til gennemførelse af stillede forslag. Til formand for udvalget blev udpeget: Kontorchef i indenrigsministeriet, Ebba Lund. Udvalget fik i øvrigt følgende sammensætning: Fuldmægtig i indenrigsministeriet, Jørgen Barteis Petersen.

8 - 8 - Fuldmægtig i indenrigsministeriet, Dorte Knudsen (ud trådt af udvalget den 1. januar 1983). Udpeget efter indstilling fra sundhedsstyrelsen: Overlæge Nils Rosdahl, sundhedsstyrelsen. Kontorchef Nils Øhlenschlæger, sundhedsstyrelsen. Udpeget efter indstilling fra Embedslægeforeningen: Embedslæge Bent Lund Jørgensen, embedslasgeinstitutionen for Roskilde amt. Embedslæge Jens Misfeldt, embedslægeinstitutionen for Vejle amt. Udpeget efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark : Afdelingschef Arne Grünfeld, Amtsrådsforeningen Danmark. Forvaltningschef Bengt Bengtson, Fyns amtskommune. Udpeget efter indstilling fra Kommunernes Landsforening: Socialdirektør F. Toftgaard Jensen, Odense kommune. Socialinspektør Knud Ørskov, Tårnby kommune. Udpeget efter indstilling fra Københavns magistrat: Stadslæge H.E. Knipschildt, Stadslægeembedet. Udpeget efter indstilling fra justitsministeriet: Politimester Uffe Kornerup, Roskilde politikreds. Udpeget efter indstilling fra socialministeriet: Fuldmægtig Per Hansen, socialministeriet. Udpeget efter indstilling fra miljøministeriet: Overlæge, nu embedslæge, Jens Steensberg, miljøstyrelsen. Udpeget efter indstilling fra arbejdsministeriet: Overlæge 01e Svane, direktoratet for arbejdstilsynet.

9 - 9 - Kontorchef, lic.med.vet. Niels Juul Jensen, miljøstyrelsen, er efter indstilling fra miljøministeriet indtrådt i udvalget den 21. september 1983 i stedet for overlæge, nu embedslæge, Jens Steensberg. Udvalgets sekretariatsopgaver er varetaget af: Fuldmægtig Dorte Knudsen, indenrigsministeriet (indtil 1. januar 1983). Fuldmægtig Thomas Clement, indenrigsministeriet (fra 1. januar 1983). Assisterende læge Jane Hoffmeyer, sundhedsstyrelsen. Ekspeditionssekretær Johs. Nehm, sundhedsstyrelsen Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde. Udvalget besluttede på 1. møde den 24. august 1982 at nedsætte 3 underudvalg vedrørende henholdsvis socialmedicin, hygiejne og miljø samt retsmedicin. Disse underudvalg afsluttede deres arbejde i løbet af sommeren Rapporterne er optaget som henholdsvis bilag A, B og C til denne betænkning og vurderet af udvalget i kapitel V. Udvalget har haft lejlighed til at drøfte mere specielle emner med særligt indbudte: 6 i embedslægebekendtgørelsen: Direktør Finn Kamper Jørgensen, DIKE, og embedslæge Niels Bloch Jespersen, embedslægeinstitutionen for Frederiksborg amt. Uddannelse af embedslæger: Kst. overlæge Lone de Neergaard, sundhedsstyrelsen. Sygeplejersker på embedslægeinstitutionerne: Sundhedsplejerske Lis Wagner, embedslægeinstitutionen for Frederiksborg amt og sygeplejerske Anne-Lise Søe, embedslægeinstitutionen for Storstrøms amt. Udvalget har afholdt 9 møder. Udvalgets hovedsynspunkter er sammenfattet i nogle betragtninger i kapitel II.

10 København, den 7. juni Bengt Bengtson Arne Grünfeld Per Hansen F. Toftgård Jensen Niels Juul Jensen Bent Lund Jørgensen H.E. Knipschildt Uffe Kornerup Ebba Lund (formand) Jens Misfeldt Jørgen Barteis Pedersen Nils Rosdahl Ole Svane Nils Øhlenschlæger Knud Ørskov Thomas Clement Jane Hoffmeyer Johs. Nehm (sekretær) (sekretær) (sekretær)

11 -11- II. Sammenfattende betragtninger over udvalgets hovedsynspunkter. II.1. Baggrund. Den gamle embedslægelov af 1914 blev i 1973 afløst af den nugældende lov om embedsægeinstitutioner m.v. Det skete i tilslutning til kommunalreformen, som blev gennemført i Den var en forudsætning for udlægning til kommunale myndigheder af en lang række opgaver inden for sundheds- og socialområdet. Hertil kom speciallovgivning som f.eks. miljøbeskyttelsesloven, der blev gennnemført i Ansvaret for miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse blev herved i vidt omfang placeret lokalt. Embedslægevæsenet måtte moderniseres og i sin virksomhed tilpasses det lokal-samfund, der undergik så mange ændringer. I 1973 var det genstand for overvejelse, om embedslægerne burde bevare deres statslige ansættelsesforhold, eller om de burde overgå til amtskommunal ansættelse. Resultatet blev, at den statslige ansættelse blev videreført, bl.a. med henvisning til embedslægernes mange statslige opgaver (tilsyn, retsmedicin). Det var i 1973 planen, at den organisatoriske nyordning med at samle embedslægerne i en amtskommune i embedsægeinstitutioner skulle gennemføres i løbet af 2-4 år. Det kom til at gå betydeligt langsommere, og det blev af bevillingsmæssige årsager ikke muligt at realisere den forudsatte bemanding (sygeplejersker). Embedslægernes placering som rådgivere for amtsråd og kommunalbestyrelser og for de voksende og specialiserede lokale forvaltninger kom til at udvikle sig i forskellig hast. I vidt omfang afhængig både af embedslægerne selv og af de lokale myndigheders indstilling. Ca. 10 år efter lovens vedtagelse var der oprettet institutioner i alle amtsrådskredse samt København og Frederiksberg. På den baggrund anså indenrigsministeriet det for betydningsfuldt at få foretaget en gennemgang af embedslægevæsenets forskellige opgaver og få en vurdering fra de forskellige brugere, d.v.s. kommuner, amtskommuner og relevante ministerier og styrelser. En sådan bredere vurdering kunne afdække om de

12 foretagne prioriteringer havde været hensigtsmæssige, og om der var grundlag for at foretage justeringer. II.2. Udvalgets hovedsynspunkter. Udvalget har foretaget en gennemgang af embedslægevæsenets mange -og meget forskelligartede - opgaver. Tre store hovedområder, nemlig socialmedicin, hygiejne og miljø samt retsmedicin, blev analyseret i 3 underudvalg, hvorefter udvalget har drøftet underudvalgenes vurderinger og i øvrigt gennemgået de opgaver, som ikke uden videre kunne henføres til et bestemt underudvalg. Embedslægernes rolle i de forskellige opgaver er meget varierende. Til embedslægerne er henlagt en række statslige opgaver, hvoraf bistand til politiet ved retslægelige undersøgelser, kontrol med smitsomme sygdomme og tilsyn med medicinalpersonale udgør de væsentligste. Herudover har embedslægerne i relation til administration af anden sundhedslovgivning og miljølovgivning, en række rådgivende opgaver for kommunale myndigheder. Den embedslægelige rådgivningsfunktion har igennem de senere år vist sig mere og mere fremtrædende. Dernæst udgør tilsyns- og kontrolfunktionen indenfor en række områder en væsentlig del af embedslægernes opgaver. Herudover har embedslægerne i mindre omfang en beredskabsfunktion og endelig enkelte udøvende opgaver, hvoraf nogle er ledsaget af en egentlig beslutningkompetence. Opbygningen af embedslægeinstitutionerne har bl.a. p.g.a. ressourcemæssige forhold ikke været helt uden problemer. På trods af dette har udvalget imidlertid fundet, at embedslægeinstitutionerne i det væsentligste fungerer efter lovens intentioner, og at institutionerne endvidere generelt set har været i stand til at tilpasse deres opgaver til ændringerne i samfundets behov for bistand fra embedslægerne. Dette skyldes bl.a., at der i forbindelse med oprettelse af embedslægeinstitutioner også er sket en vis faglig specialisering mellem embedslægerne. Samtidig tager embedslægernes opgaver ofte udgangspunkt i en rådgivende- og koordinerende funktion, hvorfor institutionerne i vid udstrækning har kunnet prioritere opgaverne under hensyntagen til aktuelle og lokalt formulerede behov. Hensynet til en rimelig grad af ensartethed mellem

13 embedslægeinstitutionernes arbejde tilgodeses, bl.a. systematisk mødevirksomhed i sundhedsstyrelsens regie. ved en Det er udvalgets opfattelse, at embedslægeinstitutionernes arbejde i de kommende år fortsat vil være karakteriseret af på den ene side en række fastlagte statslige opgaver og på den anden side den faglige rådgivning til kommunale myndigheder. Udvalget har efter sin gennemgang af opgaverne fundet, at der på nogle punkter kan være behov for justeringer i embedslægevæsenets arbejdsområder. Man foreslår således, at arbejdet med rutinemæssige enkeltsager og funktioner over for enkeltindivider nedprioriteres. Samtidig finder man det ønskeligt, at embedslægeinstitutionerne på områder af generel sundhedsplanlæggende og vurderende karakter i højere grad inddrages med deres specielle sundhedsfaglige baggrund. I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på de kommunale myndigheders opgaver i forbindelse med den igangværende omstillingsproces inden for social- og sundhedssektoren. Embedslægevæsenet udgør bl.a i den kommunale planlægning et servicetilbud, som staten stiller til de lokale myndigheders disposition, og som det i høj grad er op til disse at benytte sig af. Embedslægerne repræsenterer en viden og erfaring inden for en række områder, som er af væsentlig betydning for den kommunale planlægning, og hvor den kommunale myndighed kan få faglig rådgivning baseret på den neutralitet, som uafhængighed af den rådsøgende myndighed giver. Det er denne særlige funktion, som udvalget især har hæftet sig ved, og som - når den fungerer bedst - kan tilføre en sundhedsfaglig dimension på fagligt objektivt grundlag for de lokale politiske og administrative beslutninger. Udvalget stiller ikke forslag, der indebærer krav om stærkt øgede ressourcer, selv om de nævnte opgaver - især støtte til kommunale myndigheders sundhedsplanlægning - kunne indicere dette. Det må bero på en politisk vurdering, hvorvidt og på hvilken måde tilvejebringelsen af disse ressourcer bør prioriteres for at imødekomme disse myndigheders behov for faglig støtte. Udvalget skal i denne forbindelse understrege den problemstilling der ligger i, at et så relativt lille væsen, som embedslægevæsenet, der samtidig er spredt i landet kan have

14 store vanskeligheder ved at fungere under samme procentvise beskæringer som store centrale institutioner, hvor omlægninger og rationaliseringer kan gennemføres på en helt anden måde end i institutioner med måske kun 3-5 ansatte. Det er helt afgørende, at der til embedslægevæsenet er midler til efteruddannelse, forsøg og udvikling, ellers går dette i stå og vil ikke kunne forny sig, moderniseres og effekt iviseres. III. Embedslægevæsenets udvikling. III.1. Udvikling indtil 1914-loven. Embedslægevæsenets opgaver var i tiden indtil 1914-loven baseret på en række detailbestemmelser i kongelige resolutioner, kundgørelser, forordninger m.v. Den overordnede regionale medicinalembedsmand betegnedes fysikus. Han var mellemled mellem sundhedskollegiet (oprettet 1803) og fysikatets læger, tandlæger, apotekere og jordemødre. Fysikus var amtmandens lægelige rådgiver. Distriktslægerne stod under fysici og skulle foretage de undersøgelser i distriktet, som påhvilede dem ifølge lovgivningen eller var pålagt dem af andre myndigheder (eksempelvis politimestre). Distriktslægerne skulle gratis behandle de fattige og havde desuden ret til privat praksis. Distriktslægerne havde pligt til at udføre den kommunale fattigpraksis, og at måtte - på grund af meget lave lønninger - virke som praktiserende læger. Dette blev anset for en alvorlig indvending mod systemet. I 1908 nedsattes en medicinalkommission, som bl.a. havde til opgave at udarbejde forslag til reform af embedslægevæsenet. Medicinalkommissionens betænkning om embedslægevæsenet (1911) fremhævede, at embedslægerne først og fremmest skulle være samfundets vogtere af sundhedsplejen og; være rådgivende for alle vedkommende myndigheder (amtmand, amtsråd, kommunalbstyrelser, politimestre og domstole). Kommissionens flertal foreslog, at landet blev opdelt i lægekredse, bestående af en eller flere retskredse, og at der i hver ansattes en embedslæge, benævnt kredslæge, ialt 78. For

15 staden København fandt kommissionen ikke anledning til at foreslå ændringer af den siden midten af 1800-tallet gældende stadslægeordning, financieret af Københavns kommune Lov af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning. Amtslægen fik ved loven, og i særlig grad ved de samtidig med lovens ikrafttræden udstedte instrukser for amts- og kredslæger, en overordnet funktion i forhold til kredslægerne og blev mellemledet mellem disse og sundhedsstyrelsen. De centralt udstedte amts- og kredslægeinstrukser var overordentligt detaljerede med hensyn til tilsynet med medicinalpersoner, institutioner og de hygiejniske forhold. Loven og instrukserne pålagde embedslægerne andre opgaver, bl.a. medlemskab af epidemi- og overepidemikommissioner samt karantænekommissioner, vaccination mod kopper, behandling af kønssygdomme, opgaver vedrørende det civile beredskab og sundhedspædagogiske opgaver. Herudover var kredslægen autoriseret retslæge for kredsens jurisdiktioner Tiden indtil De år, hvori 1914-loven var gældende, blev præget af en både strukturel og opgavemæssig tilpasning til ændrede forhold. Der skete en gradvis nedsættelse af antallet af kredslæger fra 78 til 58 (i 1973). Langt de fleste embedslæger udøvede ved periodens begyndelse virksomhed som alment praktiserende læger, men flere og flere ophørte hermed, især i perioden efter 2. verdenskrig, og oprykkedes samtidig til aflønning efter en højere lønningsklasse og/eller modtog et særligt bestillingstillæg. Ved lønnings- og klassificeringsloven af 1969 blev 53 kreds- og amtslægestillinger placeret i 37. lønramme, og de pågældende var dermed fuldtidsbeskæftigede i deres lægekreds. Medens amts- og kredslægeinstrukserne i det væsentlige forblev uændrede perioden igennem, ændredes den for deres virksomhed grundlæggende lovgivning, især på det hygiejniske område og med hensyn til planlægning af institutionsområdet.

16 Revisionen af 1914-loven blev udskudt senest til folketingsåret , fordi man ønskede at afvente den betænkning, som i 1970 blev afgivet af den af indenrigsministeriet i 1964 nedsatte hygiejnekommission, der i et særligt underudvalg havde vurderet embedslægevæsenets forhold. Hertil kom, at det i 1971 oprettede ministerium for forureningsbekæmpelse arbejdede med planlægningen af den strukturelle opbygning af forureningsbekæmpelsen, både på centralt og lokalt plan. Hygiejnekommissionen påviste i sin betænkning fra 1970 især følgende mangler ved organisationen af embedslægevæsenet: 1) Samtlige lægekredse var énmandsbetjente. Dette medførte store praktiske vanskeligheder med hensyn til afløsning under sygdomme, ferier m.v. og ved tilkaldelse til presserende retsmedicinske forretninger. 2) Mange embedslæger savnede det faglige miljø, de havde været vant til under tidligere sygehustjeneste m.v., fordi embedslægekontorerne ofte var isoleret beliggende i forhold til andre institutioner. 3) Embedslægerne sørgede selv for kontorhold, konsultation og kontorlokaler som regel i forbindelse med privatboligen. 4) Systemet med énmandslægekredse forhindrede en specialisering inden for de forskellige grene af embedslægevirksomheden. Som et forsøg på at imødegå disse ulemper etableredes i 1965 i Lolland-Falsters amtslægekreds en ordning med kontorfællesskab mellem amtslægen og kredslægen i Sakskøbing lægekreds. De 2 embedslæger kunne i en rapport af juni 1968 til hygiejnekommissionen konkludere, at ordningen igennem 3 år havde virket til alles tilfredshed og betydet en forbedring af arbejdsforholdene, en mere rationel udnyttelse af arbejdskraften og en styrkelse af begge enheder.

17 Hygiejnekommissionen foreslog bl.a.: at embedslægerne, under betegnelsen amtslæger, blev koncentreret i en institution, der fungerede som en enhed, således at 1 af amtslaegerne i sin egenskab af ledende amtslæge varetog de koordinerende og fælles administrative opgaver samt i tvivlstilfælde traf afgørelser af faglig karakter, at embedslægerne overgik til amtskommunal ansættelse af hensyn til en nærmere kontakt med de sagkyndige og ledende amtskommunale embedsmænd på de sociale, hygiejniske, skolemæssige, bygningsmæssige o.lign. områder, men således at embedslægerne i faglig henseende hørte under sundhedsstyrelsen, at amtsrådene etablerede egentlige embedslægekontorer med nødvendigt kontorpersonale og -udstyr, betjent af mindst 2 embedslæger med sagkyndig bistand og et nært samarbejde med ledende sundhedsplejersker, veterinærer, ingeniører, laboratorier og tilsynspersonale m.v. III.4. Lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. Forslag til lov om embedslægeinstitutioner m.v. blev fremsat i folketingsåret 1972/73 og vedtaget som lov nr. 381 af 13. juni I sit indhold svarede loven til hygiejnekommissionens forslag, idet dog den statslige ansættelse af embedslæger blev bevaret. I bemærkningerne til lovforslaget var det anført, at der tiltrængtes en nyordning af embedslægevæsenets organisation for at opnå en mere effektiv udnyttelse af den embedslægelige sagkundskab og en forøgelse af denne. Endvidere at embedslægeinstitutionen burde betjenes af et tilstrækkeligt udbygget kontorapparat, og at der burde være mulighed for et nært samarbejde med ledende syge- og sundhedsplejersker, veterinærer, ingeniører, laboratorier, eventuelt amtstandlæge og aratsjordemoder, tilsynspersonale m.m. Der burde til institutionerne i større omfang end hidtil knyttes embedslægeassistenter, dels som hjælp for embedslægerne og dels som uddannelsesstillinger

18 for fremtidige embedslæger. Herudover var der forudsat ansat ca. 20 sygeplejeuddannede medarbejdere. Gennemførelsesperioden blev anslået til 2-4 år. Ved bekendtgørelser i perioden september oktober 1983 er loven om embedslægeinstitutioner sat i kraft for de enkelte amtsrådskredse, og embedslægeinstitutioner er dermed etableret, i visse tilfælde med lokalkontorer«loven er endnu ikke sat i kraft på Færøerne. IV. Embedslægevæsenets organisation. IV.1. Grundlag, struktur og ressourcer. Indenrigsministeren opretter for hver amtsrådskreds en embedslægeinstitution med én eller flere embedslæger, jfr. 1 i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. IV.1.1. Den regionale struktur og de fysiske rammer. Området for embedslægeinstitutionernes virksomhed følger den amtskommunale inddeling. Embedslægeinstitutionen for Københavns amtsrådskreds omfatter tillige Frederiksberg kommune. Institutionernes hovedkontor er (på nær Københavns amt) fysisk placeret i amtsbyerne. Der er i flere tilfælde i tilknytning til institutionerne oprettet 1 eller 2 lokalkontorer og/eller træffetidsordninger uden for hovedkontorerne. Der henvises til oversigten, bilag 3. Lokalkontorer og træffetidsordninger er i flere tilfælde blevet etableret som særlige overgangsordninger i forbindelse med institutionsoprettelsen. Det er i forarbejderne til embedslægeloven forudsat, at institutionernes aktiviteter blev koncentreret til at foregå i hovedkontorerne. Helt specielle geografiske forhold kunne dog tale for oprettelse af enkelte lokalkontorer. De fleste af embedslægeinstitutionerne er etableret i lejede lokaler, i visse tilfælde udlejet af amtskommunen. Det har været et klart sigte ved etableringen af institutionerne, at disse fik tættest mulig forbindelse til amtskommunernes forvaltninger. Institutionerne er udstyret med moderne kontorinventar (skrive- og fotokopimaskiner m.m.), undersøgelsesrum, mødelo-

19 kaier, håndbibliotek og laboratorieudstyr (mikroskoper m.m.). IV.1.2. Økonomi og personaleforhold. I finansåret 1984 er der under indenrigsministeriet ( 13.06) bevilget følgende udgifter til embedslægevæsenet: Embedslægeinstitutioner: 27,8 mill.kr. Grønland (løn til landslæge og forstanderinde): 0,4 mill.kr. Færøerne (landslæge m.m.): 0,6 mill.kr. I alt 28,8 mill.kr. Heraf udgør lønudgifter: Til efteruddannelse er afsat: 24,1 mill.kr. 0,4 mill.kr. Københavns kommunes bevilling i 1984 til stadslægeembedet udgør 3 mill.kr. (excl. udgifter til karantæneforanstaltninger). Det samlede sundhedsfagligt uddannede personale (excl. Københavns kommune) udgør: Embedslæger, lønr. 37: 54 Landslæge Grønland, lønr. 37: 1 Landslæge Færøerne, lønr. 37: 1 Forstanderinde Grønland, lønr. 31: 1 Embedslægeassistenter, overenskomstansatte (heltid): 6 Sygeplejersker, lønr. 22: 4 I alt 67 Udover de 6 heltids embedslægeassistentstillinger er der 3 12-timers assistentstillinger. I stadslægeembedet er ansat 1 stadslæge, 2 embedslæger og 1 inspektionssygeplejerske. Fordelingen af medicinalpersonalet på de enkelte institutioner fremgår af bilag L. Oversigten viser en nogenlunde li-

20 gelig dækning landet over. Der er til embedslægeinstitutionerne endvidere knyttet 15 heltidsansatte, kontoruddannede medarbejdere og deltidsansatte svarende til ca timer årligt. Det stigende antal administrative funktioner har øget behovet for kontorpersonale. Til flere institutioner er knyttet langtidsledige kontoruddannede. I korterevarende vikariater for embedslæger ansættes normalt alment praktiserende læger (ca timer årligt). IV.1.3. Den administrative og den faglige struktur. Embedslægerne hører i fagligt henseende under sundhedsstyrelsen ( 3 i embedslægeloven), men kan forelægge spørgsmål af miljømæssig art m.v. for miljøstyrelsen og spørgsmål af socialmedicinsk art for socialstyrelsen og sikringsstyrelsen ( 3 i embedslægebekendtgørelsen). Indenrigsministeriet har ansættelseskompetencen og det bevillingsmæssige ansvar for driften af embedslægevæsenet. Embedslægeinstitutionernes opgaver er i vidt omfang af tilsynsmæssig karakter på områder, hvor de gældende regler er fastlagt af andre myndigheder. Sundhedsstyrelsen har den endelige kompetence til at give embedslægerne konkrete tjenestebefalinger af lægefagligt indhold. I praksis udøves denne kompetence i et samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og ressortmyndighederne. Andre styrelser kan således rette direkte henvendelse til embedslægerne. I institutionerne er de ansatte embedslæger sideordnede. De vælger af deres midte en administrerende embedslæge, som forestår institutionens sekretariatsforretninger og påser, at institutionens opgaver varetages ( 2 i embedslægebekendtgørelsen). Embedslægerne fordeler opgaverne mellem sig. Fordelingen indberettes til sundhedsstyrelsen, der kan ændre heri. Hver embedslæge er ansvarlig for sit område. Da institutionerne blev etableret, var embedslægerne tilbøjelige til at lægge betydelig vægt på det geografiske kriterium ved fordelingen af arbejdsopgaverne. Hensynet til specialisering af arbejdsområderne er efterhånden trådt stærkere frem, fordi de enkelte embedslæger har specialiseret sig efter egne interesser og institutionernes behov. Nyansatte embedslæ-

21 ger savner de hidtidige kredslægers lokalkendskab, og har ofte i deres tidligere uddannelse påbegyndt en specialisering, som institutionerne kan få mest udbytte af ved arbejdsfordelingen. Ved behandlingen af de indsendte forslag til opgavefordeling er der lagt vægt på udvikling af specialiseringen, men samtidig anerkendes behovet for at oparbejde et lokalkendskab, især på områder som f.eks. tilsyn med institutioner, det retsmedicinske område og kontakterne med de primærkommunale forvaltninger. Underudvalgene vedrørende socialmedicin og hygiejne/miljø (jfr. omtalen i kap. V) har konstateret forskelle på, hvorledes de forskellige opgaver prioriteres og varetages i de forskellige embedslægeinstitutioner. Forskellene skyldes både varierende grader af ekspertise i de enkelte institutioner og den lokale efterspørgsel. Institutionerne opdeler typisk opgaverne i et socialmedicinsk arbejdsområde og et hygiejnisk/miljøhygiejnisk. Vedrører en sag et område, som er fordelt efter det geografiske kriterium, f.eks. en primærkommunal miljøsag, vil embedslægen efter behov konferere med den kollega, som er specialiseret i det miljøhygiejniske område. Specialiseringen er ikke trukket skarpere op, end at embedslæger, f.eks. under ferie, sygdom o.lign., kan fungere på andre områder i institutionen. De embedslæger, der er tilknyttet lokalkontorer, indgår også i den fagspecialiserede opdeling af opgaverne, enten ved at de deltager i arbejdet på hovedkontoret eller får tilsendt sager. Samtidig varetager de efter geografiske kriterier bestemte sager, som vedrører det til lokalkontoret knyttede geografiske område. Dispositioner foregår på den enkelte embedslæges eget ansvar. Eventuelle kompetenceproblemer søges derfor løst i et samarbejde embedslægerne imellem. Denne kompetencefordeling har ikke givet anledning til større problemer. Der er tradition for, at større og mere principielle sager drøftes på fællesmøder i institutionerne. Den administrerende embedslæge har ansvaret for institutionens sekretariatsopgaver - bevillinger, ansættelse af kontorfunktionærer, indberetninger til centrale bogholderifunktioner og materialeindkøb etc. Embedslægeinstitutionerne har

22 i stigende omfang overtaget de administrative funktioner, og uden at dette har givet anledning til væsentlige problemer. Kursusaktiviteterne og indgåelse af lejemål er dog fortsat anliggender, som varetages centralt. Den administrerende embedslæge skal også påse, at institutionernes opgaver varetages hensigtsmæssigt. Den administrerende embedslæge er ikke hermed tillagt et overordnet ansvar for de enkelte embedslægers udførelse af opgaverne. Der er ikke fastsat regler for valget af den administrerende embedslæge. Embedslægeassistenter og sygeplejersker, handler på den embedslæges ansvar som opgaven påhviler. Dette er udtrykkeligt nævnt i embedslægebekendtgørelsen ( 2) for så vidt angår embedslægeassistenter. Embedslægeassistentstillingerne er i første række oprettet som uddannelsesstillinger, men stillingerne er naturligvis også et ressourcemæssigt supplement til institutionerne på samme måde som sygeplejerskestillingerne. Sygeplejerskernes funktioner varierer afhængig af den embedslaegeinstitution, de er placeret i. Dette skyldes særligt geografiske forhold, sagsprioriteringen og den periode, sygeplejersken har været ansat i institutionen.. I begyndelsen var sygeplejerskernes opgaver af mere klinisk karakter, f.eks. funktioner i henhold til kønssygdomslovgivningen. Der er siden sket en udvikling således, at sygeplejerskerne også tager sig af institutionstilsyn, sundhedspædagogiske opgaver og planlægningsspørgsmål. Det praktiske arbejde tilrettelægges ofte i samarbejde med amtssundhedsplejerskerne. Kravene til sygeplejerskernes uddannelsesbaggrund er normalt 1 års uddannelse inden for sundhedsplejerskelinien på Danmarks Sygeplejehøjskole samt erfaring fra den primære sundhedstjeneste. Der er fra sygeplejerskernes side ønske om adgang til samfundsmedicinsk uddannelsesaktiviteter. Det er et almindeligt ønske hos embedslægeinstitutionerne, at der ansættes sygeplejersker. Embedslægeinstitutionerne har normalt en almindelig daglig kontortid mellem kl. 8 eller 9 til 16 eller 17. Embedslægerne har ikke nogen formaliseret vagtforpligtel-

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORENINGEN AF SPECIALLÆGER YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Den 4. juli 2001 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg stillede nogle spørgsmål mv.

Den 4. juli 2001 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg stillede nogle spørgsmål mv. Den 7. juli 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 8. februar 2000 af Arresthuset i Esbjerg. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om udtalelser mv. om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del Bilag 4 Offentligt Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen Pkt.nr. 16 Nye Veje Nye Måder - Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 259791 Indstilling: socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Dokumentnr. 5432/06 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG DANSKE FYSIOTERAPEUTER AFTALE MELLEM SYGESIKRINGENS

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Lemvig Kommune. Styrelsesvedtægt. for kommunale anliggender

Lemvig Kommune. Styrelsesvedtægt. for kommunale anliggender Lemvig Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale anliggender INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel I Kommunalbestyrelsen 4 Kapitel II Borgmesteren 4 Kapitel III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler for deres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2012 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2012 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling.

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling. Kendelse af 20. september 2002. 01-234.862 Klageren, der ikke havde nogen forsikringsteoretisk uddannelse, skulle gennemføre den teoretisk uddannelse til forsikringsmægler for at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Cirkulære nr. 0 af 21. december 2006 Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Efter 74 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, har regionsrådet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. A 01-09- 2008 Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. De har ved brev af 3. december 2006 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Styrelsesvedtægt 2015

TÅRNBY KOMMUNE Styrelsesvedtægt 2015 TÅRNBY KOMMUNE Styrelsesvedtægt 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 Kapitel I... 3 Kommunalbestyrelsen... 3 Kapitel II... 3 Borgmesteren... 3 Kapitel III... 4 Nedsættelse af udvalg og almindelige

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 47 Offentligt Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 29. juli 2014 (J.nr. 2014-0037795) Tiltrådt, at anmodning

Læs mere

Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2013

Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2013 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Årsberetning 2013 August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.... 3 AFSNIT I: Det Psykiatriske Patientklagenævn....4-5 1.1. Sammensætning 1.2. Kompentenceområder

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt.

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt. Side 1 af 8 Kendelse af 30. januar 2009 (J.nr. 2008-0017489) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh og

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014 2014-14 Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at først SKAT og siden Skatteankestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse Rammeaftalen fastlægger de overordnede rammer for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunerne. Det lokale samarbejde tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

Udbetaling Danmark og retssikkerhed

Udbetaling Danmark og retssikkerhed Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og retssikkerhed Resumé Det har været en afgørende præmis for etableringen af Udbetaling Danmark, at borgernes retssikkerhed

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56 (SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold:

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56 (SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold: Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 20. december 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26.

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere