Udviklingsarbejde - Projekt rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsarbejde - Projekt rapport"

Transkript

1 Udviklingsarbejde - Projekt rapport Indhold 1. Indledning Projektdesign Projektets overordnede spørgen Hvordan får vi noget at vide om det? Manifestering og ordning af data Analyseform Rapporterings form Succeskriterier Evaluering af projektet Trivselsmodel Analyse gennemgang med delkonklusioner Afrunding Forslag til interventionsmuligheder Kritik af undersøgelsesdesign Bilag: Interviewguide Div. arbejdspapirer udarbejdet i forløbet Opfølgningsbrev Dobbeltloop tavle Interview udskrift Analyseskemaer Tematisering En samlet forfølgelse af det biografiske (personelle): Forfølgelse af argumentationsfigurer Forfølgelse af positioner Forfølgelse af normativer Forfølgelse Modsætningspar Forfølgelse Institutionaliseret sprog

2 1. Indledning På enhver uddannelse, på ethvert hold, i enhver (social) sammenhæng foregår der processer, der har at gøre med de studerendes identiteter. Mennesker spejler sig i hinandens gøren og væren og finder derudfra et midlertidigt identitetsmæssigt ståsted i livet. Identitet skal forstås som et dynamisk begreb om det at finde sig selv. At finde ud af, hvem man er. Per Schultz Jørgensen (2002) 1 definerer identitet som overensstemmelse og stabilitet i et menneskes personlighed. Både i betydningen: oplevelse af sig selv og med hensyn til at være et socialt genkendeligt individ. Det vil sige, at identitet drejer sig om at skabe sammenhæng og kontinuitet i livet. For mennesket handler det om at kunne skabe og holde liv i en narrativ fortælling om sig selv på baggrund af oplevelser og begivenheder i den ydre verden (Jacobsen, 1998) 2. Og yderligere sørge for at blive genkendt i denne fortælling. Ordet subjektivering, vil vi bruge i det følgende om identitetsprocesser 3. Subjektivering skildrer processer, der hele tiden ændrer sig i takt med livet. De studerendes subjektive ståsted, set i forhold til medstuderende 4 og i forhold til undervisere, ændres derved fra det ene øjeblik til det næste, via en forhandling med de andre og med rummet den studerende er en del af(søndergaard, 2000) 5. En forhandling, der er betydende for deres position på holdet (mikroniveau) og i livet generelt(makroniveau). Hierarkiet i en given sammenhæng styres derved ud fra de positioner, der forhandles af de enkelte studerende. Hierarkiet er derfor også en dynamisk form, som ændres i takt med den studerendes subjektivering. Det er interessant at se på, hvorledes disse forhandlinger foregår. Dels gennem det at se på, hvordan en bestemt kategori indtages. Og dels gennem at se på hvordan en bestemt studerende positioneres til en bestemt kategori af andre gennem de medstuderendes konnotationer og gennem uddannelsens medkonstituerende processer. Det er interessant at se på hvilke rum, der skaber hvilke subjektiverings muligheder, og hvilke der ikke gør. Samt om indholdselementet det vi er sammen om har betydning for processerne. Disse overordnede forhandlinger tyder på, at nogle menneskers gøren har betydning for andre. Alt efter hvilke diskurser, der gør sig gældende i Læreruddannelsens rum, kan man hævde, at det ovenforstående kan have stor betydning for en studerendes hverdag. I praksis kan det betyde, at en studerende er meget afhængigt af, om uddannelsens involverede er konstituent for bestemte diskurser, som de har brug for at forhandle. Det 1 Jørgensen, Per Schultz & Kuschel, Rolf (2002): Socialpsykologi : en introduktion. 1. udgave, 1. oplag. Frydenlund. Kbh. 2 Jacobsen, Benny m.fl. (1998): Sociologi og modernitet, Forlaget Columbus, Ordet subjektivering vælger vi at bruge, da det signalerer vores forståelse af studerende som subjekter, der træder ind og ud af forskellige kategorier, som er kontaktbåret. 4 Vi bruger ordet medstuderende, dels for at signalere at det handler om en medlemskab af noget og dels for at signalere, at der ikke nødvendigvis er noget kammeratligt over det at være på samme hold. 5 Søndergaard, Dorte Marie (2000): Kønnet subjektivering. Dorte Marie Søndergaard introducerer Bronwyn Davis. I Kvinde, Køn & Forskning nr. 1. Dansk Psykologisk Forlag. København. 2

3 interessante er, hvordan de enkelte studerende gør studerende (McDermett, 1993) 6. Hvad det at gøre studerende, betyder for medstuderende. Om de i så fald begynder at gøre anderledes studerende på baggrund af den medstuderendes gøren. I disse handlingsbilleder fremkommer informanter, som viser vej i forhold til de enkeltes subjektiveringer og de kulturer de er en del af. Disse informanter er tegn, som de studerende gør brug af i processen. Det har vist sig, at der er et vist frafald af studerende på alle årgange. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på dette frafald. Faktorer som mere eller mindre bliver opfanget og opsamlet af læreruddannelsens administration. Faktorer der i nogle tilfælde kan opfanges og i andre tilfælde er sværere håndgribelige. Alt efter hvilken optik vi vælger at anskue problematikken ud fra, ser vi faktorer der udløser frafaldet. Vi mener at vi med vores optik kan opfange noget af særlig væsentlig karakter. Vi ønsker at skabe billeder der kan synliggøre de processer, de studerendes subjektivering udgør og som kan være retningsgivende i forhold til organisationens arbejde med de studerendes trivsel. For at kunne fortælle om dette på en brugbar, teoretisk og analytisk måde, tages der udgangspunkt i et stamhold. Hensigten med dette er at fundere teorier i praktiske eksempler for på den måde at synliggøre de eksakte elementer, der kan give en brugbar tilgang til resultatet. Analysen bearbejder uddannelsens handlingsrum i et anderledes analytisk perspektiv for på den måde at skabe en ny tilgang og form, som vi kan bruge disse teoretiske forståelser gennem i dagligdagens refleksioner. Langt de fleste af forståelserne, der ligger til grund for dette projekt, kan tages og bruges i refleksiv sammenhæng. Med udgangspunkt i den poststrukturalistiske tænkning, anvendes diskursbegrebet til fremstilling af uddannelsesvirkelighedens givne regler. Der er i analysen valgt en diskurspsykologisk tilgang til emnet, eftersom man på den måde har mulighed for at dykke ned i hverdagens handlinger og interaktioner i uddannelseslivet (Staunæs, 2004) 7. Ligeledes trækker vi på elementer fra det antropologiske metodeapparat og aktionsforskning. Derved fastholdes fokus i den vedrørende del både for studerende og uddannelsens andre involverede parter. Det er vores klare hensigt, at vi ønsker dels at berøre og danne grobund for refleksion for den lille gruppe af studerende, der deltager, men vi ønsker ligeledes at skabe en synlighed omkring et vigtigt område, således at de parter i Læreruddannelsens organisering, der har med det at gøre, kan rette deres handlingsrum og reflekterethed mod praksisproblemstillingen gennem andre øjne. Følgende er derved problemstillingen vi arbejder ud fra: Hvilke processer er de studerende en del af og hvilken betydning har det for deres trivsel? 6 McDermott, R.P. (1996): Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I Højholt, C. & G. Witt (red): Skolelivets socialpsykologi. Unge Pædagoger. København. 7 Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur. 3

4 2. Projektdesign Af det følgende vil fremgå, hvilke overvejelser vi har gjort os i designet af vores udviklingsprojekt. Projektets overordnede spørgen Hvordan får vi noget at vide om det? Empirisk undersøgelse Manifestering og ordning af data Analyseform Rapporterings form Succeskriterier Evaluering 2.1 Projektets overordnede spørgen Vores intention har været at formulere nogle kulturanalytiske, konstruktionistiske projektspørgsmål, der har til hensigt at bevæge sig rundt om undersøgelsesgenstanden frem for afklare genstandens problemfelt eller at svare på det. Følgende spørgsmål er fremkommet: Hvordan konstrueres kategorien lærerstuderende på Læreruddannelsen i Århus? Hvordan kommer kategorien til eksistens i denne institution? Gennem hvilke rum skabes hvilke subjektiveringsmuligheder? Hvordan konstrueres den passende studerende og underviser? Hvor ligger grænserne omkring de studerendes figurer, og hvilke markeringer bliver grænserne effektureret igennem? Hvad er passende og upassende (normen)? Hvad fungerer henholdsvis inkluderende og ekskluderende? Og I forhold til hvem? Hvordan interagerer konstruktionen af studerende med andre signifikante konstruktioner i det her tilfælde ledelse, underviser, praktiker, teoretiker, rigtig studerende, menneskelighed og andre af den form for kernekategorier, som institutionsdiskursen bevægede sig omkring? Hvordan mødes og anvendes den form for diskursive tilbud af konkrete individer i institutionen hvordan varierer måderne at møde dem på med de tegn på kroppen, der henviser disse individer til at forstå sig selv og at blive spejlet af andre indenfor særlige socio-kulturelle kategorier: alder, køn, etnicitet, - men også andre kategorier som ikke nødvendigvis kan læses i kropstegn, nemlig uddannelsesbaggrund, netværk, position i institutionen? Hvordan forhandles de tilbud enten direkte eller indirekte gennem folks ikke reflekterede måder at handle på, at gå med eller mod eller udenom konstruktionerne på? 2.2 Hvordan får vi noget at vide om det? Afsøgning af feltet. Vi har afsøgt feltet og har fundet at det er en stor afsøgning, idet flere kategorier for undersøgelsen har kunnet være i spil. Følgende er en opremsning af kategorier, vi kunne gå efter i litteratursøgningsstudiet: 4

5 Læreruddannelse Uddannelse Diskursive analyser generelt og specifikt i uddannelsessammenhæng (herunder specifikt indenfor elementer i Læreruddannelses sammenhæng) Teori-praksis feltet Deltagerbaserede/-orienterede undersøgelser AI i Læreruddannelses sammenhæng Frafald i læreruddannelsen Det har vist sig, at flere udviklingsprojekter er lavet både internt og eksternt omkring flere af kategorierne. Nogle felter er mere omfattede behandlet end andre. Fx er et felt som teori-praksis feltet behandlet meget omfattende, dog ud fra mere realistiske tilgange til feltet, hvor man har ønsket svar på helt specifikke spørgsmål som hvordan er sammenspillet mellem teori og praksis? Hvilke elementer styrker et kontra dette felt i uddannelsessammenhæng? Samt mere specifikke undersøgelser af, hvordan en speciel model/teori kan bruges i en specifik sammenhæng. Internt på ÅLS har vi fundet undersøgelser der specifik undersøger og arbejder med flere forhold som bevæger sig ind i vores felt. Undersøgelse omkring det faktiske frafald og frafaldsårsager ud fra en evaluerende tilgang og med et evaluerende perspektiv for øje. Udviklingsprojekt omkring narrativitet og fortælling i opstart på 1. semester. Hvor fokus er på hvad der sker i de undervisningsmæssige sammenhænge, hvor tema og teori handler om fortælling og narrativitet. Gurli Bjørn Iversen, Lektor, underviser i dansk, har skrevet Ph.d. omkring vidensdannelse i diplomuddannelsesregi (Subjektivitet, jobrelatering og akademisk skrivning: om videnskabelse på den pædagogiske diplomuddannelse), hvor hendes metode apparat trækker på den diskursive tilgang, hvor fokus faldt på samspillet mellem teori og praksis og derud af udvikling af praksisteorier indenfor livsbanebegrebet. Der findes andre interessante undersøgelser, der bevæger sig tæt på feltet som vi opererer i, dog mere metodisk krydser de ind i feltet, og er derfor heller ikke direkte sidestillet med vores projekt. Bl.a. en ph.d. afhandling af Hanne Møller: Diskursiv praksis i læreruddannelsen: en empirisk undersøgelse af bacheloropgavens positioner og udsigelse. Hun undersøger læreruddannelsens aktørbårede læringssrum for diskurser med henblik på tilgængelige subjektpositioner. Hendes vinkling og tematisering er akademisering af uddannelsen og vælger derfor at gå efter (akademiserende) sproghandling og forhandlinger af disse fx i de studerendes opgaveskrivning og i undervisernes læsning af opgaver. Belysningen sætter fokus på de to modsatrettede veje uddannelsesrummet etablerer idet de studerende skal forvalte en kommende professionsrettethed og samtidig afkræves akademiske sproghandlinger. Vi har ikke kunnet finde undersøgelser der defineres som deltagerbaserede, som har sammen ønske som os; at fortælle de studerendes fortælling. Heller ikke den specifikke metodiske tilgang i AI og interventions perspektivet har været at finde i udviklingsprojekter eller undersøgelser. Der har tegnet sig et billede af, at undersøgelser har søgt mere afklarende ind i feltet, med et mål om at kunne give svar. 5

6 2.3 Empirisk undersøgelse For at kunne indfange de nødvendige data, så vi får adgang til at foretage den type analyse, der gør, at vi kan besvare vores projektspørgsmål, har vi foretaget nogle valg på det metodiske felt. Vi mener bedst at kunne indfange de studerendes forståelser og udfordrer dem gennem interviews, derved har vi truffet et valg om ikke at overeksponerer vores projekt og holde os til interviews. Sideløbende har vi etableret et 5 ugers arbejde med vores samarbejdsparter de studerende aktører, som handler om at føre logbog over arbejdet i spændingsfeltet teori og praksis. Helt konkret i forløbet: forberedelse til praktik(praktikseminar) praktik efterbehandling af praktik(praktikseminar). Der er til dette udarbejdet en logbogsskema, som den personlige logbog skal føres ind i. Der vil derfor også være variation mellem hvor meget de tre studerende har anført i deres logbog. Det er gjort på baggrund af overvejelser omkring, hvordan vi kan opfange deres forståelser af hvad der er vigtigt for at bliver godkendt og læst i det at gøre rigtig studerende. I dette arbejde håber vi der tegnes et billede af elementer og kategorier der guider os hen mod de rum, som virker i den ene eller anden retning i uddannelsen. Så dette bruges ikke direkte til empiri, der skal analyseres på, men som retningsgiver ift. interviewguidens bevægelse i de interviews der laves. Interviews, hvor mange, med hvem, på hvilke måder, hvem skal interviewe, hvor henne.? Igen har vi valgt at begrænse til en start. Vi ser fasen med interviews som en dynamisk fase, hvor vi ikke forinden kan fastsætte nøjagtigt hvor mange. Så til en start har vi defineret første fase i empiriindsamlingen til udgør 3 interviews med de aktører som laver logbogsarbejdet. Evt. 2-3 yderligere interviews med andre aktører. Og et fokusgruppe interviews. Fokusgruppeinterviewet bruges som en krydsaktion, i forhold til at lade de studerende udfordrer hinanden på deres forståelser. På den måde ønsker vi jf. evalueringsdesignet, at krydstjekke, hvordan de allerede indsamlede forståelser kommer i spil i en anden kontekstuel sammenhæng. Interviewguiden for begge interviews er en åben, semistruktureret tilgang, der dels ønsker at spørge til de kategorier, potentielle udviklingsrum udgør, men samtidig holde en åben linje, således at det der rør sig hos den studerende bliver opfanget. Vi opererer derfor med en AI inspireret narrativt opfordrende spørge teknik. Ved kvalitative metoder arbejdes der med at beskrive, forstå, forklare og definere fænomenet ud fra den udforskedes forståelse. Ligeledes arbejdes der i den forstående og handlingsrettede forskningstype, med en orientering mod at provokere den udforskede som aktivt handlende subjekt. Dette sker primært via fokusgruppeinterviewet, men også i de enkelte interviews og i de skriftlige indsamlinger. Den semistrukturerede dataindsamling er karakteriseret af at variere fra åbne spørgsmål til dialog, hvorved der arbejdes med den hermeneutiske dialektik på flere forståelsesniveauer (Launsø og Rieper, 1995) 8. Vores interviews tager form af en samtale af semistruktureret art, med fokus rettet mod den interviewedes livsverden. Man kan diskutere hvorledes interviewet skal kaldes standardiseret eller et samtaleinterview (Mehlbye, Rieper og 8 Launsø, Laila og Rieper, Olaf (1995): Forskning om og med mennesker. 6

7 Togeby, 1993) 9. Vi mener, at det er en kombination af de to, eftersom at vi nærmer os en samtale situation, idet vi ønsker at få øget indsigt og mulighed for dyberegående fortolkning via ikke alt for på forhånd definerede spørgsmål. Dog har vi på forhånd udarbejdet en interviewguide indeholdende åbne spørgsmål, der har til hensigt at åbne op for de rette temaer og på samme måde trække alle gennem de samme temaer i samme rækkefølge. På denne måde sikrer vi os en forholdsvis ensartet struktur i samtalen, der skaber systematik i dataindsamlingen. Da vi har valgt denne form for interviews, medfølger det, at intervieweren må være sensitiv overfor de interviewede. Fordelen ved denne form for interview er at intervieweren kan kredse rundt om et bestemt interesseområde, stille uddybende spørgsmål, og derved afdække den udforskede på flere niveauer. Intervieweren kan spørge videre ind til det interessante, samt til de ting, den interviewede gerne vil fortælle og ytre sig om indenfor det område, der har med kategorierne at gøre. 2.4 Manifestering og ordning af data. De kvalitative metoder bygger på den postmoderne tænkning. Der fokuseres på de indbyrdes forhold i et interview; den sociale virkelighedskonstruktion, det interaktionelle, det sproglige, fortælling og diskurs (Kvale, 1997) 10. Vi ser på de konstruktioner og forståelser, der skabes i interviewet. Vi er interesserede i de udsagn, der fremkommer, for at finde de narrativer, der viser os, hvorledes den sociale virkelighed forhandles og fortolkes af den interviewede. Disse er nemlig interessante i den større sammenhæng; at se på de studerendes forhold, idet vi ser forskellighed i arbejdsgange, mangfoldighed af betydninger og forskellige værdier. Vores fundament hviler på en postmoderne forståelse, hvor ord som poststrukturalistisk, hermeneutisk, fænomenologisk og dialektisk tænkning er i fokus. Disse tænkninger åbner i deres empiriske anvendelsesform mulige pointer i forhold til sociale praksisser og kulturelle mønstre, fx som refleksions- og analyseredskab. Det er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Phillips, 1999) 11. I det følgende vil vi gøre rede for nogle af de filosofiske tanker, der ligger i en postmoderne tænkning, samt de analyseformer dette medfører. Vores indsamlede empiri skal fremstå som grundlag for den videre analyse. Der skal herved ske en analyse og fortolkning af det indsamlede, for videre at kunne tegne et billede af med den helt præcise viden, interessante gentagelser, begreber og forståelser, der kan danne en skitse af en samlet gruppe. Dermed må vi som udforskere i gang med en fortolkning af vores interviews. Hele processen forgår jf. Kvale (1997) på følgende måde: 1. Livsverdenen beskrives (af udforsker). 2. Nye sammenhænge opdages (af udforsker). 3. Fortolkning af sig selv og diskussion (af udforskede). 4. Fortolkning alene (af udforsker) 5. Sammenfatning af den interviewedes livsverden (af udforsker). 9 Mehlbye, Jill; Rieper, Olaf og Togeby, Mikael (1993): Håndbog i evaluering: metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. AKF: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. København. 10 Kvale, Steinar (1997): Interview. Hans Reitzels Forlag. København. 11 Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur. Frederiksberg. 7

8 Vi går helt konkret til materialet via en tematiserings-/kondenseringsproces, hvor vi gennem de ovenfor omtalte dannede mønstre og strukturer kan udlede forskellige forståelser. Inspireret af Staunæs (2004) 12 har vi etableret et analyseredskab, i Staunæs terminologi; processmatrix, der er en måde at ordne, systematisere og tolke et materiale. Redskabet har den egenskab at kunne ordne og guide ved hjælp af det mønster, der opstår i læsningen af det empiriske materiale. Det skal skabe stabilitet og struktur i materialet uden dog at virke fikserende, unuanceret og entydigt. Redskabet er skabt ud fra modsætningspar, der indeholder de aspekter, indenfor hvilke opgavens fokus ligger. Idet arbejdsmetoden har været med udgangspunkt i det auditive, har det ligeledes været en hjælp til at fastholde de interessante og modsætningsfyldte aspekter ved de gentagne gennemlytninger. Arbejdsgangen har været at gennemse observationsoptegnelser og aflytte interviewene igennem x antal gange, for derefter at lave løbende oversigter over, hvad de indeholder emnemæssigt, diskursivt og analytisk. Ved de videre gennemlytninger er analyseredskabet brugt til at angive, hvor der har været noget særligt interessant for dermed at beskrive, hvordan det fremstod interessant. Ud fra disse beskrivelser, mønstre og struktureringer er der blevet udvalgt mindre afsnit til udskrivning. Udskriftstykkerne udgør kun en del af det materiale, der er blevet viderebearbejdet. Den ovenstående skitsering af en bearbejdningsmetode går ud på at udfordre materialet ved at stille spørgsmål til det. Analyseredskabet er kun en ramme, et analytisk greb, et udredningsredskab til forståelse og bestemmelse af de bidrag, brud, bevægelser og forandringer, der bliver til i interaktion og kommunikation i virkeligheden. 2.5 Analyseform De anvendte analysestrategier er guidet af metaoptikken. Staunæs skriver: At arbejde gennem en metateoretisk optik er én måde at tæmme hverdagstænkningens uspecificerede fordomme, der kan forplumre projektet (Staunæs, 2004, p.82). Meningen med at arbejde strategisk gennem en metateoretisk optik er derved at forsøge at frigøre sig fra holdningsprægede opfattelser af, hvad en god skole er, den rigtige konstruktion af køn eller en klasses sande gruppefortælling. Analysen skal bære præg af, at arbejdet har gjort nytte af forforståelsen strategisk frem for induktivt. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at idet der ikke findes nogen prædiskursiv tilgang til tingene (Butler 1995) 13, kan man lige så godt træde skridtet fuldt ud, så det ikke bare bliver taget højde for, men ligeledes benyttes. Det vigtigste er, at materialet får lov at tale (Staunæs 2004). Et af analyseredskaberne er som sagt inspireret af Staunæs processmatrix, der kan hjælpe på vej i forhold til sprogets begrænsninger. Redskabet arbejder ud fra modpolsprincippet, hvor strategien er først at lede efter konstitueringer i materialet, der virker fikserende på konstruktioner - for derefter at lede efter brud. Det kunne eksempelvis være at se på, hvordan subjektiviteter gøres eller udleves i fortællingerne. Man kan i dette 12 Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur. 13 Butler, Judith (1997): The Psychic Life of Power. Teories in Subjektion. Stanford University Press. Standford. 8

9 se, hvordan bestemte tegn samles omkring centre og genkendes som bestemte forankringspunkter. Disse centre er levende størrelser. I materialet ledes der efter italesættelser som indikerer normativitet og positioneringer, så som man gør( ), det er( ) den slags( ), typer eller nogen som( ) etc. På den måde bliver man fritaget for at se efter de overordnede kategorier, hvilket letter arbejdet. I vores afsøgningsproces er vi inspirerede af den poststrukturalistiske forståelse, som leder hen mod en diskurspsykologi, der hører under det subjektvidenskabelige paradigme. Forståelsen, som er overført til diskurspsykologien, hvilken vi er inspireret af, omhandler sprogets betydning og udspringer af den strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofi. Strukturalisten Saussure (1991) 14 mente, at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrært. Vi forbinder pr. definition bestemte tegn med bestemte referencer. Ifølge Saussure antager de forskellige tegn deres specifikke værdi gennem forskellen til andre tegn (fx mand, kvinde, barn). Disse tegn er spændt ud i et netværk af strukturer deraf strukturalisme. Vores adgang til virkeligheden går gennem sproget. Sproget er repræsentant for virkeligheden, og er på samme tid med til at skabe den. Den fysiske verden findes, men den får kun betydning for os, hvis vi forholder os til den gennem en diskursiv praksis (Jørgensen og Phillips, 1999) 15. Der foregår kampe på diskursive niveauer, dermed skabes der mulighed for forandring. Diskursen kan reproducere virkeligheden og ændre den, idet denne forandring sker både i diskursen og i den sociale virkelighed. Sproget ses i den forbindelse også som kropssprog. Diskursanalysen, som var diskurspsykologernes metodeanvendelse, fokuserer på relationerne mellem individ og gruppe på den ene side og samfundsmæssige strukturer og processer på den anden. Filosofisk bygger diskurspsykologien på en ikke-eksistentiel forståelse. Diskurspsykologi er en løs afgrænsning, som det fx ses i "Diskursanalyse som Teori og Metode" (1999), hvor det defineres forholdsvist bredt. Feltet diskurspsykologien kaldes ofte "socialkonstruktionisme" eller "social constructionism", fordi der er en anden retning, der traditionelt bliver kaldt konstruktivisme; Piagets (udviklings-)psykologi. Gergen er teoretikeren, som har indført skellet mellem konstruk-tivisme og konstruk-tionisme, derfor er denne opgaves forståelser selvfølgelig knyttet an til hans udlægning af socialkonstruktionisme Bachelor Gruppe A indenfor diskurspsykologien og de forståelser, der ligger heri (Gergen, 1997) 16. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2006) Active Participation of Ethnic I vores fortolkning er vi inspireret af hermeneutikkens metoder. Ud fra hermeneutikken er det Minority meningsfortolkning, Youth Society. der København: er det centrale ministeriet tema. for Begreber Flygtninge, som Indvandrere samtale og tekst har en central Integration. rolle, og der lægges vægt på interviewerens forforståelse af det, der analyseres den fortællendes plot jf. Pokinghorns 17 narrative teori - i dette tilfælde den studerendes 14 activities Saussure(1991): and positive Signs, youth Systems, development: and an Arbitrariness. investigation of In the DAVID influences HOLDCROFT: of (Modern. European Philosophy). Cambridge University Press. 15 communities and family. Adolescence, Vol. 40 (nr. 157), Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur. Frederiksberg. 16 Om BFAU (2008, 26. Maj). Om BFAU. 1 afsnit. København: Ministeriet for Flygtninge, Gergen, Kenneth (1997): Realities and Relationships- Soundings in Social Construction. Harvard Indvandrere Universety og Integration. Press. Lokaliseret Morrissey, K.M. & Werner-Wilson, R.J. (2005). The relationship between out-of-school Polkinghorn, D.E. (1995): Narrative configuration in qualitative analysis. J.A. Hatch & R. Wisniewski. Life history and narrative. London: The Falmer Press. Roy, O. (2004). Den globaliserede islam. Forlaget Vandkunsten. Schmidt, G. (2002). Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere et integrations perspektiv. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 9

10 baggrundsfortælling og bevæg grund for at søge ind på uddannelsen. På den måde har hermeneutikken den force, at den har legitimeret, det den kan, at fortolke meningssammenhænge. Et interview er en samtale om den menneskelige livsverden, hvor udsagnene er transformeret til den tekst, der skal fortolkes (Kvale, 1997) 18. Hermeneutikkens fortolkningsredskab er den hermeneutiske cirkel, det at der fortolkes gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens store dele. I princippet er denne proces uendelig, men i praksis stopper den, idet man finder en mening, der er gyldig (Kvale, 1997). Den kontinuerlige proces arbejder hele tiden frem og tilbage i spændingsfeltet mellem del og helhed. Ofte begynder processen via uklare og intuitive forståelser, som hurtigt via denne arbejdsgang sættes i nye relationer, hvorved det giver mening. Man leder efter temaers betydning, der danner mønstre af uimodsigelig karakter. Disse må prøves af i sammenligning med helhedsforståelserne. Dialektikkens modsætningssøgning spiller dog også ind, idet vi finder det yderst interessant at se på den studerendes modsigende opfattelser i processen. I yderste konsekvens er det vigtigste, at intervieweren holder sig til det reale indhold i sin søgning, da det drejer sig om at afsøge og udvide den interviewedes udsagns autonomi. Man er så nær på den interviewede, at der hele tiden er mulighed for at sætte en refleksionsproces i gang, hvilket vi jo er meget interesserede i i denne sammenhæng. Som vi har redegjort for tidligere, er vi interesserede i at belyse ting, der fremtræder, og hvorledes det fremtræder. Vi vil gerne udforske de studerendes perspektiver på verden. Vi vil gerne overskride de umiddelbart oplevede betydninger med henblik på at gøre det usynlige synligt via refleksionsprocessen. Dette er en del af den fænomenologiske filosofi. Ifølge Merleau-Ponty 19 drejer det sig om at beskrive det givne så præcist som muligt. Herved opnås en objektivitet overfor de undersøgte fænomener. (Kvale, 1997). Man leder efter det, der forbliver konstant under variationer, hvorved man finder de fænomener der er fremtrædende. I det foregående har vi prøvet at fremhæve nogle af de pointer vi mener, vi kan benytte indenfor analysen af vores projekt. Flere steder træder de fremhævede filosofier ind over hinanden. Andre steder adskiller de sig, hvorved vi oplever deres berettigelse. Se bilag for arbejdspapiret til analysefasen. 2.6 Rapporterings form Vi ønsker at afrapporterer via flere kanaler. Primært via det at tegne et billede af de narrativer der tegner lærerstuderendes fortællinger. Dette kan gøres gennem mundtlig formidling og gennem skriftlig formidling som rapport og artikler. Vores intention er, at være konkrete i formidlingen og dermed anbefalingerne. Vi ønsker at komme med et bud på en samtale manual, som kan danne grobund for en AI-inspireret synergibåret dialogform til vejledning af undervisere, som skal udføre de studiesamtaler som er blevet implementeret i løbet af projektets gennemførelse. Sekundært vil vi bruge dette i vores undervisning praksisforberedende aktiviteter, som danner grunden for arbejdet med praktikken. 18 Kvale, Steinar (1997): Interview. Hans Reitzels Forlag. København. 19 Merleau-Ponty (1962): Phenomenology of Perception: An Introduction, Routeledge. 10

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere