Udviklingsarbejde - Projekt rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsarbejde - Projekt rapport"

Transkript

1 Udviklingsarbejde - Projekt rapport Indhold 1. Indledning Projektdesign Projektets overordnede spørgen Hvordan får vi noget at vide om det? Manifestering og ordning af data Analyseform Rapporterings form Succeskriterier Evaluering af projektet Trivselsmodel Analyse gennemgang med delkonklusioner Afrunding Forslag til interventionsmuligheder Kritik af undersøgelsesdesign Bilag: Interviewguide Div. arbejdspapirer udarbejdet i forløbet Opfølgningsbrev Dobbeltloop tavle Interview udskrift Analyseskemaer Tematisering En samlet forfølgelse af det biografiske (personelle): Forfølgelse af argumentationsfigurer Forfølgelse af positioner Forfølgelse af normativer Forfølgelse Modsætningspar Forfølgelse Institutionaliseret sprog

2 1. Indledning På enhver uddannelse, på ethvert hold, i enhver (social) sammenhæng foregår der processer, der har at gøre med de studerendes identiteter. Mennesker spejler sig i hinandens gøren og væren og finder derudfra et midlertidigt identitetsmæssigt ståsted i livet. Identitet skal forstås som et dynamisk begreb om det at finde sig selv. At finde ud af, hvem man er. Per Schultz Jørgensen (2002) 1 definerer identitet som overensstemmelse og stabilitet i et menneskes personlighed. Både i betydningen: oplevelse af sig selv og med hensyn til at være et socialt genkendeligt individ. Det vil sige, at identitet drejer sig om at skabe sammenhæng og kontinuitet i livet. For mennesket handler det om at kunne skabe og holde liv i en narrativ fortælling om sig selv på baggrund af oplevelser og begivenheder i den ydre verden (Jacobsen, 1998) 2. Og yderligere sørge for at blive genkendt i denne fortælling. Ordet subjektivering, vil vi bruge i det følgende om identitetsprocesser 3. Subjektivering skildrer processer, der hele tiden ændrer sig i takt med livet. De studerendes subjektive ståsted, set i forhold til medstuderende 4 og i forhold til undervisere, ændres derved fra det ene øjeblik til det næste, via en forhandling med de andre og med rummet den studerende er en del af(søndergaard, 2000) 5. En forhandling, der er betydende for deres position på holdet (mikroniveau) og i livet generelt(makroniveau). Hierarkiet i en given sammenhæng styres derved ud fra de positioner, der forhandles af de enkelte studerende. Hierarkiet er derfor også en dynamisk form, som ændres i takt med den studerendes subjektivering. Det er interessant at se på, hvorledes disse forhandlinger foregår. Dels gennem det at se på, hvordan en bestemt kategori indtages. Og dels gennem at se på hvordan en bestemt studerende positioneres til en bestemt kategori af andre gennem de medstuderendes konnotationer og gennem uddannelsens medkonstituerende processer. Det er interessant at se på hvilke rum, der skaber hvilke subjektiverings muligheder, og hvilke der ikke gør. Samt om indholdselementet det vi er sammen om har betydning for processerne. Disse overordnede forhandlinger tyder på, at nogle menneskers gøren har betydning for andre. Alt efter hvilke diskurser, der gør sig gældende i Læreruddannelsens rum, kan man hævde, at det ovenforstående kan have stor betydning for en studerendes hverdag. I praksis kan det betyde, at en studerende er meget afhængigt af, om uddannelsens involverede er konstituent for bestemte diskurser, som de har brug for at forhandle. Det 1 Jørgensen, Per Schultz & Kuschel, Rolf (2002): Socialpsykologi : en introduktion. 1. udgave, 1. oplag. Frydenlund. Kbh. 2 Jacobsen, Benny m.fl. (1998): Sociologi og modernitet, Forlaget Columbus, Ordet subjektivering vælger vi at bruge, da det signalerer vores forståelse af studerende som subjekter, der træder ind og ud af forskellige kategorier, som er kontaktbåret. 4 Vi bruger ordet medstuderende, dels for at signalere at det handler om en medlemskab af noget og dels for at signalere, at der ikke nødvendigvis er noget kammeratligt over det at være på samme hold. 5 Søndergaard, Dorte Marie (2000): Kønnet subjektivering. Dorte Marie Søndergaard introducerer Bronwyn Davis. I Kvinde, Køn & Forskning nr. 1. Dansk Psykologisk Forlag. København. 2

3 interessante er, hvordan de enkelte studerende gør studerende (McDermett, 1993) 6. Hvad det at gøre studerende, betyder for medstuderende. Om de i så fald begynder at gøre anderledes studerende på baggrund af den medstuderendes gøren. I disse handlingsbilleder fremkommer informanter, som viser vej i forhold til de enkeltes subjektiveringer og de kulturer de er en del af. Disse informanter er tegn, som de studerende gør brug af i processen. Det har vist sig, at der er et vist frafald af studerende på alle årgange. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på dette frafald. Faktorer som mere eller mindre bliver opfanget og opsamlet af læreruddannelsens administration. Faktorer der i nogle tilfælde kan opfanges og i andre tilfælde er sværere håndgribelige. Alt efter hvilken optik vi vælger at anskue problematikken ud fra, ser vi faktorer der udløser frafaldet. Vi mener at vi med vores optik kan opfange noget af særlig væsentlig karakter. Vi ønsker at skabe billeder der kan synliggøre de processer, de studerendes subjektivering udgør og som kan være retningsgivende i forhold til organisationens arbejde med de studerendes trivsel. For at kunne fortælle om dette på en brugbar, teoretisk og analytisk måde, tages der udgangspunkt i et stamhold. Hensigten med dette er at fundere teorier i praktiske eksempler for på den måde at synliggøre de eksakte elementer, der kan give en brugbar tilgang til resultatet. Analysen bearbejder uddannelsens handlingsrum i et anderledes analytisk perspektiv for på den måde at skabe en ny tilgang og form, som vi kan bruge disse teoretiske forståelser gennem i dagligdagens refleksioner. Langt de fleste af forståelserne, der ligger til grund for dette projekt, kan tages og bruges i refleksiv sammenhæng. Med udgangspunkt i den poststrukturalistiske tænkning, anvendes diskursbegrebet til fremstilling af uddannelsesvirkelighedens givne regler. Der er i analysen valgt en diskurspsykologisk tilgang til emnet, eftersom man på den måde har mulighed for at dykke ned i hverdagens handlinger og interaktioner i uddannelseslivet (Staunæs, 2004) 7. Ligeledes trækker vi på elementer fra det antropologiske metodeapparat og aktionsforskning. Derved fastholdes fokus i den vedrørende del både for studerende og uddannelsens andre involverede parter. Det er vores klare hensigt, at vi ønsker dels at berøre og danne grobund for refleksion for den lille gruppe af studerende, der deltager, men vi ønsker ligeledes at skabe en synlighed omkring et vigtigt område, således at de parter i Læreruddannelsens organisering, der har med det at gøre, kan rette deres handlingsrum og reflekterethed mod praksisproblemstillingen gennem andre øjne. Følgende er derved problemstillingen vi arbejder ud fra: Hvilke processer er de studerende en del af og hvilken betydning har det for deres trivsel? 6 McDermott, R.P. (1996): Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I Højholt, C. & G. Witt (red): Skolelivets socialpsykologi. Unge Pædagoger. København. 7 Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur. 3

4 2. Projektdesign Af det følgende vil fremgå, hvilke overvejelser vi har gjort os i designet af vores udviklingsprojekt. Projektets overordnede spørgen Hvordan får vi noget at vide om det? Empirisk undersøgelse Manifestering og ordning af data Analyseform Rapporterings form Succeskriterier Evaluering 2.1 Projektets overordnede spørgen Vores intention har været at formulere nogle kulturanalytiske, konstruktionistiske projektspørgsmål, der har til hensigt at bevæge sig rundt om undersøgelsesgenstanden frem for afklare genstandens problemfelt eller at svare på det. Følgende spørgsmål er fremkommet: Hvordan konstrueres kategorien lærerstuderende på Læreruddannelsen i Århus? Hvordan kommer kategorien til eksistens i denne institution? Gennem hvilke rum skabes hvilke subjektiveringsmuligheder? Hvordan konstrueres den passende studerende og underviser? Hvor ligger grænserne omkring de studerendes figurer, og hvilke markeringer bliver grænserne effektureret igennem? Hvad er passende og upassende (normen)? Hvad fungerer henholdsvis inkluderende og ekskluderende? Og I forhold til hvem? Hvordan interagerer konstruktionen af studerende med andre signifikante konstruktioner i det her tilfælde ledelse, underviser, praktiker, teoretiker, rigtig studerende, menneskelighed og andre af den form for kernekategorier, som institutionsdiskursen bevægede sig omkring? Hvordan mødes og anvendes den form for diskursive tilbud af konkrete individer i institutionen hvordan varierer måderne at møde dem på med de tegn på kroppen, der henviser disse individer til at forstå sig selv og at blive spejlet af andre indenfor særlige socio-kulturelle kategorier: alder, køn, etnicitet, - men også andre kategorier som ikke nødvendigvis kan læses i kropstegn, nemlig uddannelsesbaggrund, netværk, position i institutionen? Hvordan forhandles de tilbud enten direkte eller indirekte gennem folks ikke reflekterede måder at handle på, at gå med eller mod eller udenom konstruktionerne på? 2.2 Hvordan får vi noget at vide om det? Afsøgning af feltet. Vi har afsøgt feltet og har fundet at det er en stor afsøgning, idet flere kategorier for undersøgelsen har kunnet være i spil. Følgende er en opremsning af kategorier, vi kunne gå efter i litteratursøgningsstudiet: 4

5 Læreruddannelse Uddannelse Diskursive analyser generelt og specifikt i uddannelsessammenhæng (herunder specifikt indenfor elementer i Læreruddannelses sammenhæng) Teori-praksis feltet Deltagerbaserede/-orienterede undersøgelser AI i Læreruddannelses sammenhæng Frafald i læreruddannelsen Det har vist sig, at flere udviklingsprojekter er lavet både internt og eksternt omkring flere af kategorierne. Nogle felter er mere omfattede behandlet end andre. Fx er et felt som teori-praksis feltet behandlet meget omfattende, dog ud fra mere realistiske tilgange til feltet, hvor man har ønsket svar på helt specifikke spørgsmål som hvordan er sammenspillet mellem teori og praksis? Hvilke elementer styrker et kontra dette felt i uddannelsessammenhæng? Samt mere specifikke undersøgelser af, hvordan en speciel model/teori kan bruges i en specifik sammenhæng. Internt på ÅLS har vi fundet undersøgelser der specifik undersøger og arbejder med flere forhold som bevæger sig ind i vores felt. Undersøgelse omkring det faktiske frafald og frafaldsårsager ud fra en evaluerende tilgang og med et evaluerende perspektiv for øje. Udviklingsprojekt omkring narrativitet og fortælling i opstart på 1. semester. Hvor fokus er på hvad der sker i de undervisningsmæssige sammenhænge, hvor tema og teori handler om fortælling og narrativitet. Gurli Bjørn Iversen, Lektor, underviser i dansk, har skrevet Ph.d. omkring vidensdannelse i diplomuddannelsesregi (Subjektivitet, jobrelatering og akademisk skrivning: om videnskabelse på den pædagogiske diplomuddannelse), hvor hendes metode apparat trækker på den diskursive tilgang, hvor fokus faldt på samspillet mellem teori og praksis og derud af udvikling af praksisteorier indenfor livsbanebegrebet. Der findes andre interessante undersøgelser, der bevæger sig tæt på feltet som vi opererer i, dog mere metodisk krydser de ind i feltet, og er derfor heller ikke direkte sidestillet med vores projekt. Bl.a. en ph.d. afhandling af Hanne Møller: Diskursiv praksis i læreruddannelsen: en empirisk undersøgelse af bacheloropgavens positioner og udsigelse. Hun undersøger læreruddannelsens aktørbårede læringssrum for diskurser med henblik på tilgængelige subjektpositioner. Hendes vinkling og tematisering er akademisering af uddannelsen og vælger derfor at gå efter (akademiserende) sproghandling og forhandlinger af disse fx i de studerendes opgaveskrivning og i undervisernes læsning af opgaver. Belysningen sætter fokus på de to modsatrettede veje uddannelsesrummet etablerer idet de studerende skal forvalte en kommende professionsrettethed og samtidig afkræves akademiske sproghandlinger. Vi har ikke kunnet finde undersøgelser der defineres som deltagerbaserede, som har sammen ønske som os; at fortælle de studerendes fortælling. Heller ikke den specifikke metodiske tilgang i AI og interventions perspektivet har været at finde i udviklingsprojekter eller undersøgelser. Der har tegnet sig et billede af, at undersøgelser har søgt mere afklarende ind i feltet, med et mål om at kunne give svar. 5

6 2.3 Empirisk undersøgelse For at kunne indfange de nødvendige data, så vi får adgang til at foretage den type analyse, der gør, at vi kan besvare vores projektspørgsmål, har vi foretaget nogle valg på det metodiske felt. Vi mener bedst at kunne indfange de studerendes forståelser og udfordrer dem gennem interviews, derved har vi truffet et valg om ikke at overeksponerer vores projekt og holde os til interviews. Sideløbende har vi etableret et 5 ugers arbejde med vores samarbejdsparter de studerende aktører, som handler om at føre logbog over arbejdet i spændingsfeltet teori og praksis. Helt konkret i forløbet: forberedelse til praktik(praktikseminar) praktik efterbehandling af praktik(praktikseminar). Der er til dette udarbejdet en logbogsskema, som den personlige logbog skal føres ind i. Der vil derfor også være variation mellem hvor meget de tre studerende har anført i deres logbog. Det er gjort på baggrund af overvejelser omkring, hvordan vi kan opfange deres forståelser af hvad der er vigtigt for at bliver godkendt og læst i det at gøre rigtig studerende. I dette arbejde håber vi der tegnes et billede af elementer og kategorier der guider os hen mod de rum, som virker i den ene eller anden retning i uddannelsen. Så dette bruges ikke direkte til empiri, der skal analyseres på, men som retningsgiver ift. interviewguidens bevægelse i de interviews der laves. Interviews, hvor mange, med hvem, på hvilke måder, hvem skal interviewe, hvor henne.? Igen har vi valgt at begrænse til en start. Vi ser fasen med interviews som en dynamisk fase, hvor vi ikke forinden kan fastsætte nøjagtigt hvor mange. Så til en start har vi defineret første fase i empiriindsamlingen til udgør 3 interviews med de aktører som laver logbogsarbejdet. Evt. 2-3 yderligere interviews med andre aktører. Og et fokusgruppe interviews. Fokusgruppeinterviewet bruges som en krydsaktion, i forhold til at lade de studerende udfordrer hinanden på deres forståelser. På den måde ønsker vi jf. evalueringsdesignet, at krydstjekke, hvordan de allerede indsamlede forståelser kommer i spil i en anden kontekstuel sammenhæng. Interviewguiden for begge interviews er en åben, semistruktureret tilgang, der dels ønsker at spørge til de kategorier, potentielle udviklingsrum udgør, men samtidig holde en åben linje, således at det der rør sig hos den studerende bliver opfanget. Vi opererer derfor med en AI inspireret narrativt opfordrende spørge teknik. Ved kvalitative metoder arbejdes der med at beskrive, forstå, forklare og definere fænomenet ud fra den udforskedes forståelse. Ligeledes arbejdes der i den forstående og handlingsrettede forskningstype, med en orientering mod at provokere den udforskede som aktivt handlende subjekt. Dette sker primært via fokusgruppeinterviewet, men også i de enkelte interviews og i de skriftlige indsamlinger. Den semistrukturerede dataindsamling er karakteriseret af at variere fra åbne spørgsmål til dialog, hvorved der arbejdes med den hermeneutiske dialektik på flere forståelsesniveauer (Launsø og Rieper, 1995) 8. Vores interviews tager form af en samtale af semistruktureret art, med fokus rettet mod den interviewedes livsverden. Man kan diskutere hvorledes interviewet skal kaldes standardiseret eller et samtaleinterview (Mehlbye, Rieper og 8 Launsø, Laila og Rieper, Olaf (1995): Forskning om og med mennesker. 6

7 Togeby, 1993) 9. Vi mener, at det er en kombination af de to, eftersom at vi nærmer os en samtale situation, idet vi ønsker at få øget indsigt og mulighed for dyberegående fortolkning via ikke alt for på forhånd definerede spørgsmål. Dog har vi på forhånd udarbejdet en interviewguide indeholdende åbne spørgsmål, der har til hensigt at åbne op for de rette temaer og på samme måde trække alle gennem de samme temaer i samme rækkefølge. På denne måde sikrer vi os en forholdsvis ensartet struktur i samtalen, der skaber systematik i dataindsamlingen. Da vi har valgt denne form for interviews, medfølger det, at intervieweren må være sensitiv overfor de interviewede. Fordelen ved denne form for interview er at intervieweren kan kredse rundt om et bestemt interesseområde, stille uddybende spørgsmål, og derved afdække den udforskede på flere niveauer. Intervieweren kan spørge videre ind til det interessante, samt til de ting, den interviewede gerne vil fortælle og ytre sig om indenfor det område, der har med kategorierne at gøre. 2.4 Manifestering og ordning af data. De kvalitative metoder bygger på den postmoderne tænkning. Der fokuseres på de indbyrdes forhold i et interview; den sociale virkelighedskonstruktion, det interaktionelle, det sproglige, fortælling og diskurs (Kvale, 1997) 10. Vi ser på de konstruktioner og forståelser, der skabes i interviewet. Vi er interesserede i de udsagn, der fremkommer, for at finde de narrativer, der viser os, hvorledes den sociale virkelighed forhandles og fortolkes af den interviewede. Disse er nemlig interessante i den større sammenhæng; at se på de studerendes forhold, idet vi ser forskellighed i arbejdsgange, mangfoldighed af betydninger og forskellige værdier. Vores fundament hviler på en postmoderne forståelse, hvor ord som poststrukturalistisk, hermeneutisk, fænomenologisk og dialektisk tænkning er i fokus. Disse tænkninger åbner i deres empiriske anvendelsesform mulige pointer i forhold til sociale praksisser og kulturelle mønstre, fx som refleksions- og analyseredskab. Det er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Phillips, 1999) 11. I det følgende vil vi gøre rede for nogle af de filosofiske tanker, der ligger i en postmoderne tænkning, samt de analyseformer dette medfører. Vores indsamlede empiri skal fremstå som grundlag for den videre analyse. Der skal herved ske en analyse og fortolkning af det indsamlede, for videre at kunne tegne et billede af med den helt præcise viden, interessante gentagelser, begreber og forståelser, der kan danne en skitse af en samlet gruppe. Dermed må vi som udforskere i gang med en fortolkning af vores interviews. Hele processen forgår jf. Kvale (1997) på følgende måde: 1. Livsverdenen beskrives (af udforsker). 2. Nye sammenhænge opdages (af udforsker). 3. Fortolkning af sig selv og diskussion (af udforskede). 4. Fortolkning alene (af udforsker) 5. Sammenfatning af den interviewedes livsverden (af udforsker). 9 Mehlbye, Jill; Rieper, Olaf og Togeby, Mikael (1993): Håndbog i evaluering: metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. AKF: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. København. 10 Kvale, Steinar (1997): Interview. Hans Reitzels Forlag. København. 11 Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur. Frederiksberg. 7

8 Vi går helt konkret til materialet via en tematiserings-/kondenseringsproces, hvor vi gennem de ovenfor omtalte dannede mønstre og strukturer kan udlede forskellige forståelser. Inspireret af Staunæs (2004) 12 har vi etableret et analyseredskab, i Staunæs terminologi; processmatrix, der er en måde at ordne, systematisere og tolke et materiale. Redskabet har den egenskab at kunne ordne og guide ved hjælp af det mønster, der opstår i læsningen af det empiriske materiale. Det skal skabe stabilitet og struktur i materialet uden dog at virke fikserende, unuanceret og entydigt. Redskabet er skabt ud fra modsætningspar, der indeholder de aspekter, indenfor hvilke opgavens fokus ligger. Idet arbejdsmetoden har været med udgangspunkt i det auditive, har det ligeledes været en hjælp til at fastholde de interessante og modsætningsfyldte aspekter ved de gentagne gennemlytninger. Arbejdsgangen har været at gennemse observationsoptegnelser og aflytte interviewene igennem x antal gange, for derefter at lave løbende oversigter over, hvad de indeholder emnemæssigt, diskursivt og analytisk. Ved de videre gennemlytninger er analyseredskabet brugt til at angive, hvor der har været noget særligt interessant for dermed at beskrive, hvordan det fremstod interessant. Ud fra disse beskrivelser, mønstre og struktureringer er der blevet udvalgt mindre afsnit til udskrivning. Udskriftstykkerne udgør kun en del af det materiale, der er blevet viderebearbejdet. Den ovenstående skitsering af en bearbejdningsmetode går ud på at udfordre materialet ved at stille spørgsmål til det. Analyseredskabet er kun en ramme, et analytisk greb, et udredningsredskab til forståelse og bestemmelse af de bidrag, brud, bevægelser og forandringer, der bliver til i interaktion og kommunikation i virkeligheden. 2.5 Analyseform De anvendte analysestrategier er guidet af metaoptikken. Staunæs skriver: At arbejde gennem en metateoretisk optik er én måde at tæmme hverdagstænkningens uspecificerede fordomme, der kan forplumre projektet (Staunæs, 2004, p.82). Meningen med at arbejde strategisk gennem en metateoretisk optik er derved at forsøge at frigøre sig fra holdningsprægede opfattelser af, hvad en god skole er, den rigtige konstruktion af køn eller en klasses sande gruppefortælling. Analysen skal bære præg af, at arbejdet har gjort nytte af forforståelsen strategisk frem for induktivt. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at idet der ikke findes nogen prædiskursiv tilgang til tingene (Butler 1995) 13, kan man lige så godt træde skridtet fuldt ud, så det ikke bare bliver taget højde for, men ligeledes benyttes. Det vigtigste er, at materialet får lov at tale (Staunæs 2004). Et af analyseredskaberne er som sagt inspireret af Staunæs processmatrix, der kan hjælpe på vej i forhold til sprogets begrænsninger. Redskabet arbejder ud fra modpolsprincippet, hvor strategien er først at lede efter konstitueringer i materialet, der virker fikserende på konstruktioner - for derefter at lede efter brud. Det kunne eksempelvis være at se på, hvordan subjektiviteter gøres eller udleves i fortællingerne. Man kan i dette 12 Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur. 13 Butler, Judith (1997): The Psychic Life of Power. Teories in Subjektion. Stanford University Press. Standford. 8

9 se, hvordan bestemte tegn samles omkring centre og genkendes som bestemte forankringspunkter. Disse centre er levende størrelser. I materialet ledes der efter italesættelser som indikerer normativitet og positioneringer, så som man gør( ), det er( ) den slags( ), typer eller nogen som( ) etc. På den måde bliver man fritaget for at se efter de overordnede kategorier, hvilket letter arbejdet. I vores afsøgningsproces er vi inspirerede af den poststrukturalistiske forståelse, som leder hen mod en diskurspsykologi, der hører under det subjektvidenskabelige paradigme. Forståelsen, som er overført til diskurspsykologien, hvilken vi er inspireret af, omhandler sprogets betydning og udspringer af den strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofi. Strukturalisten Saussure (1991) 14 mente, at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrært. Vi forbinder pr. definition bestemte tegn med bestemte referencer. Ifølge Saussure antager de forskellige tegn deres specifikke værdi gennem forskellen til andre tegn (fx mand, kvinde, barn). Disse tegn er spændt ud i et netværk af strukturer deraf strukturalisme. Vores adgang til virkeligheden går gennem sproget. Sproget er repræsentant for virkeligheden, og er på samme tid med til at skabe den. Den fysiske verden findes, men den får kun betydning for os, hvis vi forholder os til den gennem en diskursiv praksis (Jørgensen og Phillips, 1999) 15. Der foregår kampe på diskursive niveauer, dermed skabes der mulighed for forandring. Diskursen kan reproducere virkeligheden og ændre den, idet denne forandring sker både i diskursen og i den sociale virkelighed. Sproget ses i den forbindelse også som kropssprog. Diskursanalysen, som var diskurspsykologernes metodeanvendelse, fokuserer på relationerne mellem individ og gruppe på den ene side og samfundsmæssige strukturer og processer på den anden. Filosofisk bygger diskurspsykologien på en ikke-eksistentiel forståelse. Diskurspsykologi er en løs afgrænsning, som det fx ses i "Diskursanalyse som Teori og Metode" (1999), hvor det defineres forholdsvist bredt. Feltet diskurspsykologien kaldes ofte "socialkonstruktionisme" eller "social constructionism", fordi der er en anden retning, der traditionelt bliver kaldt konstruktivisme; Piagets (udviklings-)psykologi. Gergen er teoretikeren, som har indført skellet mellem konstruk-tivisme og konstruk-tionisme, derfor er denne opgaves forståelser selvfølgelig knyttet an til hans udlægning af socialkonstruktionisme Bachelor Gruppe A indenfor diskurspsykologien og de forståelser, der ligger heri (Gergen, 1997) 16. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2006) Active Participation of Ethnic I vores fortolkning er vi inspireret af hermeneutikkens metoder. Ud fra hermeneutikken er det Minority meningsfortolkning, Youth Society. der København: er det centrale ministeriet tema. for Begreber Flygtninge, som Indvandrere samtale og tekst har en central Integration. rolle, og der lægges vægt på interviewerens forforståelse af det, der analyseres den fortællendes plot jf. Pokinghorns 17 narrative teori - i dette tilfælde den studerendes 14 activities Saussure(1991): and positive Signs, youth Systems, development: and an Arbitrariness. investigation of In the DAVID influences HOLDCROFT: of (Modern. European Philosophy). Cambridge University Press. 15 communities and family. Adolescence, Vol. 40 (nr. 157), Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur. Frederiksberg. 16 Om BFAU (2008, 26. Maj). Om BFAU. 1 afsnit. København: Ministeriet for Flygtninge, Gergen, Kenneth (1997): Realities and Relationships- Soundings in Social Construction. Harvard Indvandrere Universety og Integration. Press. Lokaliseret Morrissey, K.M. & Werner-Wilson, R.J. (2005). The relationship between out-of-school Polkinghorn, D.E. (1995): Narrative configuration in qualitative analysis. J.A. Hatch & R. Wisniewski. Life history and narrative. London: The Falmer Press. Roy, O. (2004). Den globaliserede islam. Forlaget Vandkunsten. Schmidt, G. (2002). Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere et integrations perspektiv. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 9

10 baggrundsfortælling og bevæg grund for at søge ind på uddannelsen. På den måde har hermeneutikken den force, at den har legitimeret, det den kan, at fortolke meningssammenhænge. Et interview er en samtale om den menneskelige livsverden, hvor udsagnene er transformeret til den tekst, der skal fortolkes (Kvale, 1997) 18. Hermeneutikkens fortolkningsredskab er den hermeneutiske cirkel, det at der fortolkes gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens store dele. I princippet er denne proces uendelig, men i praksis stopper den, idet man finder en mening, der er gyldig (Kvale, 1997). Den kontinuerlige proces arbejder hele tiden frem og tilbage i spændingsfeltet mellem del og helhed. Ofte begynder processen via uklare og intuitive forståelser, som hurtigt via denne arbejdsgang sættes i nye relationer, hvorved det giver mening. Man leder efter temaers betydning, der danner mønstre af uimodsigelig karakter. Disse må prøves af i sammenligning med helhedsforståelserne. Dialektikkens modsætningssøgning spiller dog også ind, idet vi finder det yderst interessant at se på den studerendes modsigende opfattelser i processen. I yderste konsekvens er det vigtigste, at intervieweren holder sig til det reale indhold i sin søgning, da det drejer sig om at afsøge og udvide den interviewedes udsagns autonomi. Man er så nær på den interviewede, at der hele tiden er mulighed for at sætte en refleksionsproces i gang, hvilket vi jo er meget interesserede i i denne sammenhæng. Som vi har redegjort for tidligere, er vi interesserede i at belyse ting, der fremtræder, og hvorledes det fremtræder. Vi vil gerne udforske de studerendes perspektiver på verden. Vi vil gerne overskride de umiddelbart oplevede betydninger med henblik på at gøre det usynlige synligt via refleksionsprocessen. Dette er en del af den fænomenologiske filosofi. Ifølge Merleau-Ponty 19 drejer det sig om at beskrive det givne så præcist som muligt. Herved opnås en objektivitet overfor de undersøgte fænomener. (Kvale, 1997). Man leder efter det, der forbliver konstant under variationer, hvorved man finder de fænomener der er fremtrædende. I det foregående har vi prøvet at fremhæve nogle af de pointer vi mener, vi kan benytte indenfor analysen af vores projekt. Flere steder træder de fremhævede filosofier ind over hinanden. Andre steder adskiller de sig, hvorved vi oplever deres berettigelse. Se bilag for arbejdspapiret til analysefasen. 2.6 Rapporterings form Vi ønsker at afrapporterer via flere kanaler. Primært via det at tegne et billede af de narrativer der tegner lærerstuderendes fortællinger. Dette kan gøres gennem mundtlig formidling og gennem skriftlig formidling som rapport og artikler. Vores intention er, at være konkrete i formidlingen og dermed anbefalingerne. Vi ønsker at komme med et bud på en samtale manual, som kan danne grobund for en AI-inspireret synergibåret dialogform til vejledning af undervisere, som skal udføre de studiesamtaler som er blevet implementeret i løbet af projektets gennemførelse. Sekundært vil vi bruge dette i vores undervisning praksisforberedende aktiviteter, som danner grunden for arbejdet med praktikken. 18 Kvale, Steinar (1997): Interview. Hans Reitzels Forlag. København. 19 Merleau-Ponty (1962): Phenomenology of Perception: An Introduction, Routeledge. 10

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Lederes erfaringer med at skrive essays

Lederes erfaringer med at skrive essays Lederes erfaringer med at skrive essays Når man så bliver sat ned og tænke lidt dybere over det, er det ikke så simpelt, men når man så kommer dybt nok bliver det måske enkelt igen. (L1) Af videncentermedarbejdere

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere