Børneliv i hundrede år 2011 forfatteren og Forlaget Harald.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børneliv i hundrede år 2011 forfatteren og Forlaget Harald. www.forlagetharald.dk"

Transkript

1

2 H F O R L A G E T H AR A L D H F O R L A G E T H AR A L D Børneliv i hundrede år 2011 forfatteren og Forlaget Harald. Forsidefoto venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv Frederikssund. Bagsidefoto venligst udlånt af Svendborg Museum. Rådgivende redaktører: Mette Bender og Anne-Mette Futtrup. Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Klahr Grafisk Design v. Jesper Frederik Emil Hansen. Sat med Sabon Tryk: Narayana Press, Danmark. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Mangfoldiggørelse af indholdet i denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. I det omfang, det har været muligt, har forfatteren kontaktet de fotografer, der har taget bogens billeder og indhentet tilladelse til at bruge dem. I nogle tilfælde har forfatteren ikke kunne finde frem til billedernes rettighedshavere, og forlaget vil ved henvendelse naturligvis honorere for brugen af disse billeder, som hvis der var blevet givet tilladelse. Tak til 3Fs Medie- og Kulturfond for at støtte bogen.

3 Indholdsfortegnelse Velkommen til verden Myterne om børns tilblivelse 9 Mor er den bedste i verden Moderrollens udvikling og betydning 11 Rugbrød og kartofler Om den kost, Danmarks børn er vokset op på 21 Små rappe fingre Børnearbejde i by og på land 35 Skolen satte børnene fri Folkeskolens dannelse og betydning 53 Hjerterum er ikke altid nok Om de boligforhold, som børn og deres familier har levet under 67 Forladt af far og mor Børnehjem og opdragelsesanstalter 83 Endelig ferie Livet i skoleferierne 115 De ødelagte børnesind Børnepsykiatriens historie 129 Fest og glade dage Juleaften og fødselsdag 135 Med livet som indsats Udviklingen i børns sundhed 153 Søde piger Pigeliv og pigeroller 173 Raske drenge Drengeliv og drengeroller 183 Farvel barndom Kirkelig og borgerlig konfirmation 195 Leg og fritid Fritidsaktiviteter og leg 97

4 Tak Af hjertet tak til alle de mennesker, der har indleveret gamle fotos og erindringer til museer og lokalarkiver, og tak til museerne og lokal arkiverne for at stille dette værdifulde materiale til rådighed for mig. En ligeså stor tak til jer, der har taget imod min opfordring og sendt billeder og erindringer til mig. Uden alle jer var denne bog om Danmarks barndom aldrig blevet til noget. Lyngby, januar 2011 Birgitte Svennevig Birgitte Svennevig Født 1966, uddannet journalist. Har tidligere udgivet Danskernes Huse (2007) og Gamle Danske Frugt sorter (2010). Birgitte og hendes bror Christian holdt mange af deres ferier hos deres farmor på Tåsinge, hvor der var mere plads og frihed end derhjemme.

5 SUNDHED Med livet som indsats Om tyfus, skolepsykologer, tandbørster, mæslinger og hørfrø-diæter. Og om epidemier, sanatorier, spædbørnestationer og månedlange hospitalsindlæggelser. 153

6 154 anske børns sundhed D har gennemgået en ekstrem udvikling i det tyvende århundrede. Tyfus, kopper, lungebetændelse, tuberkulose, spansk syge, difteri, diarré, engelsk syge, stivkrampe, kighoste, polio og skarlagensfeber er ikke længere almindelige sygdomme, og børn falder heller ikke længere om af sult, kulde og fysisk overanstrengelse. Ikke engang de store, men forholdsvist ufarlige børnesygdomme mæslinger, røde hunde og fåresyge tvinger længere børn til at blive hjemme i sengen. Vaccinationer og penicillinens opfindelse har gjort disse sygdomme til bizarre fænomener fra en fjern fortid, og heldigvis ved nutidens børn lige så lidt, hvad polio og mæslinger er, som de ved, hvad spanskrør og salmevers er. Man kan let glemme, at det kun er få årtier siden, at næsten alle børn i løbet af deres opvækst fik mæslinger, røde hunde og fåresyge, som i hyppige epidemier fejede hen over landet og slog ned i den ene skoleklasse efter den anden. Alle tre var ufarlige virussygdomme, men de tog lang tid at komme over. Feber, udslæt, smerter i alle led og sengeleje i dage og uger. Heldigivs for børnene gik mange mødre hjemme og kunne passe dem, og når det værste var overstået, og man kun lå i sengen for at komme til kræfter igen, kunne det blive helt hyggeligt, hvis ens mor kom med det nye Anders And blad og en klase vindruer. Fra 1987 blev alle børn tilbudt den såkaldte MFR-vaccine mod de tre sygdomme, og siden har kun ganske få børn, hvis forældre ikke har taget imod vaccinationstilbuddet, haft sygdommene. Langt mere alvorlige end mæslinger, røde hunde og fåresyge Børneafdelingen på Århus Kommunehospital, ca

7 Lus var en plage, og selv piger måtte plysklippes. Årstal ukendt. 155 var de store mangelsygdomme som engelsk syge og de bakteriebårne sygdomme som difteri. De tog altid de svageste børn først, og mange fattige, sultne og frysende børn fra Danmarks dårligt stillede familier er faldet for disse sygdommes overmagt. I de overbefolkede boligkarréer og husmandssteder kunne både børn og voksne hurtigt smitte hinanden med for eksempel den halsbetændelseslignende sygdom difteri, der overførtes gennem luften. Difteri var dog en langt mere alvorlig sag end halsbetændelse og skyldtes bakterien Corynebacterium diphteriae. De første symptomer mindede om halsbetændelse, men snart kom der vejrtrækningsbesvær til, og det syge barn kunne også få hjertebetændelse og forskellige former for lammelser. Som mange andre af de store sygdomme drev difteri gennem de danske hjem i bølger med et par års mellemrum. Helt slemt var det omkring 1920, hvor mennesker blev ramt. Den første vaccine mod difteri blev givet i 1942, og hurtigt efter svandt sygdommen ind til en lille og fuldstændigt ubetydelig plet på det medicinske danmarkskort. Det samme kan man sige om kighoste, også en bakteriebåret og potentielt dødbringende sygdom. Kighosten gav som regel ingen feber, og i den første tid lignede den en uskyldig forkølelse. Men efterhånden blev hosteanfaldene længere, og barnet begyndte at kige, dvs. at hive efter vejret på en pibende måde. Små børn havde særligt svært ved at modstå den langvarige sygdom, der kunne vare fra seks til 10 uger. I 1961 blev kighostevaccinationen en del af den såkaldte triplevaccine, der også beskyttede mod difteri og stivkrampe, men kighoste har vist sig umulig at udrydde, fordi vaccinationen først kan beskytte børnene fra de er fem måneder, og fordi beskyttelsen kun rækker, til børnene blive tre eller fire år gamle. Efter den alder er børn dog så store, at de sjældent bliver alvorligt syge, hvis de pådrager sig sygdommen. Stivkrampe hørte også til fortidens frygtede sygdomme. Sygdommen skyldes en bakterie, der lever i jorden og kan derfor ikke udryddes. Hvis et barn har et sår,

8 156 der kommer i kontakt med stivkrampebakterieholdigt jord, er der risiko for at udvikle sygdommen, som viser sig ved muskelsammentrækninger, først i ansigtet, senere i benene og armene og i værste fald også i vejrtrækningsmuskulaturen.vaccinationen mod stivkrampe kom i Tuberkulosebørn Tuberkulose og kopper er to sygdomme, der i dag betragtes som udryddede i Danmark. I hvert fald så udryddede, at vi ikke længere bliver vaccineret mod dem. Loven om tvungen koppevaccination blev ophævet i 1976, efter at der ikke havde været et eneste tilfælde i seks år, og de sidste tuberkulosevaccinationer blev givet i starten af 1980erne. Tuberkulose var en af de mest frygtede folkesygdomme omkring århundredeskiftet, og det var med god grund. Sygdommen var ekstremt smitsom; bakterierne sad f.eks. i en smittet persons nys eller host, og det var nok at indånde disse bakterier for selv at få sygdommen. Periodens mange tuberkulosesmittede børn og voksne gik hostende, svage, appetitløse og febertrætte rundt. Det var altid først lungerne, der blev ramt af tuberkulosebakterierne, og efterhånden kunne sygdommen også sætte sig andre steder i kroppen, f. eks. i knoglerne, hjernen eller nyrerne. Et sundt barn fra byernes villakvarterer fik sjældnere tuberkulose end et blegt og underernæret barn fra slummen. Sund kost, hvile, lys og luft var nemlig effektive midler til at holde sygdommen på afstand og til at fjerne den, hvis man var blevet smittet. Det var forhold, som kun velhavende forældre kunne give deres børn, og derfor trådte private velgørere til for at give alle tuberkulosebørn et sanatorieophold i sunde og friske omgivelser. Julemærkefonden var et af disse mange private initiativer. Ideen til fonden blev fostret af postekspedient Einar Holbøll, der opfordrede alle brevskrivere til at betale to øre ekstra for at få sendt deres julekort. Overskuddet skulle gå til tuberkulosebørn, og efter seks års indsamlinger var der penge nok til at opføre Julemærkesanatoriet ved Kolding, som blev indviet i Hurtigt efter fulgte flere tuberkulosesanatorier rundt om i landet. Især børn blev sendt afsted i flere måneder, og det var en indsats, der gav resultater på to fronter: Dels fik de syge børn hvile og sund kost, og dels fjernede man smittebærerne fra byernes boligkvarterer. I takt med at bolig- og kostforholdene langsomt blev bedre, svandt også antallet af tuberkulosebørn ind. I 1940erne og 1950erne blev næsten alle danskere undersøgt for tuberkulose, og alle, der ikke var smittet, fik tilbudt vaccination, mens alle, der var syge, blev isoleret og behandlet. Knap havde Danmark fået styr på tuberkulosen, før en stor polioepidemi brød løs. Polio, også kaldet børnelammelse, brød ud ca. hvert andet år. I 1952 var epidemien ekstrem. De første tilfælde blev registreret i august, tre måneder senere var der registreret syge, og 100 mennesker var døde. Epidemien skulle blive den værste polioepidemi i Danmark nogensinde og ramte mennesker, inden den klingede af. Det var primært børn, der blev ramt af sygdommen, og hvis de var heldige, fik de kun svage symptomer. De mindre heldige blev lamme i benene, armene eller i åndedrætsmusklerne og måtte indlægges i måneder og år på hospitaler og sanatorier. De mindst heldige døde. Værst ramt var de børn, der havde fået lammelser i åndedrætsmuskulaturen. De kunne ikke selv trække vejret, og i hele kongeriget fandtes kun seks respiratorer, som slet ikke forslog. En frygtelig, men nødvendig løsning blev foreslået af to læger fra Blegdamshospitalet i København: Skær halsen op på børnene og pust luft ned i deres lunger. Hvor grufuld den end syntes, blev metoden en succes. Lægerne indsatte et rør i halsen til at sen-

9 157 Til tandlæge i Svendborg, 1940erne. Det er godt at have sin bil med, når man er til tandlæge. Småbørns klinikken i Hillerød, årstal ukendt. Det løb lige igennem mig Da jeg gik i første klasse, fik jeg ondt i maven. Landsbylægen sagde, at jeg havde tyktarmskatar og skulle holde sengen på meget streng diæt samt have parafinolie og hørfrø. Det var ikke rart. Alting løb igennem mig. Pige, født 1923.

10 158 de luft ind gennem, og det blev forbundet med en gummiballon. Når man trykkede ballonen sammen, sendte den en blanding af ilt og kvælstof ned i barnets lunger, og det kunne leve. Lægerne havde ingen avanceret teknik, der kunne sørge for mekaniske tryk på gummiballonen, så der måtte hele tiden sidde en assistent ved siden af barnet og trykke på den. Disse assistenter, der typisk var lægestuderende, blev kaldt ventilatører, og de sad ved børnenes side 24 timer i døgnet og pumpede, indtil børnene efter et par måneder begyndte at kunne trække vejret selv. Efterhånden lærte ventilatørerne at pumpe med den ene hånd og holde en bog eller en tegneserie med den anden hånd, så barnet kunne få læst historie eller selv læse tegneserier. Ventilatørerne og børnene udviklede meget tætte forhold i de måneder, de tilbragte sammen, og ventilatørerne kunne ligefrem være nervøse ved at overlade deres børn til afløsende ventilatører, når de selv skulle holde pause eller sove. I 1955 kom poliovaccinen, og epidemierne udeblev. Efter en forbedret vaccine i 1968, hvor alle skolebørn blev præsenteret for den kendte sukkerknald med et par dråber levende poliovirus på, har der stort set ikke været polio i Danmark. Det sidste tilfælde blev registreret i Poliovaccinen var et af de store gennembrud, der førte til forbedrede chancer for at overleve barndommen. Det samme var penicillinens opfindelse. Livreddende penicillin Penicillin blev opfundet i 1928, men først i 1944 blev det ordineret til en dansk patient. Med penicillin kunne lægerne behandle Til tandlæge i Svendborg, årstal ukendt.

11 Børnehospitalet i Odense, Jeg var et skravl Jeg var lidt af et skravl, rundrygget og altid forkølet. Jeg tror, jeg var allergisk, men det var ikke opfundet den gang. Pige, født Ulla får en ren og tør numse. Albertslund, 1967.

12 Utroligt, så meget æter den dreng skal have! I 1939 fik Mogens mellemøre sagde, at jeg bare skulle stole på skulle jo nå rutebilen hjem. Hun betændelse. Sprøjter, æter, ban ham, han skulle nok få mig rask havde lagt et par store æbler til dager og blodfyldte hovedpuder igen. mig, hun vidste, at jeg var helt syg blev hans hverdag i det års tid, Jeg blev klippet helt skaldet, med æbler. Jeg lå drejet til ven- sygdommen varede. og den ene side af hovedet blev stre med hovedet, der var pakket sæbet ind for derefter at blive godt ind i gazebind og fik øje på I tolvårsalderen blev jeg ramt af barberet, og til sidst kom der de store æbler og så mit snit til en slem mellemørebetændelse. sprit og jod på. Så blev jeg lagt at snuppe det ene æble. Jeg var Overlægen fra Rigshospitalet op på operationsbordet, armene hundesulten og måtte ikke få have sagt til min far, at det var blev spændt fast, hovedet blev mad før næste dag på grund af, kronisk, og at jeg måtte leve med lagt bestemt og spændt fast. Så at jeg havde fået så meget æter, 160 det, men jeg kom alligevel til en anden læge nede i Hillerød. kom en læge og gav mig æter. De første par indåndinger gik nogen- men jeg var så sulten. Sikke en ståhej der blev, da de opdagede, Vi tog af sted med rutebilen lunde, jeg huskede jo, hvordan at jeg havde spist æblerne; der klokken 10 og var dernede lidt før det var oppe hos dr. Rasmussen, sad en sygeplejerske i flere timer middagstid. Da Dr. Ketle havde da jeg fik taget polypper, men det, og holdt vagt ved mig for at se, set på mig, ringede han straks jeg fik nu, var slemt. Jeg ville slå om jeg skulle kaste op. op til sygehuset og fortalte, at jeg skulle indlægges og opereres den masken væk, men det kunne jeg ikke, jeg var jo spændt fast. Plud- Sygeplejersken skældte ud næste dag. selig blev rummet så stort, og jeg Jeg måtte ikke røre hovedet de Da jeg kom op på hospitalet, skulle tælle. Jeg talte til 30 og første par dage, men det skulle blev jeg undersøgt af flere læger, lægen sagde: jeg nok også lade være med, for og jeg forstod ingenting. Far måt- Det er da utroligt, så meget det gjorde voldsomt ondt, bare te ikke fortælle mig, at jeg skulle den dreng skal have af æter!, og jeg rørte det mindste med det. opereres, det kom dr. Ketle om så var jeg pludselig væk i en dyb Efter den første nat havde det aftenen og fortalte mig. Han var søvn. blødt temmelig meget, og min utroligt flink. Jeg måtte ikke få no- Efter operationen vågnede jeg hovedpude var helt rød af blod. get mad eller vand, for jeg skulle oppe på stuen. Jeg hørte en vis De skiftede puden og hævede fuldbedøves med æter, og det var mumlen, der stod en hel stab af sengen, så hovedet kom højt op. farligt at have mad i maven. læger og sygeplejersker om mig, Efter fire eller fem dage skulle Næste morgen blev jeg væk- de var vist bange for, at jeg skulle jeg skiftes, nej, hvor gjorde det ket tidligt og gjort i stand og kørt kaste op. Det gjorde jeg ikke, så ondt, men jeg bed det i mig, jeg ned til operationsstuen. Dr. Ketle de gik igen. ville ikke pibe over det. De tog en kom ud inde fra operationsbordet Mor havde været der, men hel del gazestrimmel ud af såret og klappede mig på kinden og måtte gå, før jeg vågnede, hun og stoppede gult gazestrimmel

13 ind. Efterhånden blev jeg så vant Det havde hun slet ikke forstand det noget bedre, og nu måtte jeg til at få det skiftet, at jeg ikke reg- på, det hun havde sagt til mig. også komme op af sengen i nogle nede det for noget særligt. Men jeg blev ikke bedre. Tvært- timer om dagen. Når jeg skulle spise, skulle sy- imod blev det værre, og en dag Det var lidt af en prøvelse at gehjælperne og sygeplejerskerne opdagede første reservelægen skulle op at gå efter så lang tids made mig, for jeg kunne jo ikke nogle røde pletter på min krop. sengeleje, så jeg måtte støtte mig se, hvor maden stod i den stilling, Overlægen i medicinske sygdom- lidt til sygeplejersken de første jeg lå i. En dag satte en sygeple- me kom for at se på det, og han par gange, men efterhånden gik jerske tallerkenen, så hun mente, konstaterede, at det var skarla- det fint igen, og jeg trænede flit- at jeg kunne se den, og det troede gensfeber. Alle åndede lettet op, tig. jeg også, jeg kunne, men jeg kun- da de opdagede det. Jeg lå der i fire uger, inden jeg ne i hvert faldt ikke rigtig ramme tallerkenen med det resultat, at Jeg blev kørt over i et rum, hvor jeg lå isoleret fra alle andre, inden blev hjemsendt. I begyndelsen kom jeg ned til dr. Ketle og fik 161 jeg væltede hele min mad ned i de fik åbnet epidemiafdelingen. skiftet en gang om ugen. Senere sengen. Den nat, jeg lå isoleret på det fik dr. Rasmussen lov til at skifte Nej, hvor blev hun gal. Jeg tror lille rum, var ikke særlig rar. Der det plaster, jeg havde på. Der gik nok, hun skulle havde været med kom næsten ingen og så til mig. næsten et helt år, inden det blev toget til København, og det kunne Næste dag blev jeg indlagt på helt lægt. En gang imellem skul- hun ikke nå nu, hun skældte mig epidemiafdelingen, og den første le jeg have såret kradset op, for ud og sagde, at jeg blev da også dag lå jeg der helt alene, men de det måtte ikke læges for hurtigt, dårligere og dårligere. følgende dage blev der indlagt alt det dårlige skulle drænes ud, Dr. Ketle kom tilbage og trø- flere og flere. Man skulle ligge sagde dr. Ketle. stede mig og sagde, at jeg ikke der i fire uger. Dem, der kom ind, Det var en drøj omgang at kom- skulle tro på den sygeplejerske. var ret dårlige, men jeg havde me igennem. Hvad hyler du for? Jeg kom til læge og fik fjernet mandler og polypper. Det var en barsk oplevelse uden bedøvelse. Sygeplejersken, stor, bred og stærk, satte mig på sit skød og holdt mig fast med arme og ben. Så kom lægen ind, han lignede nutidens rummænd, og jeg var selvfølgelig rædselsslagen. Han stak noget ned i halsen og i næsen, og så var det slut. Han syntes da ikke, det kunne være så slemt og spurgte, hvad jeg hylede for. Pige, født 1928.

14 Stue på børneafdelingen, Frederiksberg Hospital, Dyner i hestevognen Mens Anders tjente i Rødding og var år gammel, blev han syg med lungehindebetændelse. Far fik arbejdsvognen frem, fyldte den med halm og dyner og puder, hvorefter han hentede Anders i Rødding. Han skulle ikke ligge syg i karlekammeret der. Dreng, født betændelsessygdomme, som hidtil var blevet betragtet som yderst alvorlige og livstruende. Når et barn fik lungebetændelse, var der ikke andet at gøre end at putte det godt under dynen og håbe på det bedste. Måske overlevede barnet. Måske døde det. Det var afgørende at få barnet over krisen. Krisen var det punkt, hvor temperaturen begyndte at falde, og den indtraf typisk efter syv dage. Når først krisen var overstået og temperaturen igen normal, vidste man, at sygdommen var udstået. Hvor svagt og afkræftet barnet end var, kunne det nu heldigvis kun gå fremad. Varme, hvile og sund kost kunne give et barn modstandskraft nok til at overleve lungebetændelse og nogle af de andre livsfarlige sygdomme. Men når man boede i en utæt og uopvarmet lejlighed, ikke ejede et par sko og ikke fik andet at spise end en gammel sur brødgnalling med margarine og puddersukker, var det en kur, som mange børn kun kunne drømme om. Så hvorledes give sit barn en god opvækst, når man ikke engang har råd til at købe en varm trøje til det eller give det en tallerken suppe? Før det offentlige velfærdssystem stillede sig selv det spørgsmål, var det private og kirkelige velgørere, der forsøgte at hjælpe så godt, de kunne. Hjælp til spædbørn De såkaldte børneplejestationer var et forsøg på at hjælpe fattige familiers spædbørn gennem de første kritiske måneder af livet og dermed nedbringe de rystende børnedødelighedstal. I de første år af 1900-tallet døde otte ud af 100 børn på landet, før de blev et år. I byerne var det ca. 15 børn ud af 100. Sygdommen kolerine var en stor og styg dræber, og i årene mellem 1901 og 1905 var den skyld i næsten samtlige spædbørnedødsfald i København. Ingen vidste, hvor sygdommen kom fra før i 1919, hvor den danske overlæge C. E. Bloch fra Rigshospitalets børneafdeling fandt ud af, at der var tale om en infektionssygdom, forårsaget af bakterier fra tyfys- og coligrupperne. Der var især tale om de såkaldte koliforme bakte-

15 I 1915 byggede Frederiksberg Hospital en liggehal til de indlagte tuberkulosebørn, så de kunne ligge ude og få frisk luft. De var indlagt så længe, at der også blev oprettet en skole til dem. Hyggelig sygdom Det var hyggeligt at være syg. Så fik man vindruer og mandariner. Pige, født rier, der var vanskeligere for små børn end voksne og større børn at modstå. Med den viden gav en tidligere observation af sygdommen pludselig mening. Både danske og udenlandske læger havde siden 1890 observeret, at ammede børn sjældnere fik kolerine end flaskebørn. Amning beskyttede altså mod sygdommen, men hvorfor? Man hæftede sig ved to grunde: At brystmælk var sundere for barnet end de usteriliserede blandinger af komælk og sukker, som flaskebørne fik. Og at flaskerne sjældent blev tilberedt under bare tilnærmelsesvis hygiejniske forhold, så flaskebørnene fik stukket de rene bakteriebomber i munden. Kirkerne var blandt de første til at oprette plejestationer, hvor unge fattige mødre kunne få hjælp og vejledning om pasning af deres nyfødte børn, men efterhånden kom også kommunale stationer til. I København åbnede de første seks i 1908, og målet var lige fra starten at opfordre kvinderne til at amme deres børn i stedet for at give dem flaske. Helt kontant blev mødrene belønnet med en liter sødmælk, hvis de til det ugentlige fremmøde kunne bevise, at de havde ammet deres barn. Mælken var til moren, så hun kunne få lidt proteiner og fedt og dermed næring til at producere mere modermælk til sit barn. Yderligere fik de mest trængende mødre også et måltid varm mad og tøj til kroppen. På stationerne fik mødrene vejet deres børn, og børnene blev undersøgt af læger og sygeplejersker, som fulgte med i barnets udvikling og hjalp, hvis der opstod problemer. Stationerne blev populære. Det første år kom tre pct. af samtlige nyfødte i København og Frederiksberg. I 1917 var det ca. 10 pct., og i 1932 var det ca. 20 pct. I midten af 1940erne fandtes der i alt 47 private, kirkelige eller kommunale børneplejestationer i Danmark og de fleste, 34, lå i København. Først da de kommunale sundhedsplejesker begyndte at komme hjem til de nybagte mødre, lukkede stationerne. Sundhed i skolen Den systematiserede offentlige sundhedspleje af børn startede

16 164 Med benet i gibs på Frederiksberg Hospital. Årstal ukendt Til skolelæge i Roskilde, 1950erne.

17 Dreng høretestes hos skolelægen på Mørdrupskolen i Espergærde,

18 166 Børnehavebørn præsenteres for offentlig tandpleje. Frederikssund, Piger bliver undervist i at børste tænder på Frederiksberg Skoletandklinik, ca

19 167 Arrangement hos skoletandplejen på Falkenborgskolen i Frederikssund, Fars dampkur Når vi børn var syge, ramte den samme børnesygdom næsten os alle samtidig. Det var mæslinger, skoldkopper, røde hunde, kighoste, skarlagensfeber, osv. Så blev vi jaget i seng, og stuen blev mørklagt i flere dage. Skulle der bruges medicin, måtte far gå de ti km til Viborg efter den. Ellers bestod fars husapotek af natron, kamferdråber, kjangsplaster og kamillete. Når vi havde ondt i halsen eller halsbetændelse, hvilket far konstaterede ved at stikke en ske ned i halsen på os, blev vi beordret i seng, hvorefter den allerstørste gryde blev fyldt med vand. Når vandet spilkogte, fik vi et lagen over hovedet, og så kom far med det kogende vand og stillede gryden på en stol ved siden af sengen, så vi kunne indånde dampen. Dreng, født 1900.

20 Sanatorium var som et fængsel Willy var ni år, da han i starten af et tyndt lagen over, blev vinduerne Vand måtte vi overhovedet ikke 1900-tallet kom på et tuberku i sovesalen slået op på vid gab. Det drikke, men der stod store jun- losesanatorium for drenge i Ny skete nogle gange, at vi, når vi våg- ger med fløde i kælderen, som borg. Han var der i et halvt år. I nede om morgenen, måtte ryste vi kunne drikke af så tit, vi havde den tid fik han ikke besøg af sine sneen af tæpperne, hvis det havde lyst, så jeg var tit i kælderen. forældre, for de havde ikke råd været snevejr om natten. Der var også skolegang. Der til rejsen fra Køge til Nyborg. Det var et strengt ophold, og kom en lærer inde fra byen to med hensyn til maden var det gange om ugen, og det var en Vi var 33 drenge på sanatoriet i al- udelukkende fedekost, der blev streng lærer med en ridepisk i deren otte til 14 år. En af de første serveret. De, der ikke kunne spi- det ene støvleskaft. dage, man ankom, blev man klip- se maden, blev tvangsfodret på Sanatoriet lå efter datidens 168 pet helt skaldet for ikke at få lus. Vi lå alle sammen på en stor so- badeværelset. Selvom de brækkede det hele op, blev det puttet forhold langt uden for Nyborg på et øde sted, og der gik kun en vesal, og hver aften, efter at vi hav- ind i munden igen af plejersken. grusvej derud. Hele sanatoriet de været under den kolde bruser, Vi havde en plejemor og tre syge- var indkranset af et højt pigtråds- gik det efter tur med at bede fa- plejersker til at passe på os, og de hegn, så der var ingen mulighe- dervor på liggende knæ ved siden var skam ikke bange for at bruge der for at stikke af derfra. af sengen. Når vi lå i sengene med spanskrøret for at styre os. Også helt små og nye børn skal vaskes

21 I 1974, da dette billede blev taget, var der ingen, der tænkte på, at rygning kunne være skadeligt for børn. 169 i skolesystemet før noget andet sted. Esbjeg blev i 1909 hjemby for landets første kommunale skoletandpleje, og hurtigt fulgte andre byer efter. Skoletandlægerne skulle undersøge, behandle og rådgive om god tandpleje. En gigantisk opgave set i betragtning af, at kun de færreste børn ejede en tandbørste på dette tidspunkt. For meget sukker og for dårlig kost tærede på de urensede tænder i en sådan grad, at mange børn mistede alle deres tænder inden konfirmationen. Så kunne man passende ønske sig et gebis i konfirmationsgave, og det var netop, hvad mange konfirmander fik. På Frederiksberg skoletandklinik gik tandlægerne meget op i at lære børnene at børste tænder, og i 1912 formåede klinikken en lokal isenkræmmer til at forhandle børnetandbørster. Men skoletandlægerne var vist forud for deres tid, for tandbørstesalget blev ikke nogen stor succes. 2. Verdenskrig betød på mange områder afsavn, og de fem år var præget af rationeringer, genbrug og rædsomme erstatningsprodukter. Sukker var også en vare, der blev rationeret, og det førte til en mærkbar forbedring af børnenes tænder. Før krigen havde mange børn levet af sødet kaffe og sødt brød, og da kosten blev erstattet af usødet grød og grove-

22 Kredslægen giver en koppevaccination på Åby Skole, Jul i isolation på epidemiafdelingen, Roskilde Sygehus, 1926.

23 Dr. Jakobsen var imponeret Engang kom seks af mine søskende hjem med mæslinger. Min mor ryddede soveværelset og satte tre senge over for hinanden, og da dr. Jakobsen kom, sagde han, at det var ligesom at gå stuegang inde på sygehuset. Pige født Hun havde 11 levende søskende. To andre søskende var dødfødte, og yderligere to døde af lungebetændelse som spæde. Familien boede på Langeland. Til kiropraktor i Helsingør, re korntyper, betød det faktisk en sundere kost for mange børn, og det kunne ses på tænderne. At få børn til at børste tænder (eller rettere at få deres forældre til at forstå vigtigheden af tandbørstning) var en lang og sej opgave, og der gik mange årtier, inden landets skoletandlæger kunne puste ud og glæde sig over, at danske børn passede godt på deres tænder. At der så ikke skulle gå mange år, før de måtte op af stolen igen og advare mod de uhyre mængder af sodavand og slik, som danske børn begyndte at sætte til livs, er en anden historie. Fra århundredeskiftet kunne man også se hvidkitlede læger i skolerne. Silkeborg var en af de første provinsbyer, der gennemførte en skolelægeordning. De nye skolelæger skulle holde øje med børnenes sundhedstilstand og de hygiejniske forhold på kommunens skoler, men de skulle ikke behandle børnene. Hvis de opdagede sygdom, blev børnene henvist til familiens egen læge. Og så var skolelægen også manden, der kunne lukke hele skolen og give varmefri, hvis temperaturen kom op over 25 grader. Skolepsykologer Danmarks første skolepsykolog, Henning Meyer, blev ansat i Frederiksberg Kommune i 1934, og i årene efter blev flere og flere skolepsykologer tilknyttet folkeskolerne. I de første år beskæftigede de sig mere med undervisningen end med de enkelte børns problemer. Psykologerne vidste nemlig noget om læreprocesser og børns udvikling, som lærerne ikke altid vidste nok om. De holdt foredrag for lærerne og gav gode råd til, hvordan lærere og børn fik mest ud af undervisningen. De intelligenstestede børnene og fordelte de tunghøre, synshandicappede, svagt begavede og alle andre, der ikke passede ind i stamklassen, i de forskellige specialklasser. I 1960erne blev samarbejdet mellem skole og hjem tættere, og her blev skolepsykologerne inddraget. I et hidtil uset omfang skulle de nu også have samtaler med forældrene om børnenes udvikling og eventuelle problemer en helt ny disciplin for skolepsykologer, der ellers havde været vant til at sende sine skriftlige vurderinger af børnene til skoleledelsen, hvor de sjældent blev modsagt. Således kom også børns psykiske sundhed på dagsordenen.

24 172 Det var ikke usædvanligt at fotografere døde børn. Ofte blev sådan et foto det eneste billede, et forældrepar havde af deres døde barn. Disse to børn er fra Rudkøbing. Øverste foto er fra ca. 1936, det nederste er af ukendt dato.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere