Tema: Førstehjælp, side 9

Transkript

1 nummer 1 januar 2009 Tema: Førstehjælp, side 9 Nytårshilsner, side 4-8 Nye kredse, side 18

2 Skadeservice i særklasse Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnvagt mail@ssg.dk Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneske lige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tidsog ressourcebesparelse. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det kniv skarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige med arbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!

3 Fremtiden for frivillige / de skal kunne blomstre At have frivillige er lige som at plante et frø. Planter du det i gødet jord, vander det, holder det væk fra skyggen, så får du en stærk plante, der kan klare selv kulde og blæst. Frugten, som planten betaler tilbage, vil være tifold det værd, som du startede med at investere i planten, så det er en rentabel affære at komme godt fra start. Men det tager tid og kræver lidt tålmodighed. Planten blomstrer ikke fra første dag. Samme scenarium gælder som sagt for frivillige. Det har de fleste kommuner oplevet, men nogen kommuner forventer resultater fra første dag, og det er ved at koste frivilligtanken i nogen kommunale redningsberedskaber. Man forventer resultater lige fra starten, men giver ikke de frivillige plads til at slå rod. I langt de fleste tilfælde bliver udbyttet, hvad man selv investerer i et projekt. Frivillige er frivillige, fordi de vil bruges til opgaver. Bliver de ikke brugt, så visner deres lyst til at bruge deres fritid på opgaver inden for redningsberedskabet. Lad dette samtidig være en opfordring til cheferne rundt omkring i landet: Brug de frivillige, men sørg for at skabe gode vækstvilkår for dem. De melder sig som frivillige, både fordi de personligt kan se en kompetenceudvikling i arbejdet, og fordi de vil anvendes til at kunne gøre en forskel, når samfundet har brug for det. Vi ser kommuner, som godt nok har frivillige, men som ikke plejer dem. I nogle af de kommuner bliver de frivillige slet ikke brugt de er der bare, og i andre kommuner anvender man kun frivillige til opgaver, der ikke har noget med egentligt beredskab at gøre. De frivillige bliver ikke uddannet, har ikke materiel, og har ikke tidssvarende uniformerer. I de kommuner er det selvsagt vanskeligt at hverve og fastholde frivillige, men hvad værre er: Kommunens beredskab er ikke stærkt nok til at håndtere situationer, der ligger ud over dagligdagens små og større ulykker. I de kommuner ser vi problemer for borgerne ved store hændelser som storm, oversvømmelser, storbrande, miljøforurening og lignende. For den styrke, der er ansat af kommunen, er ikke større end det er nødvendigt for at løse dagligdagens opgaver. I andre kommuner er det helt anderledes. Der har kommunen investeret noget i de frivillige, og kommunen høster frugten af dens investering. I de kommuner er de frivillige til stede i passende antal, de er veluddannede og velmotiverede, de har materiel og udgør et reelt supplement til kommunens beredskab til gavn for borgerne i ekstraordinære situationer. I de kommuner er de frivillige til for at supplere beredskabet. Denne hovedopgave bliver ikke glemt, men når de nu er der, så kan de anvendes til en lang række støtteopgaver til gavn for kommunens foreningsliv, og til opgaver, som kommunen ellers skulle have betalt andre for. I de kommuner kan beredskabschefen opsætte et regnskab, der viser, at han tjener penge på de frivillige. Investeringen i frivillige har dermed givet afkast, som kommunen vil kunne høste. sforbundet vil gerne i dialog med de kommuner, der ønsker at få det fulde udbytte af at have frivillige. BEREDSKAB Indhold Nytårshilsen meningsfulde opgaver på forebyggelsesområdet... 4 Forbundet styrket i Landschefens Nytårshilsen... 8 Hjertestarterne hænger der men hvor?... 9 Nedlæggelse af befolkningsuddannelsen i førstehjælp Vi skylder vores nærmeste at lære førstehjælp Større straf for vold mod redningsmandskab Redningsberedskabspris Hjemmeværnet med skarpere militær profil Sminkebog for figuranter Hæderstegn Frivilliges opgaver i Nye kredse Førstehjælpskurser giver synlighed. 19 PRIMO og FKB samarbejdsaftale Østfyns Juniorbrandkorps også med i sforbundet BF-Barakkens Venner Stillingsopslag Bliv frivilligkoordinator? DFI Information Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 2. marts bladet udkommer den 26. marts 2009 Nummer 1 - januar årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Henrik Freek Christensen 3

4 Nytårshilsen Nytårshilsen meningsfulde opgaver på forebyggelsesområdet Af forsvarsminister Søren Gade Klar til at rykke ud. Godt humør. Engagement. Det er mit indtryk af de knap frivillige, der over hele landet er engageret i statslige og kommunale redningsberedskaber. Danmark står bedre rustet i en usikker verden med terror og klimaforandringer, når så mange mennesker ikke spørger, hvad samfundet kan gøre for dem, men hvad de kan gøre for samfundet. En sådan indstilling kalder på min store respekt og taknemmelighed. Det indtryk vil jeg i hvert fald gerne efterlade hos de frivillige brand-, rednings-, indkvarterings- og forplejningsfolk, som jeg møder i årets løb. I 2008 var jeg blandt andet på besøg hos Hernings Kommunale Redningsberedskab, fik også en fin rundvisning på totalforsvarsudstillingen i Skive, og deltog i årsmødet for Foreningen af Kommunale schefer i Roskilde. Alle steder havde jeg lejlighed til at takke for den frivillige indsats i redningsberedskabet, der hver dag bliver ydet til gavn for Danmark. Den tak vil jeg gerne gentage her i bladet. Takket være jer de frivillige i redningsberedskabet er beredskabet bedre rustet til store hændelser og ulykker. Vi er mange, der er taknemmelige for jeres indsats, og derfor ser jeg også frem til hvis det kan forenes med mine øvrige gøremål som forsvarsminister at hilse på så mange af jer som muligt i forbindelse med sforbundets 75 års jubilæum til sommer. Anvendelsen af frivillige står bedst, når frivilligberedskaberne rundt om i landet er store nok til at stille med det antal personer, der skal til for at løse en opgave uanset om opgaven er akut eller ej. Desværre bliver der stadig færre frivillige. På fem år er knap hver femte frivillig holdt op. Derfor kommer vi ikke udenom, at rekruttering og fastholdelse er vigtige forudsætninger for frivilligberedskabernes fortsatte bidrag til det samlede beredskab. På min færden rundt om i landet hører jeg igen og igen, at meningsfulde opgaver er den magiske opskrift på flere frivillige. Et sådant ønske om meningsfulde opgaver vil jeg gerne være med til at indfri i det nye år. Et godt sted at begynde er den undersøgelse af frivilligområdet, som partierne bag det nuværende beredskabsforlig besluttede iværksat i Til at gennemføre undersøgelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvor sforbundet deltog sammen med Foreningen af Kommunale schefer, KL og sstyrelsen. Forsvarsministeriet varetog formandskabet. I september 2008 afsluttede arbejdsgruppen sit arbejde med seks overordnede anbefalinger til, hvordan statens anvendelse af sine ressourcer på frivilligområdet kan styrkes inden for den nuværende samlede økonomiske ramme på godt 40 millioner årligt. Jeg har noteret mig, Takket være jer de frivillige i redningsberedskabet er beredskabet bedre rustet til store hændelser og ulykker at arbejdsgruppen er enige om de seks anbefalinger på nær punktet omkring finansiering. Det vender jeg tilbage til. Til styrkelse af frivilligområdet inden for redningsberedskabet anbefaler arbejdsgruppen: 1) at der udvikles en ny og mere generel forebyggelsesuddannelse med henblik på at styrke de frivilliges kompetencer til at indgå i lokale forebyggelseskampagner og -aktiviteter. Det anbefales endvidere, at der ydes tilskud til de» 4

5 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. SPECIEL KAMPAGNEPRIS ,- ekskl. moms. Kampagnen varer til og med 31. marts K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax , info@lotek.dk

6 Nytårshilsen» kommunale frivilliges uddannelsesaktiviteter på forebyggelsesområdet via enhedstimebetalingen, der er statens økonomiske tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige. 2) at der udvikles en ny befolkningsuddannelse med fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed, når det gælder om at undgå ulykker i dagligdagen. Det anbefales endvidere, at den nye befolkningsuddannelse gennemføres ulønnet af frivillige instruktører, at uddannelsen bliver gratis for den enkelte borger, og at ordningen forankres i og administreres af sforbundet. 3) at der etableres et bredt sammensat Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning. Rådet skal udvikle og angive rammerne for de statsligt finansierede hverve- og forebyggelseskampagner og -aktiviteter, der udføres af sforbundet og dets medlemmer. Rådet skal endvidere fokusere på effekten af initiativerne via en årlig rapport, der skal drøftes i det under og af Forsvarsministeriet nedsatte Frivilligkontaktudvalg, hvor sforbundet også er medlem. 4) at enhedstimebetalingen tilføres flere midler med henblik på at styrke kommunernes incitament til at anvende frivillige til såvel operative som forebyggende opgaver. Samtidig skal enhedstimebetalingssystemet tilrettelægges så enkelt og fleksibelt som muligt inden for de givne forvaltningsmæssige rammer, og der skal i Herning udbredes til også at omfatte interesserede borgere med relevant civil baggrund. 6) at tilsynet med sforbundet ændres, således at det klart fremgår af forbundets budget, regnskab og resultatkontrakt, hvilke opgaver og udgifter der afholdes af staten via den årlige finanslovsbevilling. Det anbefales desuden, at den eksisterende rammeaftale mellem Forsvarsministeriet og sforbundet fra 1999 revurderes i lyset af de seneste års udvikling, herunder de aktuelle forventninger til sforbundet. Et flertal i arbejdsgruppen har anbefalet, at initiativerne finansieres ved at afvikle sforbundets hidtidige befolkningsuddannelse i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. sforbundet kan dog ikke tilslutte sig denne finansieringsmodel og har derfor afgivet en mindretalsudtalelse på dette punkt. Jeg syntes umiddelbart, at det giver god mening, at de afsatte midler til sforbundets befolkningsuddannelse anvendes mere optimalt, dels ved at oprette en ny uddannelse for frivillige med fokus på forebyggelse (anbefaling 1), dels ved at udvikle en ny, gratis befolkningsuddannelse med fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed, når det gælder om at undgå ulykker i dagligdagen (anbefaling 2), dels ved at tilføre yderligere midler til enhedstimebetalingen med henblik på at styrke kommunernes incitament til at anvende frivillige i løsningen af operative Når den økonomiske ramme skal overholdes, og det skal den, kan jeg ikke se bort fra, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp ikke er egentligt frivilligarbejde førstehjælpsuddannelser på landsplan. I 2007 gennemgik personer således en førstehjælpsuddannelse i befolkningsuddannelsens regi. Det tal skal holdes op i mod de i alt personer, der ifølge Dansk Førstehjælpsråds vurdering gennemførte en førstehjælpsuddannelse samme år. Hovedparten af de personer gennemgik en uddannelse svarende til sforbundets befolkningsuddannelses seks timers uddannelse i livreddende førstehjælp det vil sige den del, der redder liv. Med andre ord var det kun ca. 4 % af det samlede antal personer, der i 2007 gennemgik en førstehjælpsuddannelse med vægt på den livreddende førstehjælp, der blev uddannet i sforbundets befolkningsuddannelses regi. På den baggrund mener jeg ikke, at det vil få nogen afgørende betydning for befolkningens evne til at yde livreddende førstehjælp, hvis disse 4 % omlægges til mere generelle forebyggelsesuddannelser der forestås af egentlige frivillige. Jeg tror omvendt, at det vil gøre det danske beredskab mere robust og forhåbentlig gøre det lettere at rekruttere og fastholde frivillige i redningsberedskabet, idet mange af anbefalingerne jo netop vil opfylde ønsket om meningsfulde opgaver, for så vidt frivillige fremover kan indsættes på forebyggelsesområdet. Jeg vil i begyndelsen af det nye år drøfte anbefalingerne med partierne bag beredskabsforliget, således at vi forhåbentligt efterfølgende kan gå i gang med at føre anbefalingerne ud i livet. Rapporten kan i øvrigt downloades i sin fulde længde på Forsvarsministeriets hjemmeside under fanebladet Publikationer. relevant omfang gøres brug af kommunernes indberetninger i ODIN, der er redningsberedskabets online dataregistrerings- og indberetningssystem. 5) at sstyrelsen fokuserer yderligere på anvendelse af frivillige på samtlige fem statslige beredskabscentre med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af de tidligere værnepligtiges kompetencer. Samtidig anbefales det, at hvervemulighederne til DFI i såvel som forebyggende opgaver (anbefaling 4). Når den økonomiske ramme skal overholdes, og det skal den, kan jeg ikke se bort fra, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp ikke er egentligt frivilligarbejde, men et aflønnet instruktørvirke. Dertil kommer at sforbundets befolkningsuddannelser i dag udgør en stadig mindre andel af det samlede antal gennemførte Jeg vil afslutningsvis gerne ønske alle frivillige i redningsberedskabet og deres familier et godt nytår. 6

7 Nytårshilsen Forbundet styrket i 2008 Præsident Bjarne Laustsen gør status over året, der er gået, og ser frem mod nye udfordringer i Et år, som kommer til at byde på mange spændende initiativer og opgaver for sforbundet og de frivillige. Af præsident Bjarne Laustsen 2008 blev et år, der var med til at styrke sforbundet. Både organisatorisk og kendskabsmæssigt. Områder, som er vigtige, hvis vi vil skabe en slagkraftig organisation, der kan tale de frivilliges sag. Vi skal have endnu mere fokus på disse områder, og 2008 var et skridt i den rigtige retning. Men vi har alle et ansvar for at løfte denne opgave også i Rent organisatorisk blev 2008 er markant år. Vi fik to nye kredse i henholdsvis Billund og Halsnæs Kommuner, og benarbejdet omkring etableringen af en kreds ved sstyrelsen Frivilligcenter Hedehusene er blevet fuldført, således at der er blevet afholdt stiftende kredsmøde i januar Samtidig indgik vi i foråret 2008 også et organisatorisk samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Det medførte, at sforbundet fik omkring nye medlemmer, og derved tegner sforbundet stort set det samlede antal af frivillige i det danske redningsberedskab. Det må og skal vi bruge til noget positivt. Specielt med tanke på beredskabsforliget, der venter forude. Jeg har i løbet af året ved selvsyn haft mulighed for at møde nogle af kredsene, og herfra er meldingen, at der hersker en positiv stemning. Kredssammenlægningerne er et overstået kapitel, og at der er blevet arbejdet konstruktivt for at få de nye kredse stablet på benene. De nye, større kredse har også betydet et øget behov for frivillige i redningsberedskabet. Derfor har mange kommuner og kredse brugt 2008 på at køre hvervekampagner. Generelt må jeg sige, at det er mig en glæde at møde den vilje til at arbejde og gøre en forskel hos de frivillige ude i kommunerne, og det engagement, som bliver lagt for dagen, er prisværdigt. De frivilliges synlighed Projekter og kampagner er nøglen til at gøre sforbundet og frivillige et kendt symbol og en velrenommeret ressource blandt befolkningen og vores samarbejdspartnere. I det forgangne år havde vi med stor succes med og pressefokus på en række projekter. Det gjaldt blandt andet forebyggelse af brand i sommerhuse, Bedre Ældresikkerhed, uddeling af røgalarmer samt fokus på førstehjælpsområdet. Emner, der har almen interesse og er til gavn for samfundets selvhjulpethed og robusthed. Det er projekter, som vi vil videreføre i det nye år. Kredsene har også selv været gode til at tage initiativer til projekter og til at få opmærksomhed omkring det. Jeg håber, at I vil fortsætte med at have fokus på dette tegner derfor på mange områder til at blive en spændende udfordring for de frivillige og sforbundet. Der ligger nye udfordringer og projekter forude, som vi skal kaste os over. Jeg ser derfor frem til, at vi fortsætter den kurs, som vi befinder os på. Vi skal fortsat blive bedre til at profilere de frivilliges arbejde og sforbundets projekter. Det kræver, at vi alle løfter i flok. Vi er nødt til at komme ud i alle dele af landet, og derfor skal vi være bedre til at synliggøre os i et fælles samarbejde lokalt, regionalt og centralt. Derudover skal sforbundets engagement på førstehjælpsområdet styrkes yderligere. Vi uddanner omkring personer om året i førstehjælp, brandbekæmpelse og brugen af hjertestarter, så der er stadig behov for en styrkelse af området. På nuværende tidspunkt svæver befolkningsuddannelserne stadig mellem bevarelse og nedlæggelse, men det skal ikke ændre ved det faktum, at vi fortsat skal arbejde for førstehjælpen i Danmark. Det ligger også i naturlig forlængelse af Projekter og kampagner er nøglen til at gøre sforbundet og frivillige et kendt symbol og en velrenommeret ressource vores mission og vision. Sideløbende med alt dette vil en lang række forebyggende aktiviteter og projekter blive søsat, så det bliver bestemt endnu et travlt år for sforbundet og de frivillige, der selvfølgelig også løbende skal varetage operationelle indsatser. Jeg vil gerne slutte af med at benytte lejligheden til at ønske alle frivillige i redningsberedskabet og sforbundets samarbejdspartnere et rigtig godt nytår. 7

8 Nytårshilsen Landschefens Nytårshilsen Nu hvor året går på hæld, og et nyt nærmer sig, er det tid til at kigge lidt bagud for at se, hvad vi nåede, og lidt fremad på de opgaver, der forestår. Af landschef Bent Mortensen en smule ved at blive dimensioneret på grundlag af lokal risiko, samt muligvis ved flytning af et eller flere støttepunkter. Sammen er vi stærke! Det er derfor med glæde, vi kan konstatere, at alle landets kommuner med frivillige i redningsberedskabet nu har dannet kredse eller foreninger under sforbundet, samt at de sønderjyske brandfolk under Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund er blevet medlemmer. Vi kan nu med fuld ret sige, at vi repræsenterer alle de frivillige i kommunerne. Vi har også i 2008 fået ungdomsbrandværn og foreninger med særlig interesse i redningsberedskab som medlemmer af sforbundet. Der er nu tæt på medlemmer af sforbundet. sammen noget, der ikke ville have været muligt, hvis forbundet kun havde haft statstilskuddet som indtægtskilde vil nok blive husket for de to arbejdsgrupperapporter, der var en følge af beredskabsforligt fra Arbejdsgruppen vedr. frivilligundersøgelsen, også kaldet AG FRIVUN, analyserede statens udgifter til frivillige i redningsberedskabet, og anbefalede, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp skulle nedlægges, mens en ny befolkningsuddannelse i forebyggelse skulle etableres. sforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen var ikke enige og skrev en mindretalsudtalelse. Ved årsskiftet var der ikke truffet politisk beslutning om spørgsmålet. Arbejdsgruppen vedrørende dimensionering af det statslige redningsberedskab, også kaldet AG DIMSUN, analyserede sstyrelsens dimensionering, støttepunkterne og sstyrelsens myndigheds- og operatøropgaver. Undersøgelsen viste, at der ikke er overflødige kapaciteter i det statslige redningsberedskab, og at der fortsat er behov for støttepunkterne, om end der kan reguleres Vi kan nu med fuld ret sige, at vi repræsenterer alle de frivillige i kommunerne Også det internationale arbejde blev fremmet i I juni stod sforbundet for en international konference for frivillige, hvor repræsentanter fra 21 organisationer og 14 lande deltog. sforbundet har i nogen tid satset på at supplere statstilskuddet, idet der var en række opgaver, som burde løses, men som ikke kunne løses inden for de muligheder, som statstilskuddet gav. Vi har satset på at tjene penge ved kursusvirksomhed samt ved fondsmidler og sponsorater. Satsningen har været synlig i 2008, hvor indtjeningen har været den hidtil største. Det har betydet, at sforbundet har givet mere tilskud til kredse og regioner, har uniformeret instruktører, har købt udstillingsmateriel og har afviklet en række kampagner. Alt Selv om 2008 var et godt år, så behøver 2009 ikke blive ringere. Vi skal stadig have flere medlemmer. Først på året oprettede de frivillige ved Frivilligcenter Hedehusene en kreds, og der er flere statslige frivillige, ungdomsbrandværn og interesseforeninger, der ikke er medlemmer af sforbundet. Frivilligundersøgelsens anbefalinger skal udmøntes i arbejdsgrupper, hvor sforbundet deltager, der skal indgås en ny resultatkontrakt med sstyrelsen, og dermed skabes endnu et opgavesæt for sforbundet, og samarbejdet med andre aktører skal yderligere udvides, hvilket bl.a. indebærer, at vi skal have flere samarbejdsaftaler med kommunerne. Endelig skal dialogen med de enkelte frivillige sikres, sådan at vores ledelsessystem ikke bliver stift og hierarkisk, men derimod dynamisk og omstillingsparat. I januar blev der afholdt temadage som et af de initiativer, der skal øge dialogen. Jeg ønsker alle sforbundets medlemmer et godt og lykkebringende nytår og takker alle frivillige i sforbundet for en stor indsats i Jeg glæder mig til arbejde sammen med Jer alle i 2009 og til sammen at opnå nye resultater. Godt nytår 8

9 TEMa: førstehjælp Hjertestarterne hænger der men hvor? et hjertestop uden for hospitalet. I Hovedstadsområdet har man fået registreret en lang række hjertestartere i netværket, som alarmcentralen ved Københavns Brandvæsen har kunnet gøre brug af. I perioden frem til november 2008 er det desværre ikke lykkedes os at skaffe den dokumentation omkring henvisninger til hjertestartere, som vi havde håbet på. Der har af flere årsager ikke været situationer, hvor hjertestarterne kunne komme i brug. Men den positive effekt har været, at flere offentlige institutioner og private virksomheder har registreret deres hjertestarter på fortæller Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden. Hjertestarterne er efterhånden blevet en fast del på mange offentlige steder og i private virksomheder. Men det kniber med at få det fulde overblik over deres placeringer. Af Mads Jakobsen Det anslås, at der i øjeblikket er opsat omkring hjertestartere rundt omkring i landet. Men der er ikke fuldt overblik over, hvor de er sat op, og vi kan derfor ikke udnytte hjertestarternes potentiale fuldt ud, idet alarmcentralerne ikke kan henvise til dem. Med websiden Hjertestarter.dk, der er udviklet af TrygFonden, er det første spadestik taget til en samlet registrering af hjertestarterne herhjemme men der er stadig lang vej endnu. Projektet i Hovedstaden Formålet med projekt Hurtig Hjælp med Hjertestarter, der blev afsluttet i november sidste år, har været at etablere en ny løsning for borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Projektet skulle bidrage til at sikre hurtig og korrekt hjælp til borgere med pludseligt, uventet hjertestop for dermed at øge chancerne for overlevelse uden mén. Målet har således været, at eksisterende offentlige og private hjertestartere skulle anvendes bedst muligt til hjælp for personer, der får Resten af landet må vente Resten af Danmark har foreløbigt ikke mulighed for at få samme anvisninger, når de ringer På websiden skal institutioner og virksomheder frivilligt indtaste, hvor der findes hjertestartere i hele Danmark. Oplysningerne om, hvor hjertestarterne findes, bruges af alarmcentralerne til at guide personer, der vil yde livreddende førstehjælp, hen til nærmeste hjertestarter. For at resten af landet kan få glæde af oplysningerne, er det nødvendigt at få Rigspolitiet koblet op på systemet. Vi har naturligvis stillet oplysninger til rådighed for dem, men det har foreløbigt ikke fra Rigspolitiets side været muligt at lave en sikker dataoverførsel til deres system. Vi må således afvente, at de tekniske problemer bliver løst ved Rigspolitiet, før resten af Danmark kan få glæde af Hjertestarter-Netværket, forklarer Trine Heidemann. Hos Rigspolitiets 112-afdeling er man ikke sikre på, at systemet vil blive en realitet i den nærmeste fremtid. Leder af afdelingen, Steen Herlev Larsen, mener, at der er for mange faldgrupper i systemet.» 9

10 TEMa: førstehjælp» Fakta Tal fra Dansk Hjertestopsregister Hjertestopbehandling uden for hospital i Danmark: Der forekommer ca hjertestop årligt i Danmark, hvilket er sammenligneligt med andre vestlige lande, fx Holland, Finland og Norge Overlevelsen efter hjertestop uden for sygehus i Danmark er 5 % efter 14 dage, hvilket er lidt under gennemsnittet for vestlige lande, men svarer til overlevelsen i Sverige. Overlevelsen er højere, op til 30 % i de tilfælde, hvor hjertestoppet både er observeret, den initiale rytme er stødbar, og behandling iværksættes inden for 5 minutter efter det tidspunkt, hjertestop skønnes at være indtruffet. Påbegyndelse af basal genoplivning (hjertemassage og kunstigt åndedræt) ved lægfolk er i Danmark kun 23 % for observerede hjertestop, hvilket er lavt sammenlignet med Sverige og Norge. Basal genoplivning med hjertemassage og kunstigt åndedræt opretholder en vis om end sparsom blodcirkulation. Chancen for at overleve er derfor knapt 2 gange større, hvis der hurtigt gives hjertemassage ved lægmand. Basal genoplivning kan dog ikke erstatte hurtig defibrillering, idet tiden fra hjertestop til defibrillering er afgørende for succesfuld genoplivning, og såfremt spontan blodcirkulation ikke er reetableret inden for 10 minutter, kan en blivende hjerneskade blive konsekvensen. En undersøgelse fra Chicago, hvor sikkerhedsvagter i et kasino blev oplært i at bruge en automatisk defibrillator, kunne således vise en overlevelse på 74 % ved udskrivningstidspunktet og uden varige mén, hvis defibrillering var foretaget inden for 3 minutter efter indtrådt hjertestop. Dette i modsætning til 49 %, hvis tiden var længere. Som det ser ud pt., så har jeg meget stor tvivl omkring projektets fremtid. Vi er nødt til at have alle hjertestartere, der er opsat i Danmark, med i vores system, for at det efter vores vurdering kan fungere hensigtsmæssigt. Har vi kun en lille del med, så er vi lige vidt. Der ligger et stort dilemma omkring, at virksomhederne selv skal indberette og derved sørge for, at oplysningerne omkring tilgængeligheden til hjertestarteren altid er fuldstændig korrekte. Vi kan ikke have hængende på os, at vi sendte en anmelder hen efter en hjertestarter i stedet for at give livreddende førstehjælp, og det så viser sig, at butikken ikke havde åbent, selvom det stod i vores system. En mulighed er, at en virksomhed er forpligtet til at indberette, når de indkøber en hjertestarter. På samme måde som med licensen. Men der er stadig store usikkerhedsmomenter ved dette, og derfor har jeg svært ved at se systemet i brug. Som det er i dag, så er det ikke optimalt, at vi er nødt til at skulle slå op på internettet for at finde ud af, hvor hjertestarterne er. Vi er nødt til, hvis dette skal realiseres, at have informationerne om hjertestarterne i vores lukkede system, så dyrebar tid ikke forsvinder, når vi skal slå op to steder. Det hele skal kunne ses på samme kort, forklarer Steen Herlev Larsen. Registrér din hjertestarter Grundelementet i netværket er at vide præcis, hvor den nærmeste hjertestarter findes, når en person får pludselig, uventet hjertestop. Den rigtige hjælp skal hurtigt og effektivt kunne sættes i gang. Foreløbigt er der registreret 650 hjertestartere i systemet. Der er derfor et stykke op til de hjertestartere, der anslås at være opsat rundt omkring i landet. Det er frivilligt at registrere sin hjertestarter, men vi håber selvfølgelig, at alle vil benytte sig af muligheden. Der skal udfyldes en lang række oplysninger, og det er for os blandt andet vigtigt at vide åbningstiderne for den virksomhed eller butik, der stiller sin hjertestarter til rådighed. Alarmcentralen skal kunne se, om hjertestarteren er til at få fat på for den almindelige borger, siger Trine Heidemann. Hun opfordrer alle virksomheder og institutioner til at registrere deres hjertestarter på Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: info@opti-safe.dk 10

11 TEMa: førstehjælp Grundlaget for beslutning er udokumenteret Nedlæggelse af befolkningsuddannelsen i førstehjælp Af landschef Bent Mortensen En arbejdsgruppe under forsvarsministeriet har foreslået, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp nedlægges. sforbundets medlemmer af arbejdsgruppen var ikke enige i forslaget, og har skrevet en mindretalsudtalelse. Spørgsmålet var ved redaktionens afslutning ikke afgjort af partierne bag beredskabsforliget, men det ser ud til, at regeringen er indstillet på at følge arbejdsgruppens indstilling. Det ses bl.a. af, at forsvarsministeren i et svar til John Dyrby Paulsen (S) blandt andet skriver, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp stadig udgør en mindre andel af de gennemførte førstehjælpsuddannelser. I svaret citeres Dansk Førstehjælpsråd for at have vurderet, at hovedparten af de ca , der skønnes at have gennemgået en eller anden form for førstehjælpsuddannelse det sidste år, har gennemgået et kursus i livreddende førstehjælp (6 timer). Det sammenlignes med befolkningsuddannelsen på 12 timer. I samme svar citeres sstyrelsen for at have skønnet, at gennemgik en 12 timers uddannelse. sforbundet mener, at tallet er betydeligt mindre, men hverken vi eller andre har nøjagtige tal. Tallene har betydning for vurderingen af, om befolkningsuddannelsen skal nedlægges. I sforbundet mener vi, at hver 4. dansker, der får et 12-timers kursus, får det som befolkningsuddannelse. Det harmonerer dårligt med påstanden om, at kun 4 % af førstehjælpskurserne i Danmark er befolkningsuddannelser, men viser, at der mangler dokumentation på området, og at beslutningen ikke på nuværende tidspunkt kan foretages på et veldokumenteret grundlag. At inddrage et skøn over antal livreddende førstehjælp på 6 timer, forplumrer beslutningsgrundlaget yderligere, idet der samtidig tages stilling til, at borgerne ikke skal have et 12 timers kursus i førstehjælp, men kan nøjes med et 6 timers. sforbundet har gjort opmærksom på de forhold i en skrivelse, der er sendt til ordførerne for de politiske partier, der skal beslutte, om befolkningsuddannelsen skal nedlægges eller fortsætte. I skrivelsen gør sforbundet også opmærksom på, at nedlæggelse af befolkningsuddannelsen hverken er i tråd med regeringens beredskabspolitik, hvorefter befolkningen skal være langt mere selvhjulpen, eller med udviklingen inden for sygehussektoren, hvor det bliver stadig vigtigere, at den enkelte borger kan hjælpe. 11

12 TEMa: førstehjælp Førstehjælpsinstruktør Søren Brandt havde engang svært ved at se, hvad han skulle bruge førstehjælp til, men efter at have brugt det flere gange i dagligdagen, er han blevet klogere og mener, at alle bør lære førstehjælp. Vi skylder vores nærmeste at lære førstehjælp Af Line Nielsen Søren Brandt har været i sforbundet i mere end to årtier. Faktisk startede han i beredskabet tilbage i 1982 i Politiets CF-Ordenskorps, som det så fint hed. I december 2004 afsluttede han sin instruktøruddannelse på Bernstorff Slot, og siden har han arbejdet som førstehjælpsinstruktør for forbundet. Da han startede i Politiets CF-Ordenskorps fik han sit første kursus i førstehjælp: Jeg kan stadig huske, at jeg sad og undrede mig over, hvad jeg skulle bruge det til. Nåh ja, vi var en del af et korps, som skulle hjælpe befolkningen i tilfælde af krig eller katastrofer, men min opgave var jo ikke at sætte hæfteplaster på og sådan noget. Senere fik jeg en større forståelse for hele sammenhængen. Igennem mit arbejde som buschauffør fik jeg flere gange brug for førstehjælpen og fandt ud af, hvor få mennesker der egentlig kunne førstehjælp. Både blandt mine kollegaer, men også befolkningen som helhed, fortæller Søren Brandt. Instruktør på fuldtid At han skulle være førstehjælpsinstruktør, lå således ikke ligefrem i kortene, men i løbet af sin tid i redningsberedskabet har Søren Brandt taget flere forskellige lederog instruktøruddannelser, og da der på et tidspunkt blev et behov for flere instruktører i førstehjælp, hoppede han med på vognen. Selvfølgelig lå der også et ønske om at kunne gøre en forskel at være med til at sætte fokus på området, at være med til at uddanne andre til at hjælpe andre, når det går galt, fortæller han. Da han startede som førstehjælpsinstruktør, var det som de fleste andre instruktører en bibeskæftigelse, men da hans arbejdsplads blev lukket i efteråret 2007, 12

13 TEMa: førstehjælp Frivillig og førstehjælpsinstruktør Søren Brandt måtte han tage en beslutning. Turde han satse på førstehjælpen fuldtid? Jeg kunne fornemme en stigende interesse for førstehjælpsuddannelserne generelt, så efter et par måneders tænkepause, besluttede jeg mig til at forsøge at leve af at være instruktør i førstehjælp. Jeg lavede så en aftale med min gamle arbejdsgiver Arriva om, at jeg kan køre som vikar i de perioder, hvor der måske ikke er så mange kurser. Og når jeg ser tilbage på 2008, er det faktisk ikke blevet til så meget buskørsel, oplever instruktøren. Tilfredsstillende at se udvikling hos kursister Søren Brandt føler, at jobbet som instruktør giver ham mange spændende oplevelser. Jeg kommer ud på rigtig mange forskellige virksomheder og institutioner, og det er altid sjovt at se, hvordan andre virksomheder fungerer. Man fornemmer hurtigt, hvordan stemningen er på den pågældende virksomhed. Personligt føler jeg også en stor tilfredsstillelse, når jeg oplever den udvikling, der sker med de enkelte personer på den korte tid, vi er sammen. Fra jeg kommer og siger goddag og virkelig fornemmer den usikkerhed, mange føler omkring førstehjælpen og hjertemassagen i særdeleshed og så når jeg går derfra og både ser og hører, at nu tør folk gøre noget. Det synes jeg er en god fornemmelse, siger Søren Brandt. Lange ventetider på ambulancer På spørgsmålet, om hvorfor førstehjælp er så vigtigt, svarer Søren Brandt: Havde du spurgt mig for 27 år siden, havde jeg sagt godt spørgsmål. Jeg mener, man tager jo bare telefonen og ringer efter hjælp, og fluks holder der en ambulance ved siden af dig. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Jeg havde nær sagt tværtimod. Når jeg kommer ud til folk, og vi begynder at tale om alarmering og alt det der, så er der rigtig mange, der kan nogle historier om, hvor længe folk har ventet på ambulancerne. Det mest grelle eksempel, jeg har hørt, var en, der måtte vente i over 40 minutter på en ambulance til et hjertetilfælde. Når man så ved, at en person kun kan tåle at ligge mellem 4-6 minutter uden ilt til hjernen, før hjernen tager varig skade ja, så illustrerer det jo meget godt, hvorfor det er så hulens vigtigt, at man kan førstehjælp. Jeg synes egentlig, at Hjerteforeningens motto, som de bruger i deres seneste film, siger det meget enkelt og meget tydeligt: Lær førstehjælp det skylder du dine nærmeste! Jeg kan ikke være mere enig. Kynisk at nedlægge befolkningsuddannelser En arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet fremkom i efteråret 2008 med en rapport, hvori man foreslog at nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp. Søren Brandt finder det nærmest kynisk, at man vil droppe uddannelsen: Skal jeg sige det meget kort, så virker det fuldstændigt vanvittigt at nedlægge befolkningsuddannelsen! Jeg er glad for, at mange virksomheder i dag tilbyder deres medarbejdere førstehjælp. Men netop befolkningsuddannelserne er en mulighed for den almindelige dansker til at få et virkelig godt og gedigent førstehjælpskursus, hvor man bliver i stand til at redde sine nærmeste for et beløb, hvor alle kan være med. Og der er jo masser af mennesker, som kun har muligheden for at få et førstehjælpskursus på denne måde. Desuden er ordningen en succes. Hvert eneste år er puljen brugt op; hvert eneste år stopper puljen omkring august/ september måned. Det beviser jo bare, at det er et eftertragtet produkt, som rigtig mange mennesker gør brug af. Hvis ikke man fortsat vil udbyde disse kurser, så frygter jeg, at mange mennesker ikke vil få førstehjælpsuddannelsen. Og det vil så igen betyde færre mennesker til at hjælpe til, når andre mennesker kommer til skade. Og i værste fald vil det koste liv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på de lande, som vi normalt sammenligner Det mest grelle eksempel, jeg har hørt, var en, der måtte vente i over 40 minutter på en ambulance til et hjertetilfælde os med: Sverige, Norge som alle bruger væsentlig flere penge på førstehjælpsuddannelserne, end vi gør i Danmark. På mig virker det forrykt, ja nærmest kynisk, at man vil skære ned på befolkningsuddannelserne til fordel for et nyt produkt, som man ikke engang klart har defineret endnu. Jeg fatter det simpelthen ikke, slutter Søren Brandt. Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: info@opti-safe.dk 13

14 Nyheder Større straf for vold mod redningsmandskab Dansk Folkeparti fremsætter i en pressemeddelelse ønsket om, at Folketinget skal vedtage et forslag om skærpet straf for forhindring af personer i offentlig tjeneste i at udføre deres hverv. Af Mads Jakobsen Dansk Folkepartis retsordfører og næstformand, Peter Skaarup stiller nu forslag om at skærpe straffen for at forhindre personer, der virker i offentlig tjeneste, i at udføre deres arbejde. Forslaget kommer til behandling i Folketinget straks i det nye år og er affødt af de uroligheder, som i forbindelse med skolernes vinterferie i 2008 hærgede Danmark, og hvor der blandt andet var flere tilfælde, hvor ballademagere forhindrede brandfolk i at nå frem til påsatte brande. Den straf, man risikerer ved at forhindre brandfolkene og andre i at udføre deres arbejde, står ganske enkelt ikke mål med de risici, der er herved for den enkelte ansatte, siger Peter Skaarup. Vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe de brandfolk, som umiddelbart risikerer at komme til skade, men forslaget fremsættes også af hensyn til de civile, som risikerer at brænde inde, fordi brandfolkene ikke når frem i tide. Derfor mener vi, at der som udgangspunkt altid skal gives en straf på 7 dages fængsel for at forhindre brandfolk og andre i at udføre deres hverv, siger Peter Skaarup. I forbindelse med urolighederne i vinter udtrykte velfærdsminister Karen Jespersen sin bekymring over situationen, og på den baggrund er Peter Skaarup optimistisk med hensyn til at få gennemført beslutningsforslaget. Jeg regner da med, at når en fremtrædende Venstre-minister udtrykker et synspunkt, der ligner Dansk Folkepartis, så vil vi også i Folketinget se det afspejlet i, at regeringen selvfølgelig stemmer for DFs forslag, siger Peter Skaarup. Udover at indføre en straf på minimum 7 dage i fængsel for at forhindre offentlig tjenestemand i at udføre sit hverv, lægger forslaget også op til, at strafferammen forhøjes fra 6 måneder til et år for at forhindre personer i offentlig tjeneste i at udføre deres hverv. Husk indstilling til hædringspris Den Danske Redningsberedskabspris Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte samt de sønderjyske frivillige brandværn. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en skarp indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/ tilhørsforhold. Som et led i prisen følger en honorering på DKK. Prisen for 2008 vil blive uddelt den første fredag i oktober 2009 ved et arrangement i Holmens Kirke. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité på et møde i løbet af foråret. Sidste frist for indstilling er mandag den 27. april 2009, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: sforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: , spw@beredskab.dk. Læs mere på 14

15 hjemmeværnet Hjemmeværnet med skarpere militær profil primære opgave er at støtte forsvaret i den udstrækning, som vores ressourcer tillader. Specielt vil der være en risiko forbundet med udsendelse til internationale brændpunkter, men det afgørende er, at vi skal være fuldt uddannet til de opgaver, som vi skal varetage, forklarer hjemmeværnets informationschef. Af Mads Jakobsen I december-udgaven af Feltpost bringer Totalforsvarsregion København en artikel om hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR). Kompagniet er hjemmeværnets nationale specialenhed, der er specialiseret i rekognoscering og fjernopklaring under taktiske forhold. Enheden får ros fra Frømandskorpset, der benytter SSR som sparringspartner ved øvelser. Der er således ifølge artiklen sandsynlighed for, at Frømandskorpset vil kunne trække på operativ støtte fra SSR i forbindelse med fremtidige internationale operationer. Det er desuden med til at understrege hjemmeværnets hovedopgave: At virke som støtte til forsvaret. Fokus på militære opgaver Ifølge hjemmeværnets informationschef Erik Petersen er værnets militære profil blevet tydeliggjort markant gennem de sidste par år. Vores militære profil er blevet skarpere gennem de seneste fem år. Vi har kørt flere kampagner for at skabe synlighed, men der er ingen tvivl om, at den store årsag skyldes opmærksomheden omkring udsendelse af hjemmeværnssoldaterne. I øjeblikket er vores soldater udsendt til bevogtningsopgaver i Afghanistan. Netop bevogtning er et af hjemmeværnets kerneområder, så i denne forbindelse kan vi være med til at frigøre ressourcer til andre forsvarsopgaver. Det er afgørende for en frivilligorganisation, at medlemmerne og omverdenen ser, at organisationens arbejde bliver nyttiggjort. I dag er mentaliteten som udgangspunkt What s in it for me? Flere militære opgaver til hjemmeværnet har derfor været med til at øge tilgangen af ansøgninger. Det er igen blevet legitimt at være i hjemmeværnet, fortæller Erik Petersen. Ikke opgaver for enhver pris På grund af hjemmeværnets store medlemstal ligger der ifølge Erik Petersen en forventning om, at værnet kan løse alle former for opgaver. Inden for forsvaret og totalforsvaret vil vi sige nej til opgaver, hvis vores uddannelse på disse områder er mangelfuld. Vi vil ikke gå ind i en opgave uden den nødvendige ballast til at kunne udføre opgaven. Vores Opgaver i totalforsvaret Hjemmeværnet har også mange opgaver herhjemme, hvor både marine-, flyver- og politihjemmeværnet dagligt udfører mange vigtige opgaver. Hjemmeværnet deltager også i indsatser inden for redningsberedskabet, men ikke for at overtage opgaver fra frivillige i redningsberedskabet. Ekspertisen ligger hos redningsberedskabets personel, og det skal den ifølge informationschefen blive ved med. For os er det ikke et spørgsmål, om der skal være et hjemmeværn. For os er det et spørgsmål om, hvilke opgaver vi skal løse. Vores styrke ligger i, at vi kan stille op med et stort mandtal på kort tid og derved tage trykket af en krisesituation. Andre aktører inden for blandt andet redningsberedskabet har ekspertisen, mens hjemmeværnet har robustheden. Jeg vil gerne slå fast, at hjemmeværnet ikke er ude på at tvinge de frivillige i redningsberedskabet ud på et sidespor. Grunden til, at hjemmeværnets frivillige bliver uddannet i brand, redning og miljø, skyldes, at de skal have kendskab til arbejdsområderne, så der ikke sker misforståelse ved en katastrofe. Det afspejler sig også i længden og omfanget af den uddannelse, som de får, i forhold til den uddannelse en frivillige får i redningsberedskabet, fastslår Erik Petersen. 15

16 Sminkebog / Hæderstegn Sminkebog for figuranter Bonnie-Belinda Lested, som er 2. vicekredsleder i Aalborg, har lavet en fin guide til, hvordan man kan sminke figuranter, så det ser realistisk ud. Bogen er tilgængelig for alle sforbundets medlemmer. Af Line Nielsen Bonnie-Belinda Lested havde meddelt Landskontoret, at hun stillede sig til rådighed for forbundet, da hun gerne ville gøre nytte. Efter et Landsledelsesmøde fik hun således til opgave at udvikle et koncept for figurantkorps. Tankerne gik i gang, og jeg talte med forskellige om det at have et korps af figuranter. Mange syntes, at det var en god idé, men hvor realistisk ville det være at have et omrejsende korps? Jeg fik så idéen til at lave en sminkebog, som kunne downloades fra nettet, fortæller Bonnie-Belinda. Bogen indeholder en række særdeles realistiske sminkninger med grundige illustrationer og trin for trin-anvisninger af mange forskellige sminkninger, som fx snitsår, forbrændinger, skudsår, diverse læsioner og brud. Derudover findes der en kort introduktion af grundprincipperne til sminkning samt links til nyttige hjemmesider med materialer eller figuranter. Undervejs havde Bonnie-Belinda kontakt med flere forskellige frivillige: Jeg talte med mange frivillige, og alle var interesserede og syntes, at det lød spændende. De sagde desuden, at de godt kunne bruge en sminkebog, så man kunne sminke de forskellige traumer, så det lignede, fortæller Bonnie-Belinda. Under arbejdet med bogen kontaktede hun en professionel fotograf, som skulle tage billederne til bogen. Billederne blev skudt på et markeringslederkursus i Tinglev. Fotografen, som var meget begejstret og syntes, at det var et meget spændende projekt, kom derefter med et forslag om at lave små videosekvenser, da instruktøren kom med mange tricks, samtidig med at han sminkede figuranterne. Det kan man jo overveje til en anden gang, siger Bonnie-Belinda, som erklærer sig klar til næste opgave for forbundet. Bonnie-Belinda Lested Fakta Sminkebog for figuranter kan findes på forbundets interne hjemmeside under Organisation. Hæderstegn Tiden er inde for, at indstillingerne til sforbundets hæderstegn skal indsendes. De uddeles på landsrådsmødet i starten af juni. Af Mads Jakobsen Hæderstegnet, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen. Bestemmelserne begrænser ikke indstillingsretten til myndigheder, kredse eller enkeltpersoner. Enhver, der mener at have anledning dertil, kan således foretage 16

17 Frivilliges opgaver Frivilliges opgaver i 2008 Af Mads Jakobsen Opgaverne for de frivillige i 2008 havde en stor spændvidde. Over hele landet blev de frivillige således involveret i en række indsatser og opgaver, hvor de fik lov til at vise deres kompetencer og gøre en forskel. Herunder er et lille udpluk af de frivilliges arbejde. Indsatserne er hentet fra Assistanceydelserne, der kan ses på Frederikssund Belysning af skadested og forplejning af indsats-personel Mariagerfjord Forplejning til brandfolk Ringkøbing-Skjern Assistance ved brand Esbjerg (Bramming) Afstivning ruin og eftersøgning i ruin Kolding Opdæmning af forurenet vand Fredericia Assistance ved brand Århus Indkvartering/evakuering i forbindelse med brand i etageejendom Herning Assistance ved brand Nordsjælland (Tikøb) Assistance til brand Roskilde Samaritervagt ved Roskilde Festival Frederikshavn (Sæby) Samaritervagt ved Rally Cross Kbh. Øst/Amager Brandvagt ved håndboldstævne Esbjerg (Ribe) Pumpeopgave 01/01 07/01 01/03 07/03 22/04 20/05 21/05 24/05 29/06 30/6 6/ / /09 13/11 indstilling. Indstillingen skal indeholde den indstilledes fulde navn, fødselsår og -dag, fuldstændig privatadresse, en redegørelse for vedkommendes placering i redningsberedskabet samt en fyldestgørende skriftlig motivering for tildeling af hæderstegnet. Indstillingen indsendes med påtegningen FORTROLIGT til præsident Bjarne Laustsen for sforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være landskontoret i hænde senest 1. marts Historie Spørgsmålet om et civilforsvarshæderstegn blev første gang rejst i et brev af 8. oktober 1953 til Civilforsvarsstyrelsen fra Foreningen af Politimestre i Danmark, der ønskede, at privatpersoner, der havde ydet politiet en meget væsentlig bistand f.eks. under udarbejdelsen af evakueringsplaner kunne få en medalje. Styrelsen var imidlertid ikke selv interesseret i at tage initiativ i denne sag, men overlod den til Forbundet under henvisning til, at det svenske Forbund havde et sådant hæderstegn. Den 6. april 1955 gav Kongen sin tilladelse til, at Forbundet gik videre med sagen. I 1956 blev hæderstegnet af bestemmelserne for Civilforsvars-Forbundets hæderstegn tiltrådt først af Indenrigsministeriet og senere af Kongen. Civilforsvars- Forbundets hæderstegn blev indstiftet den 30. november Den første tildeling fandt sted på hofjægermester Torben Foss fødselsdag den 17. juni 1957 som et særligt minde om hans store indsats som stifter og præsident for Dansk Luftværnsforening og Civilforsvars-Forbundet fra 1938 til Hæderstegnet blev ved den første tildeling overrakt Kong Frederik den IX og Dronning Ingrid. 17