VARMEPLAN 2014 Sammen on varmen

Transkript

1 VARMEPLAN 2014 Sammen on varmen

2 FORORD TVIS har i 2013 besluttet fremtidens fælles varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. Beslutningerne er truffet med baggrund i en omfattede planlægning gennemført af TVIS over de seneste år. I Varmeplan TVIS beskriver vi planprocessen og beslutningsgrundlaget. Varmeplan TVIS repræsenterer den samlede dokumentation for, hvad ejer kommunerne, herunder TVIS bestyrelse har besluttet i i relation til varmegrundlag og fremtidig varmeproduktion. Varmeplan TVIS giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde og kan som sådan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter. TVIS vision er at levere en sikker og miljøvenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser i hele Trekantområdet. Med Varmeplan TVIS har vi skabt et solidt grundlag, der sikrer udviklingen i overensstemmelse med vores vision. Varmeplan TVIS giver Ejer kommuner, bestyrelsen og tilknyttede varmeselskaber en samlet beskrivelse af den planlægning, man har bidraget til. Vi vil gerne sige tak for det samarbejde vi har haft med de kommunale forvaltninger, varmeselskaberne og andre der har bidraget til at sikre planlægningen. TVIS ejer kommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed for planens gennemførelse ved at bevilge TVIS, at kunne optage lån til den del af projektet, der omfatter ny varmeproduktion på Skærbækværket. Den endelige anlægsbevilling kan dog først gives af TVIS bestyrelse når ombygningsprojektet for Skærbækværket er modnet i juni Og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med alle vores partnere således, at vi kan gennemføre planen og sikre fremtidens varmeforsyning i vores 4 ejer kommuner. Formand Leif Skov Direktør Hans Bjørn Udarbejdet af VARMEPLAN TVIS 3

3 INDHOLD 6 INDLEDNING 4 V A R M E P L A N T V I S 8 TRANSMISSION- OG PRODUKTION VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE 13 Vejle Kommune varmegrundlag 17 Fredericia Kommunes varmegrundlag 20 PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION 22 Nyt biomassekraftvarmeanlæg 24 IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN 26 Prognose for varmeprisen ab TVIS 27 Miljøkonsekvenser af varmeplanens implementering 27 FREMTIDIG PROCES VARMEPLAN TVIS 5

4 INDLEDNING I Trekantområdet har Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner været bundet sammen af et underjordisk net af fjernvarmerør siden De mange forbundne rør vidner om et usædvanligt sammenhold, hvor kommunerne har set fordelen i at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at TVIS har kunnet forsyne Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfarts husstande og virksomheder med fjernvarme, billigt og miljøvenligt i 27 år. Siden stiftelsen af TVIS i 1983 har selskabets idegrundlag været, at udnytte og udvikle potentielle muligheder for at levere miljøvenlig fjernvarme fra Trekantområdets industri og kraftvarmeleverandører til borgerne i Trekantområdet. Målsætningen om at levere billig og stabil varme er til fulde lykkedes. TVIS gør det muligt at transportere overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet (Shell), Skærbækværket og Trekantområdets Affaldsselskab I/S (TAS) og fremtidens nye produktioner rundt i fjernvarmenettet. Syv lokale fjernvarmeselskaber i de fire kommuner sørger for at sende varmen videre til borgerne, mens Vejle Sygehus, Gartneriet Gårslev A/S og Funktionærbyen ved Skærbækværket får varmen direkte fra TVIS. TVIS vision er: at indkøbe varme og koordinere TVIS varmeleverance på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde til gavn for varmeforbrugerne 6 V A R M E P L A N T V I S at sikre en varme med høj forsyningssikkerhed på kort og lang sigt på en økonomisk hensigtsmæssig måde for selskabet at arbejde for en CO2 fri varmeleverance, implementering af ny overskudsvarme samt vedvarede energi produktion til TVIS at eje, drive og vedligeholde transmissionsnettet og de tilhørende stationsanlæg. Antallet af fjernvarmeforbrugere er stigende, og når behovet for energiressourcer stiger, så stiller det et politisk krav til miljøhensyn og energibesparende foranstaltninger. TVIS overvåger nøje udviklingen for at gøre alle led i fjernvarmen så effektive og tidssvarende som muligt. Det gælder også udviklingen til fordelagtige energikilder. Selvom fjernvarme i forvejen er en effektiv måde at sikre billig, stabil og miljøvenlig varme på, så er det i dag primært fossile brændsler, som er grundlaget for varmen i Trekantområdet. DONG Energy/Skærbækværket er den største leverandør af fjernvarme til Trekantområdet. I de kolde måneder aftager TVIS en betydelig mængde overskudsvarme fra den naturgasbaserede el-produktion fra DONG Energy/Skærbækværket. Aftalen med DONG Energy, der blev indgået i 1995, udløber i For at sikre en solid langsigtet udvikling har TVIS gennem de seneste år foretaget en omfattende planlægning og truffet beslutninger omkring det fælles varmegrundlag og den tilhørende fælles produktion for TVIS. Beslutningerne er truffet sammen med ejer kommuner. Varmegrundlag er udarbejdet i samarbejde med varmeselskaber og kommunale forvaltninger og den fælles fremtidige produktionsstruktur er besluttet sammen med ejer kommunerne. Det detaljerede proces- og beslutningsforløb er beskrevet i et bilag til Varmeplanen. Mulighederne for alternativer til den nuværende aftale med DONG Energy/Skærbækværket om levering af fjernvarme er således blevet analyseret i en række planlægningsprocesser siden foråret TVIS har gennem planlægningsforløbet løbende involveret de relevante parter og i 2013 har TVIS besluttet fremtidens varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. Fra 2018 har TVIS valgt at investere i et nyt biomassekraftvarmeværk da biomasse opfylder TVIS krav til sikkerhed, pris og miljø. Udover at bidrage til den grønne omstilling har det været et krav fra TVIS side, at prisen ikke må blive påvirket af andet end udgifterne til at produktionen af varme. Det sikrer en fornuftig balance mellem prisniveau og miljøhensyn. TVIS investerer i 80% af anlægsomkostningerne og erhverver retten til varmekapaciteten fra værket. TVIS undersøger løbende mulighederne for at udnytte overskudsvarme også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen er at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området. Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med beslutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser sig at være attraktivt. Planlægningsgrundlaget samt de beslutninger, der over de kommende år sikrer udviklingen af varmegrundlaget og produktionen til TVIS, er dokumenteret i denne Varmeplan TVIS. Varmeplan TVIS giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde. Varmeplan TVIS kan dermed indgå i og danne grundlag for myndighedsbehandlingen af andre projekter.

5 TRANSMISSIONOG PRODUKTION 2013 TRANSMISSIONOG PRODUKTION 2014 TVIS gør overskudsvarme til en ressource, så borgerne i Trekantområdet får miljøvenlig fjernvarme til nogle af landets billigste priser. TVIS køber overskuds- og affaldsvarme og leder den ud til syv lokale fjernvarmeselskaber via 83 kilometer transmissionsledninger og 54 tekniske stationsanlæg. TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af to parallelle fjernvarmerør på op til 650 mm i diameter, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. I alt en længde på 83 km, som er gravet ned i jorden. De syv lokale fjernvarmeselskaber fordeler varmen til virksomheder, institutioner og husstande svarende til cirka borgere eller husstande. Endvidere sælges varme til enkelte storforbrugere. 5 pumpestationer og 29 varmevekslerstationer sikrer, at varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer i kommunerne. 26 spids- og reservelastanlæg sørger for, at der i særligt kolde perioder eller ved manglende leveringsmulighed fra de største leverandører er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne. Det hele overvåges og optimeres mht. sikkerhed og varmepris fra et døgnbemandet kontrolrum og dette sikrer en meget høj forsyningsstabilitet hele året. TVIS transmissionssystem er i udgangspunktet dimensioneret ud fra en fremløbstemperatur på mellem 80 C og maksimalt 120 C og en returtemperatur til producent på C. I dag opereres i nettet med en lavere returløbstemperatur og løbende optimering af temperatur og driftsforhold betyder at transmissionsnettet har større kapacitet end oprindeligt antaget. TVIS udnytter overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiets kølevands- og raffineringsprocesser, fra affaldsforbrændingsanlægget hos TAS i Kolding samt fra el-produktionen på DONG Energy s kraftværk i Skærbæk. Fredericia Fjernvarme A.M.B.A Gårslev Fjernvarme A.M.B.A Gauerslund Fjernvarme A.M.B.A Middelfart Fjernvarme A.M.B.A Mølholm Varmeværk TRE-FOR Vejle Fjernvarme A.M.B.A Nettet er dimensioneret ud fra et driftstryk på 25 bar (overtryk). Laveste tryk i ledningerne under drift er normalt 2,9 bar (overtryk) og holdetrykket er fastsat til 15 bar (overtryk). Bilag B indeholder en detailoversigt over veksler stationer i TVIS transmissionssystem samt tilknyttede produktionskapaciteter med tilhørende tekniske data i 2013 situationen. Skærbækværket mellem Fredericia og Kolding og har siden midten af 90 erne været den største leverandør til Trekantområdets varme. Shell Raffinaderiet har ligeledes været leverandør fra starten, mens Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) begyndte at levere varme til transmissionsnettet i Før dette tidspunkt og fra starten af TVIS var TAS alene koblet til fjernvarmedistributionssystemet i Kolding. TAS bidrager således til dækning af varmebehovet i Varmeplan TVIS dels ved direkte leverance til TRE-FOR s distributionsnet i Kolding dels via varmeleverancer til TVIS transmissionsnet. TAS afbrænder husstands- og erhvervsaffald og supplerer med flis og biomasse til anlæggets el- og varmeproduktion. Da overskudsvarmen fra TAS er billigst, prioriterer TVIS denne leverance højt. de produktionskurve illustrerer produktionsfordelingen til det samlede system i driftsåret Shell Raffinaderiet (SHELL) (gul markering) og Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) (blå og mørkerød markering) leverer hele året TVIS grundlast. Skærbækværket/DONG Energy leverer som vist den største mængde overskudsvarme til TVIS-systemet (grøn markering). I de meget kolde måneder, eller hvis der sker et udfald, på grund af havari hos de grund- og mellemlast leverandørerne, står lokale kedler klar til at producere varme (rød markering). Herunder kedler ved Carlsberg Bryggeriet (markeret med sort). Den årlige varmeproduktion til TVIS transmissionssystem udgjorde i TJ. Denne leverance udgjorde 84.4% af den samlede fjernvarmeproduktion til fjernvarmeselskaberne indenfor TVIS forsyningsområde. De resterende 15.6% blev leveret direkte til TRE-FOR Koldings distributionsnet fra TAS. Fordelingen af den samlede fjernvarmeproduktion i forsyningsområdet fremgår af nedenstående tabel. Varmetabet fra TVIS transmissionssystem er i 2013 opgjort til 153 TJ svarende til 2,83%. Varmeleverancen ab TVIS udgjorde således TJ i En ændret driftsdisponering i sommeren 2013 har betydet, at TAS og Shell Raffinaderiet i sommermånederne kan levere hele varmeproduktionsbehovet i systemet. Nedenståen- Iti dollectiunt occuptamet dolor apere, quidend erspiet labo. Lupturero escia in pliquatquunt mint. Mi, se dus. Roreped quatemp elicipit la quas atque non erion eum, sequi illorrovid ma venist aspel idem aut debitatur, num iunt quid quas dolescius dit harum fugiam, iliqui senisquam, secte pa plitiorit, abo. Me numque prempedion nemquiberios explaut eatessima que etus. Figur 2.1 Transmissionssystemet, afsætningspunkter samt produktionsanlæg. 8 V A R M E P L A N T V I S i VARMEPLAN TVIS 9

6 Tabel 2.1 Produktionsfordeling i TVIS forsyningsområde 2013 Produktionsfordeling TJ % Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) Til Kolding distributionsnet, TRE-FOR ,60% Af områdets totalproduktion Til transmissionsnet 236 3,69% Af områdets totalproduktion Shell Raffinaderiet ,33% Af områdets totalproduktion Skærbækværket ,84% Af områdets totalproduktion Spids- og reserve På Carlsberg og lokale fjernvarmecentraler 355 Total produktion i TVIS forsyningsområde 6399 Varmeproduktion an TVIS 5401 Varmetab transmissionsnet Varmeleverance ab TVIS VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE TVIS, kommuner og de fjernvarmeselskaber, der forsynes fra TVIS har i samarbejde udarbejdet en opdateret analyse af det fremtidige varmegrundlag. Analysen bygger bl.a. på input om planer vedr. konvertering til fjernvarme samt tilslutning af nybyggeri. Med baggrund i analyserne er der etableret en opdateret prognose for varmebehovets udvikling over de næste 25 år i TVIS forsyningsområde. 5,55% Af områdets totalproduktion 100,00% 84,40% Af totalproduktion 2,83% Af TVIS produktion Figur 3.1 Prognose for TVIS samlede varmegrundlag Samlet varmegrundlag TVIS forsyningsområde TJ TVIS transmissionssystem forsyner de 4 ejer kommuner med varme til 38 vekslerområder fordelt på 10 selskaber i de 4 kommuner Prognosen danner udgangspunkt for jævnlige drøftelser med kommuner, fjernvarmeselskaber og varmeproducenter og udgør grundlaget for planlægningen af fremtidige kapacitetsbehov for ledningsstrækninger og vekslerstationer. Analysen af varmemarkedet samt vurderingen af prognosegrundlaget ajourføres systematisk hvert andet år. 0 Potentielle projekter Konkrete projekter Eksisterende varmebehov Transmissionstab TVIS Der er til formålet udviklet en detaljeret regnearksmodel og følgende input anvendes i analyserne: 10 V A R M E P L A N T V I S VARMEPLAN TVIS 11

7 Fordelingen på de 4 kommuner. af varmebehovet i TVIS forsyningsområde er illustreret i viste figur 3.2. Ved opgørelsen i Kolding indgår det samlede varmebehov, der dækkes af leverancer dels direkte fra TAS dels fra TVIS transmissionssystem idet TAS, som nævnt tidligere indgår i produktionen til varmegrundlaget. Leverancen til TRE-FOR Kolding fordeler sig omtrent ligeligt mellem leverancer direkte fra TAS og leverancer fra TVIS. TAS afregner den del, der leveres til direkte distributionsnettet i Kolding direkte med TRE-FOR. Ses der på fordelingen af det samlede varmebehov mellem de fire kommuner bemærkes det at Kolding kommune i analysens slut år er den største aftager af varme (modtaget fra TAS og TVIS) efterfulgt af Vejle og Fredericia der modtager hele leverancen fra TVIS. Nedenstående fordeling ændrer sig ikke nævneværdigt over den 25-årige periode. Middelfart kommune 8% Kolding kommune 33% Fredericia kommune 27% Vejle kommune 30% Transmissionstab 2% Ses der på effektbehovet er fordelingen mellem kommuner og mellem selskaber sammenlignelig med den viste for bruttovarmebehovet. Det egentlige effektbehov derimod stiger for alle selskaber (med undtagelse af Gartneriet i Gårslev hvor der ikke er udbygningsprojekter). Dette skyldes at det er forudsat at energibesparelserne ikke påvirker effektbehovet. Varmebehovs- og prognosemodellen foreligger som detaljerede data for hver kommune idet prognoserne angives for hvert vekslerområde og for hvert distributionsselskab. Værktøjet er således et vigtigt grundlag for den løbende dialog omkring udviklingen og realiseringen af varmeplanen. I nedenstående figurer illustreres områdeafgrænsningen i de 4 kommuner opdelt på vekslerniveau (kortene fremgår desuden i større opløsning af rapportens bilag og foreligger digitalt, således at de kan anvendes i den senere dialogproces). Figur 3.3 Prognose for det samlede effektbehov i TVIS forsyningsområde TVIS samlet effektbehov MW Potentielle projekter Konkrete projekter Eksisterende varmebehov Transmissionstab TVIS Tabel 3.1 viser hvorledes selskabernes varmebehov udvikler sig forskelligt gennem analyseperioden. Mens der samlet set er vækst i varmebehovet i TRE-FOR Vejle, Mølholm varmeværk, TRE-FOR Fredericia og Middelfart Fjernvarme bliver varmebehovet reduceret i de øvrige selskaber. Nederst i Tabel 3.1 ses den samlede udvikling for TVIS i procent hvor det tydeliggøres, at der for TVIS forsyningsområde samlet set kun er tale om meget små ændringer i varmebehovet. VEJLE KOMMUNE Tabel 3.1 Bruttovarmebehov (an transmissionsnet) i analyseperioden fordelt på selskaber i TVIS Det forventes, at Vejle Kommunes varmegrundlag stiger med i alt 7% gennem perioden I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Vejle Kommune. Bruttovarmebehovr fordelt på Kommune Selskaber Årstal Vejle kommune Vækst i perioden TREFOR Vejle TJ % Vejle Sygehus TJ % Gårslev Fjernvarme A.M.B.A Gauerslund Fjernvarme A.M.B.A Mølholm Varmeværk TRE-FOR Vejle Fjernvarme A.M.B.A Vejle Fjernvarme TJ % Mølholm varmeværk TJ % Gauerslund Fjernvarme TJ % Gartneri - Kirkegade TJ % Fredericia kommune TREFOR Fredericia TJ % Fredericia Fjernvarme TJ % Middelfart kommune Middelfart Fjernvarme TJ % Kolding kommune TREFOR Kolding TJ % Transmissionstab TVIS TJ % Samlet bruttovarmebehov ab værk Total ab værk TJ % Udvikling (2010=100%) 100% 100% 101% 102% 102% 103% 103% 101% 99% 99% 99% Figur 3.5 Forsyningsstruktur i Vejle kommune 12 VARMEPLAN TVIS VARMEPLAN TVIS 13

8 TRE-FOR VARME A/S Stigningen foregår i vekslerområderne Nørremarken og især Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allerede i Den store stigning skyldes konvertering af ca boliger i Bredballe samt tilslutning af ca m² ved Nørremarken (Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej). Tallene for hvert vekslerområder, er vist i 3.2. Tabel 3.2 Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S Bredballe (V06) Bruttovarmebehov TJ Nørremarken (V01) Bruttovarmebehov TJ Søndermarken (V05) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 127% 130% 131% Bredballe (V06) Effektbehov MW Nørremarken (V01) Effektbehov MW Søndermarken (V05) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 128% 140% 142% VEJLE SYGEHUS Der sker et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Vejle Sygehus. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at der kun udbygges med m² på sygehuset, som tilsluttes veksleren. Den store udvidelse af den psykiatriske afdeling er ikke med, eftersom den antages tilsluttet Vejle Fjernvarme A.m.b.a. Tabel 3.3 Varme- og effektbehov for Vejle Sygehus Sygehus: (V10) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 92% 83% 83% VEJLE FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes at stige en anelse i Vejle Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser. Der sker frem til omkring 2020 en udbygning af fjernvarmen i specielt Langelinie vekslerstation (se Tabel 3.4). En væsentlig del af udbygningen af Langelinie vekslerområde foregår ved tilslutning af eksisterende boliger i Stjerne Kvarteret samt MØLHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. Der sker frem til ca en væsentlig stigning i varmemarkedet på Mølholm Varmeværk A.m.b.a.. Stigningen skyldes især de to potentielle udbygningsprojekter omkring Fredericiavej/motorvejen (Etape I og Etape II). ved forsyning af Planetbyens nybyggeri. Ligeledes er det forudsat, at den store udvidelse af den psykiatriske afdeling på Vejle Sygehus tilsluttes Langelinie vekslerstation. Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes det, at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2022 ikke forekommer flere udbygningsprojekter. Tabel 3.4 Varme- og effektbehov for Vejle Fjernvarme A.m.b.a. Langelinie (V02) Bruttovarmebehov TJ Toldbodvej (V07) Bruttovarmebehov TJ Stribæk (V03) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 104% 94% 94% Langelinie (V02) Effektbehov MW Toldbodvej (V07) Effektbehov MW Stribæk (V03) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 112% 112% 112% Tabel 3.5 Varme- og effektbehov for Mølholm Varmeværk A.m.b.a. Mølholm (V04) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 115% 117% 117% Sygehus: (V10) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 100% 100% 100% Mølholm (V04) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 124% 143% 143% 14 VARMEPLAN TVIS VARMEPLAN TVIS 15

9 GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes at stige en anelse i Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser. Tabel 3.6 viser, at der frem til omkring 2020 forventes en mindre udbygning af fjernvarmen i specielt Børkop vekslerstation. Udbygningen af varmeforsyningen i Børkop kan henføres til tilslutning af nybyggeri (Børkop Masterplan). Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes, det at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2021 ikke forekommer flere udbygningsprojekter. Tabel 3.6 Varme- og effektbehov for Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. FREDERICIA KOMMUNES VARMEGRUNDLAG Det forventes, at Fredericia Kommunes varmegrundlag er tæt ved konstant gennem perioden I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Fredericia Kommune. Kellers Park (B12) Bruttovarmebehov TJ Brejning (B11) Bruttovarmebehov TJ Børkop (B13) Bruttovarmebehov TJ Gårslev (B14) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 105% 97% 97% Kellers Park (B12) Effektbehov MW Brejning (B11) Effektbehov MW Børkop (B13) Effektbehov MW Gårslev (B14) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 110% 110% 110% GARTNERIET I KIRKEGADE Der forventes et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Gartneriet i Kirkegade. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at det forventes, at fjernvarmen ikke udbygges. Varmebehovet forventes at falde med ca. 16% i 2030, mens effektbehovet vurderes konstant i analyse perioden. Dette kan ses i Tabel 3.7. Tabel 3.7 Varme- og effektbehov for Gartneriet Kirkegade (B15) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 93% 84% 84% Kirkegade (B15) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 100% 100% 100% Fredericia Fjernvarme A.M.B.A Gårslev Fjernvarme A.M.B.A Gauerslund Fjernvarme A.M.B.A Middelfart Fjernvarme A.M.B.A TRE-FOR Figur 3.6 Forsyningsstruktur i Fredericia kommune 16 VARMEPLAN TVIS VARMEPLAN TVIS 17

10 TRE-FOR VARME A/S - FREDERICIA FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes i mindre omfang at stige i TRE-FOR Varme A/S - Fredericia analyseperioden. Som det ses af Tabel 3.8, er det primært i Erritsø, Snoghøj og Taulov, at varmebehovet stiger. Stigning skyldes de potentielle udbygningsprojekter i Kongens, Dronningens og Prinsessens Kvarter. Tabel 3.8 Varme- og effektbehov for TRE-FOR A/S Fredericia Egeskov (F21) Bruttovarmebehov TJ Ullerup (F28) Bruttovarmebehov TJ Erritsø (F22) Bruttovarmebehov TJ Snoghøj (F23) Bruttovarmebehov TJ Skærbæk (F25) Bruttovarmebehov TJ Taulov (F24) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 105% 108% 113% Egeskov (F21) Effektbehov MW Ullerup (F28) Effektbehov MW Erritsø (F22) Effektbehov MW Snoghøj (F23) Effektbehov MW Skærbæk (F25) Effektbehov MW Taulov (F24) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 107% 120% 124% Samlet set er der i Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. et mindre fald i varmebehovet i analyseperioden. Gammelhavn vekslerstation aftager langt den største del af varmen. Det er Treldevej, Vejlevej og Gammelhavn, der aftager næsten al varmen, mens de resterende vekslerstationer hver især kun har effektbehov på 1 MW eller mindre (se Tabel 3.9). Det ses også, at samtlige vekslerstationer har faldende varmebehov i analyseperioden med undtagelse af Vejlevej, som med den potentielle tilslutning af nybyggeriet vest for Stoustrup får et øget varmebehov efter Tabel 3.9 Varme- og effektbehov for Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. Treldevej (F27) Bruttovarmebehov TJ Vejlevej (F29) Bruttovarmebehov TJ Gammelhavn (F26) Bruttovarmebehov TJ Skanseparken (F17) Bruttovarmebehov TJ Danmarksgade (F18) Bruttovarmebehov TJ Friggsvej (F19) Bruttovarmebehov TJ Indre Ringvej (F20) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 98% 93% 95% Treldevej (F27) Effektbehov MW Vejlevej (F29) Effektbehov MW Gammelhavn (F26) Effektbehov MW Skanseparken (F17) Effektbehov MW 0,1 0,1 0,1 0,1 Danmarksgade (F18) Effektbehov MW Friggsvej (F19) Effektbehov MW 0,2 0,2 0,2 0,2 Indre Ringvej (F20) Effektbehov MW 0,3 0,3 0,3 0,3 Total Effektbehov MW 95,3 102,3 105,3 107,3 Total Effektbehov % 100% 107% 110% 113% 18 VARMEPLAN TVIS VARMEPLAN TVIS 19

11 PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION SAMLET VARMEPRODUKTIONSSTRUKTUR Ved at anvende prognosen for varmebehov i simuleringsværktøjet energypro kan der opstilles en opdateret varmeproduktionsprognose for TVIS for perioden fordelt på produktionsenheder. Den fælles fremtidige produktion er besluttet sammen med TVIS ejerkommuner og det skal for beslutningen bemærkes, at der efter politisk ønske er plads til ny vedvarende energi produktioner og overskudsvarme til TVIS. Data angives på årsbasis og fordeles over året ud fra udetemperaturen samt ud fra et behovsprofil med en morgenspids. Det er forudsat at nettab samt varmtvandsbehov (30% af nettovarmebehovet) ikke er temperaturafhængigt. Det er en forudsætning, at der er plads til ny overskudsvarme og vedvarede energiproduktion til TVIS i fremtiden. TVIS undersøger sammen med relevante parter forskellige muligheder. Et rimeligt mål for andelen af ny grøn produktion kan f.eks. være 1000 TJ i Tabel 4.1 viser produktionsenhederne hos TVIS samt de forudsætninger der er anvendt i modellen for de enkelte enheder. Det samlede produktionsbehov i TVIS forsyningsområde ligger over perioden således i intervallet TJ/år. Den højeste samlede varmeproduktion forventes i de første prognoseår men på grund af energibesparelser falder varmeproduktionen igen over perioden således at den ligger nogenlunde konstant på niveauet fra 2013 regnskabet. Skærbækværket dækker ca. 56% af varmeproduktionen, mens Shell og TAS hver dækker 20% af varmeproduktionen. Spidslastproduktionen er gennem hele perioden lav 0,1 0,2% men i prognosen for produktionsfordelingen er antaget at det samlede spids- og reservelastbehov fastholdes på det nuværende niveau på 4 5%. Prognosen har dannet grundlaget for, at TVIS i 2013 besluttede at indhente tilbud på etablering af ny biomassefyret varmeproduktion til erstatning af leverancerne fra Skærbækværket når den gældende aftale udløber i I udbuddet blev det præciseret, at der skulle etableres kapacitet til at dække et årligt varmebehov fra på ca TJ/år. Udbudsprocessen samt de efterfølgende aftaleforhandlinger er kort beskrevet i rapportens bilag A. Den nye biomassebaserede produktionskapacitet placeres på Skærbækværket. 20 V A R M E P L A N T V I S Figur 4.1 Varmeproduktion skematisk fordelt på produktionsenheder TJ Fremtidig varmeproduktion i TVIS forsysningsområde Spidslast Skærbæk Shell TAS 5 TAS 2 VARMEPLAN TVIS 21

12 NYT BIOMASSEKRAFTVARMEANLÆG Varmeleveringstilbuddet fra DONG Energy A/S tager udgangspunkt i, at der foretages en ombygning af Skærbækværket, hvorefter produktion af el og varme vil være baseret på biomasse, dog med mulighed for fortsat drift med gas som brændsel som ekstra forsyningssikkerhed. Der etableres anlæg for fyring med biomasse, og samtidig skal Skærbækværket ombygges i mindre omfang. Der etableres et antal biomassefyrede kedler, og det samlede anlæg kan producere biomassebaseret varme som kraftvarme og som varme i bypass. DONG Energy s anlæg ligger på en eksisterende kraftværksgrund, der ejes af DONG Energy. Myndighedsplanen beskriver alle lokalplanforhold i relation til såvel anlægsudformningen som i forhold relateret til brændselshåndteringen på anlægget. Biomassekedlerne forsynes med røggaskondenseringsanlæg og kan levere en maksimal varmeeffekt på 320 MJ/s som krævet af TVIS i udbudsgrundlaget. Kraftvarme baseret på biomasse Fliskedlerne leverer damp til turbinen på Skærbækværkets Blok 3. Fliskedlerne producerer damp til en fælles dampskin- 22 V A R M E P L A N T V I S ne, hvorfra dampen enten kan ledes til en separat fjernvarmeveksler eller til turbinen. Biomassebaseret varme i bypass Den producerede damp fra de biomassefyrede kedler kan ledes direkte i en fjernvarmeveksler. Herved leveres 100% biomassebaseret varme. Kombineret produktion med biomasse og naturgas Varmen kan produceres ved, at damp fra biomassekedlerne blandes med damp fra Skærbækværkets Blok 3 s naturgasfyrede kedel til kraftvarmeproduktion baseret på både naturgas og biomasse. Kraftvarme baseret på naturgas Anlægget kan endvidere, som i dag, efter ombygningen stadig producere alene baseret på naturgas. Ombygningen til biomasse samt muligheden for fortsat at kunne anvende naturgas i kombination med biomasse kan sikre stor fleksibilitet af anlægget i såvel det fremtidige varmemarked som det fremtidige el-marked med øget indfasning af vind. produktionssimulering med anlæggets tekniske forudsætninger, prognoser for brændselsprisudvikling samt DONG Energy s prognose for udviklingen i elmarkedet. DONG Energy har med baggrund i simuleringen samt forudsætninger omkring afregningen i forskellige driftssituationer opstillet en samlet prognose for varmeleveringsprisen i perioden til TVIS specificeret på relevante priselementer. Det er med baggrund i denne prisprognose samt anlæggets tekniske forhold i øvrigt, at der i perioden medio 2013 medio 2014 har været gennemført en forhandlingsproces omkring den fremtidige varmeaftale mellem DONG Energy og TVIS for varmelevering i perioden I forbindelse med omlægningen af brændselsforbruget skal der foretages en række investeringer i ombygningen af Skærbækværket. Ved beregningen af investeringsomfanget anvender DONG Energy en investeringsprognose, der indebærer investeringer i årene 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og Med baggrund i DONG Energy s forudsætning om straksbetaling forudsætter DONG Energy i prisberegningseksemplet at lån optages i de enkelte år. Anlæggene på Skærbækværket vedligeholdes i henhold til en fastlagt vedligeholdelsesstrategi. DONG Energy har i tilbuddet oplyst, at levetiden af fliskedlerne og af Skærbækværkets blok 3 ikke forventes at ville udløbe inden DONG Energy har i deres tilbud angivet et årligt budget for faste driftsomkostninger med tilhørende fordelingsnøgler. DONG Energy har angivet anlægsbudgettet for den samlede ombygning til DKK. mio, i faste 2012-priser. Tilbuddet fra DONG Energy forudsætter, at TVIS afholder 80% af investeringerne i ombygningen, dvs. DKK mio i faste 2012-priser som straksbetaling. I forbindelse med tilbudsafgivningen og som grundlag for et prisberegningseksempel har DONG Energy gennemført en VARMEPLAN TVIS 23

13 IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN VEJLE Regional samleskinne Hovedledning - opdelt i strækninger Vekslerstation TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni Ved beslutningen implementeres varmeplanen for TVIS. Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell, Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skærbækværket og fremtidigt mere VE og overskudsvarme. AFTALEGRUNDLAG FOR VARMEFORSYNINGEN KOLDING SKÆRBÆ Det primære aftalemæssige grundlag for TVIS udgøres af aftaler om varmelevering fra henholdsvis Shell og DONG Energy (Skærbækværket). TVIS har desuden indgået aftale om varmeleverancer med TAS og som ansvarlig for den samlede varme-leverance til forsyningsområdet har TVIS aftaler med de enkelte distributionsselskaber om leverancer af spids- og reservelast fra selskabernes kedelcentraler. Som nævnt tidligere er aftalen med Skærbækværket opsagt med virkning ultimo 2017 og der er gennemført en ny planlægning omkring varmeproduktionen. Varmeplanens grundlag er besluttet i TVIS i samordning med selskabets ejerkommuner i forbindelse med etablering af tilbudsgrundlag og proces for udvælgelse af tilbud på varmeleverance for ny kraftvarmeproduktion. DONG Energy er principielt udvalgt som leverandør og ejerkommunerne har i 2013 givet bevilling til, at TVIS kan optage lån til investering i etablering af ny produktion på Skærbækværket. TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni Ved beslutningen implementeres varmeplanen for TVIS. Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell, Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skærbækværket og fremtidigt mere VE og overskudsvarme. TVIS er et interessentskab, der kendetegnes ved at være et kompagniskab, sammenslutning af personer eller organisationer, der med kapitalindskud virker for et fælles økonomisk formål. Ved ansvarligt interessentskab hæfter samtlige deltagere personligt eller organisatorisk med hele deres formue og solidarisk, en for alle og alle for en. Interessentskabets deltagere er: Fredericia kommune Kolding kommune Middelfart kommune Vejle kommune Selskabet har til formål gennem etablering af et fælleskommunalt transmissions system, at levere fjernvarme baseret på udnyttelse af overskudsvarme og kraftvarme, suppleret med lokal spids- og reserveproduktion til interessent-kommunernes fjernvarmeforbrugere. Selskabet er uafhængigt af eksisterende forsyningsselskaber og skal økonomisk hvile i sig selv. Selskabet kan indtræde i et landsdækkende eller regionalt samarbejde med andre selskaber og organisationer. I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter hver interessent for selskabets forpligtelser svarende til det forhold, hvorefter de samlede anlægsudgifter i det fælleskommunale transmissionssystem fordeles på forsyningsområderne i de respektive kommuner. I den forbindelse opdeles Transmissionsnettet i 3 hovedledninger, nemlig: samt en regional samleskinne, der forbinder de forskellige forsyningskilder og hovedledninger, jfr. Kortskitsen. KOLDING JYLLAND Regional samleskinne Hovedledning - opdelt i strækninger Vekslerstation SKÆRBÆKVÆRKET Figur 5.1 Strækningsopdelt transmissionssystem jf TVIS vedtægter SHELL FREDERICIA FYN MIDDELFART 24 VARMEPLAN TVIS VARMEPLAN TVIS 25

14 PROGNOSE FOR VARMEPRISEN AB TVIS MILJØKONSEKVENSER AF VARMEPLANENS IMPLEMENTERING Udviklingen i varmeprisen for TVIS leverancer til interessentkommunerne er angivet i nedenstående figur 5.2 der angiver den samlede ækvivalente varmepris for TVIS total. Prisen for 2014 afspejler prisen baseret på TVIS budget 2014 inklusiv forsyningssikkerheds afgift. Prisen er således baseret på de gældende leveringsaftaler med de enkelte varmeproducenter. For prognoseårene 2018, 2025 og 2035 er prisen baseret på prognosen for den fremtidige prisstruktur for det nye biomassefyrede kraftvarmeværk samt en direkte fremskrivning af budgetprisen for alle varmeleverancerne fra de øvrige leverandører og de variable omkostninger i selve transmissionssystemet. Ud over den variable varmepris betales som nævnt de faste produktions- og driftsomkostninger. Den faste andel af varmeprisen ab Skærbækværket afspejler faste driftsomkostninger samt varmeprisens investeringsandel. For de øvrige producenter indgår ligeledes en fast produktionspris mens de faste driftsudgifter er baseret på TVIS budget for faste administrations, drifts- og vedligeholdelsesudgifter for transmissionssystemet. mens den faste betaling fordeles på kommunerne og distributionsselskaberne i henhold til Vedtægternes fordelingsprincipper beskrevet i afsnit 5.3. Strukturen i TVIS afregningssystem er omkostningsægte, dvs faste omkostninger dækkes som faste betalinger og variable omkostninger dækkes ved variable tariffer. Dette kombineret med vedtægternes bestemmelser omkring fordeling af de faste omkostninger indebærer, at det faktiske varmesalg, sammenholdt med det prognosticerede, har stor betydning for størrelsen af den ækvivalente varmepris i de enkelte kommuner. Lavere varmesalg medfører ikke lavere andel af de faste omkostninger og den samlede ækvivalente varmepris i interessentkommunerne stiger. Det er således væsentligt for varmeprisernes udvikling at prognoserne for varmesalg opfyldes og at varmemarkederne ikke udhules. Det omvendte argument er imidlertid også meget væsentligt. TVIS har, med baggrund i prognosegrundlaget etableret i fællesskab med ejerkommuner og varmeselskaber købt en kapacitet, der sikrer at fremtidens varmepriser bliver stabile såfremt varmegrundlaget udvikler sig som/eller bedre end prognosticeret. Indenfor TVIS nuværende forsyningsområde er fjernvarmeproduktionen baseret på 20% affald, 18% industriel overskudsvarme, 57% naturgasbaseret kraftvarme og 5% kedelproduktion primært baseret på naturgas. Ved implementeringen af varmeplanen erstattes de 57% naturgasbaserede kraftvarme med biomassebaseret kraftvarme. Dette betyder at 95% af den fremtidige fjernvarmeproduktion i området er baseret på ikke fossile brændsler. Tilbuddet fra DONG om etablering af ny biomassebaseret kraftvarme omfatter en beskrivelse af brændselsanvendelse, logistik i forbindelse med brændselsleverancer samt miljøaspekter såvel ved anlægget som ved sourcing af brændsel. FREMTIDIG PROCES Der forventes i gennemsnit anvendt ton/år træflis. DONG har vurderet dette forbrug overfor forventede ressourcer i Europa, Rusland og Nordamerika. Det er godtgjort, at anlæggets miljømæssige forhold opfylder alle myndighedskrav såvel under etablering som under drift. Der er redegjort for brændselsleverancernes bæredygtighed eventuelt i form af certificering. DONG Energy forventer, at sammensætte en balanceret portefølje af brændselskontrakter, der består af både lange og korte kontrakter. Det skal både sikre, at de nødvendige mængder er til rådighed, og at udsving i forbrug kan justeres gennem korte kontrakter. De enkelte interessentkommuner betaler TVIS regninger og opkræver betaling for varmen ved de respektive distributionsselskaber. Den variable betaling til distributionsselskab svarer direkte til TVIS variable pris til interessentkommune, kr/gj 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 TVIS total kr/gj Ækvivalent varmepris 2014 niveau Figur 5.2 Total ækvivalente varmepriser ab TVIS (an interessentkommuner).prisen forudsætter at forsyningssikkerhedsafgiften ikke indføres. Varmeplanen omfattet af dette dokument er udarbejdet som et element i og grundlag for beslutningsprocessen for den fremtidige forsynings- og produktionsstruktur i TVIS forsyningsområde. Prognose- og analyseprocesserne startede allerede i Varmemarkedsprognosen anvendt som grundlag for planen er således baseret på faktiske salgsdata fra Der er sket en løbende opdatering af grundlaget og det er løbende blevet vurderet, hvorvidt der er sket ændringer, der kan have afgørende betydning for de beslutninger der er truffet/skulle træffes under processen. Følsomhedsanalyser har således været en væsentlig del af hele analyseprocessen. I den videre proces er det væsentligt at vedligeholde plangrundlaget og samtidig opdatere med realiserede udviklinger samt nye muligheder. Planen skal således løbende opdateres, så den afspejler virkeligheden samtidig med at den fastholder stabiliteten i beslutningsgrundlaget. Varmemarkedsprognoserne opdateres minimum hvert andet år i et samarbejde mellem de involverede parter. Der er igangsat en opdateringsproces således at opdaterede prognoser etableres med baggrund i registrerede udviklinger med udgangen af Prognosemodellen udviklet i 2012 anvendes til dette arbejde. De økonomiske analyser er i planen baseret på analysearbejdet i 2012 som grundlag for beslutningerne om etablering af et ny biomassefyret kraftvarmeproduktion. TVIS budget for 2014 er anvendt til at illustrere konsekvenser for varmepriserne for interessentkommuner i perioden mens prisanalyserne for perioden tager udgangspunkt i DONG s tilbud og prisberegningen for leverancerne fra den nye produktionsenhed. Varmeplanen vil udgøre TVIS eget og kommunernes grundlag for projektforslag på fjernvarme fra TVIS, dvs. nye forsyningsområder, ledninger mm. I løbet af efteråret 2014 vil der blive udarbejdet et konsistent grundlag i form af samfundsog selskabsøkonomiske forudsætninger for projektforslag, der skal udarbejdes og behandles i TVIS forsyningsområde. Fremtidige nye produktionsmuligheder vil blive analyseret med baggrund varmeplanens forudsætninger og data for den tekniske og økonomiske varmeforsyningsstruktur etableret som en konsekvens af varmeplanens implementering. 26 VARMEPLAN TVIS VARMEPLAN TVIS 27

15