Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor"

Transkript

1 Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling juni 2013 Udført i samarbejde mellem og CEBR Centre for Economic and Business Research For CEBR: For Djøf: Henrik Barslund Fosse Ole Bech Lykkebo seniorrådgiver erhvervspolitisk chef Rasmus Højbjerg Jacobsen Kathrine Marie Skou Brandt analysechef analysekonsulent Centre for Economic and Business Research (CEBR) Økonomisk Institut Copenhagen Business School Handelshøjskolen Porcelænshaven 16A, 1, DK-2000 Frederiksberg C Djøf Gothersgade København K 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning Produktivitetseffekter af højtuddannede Hvem er de højtuddannede og hvor er de beskæftiget? Hvad er produktivitet og hvorfor er højtuddannede mere produktive? Produktivitetseffekter opdelt på uddannelse Regeringens målsætning om privatansatte højtuddannede Danmark er på 10. pladsen i Europa Flere højtuddannede privatansatte: Hvem og hvordan? Flere eller færre faglærte? Et beregningsteknisk scenarium Effekt på BNP: 43 mia. kr Afledte samfundsmæssige gevinster af uddannelsesløftet Beregningsteknisk appendiks Data Metode Konsekvensberegning af uddannelsesløft på 1%-points Bilag Danmark er nr. 18 i verden vedrørende højtuddannede Produktivitetseffekter opdelt på uddannelser og brancher Egen- og fælleseffekt Beskæftigelsen opdelt på uddannelse og brancher Bibliografi

3 1 Indledning og sammenfatning Denne rapport handler om den ekstra værdi, som højtuddannede er med til at skabe i de virksomheder, hvor de er ansat. En ekstra værdi som sætter virksomhederne i stand til at levere kunderne serviceydelser og produkter i en højere kvalitet eller til en lavere pris end ellers. Den ekstra værdi kan opstå på mange forskellige måder afhængigt af uddannelse og branche. Eksempelvis skaber det ekstra værdi, at kvinden med boret er uddannet tandlæge, når man sætter sig i tandlægestolen for at få en omfattende og måske bekostelig behandling. For en familie, der køber og renoverer et gammelt hus, har det også ekstra værdi, at det er en uddannet el-installatør, som udfører el-arbejdet. Det kræver loven i øvrigt også. Ligesom det har værdi for en dansk vækstvirksomhed, som opkøber en udenlandsk konkurrent, at uddannede jurister har styr på kontrakten, så investeringen sker på det rette grundlag. Denne rapport sætter for første gang i en dansk sammenhæng krone og ører på den ekstra værdi også kaldet højere produktivitet som samlet er forbundet med alle de meget forskellige kategorier af videregående uddannelser i den private sektor 1. Analyserne viser effekterne opdelt på uddannelseslængde, fagretning og branche. Mere uddannelse skaber højere værditilvækst pr. præsteret time i den private sektor. Dermed er der udsigt til højere produktivitet ved at øge uddannelsesniveauet. Samtidig foretages en samlet beregning som viser, at velstanden i Danmark vil stige betydeligt i form af øget BNP, hvis en større andel af de privatansatte har en videregående uddannelse. Flere højtuddannede privatansatte vil forbedre virksomhedernes produktivitet 1 I den offentlige sektor har det naturligvis også værdi, at børnetandplejen har uddannede tandlæger. Og at kommunens jurister har styr på kontraktgrundlaget, når der indgås aftale til mange millioner med en privat entreprenør om at renovere skolen. Ligesom den offentligt ansatte el-installatør på hospitalet skaber værdi ved at vedligeholde strømforsyningen til de for behandlingerne mange væsentlige apparater. Men til forskel fra deres privatansatte fagfæller er værdien af de ydelser, som offentligt ansatte højtuddannede medvirker til at producere, typisk ikke opgjort med en pris i kroner og ører. Det gør det vanskeligt at sammenligne værdierne af de meget forskellige offentlige ydelser. Derfor er analyserne i denne rapport alene baseret på private virksomheder og privatansatte højtuddannede. 3

4 og dermed styrke konkurrenceevnen. Det vil også kunne få en gunstig indvirkning på eksport og beskæftigelse. De mange positive effekter er en del af baggrunden for, at der for tiden er stor fokus på uddannelse og produktivitet. Regeringen har i sin nye innovationsstrategi sat som mål, at Danmark i 2020 skal op i OECD-eliten, hvad angår andelen af højtuddannede i den private sektor. Ligesom Produktivitetskommissionen har bebudet, at den vil sætte fokus på sammenhængen mellem uddannelse og produktivitet i en kommende rapport i efteråret Traditionelt sidestilles højtuddannede med akademikerne. I denne rapport fortolkes begrebet bredere, så også korte og mellemlange videregående uddannelser medtages. Opdelt på fire faglige retninger giver det i alt 12 forskellige kategorier. De rummer så forskellige uddannelser som multimediedesigner, tandtekniker, maskinmester, pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, historiker, ingeniør, læge og økonom. Hovedresultatet er, at set for den private sektor under ét, giver samtlige 12 uddannelseskategorier højere produktivitet, dvs. de medvirker til at skabe højere værdi i de private virksomheder, de er ansat set i forhold til kortere uddannede. Tilsvarende medvirker faglærte til at skabe mere værdi end ufaglærte. Opgørelsen af produktivitetseffekterne er en udbygning af metoder og resultater, som tidligere er præsenteret i arbejde fra Centre for Economic and Business Research (Skaksen og Junge 2010; 2011 samt Junge 2010) og Det Økonomiske Råd (DØRS 2010). Produktivitetseffekterne opdeles her i to dele: Dels en såkaldt egeneffekt, som er den højere løn den højtuddannede selv får udbetalt set i forhold til kortere uddannede (i FIGUR 1 nedenfor faglærte). Dels en såkaldt fælleseffekt, der kommer hele virksomheden og de øvrige ansatte til gavn. Den opstår, fordi de højtuddannede bidrager til at skabe nogle synergieffekter, fx bedre ledelse, mere innovation eller bedre teknologianvendelse, der også gør virksomhedens øvrige ansatte mere produktive. Som figuren viser, er det generelle billede, at både egeneffekten og fælleseffekten stiger, jo længere uddannelsen er. Dvs. jo højere uddannelse, des større produktivitet. Det er dog især fælleseffekten, som stiger. For de korte videregående uddannelser udgør den kr. pr. privatansat fuldtidsbeskæftiget pr. år (årsværk). For 4

5 de lange videregående uddannelser er effekten dobbelt så stor: kr. pr. højtuddannet pr. år. FIGUR 1: VÆRDITILVÆKST PR. FULDTIDSANSAT HØJTUDDANNET PR. ÅR. OPDELT PÅ EGEN- OG FÆLLESEFFEKT SAMT EFTER UDDANNELSESLÆNGDE. PRIVAT SEKTOR (2010) Note: Løn er bruttoløn inkl. samtlige løndele, herunder feriepenge, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, akkord, overarbejde, bonus m.v. Kilde: Egne beregninger samt Junge og Skaksen Det er dog meget forskelligt, hvor mange af de forskellige højtuddannede, der er henholdsvist offentligt og privatansatte. Der er også store variationer i effekternes størrelse afhængigt af fag og branche. Den største gruppe privatansatte højtuddannede er de lange videregående samfundsvidenskabelige uddannelser (fx jurister og økonomer), som der i 2010 var af. Herefter følger de mellemlange teknisk-naturvidenskabelige uddannelser (fx maskinmestre og diplomingeniører) med Det er mere end 10 gange flere end hver af de to mindste privatansatte grupper på hver De udgøres af de korte og lange sundhedsvidenskabelige grupper. Det er henholdsvis fx tandteknikere og læger. Hvis man i stedet for at tælle hoveder opgør den andel af de uddannede, som er privatansatte, fås et lignende billede. Relativt flest privatansatte findes blandt de samfundsvidenskabelige samt teknisknaturvidenskabeligt uddannede, hvor flertallet er privatansatte uanset uddannelseslængden. Modsat er billedet hos to mellemlange grupper, 5

6 hvor blot 9 procent af de sundhedsvidenskabelige (fx sygeplejersker og jordmødre) og 10 procent af de humanistiske (fx pædagog og folkeskolelærer) er privatansatte. I løbet af har den private sektor øget andelen af højtuddannede ret betydeligt. I de 5 år er to tredjedele af den samlede vækst blandt alle grupper med videregående uddannelse sket i form af relativt flere personer med en lang videregående uddannelse. Igen er de lange samfundsvidenskabelige uddannelser den største gruppe (26 procent af den samlede vækst). Herefter følger de lange teknisk-naturvidenskabelige uddannelser (19 procent) og de lange humanistiske uddannelser (15 procent). De forskellige uddannelser giver meget forskellige effekter. For den private sektor under ét ses de forholdsvist mindste, samlede effekter for korte tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, som hvert år er forbundet med en værditilvækst, der er henholdsvis og kr. mere end for faglærte. I den anden ende af spektret findes de lange sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor effekterne for begge samlet ligger mere end 1 million kr. højere end for en faglært. Effekterne varierer også meget på brancher. For de lange videregående uddannelser er effekterne størst i fremstilling, mens effekterne for korte og mellemlange uddannelser er størst i service. Regeringen har sat et mål om, at Danmark i 2020 skal i være blandt de 5 europæiske OECD-lande med den højeste andel privatansatte højtuddannede. I dag ligger Danmark nr. 10 og afstanden til de højere rangerende lande i Europa er øget år for år. Også i forhold til en række lande i Asien og Nordamerika ligger det danske uddannelsesniveau lavere. Skulle regeringens europæiske målsætning være opfyldt i dag, ville det kræve, at andelen af højtuddannede i den private sektor skulle øges 5,1 procentpoint. Det ville bringe Danmark på niveau med Spanien. 6

7 En detaljeret beregning, der tager højde for den historiske udvikling og de meget varierende effekter for forskellige uddannelser, viser, at det ville øge BNP med 43 mia. kr. (i 2012 prisniveau), hvis regeringens målsætning var opfyldt i dag (beregningen er baseret på senest tilgængelige data, som på nuværende tidspunkt er fra 2010). Se TABEL 1. TABEL 1. EFFEKTER PÅ DEN PRIVATE SEKTORS BRUTTOVÆRDITILVÆKST SAMT BNP HVIS ANDELEN AF HØJTUDDANNEDE ØGES 5,1 PROCENTPOINT* Branche Samlet stigning i bruttoværditilvækst Vækst i BNP % Kr. (mia.) % 2010-kr 2012-kr Fremstilling 5,8 10,1 10,6 0,7 Service 3,6 26,5 27,3 1,7 Privat sektor i alt 4,0 40,9 43,0 2,7 *)Nødvendigt uddannelsesløft for at nå målet i regeringens innovationsstrategi Kilde: CEBR-beregninger på register og nationalregnskabsdata,

8 2 Produktivitetseffekter af højtuddannede 2.1 Hvem er de højtuddannede og hvor er de beskæftiget? Traditionelt sidestilles højtuddannede med akademikerne, det vil sige de lange videregående universitetsuddannelser. Dog anvender regeringen i sin nye innovationsstrategi termen højtuddannede om alle med en videregående uddannelse, dvs. også korte (som fx elinstallatør) og mellemlange (som fx pædagog). Da formålet med analysen bl.a. er at beregne på effekterne af regeringens innovationsstrategi, anvendes regeringens bredere fortolkning af højtuddannede i de følgende. Dvs. alle korte, mellemlange og lange videregående uddannelser 2. FIGUR 2 viser udvalgte eksempler på de videregående uddannelser opdelt på 4 fagretninger og 3 uddannelseslængder, dvs. i alt 12 kategorier. 2 I internationale sammenligninger af andelen af højtuddannede i forskellige lande er det oftest nødvendigt at betragte mellemlange og lange videregående uddannelser under ét, da de har den fælles kode ISCED 5A. De korte videregående uddannelser (KVU) vil kunne sammenlignes internationalt for sig, da de er klassificeret selvstændigt som ISCED 5B, mens ph.d. og doktorgrad er klassificeret som ISCED 6 (kilde: factbook.dk). Disse opdelinger er dog ikke valgt til i regeringens innovationsstrategi, der sætter mål for alle privatansatte med videregående uddannelse under ét. 8

9 Eksempler på uddannelser indenfor 12 kategorier af videregående uddannelser Akademiuddannelsen i... Kilde: Danmarks Statistik, Uddannelsesguiden Ug.Dk Samt Factbook.Dk Note: Forskeruddannelser (Ph.D.) er placeret i kategori med kandidater. Erhvervsakademiuddannelserne (de korte videregående heltidsuddannelser) varer 2-2½ år og indeholder mindst tre måneders praktik. Adgangskravet er enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. I dette segment findes i det åbne uddannelsessystem også akademiuddannelserne (deltid), der er klassificeret på samme faglige niveau. Erhvervsakademiuddannelserne og akademiuddannelserne kvalificerer til praksisnære erhvervsfunktioner som fx el-installatør og laborant. Bacheloruddannelserne (de mellemklange videregående heltidsuddannelser) rummer i denne analyse dels professionsbacheloruddannelser, som i det fleste tilfælde varer 3½ år, dels universitetsbachelorer, som varer 3 år. Adgangskravet til begge er typisk en gymnasial uddannelse. Professionsbacheloruddannelser kvalificerer til praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner, fx folkeskolelærer, sygeplejerske og maskinmester. I dette segment findes i det åbne uddannelsessystem også diplomuddannelserne (deltid), der er klassificeret på samme faglige niveau. Diplomuddannelserne modsvarer samlet 1 års fuldtidsstudier. Universitetsbacheloruddannelsen er en selvstændig uddannelse, som giver både erhvervskompetence og adgang til en kandidatuddannelse, fx økonomi, civilingeniør og lægevidenskab. Diplomuddannelse i Heltid Deltid* Heltid Deltid* Heltid Deltid* 2 år 3-3½ år 5 år KVU FIGUR 2: UDVALGTE EKSEMPLER PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FORDELT PÅ 12 KATEGORIER (4 FAGLIGE RETNINGER X 3 LÆNGDER) Erhvervsakademi- Bachelorer Universitetskandidater Master uddannelser Korte videregående uddannelsermellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser SAMF Finansøkonom finansiel Socialrådgiver Den sociale Jurist Master of Samfundsfaglige Serviceøkonom rådgivning Erhvervsøkonomi, HA diplomudd. Økonom Business Markedsførings- HD Erhvervsøkonom Administration, økonom MBA HUM Multimedie- ungdomspædagogik Folkeskolelærer Journalistik Cand. Mag dansk Master i design Humanistiske designer Pædagog Cand. Mag historie Fotojournalist Cand. Mag engelsk NAT/TEK El-installatør laboratorie- Maskinmester IT Civilingeniør Master i Natur og teknik Laborant og Bygningskonstruktør Kemiker bioteknologi Byggetekniker bioteknologi Diplomingeniør Dyrlæge SUND Farmakonom sundheds- Sygeplejerske Ernæringsfaglig Læge Master i klinisk Sundhedsfaglige Klinisk praksis Jordmoder Farmaceut sygepleje tandtekniker Fysioterapeut Kiroprakter *)Deltidsuddannnelser er placeret i samme kategori som den modsvarende heltidsuddannelse. Fx kandidat sammen med master. I 2010 havde ca beskæftigede en videregående uddannnelse. Heraf offentligt ansatte og privatansatte. I den følgende figurer anvendes tabellens forkortelser. Fx LVU SAMF = Lange videregående samfundsvidenskabelige uddannelser MVU LVU 9

10 Kandidatuddannelserne (de lange videregående heltidsuddannelser) udbydes på universiteterne og består af en 2-årig kandidatuddannelse, hvortil adgangskravet er en bacheloruddannelse. Det vil sige, at kandidatuddannelsen forudsætter i alt 5 års studier. En universitetsuddannelse er videnskabeligt funderet, hvor videnskabelige teorier og metoder danner grundlag for tilgangen til fagområdet. De giver på én gang stor faglig bredde og en dyb specialiseret indsigt. Enkelte af kandidatuddannelserne er fortrinsvist professionsrettede som fx tandlæge og læge. Men flertallet af kandidatuddannelser er typisk i højere grad generalistuddannelser, der kvalificerer til et bredt spektrum af erhvervsfunktioner i mange forskellige brancher. I samme segment som kandidatuddannelserne findes i det åbne uddannelsessystem også masteruddannelserne (deltid), der er klassificeret på samme faglige niveau. De fleste masteruddannelser modsvarer samlet 1 års fuldtidsstudier, der dog er tilrettelagt over to år, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen. Af FIGUR 3 3 nedenfor fremgår antal højtuddannede beskæftiget i den private sektor (2010) opdelt efter uddannelseslængde og -retning. Antallet varierer en del på tværs af uddannelseskategorierne. Den største gruppe privatansatte er de lange videregående samfundsvidenskabelige uddannelser (58.000), mens de to mindste grupper er henholdsvis de korte og lange videregående sundhedsvidenskabelige uddannelser (hver 5.000). Inden for de korte videregående uddannelser er der en langt flere privatbeskæftigede inden for NAT/TEK og SAMF end for SUND og HUM. NAT/TEK har ligeledes et højt antal beskæftigede i den private sektor inden for de mellemlange videregående uddannelser set i forhold til både SUND, HUM og SAMF. Inden for de lange videregående uddannelser er det som nævnt SAMF, der har det højeste antal beskæftigede i den private sektor, efterfulgt af NAT/TEK, HUM og SUND. 3 FIGUR 3 og 4 samt FIGUR 6 til 9 findes opdelt på service og fremstilling i kapitel 4. 10

11 FIGUR 3: ANTAL BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR EFTER UDDANNELSESLÆNGDE OG RETNING (2010) Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik FIGUR 4 viser andelen af privatbeskæftigede efter uddannelseslængde og -retning. Dermed belyses uddannelseskategoriernes fordeling på den private og (indirekte) den offentlige sektor. Eksempelvis er 49,6 procent af KVU SUND privatansatte; dvs. de øvrige 50,4 procent (ikke vist) er offentligt ansatte. Og så fremdeles. I forlængelse af antallet af beskæftigede i den private sektor vist i FIGUR 3, forekommer der ligeledes stor spredning, når der ses på andelen af beskæftigede i den private sektor. Nogle uddannelseskategorier er primært privatansatte, andre primært offentligt ansatte. På de korte videregående uddannelser ligger alle uddannelsesretninger over det vægtede gennemsnit på 44,2 procent, der beskriver den gennemsnitlige andel af privatbeskæftigede inden for alle de videregående uddannelser alt i alt. Inden for de mellemlange uddannelser ligger NAT/TEK og SAMF over det vægtede gennemsnit, hvorimod HUM og SUND ligger betydeligt under. Dette kan skyldes den forholdsvist store andel af folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og fysioterapeuter m.fl., der befinder sig i de to sidstnævnte uddannelseskategorier, og som i høj grad er beskæftiget i den offentlige sektor. 11

12 For de lange videregående uddannelser ligger HUM, NAT/TEK og SAMF over det vægtede gennemsnit, hvorimod SUND (fx læger) ligger et godt stykke under. Dvs. primært er offentligt ansatte. Det bemærkes, at 9 ud af 12 uddannelseskategorier ligger over gennemsnittet på 44,2 procent. Det skyldes, at de 3 grupper, der ligger under gennemsnittet HUM MVU samt SUND MVU og LVU er relativt store grupper med fortrinsvist offentligt ansatte. Det bemærkes samtidig, at 7 af de 12 grupper har en overvægt af privatansatte (>50 procent). Det gælder alle kategorier af samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige uddannelser uanset længde. Samt korte videregående humanistiske uddannelser. FIGUR 4: ANDELEN AF PRIVATBESKÆFTIGEDE EFTER UDDANNELSESLÆNGDE OG -RETNING(2010) Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik Andelen af højtuddannede i den private sektor er steget fra 19,6 procent i 2005 til 22,8 procent i 2010, svarende til en stigning på 3,3 procentpoint i perioden. Det betyder, at de ufaglærtes og faglærtes samlede andel af den private beskæftigelse modsvarende er faldet 3,3 procentpoint. FIGUR 5 nedenfor viser, hvilke af de højtuddannede grupper, der har stået for stigningen i de højtuddannedes andel af den private beskæftigelse. Igen ses store variationer på tværs af uddannelseslængder og fag. LVU SAMF (fx jurister og økonomer) har stået for den største andel, nemlig 26 procent af stigningen. I det hele taget har de 12

13 lange videregående uddannelser stået for langt den største del af stigningen (samlet 64 procent). De mellemlange uddannelser har generelt stået for en beskeden del af stigningen. Det samme gør sig gældende for de korte videregående uddannelser, hvor SUND og TEK har stået for en lille del af stigningen og HUM er faldet. De korte videregående SAMF uddannelser står til gengæld for en relativt stor del (18 procent) af tilvæksten i de videregående uddannelsers andel af den samlede private beskæftigelse. FIGUR 5: ANDELEN AF STIGNINGEN I ANDELEN AF HØJTUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR OPDELT PÅ UDDANNELSESRETNING OG LÆNGDE. PERIODE: SUM AF ALLE SØJLER = 100 PROCENT Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik 2.2 Hvad er produktivitet og hvorfor er højtuddannede mere produktive? Som nævnt i indledningen kan produktivitet opgøres som den værdi, som skabes i en virksomhed pr. medarbejder. Og de højtuddannede bidrager til at skabe ekstra værdi i de virksomheder, hvor de er ansat. I alle rapportens figurer opgøres produktivitet som værditilvækst pr. fuldtidsansat medarbejder pr. år. Se Faktaboks 1. 13

14 FAKTABOKS 1. HVAD ER VÆRDITILVÆKST OG HVORDAN MÅLES DEN? Uddannelse er blevet fremhævet som en af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark kan sikre en øget produktivitetsvækst i fremtiden. Sammenhængen mellem produktivitet og uddannelse er undersøgt i mange sammenhænge. Traditionelt har analyser taget afsæt i, at virksomheder er villige til at betale højtuddannede en højere løn end kortere uddannede. Og at denne højere løn afspejler den højere produktivitet hos den højtuddannede selv, der i kraft af sin uddannelse (human kapital) er i stand til skabe mere værdi pr. arbejdstime. Således fortolket er produktivitetsgevinsten ved uddannelse lig med merlønnen, som den højtuddannede modtager. Eller sagt på en anden måde: Hele virksomhedens produktivitetsgevinst udbetales i løn til den højtuddannede. Nyere analyser fra Centre for Economic and Business Research (Skaksen og Junge 2010; 2011 samt Junge 2010) og Det Økonomiske Råd (DØRS 2010) ændrer dette enkle udgangspunkt ved at påpege, at der er større produktivitetseffekter knyttet til uddannelse end de forskelle, som afspejles i lønningerne. Sagt kort og meget forenklet er princippet i beregningerne følgende. Fra Danmarks Statistik hentes informationer om virksomhedernes 14

15 produktivitet opgjort som værditilvækst pr. medarbejder. Det holdes op mod virksomhedernes andel af medarbejdere med videregående uddannelser. Med nogle databegrundede undtagelser tages afsæt i alle danske virksomheder over en lang årrække. Det giver tusindvis af observationer af virksomheder, hvis kombinationer af produktivitet og uddannelsessammensætning så kan analyseres. Analysen viser, at jo højere andel højtuddannede en virksomhed har, jo højere er dens produktivitet (værditilvækst pr. medarbejder) 4. Forskellene mellem virksomhedernes produktivitet er dog ikke fuldt ud afspejlet i de højtuddannedes egen løn. På den baggrund konkluderes det, at uddannelse både er forbundet med en gevinst for den enkelte i form af højere løn (såkaldt egeneffekt), men også for de virksomheder, der har personer med lange videregående uddannelser ansat (såkaldt fælleseffekt). Når man skal vurdere den samlede produktivitetsgevinst ved uddannelse må man derfor se både på egeneffekten og på fælleseffekten. Egeneffekten er den relative lønpræmie, som en given uddannelse i gennemsnit giver mere i løn sammenlignet med en kortere uddannet. I de følgende tabeller er referencen en faglært, dvs. egeneffekten er lønpræmien for de videregående uddannede set i forhold til en faglært 5. Egeneffekten er som nævnt den del af afkastet, der tilfalder individet selv. Fælleseffekten angiver tilsvarende effekten af en videregående uddannelsesgruppes generelle effekt på virksomhedernes produktivitet sammenlignet med faglærte. Sagt på en anden måde, så er fælleseffekten den del, der opstår pga. synergieffekter, og som ikke tilfalder personen selv, men derimod kommer hele virksomheden og de øvrige ansatte til gode. Dette kan for eksempel ske ved, at personer med en høj uddannelse udfører opgaver mere effektivt end personer med mindre uddannelse, eller at de ansatte med mindre uddannelse lærer af at omgås og 4 Forfatterne tager det forbehold, at analysen ikke kan påvise kausalitet, dvs. med videnskabelig sikkerhed afgøre retningen af årsagssammenhængen: Er det de højtuddannede, der medfører højere produktivitet (hvad lønpræmien kunne indikere), eller er det de højproduktive virksomheder, der (af en anden årsag) foretrækker højtuddannede. Men selv i det sidste tilfælde er analysen er imidlertid stadig relevant, da det må formodes, at tilstedeværelsen af personer med lange videregående uddannelser vil tiltrække virksomheder på det lange sigt (Junge 2010). 5 Alternativt kan man se på lønpræmien i forhold til en ufaglært. I så fald er egeneffekterne større, da faglærte i gennemsnit tjener mere end ufaglærte. Når faglært her er valgt som reference skyldes bl.a., at formålet er senere at beregne på skift i mod videregående uddannelse. Et sådan skift kræver en adgangsgivende uddannelse, som for flere kortere videregående uddannelser kun kan være en erhvervsuddannelse. Det gælder eksempelvis når en elektriker (faglært) videreuddanner sig til el-installatør (KVU). 15

16 observere medarbejdere med høj uddannelse. En anden mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft bidrager til en mere effektiv ledelse og organisering af virksomheden. En tredje mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft er med til at foretage produkt - eller markedsmæssige innovationer (fx nye serviceydelser eller ændret markedsføringsstrategi), der gør, at virksomheden er i stand til at sælge produktet til en høj pris. En fjerde mulighed er, at højtuddannede foretager tekniske innovationer i virksomheden, som er med til at styrke hele virksomhedens produktivitet. Der kan formodentlig også være andre forhold, der gør, at produktiviteten bliver speciel høj i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft 6. En del af denne højere produktivitet bliver naturligvis som nævnt udbetalt som løn til de højtuddannede, men i mange virksomheder vil den samlede produktivitet være et komplekst resultat af mange forskellige forhold og ansættelse af mange forskellige medarbejdere, og det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. Det kan forklare, at produktivitetsforskellene ikke ses afspejlet fuldt ud i lønningerne til de højtuddannede. Fælleseffekten kan fortolkes som en konkurrencefordel for virksomheden, der afhængigt af virksomhedens egne dispositioner og konkurrenceforholdene kan blive til større overskud til virksomhedens ejere, højere løn til virksomhedens øvrige (kortere uddannede) medarbejdere eller bedre og billigere produkter til virksomhedens kunder. Eller en kombination heraf. 2.3 Produktivitetseffekter opdelt på uddannelse Produktivitetseffekterne af uddannelse er vist i FIGUR 7, FIGUR 8 og FIGUR 9 som egeneffekten og fælleseffekten for henholdsvis korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser samt lange videregående uddannelser opdelt på uddannelsesretning. Fælleseffekten er målt ved total faktor produktiviteten, som groft sagt består af virksomhedernes samlede produktion og fraregnet indsatsen af kapitalapparatet og arbejdskraften (dvs. egeneffekten). 6 Junge (2010) nævner tre konkrete eksempler på hvordan synergien (fælleseffekten) kan opstå: Når en cand.mag i dansk forbedrer den interne kommunikation, så alle medarbejdere hurtigere får ny viden om kunderne. Når en cand. merc. i organisation og ledelse får ændret arbejdsgangene, så alle andre i organisationen kan blive mere produktive. Eller når en cand.scient i datalogi får udnyttet it-systemet bedre, så lagerarbejderne hurtigere kan finde de varer, der skal ud til kunden. 16

17 FIGUR 6: EGEN- OG FÆLLESEFFEKT OPDELT EFTER UDDANNELSESLÆNGDE, PRIVAT SEKTOR SAMLET Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik FIGUR 7: EGEN- OG FÆLLESEFFEKT FOR KVU OPDELT PÅ FAGOMRÅDE, PRIVAT SEKTOR SAMLET Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik 17

18 FIGUR 8: EGEN- OG FÆLLESEFFEKT FOR MVU OPDELT PÅ FAGOMRÅDE, PRIVAT SEKTOR SAMLET Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik FIGUR 9: EGEN- OG FÆLLESEFFEKT FOR LVU OPDELT PÅ FAGOMRÅDE, PRIVAT SEKTOR SAMLET Kilde: CEBR på baggrund af Danmarks Statistik 18

19 3 Regeringens målsætning om privatansatte højtuddannede 3.1 Danmark er på 10. pladsen i Europa Regeringen lancerede 20. december 2012 Danmarks nationale innovationsstrategi Danmark Løsningernes land 7, hvor følgende tre mål blev opsat. Andelen af innovative virksomheder øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de 5 OECD-lande med flest innovative virksomheder. De private investeringer i forskning og udvikling øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de 5 OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som procent af BNP. Andelen af højtuddannede i den private sektor øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de 5 OECD-lande med højest andel af højtuddannede i den private sektor. Af det sidste punkt fremgår det, at Danmark skal i top 5 med hensyn til andelen af højtuddannede i den private sektor. I dette afsnit diskuteres hvilke beregningsforudsætninger, der skal lægges til grund for at kunne hævde, at regeringen når sit mål i Dernæst foretages en beregning, der viser effekterne for samfundsøkonomien, hvis målet nås. Den første væsentlige iagttagelse er, at regeringens målsætning er mindre vidtgående end citaterne overfor umiddelbart antyder, da det fremgår af en note til innovationsstrategien, at sammenligningen alene skal ske i forhold til europæiske OECD-lande. Dermed ses bort fra en lække lande udenfor Europa, hvor uddannelsesniveauet er højere i end i Danmark. Det gælder fx lande som USA, Japan og Korea. Derfor vil en top 5 blandt europæiske OECD-lande sandsynligvis svare til, at der satses på, at Danmark bliver omtrent nr. 13 (ikke nr. 5) internationalt set. Dette er nærmere belyst i bilag 1. Her er opgaven dog at beregne på regeringens egen operationalisering af sin målsætning. FIGUR 10 viser gabet fra 7 19

20 Danmarks placering i forhold til top 5 blandt de europæiske OECDlande. Tallene er fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen 8, der har fået lavet en særkørsel fra Eurostat (Labour Force Survey). Danmark har i perioden ligget mellem 10. og 11. pladsen, og som det fremgår af Figur 11 øges afstanden til top 5 i løbet af perioden. I 2008 var afstanden til top 5 (Spanien på 5. pladsen) 3,8 procentpoint, mens denne afstand i 2011 blev øget til 5,1 procentpoint (ligeledes Spanien på 5. pladsen). I 2011 er Danmark på 10. pladsen. Dermed sakker Danmark år for år relativt mere bagud i forhold til top 5 blandt de europæiske OECD-lande. Det er sandsynligvis ikke kun det nuværende gab, der skal indhentes. Det er formodentlig også den fortsatte vækst i andelen af højtuddannede blandt de øvrige europæiske OECD-lande. Hvis Danmark skal ligge i top 5 i 2020, og den nuværende trend blandt de andre, højere rangerende lande fortsætter, skal Danmark øge andelen af privatansatte højtuddannede med over 51 procent. Det er imidlertid ikke muligt at forudse, hvordan trenden vil være i de øvrige lande frem mod Derfor kan man i stedet se på, hvor meget andelen af højtuddannede i den private sektor skal øges, forudsat at de øvrige lande fastholder deres andel af højtuddannede. I det tilfælde skal Danmark øge andelen af højtuddannede i den private sektor med 27,7 procent, svarende til 5,1 procentpoint i forhold til den nuværende andel. 8 Tak til Kontorchef Thomas Alslev Christensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, for at have videreformidlet det konkrete datagrundlag, som regeringsmålsætningen er formuleret med afsæt i. 20

21 FIGUR 11: DANMARKS AFSTAND (PROCENTPOINT) TIL DEN EUROPÆISKE OECD TOP 5 MED HENSYN TIL ANDELEN AF HØJTUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR, Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen via Eurostat (Labour Force Survey). 3.2 Flere højtuddannede privatansatte: Hvem og hvordan? Regeringen har i sin målsætning ikke nøjere angivet, hvilke af de mange forskellige uddannelseskategorier, der skal blive relativt flere af. Eller hvilke af de ufaglærte og faglærte, der skal blive relativt færre af. Det drøftes derfor kort i det følgende, hvordan stigningen i andelen af højtuddannede kan forløbe. Udviklingen mod højere uddannelsesniveau kan foregå på flere sideløbende måder. Forudsætningen er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med højtuddannet arbejdskraft. Det kan tilvejebringes ved, at de unge generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet, har et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, der går på pension. Set i den private sektors perspektiv kan uddannelsesniveauet også øges ved at tiltrække højtuddannede, der i dag er offentligt ansatte. Der kan desuden opnås et bidrag ved vandringer, hvis personer der indvandrer til Danmark har et højere uddannelsesniveau end personer, der udvandrer. Sidst men ikke mindst kan uddannelsesniveauet løftes gennem efter- og videreuddannelse, hvor faglærte, dvs. personer med en erhvervsuddannelse, opnår videregående niveau. 21

22 3.3 Flere eller færre faglærte? Af flere grunde er personer med en erhvervsuddannelse, som opnår videregående niveau, væsentlige at forholde sig nøjere til. Det forekommer for eksempel, når den 27-årig blikkenslager videreuddannelser sig til VVS-installatør. Eller når en 45-årig bankuddannet videreuddanner sig i det åbne uddannelsessystem til akademiuddannelsen i finansielrådgivning (KVU) og herfra videre til den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD; MVU). I Danmarks Statistiks registre står hver enkelt person dog kun opført med én uddannelseskode, nemlig koden for den længste uddannelse. Det betyder, at der ved de to eksempler overfor i statistikken forsvinder to faglærte (en blikkenslager og en bankuddannet), der i stedet fremtræder som dels en person med en kort videregående uddannelse (VVS-montøren), dels en person med en mellemlang videregående uddannelse (HD). Sagt på en anden måde: Der tælles hoveder; ikke summen af de forskellige kompetencer. De faglærte vil formentlig rimeligvis opleve, at de nu både har en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse. Men rent statistisk medtælles kun den videregående uddannelse. Det er væsentligt i denne analyses sammenhæng. For det medfører, at et relativt fald i andelen af privatansatte faglærte i princippet kan forekomme registermæssigt, selv hvis virksomhederne har ansat et uændret antal personer med faglært baggrund; nemlig hvis flere af disse faglærte har videreuddannet sig. Eksemplerne illustrerer også, at vejen til at flere får en videregående uddannelse ikke nødvendigvis forudsætter, at relativt færre får en erhvervsuddannelse. Tværtimod vil flere faglærte på linje med flere med en gymnasial ungdomsuddannelse muliggøre, at flere kan opnå en videregående uddannelse 9. Substitutionen i retningen af en højere andel højtuddannede kan på virksomhedsniveau således i princippet forløbe selv i situationer, hvor 9 Dette kan også ses afspejlet i regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal opnå en videregående uddannelse. Her er det et mål, at 25 procent skal tage en lang videregående uddannelse. Det er dog samtidigt en målsætning, at flere får en erhvervsuddannelse gerne som et skridt på vejen mod en videregående uddannelse. Kilde: Et Danmark der står sammen Regeringsgrundlag, oktober

23 der ikke forekommer personaleudskiftning; nemlig hvis nogle af virksomhedens faglærte videreuddanner sig. På virksomhedsniveau fås andre bidrag til en højere andel højtuddannede fx når der ved nyrekrutteringer ansættes relativt flere højtuddannede end blandt den eksisterende medarbejderskare der blandt medarbejdere, som forlader virksomheden enten ved pension, jobskifte eller afskedigelse, er relativt færre højtuddannede end blandt den tilbageværende medarbejderskare der i nye virksomheder, som starter op, er ansat relativt flere højtuddannede end i virksomheder, som lukker ned. Selv om substitutionen mod et højere uddannelsesniveau kan foregå på flere måder, er det for beregningen af effekten dog ikke afgørende hvordan udskiftningen er sket, men kun hvem der er skiftet ud. Det operationaliseres i næste afsnit. 3.4 Et beregningsteknisk scenarium Set i fraværet af en konkret, officiel operationalisering af regeringens målsætning om et uddannelsesløft i den private sektor, er det ambitionen her at opstille et neutralt, beregningsteknisk scenarium. Der opstilles to varianter: Uden empirisk udvikling: Hvis man ønsker at øge andelen af beskæftigede med videregående uddannelse med 1 procentpoint i en given del af økonomien (fx fremstilling eller privat service), så nedskrives andelene af faglærte og ufaglærte med hver 1/2 procentpoints. De tre videregående uddannelseslængder opskrives på tværs af retning med 1/3 procentpoints hver. Dermed øges andelen med videregående uddannelse samlet med 1 procentpoint, mens andelen af faglærte og ufaglærte samlet sænkes med 1 procentpoint, og totalen er dermed uændrede 100 procent for den del af økonomien, man har ønsket at udføre eksperimentet på. Med empirisk udvikling: Hvis man ønsker at øge andelen af beskæftigede med videregående uddannelse med 1 procentpoint i en given del af økonomien (fx 23

24 fremstilling eller privat service), så nedskrives andelene af faglærte og ufaglærte med empiriske vægte ud fra samme forhold som det historiske fald, der konkret er sket i perioden I disse 5 år steg andelen af højtuddannede som også beskrevet i afsnit 2.1. Men andelen af ufaglærte og faglærte faldt ikke lige meget. Fx tegner ufaglærte i fremstilling sig for hele faldet i andelene. Dvs. andelen af ufaglærte nedskrives med hele 1 procentpoint, mens andelen af faglærte i fremstilling er uændret. De videregående uddannelser opskrives tilsvarende hver især med en vægt, der modsvarer deres respektive andel af den historiske vækst. Det betyder for eksempel, at de lange videregående uddannelser tildeles en relativt højere vægt på i alt 64 procent (jf. også FIGUR 5 i afsnit 2.1), da LVU har været genstand for størstedelen af den stigende efterspørgsel fra virksomhederne i perioden Når man beregner effekterne af uddannelsesløftet, giver de to alternativer forskellige resultater. En stigning i andel af højtuddannede med 1 procentpoint medfører i scenariet uden empiri, at den private sektors samlede bruttoværditilvækst stiger 0,7 procent. Anvendes det empiriske scenarium er resultatet i stedet 0,8 procent højere værditilvækst. Effekten er 14 procent højere end uden empiri. Forskellen skyldes især, at det empiriske scenarium tildeler større vægt til de lange videregående uddannelser, som har størst effekt. Givet disse væsentlige forskelle anvendes det empiriske scenarium i det følgende, da scenariet uden empiri forekommer mindre realistisk. Sammenligningen af de to alternativer illustrerer, at den faktiske effekt af et kommende uddannelsesløft vil afhænger noget af hvilke uddannelser, der bliver henholdsvis flere og færre af, fordi effekterne af de enkelte uddannelser varierer. 10 Se det beregningstekniske appendiks i kapitel 4 for dokumentation og eksemplificering. 24

25 3.5 Effekt på BNP: 43 mia. kr. Beregnet ud fra de effekter for de enkelte uddannelser og den historiske trend i efterspørgslen fra , der er vist i det foregående, vil den private sektors 11 bruttoværditilvækst øges med 0,8 procent hver gang andelen af privatansatte højtuddannede øges 1 procentpoint (og gruppen af ufaglærte og faglærte samlet falder 1 procentpoint). Det vil sige, at en tilvækst på 5,1 procentpoint øger den private sektors samlede bruttoværditilvækst 4,0 procent. Se TABEL 2 nedenfor. Baseret på den private beskæftigelse i 2010 vil det svare til 43 mia. kr. i 2012-priser. Heraf vil omtrent en fjerdedel blive udbetalt i højere løn til de flere videregående uddannede set ift. de ufaglærte og faglærte, som der beregningsteknisk er blevet relativt færre af. Resten, omtrent trefjerdedele af den samlede effekt, er fælleseffekt, der disponeres af virksomhederne under hensyntagen til de konkurrenceforhold, som de er underlagt. 11 Estimaterne er beregnet på fremstilling og service. For øvrige dele af den private sektor, herunder bl.a. forsyningsvirksomhed, råstofindvinding og primære erhverv, antages ved opregningen samme (relativt til fremstilling lavere) produktivitetseffekter som i service. Det betyder naturligvis en vis usikkerhed. For hver 1 procentpoint de højtuddannedes andel øges, stiger BVT med henholdsvis 1,1 procent i fremstilling og 0,7 procent i service. 25

26 TABEL 2. EFFEKTER PÅ DEN PRIVATE SEKTORS BRUTTOVÆRDITILVÆKST SAMT BNP HVIS ANDELEN AF HØJTUDDANNEDE ØGES 5,1 PROCENTPOINT. OPDELT PÅ DE ENKELTE UDDANNELSERS BIDRAG TIL STIGNINGEN Fremskrivning: Effekt af løft i den private sektors andel af højtuddannede med 5,1 procentpoint Uddannelseslængde 26 Uddannelsernes relative bidrag til stigningen i bruttoværditilvæksten Samlet stigning i bruttoværditilvækst Vækst i BNP Fremstilling SUN TEK HUM SAMF % Kr. (mia.) % Faglært* 0% 0% 0% 0% KVU 0% 2% 1% 3% 5,8 10,1 10,6 0,7 MVU 1% 11% 1% 0% LVU 15% 28% 4% 35% Servicesektor SUN TEK HUM SAMF Faglært* 0% -1% 0% -1% KVU 1% 2% 1% 10% 3,6 26,5 27,3 1,7 MVU 2% 9% 1% 6% LVU 3% 10% 11% 47% Privat sektor SUN TEK HUM SAMF Faglært* 0% -1% 0% -1% KVU 0% 2% 1% 9% 4,0 40,9 43,0 2,7 MVU 1% 9% 1% 4% LVU 6% 14% 9% 44% Anm: 2012 er opskrevne 2010-beløb Kilde: CEBR-beregninger på register og nationalregnskabsdata, Privat sektor i alt dækker, udover servicesektor inkl. bygge og anlæg samt fremstilling, også primære erhverv, råstofindvinding, forsynings- renovationsvirksomhed. Effekterne i Junge & Skaksen (2011) er ikke beregnet for disse ekstra brancheområder. Til beregningen for privat sektor er for de ekstra brancheområder anvendt (de set i forhold til fremstilling lavere) effekter for service, mens andele og nationalregnskabsdata er de faktiske tal. *)Når faglært giver negative bidrag skyldes det, at der bliver relativt færre faglærte. Den samlede økonomiske betydning af det relative uddannelsesløft vil afhænge af det samlede antal privatbeskæftigede. Hvis den samlede private beskæftigelse i 2020 viser sig at være højere end i 2010, vil kronebeløbet være højere end her angivet. Og omvendt. Det bemærkes, at de 43 mia. kr. ikke umiddelbart fuldt ud kan lægges oven i eksisterende prognoser for BNP-væksten frem mod 2020, da der i sådanne prognoser allerede kan være forudsat en vis produktivitetsudvikling og substitution mod højere uddannelsesniveau. Men beregningen er naturligvis gyldig som en isoleret betragtning, og beløbets størrelse understreger, at flere højtuddannede i den private sektor vil få meget betydelig effekt på produktivitet og BNP.

27 3.6 Afledte samfundsmæssige gevinster af uddannelsesløftet Resultatet ovenfor viser, at velstanden i Danmark vil stige betydeligt i form af øget BNP, hvis en større andel af de privatansatte har en videregående uddannelse. Som det fremgik af FIGUR 1, er det generelle billede, at både egeneffekten og fælleseffekten stiger, jo længere uddannelsen er. Dvs. jo højere uddannelse, des større produktivitet. Flere højtuddannede privatansatte vil forbedre virksomhedernes produktivitet og dermed styrkes Danmarks konkurrenceevnen, idet øget produktivitet vil føre til, at produkter kan produceres til en lavere pris (eller alternativt i en bedre kvalitet). Et lavere prisniveau kan dels betyde, at eksporten øges, men kan ligeledes betyde, at det indenlandske forbrug kan stige som følge af reallønsfremgang. Øget eksport som følge af forbedret konkurrenceevne kan således også bidrage til at øge beskæftigelsen (i hvert fald på kort sigt). På langt sigt følger reallønnen produktiviteten. Så på lang sigt giver højere produktivitet derfor ikke bedre (løn)konkurrenceevne og højere beskæftigelse, men derimod højere velstand. På kort og mellemlangt sigt derimod kan reallønsudviklingen afvige fra produktivitetsudviklingen. Det skyldes, at reallønnen kun gradvist tilpasser sig til ændringer i udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Så hvis produktivitetsvæksten øges, vil reallønnen derfor i en periode halte bagefter produktiviteten og i denne tilpasningsperiode vil konkurrenceevnen, eksporten og beskæftigelsen blive forbedret. Højtuddannede har generelt en lavere deltidsfrekvens og ledighed end ufaglærte. Højtuddannede trækker sig også senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor vil en højere andel højtuddannede også tendere mod at øge arbejdsudbuddet, hvilket på lang sig vil øge beskæftigelsen. Den større aktivitet i den private sektor vil i kraft af skatter og afgifter forbedre de offentlige finanser. Det vil alt andet lige muliggøre lavere skatter eller større offentligt forbrug end i udgangssituationen. Derfor kan det overordnet konkluderes, at stigningen i BNP kan henføres til, at øget produktivitet fører til større aktivitet i den private sektor, herunder højere lønninger. Den forbedrede produktivitet fører til forbedret konkurrenceevne og dermed øget eksport. Ydermere vil de offentlige finanser blive forbedret som følge af øget skattebetaling. 27

28 28

29 4 Beregningsteknisk appendiks Dette kapitel er opdelt i to hovedafsnit, der gennemgår hhv. datakilderne og metoden til beregningen. 4.1 Data Vi anvender data fra to hovedkilder: Registerdata og nationalregnskabsdata, begge fra Danmarks Statistik. Begge datakilder tager udgangspunkt i data fra 2010, som på dette tidspunkt er det seneste tilgængelige år i registerstatistikken. Vi bruger herudover registerdata fra 2005 til at vurdere den empiriske udvikling i uddannelsessammensætningen over tid. Registerdata Registerstatistikken kan kortlægge befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Vi ser på de beskæftigedes primære arbejdsplads for at tildele de beskæftigede en branchetilknytning. Dernæst kan vi beregne fordelingen af hovedbeskæftigede på 16+1 uddannelsesgrupper. De 16 af grupperne fremkommer ved at inddele uddannelser efter længde (erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU), lang videregående uddannelse (LVU)) og retning (samfund, humanistisk, teknisk, sundhed). Den 17. gruppe er ufaglærte. Brancheinddelingen følger 19-inddelingen fra dansk branchekode 2007 (DB07). På dette niveau fremtræder private fremstillingsvirksomheder som en selvstændig branche/sektor. Derudover defineres en privat servicesektor. Oversigt over brancherne og opdeling i privat service- og fremstillingsvirksomhed fremgår af TABEL

30 TABEL 4.1 BRANCHEOVERSIGT Branchekode Branchenavn Sektor A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri Fremstilling D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel Service H Transport Service I Hoteller og restauranter Service J Information og kommunikation Service K Finansiering og forsikring Service L Ejendomshandel og udlejning Service M Videnservice Service Rejsebureauer, rengøring og anden N operationel service Service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid Service S Andre serviceydelser mv. Service Anm.: Tabellen viser en oversigt over branche-19-inddelingen (jf. DB07) og inkluderingen af servicebrancher i en samlet servicesektor. Fremstilling er allerede omfattet af branche-19 koden C, som omhandler Industri (hvilket er fremstilling). Samlet set omtales de to til senere formål definerede sektorer privat fremstilling- og servicevirksomhed. Nationalregnskabsdata Analysens metode følger de oprindelig anvendte metoder fra Junge & Skaksen (2011) og Junge (2010). De benytter nationalregnskabsdata til at hente bruttoværditilvækst, lønsum og antal lønmodtagere. På baggrund af disse tal kan vi beregne værditilvækst per lønmodtager og gennemsnitlig løn per lønmodtager. Fordelen ved at anvende nationalregnskabsdata er, at man får Danmarks Statistiks senest reviderede tal og deres bud på samlet økonomisk aktivitet, hvorimod registerstatistikken ikke revideres, og opgørelsen af den samlede aktivitet afhænger af valgte kriterier. Vi er ikke afhængige af data på virksomhedsniveau i denne analyse, og derfor er det helt på sin plads at anvende nationalregnskabsdata. 30

31 4.2 Metode I dette afsnit behandler vi fem emner: 1) De anvendte effekter fra Junge & Skaksen (2011). 2) Tolkning af effekter 3) Beregning af egen- og fælleseffekter efter metode fra Junge (2010) 4) Beregning af totaleffekter efter Junge & Skaksen (2011) og disses anvendelse til konsekvensberegning af et uddannelsesløft. 5) Omregning af effekt af uddannelsesløft til interessante samfundsøkonomiske størrelser. De anvendte effekter Junge & Skaksen (2011) har for Dansk Industri gentaget beregninger fra Junge & Skaksen (2010), men med større detaljeringsgrad. Fra at dække blot effekterne af lange videregående uddannelser i analysen, udvider 2011-analysen detaljeringsgraden til at dække videregående uddannelser i særskilte grupper samt erhvervsuddannelser. De estimerede effekter herfra er gengivet nedenfor i TABEL 4.2. For begge de opgjorte effekter gælder, at der er tendens til, at jo uddannelse, desto højere bliver effekten, om end der er undtagelser for særligt fælleseffekten. For nærmere beskrivelse af forudsætninger og udfordringer med valg af estimationsmetode til fælleseffekten, henvises til Junge & Skaksen (2010, 2011). Når vi beregner totaleffekten, anvender vi samtlige estimater, også de, der er statistisk insignifikante, fordi de er estimeret som en samlet størrelse, og udeladelse af visse estimater ville give en misvisende og selektiv fortolkning af totaleffekten på tværs af de forskellige uddannelsesretninger og -længder. Der findes kun to insignifikante effekter (kort vidr. TEK i fremstilling og faglært i service). CEBR har for Djøf kvantificeret egen- og fælleseffekterne til kroner og ørebeløb i en særskilt levering. 31

32 TABEL 4.2 UDDANNELSESEFFEKTER FRA JUNGE & SKAKSEN (2011) Egeneffekt Fremstilling Servicesektor Ufaglært Faglært referencegruppe 0,05 Kort videregående udd. 0,15 0,16 0,21 0,20 Mellemlang videregående udd. 0,21 0,43 0,14 0,41 Lang videregående udd. 0,58 0,53 0,31 0,56 Ufaglært referencegruppe Faglært 0,01 Kort videregående udd. 0,12 0,11 0,15 0,12 Mellemlang videregående udd. 0,18 0,29 0,08 0,30 Lang videregående udd. 0,44 0,36 0,21 0,41 Fælleseffekt Uddannelseslængde SUN TEK HUM SAMF Fremstilling Ufaglært referencegruppe Faglært 0,09 Kort videregående udd. -0,29 0,01 0,49 0,88 Mellemlang videregående udd. 0,35 0,39 0,46-0,35 Lang videregående udd. 2,91 0,86 0,31 2,00 Servicesektor Ufaglært referencegruppe Faglært 0,01 Kort videregående udd. 0,31 0,09 0,35 0,69 Mellemlang videregående udd. 0,69 0,63 0,14 0,87 Lang videregående udd. 0,76 0,14 0,40 0,93 Anm.: De viste fælleseffekter er medianbaserede TFP-effekter. For alle beregninger er referencegruppen ufaglærte. Der er ikke specificeret retning for faglærte, hvorfor der kun findes en samlet effekt. Tal med understregning indikerer insignifikante estimater. Kilde: Junge & Skaksen (2011) Tolkning af effekter Fra beregningerne kan man ikke konkludere, at et uddannelsesløft med et snuptag giver produktivitetsforbedringer. Effektberegningerne tager ikke højde for den kausale sammenhæng mellem produktivitet og uddannelse. I beregningerne nedenfor skal man tolke effekterne sådan, at et uddannelsesløft, som fører til højere uddannet arbejdsudbud, på sigt vil give muligheder for et produktivitetsløft, fordi forventningerne til, at arbejdsmarkedet opkvalificeres, skaber nye muligheder for virksomheder til at udvikle nye produkt- og forretningsgange i fremtiden. Det vil trække efterspørgslen på mere uddannet arbejdskraft op, og dermed udnyttes de tilgængelige arbejdskraftsresurser til fulde. Realisering af effekterne er således mulig. Beregning af egen- og fælleseffekter Fra Junge & Skaksen (2011) anvendes de i TABEL 4.2 gengivne estimater. 32

33 Egeneffekten angiver den relative lønpræmie, som en given uddannelse i gennemsnit giver mere i løn sammenlignet med en gennemsnitlig ufaglært løn. For at kvantificere egeneffekten til et kroner og ørebeløb skal vi udregne den gennemsnitlige løn for en ufaglært,. Den beregnes i Junge (2010) efter formlen hvor ( ) ( ) er effekten for den videregående uddannelseslængde l og retning r, er andelen, er den samlede effekt for erhvervsfaglige uddannelser med tilhørende andel og til sidst er andelen af ufaglærte. Når vi kender den gennemsnitlige løn for en ufaglært, for gruppen,, kan vi gange lønpræmien herpå og få egeneffekten for en given gruppe (r,l) i forhold til referencegruppen (ufaglærte): 12 ( ) Fælleseffekten angiver effekten af en uddannelsesgruppes generelle effekt på virksomhedernes produktivitet sammenlignet med referencegruppen, ufaglærte. Vi følger Junge (2010) og beregner først den gennemsnitlige værditilvækst per lønmodtager,. Dernæst ganger vi estimatet for fælleseffekten, ( ), på: For ydereligere detaljer, se appendiks A i Junge (2010). 4.3 Konsekvensberegning af uddannelsesløft på 1%-points Konsekvensberegningen skal undersøge et løft af uddannelsesniveauet i den private sektor ved, at andelen med videregående uddannelse øges, jf. regeringens målsætning for uddannelsesniveauet i den private sektor. I denne sektion gennemgår vi beregningen for et uddannelsesløft for hele arbejdsmarkedet, som løfter andelen af ansatte med videregående uddannelse i alle brancher, private og offentlige, med 1 procentpoint. 12 Bemærk, at der kun findes én egeneffekt og én fælleseffekt for gruppen af erhvervsfagligt uddannede, fordi effekten i Junge & Skaksen (2011) ikke er specificeret på retningen af uddannelserne. 33

34 Vores forudsætning er, at hvis et uddannelsesløft løfter uddannelsesandelene i de enkelte brancher lige meget set forholdsmæssigt til branchernes størrelse, så er der ingen modsætning mellem at anskue et uddannelsesløft for hele arbejdsmarkedet eller blot dele af arbejdsmarkedet. Målet med øvelsen er at finde den procentuelle effekt på bruttoværditilvæksten. Den beregnes på følgende måde: (( ) ) ( ) I ord, så angiver ovennævnte beregning summen af de enkelte bidrag til den procentuelle BVT-ændring fra uddannelsesgruppernes (l,r) tiltagende betydning og dermed større samlede egen- og fælleseffekter. Beregningens elementer er forklaret herunder: - er fremskrivningsfaktoren for den andel, som vedrører en given længde (l) for en uddannelse. Således angiver ( ) ændringen i den pågældende andel, som bidrager til at opfylde den ønskede målsætning. Længere nede uddybes beregningen af fremskrivningsfaktoren. - Hver af andelsændringerne, ( ), ganges på totaleffekten, ( ), for en given længde og retning. Egeneffekten,, justeres med lønnens andel af BVT, fordi egeneffekten er målt i forhold til lønnen og ikke værditilvæksten. Hermed fås de marginale bidrag for hver af de betragtede uddannelseslængder og retninger. - Tilbage er blot at summe alle de marginale bidrag for at få den samlede procentuelle effekt på BVT og dermed også en kvantificering i kroner og øre af et uddannelsesløft. Fremskrivningsfaktoren,, er beregnet på to måder afhængig af tilvalg af ønske om indregning af empirisk udvikling: 1) Uden empirisk udvikling Hvis man ønsker at øge andelen af beskæftigede med videregående uddannelse med 1 procentpoint i en given del af økonomien (fx fremstilling eller privat service), så nedskrives andelene af faglærte og ufaglærte med hver 1/2 %-points. De tre videregående uddannelseslængder opskrives fladt på tværs af retning med 1/3%-points hver. Dermed øges andelen 34

35 med videregående uddannelse med 1%-point, mens andelen af faglærte og ufaglærte sænkes med 1%-point, og totalen af andelen er dermed uændrede 100% for den del af økonomien, man har ønsket at udføre eksperimentet på. 2) Med empirisk udvikling Hvis man ønsker at øge andelen af beskæftigede med videregående uddannelse med 1%-point i en given del af økonomien (fx fremstilling eller privat service), så nedskrives andelene af faglærte og ufaglærte med empiriske vægte. Fx tegner ufaglærte i fremstilling sig for hele faldet i andelene. Dvs. andelen af ufaglærte nedskrives med hele 1%-point, mens andelen af faglærte er uændret. 13 De tre videregående uddannelseslængders samlede, respektive andele opskrives med 1%-point under hensyntagen til den andelsårsag i udviklingen fra ( ) for videregående uddannelser, som en uddannelseslængde v har haft for den samlede stigning i andelen med videregående uddannelser. TABEL 4.3 viser, hvorledes justeringsfaktoren for de givne uddannelseslængder udregnes. Som eksempel var andelen med lang videregående uddannelse (LVU) i fremstillingssektoren i ,6 pct. Fra voksede andelen med 2,4%-points. Ud af de videregående uddannelsers samlede vækst svarede det til 56%. Dermed bliver LVU s andel i det samlede krav til 1%-points stigning i andelen 0,56%-points. Kravet til LVU bliver derfor en andel på 7,6%+1%-points 0,56=8,1%. Justeringsfaktoren er derfor (8,1/7,6) = 1,07. Sammenlignet med de øvrige justeringsfaktorer ser man tydligt, hvorfor det er vigtigt at tage hensyn til den empiriske udvikling. 13 Vægtene er mere jævnt fordelt i resten af brancherne. 35

36 TABEL 4.3 Anm.: BEREGNING AF JUSTERINGSFAKTOR VED ET LØFT AF ANDELEN MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PÅ 1%- POINT Andel i 2010 Ændring Vid. udd. andel af samlet ændring for vid. udd. Beregning af justeringsfaktor Uddannelseslængde Pct. points Kort videregående udd. 0,082 +0,8% 0,20 (0, ,01 0,2) / 0,082 = 1,024 Mellemlang videregående udd. 0,075 +1,0% 0,24 (0, ,01 0,237) / 0,075 = 1,032 Lang videregående udd. 0,076 +2,4% 0,56 (0, ,01 0,563) / 0,076 = 1,074 Tallene er for fremstillingssektoren. Nedjustering af den samlede andel for gruppen ufaglærte+faglærte er ligesom de videregående andele justeret for empirisk udvikling. Kilde: CEBR-beregninger på Danmarks Statistiks registerdata, Nedenfor i TABEL 4.4 er vist konsekvenserne for ændringer i andelene. Heraf ser vi, at andelen af ufaglærte+faglærte falder med 1%-point, mens de videregående uddannelser samlet stiger med 1%-points. Lange videregående uddannelser (LVU) øges forholdsmæssigt mest jf. deres empiriske udvikling tidligere dokumenteret i TABEL 4.3. Indenfor LVU vokser TEK mest i absolutte termer, hvilket skyldes, at andelen af LVU-TEK-uddannede er større end de øvrige uddannelsesretninger. TABEL 4.4 ÆNDRINGER I ANDELE OG BVT-EFFEKT VED ET UDDANNELSESLØFT PÅ 1%-POINT Ændringer i andele (%-points, med empirisk udvikling indregnet) Samlet BVT-effekt (%) Uddannelseslængde I alt SUN TEK HUM SAMF Med empiri Uden empiri Ufaglært+faglært -1,0% +0,0% -0,1% Kort videregående udd. +0,2% +0,0% +0,1% +0,0% +0,0% +0,1% +0,1% Mellemlang videregående udd. +0,2% +0,0% +0,2% +0,0% +0,0% +0,1% +0,2% Lang videregående udd. +0,6% +0,1% +0,3% +0,1% +0,2% +0,9% +0,6% I alt (lodret sum) 0,00% +0,1% +0,6% +0,1% +0,2% +1,1% +0,8% Anm.: Tallene er for fremstillingssektoren. Kilde: CEBR-beregninger på Danmarks Statistiks registerdata, Effekten på BVT af et uddannelsesløft på 1%-points anslås til at være tæt på 1% i fremstilling, ligesom Junge & Skaksen tidligere har anført. Bemærk, at der er markant lavere BVT-effekt, hvis den empiriske udvikling ikke indregnes, og det skyldes lavere vægt på BVT-bidrag fra LVU og dermed større vægt på lavere bidrag fra de øvrige uddannelseslængder. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne en totaleffekt på den totale private sektors BVT. Det skyldes, at Junge og Skaksens beregninger er foretaget i to klynger, som ikke fuldt dækker den private sektor. Deres ene klynge er fremstilling og deres anden klynge er privat service inkl. bygge og anlæg. Vi har udvidet servicebegrebet til at dække flere servicesektorer, men der vil stadig være de primære erhverv, råstofindvinding og forsynings- og renovationsbrancherne, som der ikke kan estimeres på. Bruttoværditilvæksten indenfor Privat service inkl. bygge og anlæg 36

37 udgjorde tilsammen med fremstilling 907 mia. kr. i 2010 (Danmarks Statistik, NAT12). Inkluderer vi de primære erhverv, råstofindvinding og forsynings- og renovationsbrancherne var BVT 1028 mia. kr. Dvs. estimatet for privat service inkl. bygge og anlæg og fremstilling tegner billedet for 88 % af aktiviteten i den private sektor med privat service privat service inkl. bygge og anlæg (71%) som den dominerende størrelse. Man kan vælge at anvende en vægtning af serviceeffekterne på hele den private sektor ekskl. fremstilling og effekterne fra fremstilling. Resultatet er en relativ BVT-effekt for hele den private sektor, som er en anelse større end de relative BVT-effekter for privat service inkl. bygge og anlæg. Regeringens målsætning er ikke formuleret som et uddannelsesløft til hele arbejdsmarkedet (hvilket også omfatter offentlige sektorer), men kun det private arbejdsmarked. Den anvendte fremskrivningsmetode er imidlertid immun over for denne sondring. Det skyldes, at implementeringen af konsekvensberegningen på hele arbejdsmarkedet tillægges de enkelte sektorer i forhold til sektoren størrelse. Det vil sige, at beregningerne altid foretages på andele, der summer til 100% indenfor den afgrænsede sektor (fx fremstilling), som beregningen foretages på. Omregning af effekt til interessante samfundsøkonomiske størrelser Totaleffekten af et uddannelsesløft giver en procentuel BVT-vækst eller et merbeløb. Dette beløb kan omregnes til interessante, samfundsøkonomiske størrelser. Skattetrykket målt i forhold til BNP forventes at være 48,5 % (Økonomi- og indenrigsministeriet, 2012). Vi antager, at vi kan anvende dette skattetryk som den andel af den skabte økonomiske aktivitet i den private sektor, der omsættes til skatteindtægt for Danmark. Vi kan sætte denne potentielle skatteindtægt i forhold til den gennemsnitlige årsløn for en faggruppe, der har samfundsmæssig interesse. Således kan vi omregne til fx det antal folkeskolelærere, hvis løn kunne være dækket af nye skatteindtægter fra produktivitetseffekterne af et uddannelsesløft. I TABEL 4.5 nedenfor vises eksempler for omregning af totaleffekt for hele den private sektor ved et uddannelsesløft på 1%-points. Totaleffekten er 8.4 mia. kr. (2012-kr), hvoraf 4,1 mia. kr. inddrives som skatter. De 4,1 mia. 37

38 kr. svarer til lønsummen for gennemsnitlige folkeskolelærere ansat i kommunerne, eller 11% af samme lærerstab i (baseret på 2007-opgørelse af antal lærere fra Lønkommissionen). TABEL 4.5 RELEVANTE STØRRELSER VED UDDANNELSESLØFT PÅ 1%-POINTS OMREGNING AF TOTAL BVT-EFFEKT TIL SAMFUNDS- Antal Standardberegnet Måneds- ansatte i Faggruppe gruppen timeløn løn Årsløn points SOSU-hjælper og hjemmehjælper, kommune SOSU-assistent, kommune Politibetjent, staten Pædagog, kommune Sygeplejerske, region Folkeskolelærer, kommune Gymnasielærer, staten Forsker, staten Uddannelsesgevinst omregnet antal stillinger ved uddannelses-løft på 1% Relativt til antal ansatte i gruppen 0,21 0,48 1,27 0,18 0,28 0, , ,22 Anm.: Lønkommissionen beregner måneds- og årslønninger ved at gange den standardberegnede timesats med hhv. 160,33 og Alle tal er fra Beløb er opregnet til 2012 med gennemsnitslønindeks for stat, kommuner og regioner. Der findes indtil flere grupper indenfor hver af faggrupperne. Derfor er fx antal SOSU-hjælpere og hjemmehjælpere ikke udtryk for det totale antal ansatte, som udfører SOSU-hjælper-arbejde. Omregning af uddannelsesgevinst til antal stillinger er beregnet ved at dividere BVT-effekten i kr. med årslønnen for en given gruppe og gange med skattetrykket (48,5%). Kollonnen yderst til højre dividerer antal stillinger med antal ansatte i den givne gruppe. Tal større end 1 indikerer fuld finansiering af lønudgifter til gruppen. Kilde: Lønkommisionen; Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og indenrigsministeriet, december 2012; Danmarks Statistik 38

39 5 Bilag 5.1 Danmark er nr. 18 i verden vedrørende højtuddannede Da regeringens målsætning om flere privatansatte højtuddannede er opsat i forhold til de europæiske OECD-lande, ses der bort fra en række OECD-lande uden for Europa. Det er vanskeligt at finde internationale sammenligninger af andelen af højtuddannede i den private sektor, men OECD gennemfører hvert år opgørelsen Education at a Glance, der viser detaljerede opgørelser over andelen af højtuddannede i hele befolkningen. Som det fremgår af Bilagsfigur 1 er Danmark nr. 18 i 2012 globalt set 14. Dermed vil en top 5 blandt europæiske OECD-lande nok i realiteten svare til, at der satses på, at Danmark bliver nr. 13 (ikke nr. 5) internationalt set. Vurderingen bygger på, at Danmark har en relativt stor offentlig sektor, hvor relativt mange af de højtuddannede er ansat. Der er derfor en klar formodning for, at de øvrige lande, som både har relativt mindre offentlige sektorer og mere veluddannede befolkninger generelt, også vil have flere privatansatte højtuddannede end Danmark. Denne vurdering er der naturligvis en vis usikkerhed ved. Pointen her er dog ikke nøje at finde Danmarks internationale placering, men alene at illustrere, at det europæiske benchmark må vurderes at være mindre krævende end et globalt benchmark. 14 Det er for hele befolkningen. Hvis man betragter de yngste (25-34 år) er Danmark på 22.pladsen. 39

40 BILAGSFIGUR 1: ANDELEN AF HØJTUDDANNEDE BLANDT ÅRIGE FORDELT PÅ LANDE Kilde: Education at a Glance Produktivitetseffekter opdelt på uddannelser og brancher Bilagsfigur 2-9 viser produktivitetseffekterne i henholdsvis fremstillings- og servicesektoren opdelt på uddannelseslængder og retninger. 40

41 BILAGSFIGUR 2: FREMSTILLINGSSEKTOREN SAMLET BILAGSFIGUR 3: KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I FREMSTILLINGSSEKTOREN 41

42 BILAGSFIGUR 4: MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I FREMSTILLINGSSEKTOREN BILAGSFIGUR 5: LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I FREMSTILLINGSSEKTOREN 42

43 BILAGSFIGUR 6: SERVICESEKTOREN SAMLET BILAGSFIGUR 7: KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I SERVICESEKTOREN 43

44 BILAGSFIGUR 8: MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I SERVICESEKTOREN BILAGSFIGUR 9: LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I SERVICESEKTOREN 44

45 5.3 Egen- og fælleseffekt Bilagsfigur 10 viser et plot af fælleseffekten og egeneffekten for de 12 uddannelsesretninger og -længder. Grafen viser, at der er en sammenhæng mellem egeneffekten og fælleseffekten. Det er dog ikke muligt at sige noget om kausaliteten i denne sammenhæng, så vi ved med andre ord ikke, om det er en høj fælleseffekt, der fører til en høj egeneffekt eller omvendt. Vi kan bare konstatere, at der rent empirisk er en korrelation således, at en relativ høj løn (egen effekt) generelt også typisk er forbundet med en relativt høj fælleseffekt. BILAGSFIGUR 10: FÆLLESEFFEKT OG EGENEFFEKT. 5.4 Beskæftigelsen opdelt på uddannelse og brancher Bilagsfigur viser andelen af beskæftigelsen fra de 12 forskellige videregående uddannelsesretninger i forhold til den samlede beskæftigelse inden for henholdsvis den private sektor samlet, fremstilling samt service. Bilagsfigur 11 viser, at lange videregående SAMF-uddannelser er den uddannelsesgruppe, der udgør den største andel af beskæftigelsen i den private sektor (når der ses på de videregående uddannelser), nemlig 3,9 procent. NAT/TEK-uddannelserne er størst inden for korte videregående uddannelse og mellemlange videregående uddannelser. 45

46 Det fremgår af bilagsfigur 12, at NAT/TEK inden for alle tre uddannelseslængder udgør en relativt høj andel af beskæftigelsen inden for fremstilling. Korte videregående NAT/TEK-uddannelser udgør 5,9 procent af beskæftigelsen inden for fremstilling, mens mellemlang videregående udgør 5,5 procent og lang videregående udgør 3,5 procent. SAMF er det fagområde, der fylder næstmest inden for fremstilling. Bilagsfigur 13 vider tilsvarende inden for service, men her udgør lange videregående SAMF-uddannelser en relativt høj andel, nemlig 4,4 procent. Også inden for korte videregående uddannelser udgør SAMF den højrest andel (2,8 procent), mens NAT/TEK er størst inden for mellemlange videregående uddannelser. BILAGSFIGUR 11: ANDELEN AF BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR EFTER UDDANNELSESLÆNGDE I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE I SEKTOREN

47 BILAGSFIGUR 12: ANDELEN AF BESKÆFTIGEDE I FREMSTILLINGSSEKTOREN EFTER UDDANNELSESLÆNGDE I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE I SEKTOREN BILAGSFIGUR 13: ANDELEN AF BESKÆFTIGEDE I SERVICESEKTOREN EFTER UDDANNELSESLÆNGDE I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE I SEKTOREN Bilagsfigur 14 og 15 viser antallet af beskæftigede inden for de 12 uddannelsesretninger og -kategorier i henholdsvis fremstillings- og servicesektoren. Det fremgår, at NAT/TEK udgør størstedelen af de ansatte med en videregående uddannelse inden for alle tre 47

48 uddannelseslængder. Inden for servicesektoren er SAMF den største gruppe inden for lange videregående uddannelser, NAT/TEK er størst inden for mellemlang videregående, mens SAMF er størst inden for korte videregående uddannelser. BILAGSFIGUR 14: ANTAL BESKÆFTIGEDE I FREMSTILLINGSSEKTOREN.2010 BILAGSFIGUR 15: ANTAL BESKÆFTIGEDE I SERVICESEKTOREN.2010 Af bilagsfigur 16 og 17 fremgår hvor står en andel af de forskellig uddannelsesretninger og -længder, der er beskæftiget inden for henholdsvis fremstilling og service. Det fremgår, at inden for service ligger MVU-SUND og MVU-HUM samt LVU-SUND noget under 48

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder

Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder - Analyse af gevinster for virksomheder og samfundsøkonomi hvis Danmark når op i den europæiske top 5 hvad angår andelen af innovative virksomheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere