Ove Elvekjær. Ebberøds historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ove Elvekjær. Ebberøds historie"

Transkript

1 Ove Elvekjær Ebberøds historie

2 Ebberøds historie Ove Elvekjær 1

3 Ebberøds historie af Ove Elvekjær ISBN Udgivet med støtte fra Kultur- og fritidsudvalget, Birkerød Kommune Opdateret udgave af Svaneparkens historie, Ove Elvekjær Actum Forlag Vesterbrogade København V Tlf

4 Indhold Forord Hvorfor drager københavnere mod nord? Hvordan begyndte det? Hr. Ebbes rydning Dronning Margrethe tiltusker sig Ebberødgård Nordøstsjælland åbnes for kongehuset Leonora Christine og Ebberødgård Statskup i Danmark Ebberødgård afhændes Renæssancemanden Hans Svane bliver ejer af Ebberødgård Ebberødgård udvides og udvikles Kongehuset inddrager påny gården Ebberødgårds forfald Nordens Versailles Sophie Magdalenes pengenød fører til stavnsbåndets ophævelse. 19 Slottet der døde af skam Ebberødgård reduceres Ebberødgård bliver hjem for åndssvage Besøg på Ebberødgård året før overtagelsen Gamle Bakkehus Overvejelser om den nye anstalt Opbygning af Ebberødgård som åndssvageanstalt Kritik af Ebberødgård Dødsstødet Nedlægning af anstalten Eksperimentet: En institution for psykisk handicappede og et boligområde Svaneparken Boligområdet Landsbyen Ebberød Vejkort over Ebberød Ebberøds bygninger før og nu Historiske steder og navne Kilder

5 Centralkøkken og kontorer. Nu Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. 4

6 Forord Ved ombudsmandens indgriben blev det i 1980 besluttet, at Statens Åndssvageforsorg skulle overdrage Svaneparken i Birkerød til Frederiksborg Amt. En af de største danske institutioner for vore mentalt svage medborgere gennem næsten hundrede år, under navnet Ebberødgård, skulle gradvis reduceres. Efter at amtet og Birkerød kommune havde fået opfyldt deres ønsker om overtagelse af enheder i bebyggelsen, blev resten af ejendommen udbudt til salg i efteråret Året efter købte Arkitekternes Pensionskasse en større ejendom for at indrette udlejningsboliger. Et investeringsselskab købte hovedbygningen med gymnastiksal for udlejning til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Projektudviklingsfirmaet Søtoftegård A/S solgte 9 funktionærboliger til private og gik i gang med at renovere et større antal af institutionens statelige, men stærkt nedslidte bygninger m.h.p. salg som ejerlejligheder. Hus efter hus blev renoveret, og særprægede lejligheder blev færdiggjort. I alt blev det planlagt, at de gamle, slidte huse kunne rumme 140 lejligheder. De første blev solgt i sommeren 2000 og indflytning påbegyndt i efteråret samme år. I juni 2002 gik firmaet Søtoftegård A/S imidlertid konkurs efter at have gennemført ca. halvdelen af den planlagte renovering. I oktober 2003 købte Pensionskassernes Administration (PKA) de resterende tre gamle bygninger, som var efterladt ufuldført. PKA købte også ejendommen, hvor Birkerøds Kommunes Børnehave hidtil har haft til huse m.h.p. renovering, da børnehaven skal udflyttes. Desuden har PKA købt to grundstykker i den sydlige del af området, hvor fem mindre ejendomme er opført. PKA står således samlet for 80 lejeboliger. RR Byg og MG Ejendomsrenovering har købt en af de nyeste bygninger i området (fra 1961) m.h.p. renovering til 8 boliger. Frederiksborg Amt viderefører den reducerede institution for psykisk udviklingshæmmede i nogle få af de gamle bygninger samt i alle de nyere randbebyggelser, hvor omkring 190 handicappede beboere huses og yderligere 140 klienter kommer til aktiviteter her alle hverdage. Byggeaktiviteterne er omsider afsluttet, og hermed er et nyt boligområde i Birkerød etableret. En usædvanlig landsby, relativt isoleret og med omkring 200 familier, omgivet af en fungerende institution med mere end 300 psykisk handicappede medborgere. 5

7 Som en af de første indflyttere i 2001, blev undertegnede meget snart optaget af omgivelserne. Ikke alene af at bo i et parklandskab midt i en skov, men også af stedets atmosfære. Hvad var gået forud for min og de andre nybyggeres indtog? Og interessen voksede med indsigten i stedets historie. Det viste sig, at området havde været vidne til menneskelig aktivitet gennem tusind år, og før da en titusindårig fortid, hvor landskabet blev til. Nærværende skrift, som er en opdatering af Svaneparkens historie fra 2001, er et forsøg på at skitsere denne historie fra tidernes morgen til i dag. Birkerød, Juni 2006 Ove Elvekjær 6

8 Hvorfor drager københavnerne mod nord? Hvorfor foretrækker de fleste københavnere at tage mod nord fra København, og ikke mod vest ad Roskilde til eller mod syd ad Køge til? Hvorfor er grund- og huspriser højere i Rungsted end i Hedehusene? Forklaringen begynder næsten med Eva og Adam: Nordøstsjælland blev som det meste af Danmark formet under og efter den sidste istid, der ophørte for år siden. De lunefulde gletschere skabte Nordøstsjællands bakker og dale, søer og vandløb, mens smeltevandet sivede hen over Heden vest og syd for hovedstaden og efterlod en stor, flad slette. Nordøstsjælland blev attraktiv for de magthavende i middelalderen, og i tallet byggede kongehuset og adelen slotte og herregårde, anlagde kongeveje og nedlagde etablerede landsbyer (Dyrehaven) - alt sammen, fordi man ønskede at komme ud i naturen, ikke mindst for at gå på jagt. I 1750 roste Erik Johan Jessen i sin Danmarks-beskrivelse det gamle Hirschholm amt for dets smukke skove, overdådige mængde af kron- og dåvildt, de idelige Forandringer, der møder Vandrerens Øie, snart Moser, snart smilende Søer, skjønne Udsigter og andre Herligheder. Udsigt fra Åsebakken. 7

9 Nordøstsjælland er stadig attraktiv for de magthavende. I forbindelse med den såkaldte magtudredning fremgår det af forskningsresultatet Den danske elite at der er en række karakteristika for de 1540 samfundsspidser, der i dag sidder på magten i Danmark: de er mænd, de er veluddannede, de kommer fra gode familier - og de bor nord for København! Ved skæbnens lunefuldhed kom et næsten lige så stort antal af de mest magtesløse - de åndssvage - til at bo i samme egn. Egnen er stadig præget af fortidens naturrigdom. Trods den overvældende nutidige bebyggelse har Københavns nordlige forstæder endnu grønne reservater, ikke mindst fordi de kongelige skovområder blev til statsskove og fordi fredningsmyndighederne sikrede rekreative områder. Hvad der måske for de fleste nutidsmennesker er mindre væsentligt, er den proces, der har skabt naturen og den indgriben, som omdannede naturen til et kulturlandskab, for ikke at tale om den historie, som udspillede sig her i fortiden, da overklassen brugte Nordøstsjælland som fritidsområde. Det er ikke desto mindre det, som her forsøges berettet med særligt henblik på Hørsholm-egnen, og mere specifikt på en af de mange gårde, som hørte under slottet i Hørsholm - nemlig Ebberødgård i Birkerød sogn. Området emmer af historie og beretningen er en repetition af afgørende hændelser i hele landets historie. Ebberødgård var, med dens omskiftelige størrelse og tilstand, med dens skiftende ejere og med opgangsog nedgangstider gennem 800 år, en brik i spillet om politik og magt i Danmark. Ebberødgårds sidste hundrede år som hjemsted for åndssvage er nu også snart historie. Ved udlægningen af åndssvageforsorgen fra staten til amterne og kommunerne i 1980 varsledes afslutningen af den store institution. Ved udlægningen skiftede Ebberødgård navn til Svaneparken. Og det er en park - alt efter behag kan man betragte parken som et hospital med pavilloner eller noget, der minder om en campus ved et universitet. De gamle bygninger er blevet renoveret og udbudt til salg eller leje til folk, der ønsker en bopæl nær naturen uden selv at skulle ave den. Hvordan begyndte det? Isfremstød fra øst og vest dannede randmoræner, der endnu tydeligt kan fornemmes i bakkedragene fra Tokkekøb Hegn ned mod Sjælsø og videre til Høje Sandbjerg i sydøst. Der opstod søer, tunneldale, vandløb og utallige mindre vandhuller, dannet som jordfaldshuller efter dødisklumper. Da isen var væk og klimaet blev mildere, færdedes de første mennesker på de lysåbne tundrasletter på jagt efter rensdyrflokke, grundlaget for deres eksistens. Små bopladser fra denne tid 8

10 Dødishul på Ebberødgårds jorder. (Allerødtid) er fundet ved søer og åbredder i det indre af landet, bl.a. nær Sjælsø. Omkring 8300 f. Kr. steg temperaturen voldsomt, og efter et par årtusinder var hele området dækket af urskov, med søer og moser, krat og lyngheder. Øresundskysten med dens datidige fjorde og bugter gav levemuligheder for bosættelser med fødeunderlag. Bag bopladserne lå skoven, og længe blev jagt og træ kun udnyttet i udkanten af skovens delvis lukkede land, men da man blev i stand til at dyrke jorden, trængte man gradvis længere ind. Skovens udkanter tæmmedes og tabte sit urskovspræg. De udpinte og derfor forladte marker kom ved afbrænding en vis tid til at henligge åbne. Når skoven omsider vendte tilbage, antog den ikke helt sin gamle karakter; den isprængtes lysninger og kratbevoksning. Afkvistning og afbarkning af træer til fremskaffelse af kvægfoder havde svækket og sprængt skoven, og der opstod løvenge, der fra omkring 4000 f. Kr. anvendtes som overdrev for kreaturer og korndyrkning. Agerbrug og kvægavl var kommet til Danmark, og oldtidsbondens virksomhed havde åbnet skoven på klem. Stenalderbopladserne bl.a. ved Vedbæk, Rungsted, Kokkedal og Nivå vidner om aktiviteten. Herfra strakte skoven sig stort set ubrudt til Sjælsø og Furesø, men det varede ikke ved. Skovens muligheder for jagt fik bronzealderens og jernalderens 9

11 mennesker til at trænge ind i den og enkelte slog sig ned derinde. I middelalderen afslører stednavnene, at adskillige nye bebyggelser opstod ved stadig rydning af skov og etablering af overdrev for husdyrene. Ved driftige unge bønders rydning af nye partier længere inde i skoven er udflytterbyer opstået som satellitter til allerede etablerede mindre landsbyer. De har næppe været en enkelt mands ejendom, men er måske opkaldt efter den første udflytter eller efter ham, der har ledet udflytningen. I det nordlige Skåne og i Småland er der endnu mange steder, hvor skoven omslutter sådanne mindre landbrug i skovenes lysninger. På svenske ødegårde genoplever mange danske i dag noget, der minder om datidens kulturlandskab. Hr. Ebbes rydning På vestsiden, neden for Maglebjerg i Rude Skov, ryddede hr. Ebbe engang i tallet et stykke skov, hvor han slog sig ned. Stedet fik navnet Ebbæruth, Ebbes rydning. Han kom måske fra landsbyen Birkerød, hvor den første kirke netop var blevet bygget. Sognet rakte helt ud til kysten (inklusive øen Hven), mens selve byen blot bestod af tre gårde foruden præstegården og nogle småhuse. I dens umiddelbare nærhed kom yderligere to gårde til: Hestkøbgård og Eskemose gård, og som tiden gik Ebbes rydning, Ebberødgård. Før Ebbe slog sig ned ved foden af Maglebjerg, var der folk, der gjorde krav på ejendomsretten til området. Nogle af de første udflyttere ønskede ikke fællesskab med andre bønder. De afmærkede deres jordstykke enten med sten eller med pæl eller med grøft. Fra disse enkeltgårde er stormandsslægterne sikkert udgået. Her måtte den enkelte stræbsomme mand værge for sig alene over for vilde dyr fra skoven og røveriske overfald. Han samlede måske en kreds af kampdygtige huskarle om sig, og i rigdom, magt og anseelse hævede han sig over de almindelige landsbybønder. I deres større rigdom og i deres personlige handlekraft havde de de bedste forudsætninger for at udnytte tidens fremskridt. Stormændene fra 1100-tallet synes - med eller uden historisk ret - at have villet hævde, at skovene tilhørte dem - med voksende konkurrence fra klostrene. Vi ved ikke, hvem blandt de handlekraftige folk, der gjorde hævd på området midtvejs i skoven mellem Rungsted og Sjælsø ved det nuværende Hørsholm og byggede borgen Hyrningsholm. Den første kendte storgodsejer på middelalderborgen på den lille holm midt i søen er ridder Jon Jonsen Litle, født Senere kom stedet og derved området mellem sø og strand i Hvideslægtens besiddelse. Herudfra blev nye bosteder skabt i skoven, hvor småbønder forsøgte at bjærge 10

12 livet. De fæstede af godsejeren ejendommen og jorden for livstid, hvis de i øvrigt betalte deres fæsteafgift og holdt stedet sømmeligt vedlige. På den tid var det kun hver ottende bonde, der ejede sin egen gård, én var fæstebonde under kongen, tre under adelen og tre under kirken. Hr. Ebbes arvtager har højst sandsynligt været fæstebonde under Hyrningsholm. Som tiden gik, blev over 200 fæstebønder underlagt godset. Fæsterens forpligtelser overfor aristokratiet på Hyrningsholm var ikke mindst afleveringspligt af fisk, vildt og brænde. Straffen for fæstere, der personligt forgreb sig på skovens værdier, var hård. Ebbes rydning har været beskeden, men som tiden gik og andre fæstere kom til, udvidedes den. På sit højdepunkt nogle hundrede år senere var ejendommen på 300 tønder land, svarende til næsten 170 hektar. Området har strakt sig fra kongevejens vestside til Sjælsø. Kun en begrænset del var under plov, størstedelen var skov, krat, mose og vandhuller. Nok lå den nye gård tæt ved Birkerød, hvor sognets kirkelige autoritet havde til huse, men når Hørsholm på mange måder bliver omdrejningspunktet for denne beretning om Ebberødgård, skyldes det, at gennem århundreder var det politiske magtcentrum for området Hørsholm. Her ryddede hr. Ebbe skov. 11

13 Dronning Margrethe tiltusker sig Ebberødgård Der er ingen historiske efterretninger om hr. Ebbe, men i 1346 hører vi om Ebbæruth, da den daværende Niels Eriksen til Hyrningsholm, fejrede sin datter Cecilies trolovelse med ridder Niels Knudsen Manderup. Ved den lejlighed overdrog Niels Eriksen sin tilkommende svigersøn alt det gods, han havde arvet efter sin hustru på den betingelse, at godset skulle tilfalde de rette arvinger, hvis ægteskabet blev barnløst. Blandt det gods, der blev overdraget Niels Knudsen, nævnes Ebberød. Cecilie fik ingen børn, og alt godset gik derfor i arv til hendes broder, Erik Nielsen, og efter ham arvede hans søster Eline Nielsdatter det. Hun var gift med dronning Margrethes trofaste ridder Bror af stormandsslægten Byg, der var kommet til at skylde dronningen penge. Da han i marts 1391 lå på sit dødsleje, fik hun ham til at give sig pant på godset. Margrethe den Første var ikke sentimental; hun tilrådede enken Eline at gå i kloster og fik derved skøde på Hyrningsholm inklusive Ebberødgård, som derved indlemmedes i hendes besiddelser. Gården forblev stort set under kronen i næsten 400 år. 12 Et udsnit af Videnskabernes Selskabs kort over Københavns amt, tegnet 1766 af O. C. Wessel. Her ses Ebberødgård omgivet af skove.

14 Nordøstsjælland åbnes for Kongehuset Frederik den Anden, der kom til magten i 1559, agtede at hævde sin ret som herre over rigens strømme aktivt. Han kastede sig med energi og smittende begejstring ind i mange sager, men mødte han modstand, trak han sig tilbage i sig selv og søgte trøst i jagt og druk. Straks efter sin tronbestigelse boede han på den gamle borg Hyrningsholm, men fandt den utidssvarende og besluttede at rive den ned. I stedet opførte han Hørsholm Slot med Det Hvide Hus og Det Røde Hus i hollandsk renæssancestil. Området blev et af hans foretrukne jagtområder sammen med Frederiksborg, og han lod derfor bygge de såkaldte kongeveje fra København til besiddelserne i Nordøstsjælland - veje, der var hans private, afspærret for almindelig trafik. Kongevejen til Hørsholm kom til at dele skoven i et vest- og østområde, og Ebberødgård kom til at ligge midt mellem de to kongeveje mod nord. Frederik den Andens slot i Hørsholm, Leonora Christine og Ebberødgård Kongens søn, den senere Christian den Fjerde, opholdt sig ofte som dreng på det ny Hørsholm Slot, og fra 1596 overtog han slottet. Som tiden gik, indså han, hvordan de mange søer og vandløb kunne udnyttes til fiskeavl af karper og karusser til de kongelige køkkener. Han følte sig efterhånden så knyttet til stedet og egnen, at 13

15 hans børn kom til at tilbringe somrene her. Blandt dem var Leonora Christine, der senere blev gift med Corfitz Ulfeldt. I 1641 lod kongen Corfitz Ulfeldt forpagte Hørsholm gods, og i 1647 har vi papirer på, at rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt og hans gemalinde Leonora Christine, kongens yndlingsdatter, får Hørsholm len kvit og frit på livstid. Den livstid kom til at vare i fire år, for da faldt rigshofmesteren som bekendt i unåde som landsforræder, og han og Leonora måtte flygte ud af landet. Han døde som en fattig, jaget mand på en båd på Rhinen, hun blev pågrebet og indespærret for livstid. Leonora har sikkert drømt sig tilbage til sin barndom og senere rideturene med Corfitz i Rude Skov ned omkring Ebberødgård, mens hun sad indespærret i 22 år i Blåtårn på Københavns Slot. Statskup i Danmark Efter svenskekrigene , da vi trods Gøngehøvdingen mistede Skåne, Halland og Blekinge, var Danmark et hærget og ødelagt land. Kronen var gældsat som aldrig før. Adelen havde svigtet i krigen; til gengæld havde borgerskabets, især københavnske storkøbmænds lån til kronen givet dem magt. Statens økonomi skulle nu genoprettes og ændringer i magtforholdene var nødvendige: adelens og dermed rigsrådets magt skulle stækkes. Adskillige forslag så dagens lys: kongens afhængighed af aristokratiet (håndfæstningen) skulle ophøre, valgkongedømme skulle afløses af arvekongedømme (enevælde), adelen skulle fratages privilegier, hæren skulle reduceres og bøndernes arbejdsydelser skulle afløses af pengeydelser. Overhovedet tilstræbte forslagene større lighed mellem de besiddende stænder: adelen, gejstligheden og borgerskabet, mens der ikke blev ændret på den menige almues, dvs. bøndernes stilling. Efter krigene oplevede Danmark en statsomvæltning i 1660 uden vold eller blodsudgydelse. Frederik den Tredje godkendte en ny forfatning baseret på de nævnte forslag. Adelen skumlede, men accepterede. Den mistede sine hævdvundne privilegier, derunder skattefrihed og rigsrådet blev nedlagt, men de adelige beholdt dog godsejerrettighederne omfattende hals- og håndsret over bønderne, visse juridiske rettigheder, og jagt- og fiskeretten blev kun mindsket ubetydeligt. Økonomien blev genoprettet bl.a. ved, at statens kreditorer (borgerskabet) skulle betales med krongods pantsat for gælden. Ebberødgård afhændes Mens Corfitz Ulfeldt endnu var rigshofmester havde en energisk mand fæstet en række gårde i Birkerød af ham og bl.a. udkøbt den siddende fæster på Ebberød- 14

16 gård. Da den nye konge, Frederik den Tredje, inddrog rigshofmesterens len og overlod det til sin dronning Sophie Amalie, lod hun bønderne på lenets gårde beholde deres fæste uantastet af den ændring, der skete i lenets administration, hvad der altså også kom den nye driftige mand på Ebberødgård til gode. Han indsatte en forpagter på gården, men var personlig engageret i udvidelse og udvikling af den lille gård. Hans navn var biskop Hans Svane. Renæssancemanden Hans Svane bliver ejer af Ebberødgård Hans Svane var en lærd teolog, udnævnt af kongen til biskop for Sjælland. Ved sit ægteskab var han blevet formuende og dermed optaget i hovedstadens fineste og mest indflydelsesrige borgerlige lag. Han delte det københavnske borgerskabs interesser og ydede som andre betydelige lån til kronen under svenskekrigene. Han var velanskrevet hos kongeparret, som lagde vægt på gejstlighedens velvilje. Biskop Svane spillede en fremtrædende rolle på det store stændermøde på Københavns slot i 1660 (statskuppet). Sammen med borgmester Hans Nansen stod han som de uadeliges fører i kampen mod rigsrådet og adelen, og disse to mænd banede vejen for enevældens indførelse. Ærkebiskop Hans Svane, Belønningen for biskop Svanes fortjenester for kongemagten udeblev heller ikke. Ved gavebrev af 1661 gav Frederik den Tredie Ebberødgård til Os Elskelig Hæderlig og Høilærd Doctor Hans Svane, Vores Raad, Assessor udi Collegio Status, Præsident udi Consistorio og Erke-Biskop. Modtageren var mindre tilfreds: af gods fik han kun Ebberødgård, hvis Værdi væsentlig bestod i Fiskeri-Herligheden, der ikke kunde tilveiebringes uden derved, at Kongen maatte fratage Dronningen nogle af hendes Fiskedamme for at komplettere dem. Kongen overlod ham, hans hustru, børn og arvinger gården til evig ejendom. 15

17 Biskop Svanes store dag: arvehyldningen på slotspladsen i København 1660 (maleri af Wolfgang Heimbach, Rosenborg). Ebberødgård udvides og udvikles Mens biskop Svane sad sikkert i København og kunne medfinansiere krigene, var den lokale præst i Birkerød, Hans Gerner, nærmere begivenhederne. Under krigen tog han kampen op ved at deltage i en sammensværgelse med det formål at tilbageerobre Kronborg. Svenskerne pågreb ham og smed ham lænket i et fangehul på slottet. Først året efter, da krigen sluttede, slap han fri. Svenskernes hærgen var gået hårdt ud over Nordøstsjælland. Gårdene var ribbede for alt og lå hen som rygende brandtomter, og de folk, der ikke gik til, var flygtet for at undgå volden. Ebberødgård var en sølle gave på det tidspunkt, og der forestod en større genopbygning for ærkebiskoppen. Han havde mod på det og planlagde at udnytte de mange muligheder, der lå i stedets specielle beliggenhed og natur. Dambrugene blev regulerede og kanaler med kobberrender skulle styre vandet fra Femsølyng, Agersø og Løjesø via de mange andre søer og damme ud til Skovrød Sø. Fiskeriet foregik ved at lede vandet med fisk ind imellem dæmninger til en kunstig sø. Når vandet blev ledet ud igen gennem kobberrenderne med riste, lå fisk tilbage på søbunden parate til at blive samlet op i spande. Vandkraften udnyttedes ved etablering af et stivelsesværk, nogle kornmøller, en hestemølle og et krudtværk, så han kunne levere krudt til hæren og flåden. Desuden opførte han en valkemølle, der gjorde klæde tættere og krympefrit og et blegehus. Klæde og lærred til valkning fik han fra Børnehuset, en anstalt i København, hvor forældreløse børn og voksne lediggængere blev underkastet tvangsarbejde. 16

18 Hans Svane fik genopført bygningerne, og i modsætning til tidligere ejere boede han med familie på gården, når de opholdt sig på egnen. Bispinden fik indrettet en have med kunstig vanding omfattende over 300 frugttræer, en mængde prydog bærbuske, blomster og midt i herligheden et lysthus. Det siges imidlertid, at hun var mere optaget af kongens hædersgave: en karet med himmel indtil da adelens privilegium. I sin Danmarksbeskrivelse beskriver Erik Johan Jessen hundrede år senere biskop Svanes gård således: Men naar man betragter, at paa den ene Side næppe nogen stæds i heele Danmark skal findes saa liden en Gaard med saa store og rare Herligheder, som Ebberød har, og at paa den anden Side bemeldte Erke-Biskop har i sin Tiid efter gamle Folkes Fortælling anvendt meget store Summer derpaa, ikke alene med at bygge paa Gaarden og smukke Haver dertil at anlægge, men i Besynderlighed med at indrette de mange Fiskedamme, hand paa Gaardens Grund har ladet med stor Kunst og Bekostning indrette, som af Eftertiden ret maa admireres. Disse Indretninger give noksom tilkiende, at Erke-Biskop Svane maae endog have været baade en heel bemidlet, curieux og fornuftig Landmand. Kongehuset inddrager påny gården Ærkebiskoppen døde i Da hans datter, der havde arvet Ebberødgård, ikke kunne magte driften længere (måske var det udslaggivende, at faderens krudtmølle sprang i luften), sendte hun i 1707 et andragende til Frederik IV og tilbød ham gården for rigsdaler. Efter at kongen havde fået oplysninger om gården, slog han til. Det var blevet ham meddelt, at gården bestod af følgende: 1. Ebberødvang: Sædland og Engbund med god Underskov af Hessel og El samt maadelig god Bøge- og Egeskov. 2. Birkehavevang, med Bøgeskov og faa Ege med ringe Underskov, bruges til Pløieland og Eng. 3. Skovrødsvang, med Ager og Engbund samt en Enghave. Temmelig god Skov af Eg og Bøg med Underskov af Hessel og lidt El. 4. Stubbesøbakke med temmelig god Bøgeskov, men ingen Underskov. 5. Ebberød Hestehave, som brugtes til Græsning. Af de 35 fiskedamme, oplyses det, at de 15 var besat med 3000 karper, karusser og 462 brasener - hvad de resterende 17 damme anvendtes til bemærkes ikke. Det blev endvidere oplyst, at forpagteren årligt betalte 480 rigsdaler og havde fået tillagt Birkerød kongetiende, som var blevet henlagt til gården mod, at der årligt blev afleveret 80 tønder byg, og endelig svaredes der af huse og møller, der 17

19 hørte til gården, årlig 160 rigsdaler. I anledning af kongens inddragelse af gården blev der optaget en inventarfortegnelse. Af denne fremgår det, at gården på den tid bestod af fire sammenbyggede længer. Ebberødgårds forfald Kongehuset formåede ikke at videreføre biskop Svanes landbrug og industri. Et halvt hundrede år senere skildrer Erik Johan Jessen gårdens skæbne: Efter at Hoysal. Kong Friderich IV var bleven Eier af Stædet, overdrog Hand det til sin Gemal. Hoysal. Dronning Louise, som derpaa strax incorporerede det under Hirschholms Amt. Gaarden og den ringe Avling alene blev for en liden Summa bortforpagtet, siden brugt en Tiidlang til at holde Stutterie paa, og omsider kommet igien under Forpagtning, hvorudover Bygningen og Haverne ere nu langt fra ikke i den Stand, de i forrige Tider har været: ja og en Deel af de gamle Bygninger, som kostede en Haaben aarlig at vedligeholde, reent casserede. Biskop Svanes indsats var historie. Forpagterne havde ved tørvegravning skabt nogen fortjeneste, men svigtet vedligeholdelsen af hovedgården. Det nærliggende fiskerhus var det eneste, der var velbevaret - en firlænget bindingsværksgård syd for Ebberød Sø - vidnede om, at fiskemesterens forpagtning af de mange damme og søer stadig var givtig. Kongehuset skilte sig af med gården ved en auktion i Siden forblev den i privat eje. Nordens Versailles Mens Ebberødgård forfalder, bygger de kongelige et Nordens Versailles i Hørsholm. Kronprinsen (Christian den Sjette) arvede Hørsholm efter sin mor i Samme år giftede han sig med den tyske prinsesse Sophie Magdalene, og det unge par tog hver sommer ophold på slottet. De ønskede at indrette slottet til en egentlig kongelig sommerresidens, en værdig ramme om den enevældige konges magt. Der måtte bygges nyt, og Det Hvide og Det Røde Hus skulle afløses af noget mere passende. Da kronprinsen besteg tronen i 1730, skænkede han Hørsholm til sin dronning. Nu skulle planerne realiseres og hun lod arkitekten Thura bygge et pragtslot i barokstil, som blev indviet i 1744 med en storstilet fest. Det spejlede sine hvide mure og blåsorte tag i slotssøerne og rummede 250 værelser, som var udstyret med en enestående pragt. En havearkitekt skabte barokhaven med gennemført regelmæssighed og syd for slottet anlagde havearkitekten en eventyrhave med klippede hække, labyrinter, grotter og ikke mindre end 48 springvand. 18

20 Hirschholm Slot, ca (kobberstik af Lauritz de Thurah, slottets arkitekt). Kongelige tafler blev afholdt i slottets overdådigt udsmykkede riddersal omkring et seks meter højt springvand. Mens de kongelige og gæsterne indtog et utal af kød- og fiskeretter, drak de bedste importerede vine, spillede musikere på galleriet. Når de kongelige var alene kørte de med karet ud i omegnen og ofte kørte de til Sjælsø, hvor kongen i Eskemose Skov lod opføre en thepavillion kaldet Dejligheden. Herfra drog de videre til Maglebjerg, hvor de på bakkens top nød solnedgangen over Sjælsø i en af kongen opført løvsal. Sophie Magdalene blev enke i 1746, men brugte slottet som sommerbolig til sin død 24 år senere. Dejligheden blev stadig anvendt som jagthytte for kongelige personer, når de deltog i hejrejagter på Sjælsø. Sophie Magdalenes pengenød fører til stavnsbåndets ophævelse Efter enevældens indførelse blev der oprettet amter i stedet for len, og enkedronningen var nu amtmand for Hørsholm Amt. Til at hjælpe sig, bl.a. med at vælge præster og birkedommer, havde hun sin overhofmester. Til at forestå det daglige arbejde på godset var der ansat en ridefoged, kaldet amtsforvalter. Blandt hans opgaver var at udskrive folk til hoveri, at opkræve landgilde, dvs. fæsteafgifter til dronningen og skatter til staten, samt at stå bønderne bi ved retssager m.m. Ved 19

21 siden af landbruget havde godset herligheder, i form af skov, jagt og fiskeri, der var underlagt skovrider og fiskemester. Mængden af kronvildt var stor, og ferskvandsfiskeriet blev drevet med nidkærhed, såvel i Sjælsø som i Ebberødgårds søer og fiskedamme. Bøndernes arbejde på godsets jorder, ved jagt og fiskeri og nu også slotsbyggeri førte til, at de måtte forsømme deres egne gårde. De var så fattige, at dronningen ofte måtte eftergive dem landgilde og skatter. Det stadige underskud i Hørsholms godskasse blev årsag til de skelsættende reformer, der blev gennemført i Større gårde blev frasolgt (som nævnt bl.a. Ebberødgård) og hoveriet på slottets jorder blev ophævet i forventning om, at bønderne så ville blive i stand til at betale fastsatte ydelser til kronen. To år senere indførtes arvefæste, dvs. bønderne fik ret til arv og salg, hvorved de blev herrer på egen jord og over egen arbejdskraft. Det var det første sted i Danmark, hvor disse landboreformer fandt sted. I 1788 fulgte den øvrige del af Nordsjælland med og samme år blev stavnsbåndet ophævet, så bønderne frit kunne rejse fra deres fødegods. Slottet der døde af skam Ikke så snart havde enkedronningen lukket sine øjne, før sønnesønnen, den sindslidende konge Christian den Syvende, flyttede ind med sin purunge, engelske dronning, Caroline Mathilde. Kongen blev tilset at sin livlæge, Johan Fr. Struensee, som han havde fattet ubegrænset tillid til. I det daglige samvær mellem kongeparret og Struensee udvikledes et kærlighedsforhold mellem Struensee og dronningen, som blev forsømt af den syge konge. Caroline Mathilde rensede ud blandt enkedronning Sophie Magdalenes kinesiske nips, mens Struensee, der havde tiltaget sig indflydelse, indledte sin udrensning blandt embedsmændene. Han styrede faktisk riget bag kongens ryg. Caroline Mathilde færdedes åbenlyst med elskeren på slottet og på rideturene til deres elskovsrede Dejligheden. I 1771 fødte hun deres datter på Dejligheden, nu Jægerhytten. 20

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Kongsberg. Et team med mange års erfaring inden for projektudvikling og byggeri

Kongsberg. Et team med mange års erfaring inden for projektudvikling og byggeri Søparken, Borup 2006 Kongsberg Et team med mange års erfaring inden for projektudvikling og byggeri Selskabet Kongsberg A/S er et ejendoms- og byggefirma med gode resultater inden for fast ejendom: ejendomsudvikling,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Aagaarden tidl. Skovlyst

Aagaarden tidl. Skovlyst Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere