Teknisk service. Elektriske komponenter. Fra idé til succes. Termokontrol. Belysning. Bilelektronik - på en forståelig måde! Del 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk service. Elektriske komponenter. Fra idé til succes. Termokontrol. Belysning. Bilelektronik - på en forståelig måde! Del 2."

Transkript

1 Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Bilelektronik - på en forståelig måde! Del 2 Ideer til biler

2 Elektronik - din fremtid? Mængden af elektronik i bilen vokser fortsat det skønnes, at den i 2010 vil udgøre ca. 30 % af den samlede materialeværdi. Dette er på den ene side en stor chance, men på den anden side gør den stadig mere komplekse teknologi det svært at følge med i den tekniske udvikling. Her vil Hella gerne hjælpe dig. Vore elektronikeksperter har derfor samlet et udvalg af vigtige informationer om emnet bilelektronik. Vi håber, at dette materiale kan give dig interessante og nyttige informationer i dit daglige arbejde. Bankesensorer Tomgangsregulator Sensorer, tryk i indsugningsrør (MAP-sensor) Sensorer, hastighed, gearkasse Sensorer, hastighed, vejstrækninger Følere, slid på bremsebelægninger Følere, motorolie-/kølevæskeniveau Impulsgivere, krumtapakselsensorer, knastakselposition Sensorer, indsugningslufttemperatur/udendørstemperatur/ kabinetemperatur Luftmassemåler Sensorer, gasspjældets stilling Sensorer, hjulomdrejningstal (ABS-sensor) Sensorer, kølevæsketemperatur Lambdasonder 2

3 Indholdsoversigt Generelle informationer Indholdsoversigt Udstødningstilbageføringssystemet EDC elektronisk dieselregulering Sekundærluftsystem Elektronisk stabilitetsprogram (ESP) Notater

4 Udstødningstilbageføringssystemet De stadig strengere love har gjort det nødvendigt at sænke udstødningsemissionerne yderligere. Dette gælder både diesel- og benzinmotorer. Ved hjælp af den såkaldte udstødningstilbageføring sænkes mængden af nitrogenoxider i udstødningen. For benzinmotorer reduceres også brændstofforbruget ved dellast. Hvilken indflydelse har udstødningstilbageføringen på forbrændingen? Ved høje forbrændingstemperaturer opstår der nitrogenoxider i motorens forbrændingskammer. Ved at tilbageføre en del af udstødningsgassen til den friske indsugningsluft sænkes forbrændingstemperaturen i forbrændingskammeret. På grund af den lavere forbrændingstemperatur forhindres dannelsen af nitrogenoxider. Størrelsen af udstødningstilbageføringsprocenten ved diesel- og benzinmotorer tydeliggøres af den efterfølgende tabel. Diesel Benzin Benzin (direkte indsprøjtning) Udstødningstilbageføringsprocent 50 % 20 % Op til 50 % (alt efter motor, (maks.) homogen eller lagdelt ladning) Udstødningsgastemperatur, 450 C 650 C 450 C til 650 C når EGR-systemet er aktivt Hvorfor benyttes et Nitrogenoxid- og Nitrogenoxid- og Nitrogenoxid- og EGR-system? støjreduktion forbrugsreduktion forbrugsreduktion 4

5 Hvordan sker udstødningstilbageføringen? Der skelnes mellem to typer udstødningstilbageføring: Den "indre" og den "ydre" udstødningstilbageføring. Ved den indre udstødningstilbageføring blandes udstødningsgassen og den friske blanding inden i forbrændingskammeret. Dette opnås ved alle firtaktsmotorer ved hjælp af indsugnings- og udstødningsventilens ventiloverlapning. Betinget af konstruktionen er udstødningstilbageføringsprocenten meget lav og kan kun påvirkes i begrænset omfang. Først ved udviklingen af den variable ventilstyring blev det - afhængigt af belastning og omdrejningstal - muligt at påvirke tilbageføringsprocenten aktivt. EGR-system 1 Styreenhed 2 EGR-ventil 3 Temperatursensor 4 Elektropneumatisk tryktransducer 5 Lambdasonde 6 Katalysator Den ydre udstødningstilbageføring sker via en ekstra forbindelse mellem udstødningsmanifold/-rør og indsugningsmanifold og EGR-ventil. De første systemer blev styret via en tallerkenventil, der blev åbnet eller lukket ved hjælp af en vakuumdåse (pneumatisk drev). Herunder fungerede indsugningsrørtrykket som styrende størrelse for vakuumdåsen. Dermed var tallerkenventilens stilling afhængig af motorens driftstilstand. For at få større indflydelse på udstødningstilbageføringsprocenten blev der monteret pneumatiske kontra- og trykbegrænsningsventiler samt forsinkelsesventiler. Nogle systemer tager også hensyn til udstødningsmodtrykket som reguleringstryk for vakuumdåsen. I nogle driftstilstande frakobles udstødningstilbageføringen helt. Dette muliggøres ved at montere elektriske omskiftningsventiler i styrekredsen. På trods af disse påvirkningsmuligheder var systemet altid afhængigt af motorens belastningstilstand og det dermed forbundne undertryk i indsugningsrøret til styring af vakuumdåsen. For at opfylde de krav, der stilles af moderne motorer, og opnå uafhængighed af undertrykket i indsugningsrøret, blev der udviklet elektriske drev til udstødningstilbageføringsventilerne. Samtidig blev der integreret sensorer, der registrerer ventilstillingen. 5

6 Udstødningstilbageføringssystemet Elektrisk EGR-ventil Denne udvikling muliggjorde en præcis regulering med korte indstillingstider. Ud over stepmotorer, løfte- og drejemagneter anvendes i dag også jævnstrømsmotorer som elektrisk drev. Også den egentlige reguleringsventil er ændret i tidens løb. Ud over nåle- og tallerkenventiler med forskellige størrelser og dimensioner anvendes nu også drejeventiler og klapventiler. Komponenter i et udstødningstilbageføringssystem Udstødningstilbageføringsventil: Udstødningstilbageføringsventilen er systemets vigtigste komponent. Den er forbindelsesleddet mellem udstødningsrøret og indsugningskanalen. Alt efter aktivering frigiver den ventilåbningen og lader udstødningsgas strømme ind i indsugningsmanifolden. Udstødningstilbageføringsventilen findes i forskellige udførelser: Udførelse med en eller to membraner med og uden positionstilbagemelding eller temperaturføler og naturligvis elektrisk styret. Positionstilbagemelding betyder, at der på udstødningstilbageføringsventilen er monteret et potentiometer, der sender signaler til styreenheden om ventilens stilling. Dette muliggør en nøjagtig registrering af den tilbageførte udstødningsmængde i enhver belastningstilstand. En evt. påmonteret temperaturføler tjener til udstødningstilbageføringsventilens selvdiagnose. Indbygget EGR-ventil Tryktransducer: Tryktransducere har til opgave at styre det nødvendige undertryk for udstødningstilbageføringsventilen. De tilpasser undertrykket til motorens aktuelle belastningstilstand for at overholde en nøje fastlagt tilbageføringsprocent. De aktiveres mekanisk eller elektrisk. Tryktransducer Termoventiler: De har en opgave, der minder om tryktransducerens, men arbejder temperaturafhængigt. Tryktransducere og termoventiler kan også kombineres. 6

7 Forekommende fejl og årsager På grund af de store belastninger er EGR-ventilen nok den største fejlkilde. På grund af olietåge og sod fra udstødningsgassen tilsodes ventilen, og ventilåbningens tværsnit bliver efterhånden mindre for til sidst at lukkes helt. Derfor falder den tilbageførte udstødningsgasmængde kontinuerligt, hvilket afspejles i udstødningsreaktionen. Den store varmebelastning fremmer processen yderligere. Også slangesystemet til undertrykket er ofte årsag til fejl. På grund af utætheder går det nødvendige undertryk til EGRventilen tabt, og ventilen åbner ikke længere. En EGR-ventil, der ikke fungerer rigtigt på grund af manglende undertryk, kan naturligvis også skyldes en defekt tryktransducer eller en termoventil, der ikke arbejder korrekt. Der er forskellige muligheder for at kontrollere udstødningstilbageføringssystemet. De er afhængige af, om systemet er i stand til at udføre selvdiagnose eller ej. Systemer, der ikke er i stand til at udføre selvdiagnose, kan kontrolleres med et multimeter, en håndbetjent vakuumpumpe og et digitalt termometer. Før man tager fat på ressourcekrævende kontroller, skal der foretages en visuel kontrol af alle systemrelevante komponenter. Det betyder følgende: Er alle vakuumforbindelser tætte, tilsluttet rigtigt og ført uden knæk? Er alle elektriske tilslutninger på tryktransduceren og omskifteren udført rigtigt? Er kablerne i orden? Er der utætheder på EGR-ventilen eller de tilsluttede ledninger? Hvis der ikke konstateres mangler ved den visuelle kontrol, skal systemet kontrolleres ved hjælp af yderligere test og målinger. Kontrol af undertrykstyrede EGR-ventiler på benzinmotorer: Ved kontrol af undertrykstyrede EGR-ventiler gælder følgende fremgangsmåde: Ventiler med én membran Træk vakuumforbindelsen af, mens motoren er standset og tilslut den håndbetjente vakuumpumpe. Skab et undertryk på ca. 300 mbar. Hvis ventilen er i orden, må trykket ikke falde i løbet af 5 minutter. Gentag kontrollen med igangsat, driftsvarm motor. Ved en trykforskel på ca. 300 mbar skal tomgangen forringes, eller motoren skal gå i stå. Er ventilen udstyret med en temperaturføler, kan denne også kontrolleres. Afmonter i så fald temperaturføleren og mål modstanden. De omtrentlige modstandsværdier ved de enkelte temperaturer er angivet i følgende tabel: Temperatur Modstand 20 C > 1000 k Ω 70 C k Ω 100 C k Ω 7

8 Udstødningstilbageføringssystemet EGR-ventiler på dieselmotorer Brug en varmluftpistol eller varmt vand til opvarmningen. Kontrollér temperaturen med et digitalt termometer for at sammenligne de målte værdier med de nominelle værdier. Ventiler med to membraner Ventiler med sideværts forskudte undertrykstilslutninger åbnes kun via én tilslutning. Disse kan være placeret over hinanden eller forskudt sideværts i ét niveau. Ventiler, hvis undertrykstilslutninger er placeret over hinanden, arbejder i to trin. Via den øverste tilslutning åbnes ventilen delvist, og via den nederste tilslutning åbnes den helt. Ventiler med sideværts forskudte undertrykstilslutninger åbnes kun via én tilslutning. Tilslutningerne er kendetegnet ved hjælp af en farvemærkning. Følgende kombinationer kan forekomme: Sort og brun Rød og brun Rød og blå Vakuumforsyningen tilsluttes på tilslutningen mærket med rødt eller sort. Tæthedskontrollerne sker på de samme betingelser som ved ventiler med én membran, men skal udføres på begge vakuumtilslutninger. For at kontrollere ventilens vakuumforsyning kan den håndbetjente vakuumpumpe bruges som manometer. Den sluttes til EGR-ventilens forsyningsledning. Ved igangsat motor vises det forhåndenværende undertryk. Ved ventiler med tilslutningerne placeret over hinanden skal den håndbetjente vakuumpumpe tilsluttes den nederste tilslutningsstuds, og ved tilslutninger placeret med sideværts forskydning sluttes den til den røde eller sorte tilslutningsstuds. Tæthedskontrol af en EGR-ventil EGR-ventiler på dieselmotorer kan kontrolleres på samme måde som ved benzinmotorer. Ved standset motor skal der med den håndbetjente vakuumpumpe frembringes et undertryk på ca. 500 mbar. Undertrykket skal holdes i 5 minutter og må ikke falde. Der kan også foretages en visuel kontrol. Skab i så fald igen et undertryk med den håndbetjente vakuumpumpe via undertrykstilslutningen. Hold øje med ventilstammen (forbindelse mellem membran og ventil) gennem åbningerne. Den skal bevæge sig jævnt med aktiveringen af den håndbetjente vakuumpumpe. 8

9 Kontrol af tryktransducere, omskiftningsventiler og termoventiler EGR-ventiler med potentiometer Nogle EGR-ventiler har et potentiometer til ventilens positionstilbagemelding. Kontrollen af EGR-ventilen sker som beskrevet ovenfor. Ved kontrol af potentiometeret bruges følgende fremgangsmåde: Træk det 3-polede stik af og mål med et multimeter den samlede modstand på potentiometerets ben 2 og ben 3. Den målte værdi skal ligge mellem 1500 Ω og 2500 Ω. For at måle slæbebanens modstand skal multimeteret sluttes til ben 1 og ben 2. Åbn ventilen langsomt med den håndbetjente vakuumpumpe. Den målte værdi begynder at stige ved ca. 700 Ω og stiger indtil 2500 Ω. Kontrol af mekaniske tryktransducere: Ved denne kontrol benyttes den håndbetjente vakuumpumpe ikke til at skabe et undertryk, men anvendes som manometer. Træk undertryksslangen fra tryktransduceren til EGR-ventilen af på tryktransduceren og tilslut vakuumpumpen. Start motoren og bevæg tryktransducerens stangsystem langsomt. Visningen på vakuumpumpens manometer skal bevæge sig tilsvarende. Kontrol af elektropneumatiske tryktransducere: Også her bruges den håndbetjente vakuumpumpe som manometer. Tilslutningen til den elektropneumatiske tryktransducer udføres igen på undertrykstilslutningen, som fører til EGR-ventilen. Start motoren og træk stikket af tryktransducerens elektriske tilslutning. Det viste undertryk på manometeret må ikke overstige 60 mbar. Sæt stikket på igen og forøg motorens omdrejningstal. Den viste værdi på manometeret skal stige samtidig. Kontrol af en tryktransducer For at kontrollere modstanden i tryktransducerens vikling skal det elektriske tilslutningsstik trækkes af igen, og et multimeter tilsluttes til de to tilslutningsben. Modstandsværdien skal ligge mellem 4 Ω og 20 Ω. 9

10 Udstødningstilbageføringssystemet For at kontrollere aktiveringen af tryktransduceren skal multimeteret sluttes til stikkets tilslutninger, og den viste spændingsværdi iagttages. Denne skal også ændres i takt med ændringen af motorens omdrejningstal. Modstandsmåling på tryktransducer Kontrol af elektriske tryktransducere: Kontrollen af elektriske tryktransducere er identisk med kontrollen af elektriske omskiftningsventiler. Kontrol af elektriske omskiftningsventiler: Elektriske omskiftningsventiler har tre undertrykstilslutninger. Hvis kun to af tilslutningerne benyttes, skal den tredje tilslutning forsynes med en lukkekappe, som ikke må tætne. For kontrol kan man med den håndbetjente vakuumpumpe foretage en gennemgangskontrol på omskiftningsventilens udgangsstudser. Herunder skal vakuumpumpen tilsluttes til en udgangsstuds. Kan der skabes et undertryk, skal omskiftningsventilen forsynes med spænding. Vigtigt: Hvis tilslutningernes polaritet (+ og -) er fastsat på omskiftningsventilen, må der ikke byttes om på plus og minus. Når omskiftningsventilen er påført spænding, skal den skifte, og det frembragte undertryk nedbringes. Gentag kontrollen med den anden tilslutning. Kontrol af termoventiler For kontrol af termoventiler skal undertryksslangerne trækkes af. Slut den håndbetjente vakuumpumpe til midtertilslutningen. Ved kold motor må termoventilen ikke have gennemgang. Har motoren driftstemperatur, skal ventilen åbne gennemgangen. For at være uafhængig af motortemperaturen kan termoventilen afmonteres og opvarmes i et vandbad eller med varm luft. Herunder skal temperaturen hele tiden overvåges for at finde frem til skiftepunkterne. 10

11 Alle her anførte testværdier er cirka-angivelser. For at få præcise angivelser skal der foreligge bilspecifikke ledningsdiagrammer og testværdier. Kontrol med et diagnoseapparat EGR-systemer, der kan diagnosticeres, kan kontrolleres med et egnet diagnoseapparat. Herunder er kontroldybden af det anvendte apparat og af systemet, der skal kontrolleres, igen afgørende. Dels er det kun muligt at udlæse fejlhukommelsen, dels kan man dog også udlæse måleværdiblokke og udføre en aktuatortest. EGR-dataliste EGR-aktuatortest I den forbindelse er det vigtigt, at der også kontrolleres komponenter, der kun har indirekte indflydelse på EGR-systemet f.eks. luftmassemåleren eller motortemperaturføleren. Får styreenheden en forkert værdi fra luftmassemåleren, sker der også en forkert beregning af den mængde udstødningsgas, der skal tilbageføres. Dette kan medføre en forringelse af udstødningsværdierne og massive motorgangsproblemer. Ved elektriske EGR-ventiler er det muligt, at der ikke vises fejl under diagnosen, og at en aktuatortest heller ikke giver oplysning om problemer. I så fald er det muligt, at ventilen er meget snavset, og at ventilåbningen ikke længere frigiver det af styreenheden krævede tværsnit. Det er derfor tilrådeligt at afmontere EGR-ventilen og kontrollere den for tilsmudsning. 11

12 EDC elektronisk dieselregulering EDC elektronisk dieselregulering I takt med dieselmotorernes udvikling kunne den mekaniske styring ikke længere leve op til de krav, som det tekniske fremskridt stillede til den. Stadigt strengere udstødningsstandarder og ønsket om et lavere forbrug og en højere ydelse nødvendiggjorde udviklingen af en elektronisk styring til dieselmotorer. I 1986 blev den første EDC (Electronic Diesel Control) introduceret. I dag er EDC en fast bestanddel af moderne højtryks-dieselindsprøjtningssystemer. Uden EDC ville det være umuligt at realisere komfortable, effektive dieselindsprøjtningssystemer. Hvordan fungerer EDC? I princippet kan systemet sammenlignes med et indsprøjtningssystem på benzinmotorer. EDC kan inddeles i tre delområder: Sensorer Styreenhed Aktuatorer Sensorerne: Sensorerne registrerer alle faktiske og nominelle tilstande. Det betyder, at f.eks. motortemperaturen og brændstoftrykket registreres som faktiske værdier, men også som nominelle værdier som f.eks. gaspedalstillingen. Sensorerne registrerer driftsbetingelserne og transformerer fysiske eller kemiske målestørrelser til elektriske signaler, som de videregiver til styreenheden. På grund af de høje krav til sensorerne er de i tidens løb blevet stadigt mindre og mere effektive. De traditionelle sensorer er som regel enkeltkomponenter, der leverer et analogt signal til styreenheden, hvor det viderebearbejdes. Nye sensorer i EDC indeholder signalbehandling, en analog-digital-omformer og i mange tilfælde også analyseelektronik. Signaloverførslen til styreenheden forløber digitalt. Dette indebærer mange fordele: Sensorerne kan registrere mindre måleværdier Overførslen til styreenheden er fejlsikker Styreenhedens computerkapacitet kan reduceres Sensorerne kan arbejde sammen med databussen, og deres informationer kan udnyttes flere gange. 12

13 De forskellige sensorer: Omdrejningstalsensorer Omdrejningstalsensorerne registrerer afhængigt af indsprøjtningssystemet omdrejningstal og stillinger for forskellige roterende aksler. Den vigtigste sensor er motoromdrejningstalsensoren. Den registrerer motoromdrejningstallet og krumtapakslens stilling. Omdrejningstalsensoren er som regel en induktiv sensor (passiv sensor). Den består af en jernkerne omviklet med en spole, og den er forbundet med en permamagnet. Når impulshjulet roterer, sker der en ændring i den magnetiske strøm i spolen, hvorved der induceres en sinusformet spænding. Frekvensen og amplitudehøjden er proportionale med motoromdrejningstallet. Ved at ændre tandafstanden på impulshjulet kan signalet ændres og give information om krumtapakslens stilling. Nogle bilproducenter anvender også aktive sensorer. Disse sensorer arbejder efter hallgiverprincippet. I stedet for tænderne sidder der et magnetpolpar (skiftevis en nord- og sydpol) på impulshjulet. Også her dannes referencemærket i forhold til krumtapakslens stilling ud fra en ændring af afstanden. I modsætning til den induktive sensor danner hallsensoren et firkantsignal, hvis frekvens ligeledes er proportional med omdrejningstallet. Knastakselsensor Oplysningen om knastakslens stilling er ligeledes nødvendig for motorstarten. Styreenheden behøver information om, hvilken cylinder der netop befinder sig i kompressionstakten. Knastakslens stilling registreres af en hallsensor, der aftaster et eller flere referencemærker på knastakslen. Deraf dannes et firkantsignal, der sendes til styreenheden. Ved pumpe-dyse-systemer er der på knastakselhjulet en tand med tilsvarende afstand for hver cylinder. For at kunne henføre tænderne til en cylinder placeres i forskellige afstande et referencemærke til de enkelte tænder (ikke til den fjerde cylinder). På grundlag af tidsforskydningen mellem de to firkantsignaler kan styreenheden henføre signalerne til de enkelte cylindere. Luftmassemåler For at kunne bestemme den nøjagtige indsprøjtningsmængde og udstødningstilbageføringsprocent kræver styreenheden information om den indsugede luftmasse. Luftmassen måles af luftmassemåleren, der er monteret i indsugningsrøret. 13

14 EDC elektronisk dieselregulering Temperatursensorer Temperatursensorerne er som regel udformet som NTC-modstande. Det betyder, at der i huset sidder en målemodstand af et halvledermateriale med en negativ temperaturkoefficient (NTC). Ved lave temperaturer har de en høj modstand, der aftager med stigende temperatur. Motortemperatursensoren er monteret i motorens kølevæskekredsløb. Den registrerer kølevæsketemperaturen, der er et vejledende udtryk for motortemperaturen. Styreenheden skal bruge motortemperaturen som korrektionsværdi til beregning af indsprøjtningsmængden. Brændstoftemperatursensoren er monteret på brændstofsystemets lavtryksside. Den registrerer brændstoffets temperatur. Brændstoffets massefylde ændres i takt med temperaturen. Styreenheden skal bruge motortemperaturen til at beregne indsprøjtningsstarten og indsprøjtningsmængden nøjagtigt. Via temperatursensorens måleværdi styres ligeledes kølingen af brændstoffet, der er en mulighed ved nogle motorer. Lufttemperatursensoren registrerer temperaturen i den indsugede luft. Indsugningslufttemperatursensoren kan være monteret som separat sensor i indsugningskanalen, eller den er integreret i tryksensoren for indsugningsrøret. Som det er tilfældet med brændstoffet, ændres også luftens massefylde ved en temperaturændring. Informationen om indsugningslufttemperaturens værdi bruges af styreenheden til at korrigere ladetrykreguleringen. Tryksensorer I huset for tryksensoren sidder analyseelektronikken og en målecelle. I denne målecelle sidder der en membran, som indkapsler et referencetrykkammer, hvorpå der er anbragt fire strækmodstande i brokobling. To af disse strækmodstande fungerer som målemodstande og befinder sig i midten af membranen. De to andre modstande er anbragt yderst på membranen og fungerer som referencemodstande til temperaturkompensation. Hvis membranen ændrer form på grund af det påvirkende tryk, ændres målemodstandenes ledeevne og dermed også målespændingen. Denne målespænding behandles af analyseelektronikken og sendes videre til motorstyreenheden. Ladetryksensoren måler trykket i indsugningsrøret mellem turboladeren og motoren. Ladetrykket måles ikke i forhold til det omgivende tryk, men i forhold til et referencetryk i sensoren. Sensoren sender informationen om ladetrykket til styreenheden. I karakteristikken for ladetrykreguleringen sammenlignes de nominelle og de faktiske værdier, og ladetrykket tilpasses motorens behov via ladetryksbegrænsningen. 14

15 Sensoren for omgivende tryk (højdeføler) registrerer det omgivende tryk. Da dette varierer afhængigt af højden over havet, benytter styreenheden værdien til at korrigere ladetrykreguleringen og udstødningstilbageføringssystemet. Sensoren for omgivende tryk er ofte integreret i styreenheden, men kan også være monteret i motorrummet som en separat sensor. Brændstofsensoren registrerer brændstoftrykket. Her er der to anvendelser: Brændstofsensoren i lavtryksområdet, f.eks. i brændstoffilteret. Derved kan tilsmudsningen af brændstoffilteret overvåges. Den anden anvendelse er overvågningen af brændstoftrykket på højtrykssiden. I common rail-systemet anvendes railtryksensoren her. Nålebevægelsessensor Nålebevægelsessensoren registrerer indsprøjtningsdysens faktiske åbningstidspunkt. Styreenheden behøver denne information for at sammenligne indsprøjtningsstarten med dataene fra karakteristikken, så indsprøjtningen altid finder sted på det rigtige tidspunkt. Nålebevægelsessensoren består af en trykbolt, der er omgivet af en magnetspole. Når trykbolten aktiveres mekanisk, ved at dysenålen åbnes, ændres magnetfeltet i magnetspolen. I spolen, som styreenheden forsyner med en konstant spænding, ændrer den aktuelle spænding sig også. På baggrund af den tidsmæssige forsinkelse mellem informationen fra nålebevægelsessensoren og omdrejningstalsensorens ØD-signal kan styreenheden beregne den reelle indsprøjtningsstart. Speedersensor (pedalværdigiver) Speedersensoren registrerer speederens stilling. Dette kan ske ved en måling af speederens vandring eller vinkel. Speedersensoren kan være monteret direkte ved speederen (speedermodul) eller i motorrummet. I det tilfælde er den forbundet med speederen via en wire. Der findes forskellige typer af speedersensorer. Nogle arbejder med et potentiometer, der afgiver forskellige spændinger til styreenheden, hvor de sammenlignes med en karakteristik. På baggrund af karakteristikken beregner styreenheden speederstillingen. Berøringsfrie sensorer har i stedet for potentiometeret en hallgiver, der er fast installeret. På speederen sidder en magnet, der ændrer position afhængigt af speederstillingen. Signalet, der opstår derved, forstærkes og videresendes som spændingssignal til styreenheden. Disse berøringsfrie sensorer har den fordel, at de ikke er udsat for slitage. I speedersensoren er tomgangskontakten integreret, og i biler med automatgear er også kickdown-kontakten integreret. 15

16 EDC elektronisk dieselregulering Bremsekontakt Bremsekontakten er placeret på pedalkonsollen og er som regel kombineret med stoplyskontakten. Den giver styreenheden et signal, når der trædes på bremsepedalen. Styreenheden reducerer så motorydelsen for at forhindre, at der gives gas og bremses samtidig. Koblingspedalkontakt Koblingskontakten er også monteret på pedalkonsollen. Den giver styreenheden information, når der trædes på koblingspedalen. Når styreenheden modtager informationen, at koblingspedalen er trådt ned, reducerer den kortvarigt indsprøjtningsmængden for at fremme et blødt gearskifte. Airconditionanlæg EDC-styreenheden får et signal, der fortæller, om airconditionanlægget er tændt eller slukket. Denne information er nødvendig for at kunne hæve tomgangsomdrejningstallet, når airconditionanlægget er tændt. Derved undgås, at tomgangsomdrejningstallet falder, når kompressorkoblingen går i indgreb. Hastighedssignal Informationen om den aktuelle hastighed skal EDC-styreenheden bruge til styringen af kølerventilatoren (kølerventilatorens efterløb) til dæmpning af rusken under gearskiftet og til et eventuelt hastighedsreguleringssystem. Hastighedsreguleringssystem Fra hastighedsreguleringssystemet modtager EDC-styreenheden informationer om, om systemet er koblet til eller fra, om føreren accelererer, decelererer eller forsøger at holde samme hastighed. 16

17 EDC-styreenheden I EDC-styreenheden forarbejdes alle informationer, der leveres af sensorerne, og derfra overføres de til aktuatorerne som styresignaler. Selve styreenheden, en printplade med alle elektroniske komponenter, monteres i et metalhus. Sensorerne og aktuatorerne tilsluttes via en mangepolet stikforbindelse. De nødvendige effektkomponenter til direkte aktivering af aktuatorerne installeres på kølelegemer i metalhuset for at bortlede den opstående varme. Ved konstruktionen skal der også tages højde for andre krav. Disse krav vedrører omgivelsestemperaturen, den mekaniske belastning og fugtigheden. Lige så vigtige forhold er ufølsomhed over for elektromagnetiske forstyrrelser og begrænsning af udsendelsen af højfrekvente støjsignaler. Styreenheden skal arbejde problemfrit ved temperaturer fra 40 C til ca C. For at styreenheden udsender de rigtige aktiveringssignaler til aktuatorerne i alle motorens driftstilstande, skal styreenheden være tidstro. Dette kræver stor computerkraft og effektiv regnestruktur. 17

18 EDC elektronisk dieselregulering Sensorernes indgangssignaler når frem til styreenheden i forskellig form. De ledes derfor via beskyttelsesbestykninger og om nødvendigt via forstærkere og signalomsættere og behandles så direkte af mikroprocessoren. Analoge signaler f.eks. fra motor- og indsugningslufttemperatur, den indsugede luftmængde, batterispændingen, lambdasonden osv. omformes af en A/D-omformer til digitale værdier i mikroprocessoren. For at forhindre støjimpulser behandles signaler af induktive sensorer (f.eks. omdrejningstalsregistrering og referencemærkesensor) i en kredsløbskomponent. For at kunne behandle indgangssignaler skal mikroprocessoren bruge et program. Dette program gemmes i et læselager (ROM eller EPROM). I dette læselager er også de nødvendige motorspecifikke karakteristiske felter og kurver til motorstyringen gemt. For at realisere funktionen af nogle bilspecifikke udstyrs- eller motorvarianter foretages en variantkodning af bilproducenten eller værkstedet. Dette er nødvendigt, hvis styreenheden udskiftes som reservedel, eller hvis enkelte sensorer eller aktuatorer udskiftes. For at holde antallet af forskellige styreenheder hos bilproducenten så lille som muligt venter man ved nogle enhedstyper med at indlæse alle poster i EPROM til slutningen af produktionen (EOL = End Of Line programmering). Ud over ROM eller EPROM skal der også bruges et skrive-/læselager (RAM). Det har til opgave at lagre kalkulationsværdier, tilpasningsværdier og eventuelle fejl, der forekommer i hele systemet, så de kan udlæses med et diagnoseapparat. Dette RAM-lager kræver en permanent strømforsyning. Hvis strømforsyningen afbrydes, f.eks. ved at afmontere batteriet, går de lagrede data tabt. I så fald skal styreenheden beregne alle tilpasningsværdier på ny. For at undgå tab af variable værdier foretages lagringen ved nogle apparattyper i et EPROM i stedet for et RAM. Signaludlæsningen til aktivering af aktuatorerne sker via sluttrin. Mikroprocessoren styrer disse sluttrin, der har tilstrækkelig effekt til direkte tilslutning af de enkelte aktuatorer. Disse sluttrin er beskyttede, så de ikke kan ødelægges af kortslutninger mod stel og batterispænding eller ved elektrisk overbelastning. Ved hjælp af selvdiagnosen er det på nogle sluttrin muligt at registrere eventuelle fejl og om nødvendigt frakoble udgangen. Disse fejl lagres så i RAM og kan udlæses på værkstedet med et diagnoseapparat. 18

19 Aktuatorer Aktuatorerne udfører de kommandoer, som styreenheden har beregnet. Det betyder, at de omsætter elektriske signaler fra styreenheden til fysiske størrelser. De vigtigste aktuatorer er magnetventilerne til regulering af tryk, mængde og indsprøjtningsstart. Her findes diverse forskelle afhængigt af indsprøjtningssystemet (pumpe-dyse, common rail). Yderligere aktuatorer er de elektropneumatiske tryktransducere. Ved hjælp af en vakuumdåse, der reguleres med vakuum af en elektromagnetisk ventil, omsættes EDC-styreenhedens elektriske signaler til en mekanisk regulering. Der er følgende elektropneumatiske tryktransducere: Udstødningstilbageføringsventilen Udstødningstilbageføringsventilen regulerer den mængde udstødningsgas, der tilføres indsugningsluften. Ladetrykaktuatoren Ladetrykaktuatoren regulerer ladetrykket. Dette kan foregå ved at åbne og lukke en bypassventil eller i en turbolader med variabel turbinegeometri ved at ændre ledeskovlenes vinkel. 19

20 EDC elektronisk dieselregulering Reguleringsspjældet Reguleringsspjældet har til formål at optimere udstødningstilbageføringen. I det nederste omdrejningstals- og belastningsområde nedbringer det overtrykket i indsugningsrøret og gør det lettere for den tilbageførte udstødningsgas at strømme ind i forbrændingskammeret. Hvirvelaktuatoren Hvirvelaktuatoren påvirker indsugningsluftens roterende bevægelse. Ved en forøgelse af hvirvelbevægelsen ved lave omdrejningstal og en svagere hvirvelbevægelse ved højere omdrejningstal opnås en bedre blanding af indsugningsluft og brændstof i forbrændingskammeret. Dette fører til en bedre forbrænding. Spjældet i indsugningsrøret Spjældet i indsugningsrøret lukkes, når motoren standses. Det stopper frisklufttilførslen og bevirker på den måde, at motoren standser blødt. Flere opgaver og komponenter, der varetages og aktiveres af styreenheden: Forglødeanlæg Styreenheden styrer forglødeanlægget via et ekstra forgløderelæ eller en ekstra forglødestyreenhed. Brændstofkøling Brændstofkølingen styres ligeledes af et ekstra relæ. Kølerventilator Kølerventilatoren aktiveres afhængigt af kølevæsketemperaturen. Også ventilatorens efterløb reguleres afhængigt af belastningstilstanden i den sidste kørecyklus. Ekstravarmer Ekstravarmeren aktiveres afhængigt af generatorbelastningen. Airconditionanlæg For at udnytte den fulde motorydelse ved fuld belastning frakobles klimakompressoren ved for høje motortemperaturer og i nøddriftsprogrammet for at skåne motoren. 20

21 Kontrollamper Når der er opstået en fejl, aktiveres motorkontrollampen. Forglødekontrollampen aktiveres ved behov. Desuden sender styreenheden signaler til omdrejningstælleren og/eller multifunktionsdisplayet. Den indeholder kommunikationsinterfaces til bilens andre systemer og til diagnose. Diagnose og fejlfinding Diagnosen og fejlfindingen i et EDC-system adskiller sig ikke længere fra fremgangsmåden ved motorstyringssystemer til benzinmotorer. Også her er et egnet diagnoseapparat foreløbig uundværligt. Ud over diagnoseapparatet bør der også forefindes et multimeter, eller endnu bedre et oscilloskop, hvis disse ikke er integrerede i diagnoseapparatet. Kontroldybden afhænger også ved EDC af de diagnosefunktioner, som bilproducenten har frigivet og af de muligheder, producenten af diagnoseapparatet gør tilgængelige. Udlæsning af fejlhukommelsen Det første trin ved diagnosen bør være udlæsning af fejlhukommelsen i styreenheden. Takket være muligheden for selvdiagnose gemmes de fejl, der er forekommet. De gemte fejlkoder kan til dels indeholde yderligere informationer. Der tilføjes oplysninger, om fejlen forekommer periodisk eller er til stede permanent. Også informationer som kortslutning/ledningsbrud eller signal defekt kan følge med fejlkoden. 21

22 EDC elektronisk dieselregulering Udlæsning af måleværdiblokke Vær opmærksom på, at en meddelelse i fejlhukommelsen altid omfatter alle den berørte sensors/aktuators komponenter. Det betyder, at fejlen også kan ligge i ledningsføringen, stikket eller evt. skyldes en mekanisk beskadigelse. Ved en udlæsning af måleværdiblokkene (forespørgsel på faktiske værdier) kan man få vist sensorsignalerne, der er forarbejdet i styreenheden. Også her skal man være opmærksom på, at der kun kan siges noget præcist om mulige fejl på grundlag af de faktiske værdier. Derfor er det nødvendigt, at også de krævede nominelle værdier foreligger, så mulige fejl kan konkluderes ud fra en sammenligning mellem de nominelle og de faktiske værdier. Hvis disse nominelle værdier ikke er gemt i diagnoseapparatet, kræves flere informationssystemer eller oplysninger fra bilproducenten. Udlæsning af måleværdiblokkene er særlig egnet til at finde fejl, der ikke gemmes i fejlhukommelsen. Et klassisk eksempel på dette er luftmassemåleren. Ved en sammenligning af nominelle og faktiske værdier under en prøvekørsel kan man afgøre, om de målte værdier svarer til det krævede. 22

23 Aktuatortest Ved hjælp af aktuatortesten giver diagnoseapparatet mulighed for på en enkel måde at kontrollere aktuatorerne. Under testen aktiveres aktuatorerne en efter en af styreenheden. Ved at høre, se eller føle kan man konstatere, om aktuatoren reagerer på signalet og udfører sin funktion. Aktuatortesten kan også benyttes til at kontrollere styreenhedens signal, kablerne og stikforbindelserne. Til det formål bør et multimeter eller et oscilloskop være tilsluttet aktuatoren under aktuatortesten. Hvis det målte signal er i orden, kan man gå ud fra, at kabler og stikforbindelser er i orden. Aktuatoren skal derpå kontrolleres for elektriske eller mekaniske beskadigelser. Hvis aktiveringssignalet mangler eller er dårligt, skal stikforbindelserne og kablerne kontrolleres. Også her er køretøjsspecifikke oplysninger såsom ledningsdiagrammer og måleværdier påkrævede. For at udføre en sikker fejldiagnose er det vigtigt at kende det motorsystem nøjagtigt, der skal diagnosticeres. Ikke alle fejl, der forekommer, har nødvendigvis en elektronisk årsag. Der er altid mulighed for, at fejl i mekanikken, f.eks. dårlig kompression eller defekte indsprøjtningsdyser forårsager fejl, der fører en på vildspor under fejlfindingen. En velfungerende mekanik udgør altid en grundlæggende forudsætning. Derfor anbefales det hele tiden at videreuddanne sig på kurser både i emnet indsprøjtningssystemer og i omgangen med diagnose- og måleapparater. Kun hvis man forstår alle sammenhængene og ved, hvilke følgevirkninger de målte sensorværdier og aktuatorernes stillinger har for hele systemet, kan man udføre en sikker fejldiagnose. Diverse fagbøger er her også en hjælp til at tilegne sig viden om indsprøjtningssystemer og måleteknikker. 23

24 Sekundærluftsystem Hvorfor bruges et sekundærluftsystem? Ved hjælp af dette system sænkes kulbrinte- og CO-værdierne yderligere i koldstartsfasen, hvor katalysatoren endnu ikke er aktiv. Ved benzinmotorer, der arbejder støkiometrisk, opnås ved hjælp af trevejskatalysatorer en konverteringsgrad på over 90 procent. Under koldstarten dannes i gennemsnit op til 80 procent af emissionerne i en kørecyklus. Men da katalysatoren først begynder at fungere effektivt fra en temperatur på ca C, skal der i tidsrummet indtil da iværksættes andre virkningsfulde foranstaltninger for at sænke emissionerne. Her kommer sekundærluftsystemet ind i billedet. Under forudsætning af, at der er tilstrækkelig restilt til stede i udstødningssystemet, og at temperaturen er høj nok, reagerer HC og CO videre i en efterreaktion til CO2 og H2O. For at der kan være tilstrækkelig ilt til stede til reaktionen i koldstartfasen, hvor blandingen er meget fed, tilføres der ekstra luft til udstødningsstrømmen. På biler, der er udstyret med trevejs-katalysator og lambdaregulering, frakobles sekundærluftsystemet efter ca. 100 sekunder. Som følge af den varme, der opstår ved efterreaktionen, opnår katalysatoren hurtigt arbejdstemperaturen. Sekundærluften kan tilføres aktivt eller passivt. Ved det passive system udnyttes tryksvingningerne i udstødningssystemet. På grund af det undertryk, der opstår i udstødningsrøret på grund af strømningshastigheden, suges ekstraluften ind via en taktventil. I det aktive system blæses sekundærluften ind af en pumpe. Dette system giver en bedre styring. 24

25 Det aktive sekundærluftsystems opbygning og funktion Det aktive sekundærluftsystem består i reglen af en elektrisk pumpe, aktiveringsrelæet, en pneumatisk styreventil og en kombiventil. Motorstyreenheden overtager styringen af systemet. Mens systemet arbejder, tilkobler motorstyreenheden den elektriske pumpe via aktiveringsrelæet. Samtidig aktiveres den pneumatiske styreventil. Denne åbnes og lader undertrykket i indsugningsmanifolden virke på kombiventilen. På grund af undertrykket åbnes kombiventilen, og den ekstraluft, som pumpen giver, pumpes bag udstødningsventilerne og ind i udstødningsrøret. Så snart lambdareguleringen bliver aktiv, kobles sekundærluftsystemet fra. Motorstyreenheden deaktiverer den elektriske pumpe og den pneumatiske styreventil. Kombiventilen lukkes ligeledes og forhindrer på den måde, at der trænger varm udstødningsgas frem til den elektriske pumpe, som ville kunne beskadiges derved. Fejlsymptomer ved svigtende sekundærluftsystem På grund af den manglende efterforbrænding er udstødningsværdierne højere under koldstarts- og varmkøringsfasen. Katalysatoren når først sin arbejdstemperatur senere. Sekundærluftsystemer, der er omfattet af motorstyreenhedens selvdiagnose, bevirker i tilfælde af fejl, at motorkontrollampen lyser. Årsager til svigtende sekundærluftsystem En hyppig årsag til svigt er en defekt pumpe. På grund af indtrængende fugt beskadiges pumpen, der efterhånden sætter sig fast. Manglende stelforbindelse og spændingsforsyning kan dog også være grunden til, at pumpen svigter. Tilstoppede eller utætte forbindelser medfører ligeledes en fejlfunktion i systemet. Aktiverings- og kombiventilen virker ikke som følge af blokering, beskadigelser eller manglende aktivering. Fejlfinding og diagnosearbejder på sekundærluftsystemet Som ved alle andre fejlfindings- og diagnosearbejder bør man begynde med en visuel kontrol og en akustisk kontrol. Ved den akustiske kontrol kan man høre den elektriske pumpe, når motoren går i tomgang i kold tilstand. Også efter at motoren er standset, kan udløbsstøjen fra pumpen høres tydeligt. Ved den visuelle kontrol bør alle komponenter kontrolleres for beskadigelser. Rør- og slangeforbindelser kræver i den anledning særlig opmærksomhed. De skal være tilsluttet komponenterne rigtigt og må ikke udvise tegn på gnavning. De må heller ikke have knæk eller være blokerede på grund af for skarpe bøjninger. Også sikringerne skal være på plads og i orden og skal kontrolleres for beskadigelser. Hvis der ikke konstateres nogen fejl ved disse kontroller, kan man tage et egnet diagnoseapparat i anvendelse til den fortsatte diagnose. Det er en grundlæggende forudsætning, at systemet er forberedt til diagnose fra bilproducentens side. 25

26 Sekundærluftsystem Eventuelt gemte fejl kan udlæses af fejlhukommelsen og afhjælpes. Hvis der ikke er gemt fejl i fejlhukommelsen, kan den elektriske pumpe tilkobles ved hjælp af aktuatortesten. Ved denne kontrol afprøves samtidig aktiveringsrelæets funktion. Også aktiveringen af styreventilen kan kontrolleres ved en aktuatortest. Styreventilens funktion kan også kontrolleres uden et diagnoseapparat. Det gøres ved først at trække vakuumslangen af, der fører til kombiventilen. Start derefter den kolde motor. Ved styreventilens studs skal der kunne mærkes et undertryk (der kanogså tilsluttes en vakuumpumpe), så snart sekundærluftpumpen begynderat køre. Hvis der ikke mærkes et undertryk, kan aktiveringen af styreventilen kontrolleres med et multimeter. Er denne i orden, kan der være tale om en defekt styreventil. Kombiventilens funktion kan også kontrolleres ved hjælp af en vakuumpumpe. Det gøres ved at trække vakuumslangen på kombiventilen af og slutte vakuumpumpen til ventilen. 26

27 Tag nu slangen fra sekundærluftpumpen til kombiventilen af ved pumpen. Pust med et let tryk i slangen (brug ikke trykluft). Kombiventilen skal være lukket. Sæt vakuum til kombiventilen og pust i slangen igen. Kombiventilen skal nu være åben. Hvis kombiventilen ikke åbner sig eller er permanent åben, er ventilen defekt. Ved alle diagnose- og kontrolarbejder skal bilproducentens angivelser så vidt muligt følges. Der kan fra producent til producent være forskellige angivelser og kontrolmetoder at tage hensyn til. 27

28 Elektronisk stabilitetsprogram (ESP) Det elektroniske stabilitetsprogram er efterhånden standardudstyr i mange bilmodeller. Med det voksende antal biler, der er udstyret med ESP, stiger naturligvis også forekomsten af fejl og behovet for værkstedsreparationer. Vi vil her forklare systemets og de enkelte komponenters funktion og mulighederne for diagnose. ESP's opgave ESP har til opgave at forhindre sideværts udbrud ved kørsel i sving eller i kritiske situationer, f.eks. undvigemanøvrer (elg-testen). Systemet griber ind i bremsesystemet, motor- og gearstyringen og holder bilen i dens bane. Det er dog vigtigt at have i baghovedet, at de fysiske grænser ikke kan sættes ud af kraft. Så snart disse grænser overskrides, kan selv ikke ESP-systemet forhindre, at bilen forlader den tiltænkte bane. Funktionsmåde Hvad sker der, når ESP er aktivt? For at ESP bliver aktivt, skal der foreligge en kritisk køresituation. En kritisk situation erkendes som følger: Systemet har brug for to grundlæggende informationer for at erkende en kritisk køresituation: For det første førerens ønske og for det andet hvor køretøjet kører hen. Hvis disse to informationer er i strid med hinanden, dvs. køretøjet kører ikke derhen, hvor føreren styrer, opfatter ESP en kritisk køresituation. Dette kan forekomme ved under- eller overstyring. Hvis et køretøj understyres, vil et målrettet indgreb i bremsesystemet og motorstyringen kompensere for tendensen til understyring. Det bageste hjul inderst i kurven vil da blive bremset. Hvis situationen er, at køretøjet er overstyret og har tendens til at slingre, modvirkes dette med et målrettet bremseindgreb på det forreste hjul yderst i kurven. I det følgende vil vi informere om sensorerne og aktuatorerne i systemet. Man skal holde sig for øje, at der hos de forskellige bilproducenter er forskelle med hensyn til bestemte funktioner eller opbygning. Vi begrænser os her til det system, som f.eks. er monteret i en VW Passat, årgang

29 ESP-systemets opbygning Sensorer Aktorer Styreenhed Styreenheden ESP-styreenheden er ved dette system ikke forbundet med hydraulikenheden. Den er monteret på forvæggen i forreste højre fodrum. Styreenheden består af en meget effektiv computer. For at opnå den størst mulige sikkerhed består systemet af to computere, der anvender samme software og har hver sin spændingsforsyning og diagnoseinterface. Alle informationer forarbejdes parallelt, og computerne overvåger hinanden. Styreenheden er tilmed ansvarlig for styringen af ABS/ASR og EDS. Alle systemer er forenet i én styreenhed. Styrevinkelsensor Styrevinkelsensoren måler vinklen på ratudslaget og videregiver informationen til styreenheden. Styrevinkelsensoren er monteret på ratstammen. Hvordan fungerer styrevinkelsensoren? Den arbejder efter samme princip som en fotocelle. En kodningsskive med to ringe i form af en hulmaske, en absolut-ring og en inkremental-ring, sættes over en lyskilde, der befinder sig mellem de to ringe. To optiske sensorer er ligeledes placeret over lyskilden. 29

30 Elektronisk stabilitetsprogram (ESP) Returring med slæbering til førerairbaggen Når rattet drejes, og der falder lys gennem åbningerne i hulmaskerne og på de optiske sensorer, opstår der en spænding i disse. På grund af hulmaskernes forskellige form dannes forskellige spændingssekvenser. På inkremental-ringens side dannes et ensartet signal, mens der opstår et uregelmæssigt signal på absolut-ringens side. Ved en sammenligning af de to signaler kan styreenheden beregne, hvor langt rattet er drejet. Desuden har drejevinkelsensoren et tælleværk, der tæller de hele ratomdrejninger. Dette er nødvendigt, da vinkelsensorerne i reglen kun registrerer vinkler op til 360, men hvor rattet kan drejes +/- 720 (fire hele omdrejninger). På undersiden af styrevinkelsensoren sidder returringen med slæbering til airbaggen. Lyskilde (a), Kodningsskive (b), Optiske sensorer (c+d) og tælleværk (e) til hele omdrejninger Sideaccelerationssensor Sideaccelerationssensorens opgave er at fastslå, hvilke sideværts kræfter der virker og som forsøger at bringe køretøjet ud af sin bane. Den er altid monteret så tæt på bilens tyngdepunkt som muligt Permamagnet 2 Fjeder 3 Dæmperplade 4 Hallsensor a= Sideacceleration a Hvordan fungerer sideaccelerationssensoren? Sideaccelerationssensoren består af en permamagnet, en hallgiver, en dæmperplade og en fjeder. Dæmperen, fjederen og permamagneten danner tilsammen et magnetsystem. Permamagneten, der er forbundet med fjederen, kan svinge frit frem og tilbage over dæmperpladen. Når der virker en sideacceleration på køretøjet, bevæger dæmperpladen sig væk under permamagneten, der på grund af sin masseinerti først udfører denne bevægelse med en vis forsinkelse. På grund af bevægelsen opstår der hvirvelstrømme i dæmperpladen, der opbygger et modfelt til permamagnetens magnetfelt. Den deraf følgende svækkelse af det samlede magnetfelt bevirker en ændring af hallspændingen. Spændingsforandringens styrke er proportional med sideaccelerationens styrke. Det vil sige, at jo stærkere bevægelsen mellem permamagneten og dæmperpladen er, des mere svækkes det samlede magnetfelt, og des mere ændres hallspændingen. Så længe der ikke virker nogen sideacceleration, er hallspændingen konstant. Faststående plade K1 Kondensatorplade med bevægelig masse Ophæng a Elektrode K2 Faststående plade C1 C2 30

31 Rotationshastighedssensor (drejehastighedssensor) Svingningsknude Rotationshastighedssensoren har til opgave at registrere, om køretøjet har tendens til at dreje sig om sin egen højdeakse (rotation). Den er ligeledes monteret så tæt på bilens tyngdepunkt som muligt. Rotationshastighedssensoren er opbygget af en hulcylinder, hvorpå der er placeret otte piezoelektriske elementer. Fire af disse elementer sætter hulcylinderen i en resonanssvingning. De andre fire elementer registrerer, om svingningsknuderne, som de sidder på, ændrer sig. Når der virker et drejningsmoment på hulcylinderen, forskyder svingningsknuderne sig. Forskydningen registreres af piezo-elementerne og videresendes til styreenheden. Denne beregner på grundlag heraf slynghastigheden. 1 Hulcylinder 2 Otte piezoelektriske elementer Kørselsretning Nordpol Holder Sydpol Lederbaner Svingmasse Svingning i lige linje svarende til den tilsluttede vekselspænding Drejehastighed Coriolis-acceleration Kombineret sensor til sideacceleration og rotationshastighed Disse to sensorer er i nyere systemer sammenfattet i ét hus. De er monteret på en printplade og arbejder efter det mikromekaniske princip. Dette indebærer nogle fordele: De optager mindre plads, og de to sensorer er justeret mere præcist i forhold til hinanden. Denne kombinerede sensor adskiller sig i sin opbygning fra de enkelte sensorer. Sideaccelerationssensoren er opbygget som følger: En kondensatorplade med en bevægelig masse er ophængt, så den kan svinge frem og tilbage. Denne bevægelige plade er indfattet af to fast monterede kondensatorplader. Således opstår to kondensatorer (K1 og K2), der er serieforbundet. Ved hjælp af elektroder kan den ladningsmængde (kapacitans C1 og C2) måles, som de to kondensatorer kan optage. I hvile er de målte ladningsmængder i de to kondensatorer ens. Hvis der virker en sideacceleration på sensoren, forskyder den bevægelige plade sig på grund af masseinertien imod accelerationsretningen. Ved denne forskydning ændres afstanden mellem pladerne og dermed kondensatorernes ladningsmængde. Denne ændring af ladningsmængden er målestørrelsen for styreenheden. Rotationshastighedssensoren er placeret på den samme printplade, men rumligt adskilt fra sideaccelerationssensoren. Den er opbygget som følger: En svingbar masse med lederbaner på placeres i en holder i et konstant magnetfelt mellem en nord- og en sydpol. Når der tilføres vekselspænding, begynder den svingbare masse med lederbanerne at svinge i en ret linje i forhold til den tilsluttede vekselspænding. Når der nu kommer en drejebevægelse, ændres den jævne svingbevægelse frem og tilbage som følge af inertien i den svingende masse. 31

Impulsbreddemodulation (PWM) i forbindelse med billygter. Elektriske komponenter. Teknisk service. Fra idé til succes. Termokontrol.

Impulsbreddemodulation (PWM) i forbindelse med billygter. Elektriske komponenter. Teknisk service. Fra idé til succes. Termokontrol. Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Impulsbreddemodulation (PWM) i forbindelse med billygter Ideer til biler Indledning I moderne biler

Læs mere

vw-wi://rl/n.da-dk.k00528943.wi::33678641.xml?xsl=3

vw-wi://rl/n.da-dk.k00528943.wi::33678641.xml?xsl=3 Side 1 af 8 Fejltabel Anvisning Fejltabellen er ordnet efter de 5-cifrede fejlkoder i venstre side. Kommentarer til fejltyperne (fx afbrydelse/ ): Betjeningsvejledning til fejllæser. Hvis der registreres

Læs mere

Måleværdiblokke, indikationsgrupper fra 030 til 126

Måleværdiblokke, indikationsgrupper fra 030 til 126 Page 1 of 13 Måleblokke, indikationsgrupper fra 030 til 126 Indikationsgruppe 030 ved tomgang Aflæsning måleblok 30 < På displayet vises xxx xxx 1 2 3 4 < Indikationsfelt Nominel ingen angivelse ingen

Læs mere

Bilelektronik og elektriske komponenter fra Hella Løsninger til alle situationer!

Bilelektronik og elektriske komponenter fra Hella Løsninger til alle situationer! Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Bilelektronik og elektriske komponenter fra Hella Løsninger til alle situationer! Ideer til biler

Læs mere

TrendCon 1. udgave, DK. TrendCon. Instruktionsbog 0403-52-08-03

TrendCon 1. udgave, DK. TrendCon. Instruktionsbog 0403-52-08-03 1. udgave, DK TrendCon Instruktionsbog 0403-52-08-03 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT Side OVERBLIK FUNKTIER.. 1 ADVARSEL.. 1 INSTRUKTI GENERELT.. 2 INDIKATI GENERELT.. 2 FEJLSIGNALER.. 2 SYSTEM OVERSIGT.. 3

Læs mere

Information om den nye Europæiske OBD ( Bl.a. fra direktiv 98/69/EØF )

Information om den nye Europæiske OBD ( Bl.a. fra direktiv 98/69/EØF ) Information om den nye Europæiske OBD ( Bl.a. fra direktiv 98/69/EØF ) OBD defineres som: "Egendiagnosesystem", Et fejlfindingssystem til emissionsbegrænsning, som er monteret i køretøjet og er i stand

Læs mere

Tændspoler i motorkøretøjer. Funktion, diagnose, fejlfinding. Teknisk service. Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport

Tændspoler i motorkøretøjer. Funktion, diagnose, fejlfinding. Teknisk service. Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Tændspoler i motorkøretøjer Funktion, diagnose, fejlfinding. Idéer til biler Indhold Side 2 En tændspoles

Læs mere

Tændingssystem Ford DIS

Tændingssystem Ford DIS DIS Tændingssystem Tændingssystem Ford DIS Generelt DIS Distributorless Ignition System Ford Fiesta, Escort og Orion med Valencia HCSmotor er forsynet med DIS-tændingsanlæg. Anlægget er konstrueret til

Læs mere

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W Vejledning 1. BESKRIVELSE 2. FORBINDELSER Den røde ledning forbindes fra batteriets plusklemme til omformerens plusklemme (rød forbindelse)

Læs mere

12V - 24V funktionstester

12V - 24V funktionstester 12V - 24V funktionstester Funktionstesteren kan udføre følgende 6 funktioner: 1. Polaritets test. 2. Gennemgangs test. 3. Komponent aktivering når den er afmonteret. 4. Komponent aktivering kun med plus

Læs mere

Betjeningsvejledning for søløven

Betjeningsvejledning for søløven Betjeningsvejledning for søløven Almindelig betjening: 1. Udfyld sejladsprotokollen før afgang. 2. Båden lænses 3. Brændstofbeholdningen (diesel) kontrolleres. Der skal være min. 1/3 tank fuld 4. Rød knap

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Motorstyring. Rækkeindsprøjtningspumpe

Motorstyring. Rækkeindsprøjtningspumpe Rækkeindsprøjtningspumpe Indsprøjtningsteknik og brændstoftilpasning For at sikre en god blanding af brændstof og luft til dieselmotorens forbrændingsproces skal indsprøjtningspumpen kunne præstere et

Læs mere

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG STYKLISTE # ANTAL BESKRIVELSE 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG 5.2 3 WIRE BESKYTTER 5.3 1 KABELHOLDER 5.4 1 SPÆNDESKIVE 5.5 1 WIRETRÆK

Læs mere

Betjeningsvejledning Air Top 2000/3500/5000 luftvarmere

Betjeningsvejledning Air Top 2000/3500/5000 luftvarmere Service og sikkerhedsinformation 1. Luftvarmerne er typegodkendte efter EU s nyeste krav. 2. Monteringen af varmerne skal udføres i henhold til monteringsvejledningen. 3. Årstallet for den første ibrugtagning

Læs mere

P0001 Brændstofmængderegulator - åben kredsløb P0002 Brændstofmængderegulator - for ringe ydelse i området P0003 Brændstofmængderegulator - indgang

P0001 Brændstofmængderegulator - åben kredsløb P0002 Brændstofmængderegulator - for ringe ydelse i området P0003 Brændstofmængderegulator - indgang P0001 Brændstofmængderegulator - åben kredsløb P0002 Brændstofmængderegulator - for ringe ydelse i området P0003 Brændstofmængderegulator - indgang for lav P0004 Brændstofmængderegulator - indgang for

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Fjernbetjening Flex Teknisk manual

Fjernbetjening Flex Teknisk manual Fjernbetjening Flex Teknisk manual VEKA INT. Indblæsnings aggregat 1 Beskrivelse Flex fjernbetjening kan bruges til at styre ventilationsanlæg med V1 og V2 printkort. Tekniske data Knapper på display Knap

Læs mere

Brug af FSA tester. Version 5

Brug af FSA tester. Version 5 Brug af FSA tester Version 5 Autocollege 09-01-2017 Indholdsfortegnelse: Opstart af FSA tester:...2 Udmåling af primær kreds med FSA tester:...3 Primær billede...4 Udmåling af sekundær kreds med FSA tester:...5

Læs mere

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse BRUGER MANUAL * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse 1 Tak fordi du har valgt vores automatiske pumpestation. Læs venligst denne bruger manual grundigt, inden

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Varmekanon 55H Diesel

Varmekanon 55H Diesel Brugsanvisning Varenr.: 9044864 Varmekanon 55H Diesel Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Varmekanon Varenummer: 9044864 Beskrivelse: Transportabel, oliefyret

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Vejledning til varmevekslerstyring SILVER C RX, RECOnomic str. 100/120, RECOsorptic str. 50-120

Vejledning til varmevekslerstyring SILVER C RX, RECOnomic str. 100/120, RECOsorptic str. 50-120 Vejledning til varmevekslerstyring SILVER C RX, RECOnomic str 100/120, RECOsorptic str 50-120 1 Generelt Varmevekslerstyringen er et styresystem til stepmotor, 380 W Det er beregnet til nøjagtig og lydsvag

Læs mere

Teknisk service. Elektriske komponenter. Fra idé til succes. Termokontrol. Belysning. Autoelektronik - på en forståelig måde!

Teknisk service. Elektriske komponenter. Fra idé til succes. Termokontrol. Belysning. Autoelektronik - på en forståelig måde! Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Autoelektronik - på en forståelig måde! Ideer til biler Elektronik - din fremtid? Elektronikkens

Læs mere

Fejlkode 17510... 18097

Fejlkode 17510... 18097 Page 1 of 5 Fejlkode 17510... 18097 17040 Brændstofforbrugssignal 17510 17511 17513 17523 17524 17525 Bænk 1 - sonde 2, 17526 Bænk 1 - sonde 2, 17549 Lastkonstatering 17563 Manifoldtryksensor --G71-- 17564

Læs mere

CAN-finder Anvendelsesmuligheder i praksis.

CAN-finder Anvendelsesmuligheder i praksis. CAN-finder Anvendelsesmuligheder i praksis. NEtech ApS Feb.2014 Fra ECS electronics. www.ecs-electronics.nl 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksempel 1: CAN signalanalyse... 4 Eksempel 1: Blinklyskontrol...

Læs mere

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter.

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Dansk Dansk Keepower Lader Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Læs betjeningsvejledningen inden opladning.

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 981 002 317 Ver. 01 11-03-2013 Indhold 1. INTRODUKTION... 4 2. BESKRIVELSE FANTRONIC... 5 2.1 SÅDAN FUNGERER

Læs mere

fartpiloten er en kompliceret og højteknologisk hastighedsregulator er den ikke kompliceret at montere. Og den er sikker at benytte.

fartpiloten er en kompliceret og højteknologisk hastighedsregulator er den ikke kompliceret at montere. Og den er sikker at benytte. KØR MED FARTPILOT Den behageligste måde at komme fra et sted til et andet Selv om fartpiloten er en kompliceret og højteknologisk hastighedsregulator er den ikke kompliceret at montere. Og den er sikker

Læs mere

Indhold. 2. Montagevejledning enkornssåmaskine...2 2.1 Computer...2 2.2 Strømforsyning...2 2.3 Signalfordeler/sensorer (enkornssåmaskine)...

Indhold. 2. Montagevejledning enkornssåmaskine...2 2.1 Computer...2 2.2 Strømforsyning...2 2.3 Signalfordeler/sensorer (enkornssåmaskine)... Indhold 1. Systembeskrivelse...1 1.1 Systembeskrivelse...1 1.2 Computeren type 1502 og dens funktion...1 1.2.1 Anvendelse: Enkornssåmaskine med optoføler (frøtælling)...1 1.2.2 Anvendelse. Enkornssåmaskine

Læs mere

Original betjeningsvejledning 3.2. Læs den grundigt, før maskinen tages i brug! Version: 09/2011, v. 1.4. Order No.: 00600-3-091

Original betjeningsvejledning 3.2. Læs den grundigt, før maskinen tages i brug! Version: 09/2011, v. 1.4. Order No.: 00600-3-091 Original betjeningsvejledning 3.2 Læs den grundigt, før maskinen tages i brug! Version: 09/2011, v. 1.4 Order No.: 00600-3-091 2 KVALITET TIL PROFESSIONELLE Det må IKKE føles ubekvemt og overflødigt at

Læs mere

PPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161

PPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 29 Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring: a) tværaksen. b) højaksen. c) propelaksen. d) længdeaksen.

Læs mere

Cruise. Fartpilot installationsvejledning. Lindgaard Pedersen A/S. Side 1 - Cruise 4350 installationsvejledning Rev. 1.

Cruise. Fartpilot installationsvejledning. Lindgaard Pedersen A/S.  Side 1 - Cruise 4350 installationsvejledning Rev. 1. Cruise 4350 Fartpilot installationsvejledning www.lp.dk LP Lindgaard Pedersen A/S Side 1 - Cruise 4350 installationsvejledning Indholdsfortegnelse / Inden installationen Indholdsfortegnelse / inden installationen

Læs mere

1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic

1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic 1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic Manual for program 1FV1.0 (se mærkning på kreds U2) Mærkespænding: Mærkeeffekt: Mærkestrøm: 230 V, 50Hz, 1 fase. 2300 W 10 A Summen af belastninger må ikke overstige

Læs mere

WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG

WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG 1 1 2 3 6 4 7 5 8 9 10 12 13 21 11 20 18 19 16 17 14 15 2 I. Tekniske Data Model: WIC 4000 Plus. Tilslutning: 12V DC via. krokodillenæb. Strømforbrug: 192 W. Dimensioner:

Læs mere

Brugsanvisning. Luft varmeanlæg PLANAR-2D-12/24 PLANAR-4DM2-12/24-Р PLANAR-44D-12/24-GP-Р PLANAR-8DM-12/24-Р. v

Brugsanvisning. Luft varmeanlæg PLANAR-2D-12/24 PLANAR-4DM2-12/24-Р PLANAR-44D-12/24-GP-Р PLANAR-8DM-12/24-Р. v DA Brugsanvisning Luft varmeanlæg PLANAR-2D-12/24 PLANAR-4DM2-12/24-Р PLANAR-44D-12/24-GP-Р PLANAR-8DM-12/24-Р v11.2017 Indhold Indledning.... 3 Sikkerhed.... 4 Styring... 5 Udstyr... 6 Ansvar... 6 Automatisk

Læs mere

AP800 Installations manual til: Ssang Yong Rexton XDI-270 / E-230

AP800 Installations manual til: Ssang Yong Rexton XDI-270 / E-230 AP800 Installations manual til: Ssang Yong Rexton XDI-270 / E-20 AS Marketing CC00000100-MA / Version 5 ABE 90864 Maj 2006 e1 024151 2 Advarsel! Forkert kabel tilslutning kan resultere i kortslutninger,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE

GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE Årsager til fald i virkningsgrad Fald i pumpers virkningsgrad kan skyldes følgende årsager: Kavitation Vandslag Slitage fra sand og

Læs mere

Märklin Transformator 6000 / 6001 / 6002 / 6003 / 6647 / 6645 / 6646 / 6648 Dansk vejledning

Märklin Transformator 6000 / 6001 / 6002 / 6003 / 6647 / 6645 / 6646 / 6648 Dansk vejledning Märklin Transformator 6000 / 6001 / 6002 / 6003 / 6647 / 6645 / 6646 / 6648 Dansk vejledning Indholdsfortegnelse 1 kørselsregulator 2 Nettilslutning 3 Tilslutningsklemme gul ( L = Belysningsstrøm) 4 Tilslutningsklemme

Læs mere

51966 Slæbesko Omskifter-Print

51966 Slæbesko Omskifter-Print 51966 Slæbesko Omskifter-Print Til Decodere med 21-pins MTC-Stiktyper Indbygnings og Brugervejledning - Dansk 1. Oplag 2007 ( Den Danske Vejledning til dette ESU-Produkt er oversat : Frank F - www.marklinisterne.dk

Læs mere

BETJENINGS- & MONTERINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1000 MONITOR

BETJENINGS- & MONTERINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1000 MONITOR BETJENINGS- & MONTERINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1000 MONITOR TeeJet No. 020-012-DK; Version 2.00 Mølhavevej 2 9440 Aabybro Denmark Tel. +45 9696 2500 Fax. +45 9696 2501 Internet: www.teejet.com 2 TEEJET

Læs mere

DiSEqC-Positioner. Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361)

DiSEqC-Positioner. Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361) DiSEqC-Positioner Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361) DiSEqC 1.0/1.2 Positioner DiSEqC-omformer, som gør at man kan styre en parabolmotor 36-Volts type med alle digital modtagere som har standard

Læs mere

Brugsanvisning. Generator Varenr.: Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf I Fax I

Brugsanvisning. Generator Varenr.: Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf I Fax I Brugsanvisning Generator Varenr.: 90 42 043 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering og brugen af

Læs mere

Klar, når du er klar. Dräger Interlock 7000. Vejledning til programdeltagere

Klar, når du er klar. Dräger Interlock 7000. Vejledning til programdeltagere D-85338-2013 Klar, når du er klar. Dräger Interlock 7000. Vejledning til programdeltagere HVAD ER DRÄGER INTERLOCK 7000? Interlock 7000 er en pålidelig og præcis alkoholmåler med indbygget startspærre.

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

BRUGERMANUAL TRAILER SYSTEM MED HØJTRYKSANLÆG TIL ALGEBEHANDLING (1300KG)

BRUGERMANUAL TRAILER SYSTEM MED HØJTRYKSANLÆG TIL ALGEBEHANDLING (1300KG) BRUGERMANUAL TRAILER SYSTEM MED HØJTRYKSANLÆG TIL ALGEBEHANDLING (1300KG) ! VIGTIGT! Læs venligst denne manual helt igennem før brugen af dit nye Purewash højtryksanlæg. Før første start Tjek at alle komponenter

Læs mere

Motoren arbejder efter 4-takt princippet. Princippet er skitseret herunder. 1 2 Tænding

Motoren arbejder efter 4-takt princippet. Princippet er skitseret herunder. 1 2 Tænding 10. Flymotorer generelt W Aeroplanlære 2 Sådan ser en typisk flymotor (boxermotor) ud. Boxermotoren er en luftkølet 4-takts stempelmotor med 4, 6 eller 8 vandret-liggende cylindre med henholdsvis 2, 3

Læs mere

PWM regulering Pulse Wide Modulation (Frekvens vidde Rytme)

PWM regulering Pulse Wide Modulation (Frekvens vidde Rytme) PWM regulering Pulse Wide Modulation (Frekvens vidde Rytme) I forbindelse med solcelleregulatorer støder vi på udtryk som PWM, og hvad betyder det så. Frekvens betegner det antal gange i sekundet, hvormed

Læs mere

fakta Det er imidlertid ikke altid fejl på motoren, der er årsag til driftsforstyrrelser.

fakta Det er imidlertid ikke altid fejl på motoren, der er årsag til driftsforstyrrelser. 89 Et er jo forskellige motortyper, et andet er deres virkemåde. Selv om man passer og plejer sin motor efter alle kunstens regler sker det jo at noget ikke helt går efter planen. Det er derfor vigtig

Læs mere

15 effektive anvendelser

15 effektive anvendelser 15 effektive anvendelser af Fluke visuelt IR termometer Anvendelsesnote Find problemer med det samme Fluke visuelt IR termometer kombinerer bekvemmeligheden fra et punkttermometer med den visuelle fordel

Læs mere

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015 Opgavesæt udviklet til kursus 48115 Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2 Udviklet i 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens

Læs mere

Servicemappe. C.Reinhardt as

Servicemappe. C.Reinhardt as Servicemappe C.Reinhardt as 1 Indhold Komponenter 3 Batteri hvilespænding 10 Kontrol før aflevering 11 Serviceskema 12 Fejlsøgningsskema 14 Dynamic Controller 16 PG Solo Controller 22 PG S-Drive Controller

Læs mere

COMMON RAIL-HØJTRYKSTESTKIT

COMMON RAIL-HØJTRYKSTESTKIT COMMON RAIL-HØJTRYKSTESTKIT JOCR1600M Dansk brugermanual Elektro Partner ApS - 75310906 - elektropartner.dk BESKRIVELSE Dette testkit er et vigtigt redskab til korrekt diagnosticering af common rail-indsprøjtningssystemer.

Læs mere

DESKRIPTION OG BRUG... 4 Vejledning til opsætningen... 4 Tilslutninger & Betjeningselementer... 5 Tilslutning til et lydkort... 6 Start...

DESKRIPTION OG BRUG... 4 Vejledning til opsætningen... 4 Tilslutninger & Betjeningselementer... 5 Tilslutning til et lydkort... 6 Start... Indhold: SIKKERHED OG SERVICE... 1 Driftssikkerhed... 1 Opstillingssted... 1 Omgivelsestemperatur... 2 Elektromagnetisk forenelighed... 2 Reparation... 2 Rengøring... 2 Leverancen inkluderer... 3 Tekniske

Læs mere

Vejledning i indstilling af tænding på Yamaha FS1.

Vejledning i indstilling af tænding på Yamaha FS1. Denne vejledning gælder Yamaha FS1 motorer monteret på både 4Gear og 2Gear modellen. Bemærk at der er flere forskellige typer tændingsanlæg monteret på disse knallerter fra fabrikken. De skal dog stilles

Læs mere

Hvis der skal stilles på omskifterkontakterne efter installationen, skal fartpilotens betjeningsarm og bilens tænding begge stilles i Off stilling.

Hvis der skal stilles på omskifterkontakterne efter installationen, skal fartpilotens betjeningsarm og bilens tænding begge stilles i Off stilling. KØR MED FARTPILOT MONTERING Hvis der skal stilles på omskifterkontakterne efter installationen, skal fartpilotens betjeningsarm og bilens tænding begge stilles i Off stilling. fartpiloten består af en

Læs mere

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Phocos CML serie 5 20 A Laderegulator for 12/24 volt Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Side 1 Din nye CML laderegulator er en state-of-the-art regulator, som er udviklet

Læs mere

Kom godt i gang med Mini Bots fra

Kom godt i gang med Mini Bots fra Kom godt i gang med Mini Bots fra Indholdsfortegnelse Generel Information... 3 Elektricitet... 3 Robotter, kunstige mennesker?...3 Forklaring af komponenter... 4 Robot-byggesættet inderholder følgende:...4

Læs mere

Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686

Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686 Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686 7687 Marklin 7687 Drejeskive Decoderen kan anvendes på følgende måder til etablering af Styring til Drejeskiven fra Centralstation 2. (Dette dokument tager udgangspunkt

Læs mere

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner.

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner. Tams Elektronik LD-G-3 / LD-W-3 (1) Lokomotivdekoder LD-G-3 / LD-W-3 i Märklin-Motorola format Denne oversættelse omfatter monterings- og anvendelsesvejledningerne til LD-G-3 / LD-W-3 dekoderen. Den originale

Læs mere

PS SERIE. Pure Sinus DC/AC Inverter. Dansk Betjeningsvejledning for

PS SERIE. Pure Sinus DC/AC Inverter. Dansk Betjeningsvejledning for rev. 02.17 PS SERIE Pure Sinus DC/AC Inverter HF PS-2000H-12 Dansk Betjeningsvejledning for PS-2000H-12 PS-2000H-24 BEMÆRK: Gennemlæs betjeningsvejledningen og dens sikkerheds information grundigt, inden

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 19.1 DATO PR9V19.DA TAST FOR AT FÅ FORSKELLIGE UDLÆSNINGER I DISPLAY

BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 19.1 DATO PR9V19.DA TAST FOR AT FÅ FORSKELLIGE UDLÆSNINGER I DISPLAY BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 19.1 DATO 6-1-98 PR9V19.DA TASTATUR: MENU TAST FOR AT FÅ FORSKELLIGE UDLÆSNINGER I DISPLAY - Indtrækshastighed - Total vandingstid - Længde af den udtrukne slange - For- og

Læs mere

Instruktion. MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA

Instruktion. MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA Instruktion MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA 1. Beskrivelse af kort Advarsel! Flere dele på printkortet er forsynet med 115/230VAC. Afbryd altid strømmen før der arbejdes på aktuatoren. 2. For

Læs mere

Motorline JAG (indbygget limit switch) Dansk brugermanual

Motorline JAG (indbygget limit switch) Dansk brugermanual Motorline JAG (indbygget limit switch) Dansk brugermanual Til brug for Motorline MC2 kontrolpanel i kombination med Motorline JAG eller Motorline LINCE 230Vac lågeautomatik. Motorline LINCE (kører på tid)

Læs mere

TILSLUTNINGSANVISNING

TILSLUTNINGSANVISNING TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax180 Revideret 05-01-14 Version 1.1 F21018901DK IBC automatic BRÄNNERIGATAN 5 S-263 37 HÖGANÄS TLF+46 42 33 00 10 FAX +46 42 33 03 75

Læs mere

Alarmsystem. INSTALLATIONSVEJLEDNING Kun for kvalificerede teknikere

Alarmsystem. INSTALLATIONSVEJLEDNING Kun for kvalificerede teknikere 10034576 Alarmsystem INSTALLATIONSVEJLEDNING Kun for kvalificerede teknikere ADVARSEL! Producenten fralægger sig ethvert ansvar for og giver ingen garanti i forbindelse med fejl og fejlfunktioner, der

Læs mere

Attente visuel. HVAD ER ProPILOT? FORDELE FOR FØRERNE

Attente visuel. HVAD ER ProPILOT? FORDELE FOR FØRERNE NISSAN ProPILOT HVAD ER ProPILOT? ProPILOT er et avanceret førerassistentsystem. Det hjælper føreren under acceleration, opbremsning og med styring under kørsel i en vognbane på motorvej. ProPILOT er en

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

medemagruppen Joystick DX2-REM420 Brugervejledning P Q ver November 2013

medemagruppen Joystick DX2-REM420 Brugervejledning P Q ver November 2013 medemagruppen P9-0292-Q ver. 1.0.0 - November 2013 DK Brugervejledning Joystick DX2-REM420 Medema Danmark A/S Enggårdvej 7 Snejbjerg 7400 Herning Telefon: 70 10 17 55 Telefax: 97 18 88 35 Quick guide P9-0292-Q

Læs mere

Hos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit.

Hos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit. Leg med vandpumper Hos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit. For nemheds skyld vil vi i denne guide kalde

Læs mere

Brugsanvisning. Varmekanon, Galaxy 29 og 40 Varenr.: og

Brugsanvisning. Varmekanon, Galaxy 29 og 40 Varenr.: og Brugsanvisning Varmekanon, Galaxy 29 og 40 Varenr.: 90 21 201 og 90 21 202 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg!

Læs mere

El-vejledning Danfoss varmepumpe DHP-R

El-vejledning Danfoss varmepumpe DHP-R El-vejledning Danfoss varmepumpe DHP-R VWBME101 Indholdsfortegnelse El-installation Danfoss DHP-R 20..................... 4 10 Danfoss DHP-R 26.................... 11 17 Danfoss DHP-R 35.....................

Læs mere

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer)

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) PROFFESSIONEL RENS BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) BARDAHL PROF CLEANER er designet til effektivt at rense indsprøjtningssystemet i motorer på benzinog dieselbiler, samt

Læs mere

Hvid = n 3 Grøn = n 2 Brun = n 1 Rød = Stop Sort = GND/common

Hvid = n 3 Grøn = n 2 Brun = n 1 Rød = Stop Sort = GND/common DK Pumpen har en permamagnetmotor og er elektronisk sikret mod overbelastning. Tilslutning af eksterne omskiftekontakter Til ekstern aktivering har pumpen et 5-leder kabel med åbne ender. Tildeling af

Læs mere

INFO DIAG DIAGNOSTICERINGS- VÆRKTØJ

INFO DIAG DIAGNOSTICERINGS- VÆRKTØJ CITROËN DTAV INFO DIAG DIAGNOSTICERINGS- VÆRKTØJ CITROËN DANMARK A/S AUT. CITROËN-FORHANDLERE - Nyvognsklargører - Fabriksaktionskoordinator AUT. CITROËN-VÆRKSTEDER - Eftermarkedsansvarlig, servicetekniker

Læs mere

Märklin Transformator 60052 / 66181 Dansk vejledning

Märklin Transformator 60052 / 66181 Dansk vejledning Dansk vejledning Indholdsfortegnelse 1 Nettilslutning 2 Tilslutningsbøsninger 3 Tilslutningsstik Indholdsfortegnelse 1. Tekniske data for Märklin transformatorer 2. Sikkerhedshenvisninger til drift af

Læs mere

CO2 Control Box E-Cab-980

CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 er beregnet til detektering og alarmereing ved utætheder i CO2 køleanlæg i køle- og fryserum. CO2 Control Box E-Cab-980 er designet til at fungere sammen

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

DK..... Light Assist

DK..... Light Assist DK... Light Assist Light Assist er en flytbar motor til hjælp for assisterende personer, der skubber en manuel kørestol. Dens rolle er at gøre dagligdagens kørsel på fortove, gader og stier lettere. Den

Læs mere

Brugsanvisning. Kontrol konsol PU-5 PLANAR. for luftvarmere. Ver

Brugsanvisning. Kontrol konsol PU-5 PLANAR. for luftvarmere. Ver DK Brugsanvisning Kontrol konsol PU-5 for luftvarmere PLANAR Ver.1.0.0.1 Introduktion Denne betjeningsvejledning er en del af den dokumentation, til PLANAR varmluft. Det tilbyder brugerne en oversigt af

Læs mere

REPARATIONS- VEJLEDNING NR 1. PRO-MOVEC 200W og 250W System

REPARATIONS- VEJLEDNING NR 1. PRO-MOVEC 200W og 250W System REPARATIONS- VEJLEDNING NR 1 PRO-MOVEC 200W og 250W System 2008/2010 Indholdsfortegnelse 1. Komponentplacering... 3 2. Nødvendigt specialværktøj... 4 2.1 Specialværktøj 250W system... 4 2.2 Specialværktøj

Læs mere

OBD-Stik Tester manual (OST)

OBD-Stik Tester manual (OST) OBD-Stik Tester manual (OST) OBD-stik testeren har 7 hovedfunktioner 1. Udfører en sikkerhedskontrol på OBD stik, til lastbil (24V) eller personbil (12V), før diagnosetester tilsluttes. Der testes for

Læs mere

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A Til brug for den autoriserede VVS-installatør ECO 43A TEKNISKE DATA General beskrivelse White Knight

Læs mere

Teknisk information. CAN-databus. CAN-databussens historie. Hvad betyder CAN egentlig? CAN står for Controller Area Network

Teknisk information. CAN-databus. CAN-databussens historie. Hvad betyder CAN egentlig? CAN står for Controller Area Network 1 Hella KGaA Hueck & Co., Lippstadt 16. december 2003 1-9 CAN-databus CAN-databussens historie 1983 CAN udviklingen begynder. 1985 Samarbejdet med Intel omkring chip-udvikling indledes. 1988 Den første

Læs mere

Installationsvejledning Danfoss Link Hydronic Controller

Installationsvejledning Danfoss Link Hydronic Controller MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Installationsvejledning Danfoss Link Hydronic Controller Danfoss heating solutions Indhold. Kvik-guide til installation.................................................. 4.

Læs mere

Justering af tænding og karburatorer på Mk 2. Thomas Olsgaard 27/10 2010

Justering af tænding og karburatorer på Mk 2. Thomas Olsgaard 27/10 2010 Justering af tænding og karburatorer på Mk 2 Thomas Olsgaard 27/10 2010 Tændingssystem på MK2 Når strømmen afbrydes af platinerne, stiger spændingen i tændspolen og giver gnisten, der fordeles via strømfordeleren.

Læs mere

INFO DIAG DIAGNOSTICERINGS- VÆRKTØJ

INFO DIAG DIAGNOSTICERINGS- VÆRKTØJ CITROËN INFO DIAG DIAGNOSTICERINGS- VÆRKTØJ LEXIA PROXIA CD 35 DTAV CITROËN DANMARK A/S AUT. CITROËN-FORHANDLERE - Nyvognsklargører - Fabriksaktionskoordinator AUT. CITROËN-VÆRKSTEDER - Eftermarkedsansvarlig,

Læs mere

INSTALLATION VER. 3.26. Kabler Temperaturføler- og iltsondesignaler fremføres separat i skærmet, parsnoet kabel og mindst 10 mm fra 220 V kabler.

INSTALLATION VER. 3.26. Kabler Temperaturføler- og iltsondesignaler fremføres separat i skærmet, parsnoet kabel og mindst 10 mm fra 220 V kabler. Dr.Oxygen OXYGEN - CONTROLLER 1.0 El-tilslutning INSTALLATION VER. 3.6 Kabler Temperaturføler- og iltsondesignaler fremføres separat i skærmet, parsnoet kabel og mindst 10 mm fra 0 V kabler. Tilslutning

Læs mere

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Læs denne manual grundigt igennem før montage og ibrugtagning.

Læs denne manual grundigt igennem før montage og ibrugtagning. Tillykke med Deres nye Niveaukontrol. Læs denne manual grundigt igennem før montage og ibrugtagning. Standarder: Denne Niveaukontrol opfylder gældende regler og normer for sikkerhed. Produktet er testet

Læs mere

DK Installationsvejledning. devireg 120

DK Installationsvejledning. devireg 120 DK Installationsvejledning devireg 120 Ž Anvendelsesområder: devireg 120 benyttes til regulering af gulvvarmeanlæg. Funktion: Termostaten er forsynet med en ledningsføler, således at det er muligt at kontrollere

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03

MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03 MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03 P-WATCH FS03 Bør kun monteres af et autoriseret værksted. Vær opmærksom på at garantien på din bil kan bortfalde såfremt udstyr monteres på din bil af andre end de af

Læs mere

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg

Læs mere

Set forfra: 1. Teleskophåndtag 2. Håndtag 3. Frakoblingsstopknap 4. Søjle 5. Glidedel til batteri. 6. Krog 7. Fastspændingsskrue til ring 8.

Set forfra: 1. Teleskophåndtag 2. Håndtag 3. Frakoblingsstopknap 4. Søjle 5. Glidedel til batteri. 6. Krog 7. Fastspændingsskrue til ring 8. DK... Light Drive Light Drive er en monterbar strømforsyningsenhed, som omdanner din manuelle kørestol til en elektrisk letvægtskørestol. Den er designet til hjælpe dig med at komme omkring indendørs,

Læs mere