Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer"

Transkript

1 El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1

2 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse... 6 Marked:... 6 Produkt:... 6 Produktion:... 6 Målgruppe:... 7 Løsningsforslag:... 7 Analyse af løsningsforslag... 7 Kunnen:... 9 Klima problemets opståen... 9 Industrielt samfund... 9 Konsekvenser Forsøg på at løse klima problemet enkelt persons kunnen fremtidige løsninger Del konklusion CO 2 Data Opstilling tabeller at analysere udviklingen: Plot punkter: Delkonklusion formidling Produktudvikling El-værksted Design Delkonklusion

3 Studieretningsudstilling: konklusion Perspektivering Litteraturliste:

4 Indledning I denne rapport vil vi skrive om el-produktion, hvor vi har fokus på produktion af energi former, CO 2 udslip, forbrænding af fossile brændstoffers osv. Vi vil dels lægge fokus på, hvordan vi kan reducerer vores påvirkning af natur-, miljø- og klimaforandringer. Vi vil komme ind på hvor meget fossile brændstoffer fylder i vores hverdag og hvordan det kan være vi er med til at ændre jordens klima. Vi vil komme ind på hvordan vi i dag prøver at erstatte fossile brændstoffer med bedre brændsel eller former for energi. Det kan være en vindmøllepark, som skal kunne forsyne større områder med elektricitet og varme kun ved hjælp af en vedvarende energi kilde som i dette tilfælde er vinden. Projektbeskrivelse: Problemobservation: Stort forbrug af fossile brændstoffer skaber en kæmpe forurening af oplagret CO 2, som forurener vores atmosfære. Ifølge IEA (Information Energy Agency) kan vi se på nedenstående skemaer, hvor stor indflydelse fossile brændstoffer har på Danmark. Men det er ikke kun i Danmark det er et dominerende energi omsætnings stof. Ifølge Energy Information Administration (EIA) bliver 86,4% af verdens energiomsætning produceret af fossile brændstoffer. Det er et stort problem fordi vi ved at fossile brændstoffer er med til at øge forureningen af CO 2 i luften. I Skemaet til venstre kan du se el-produktionen i GWh og Varmeproduktion i TJ I danmark alene. Atomkraftværk en kæmpe energi kilde men stor fare for radioaktiv stråling i store områder. Samt radioaktivt affald som skal af lagres i flere tusind år. For stort krav på energi,som vi ikke kan levere på længere sigt, så vi bliver nød til at skaffe mere effektive og langvarende energi kilder som holder. Som f.eks. vedvarende energi kilder. 4

5 Problemtræ 5

6 Problemafgrænsning: Vi vil lægge fokus på, Hvad for nogle problemer vores store forbrug af fossile brændstoffer skaber. Vores store forbrug af fossile brændstoffer skaber globale ændringer. Problemanalyse Marked: Vores utilfredsstillende situation er at vores el-produktion i øjeblikket skaber alt for meget CO 2 forurening, så det har globale konsekvenser. Konsekvenserne er at: Den globale opvarmning stiger, gennemsnitlige temperatur stiger, vejrkatastrofer, som tornadoer bliver hyppigere og kraftigere, Indlandsisen smelter så vandstanden stiger. Den utilfredsstillende situation er opstået, fordi vi har brugt for meget af en forkert energi kilde. Vi har ikke kunnet se konsekvenserne af at bruge fossile brændstoffer. Man troede det var en uendelig energi kilde. Man havde ikke forudset at fossile brændstoffer ville slippe op. Produkt: Vores produkt skal bruges til at løse vores problemer med CO 2 udslip eller vores store forbrug af fossile brændstoffer. For at produktet skal kunne løse problemet skal det hjælpe vores nuværende centrale kraftværker med at reducerer deres CO 2 udslip eller det skal hjælpe kraftværkerne med at kunne udnytte de fossile brændstoffer, så man ikke forbrænder nær så meget, men for det samme udbytte. Produktion: Til produktionen af produktet, skal man have en viden indenfor miljø venlig udnyttelse af materialer, så man skaber så lidt CO 2 udslip, som muligt ved produktionen. Man skal vide hvilken teknik du skal udnytte for at få det bedste udbytte af produktet. Problemformulering: Vores overordnede problem er, at vi i dag bruger alt for mange fossile brændstoffer, som vil skabe fremtidige globale konsekvenser pga. det store udslip af CO 2 ved forbrænding af de fossile brændstoffer. Hvordan kan vi minimere vores store forbrug af fossile brændstoffer? Hvad kan vi gøre for at minimerer vores udslip af CO 2 i dagligdagen? 6

7 Hvad har vores samfund gjort for at stoppe udviklingen af den globale opvarmning? Hvad kan vi gøre for at reducere CO 2 niveauet? Målgruppe: Vores målgruppe er de ledende personer indenfor el/varme fremstilling, f.eks. direktørerne. Men også politikerne, fordi det er dem, som skal lave kravene, som el/varme fremstillingsfirmaer skal overholde, fordi hvis der ikke bliver lavet nogle krav til, hvordan el/varme fremstilling skal foregå vil de blive ved med at bruge den samme metode. Løsningsforslag: En af vores forslag til at kunne løse problemet er, at få de el/varme fremstillende virksomheder til at gå mere ind for grøn energi. De kan f.eks. investerer i kraftværker, som kører på solceller eller vindmøller eller vandkraft. Sådan så de kan få erstattet fossile brændstoffer med andre former for energi. En anden løsning er en optimering af de kraftværker vi har i dag. De kraftværker vi har bruger ikke de fossile brændstoffers fulde potentielle energi. Så hvis man kunne udvikle metoden, man producerer energi med, ville man kunne få langt mere udbytte af de fossile brændstoffer uden man bruger mere. En tredje løsning kan være at finde andre former for brændstof, som har nogenlunde det samme udbytte. Det er f.eks. biobrændsel. Altså finde nogle andre former for brændsel, som kan erstatte fossile brændstoffer. De skal udlede mindre CO 2 og gerne give et bedre energi udbytte end fossile brændstoffer. Man kunne prøve at fjerne brugen af fossile brændstoffer til producering af el/varme. Analyse af løsningsforslag Vi har nogle forskellige løsningsforslag, som vi gerne vil have analyseret og sammenlignet. Der er rigtig mange måder man kan sammenligne vores løsningsforslag på. Den måde vi har valgt er et P/V skema, hvor vi kan vurderer løsningerne ved hjælp af nogle "vægtninger" og vurderinger vi laver af løsningerne. Vi har valgt at tage dette værktøj i brug, fordi det kan hjælpe os med at analyserer og vurderer vores løsninger op mod hinanden relativt hurtigt. 7

8 Vores P/V skema ser således ud: Vi har sammenlignet dem i: Om udbyttet er vigtigt for løsningen? Om sikkerheden skal være i orden og hvor vigtig den er? Om det er billigt eller dyrt at få fremstillet eller bare generelt at producerer energi på den måde? Om det kan betale sig på længere sigt? Om designet er vigtigt til vores løsning? Vi havde mange diskussioner om hvad der var vigtigt og hvor meget det havde at sige. F.eks. om sikkerhed var vigtigt eller om udbyttet var vigtigt? Om design overhovedet har nogen betydning for vores løsninger eller om det var billigt at f.eks. lave grøn energi i form af solceller, vindmøller eller vandværker osv. Ifølge vores skema ender vi på grøn energi som den bedste løsning. Dette var også vores egen mening om hvad der ville være det mest optimale. Dette mener vi fordi at grøn energi ender med at være det bedste for miljøet og grøn energi ville betale sig bedst over længere tid. Optimeret kraftværker ville stadig være en begrænset ressource og hjælpe CO 2 udslippet. Krav: Vores vedvarende energikilder, som vind, sol, geotermisk, bølge-og vandkraft og bioenergi skal kunne producere den samme mængde energi, som bliver produceret af kraftværker, der bruger fossile brændstoffer til fremskaffelse af energi. Det skal være billigt og til at overkomme for producenterne at lave de vedvarende energi kilder. Det skal være miljøvenligt, altså være CO 2 Neutralt. De vedvarende energi kilder skal kunne samles effektivt indenfor en lille område som f.eks. en park med sol-paneller, som forsyner en by med strøm. Det skal kunne udnytte andre former for ressourcer f.eks. Solenergi eller vind, end fossile brændstoffer til at skabe energi. 8

9 Kunnen: Produktet skal kunne producerer strøm Det skal kunne laves af miljøvenlige materialer. Det skal kunne have et dansk input. I f.eks. design. Klima problemets opståen Grunden til at vores klima problem er opstået er primært pga. en konsekvens vores industrielle revolution har medbragt, vi har siden det 17- århundrede, haft en industriel revolution af samfundet. Revolutionen resulterede i at vi begyndte at udlede mere CO 2. Det gjorde vi fordi, at vi begyndte at bruge mere kul, til vores industri maskiner. Industrielt samfund Figur 1 Kilde: Vi begyndte at udvikle luksus produkter, som krævede mere energi. Vi fandt ud af hvordan man dannede strøm/elektricitet som vi i dag bruger til f.eks. belysning om natten, lamper og en masse andre ting.. Vi begyndte altså stille og roligt at lave flere og flere opfindelser, som optimerede vores produktion i det industrielle erhverv, men også i det private liv, med langt flere luksus produkter end tidligere. Hvis vi kigger på grafen i figur 1 Kan man se at fra ca har stigningen af CO 2 i luften stort set været eksponentielt. Man kan se stigningen ikke er 100% eksponentiel, fordi den ikke har den samme % stigning hele tiden, f.eks. i er der ikke nogen stigning i vores CO 2 udslip. Det kan have noget at gøre med anden verdenskrig, hvor en stor del af befolkningen i Europa blev udryddet og Europas industri virksomheder og produktion gik i stå. Så det ikke bidragede til stigningen af CO 2. 9

10 I dag er vores samfund stadig industrielt og alle fabrikker i dag kører på fossile brændstoffer som udleder CO 2. På verdensplan er det 86,4% af energien, der bliver produceret er af fossile brændstoffer. Ifølge "Energy Information Administration" i 2007, var de primære fossil brændstof energikilder: Petroleum 36 %, kul 27,4 %, gas 23%. Mens de andre kilder kun fylder 13,6 %, det er kilder som: atomkraftværker 8,5 %, vandkraft 6,3 %, og andre former for energi, såsom solenergi, vindenergi, geotermisk, tidevandsenergi, affald og træ udgør 0,9 %. Det årlige strømforbrug stiger med 2.3% om året. Figur 2 Kilde: En anden årsag til stigningen af CO 2 har direkte forbindelse til os mennesker og vores store vækst i antal. Der har ikke altid væres så mange mennesker som der er i dag. Hvis vi kigger på figur 2 kan vi se at i 1750 var der kun omkring 1 mia. mennesker i verden. Men i 19-århunderede tallet, begynder menneskerne at stige voldsomt i antal. Vi fordobler hurtigt vores antal til 2 mia. I dag er vi 6 mia. mennesker. Konsekvenser Der er mange hypoteser om, hvad konsekvenserne er ved den globale opvarmning. I følge mange andre forskere vil vores verdens gennemsnitlige temperatur stige mellem 2-4 grader indenfor det næste århundrede, hvis vi ikke gør noget ved problemet. Klimakaravanen.dk har i 2008 givet nogle bud på, hvad der ville ske, hvis temperaturen steg i mellem 1-6 grader. De siger at hvis jorden steg 1 grad ville; Kilimanjaros sidste sne vil smelte, Afrika ville være isfrit for første gang i mindst år, gletcherne rundt omkring vil smelte og ændrer folk vandforsyning for mange millioner mennesker, de fleste af havets tropiske koralrev vil forsvinde f.eks. vil Great Barrier Reef i Australien dø. 10

11 Hvis temperaturen steg 2 grader ville; der opstå undervandsørkener, fordi koralrevene er væk, vandets surhedsgrad stiger og mange dyr med kalkskaller vil forsvinde, det påvirker hele havets økosystem, mennesker vil dø af hedebølger i Europa, vandmanglen forværres, indlandsisen smelter og verdenshavene kan stige på lang sigt op til 7 meter, op til 10 millioner mennesker vil blive berørt af oversvømmelser, % flere mennesker i Afrika vil blive ramt af malaria. Hvis temperaturen steg 3 grader ville; den tropiske regnskov i Amazonas brænde op i voldsomme brænde, træerne når ikke at tilpasse til det tørre klima, ørkener dukker op hvor der før var skov, orkanerne som vi kender det i dag vil blive en halv kategori kraftigere end de værste i dag, mad- og vandforsyninger kommer under pres mange steder i verden. Det betyder at der vil være flere millioner måske milliarder flygtninge, som flygter pga. sult- og tørkeområder, områder hvor der stadig kan dyrkes afgrøder bliver de mest værdifulde jordområder i verden, jordområderne vil blive belejret af millioner klimaflygtninge og kan være udgangspunkt for konflikter og krige, 3 grader kan også være et kritisk punkt, hvor udviklingen ikke kan stoppes. Hvis temperaturen steg 4 grader ville; den arktiske permafrost i Sibirien og andre steder nå smeltepunktet og frigøre hundrede milliarder af tons kulstof i form af metangas og kuldioxid, nordpolens indlandsis vil smelte og der vil være åbent hav for første gang i mindst 3 millioner år, kysterne vil være i konstant forandring, hele landområder og øer vil blive opslugt af havet. Nye ørkener vil brede sig i Europa, I Schweiz vil sommertemperaturen komme op på 48 grader. Europas befolkning kan blive tvunget til at flytte nordpå. Hvis temperaturen steg 5 grader ville; Jordens overflade vil være forandret, metanhydrater, der var bundet under havbunden kan nu frigøres i enorme metan bøvser som er et meget kraftigere drivhusgas end CO 2, den globale opvarmning vil accelerer. Regnskove vil være omdannet til ørkener, andre steder vil der falde meget mere regn end der normalt ville, der vil være mulighed for at dyrke afgrøder andre steder end før, over halvdelen af jordens dyrearter kan være udryddet, havets stigning truer storbyer som New york, London og Tokyo. Hvis temperaturen steg 6 grader ville; havet skabe metanhydrat-eksplosioner pga. den store mængde af metan i atmosfæren, vil reagere med hydrogenet og skabe eksplosioner med omkring samme styrke som verdens lager af atomvåben gange Dvs. Menneskenes og måske også jordens undergang. I en anden rapport i oktober 2006 forudsiger en stigning på helt op til 6,4 grader. Hvis man kigger på CO 2 stigningen på nuværende tidspunkt og konsekvenserne af den globale opvarmnings metan bøvser. 11

12 Forsøg på at løse klima problemet Politikere Politikerne prøver at finde løsninger på vores klima problemer, det kan vi se fordi de har dannet en organisation som hedder UNFCCC, der står for "United Nations Framework Convention on Climate Change". Der har i gennem det sidste årti hold konference møder kendt, som COP (Conferences of the parties), I år er det, det 18. møde som organisationen kommer til at holde nemlig COP 18. Formålet med møderne er at få skabt en verdensomspændende klimaaftale. COP15, var formålet at få lavet en ny verdensomspændende aftale som kyoto-aftalen, som betød at Europa skulle have reduceret deres udslip af drivhusgasser med 8%, USA med 7%, Japan med 6%, Kina, Indien og Rusland med 0 %, så længe de ikke øgede deres udslip. USA som var det land der udledte flest drivhusgasser ville ikke indgå i aftalen. Kina var ikke med på aftalen da landet stadig blev betragtet som et udviklingsland og var derfor ikke bundet til at reducerer deres udslip. Selvom de mængdemæssigt er det land der udleder mest. virksomheder Virksomheder i dag prøver at finde alternative løsninger, som f.eks. nogle renere energi kilder eller andre måder at køre deres virksomhed på så den er mere miljøvenlig. Der er en organisation der hedder World Wildlife Fund (WWF), som laver partnerskaber med forskellige virksomheder om de er små eller store, kontor firmaer eller store industritunge virksomheder. De hjælper med at få virksomhederne til, at spare penge og reducerer deres udledning af drivhusgasser. WWF hjælper virksomheder med at ændre måden, den bliver drevet på til gavn for klimaet. Reducerer virksomhedens klima-, natur- og miljøpåvirkning. WWF er meget positivt stillet og ser motiverende på situation. De mener nemlig at vi sagtens kan få 100% af vores energi fra vedvarende energi kilder inden I Danmark forventer de at det kan lade sig gøre inden I følge dem er det eneste der stopper os. Er vores overlevelses instinkt. Vi gør ikke noget før tingene bliver for voldsomme. Et eksempel Al Gore nævnte i hans film "an inconvenient truth" F.eks. hvis vi sætter en frø ned i varmt vand, vil den hoppe ud igen fordi den ikke føler sig tryg. Men hvis vi i stedet sætter den ned i koldt vand og varmer det op stille og roligt. Vil den blive siddende, fordi den ikke lægger mærke til ændringen, fordi det er en langsom udvikling. 12

13 enkelt persons kunnen Enkelte personer kan gøre nogle få forandringer i deres levemåde for at hjælpe med reduceringen af CO 2. De kan f.eks. lade være med at bruge tørre tumbleren til at tørre tøjet og i stedet bruge et tørrestativ, du kan spare på det varme vand f.eks. tage korte bade eller bruge koldt vand i bruseren, du kan undvære at bruge varmt vand til opvasken, du kan skrue ned for vaskemaskinens vandtemperatur til f.eks. 30 grader, som de fleste vaskemaskiner sagtens kan klare uden at forværre resultatet. fremtidige løsninger I dag bliver der diskuteret og snakket meget om fossile brændstoffer som olie og benzin der er ved at slippe op, og vi er derfor tvunget til at finde på andre måder at få produceret energi til vores store forbrug af fossile brændstoffer. Vi bliver f.eks. tvunget til at få lave et nyt brændsel, som fremtidige biler kan køre på i stedet for benzin. Det kan f.eks. være nogle af de el-biler, som bliver forsket på i dag. Hvor det helt store problem er at få oplagret alt den energi der skal bruge for at få en el-bil op på andre bilers standard. Folk gider ikke give en formue ud til en bil som kun kan køre 2-3 timer før den skal oplades. Så der kommer til at skulle foregå en fremtidig løsnings ide. Hvor der kan blive diskuteret om det er værd at satse stort på at få lavet et batteri, der kan oplagre nok strøm til at en el-bil kan køre i måske op til 20 timer før den skal oplades igen. Det kan også være at få udvikle et langt mere effektivt brændstof i stedet for benzin. Det kunne f.eks. være biobrændsel, som der så småt er begyndt at blive brugt mere og mere af i dag. I sær nede i Brasilien. Hvor forskningen om hvordan man kan få lavet et bedre brændstof vha. f.eks. rapsolie til biobrændsel, som bilerne kan køre på i stedet. Del konklusion Vores Konklusion er at der bliver arbejdet meget både politisk og virksomhedsmæssigt på at løse klima problemet. Det ved vi fordi vi kunne se hvor mange forskellige kampagner og organisationer der er for at hjælpe og informere firmaer, virksomheder og enkelte personer om, hvad de kan gøre for at reducerer deres påvirkning på udviklingen af klimaet. Vi kan se at politikerne ofte har klima orienterede sager oppe at køre som f.eks. det årlige COP måde med partierne, hvor de snakker sammen og gerne får sat en eller flere aftaler på plads om, hvordan de skal bekæmpe udviklingen af drivhusgassers eksponentielle stigning. 13

14 CO 2 Data Vores hypotese er følgene:co 2 niveauet stiger eksponentielt på grund af vores udslip af CO 2 i atmosfæren Data erne stammer fra NOAA som står for National Oceanic Atmospheric Administration. Det er en amerikansk organisation som holder øje med vejret og havet. Opstilling tabeller at analysere udviklingen: Data erne viser co2'en i atmosfæren som måles i ppm, ændrer sig ligesom vinter og sommer. Balancen har været det samme mange millioner år og den har aldrig været over 300 ppm før den industrielle revolution. Al-gores film: ubekendt sandhed Tabel over dataerne kan ses i bilag nederst på dette dokument. Som vi kan se på vores udregning af procentstigning er stigningen meget varieret, med ikke mere end 3 år hvor stigningen er nogenlunde konstant. Grafisk afbildning: De gamle data: Mean CO 2 ppm Mean År 14

15 De nye data: Mean 400 CO 2 ppm Mean År Plot punkter: Vi har tænkt os at bruge denne funktion som er til eksponentielle stigninger: f(x) = b * a x Vores procent stigning har vi valgt at skulle være gennemsnittet: =31,1412/31=1, ,00455 % er hvad den stiger i gennemsnittet i ppm for hvert år der går. Det betyder at hvis vi ikke gør noget ved ppm en eller CO 2 en i luften vil temperaturens stigning blive ved med at stige. Hvis vi tager ppm af det første år kan vi få b, altså skæringen på y aksen. Så b bliver til 338,8 Vores eksponentiel stigning funktion bliver: F(x)= 338,8 * 1,00455 X Hvi vi sætter denne funktion ind i en graf får vi noget der ser sådanne ud: 15

16 Delkonklusion Ud fra vores grafer og ligning kan vi se at CO 2 niveauet stiger eksponentielt i atmosfæren, ligesom hypotesen sagde. dvs. at stigningen af CO 2 i atmosfæren hele tiden vil stige mere og mere for hvert år der går hvis vi ikke tager os sammen og gør noget ved problemet Tabeler for de gamle og de nye dataer De nye dataer År Mean unc Procent % ,8 0, ,1 1, ,76 0,1 1, ,44 0,1 1, ,98 0,1 1, ,46 0,1 1, ,89 0,1 1, ,63 0,1 1, ,18 0,1 1, ,78 0,1 1, ,98 0,1 1, ,3 0,1 1,

17 ,01 0,1 1, ,74 0,1 1, ,21 0,1 1, ,04 0,1 1, ,81 0,1 1, ,92 0,1 1, ,56 0,1 1, ,66 0,1 1, ,85 0,1 1, ,4 0,1 1, ,42 0,1 1, ,97 0,1 1, ,78 0,1 1, ,81 0,1 1, ,93 0,1 1, ,91 0,1 1, ,71 0,1 1, ,28 0,1 1, ,57 0,1 1, ,48 0,1 1,

18 De gamle dataer År Mean unc Procent % ,98 0, ,91 0,12 1, ,64 0,12 1, ,45 0,12 1, ,99 0,12 1, ,62 0,12 1, ,62 0,12 1, ,38 0,12 1, ,16 0,12 1, ,04 0,12 1, ,62 0,12 1, ,68 0,12 1, ,32 0,12 1, ,45 0,12 1, ,68 0,12 1, ,17 0,12 1, ,08 0,12 1, ,05 0,12 1, ,78 0,12 1, ,41 0,12 1, ,78 0,12 1, ,68 0,12 1, ,11 0,12 1, ,22 0,12 1, ,84 0,12 1, ,41 0,12 1, ,87 0,12 1, ,19 0,12 1, ,98 0,12 1, ,45 0,12 1,

19 ,9 0,12 1, ,16 0,12 1, ,48 0,12 1, ,27 0,12 1, ,15 0,12 1, ,64 0,12 1, ,62 0,12 1, ,36 0,12 1, ,5 0,12 1, ,47 0,12 0, ,5 0,12 1, ,14 0,12 1, ,4 0,12 1, ,07 0,12 1, ,17 0,12 1, ,78 0,12 1, ,52 0,12 1, ,76 0,12 1, ,85 0,12 1, ,71 0,12 1, ,57 0,12 1, ,38 0,12 1, ,78 0,12 1, ,57 0,12 1,

20 formidling Produktudvikling El-værksted Vi skal have lavet en vindmølle eller rettere en lille del af hvad en vindmølle består af. Den skal dog ikke køre på vindkraft, men strøm. Dette vil vi gøre ved at erstatte vingerne med en motor. Motoren skal få en anden motor, som vi bruger som generator til at køre rundt. På den måde skulle generatoren der bliver roteret vha. den anden kunne producerer noget strøm. Design 2 motorer der bliver holdt oppe af en stang over for hinanden. Ledninger sidder loddet fast på bagsiden af hver motor. Den nederste motor får strøm fra en general energikilde. Inde imellem begge motorer er 2 små stænger som peger ind mod hinanden, hver stang sidder fast i hver sin motor. Stængerne bliver holdt sammen af et lille rødt tanghjul. Når den nederste motor så bliver kørt rundt gør den øverste også, det får den øverste motor til at virke omvendt, så i stedet får at køre rundt ved hjælp af strøm, så laver den strøm ved at blive kørt rundt. Ledninger fra øverste er sat til et board hvori vi har sat en kondensator (470UF) og + en diode (IN4004) i. kombinationen af disse to komponenter får vores strøm til at blive stabilt, fordi at rå strøm 2 motorer fra koplet vores sammen generator er meget ustabilt og ville ikke kunne bruges til at forsyne et kredsløb med strøm f.eks. et hus. Rå strøm fra generatoren Set med et oscilloskop Med kondensator Med kondensator og diode Test: Vi satte et lille kredsløb til og testede om vi kunne få det til at køre vha. vores produkt. Det kunne det sagtens. Vi målte lidt på det og det vidste sig at boardet kun tog 2 volt. Dog var det 20

21 bedst, hvis vi tilføjede 10V til systemet så boardet fik et godt skarpt lys, Der lyste den nemlig skarpest uden, det var alt for voldsomt. 2 test med målinger: Vi satte 3 multi-meter op til vores vindmølle. En til at det tilførte spænding, en til at måle tilført strøm og sidste til at måle produktets spænding. Vi fik vha. de informationer vi fik fra multi-meterne lavet et skema. Før vi kunne få nogle resultater på hvor effektiv vores produkt egentlig var skulle vi finde ud af produktets effekt. Det finder man ved at sætte en modstand på, så øger eller reducerer du modstanden indtil du får et "peak" i produktets ampere. I vores produkt kom vores peak på 10 ohm modstand, som du kan aflæse på skemaet under. Delkonklusion Vores vindmølle har været en succes og vi har nu fået nogle data, som vi kan arbejde videre med. Vores data levede op til vore forventninger, vi forventede at produktets virkningsgrad var rimelig lav, da vores produkt ikke havde en optimal sammen kopling, men resultater var meget tilfredsstillende ud fra hvad vi regnede med. Modstande Tilført Tilført Produkt Produkt Tilført effekfekt Produkt ef- (R) spænding ampere (I) spænding ampere Produkt (U) (U) (I) virkningsgrad 10k 8 0,4 6,03 0,0006 3,2 0, , ,7k 8 0,4 5,96 0, ,2 0, , ,2k 8 0,4 5,96 0, ,2 0, , k 8 0,4 5,95 0, ,2 0, , ,99 0, ,0104 3,196 0, , ,4 5,75 0, ,2 0, , ,95 0,45 5,36 0,0536 3,5775 0, , ,9 0,48 5 0,0893 3,792 0,4465 0, ,87 0,52 4,5 0,1364 4,0924 0,6138 0, ,65 0,6 3,9 0,195 4,59 0,7605 0, ,55 0,68 3,11 0,311 5,134 0,967 0, ,35 0,78 1,9 0,38 5,733 0,722 0,

22 Studieretningsudstilling: Vi har tænkt os at lave en overskuelig og veltænkt planche som skal vise noget af det vi har undersøgt under klima projektet. Planchen skal vise diagrammer og dataer som kan hjælpe os med at forklarer problemstillingen til besøgende. Besøgende skal også selv kunne se problemstillingen bare ved at kigge på planchen. konklusion Efter vores søgninger og resultater, er det klart at sige hvis vi ikke gør noget ved vores CO 2 udslip kan det medføre globale konsekvenser f.eks. naturkatastrofer bliver meget kraftigere end nogensinde, klima ændringerne gør det svært at dyrke jorden og indlandsisen smelter, vandstanden stiger, som har følge af at en stor del af verden, hvor der er land vil blive oversvømmet. Verden vil skrumpe og havene vil blive endnu mere dominerende end de allerede er og vil gøre det langt sværere for menneskene at overleve. Hvis vi bruger grøn energi kan vi forhindre udslippet af CO 2 fra fossile brændstoffer og dermed ikke skabe global opvarmning. f.eks. vindmøller er en af de grønne energier kilder vi kan bruge. Det er bare spørgsmål om hvornår der bliver gjort noget ved det, før det er for sent. Perspektivering Hvis vi ikke gør noget ved det kan det være vores undergang på jorden og det ville blive meget svært at leve i forhold til nu. Hvis vi gør noget ved det nu f.eks. alle bruger grøn energi eller muligvis vi kunne spare på strøm, så vi ikke kræver så meget energi, så ville vi ikke udslippe al den CO 2 også kan vi ikke få global opvarmning. Vi kunne også få hele samfundet til at have grønne energi kilder som f.eks. vindmøller der står ude i havet eller på markerne. Dette vil erstatte kraftværkerne og deres udslip af CO 2. 22

23 Litteraturliste: Global Økologi Klimabelastningen bestemmer prisen - af Peder Winkel Agger september Klimekrise og fossil energi æder af væksten - af Jørgen Steen Nielsen /forside.aspx x

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer Indledning I denne rapport vil vi skrive om el-produktion, hvor vi har fokus på produktion af energi former, CO 2 udslip, forbrænding af fossile brændstoffers

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2. Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere