Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Transkript

1 El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1

2 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse... 6 Marked:... 6 Produkt:... 6 Produktion:... 6 Målgruppe:... 7 Løsningsforslag:... 7 Analyse af løsningsforslag... 7 Kunnen:... 9 Klima problemets opståen... 9 Industrielt samfund... 9 Konsekvenser Forsøg på at løse klima problemet enkelt persons kunnen fremtidige løsninger Del konklusion CO 2 Data Opstilling tabeller at analysere udviklingen: Plot punkter: Delkonklusion formidling Produktudvikling El-værksted Design Delkonklusion

3 Studieretningsudstilling: konklusion Perspektivering Litteraturliste:

4 Indledning I denne rapport vil vi skrive om el-produktion, hvor vi har fokus på produktion af energi former, CO 2 udslip, forbrænding af fossile brændstoffers osv. Vi vil dels lægge fokus på, hvordan vi kan reducerer vores påvirkning af natur-, miljø- og klimaforandringer. Vi vil komme ind på hvor meget fossile brændstoffer fylder i vores hverdag og hvordan det kan være vi er med til at ændre jordens klima. Vi vil komme ind på hvordan vi i dag prøver at erstatte fossile brændstoffer med bedre brændsel eller former for energi. Det kan være en vindmøllepark, som skal kunne forsyne større områder med elektricitet og varme kun ved hjælp af en vedvarende energi kilde som i dette tilfælde er vinden. Projektbeskrivelse: Problemobservation: Stort forbrug af fossile brændstoffer skaber en kæmpe forurening af oplagret CO 2, som forurener vores atmosfære. Ifølge IEA (Information Energy Agency) kan vi se på nedenstående skemaer, hvor stor indflydelse fossile brændstoffer har på Danmark. Men det er ikke kun i Danmark det er et dominerende energi omsætnings stof. Ifølge Energy Information Administration (EIA) bliver 86,4% af verdens energiomsætning produceret af fossile brændstoffer. Det er et stort problem fordi vi ved at fossile brændstoffer er med til at øge forureningen af CO 2 i luften. I Skemaet til venstre kan du se el-produktionen i GWh og Varmeproduktion i TJ I danmark alene. Atomkraftværk en kæmpe energi kilde men stor fare for radioaktiv stråling i store områder. Samt radioaktivt affald som skal af lagres i flere tusind år. For stort krav på energi,som vi ikke kan levere på længere sigt, så vi bliver nød til at skaffe mere effektive og langvarende energi kilder som holder. Som f.eks. vedvarende energi kilder. 4

5 Problemtræ 5

6 Problemafgrænsning: Vi vil lægge fokus på, Hvad for nogle problemer vores store forbrug af fossile brændstoffer skaber. Vores store forbrug af fossile brændstoffer skaber globale ændringer. Problemanalyse Marked: Vores utilfredsstillende situation er at vores el-produktion i øjeblikket skaber alt for meget CO 2 forurening, så det har globale konsekvenser. Konsekvenserne er at: Den globale opvarmning stiger, gennemsnitlige temperatur stiger, vejrkatastrofer, som tornadoer bliver hyppigere og kraftigere, Indlandsisen smelter så vandstanden stiger. Den utilfredsstillende situation er opstået, fordi vi har brugt for meget af en forkert energi kilde. Vi har ikke kunnet se konsekvenserne af at bruge fossile brændstoffer. Man troede det var en uendelig energi kilde. Man havde ikke forudset at fossile brændstoffer ville slippe op. Produkt: Vores produkt skal bruges til at løse vores problemer med CO 2 udslip eller vores store forbrug af fossile brændstoffer. For at produktet skal kunne løse problemet skal det hjælpe vores nuværende centrale kraftværker med at reducerer deres CO 2 udslip eller det skal hjælpe kraftværkerne med at kunne udnytte de fossile brændstoffer, så man ikke forbrænder nær så meget, men for det samme udbytte. Produktion: Til produktionen af produktet, skal man have en viden indenfor miljø venlig udnyttelse af materialer, så man skaber så lidt CO 2 udslip, som muligt ved produktionen. Man skal vide hvilken teknik du skal udnytte for at få det bedste udbytte af produktet. Problemformulering: Vores overordnede problem er, at vi i dag bruger alt for mange fossile brændstoffer, som vil skabe fremtidige globale konsekvenser pga. det store udslip af CO 2 ved forbrænding af de fossile brændstoffer. Hvordan kan vi minimere vores store forbrug af fossile brændstoffer? Hvad kan vi gøre for at minimerer vores udslip af CO 2 i dagligdagen? 6

7 Hvad har vores samfund gjort for at stoppe udviklingen af den globale opvarmning? Hvad kan vi gøre for at reducere CO 2 niveauet? Målgruppe: Vores målgruppe er de ledende personer indenfor el/varme fremstilling, f.eks. direktørerne. Men også politikerne, fordi det er dem, som skal lave kravene, som el/varme fremstillingsfirmaer skal overholde, fordi hvis der ikke bliver lavet nogle krav til, hvordan el/varme fremstilling skal foregå vil de blive ved med at bruge den samme metode. Løsningsforslag: En af vores forslag til at kunne løse problemet er, at få de el/varme fremstillende virksomheder til at gå mere ind for grøn energi. De kan f.eks. investerer i kraftværker, som kører på solceller eller vindmøller eller vandkraft. Sådan så de kan få erstattet fossile brændstoffer med andre former for energi. En anden løsning er en optimering af de kraftværker vi har i dag. De kraftværker vi har bruger ikke de fossile brændstoffers fulde potentielle energi. Så hvis man kunne udvikle metoden, man producerer energi med, ville man kunne få langt mere udbytte af de fossile brændstoffer uden man bruger mere. En tredje løsning kan være at finde andre former for brændstof, som har nogenlunde det samme udbytte. Det er f.eks. biobrændsel. Altså finde nogle andre former for brændsel, som kan erstatte fossile brændstoffer. De skal udlede mindre CO 2 og gerne give et bedre energi udbytte end fossile brændstoffer. Man kunne prøve at fjerne brugen af fossile brændstoffer til producering af el/varme. Analyse af løsningsforslag Vi har nogle forskellige løsningsforslag, som vi gerne vil have analyseret og sammenlignet. Der er rigtig mange måder man kan sammenligne vores løsningsforslag på. Den måde vi har valgt er et P/V skema, hvor vi kan vurderer løsningerne ved hjælp af nogle "vægtninger" og vurderinger vi laver af løsningerne. Vi har valgt at tage dette værktøj i brug, fordi det kan hjælpe os med at analyserer og vurderer vores løsninger op mod hinanden relativt hurtigt. 7

8 Vores P/V skema ser således ud: Vi har sammenlignet dem i: Om udbyttet er vigtigt for løsningen? Om sikkerheden skal være i orden og hvor vigtig den er? Om det er billigt eller dyrt at få fremstillet eller bare generelt at producerer energi på den måde? Om det kan betale sig på længere sigt? Om designet er vigtigt til vores løsning? Vi havde mange diskussioner om hvad der var vigtigt og hvor meget det havde at sige. F.eks. om sikkerhed var vigtigt eller om udbyttet var vigtigt? Om design overhovedet har nogen betydning for vores løsninger eller om det var billigt at f.eks. lave grøn energi i form af solceller, vindmøller eller vandværker osv. Ifølge vores skema ender vi på grøn energi som den bedste løsning. Dette var også vores egen mening om hvad der ville være det mest optimale. Dette mener vi fordi at grøn energi ender med at være det bedste for miljøet og grøn energi ville betale sig bedst over længere tid. Optimeret kraftværker ville stadig være en begrænset ressource og hjælpe CO 2 udslippet. Krav: Vores vedvarende energikilder, som vind, sol, geotermisk, bølge-og vandkraft og bioenergi skal kunne producere den samme mængde energi, som bliver produceret af kraftværker, der bruger fossile brændstoffer til fremskaffelse af energi. Det skal være billigt og til at overkomme for producenterne at lave de vedvarende energi kilder. Det skal være miljøvenligt, altså være CO 2 Neutralt. De vedvarende energi kilder skal kunne samles effektivt indenfor en lille område som f.eks. en park med sol-paneller, som forsyner en by med strøm. Det skal kunne udnytte andre former for ressourcer f.eks. Solenergi eller vind, end fossile brændstoffer til at skabe energi. 8

9 Kunnen: Produktet skal kunne producerer strøm Det skal kunne laves af miljøvenlige materialer. Det skal kunne have et dansk input. I f.eks. design. Klima problemets opståen Grunden til at vores klima problem er opstået er primært pga. en konsekvens vores industrielle revolution har medbragt, vi har siden det 17- århundrede, haft en industriel revolution af samfundet. Revolutionen resulterede i at vi begyndte at udlede mere CO 2. Det gjorde vi fordi, at vi begyndte at bruge mere kul, til vores industri maskiner. Industrielt samfund Figur 1 Kilde: Vi begyndte at udvikle luksus produkter, som krævede mere energi. Vi fandt ud af hvordan man dannede strøm/elektricitet som vi i dag bruger til f.eks. belysning om natten, lamper og en masse andre ting.. Vi begyndte altså stille og roligt at lave flere og flere opfindelser, som optimerede vores produktion i det industrielle erhverv, men også i det private liv, med langt flere luksus produkter end tidligere. Hvis vi kigger på grafen i figur 1 Kan man se at fra ca har stigningen af CO 2 i luften stort set været eksponentielt. Man kan se stigningen ikke er 100% eksponentiel, fordi den ikke har den samme % stigning hele tiden, f.eks. i er der ikke nogen stigning i vores CO 2 udslip. Det kan have noget at gøre med anden verdenskrig, hvor en stor del af befolkningen i Europa blev udryddet og Europas industri virksomheder og produktion gik i stå. Så det ikke bidragede til stigningen af CO 2. 9

10 I dag er vores samfund stadig industrielt og alle fabrikker i dag kører på fossile brændstoffer som udleder CO 2. På verdensplan er det 86,4% af energien, der bliver produceret er af fossile brændstoffer. Ifølge "Energy Information Administration" i 2007, var de primære fossil brændstof energikilder: Petroleum 36 %, kul 27,4 %, gas 23%. Mens de andre kilder kun fylder 13,6 %, det er kilder som: atomkraftværker 8,5 %, vandkraft 6,3 %, og andre former for energi, såsom solenergi, vindenergi, geotermisk, tidevandsenergi, affald og træ udgør 0,9 %. Det årlige strømforbrug stiger med 2.3% om året. Figur 2 Kilde: En anden årsag til stigningen af CO 2 har direkte forbindelse til os mennesker og vores store vækst i antal. Der har ikke altid væres så mange mennesker som der er i dag. Hvis vi kigger på figur 2 kan vi se at i 1750 var der kun omkring 1 mia. mennesker i verden. Men i 19-århunderede tallet, begynder menneskerne at stige voldsomt i antal. Vi fordobler hurtigt vores antal til 2 mia. I dag er vi 6 mia. mennesker. Konsekvenser Der er mange hypoteser om, hvad konsekvenserne er ved den globale opvarmning. I følge mange andre forskere vil vores verdens gennemsnitlige temperatur stige mellem 2-4 grader indenfor det næste århundrede, hvis vi ikke gør noget ved problemet. Klimakaravanen.dk har i 2008 givet nogle bud på, hvad der ville ske, hvis temperaturen steg i mellem 1-6 grader. De siger at hvis jorden steg 1 grad ville; Kilimanjaros sidste sne vil smelte, Afrika ville være isfrit for første gang i mindst år, gletcherne rundt omkring vil smelte og ændrer folk vandforsyning for mange millioner mennesker, de fleste af havets tropiske koralrev vil forsvinde f.eks. vil Great Barrier Reef i Australien dø. 10

11 Hvis temperaturen steg 2 grader ville; der opstå undervandsørkener, fordi koralrevene er væk, vandets surhedsgrad stiger og mange dyr med kalkskaller vil forsvinde, det påvirker hele havets økosystem, mennesker vil dø af hedebølger i Europa, vandmanglen forværres, indlandsisen smelter og verdenshavene kan stige på lang sigt op til 7 meter, op til 10 millioner mennesker vil blive berørt af oversvømmelser, % flere mennesker i Afrika vil blive ramt af malaria. Hvis temperaturen steg 3 grader ville; den tropiske regnskov i Amazonas brænde op i voldsomme brænde, træerne når ikke at tilpasse til det tørre klima, ørkener dukker op hvor der før var skov, orkanerne som vi kender det i dag vil blive en halv kategori kraftigere end de værste i dag, mad- og vandforsyninger kommer under pres mange steder i verden. Det betyder at der vil være flere millioner måske milliarder flygtninge, som flygter pga. sult- og tørkeområder, områder hvor der stadig kan dyrkes afgrøder bliver de mest værdifulde jordområder i verden, jordområderne vil blive belejret af millioner klimaflygtninge og kan være udgangspunkt for konflikter og krige, 3 grader kan også være et kritisk punkt, hvor udviklingen ikke kan stoppes. Hvis temperaturen steg 4 grader ville; den arktiske permafrost i Sibirien og andre steder nå smeltepunktet og frigøre hundrede milliarder af tons kulstof i form af metangas og kuldioxid, nordpolens indlandsis vil smelte og der vil være åbent hav for første gang i mindst 3 millioner år, kysterne vil være i konstant forandring, hele landområder og øer vil blive opslugt af havet. Nye ørkener vil brede sig i Europa, I Schweiz vil sommertemperaturen komme op på 48 grader. Europas befolkning kan blive tvunget til at flytte nordpå. Hvis temperaturen steg 5 grader ville; Jordens overflade vil være forandret, metanhydrater, der var bundet under havbunden kan nu frigøres i enorme metan bøvser som er et meget kraftigere drivhusgas end CO 2, den globale opvarmning vil accelerer. Regnskove vil være omdannet til ørkener, andre steder vil der falde meget mere regn end der normalt ville, der vil være mulighed for at dyrke afgrøder andre steder end før, over halvdelen af jordens dyrearter kan være udryddet, havets stigning truer storbyer som New york, London og Tokyo. Hvis temperaturen steg 6 grader ville; havet skabe metanhydrat-eksplosioner pga. den store mængde af metan i atmosfæren, vil reagere med hydrogenet og skabe eksplosioner med omkring samme styrke som verdens lager af atomvåben gange Dvs. Menneskenes og måske også jordens undergang. I en anden rapport i oktober 2006 forudsiger en stigning på helt op til 6,4 grader. Hvis man kigger på CO 2 stigningen på nuværende tidspunkt og konsekvenserne af den globale opvarmnings metan bøvser. 11

12 Forsøg på at løse klima problemet Politikere Politikerne prøver at finde løsninger på vores klima problemer, det kan vi se fordi de har dannet en organisation som hedder UNFCCC, der står for "United Nations Framework Convention on Climate Change". Der har i gennem det sidste årti hold konference møder kendt, som COP (Conferences of the parties), I år er det, det 18. møde som organisationen kommer til at holde nemlig COP 18. Formålet med møderne er at få skabt en verdensomspændende klimaaftale. COP15, var formålet at få lavet en ny verdensomspændende aftale som kyoto-aftalen, som betød at Europa skulle have reduceret deres udslip af drivhusgasser med 8%, USA med 7%, Japan med 6%, Kina, Indien og Rusland med 0 %, så længe de ikke øgede deres udslip. USA som var det land der udledte flest drivhusgasser ville ikke indgå i aftalen. Kina var ikke med på aftalen da landet stadig blev betragtet som et udviklingsland og var derfor ikke bundet til at reducerer deres udslip. Selvom de mængdemæssigt er det land der udleder mest. virksomheder Virksomheder i dag prøver at finde alternative løsninger, som f.eks. nogle renere energi kilder eller andre måder at køre deres virksomhed på så den er mere miljøvenlig. Der er en organisation der hedder World Wildlife Fund (WWF), som laver partnerskaber med forskellige virksomheder om de er små eller store, kontor firmaer eller store industritunge virksomheder. De hjælper med at få virksomhederne til, at spare penge og reducerer deres udledning af drivhusgasser. WWF hjælper virksomheder med at ændre måden, den bliver drevet på til gavn for klimaet. Reducerer virksomhedens klima-, natur- og miljøpåvirkning. WWF er meget positivt stillet og ser motiverende på situation. De mener nemlig at vi sagtens kan få 100% af vores energi fra vedvarende energi kilder inden I Danmark forventer de at det kan lade sig gøre inden I følge dem er det eneste der stopper os. Er vores overlevelses instinkt. Vi gør ikke noget før tingene bliver for voldsomme. Et eksempel Al Gore nævnte i hans film "an inconvenient truth" F.eks. hvis vi sætter en frø ned i varmt vand, vil den hoppe ud igen fordi den ikke føler sig tryg. Men hvis vi i stedet sætter den ned i koldt vand og varmer det op stille og roligt. Vil den blive siddende, fordi den ikke lægger mærke til ændringen, fordi det er en langsom udvikling. 12

13 enkelt persons kunnen Enkelte personer kan gøre nogle få forandringer i deres levemåde for at hjælpe med reduceringen af CO 2. De kan f.eks. lade være med at bruge tørre tumbleren til at tørre tøjet og i stedet bruge et tørrestativ, du kan spare på det varme vand f.eks. tage korte bade eller bruge koldt vand i bruseren, du kan undvære at bruge varmt vand til opvasken, du kan skrue ned for vaskemaskinens vandtemperatur til f.eks. 30 grader, som de fleste vaskemaskiner sagtens kan klare uden at forværre resultatet. fremtidige løsninger I dag bliver der diskuteret og snakket meget om fossile brændstoffer som olie og benzin der er ved at slippe op, og vi er derfor tvunget til at finde på andre måder at få produceret energi til vores store forbrug af fossile brændstoffer. Vi bliver f.eks. tvunget til at få lave et nyt brændsel, som fremtidige biler kan køre på i stedet for benzin. Det kan f.eks. være nogle af de el-biler, som bliver forsket på i dag. Hvor det helt store problem er at få oplagret alt den energi der skal bruge for at få en el-bil op på andre bilers standard. Folk gider ikke give en formue ud til en bil som kun kan køre 2-3 timer før den skal oplades. Så der kommer til at skulle foregå en fremtidig løsnings ide. Hvor der kan blive diskuteret om det er værd at satse stort på at få lavet et batteri, der kan oplagre nok strøm til at en el-bil kan køre i måske op til 20 timer før den skal oplades igen. Det kan også være at få udvikle et langt mere effektivt brændstof i stedet for benzin. Det kunne f.eks. være biobrændsel, som der så småt er begyndt at blive brugt mere og mere af i dag. I sær nede i Brasilien. Hvor forskningen om hvordan man kan få lavet et bedre brændstof vha. f.eks. rapsolie til biobrændsel, som bilerne kan køre på i stedet. Del konklusion Vores Konklusion er at der bliver arbejdet meget både politisk og virksomhedsmæssigt på at løse klima problemet. Det ved vi fordi vi kunne se hvor mange forskellige kampagner og organisationer der er for at hjælpe og informere firmaer, virksomheder og enkelte personer om, hvad de kan gøre for at reducerer deres påvirkning på udviklingen af klimaet. Vi kan se at politikerne ofte har klima orienterede sager oppe at køre som f.eks. det årlige COP måde med partierne, hvor de snakker sammen og gerne får sat en eller flere aftaler på plads om, hvordan de skal bekæmpe udviklingen af drivhusgassers eksponentielle stigning. 13

14 CO 2 Data Vores hypotese er følgene:co 2 niveauet stiger eksponentielt på grund af vores udslip af CO 2 i atmosfæren Data erne stammer fra NOAA som står for National Oceanic Atmospheric Administration. Det er en amerikansk organisation som holder øje med vejret og havet. Opstilling tabeller at analysere udviklingen: Data erne viser co2'en i atmosfæren som måles i ppm, ændrer sig ligesom vinter og sommer. Balancen har været det samme mange millioner år og den har aldrig været over 300 ppm før den industrielle revolution. Al-gores film: ubekendt sandhed Tabel over dataerne kan ses i bilag nederst på dette dokument. Som vi kan se på vores udregning af procentstigning er stigningen meget varieret, med ikke mere end 3 år hvor stigningen er nogenlunde konstant. Grafisk afbildning: De gamle data: Mean CO 2 ppm Mean År 14

15 De nye data: Mean 400 CO 2 ppm Mean År Plot punkter: Vi har tænkt os at bruge denne funktion som er til eksponentielle stigninger: f(x) = b * a x Vores procent stigning har vi valgt at skulle være gennemsnittet: =31,1412/31=1, ,00455 % er hvad den stiger i gennemsnittet i ppm for hvert år der går. Det betyder at hvis vi ikke gør noget ved ppm en eller CO 2 en i luften vil temperaturens stigning blive ved med at stige. Hvis vi tager ppm af det første år kan vi få b, altså skæringen på y aksen. Så b bliver til 338,8 Vores eksponentiel stigning funktion bliver: F(x)= 338,8 * 1,00455 X Hvi vi sætter denne funktion ind i en graf får vi noget der ser sådanne ud: 15

16 Delkonklusion Ud fra vores grafer og ligning kan vi se at CO 2 niveauet stiger eksponentielt i atmosfæren, ligesom hypotesen sagde. dvs. at stigningen af CO 2 i atmosfæren hele tiden vil stige mere og mere for hvert år der går hvis vi ikke tager os sammen og gør noget ved problemet Tabeler for de gamle og de nye dataer De nye dataer År Mean unc Procent % ,8 0, ,1 1, ,76 0,1 1, ,44 0,1 1, ,98 0,1 1, ,46 0,1 1, ,89 0,1 1, ,63 0,1 1, ,18 0,1 1, ,78 0,1 1, ,98 0,1 1, ,3 0,1 1,

17 ,01 0,1 1, ,74 0,1 1, ,21 0,1 1, ,04 0,1 1, ,81 0,1 1, ,92 0,1 1, ,56 0,1 1, ,66 0,1 1, ,85 0,1 1, ,4 0,1 1, ,42 0,1 1, ,97 0,1 1, ,78 0,1 1, ,81 0,1 1, ,93 0,1 1, ,91 0,1 1, ,71 0,1 1, ,28 0,1 1, ,57 0,1 1, ,48 0,1 1,

18 De gamle dataer År Mean unc Procent % ,98 0, ,91 0,12 1, ,64 0,12 1, ,45 0,12 1, ,99 0,12 1, ,62 0,12 1, ,62 0,12 1, ,38 0,12 1, ,16 0,12 1, ,04 0,12 1, ,62 0,12 1, ,68 0,12 1, ,32 0,12 1, ,45 0,12 1, ,68 0,12 1, ,17 0,12 1, ,08 0,12 1, ,05 0,12 1, ,78 0,12 1, ,41 0,12 1, ,78 0,12 1, ,68 0,12 1, ,11 0,12 1, ,22 0,12 1, ,84 0,12 1, ,41 0,12 1, ,87 0,12 1, ,19 0,12 1, ,98 0,12 1, ,45 0,12 1,

19 ,9 0,12 1, ,16 0,12 1, ,48 0,12 1, ,27 0,12 1, ,15 0,12 1, ,64 0,12 1, ,62 0,12 1, ,36 0,12 1, ,5 0,12 1, ,47 0,12 0, ,5 0,12 1, ,14 0,12 1, ,4 0,12 1, ,07 0,12 1, ,17 0,12 1, ,78 0,12 1, ,52 0,12 1, ,76 0,12 1, ,85 0,12 1, ,71 0,12 1, ,57 0,12 1, ,38 0,12 1, ,78 0,12 1, ,57 0,12 1,

20 formidling Produktudvikling El-værksted Vi skal have lavet en vindmølle eller rettere en lille del af hvad en vindmølle består af. Den skal dog ikke køre på vindkraft, men strøm. Dette vil vi gøre ved at erstatte vingerne med en motor. Motoren skal få en anden motor, som vi bruger som generator til at køre rundt. På den måde skulle generatoren der bliver roteret vha. den anden kunne producerer noget strøm. Design 2 motorer der bliver holdt oppe af en stang over for hinanden. Ledninger sidder loddet fast på bagsiden af hver motor. Den nederste motor får strøm fra en general energikilde. Inde imellem begge motorer er 2 små stænger som peger ind mod hinanden, hver stang sidder fast i hver sin motor. Stængerne bliver holdt sammen af et lille rødt tanghjul. Når den nederste motor så bliver kørt rundt gør den øverste også, det får den øverste motor til at virke omvendt, så i stedet får at køre rundt ved hjælp af strøm, så laver den strøm ved at blive kørt rundt. Ledninger fra øverste er sat til et board hvori vi har sat en kondensator (470UF) og + en diode (IN4004) i. kombinationen af disse to komponenter får vores strøm til at blive stabilt, fordi at rå strøm 2 motorer fra koplet vores sammen generator er meget ustabilt og ville ikke kunne bruges til at forsyne et kredsløb med strøm f.eks. et hus. Rå strøm fra generatoren Set med et oscilloskop Med kondensator Med kondensator og diode Test: Vi satte et lille kredsløb til og testede om vi kunne få det til at køre vha. vores produkt. Det kunne det sagtens. Vi målte lidt på det og det vidste sig at boardet kun tog 2 volt. Dog var det 20

21 bedst, hvis vi tilføjede 10V til systemet så boardet fik et godt skarpt lys, Der lyste den nemlig skarpest uden, det var alt for voldsomt. 2 test med målinger: Vi satte 3 multi-meter op til vores vindmølle. En til at det tilførte spænding, en til at måle tilført strøm og sidste til at måle produktets spænding. Vi fik vha. de informationer vi fik fra multi-meterne lavet et skema. Før vi kunne få nogle resultater på hvor effektiv vores produkt egentlig var skulle vi finde ud af produktets effekt. Det finder man ved at sætte en modstand på, så øger eller reducerer du modstanden indtil du får et "peak" i produktets ampere. I vores produkt kom vores peak på 10 ohm modstand, som du kan aflæse på skemaet under. Delkonklusion Vores vindmølle har været en succes og vi har nu fået nogle data, som vi kan arbejde videre med. Vores data levede op til vore forventninger, vi forventede at produktets virkningsgrad var rimelig lav, da vores produkt ikke havde en optimal sammen kopling, men resultater var meget tilfredsstillende ud fra hvad vi regnede med. Modstande Tilført Tilført Produkt Produkt Tilført effekfekt Produkt ef- (R) spænding ampere (I) spænding ampere Produkt (U) (U) (I) virkningsgrad 10k 8 0,4 6,03 0,0006 3,2 0, , ,7k 8 0,4 5,96 0, ,2 0, , ,2k 8 0,4 5,96 0, ,2 0, , k 8 0,4 5,95 0, ,2 0, , ,99 0, ,0104 3,196 0, , ,4 5,75 0, ,2 0, , ,95 0,45 5,36 0,0536 3,5775 0, , ,9 0,48 5 0,0893 3,792 0,4465 0, ,87 0,52 4,5 0,1364 4,0924 0,6138 0, ,65 0,6 3,9 0,195 4,59 0,7605 0, ,55 0,68 3,11 0,311 5,134 0,967 0, ,35 0,78 1,9 0,38 5,733 0,722 0,

22 Studieretningsudstilling: Vi har tænkt os at lave en overskuelig og veltænkt planche som skal vise noget af det vi har undersøgt under klima projektet. Planchen skal vise diagrammer og dataer som kan hjælpe os med at forklarer problemstillingen til besøgende. Besøgende skal også selv kunne se problemstillingen bare ved at kigge på planchen. konklusion Efter vores søgninger og resultater, er det klart at sige hvis vi ikke gør noget ved vores CO 2 udslip kan det medføre globale konsekvenser f.eks. naturkatastrofer bliver meget kraftigere end nogensinde, klima ændringerne gør det svært at dyrke jorden og indlandsisen smelter, vandstanden stiger, som har følge af at en stor del af verden, hvor der er land vil blive oversvømmet. Verden vil skrumpe og havene vil blive endnu mere dominerende end de allerede er og vil gøre det langt sværere for menneskene at overleve. Hvis vi bruger grøn energi kan vi forhindre udslippet af CO 2 fra fossile brændstoffer og dermed ikke skabe global opvarmning. f.eks. vindmøller er en af de grønne energier kilder vi kan bruge. Det er bare spørgsmål om hvornår der bliver gjort noget ved det, før det er for sent. Perspektivering Hvis vi ikke gør noget ved det kan det være vores undergang på jorden og det ville blive meget svært at leve i forhold til nu. Hvis vi gør noget ved det nu f.eks. alle bruger grøn energi eller muligvis vi kunne spare på strøm, så vi ikke kræver så meget energi, så ville vi ikke udslippe al den CO 2 også kan vi ikke få global opvarmning. Vi kunne også få hele samfundet til at have grønne energi kilder som f.eks. vindmøller der står ude i havet eller på markerne. Dette vil erstatte kraftværkerne og deres udslip af CO 2. 22

23 Litteraturliste: Global Økologi Klimabelastningen bestemmer prisen - af Peder Winkel Agger september Klimekrise og fossil energi æder af væksten - af Jørgen Steen Nielsen /forside.aspx x