Medier under pres. Indvandrere går altså også til tandlægen. Tema: Manipulerende mediesatire. Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medier under pres. Indvandrere går altså også til tandlægen. Tema: Manipulerende mediesatire. Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning"

Transkript

1 Tema: Medier under pres Manipulerende mediesatire side 17 Avisen i Undervisningen nov Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning side 18 Når ordene strejker side 24 Indvandrere går altså også til tandlægen Langt de fleste danskere får deres viden om indvandrere i medierne. Og der bliver de ofte fremstillet som skurke eller rollemodeller. Læs mere side 6.

2 Manipulation: En påvirkning af nogen i en bestemt retning uden at de selv er klar over det. Nudansk Ordbog Historien skal hjem. Og den skal være godt skåret, for den skal fange og fastholde travle menneskers opmærksomhed. I løbet af et splitsekund. Ellers er vi videre. Vi svigefulde læsere, seere og lyttere, som kan vælge og vrage i informationsjunglen. Kirsten Holck Rantorp Redaktør Men hvad med den bedst mulige sandhed? Sætter den stigende konkurrence og det hæsblæsende tempo den over styr i jagten på sensationen, på dramaet, på den absolutte solonyhed? Bliver nogle historier vinklet så spidst, at vi som modtagere bliver manipuleret? Hvor går grænsen mellem den skarpe vinkel og den bevidste manipulation? Medierne er under pres. Og det samme er vi som mediebrugere. Vi skal kunne forholde os kritisk til mediernes - bevidste eller ubevidste - forvridninger og forenklinger. Det forudsætter en viden om journalistik og om mediernes vilkår. Den viden bør være en naturlig del af undervisningen. På er der opgaver til nogle af bladets artikler. Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en del af dette tilbud udsendes bladet prent gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf , Fax Alle hverdage Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb og Louise Zabel. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag: Issn: Tryksag

3 MEDIER UNDER INDHOLD PRES Tema: Medier under pres Forsidfoto: Lars Nybøll Side 4: Den skarpe vinkel og den manipulerede nyhed Side 6: Indvandrere går altså også til tandlægen Side 11: Nyheder i øjenhøjde Side 14: Troværdighed i samarbejde med læserne Side 17: Manipulerende mediesatire Side 18: Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning Side 20: Journalistik skal være fair Undervisning Side 24: Når ordene strejker Anmeldelser Side 27: Den journalistiske rokade Side 29: Bog med dybde og sammenhænge Side 30: Svært at gå på tværs

4 Den skarpe vinkel og den manipulerede nyhed Af kultursociolog og forfatter Finn Rasmussen Ideen var god. Mogens Lykketoft ville fremlægge elementer af partiets familiepolitik, mens han besøgte en børnehave. Ved at invitere den svenske partileder og statsminister Göran Persson med på besøget, kunne der kastes lidt positivt lys ind over begivenheden, der foregik i slutningen af valgkampen i februar En valgkamp, der havde været rigtig meget op ad bakke. Som udgangspunkt gik det fint. Der var masser af børn og forældre, og ikke mindst et stort presseopbud. Men så blev Lykketoft forsinket af en opkobling til direkte tv og stod og ventede forgæves uden for børnehaven, mens Göran Persson var indenfor hos børnene. Akkurat dette bed en journalist fra DR1 sig fast i. Og producerede et langt indslag til aftenens 21-nyheder, der portrætterede Lykketoft som en kold person, der kun var interesseret i at komme i medierne. Et interview med en mor, der sagde, at det virkede, som om Lykketofts budskab ikke kommer fra hjertet, slog pointen fast. TV2 var også ude at dække begivenheden. Deres journalist gav et ganske andet billede af besøget i børnehaven og fokuserede på Socialdemokratiets familiepolitik og valgløftet om et 1000 kroners loft for daginstitutionstakster. Den stramme vinkel skaber drama Eksemplet er et af mange, hvor én begivenhed fører til forskellige historier i medierne, og som giver anledning til at diskutere, hvad der en god journalistik, og hvad der er udtryk for manipulation. Bliver der manipuleret med begivenheden i de to indslag fra børnehaven? Og hvis det er manipulation, hvilken af de to journalister er så skyldig i dette? Journalisten fra DR1, der forholder sig kritisk til det, at politikere iscenesætter sig i sympatiske omgivelser, når de skal aflevere deres politiske budskaber? Eller journalisten fra TV2, der skildrer besøget, sådan som præmissen var tilrettelagt fra Lykketoft og hans medierådgiveres side? De fleste journalister vil hævde, at der ikke er tale om manipulation i de to indslag. Det, som sker, er blot, at journalisterne lægger to (vidt) forskellige vinkler i skildringen af den samme begivenhed. Som den amerikanske medieforsker Michael Schudson siger: Nyheder er ikke et spejl af virkeligheden. Alle nyheder er en repræsentation af virkeligheden, og alle repræsentationer er selektive. Dækningen af Lykketofts besøg i børnehaven, og specielt den tilgang DR1-journalisten vælger, afspejler imidlertid en tendens, hvor journalister ser det nødvendigt at stramme vinklen på deres nyheder til det yderste og sortere informationer og tilrettelægge historiens elementer, så de støtter denne vinkel bedst muligt. Det er journalistik, der honorer kravet om drama og sort/hvide konklusioner, der kan engagere seerne, og som angiveligt giver høje seertal, mange lyttere og flere læsere. Manipulation for dramaets skyld Men hvis de to indslag ikke er udtryk for manipulation, hvad er så? Det er journalisten, der indbygger egne elementer ind i den virkelighed, han eller hun skildrer. I den danske medieverden er det seneste eksempel på dette Jeppe Nybroes reportage fra Irak, hvor danske soldater, der angiveligt var ved at forlade

5 Irak, faktisk var på vej ind (DR1 tvavisen, juli 2007). Historien om den stærkt bevæbnede indvandrerbande Triple A, der ville erobre Danmark, og som viste sig at være en harmløs musikgruppe er et andet eksempel (TV2 Nyhederne, juli 2005). Fælles for disse to eksempler er, at der bevidst manipuleres med informationer. Det er ønsket om at komme igennem med den gode historie, der har de rigtige elementer af spænding og drama, der motiverer denne manipulation. Et ønske der anspores af behovet for at styrke nyhedsprogrammet på et marked, hvor der er en stadig større konkurrence mellem medierne. Det vil sige, at man teoretisk kan adskille, hvad der er en skarp vinkling, og hvad der er manipulation. I den første, bygger nyheden på reelle informationer, i den anden er der bygget egne elementer ind i historien. Men grænsen mellem de to er bestemt ikke knivskarp. Som når en tv-journalist beder en interviewperson gentage sit svar igen og igen, til akkurat den rigtige formulering og Ude eller inde Mogens Lykketofts besøg i Ålsgårde Børnehave under valgkampen i februar 2005 gav to meget forskellige historier i TV-avisen og Nyhederne. På vej ind eller på vej ud Jeppe Nybroe sagde ét og viste noget andet i reportagen fra Irak i juli det rigtige udtryk er kommet i kassen. Eller når der sorteres væsentlige informationer fra i tilrettelæggelsen af en nyhed, der ville have givet et andet billede af det skete. Derfor er der brug for en konstant debat om, hvad der er god journalistik, og hvor meget en historie kan vinkles, før den glider over mod manipulation. Det er en diskussion, der føres til daglig i mange nyhedsredaktioner, og som ind imellem, når journalister overskrider det acceptable, også bliver synlige for offentligheden. I form af indlæg fra journalister og medieombudsmænd, der revser deres kolleger, eller journalister og redaktører, der bliver fyret. En uvildig instans Men er det nok? Skal denne diskussion udelukkende overlades til medierne selv? Ville det ikke være nyttigt, hvis personer uden tilknytning til medieverdenen blandede sig mere i denne debat? I lande som England og USA eksisterer der organisationer, som har til formål at kigge medierne (og politiske spindoktorer) i kortene og pege på kritisable redaktionelle valg, fejl og usandheder, når de forekommer. 1 Her i Danmark har der eksisteret lignende initiativer, som der så på politisk spin, og mediernes dækning af det politiske stof. Det ville være interessant, hvis flere lignende initiativer blev etableret i den danske virkelighed. n 1 mediamatters.org; og Klaus Holsting/Polfoto er eksempler på disse.

6 Indvandrere går altså også til tandlægen Uvidenhed og fordomme om indvandrere både i medierne og blandt mange danskere kom på dagsordenen, da unge journalister med etnisk baggrund var på besøg hos 8.A på Tre Falke Skolen på Frederiksberg.

7 Af journalist Louise Zabel Fotos/ Lars Nybøll Skoletaskerne ligger på bordet. En dreng har pc en stående tændt foran sig med tre kammerater lænende ind over sig. Timen er startet, men roen har endnu ikke indfundet sig til trods for, at det ikke er dansklæreren, der står bag katederet. Det er i stedet Aydin Soei og Norma Martinez, der er på besøg for at tale om journalistik, presse og ikke mindst, hvordan de danske medier behandler indvandrer- og integrationsstoffet. De kommer fra foreningen for Journalister med Minoritetsbaggrund, og det er anden gang, de besøger klassen i denne uge, så eleverne kender dem og tager det helt roligt med at sætte sig ned. Som de plejer, lader det til. Da bandet Outlandish bliver bragt på bane, begynder de unge mennesker at lytte. Alle ken-

8 Hvad synes du om kravet fra Outlandish? 1 MEDIER UNDER PRES der dem, alle har skrålet med på Aicha, aicha. Identifikationskriteriet er opfyldt hos både de stille piger og drengene, der ved, hvordan håret skal sidde. - Journalistik handler i høj grad om dokumentation, lyder budskabet fra de unge foredragsholdere, der bruger en artikel om boybandet til at vise, hvordan journalister skriver historier uden at have dokumentationen i orden. Og vinkler dem skarpere på grund af fordomme om indvandrere. Artiklen, der var bragt i B.T., handlede om DR s juleshow 2005, hvor Outlandish ifølge journalisten havde krævet, at den norske sangerinde Herborg Kråkevig skulle dække sine skuldre for ikke at være for bar, og at hun skulle stå i den anden side af scenen. Men det viste sig siden at bygge på en misforståelse. Koncerten havde været planlagt flere måneder før, og de fem prøver forinden havde været præcis som koncerten, både hvad angik musik, idé, tekst og påklædning. Aydin Soei og Norma Martinez pointe er, at fordi journalisten havde en masse fordomme om bandet samt en iver for at skrive en konflikthistorie, blev historien vinklet negativt mod nogle af sangernes religiøse baggrund. Efter artiklen at dømme skulle sangernes synspunkter nærme sig stenaldersyn og islamisk fundamentalisme - uden journalisten overhovedet har talt med dem selv. Uvidenhed skaber fordomme - 80 procent af befolkningen har ingen personlig kontakt med minoritetsbefolkningen, så de får deres viden om disse minoritetsgrupper og deres religion gennem medierne. Når medierne dækker indvandrere i Danmark som stereotyper, der Af JACOB HEINEL JENSEN S enten er kriminelle eller rollemodeller, så kommer størstedelen af samfundet aldrig til at se indvandrere som almindelige mennesker, forklarer Aydin Soei til klassen, der efter tre kvarter stadig forholder sig nogenlunde i ro. Særligt eleverne på de første rækker er meget diskussionslystne og stiller mange spørgsmål. En gut med store militærstøvler, sorte ringe i ørerne, en piercing i næsen og den rustne overgangsstemme, der præger mange af klassens drenge, er træt af den negative holdning over for indvandrere: tenalder-syn og islamisk fundamentalisme. De muslimske pop-idoler, Isam Bachiri og Waqas Qadrii fra Outlandish synger, så pigerne hviner. Deres folkelige succes er enorm. Men selv har de et forkvaklet forhold til kvinder. Danmarks Radio lod popstjernerne udøvecensur underoptagelsernetil DR s store Juleshow i sidste uge. Et par bare kvinde-arme blev for meget for de stærkt muslimske pop-stjerner. Drengene fra Outlandish nægtede simpelthen at stå for tæt på den norske sanger, Herborg Kråkevik, fordi de mente, hun viste for meget bar hud. Episoden fandt sted midt under optagelserne til Juleshowet, der vises i TV den 17. december. I følge Outlandish pladeselskab, Af JACOB HEINEL JENSEN D er er ingenting om det. Så kontant er meldingen fra produceren af DRs Juleshow, Lene Sadolin, der forsøger at lægge låg på historien om Outlandish rabiate reaktion under Juleshowet. Hun afviser på det pureste, at der skulle have været problemer af nogen art. Men det står bare i skarp kontrast til, at interne ansatte på produktionen fortæller om sagen. Og at Sony selv erkender, at der var religiøse problemer under optagelserne.»vi har ikke haft nogen problemer. Der er ikke lavet om på noget af sceneshowet for nogens skyld. Koreografien er den samme som fra starten. De står på samme scene. Og der har aldrig været nogen konflikt,«lene Sadolin.»Hvorfor afviser du noget, som ansatte i DR og som Sony/BMG bekræfter?ingen kommentar.hvorfor siger Herborg Kråkevik først, at det handlede om hendes skuldre. Efter hun så har ringet til dig, siger hun, hun hellere må afkræfte historien.vi har ikke flyttet noget som helst. Så må det være noget internt Den norske sanger Herborg Kråkevik var ikke tildækket nok efter Outlandishs smag. Foto: All Over Press-Getty Images Europe - Det er jo ikke kun HUN Siderne er redigeret af Michael Olsen ER FOR TIRSDAG 5. DECEMBER BAR 2006! 6 DR s Juleshow bøjer sig for censur. En norsk Sony/BMG, valgte Danmarks Radio at flytte sangerinden til modsatte side af scenen. Ja, det var noget med mine skuldre. Men vi ordnede det Herborg Kråkevik, sanger Først da hun var sikkert på afstand, accepterede Outlandish at fortsætte deres optræden i Juleshowet.»Det skete efter generalprøven. Det var et eller andet med, at Waqas helst så, Kråkevik dækkede skuldrene mere. Det var jo deres sang, hun skulle ind og optræde i,«siger en central kilde i DR, der var med under hele showet. mellem Outlandish og Herborg. Jeg ved det ikke. Men jeg har talt med Herborg i dag, ja.»men er det så ikke mærkeligt, at I ikke har talt om det. I talte jo sammen lige efter, jeg havde talt med hende?...jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det.»hvorfor siger Herborg, at der var noget med hendes skuldre?det må du spørge hende om. Der er ikke nogen konflikt.er det ikke også mærkeligt, at Det er ren censur»det var meningen, at det skulle være to kulturer, der mødtes. Outlandish sang»i Only Ask of God«, og så gik det over i Kråkeviks skønne sang,«forklarer kilden til B.T. Outlandish er ofte fremstillet som eksempelt på en fantastisk integrationssucces. De er rollemodeller, som politikere og andre elsker at vise sig sammen med. Men i virkeligheden er deres kvinde-syn langt fra det moderne billede af kvinder, der hersker i Vest-Europa. Bekræfter episoden Den norske sanger, Herborg Kråkevik, som optræder i showet som solist med Outlandish, bekræfter episoden overfor B.T.:»Ja, det var noget med mine skuldre. Men vi ordnede det. Jeg tror ikke, det er så godt, jeg siger noget om Ingen kommentar DR afviser, at der skulle have været problemer SMS Mail Der har aldrig været nogen konflikt Lene Sadolin, DR pladeselskabet forklarer, at det handler om deres religion.jamen, tal dog med dem så. Jeg er ikke bekendt med noget af det.«plummer vil undersøge sagen B.T. kontaktede i aftes DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, der dog ikke ønskede at kommentere sagen:»jeg kender intet til sagen på nuværende tidspunkt. Derfor har jeg ingen kommentarer. Det ville kræve, jeg lavede noget hjemmearbejde.har DR retningslinier for, om religion må have indflydelse på programmerne?det har jeg ikke noget kendskab til. Men jeg vil gerne undersøge sagen i morgen (i dag, de er urene.«hun er så rasende, at hun gerne gennem B.T. vil spørge medlemmerne af Outlandish, hvorfor de har problemer med kvinder, der viser hud på scenen.»er det fordi, de bliver opstemt? For ærlig talt, så synes jeg, vi må til at kalde tingene, hvad de er. Det vil jeg enormt gerne have svar på,«siger hun. Desuden stiller hun spørgsmålstegn til Outlandishs holdninger.»som forældre må vi nu til at spørge: Er det musik, vi gerne vil»beskæmmende, forkasteligt og dybt problematisk.«forkvinde i Kvinder for Frihed, Vibeke Manniche, er chokeret.»jeg mener, det er dybt problematisk. For det første chokerer det mig, at det er sådan et kvindesyn Outlandish står for og for det andet chokerer det mig, at DR går med på den. Det er jo ren censur,«siger hun, og fortsætter:»det viser jo bare, hvor vi er henne. Dette muslismske korstog er blevet en glidebane, og vi må ikke ligge under for sådanne holdninger. Hvorfor kunne Outlandish have, vores børn hører? Sådan et skænkningen af alkohol, ikke flytte sig? På den her måde kvindesyn skal mine børn ikke mens de var på scenen. sender man et signal til kvinder, at lære,«siger hun. Heinel Arkivfoto: All Over Press- Getty Images Europe gamle damer, der er bange for dem. Det er også 1231 DITBT TIL TIRSDAG OUTLANDISH 5. DECEMBER sanger blev flyttet fra scenen, fordi hun havde for bare skuldre det. Jeg har jo mange fans i Danmark,«siger hun. Et kvarter senere ringer hun tilbage til B.T. og siger, hun gerne vil afkræfte historien, lige efter hun har talt med produceren fra DR, Lene Sadolin. Det forandrer dog ikke historien. Outlandish var først tilfreds, da Herborg Kråkevig stod tilpas langt fra dem på scenen. Det fortæller den presseansvarlige for Outlandish i Sony/BMG.»Jeg var der selv alle fire dage, så jeg ved godt, hvad der skete. Det er jo en del af deres religion,«siger Karina Fenn, og bekræfter dermed hele episoden over for B.T.»Men jeg tror ikke, Herborg Kråkevik havde noget imod lige at blive flyttet lidt,«tilføjer hun. Outlandish har før været i mediernes søgelys på grund af deres islamiske tilhørsforhold. Teksterne på deres tredje album»closer Than Veins«er stærkt anklagende over for Vestens rolle i Mellemøsten. Stærkt religiøse Desuden er det velkendt, at Outlandish helst gennemførte koncerter uden udskænkning af øl og spiritus på grund af, at to af bandmedlemmerne, Isam Bachiri og Waqas Qadri, er stærkt religiøse muslimer. Bandets sidste medlem, Lenny Martínez er katolik. Gruppen bad førhen ganske enkelt spillestederne holde barerne lukkede før og under koncerten af hensyn til den del af fanskaren, der er troende muslimer. Men alligevel virkede det som om, bandet var blødt op. I februar midt under Muhammed-krisen meddelte de således, at alkoholpolitikken blev justeret.»den seneste tids begivenheder har medført en ophedet og polariseret debat, hvor vi alle hurtigt kan tages til indtægt for holdninger, vi ikke har eller har haft. Outlandish ønsker først og fremmest at være kendt for sin musik og at kunne formidle denne musik til de mennesker, der holder af den,«skrev de i en pressemeddelse. Det er Radio Underholdnings Orkestret, der præsenterer DRs Store Juleshow, der bliver sendt på DR1 den 17. dec. kl. 20 og genudsendt juleaften. Udover Outlandish optræder blandt andet Thomas Helmig, Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo. Outlandish er for deres stærke religiøse holdninger. Bl.a. har de ved tidligere koncerter fået arrangørerne til at lukke for ud- unge mennesker, jeg kender, der går en bue udenom. Men hvis man siger, man ikke er racist, så skal man da heller ikke være bange for dem. Man skal tro på, at de er ligesom os, mener han. Aydin Soei og Norma Martinez giver ham ret

9 og pointerer, at medierne i langt højere grad burde bruge indvandrere som almindelige kilder, ligesom alle andre danskere bliver brugt, når det eksempelvis handler om at finde den billigste tandlæge: - Indvandrere går altså også til tandlægen, understreger Aydin Soei, der kun kan ryste på hovedet af de journalister, der med vilje fravælger indvandrere som kilder, fordi læserne ikke vil bryde sig om det eller ikke kan identificere sig med dem. Tre uger med indvandrere som kilder Sådanne fordomme er én af grundene til, at de to unge journalister, sammen med yderligere to, stiftede foreningen for Journalister med Minoritetsbaggrund i foråret Konsekvensen af fordommene er nemlig, at de unge indvandrere får fordomme om medierne. Og det gavner på ingen måder integrationen: - Vi vil gerne denne uvidenhed om de nye, fremmede danskere til livs, og vi forsøger så at mane de tungtvejende fordomme til jorden. Med afsæt i vores fælles professionelle baggrund som journalister og identiteten som de nye danskere, ønsker vi at fortælle om en hverdag i medierne, som også lukker op for muligheder og udfordringer, forklarer Aydin Solei, da workshoppen er slut. Og ifølge de to journalister er det meget forskellige reaktioner, de får på de forskellige skoler rundt om i landet. Nogle steder er eleverne meget overraskede over at opdage, hvordan medier og journalister kan vinkle historier og dermed påvirke det budskab, artiklerne sender. Andre steder, som her på Frederiksberg, er eleverne godt klar over, at det ikke er alt, hvad medierne skriver, som man skal tro på. Slet ikke om indvandrere. Man skal i hvert fald forholde sig kritisk til journalistikken. - Jeg blev meget overrasket over at høre, at der er nogen, der ikke stoler ligeså meget på, hvad kilder og eksperter med anden etnisk baggrund siger, som hvis de var danske kilder. Bare fordi de er ind-

10 Om Journalister med minoritetsbaggrund Projektet Medierne og de nye danskere fordomme, fakta og fiktion er en foredrags- og workshoprække, der afholdes af unge danske journalister med minoritetsbaggrund. Aktiviteterne henvender sig til unge i de danske folkeskoler og gymnasier og omhandler fakta, fordomme og fiktion i medierne relateret til spørgsmål omkring de nye danskere og integration. Projektet henvender sig til elever fra 8. klassetrin i folkeskolen til 3.g på gymnasierne landet over. For yderligere oplysninger, kontakt landsdækkende radio, tv og aviser: Aydin Soei er 25 år, journalist fra Syddansk Universitet. Har arbejdet halvandet år som journalist på Dagbladet Information og et halvt år på P3 Nyheder. Har sammen med Jesper Dehn Møller skrevet Skyld: Historien bag mordet på Antonio Curra, Lindhardt & Ringhof. Nagieb Khaja er 27 år, journalist fra Syddansk Universitet. Har været freelance-skribent, chefredaktør på Döner Magazine samt dokumentarist på DR Ung. Er nu ansat på TV2 Nyhederne. Fikré Filali el-gourfti er 29 år, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet to år på Politiken og er nu freelancer. Norma J. Martinez er 28 år, journalist fra Roskilde Universitetscenter. Har været journalistpraktikant på Dagbladet Information i knapt et år. Helen Hajjaj er 26 år, journalist fra Syddansk Universitet og i dag ansat på Deadline, DR 2. Om foredragsholderne Til skolebesøg er der foreløbigt tilknyttet fem journalistuddannede foredragsholdere med minoritetsbaggrund og erfaring inden for vandrere. Det har jeg tænkt meget over siden, at det virkelig kan være sådan, siger 14-årige Gyrithe. Både hun og veninden Cathrine på 13 år ser mange indvandrere i deres hverdag i København, så de synes ikke, at der er noget mærkeligt ved dem. Cathrine foreslår, at man tre uger i træk kun bruger indvandrere som kilder i medierne, for så vil uvidende danskerne forstå, at de er helt almindelige mennesker. n 10

11 Nyheder i øjenhøjde Det er længe siden, at tv-nyheder blot informerede borgerne om samfundet. Moderne tv-nyheder skal fænge og skabe genklang hos seeren, men uden at gå på kompromis med hverken relevans eller kvalitet. Af journalist Andrea Bak Udbuddet af tv-nyheder er vokset og vokset de seneste år. Hvor man førhen var nødt til at holde sig til TV-avisen på DR, er det i dag muligt at se tvnyheder døgnet rundt, oven i købet på dansk. Den 1. oktober 1988 sendte TV2 sin første nyhedsudsendelse og brød dermed DRs monopol. Dette kom til at betyde en helt ny måde at lave tvnyheder på. - Hvor nyhedsformidlingen i 60 erne primært handlede om at afspejle samfundet, og i 70 erne om at bedrive undersøgende og kritisk journalistik, handler det i dag i højere grad om at fortolke, siger Stig Hjarvard, der er professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, og som har analyseret nyhedsformidlingen i dansk tv gennem mange år. Men det handler i høj grad også om at indfange seerne og holde deres fokus. Og det er ikke nemt i en tid, hvor der lynhurtigt kan zappes over på en anden kanal. Derfor er indholdet i TV-avisen og TV2 Nyhederne i dag præget af en direkte fortælleform, kilder, der kan levere et letfatteligt budskab og en høj grad af identifikation hos seeren. Birte og René - I midten af 90 erne overhalede TV2 Nyhederne TV-avisen på seertal, og TV-avisen har siden prøvet at indhente efterslæbet hos konkurrenten. Det har betydet, at de nu er begyndt at målrette deres udsendelser mere direkte til seeren, siger Stig Hjarvad. TV-avisen målretter deres udsendelser klokken og 21 mod henholdsvis Birte og René, som på hver deres måde skal repræsentere to forskellige typer af mennesker, og to forskellige typer måder at se nyheder på. Henrik Keith Hansen, chef for TV-avisen, forklarer: - Vi oplevede et fald i seertallet til vores udsendelse, og især viste vores seerundersøgelser, at vi havde for dårligt fat i folk i provinsen, i kvinderne og de lavtuddannede. Når vi spurgte folk, så var svaret, at TV-avisen var abstrakt, tung og gammeldags, og at den var svær at forstå. Det var vi som public service kanal selvfølgelig nødt til at tage seriøst, så der er noget for alle, siger han. Han forklarer, at Birte -modellen er en 49-årig hjemmesygeplejerske fra Vejle, som bor i eget hus sammen med sin mand, og som har to voksne børn, som er flyttet hjemmefra. Hun interesserer sig fortrinsvis for det nære, men også for internationalt stof, hvis det er formidlet konkret og for ståeligt. Birte er en af de seere, der er svære at indfange og fastholde, for klokken har hun travlt med at lave mad og ordne ting derhjemme og ser kun de indslag, der fanger hendes interesse. René derimod er nemmere at fange og fastholde. Han er 34 år, selvstændig erhvervsdrivende og bor i Roskilde med sin kone og deres tre små børn. Han har en travl hverdag, og klokken 21, når 11

12 12 START MED DET SAMME Klik ind på ekstrabladet.dk/skole så er du i gang! Dine elever kan enten producere deres egen 4/8 siders avis med Redaktionen, det kræver mindst 5 undervisningsdage eller de kan spille det virkelighedstro dilemmaspil Velkommen på forsiden, hvor eleverne må tage stilling til nogle af de mange overvejelser, der gøres på en rigtig avis, når forsiden skal skrues sammen det kræver 4 lektioner. Eller allerbedst: Start med Velkommen på forsiden og fortsæt med Redaktionen. ekstrabladet.dk/skole

13 Angsten for at kede seerne har rykket ved en delikat balance, og hr. og fru Danmark gør klogt i at have de kritiske briller på til aftenkaffen og Nyhederne. Studievært Lasse Jensen i Jyske Bank Nyt 3/2007 der er ro i hjemmet, vil han gerne fordybe sig og informeres om politik, erhvervsstof og internationale forhold. Den tidlige TV-avis repræsenterer således bredden, og den sene dybden. Højreb og sushi Strategien er den samme hos TV2 Nyhederne, der dog ikke opererer med de samme rollemodeller som TV-avisen. Her bruger souchef Hans Peter Blicher i stedet analogierne højreb om udsendelsen klokken 19 og sushi om udsendelsen klokken Begge retter er lige gode, men meget forskellige, og de henvender sig til et forskelligt publikum, siger han. Udover klassiske journalistiske værdier inden for nyhedsformidling som væsentlighed og identifikation, opererer TV2 Nyhederne efter værdierne nærhed, personlighed og handlekraft. - Nærheden er især vigtig. Vi skal formidle historien på en måde, så den bliver forståelig og føles vedkommende, også selv om det måske ikke kommer én direkte ved. Derfor bruger vi i høj grad mennesker til at illustrere problemstillingerne, fx får vi hellere en flygtning fra Myanmar, der nu bor på Sydfyn, til at fortælle om forholdene i Myanmar, siger Hans Peter Blicher. - Personlighed handler om udtrykket i en nyhedsudsendelse at mennesker taler til mennesker. Vi er som afsendere vigtige for budskabet, og derfor synes vi fx, det er fantastisk at have en personlighed som Ulla Terkelsen, siger han. Tendens: Form over indhold Hverken Stig Hjarvard, Henrik Keith Hansen eller Hans Peter Blicher mener, at emnerne i nyhedsudsendelserne har ændret sig væsentligt. Stig Hjarvard peger dog på, at der er kommet mere kriminalstof og lignende emner, der lettere kan gøres nærværende for seeren. Der bliver stadig sat fokus på svære emner som fx EU, og det er primært vinklingen og formidlingen, der er anderledes end førhen. Alle tre er også enige om, at nutidens nyhedsudsendelser klart er at foretrække frem for fx 70 ernes TV-aviser, der af mange kritikere fremhæves som værende meget bedre. - Det er ulideligt at se en nyhedsudsendelse fra dengang. Det var højrøvet og bedrevidende tv, og det var slet ikke så kritisk, som det får skyld for af mange i dag. Meget af det var ren mikrofonholderjournalistik og undskyld hr. minister, må jeg stille Dem et spørgsmål?, siger Hans Peter Blicher. - Jeg har lavet tv-nyheder siden 1985, og jeg er meget imponeret over de unge journalister. Der forlanges meget mere af dem. Produktionspresset er større, og det er mere kompliceret at lave nyheder, for dem vi interviewer, fx politikere og erhvervsledere, bliver hele tiden dygtigere til at håndtere medierne, siger han. - Men det stigende fokus på formen i udsendelserne har alligevel en slagside, mener Stig Hjarvard. - Jo mere vægt der lægges på formen, at det skal være dynamisk og underholdende, jo mere nedtones diskussionen af årsag og virkning, siger han. Og sagen om TV-avisens journalist, Jeppe Nybroe, der bevidst løj for åben skærm og efterfølgende mistede sit job, er også direkte udsprunget af denne tendens. - Igen er det formen, der får lov at bestemme, så reporteren som person bliver vigtigere end det, der rapporteres om, siger Stig Hjarvard og tilføjer: - Det er en svær balancegang at fortælle noget væsentligt og samtidig holde fast i publikum. Det nytter jo ikke at fortælle en masse væsentligt, hvis der ikke er nogen, der gider lytte. n 13

14 Troværdighed i samarbejde med Af chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende Aldrig nogensinde har det været så nemt som i dag at tjekke troværdigheden af de danske medier og holde journalisterne i ørerne, fordi mange kilder selv er blevet publicister på nettet. Aldrig nogensinde er nyheder og rygter vandret så hurtigt fra medie til medie verden rundt som i dag. Aldrig nogensinde har der været anvendt så sofistikerede metoder til - og aldrig nogensinde har der været så hård konkurrence om - at få adgang til den eftertragtede plads i mediebilledet. Og aldrig nogensinde har de danske medier kæmpet så indædt med at gennemskue manipulation, spin og medielobbyisme som i dag. Der ansættes flere og flere journalister med det formål at påvirke andre journalister. Virksomheder, organisationer og institutioner udarbejder kommunikationsstrategier og vælger ledere efter mediemæssig gennemslagskraft som aldrig før. Og samtidig opstår der flere og flere nyhedskanaler uden om de professionelle medier, fordi pladsen er trang i de foretrukne og attraktive, rigtige medierum. Troværdighed er det vigtigste vi har i de professionelle, seriøse medier. Det bliver mere og mere vores rolle at certificere og verificere nyheder og informationer, som svømmer rundt i et mere uautoriseret medielandskab af ikke-professionelle eller nyhedsudbydere, der ikke er bundet af den frie presses sædvanlige etiske standarder. Borgerne søger hen til medier, meningsmagere og nyhedsudbydere, som de har tillid til. Men opgaven med troværdigheden og uafhængigheden er voksende, og vi presses af de uautoriserede nyhedskanaler. Direkte og indirekte pres I medierne arbejder vi med begreber som kildekritik, dokumentation, vidner og interessenter. Vi dyrker stadig den klassiske sandhedssøgende metier uden hensyntagen til, at verden omkring os er forandret. I moderne medielobbyisme arbejder man med, hvordan man indirekte kan påvirke medierne gennem skjulte ambassadører for en sag, som ikke er tilknyttet den organisation eller det parti, der gerne vil have sagen frem. Hvordan man kan sætte en sag på dagsordenen med brug af indirekte fortalere eller menneskelige eksempler, som kan vække interesse for emnet, for at partiet eller interesseorganisationen dernæst kan gå ud og gribe bolden og sende den i mål ved at stå frem som dem, der kan løse problemet. Der arbejdes med, hvordan man via patientorganisationer, såkaldte vidneudsagn eller forbrugerudsagn kan understøtte et konkret produkt i offentligheden og nedbryde muren i forhold til at få produktomtale i de uafhængige, betydningsfulde medier. De unge medieforbrugere søger til netsider som 14

15 læserne ILLUSTRATION LOTTE KIRKEBY My Space og You Tube, hvor brugerne selv leverer deres nyheder, video-stumper og indslag af dagens fortællinger verden rundt i konkurrence med de professionelle, og hvor professionelle sniger sig ind med deres materiale for at fange de unges opmærksomhed og blande sig i det nye medieunivers. Det samme gælder blogs, som også i høj grad har en tiltrækningskraft på unge med lyst til at kende holdningerne bag nyhederne. De mest kendte bloggere bliver nu tilbudt astronomiske summer for at opgive deres uafhængighed og blive en del af det professionelle meningsunivers. Åbenhed og dialog er vejen frem Hvad gør vi i de professionelle medier ved udfordringerne? Vi må revurdere hele vores kontakt til omverdenen, til læserne, lytterne og seerne. Lige som vi kommer til at indlemme borgerne mere direkte i tilblivelsen af historierne og i selv at levere nyheder og historier ind til aviserne, så må vi også 15

16 Tilbud til eleverne på klassetrin Spencer Platt, USA, Getty Images En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder, er gennem de fotografier vi ser i avisen. World Press Photo er verdens bedste pressefotos. Billederne tager os med gennem forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder. Se & lær Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores opfattelse af verden. Til World Press Photo udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage stilling og forholde sig til billederne. Se udstillingen og få undervisningsmateriale til hele klassen for 20 kr. pr. elev. Koordineret tilmelding på tlf i udstillingens åbningstid eller på WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner 2. november-16. december Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21 Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V aktivt involvere læserne og brugerne i åbenhed omkring vores journalistiske mellemregninger, vores vanskelige valg og vores prioriteringer. Hvis vi kigger på tendensen i udlandet bruger stærke seriøse medier nu aktivt samspillet med læserne på nettet i den kulegravende journalistik til at afsløre ting, som nogen gerne vil holde skjult. Og bagsiden af den medalje er, at det faktisk også er aktive borgergrupper på nettet, der i et par konkrete tilfælde i USA har afsløret medier og journalister i at snyde på vægten og manipulere med sandheden i historier eller billeder. Et lille antal på godt 100 aviser verden over har valgt at løse udfordringen med troværdigheden ved at ansætte en læsernes ombudsmand eller læsernes redaktør til at kigge selvkritisk og grundigt på det pågældende medies etik og prioriteringer og til at besvare kritiske henvendelser fra kunderne. Jeg tror ikke, at det er vejen frem. Jeg tror, at vi skal tage fat på at realisere en hel ny dialog og åbenhed i forhold til læserne, som giver kunderne en adgang til at kigge os nærmere efter i kortene, og som forpligter både journalister og redaktører til at være meget mere åbne, end vi er i dag, om vores arbejde. På Berlingske Tidende arbejder vi med nye ideer om, hvordan vi kan involvere læserne direkte i baggrund og tilblivelse af vores større satsninger og med ideer om at lægge dokumentationsmateriale, svære etiske valg og diskussioner ud til debat med læserne i større udstrækning. Vi bliver nødt til at erkende, at læserne i mange tilfælde på konkrete specialer er klogere end os. At mange har en indsigt, som vi kunne have stor glæde af at trække på. At mange problemstillinger er så komplicerede i dag, at der ikke er en nem sort og hvid side af sagen. Derfor tror vi på, at læserinvolvering i fremtiden ikke bare handler om at have en rulle kørende med meningstilkendegivelser til dagens historie. Vi tror på, at aviser i fremtiden vil få aktiv glæde af, at læserne føler et ægte fællesskab med produktet, og at det ikke kun er en hvilken som helst tilbudsvare på hylderne i mediesupermarkedet. n 16

17 KLUMME Manipulerende mediesatire Af mediesociolog Ida Schultz, RUC The Colbert Report ligner et talkshow som så mange andre. Vi er i et elegant kongeblåt studie. Foran et skrivebord prydet med et logo der spejler det amerikanske flag sidder værten, Stephen Colbert. Mørkhåret, diskrete briller, autoritativ fremtoning og ulasteligt klædt i jakkesæt, skjorte og slips. Stephen Colbert er konservativ kommentator. Eller rettere. Skuespilleren Stephen Colbert spiller den ultra konservative og højreorienterede vært Stephen Colbert, der i mistænkelig grad ligner den politiske kommentator Bill O Reilly fra Fox News. Talkshowet er hårdt, kontant, og gæsterne bliver flået. Ingen får lov til at besøge The Colbert Report, uden deres blødsødne holdninger bliver konfronteret. Angrebsjournalistik har Stephen Colbert kaldt det. En kynisk, manipulativ demagog er figuren Colbert blevet kaldt af en af forfatterne til showet. Herhjemme kan vi opleve Stephen Colbert, når han gæster Jon Stewart i The Daily Show der sendes langt over sengetid på DR 2. Fake news hedder genren. I sidste måned var Bjørn Lomborg inviteret i studiet for at tale om sin nye bog Cool it. Global opvarmning? siger Stephen Colbert nedladende, da Lomborg begynder at fortælle om bogen, og fortsætter: Jeg tror, at du og jeg har den samme holdning til global opvarmning: Ja. Det sker., og i en ironisk tone med opgivende arme Big deal?!. Lomborg svarer Jamen, det ER et problem. Det lader Colbert sig dog ikke gå på af. Og hvad så? Jeg bor ikke i Arktis. Bjørn Lomborg siger Men.. og Colbert afbryder ham og ser ud på publikum: Nogen andre der bor i Arktis?. Polarbjørne svarer Lomborg ikke uden humor, hvorefter Colbert hånligt efterligner et grædende barn og siger Polarbjørne buuhuuhuuu. Bjørn Lomborg forsøger tappert at komme igen. Min pointe er, at der VIL være problemer. Hvad råber Colbert, før Lomborg har nået at forklare sig. Vent.. siger Lomborg, men Colbert er allerede over ham igen. Hvad er det værste, der vil ske?. Lomborg prøver at begynde forfra. Global opvarmning ER faktisk et problem. Det er bare ikke verdens undergang. Manipulerende? Ja. I hvert fald manipulerende over for gæsterne. Så manipulerende at Bjørn Lomborg bruger mere tid på at argumentere for, at global opvarmning er et problem, end på at argumentere for synspunkterne i hans bog. Hvorfor går Lomborg med til det? Måske fordi The Colbert Report har omkring 1 million seere hver aften. Måske fordi seerne ikke er hvem som helst. The Pew Center har undersøgt amerikaneres vidensniveau og nyhedsforbrug. Konklusionen er klar. De mest velinformerede ser The Colbert Report og The Daily Show, hvorimod de mennesker med den ringeste viden om fx politik og samfundsforhold ser Fox News og lokale nyheder. Manipulerende? Ja. Stephen Colbert manipulerer groft med sandheden, med sine gæster og med rollen som mediekommentator. Men manipulerer han med sit publikum? Nej. Nutidens nyhedsforbrugere kan sagtens gennemskue ironi og sarkasme og bliver måske endda klogere af det. 17

18 Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning Af journalist Erik Valeur Danske nyhedsmedier har i mange år konkurreret med hinanden på to måder, der kan synes paradoksale: En defensiv, der har med forsigtighed, vane og traditioner at gøre og derfor fastholder mange stivnede, traditionelle strukturer i aviser, radio og fjernsyn. En offensiv, der sigter mod udvikling af den enkelte artikel eller udsendelse inden for den traditionelle ramme, idet man i ofte desperat kapløb med konkurrenterne forsøger at gøre formen og indholdet særlig appetitvækkende, dramatisk og iøjnefaldende. Jeg har selv været ansat på både aviser, radio og fjernsyn, og vi journalister har ofte grinet af det, der prægede et klassisk formiddagsredaktionsmøde: Vi havde alle sammen skimmet konkurrenternes medier igennem for at sikre os, at de ikke havde udsendt noget, vi ikke selv havde tænkt på - eller talt med kilder, vi også kunne have talt med. Fra redaktørens bordende var strategien år ud og år ind at følge de samme hovedstrømme som konkurrenterne, dække de samme stofområder og opruste med de samme sektionstyper på de samme ugedage og tilføje de samme nye platforme (fx internet) i næsten samme opsætning. I den tradition forsøger medierne at ligne hinanden så meget som muligt, og det skyldes dels mange mediechefers frygt for risikoen ved at lave noget uforudsigeligt for tænk hvis det gav bagslag dels at mange mediefolk grundlæggende opfatter læsere, lyttere og seere som mere tungnemme, end de reelt er, og derfor ikke regner med, de vil forstå vanskeligere, grundigere eller mere eksperimenterende formater med et mere dristigt og anderledes indhold, end de er vant til. Medier er med andre ord hamrende konservative, når det gælder de store linjer. Overlevelseskrig og manipulationer Men man skal jo stadig forsøge at overgå konkurrenterne. Og her opstår mediernes særlige problem. Det, der nemlig sker i den hårde konkurrence på mediemarkedet, er, at vi overfører konkurrencemomentet til den enkelte artikel eller indslag. Her forsøger alle medier med snart sagt alle midler at overgå konkurrenterne med solonyheder, der indeholder stadig større dramatik og tættere personcentrering i mere og mere forenklede problemstillinger. Denne udvikling suppleres med et krav om endnu kortere enheder, hvor nyhederne altså skal fortælles på stadig færre artikellinjer og indslagssekunder. Det skal endelig gøres i et højere og højere tempo, hvor den enkelte journalists produktivitet i øjeblikket stiger år for år på de allerfleste medier, 18

19 Løgnehistorier Mors-sagen Det tager børn da ikke skade af blev vist på DR1 i Udsendelsen handlede om privat børneparkering i puljepasningsordninger på Mors og viste klip af et barn, der fik en lussing. Senere blev det afsløret, at klippet var manipuleret. Barnet blev ikke slået, og DR undskyldte. Triple A-sagen TV2-Nyhederne havde den 17. og 18. juli 2005 et indslag om indvandrerbanden Triple A. I udsendelsen viftede et bandemedlem med et gevær og sagde: Vi overtager fucking Sjælland og København. Efterfølgende trak hovedkilderne deres udsagn tilbage, og politiet benægtede bandens eksistens. TV2 fastholdt sin historie. Efter længere tids forsøg på at dokumentere historien måtte nyhedschef Michael Dyrby beklage, at TV2 havde bragt de to indslag. Souschef Lotte Mejlhede gik af. mens fejlfinderne på redigeringssiden får stadig dårligere betingelser. Kvantiteten og fejlmængden øges, kvaliteten og pålideligheden daler. Når Danmark er særlig sårbar over for heftig mediekonkurrence, skyldes det vores lidenhed som nation og sprogområde. Et dansk medie opnår sjældent noget stort publikum rent antalsmæssigt, og ressourcerne til hver enkelt avisside eller indslagsminut er derfor forholdsvis skrabede. I de rene overlevelseskrige som p.t. hersker på både avismarkedet og blandt de elektroniske medier, øger man tempoet og produktiviteten for at spare hårdt på bemandingen og omkostningerne. Sammenholdt med kravet om mere spænding, dramatik og ramasjang i de enkelte indslag og artikler får man en særdeles eksplosiv cocktail, der oftere og oftere resulterer i to ting: Sjusk eller ren manipulation. Der har i de senere år været flere store sager som Mors-sagen i DR og Triple A-sagen i TV 2, hvor konkurrencemomentet udløste deciderede løgnehistorier. I det daglige er der masser af overdrivelser og stramninger, fordi medierne gør alt og af og til lidt mere for at fange deres publikums opmærksomhed. Når flere og flere kilder i de senere år er begyndt at bede om at få det, de har sagt, til gennemlæsning og godkendelse, inden avisen trykker det, skyldes det desværre ikke kun en øget fokus på at styre og spinne medierne, men i høj grad også at medierne ofte strammer udtalelser, klipper vigtige nuancer fra, eller bare i deres hastværk misforstår det, der er blevet sagt. Det kritiske stof forsvinder Det øgede sjuskeri opstår naturligt nok som følge af tempoforøgelsen. Det særlige er, at produktfejl i medier ikke så nemt kan opdages af kunderne, mens en skofabrik, der sendte støvletter ud med hængende hæle, hurtigt ville gå rabundus og derfor måtte højne kvaliteten i stedet for. Medier kan komme afsted med en del sjusk og forvrængninger, fordi modtagere uden særlig indsigt ikke opdager, der er noget galt. Ofte er det umuligt for modtagerne at kræve den kvalitet, de kunne have fået, men ikke får, fordi de fleste medier netop på overfladen ligner hinanden. Lige nu betyder konkurrencen, at den grundige journalistik, den kritiske og undersøgende, som er dyr og tidskrævende at lave, lever et pauvert liv. Det paradoksale er, at det er den type journalistik, der altid bruges til at begrunde tilstedeværelsen af en fri presse. Samtidig optager medierne mere og mere reklamestof fra både spindoktorer og erhvervsvirksomheder, fordi det giver nemme, hurtige og gratis nyheder. n Erik Valeur er forfatter til bogen 60 skarpe skud mod pressen, Ajour

20 GOD PRESSESKIK Journalistik Tilstræbt objektivitet har længe været et helligt begreb i journalistikken, for nyheder skal da tale sandhed. Men i den virkelige verden træffer journalisterne valg, når de vinkler, finder kilder og i det hele taget bestemmer, hvad indholdet skal være. Derfor er der mere mening i at tale om fairness, balance og dokumentation, mener tre chefredaktører fra hhv. Ekstra Bladet, Information og Aarhus Stiftstidende Af journalist Louise Zabel Billedet på fjernsynsskærmen viser en konvoj med de sidste danske soldater, der kører ud af lejren i Irak. Eller var de på vej ind i Irak? Historien om tvjournalisten Jeppe Nybroe, der manipulerede med billederne til et indslag i TV-avisen den 29.juli 2007 om den danske tilbagetrækning af soldater i Irak, buldrede hen over medierne i sensommeren. Selv om medieeksperter ikke mente, der var tale om grov manipulation, herskede der alligevel ingen tvivl om, at DRs troværdighed havde lidt et ordentligt knæk. Og episoden er desværre bare en del af en kedelig tendens, mener chefredaktør Palle Weis fra Information. - Jeg synes da, de journalistiske dyder generelt er under pres, fordi vi oplever en ekstrem konkurrence i de her år. Især de elektroniske medier, hvor der har været nogle eksempler på det seneste. Det er meget nemt at sige, at det bare er et spørgsmål om Jeppe Nybroes personlige moral og etik. Men det er det jo ikke. Det er jo en fødekæde, og selv Jeppe Nybroe kan være under pres, mener Weis og hentyder til den øgede konkurrence om at være først og skarpest. Skelnen mellem opinion og information Når journalister taler om journalistiske dyder, handler det som oftest om, at de historier, der bringes skal være sande. Eller i hvert fald faktuelt rigtige. For der er ikke længere mange journalister, der mener, at objektiviteten er mulig at opnå, når en artikel skal udvælges, vinkles, kilderne skal findes og historien skæres til. Det gælder også på nicheavisen, Information, der er kendt som en uafhængig avis, men med historier der oftest hører hjemme på en venstreorienteret dagsorden: - Vi gør meget ud af at være et uafhængigt medie. En oppositionsavis. Og det forsøger vi da at leve op til, uanset hvem der sidder i regeringen. Når det så er sagt, så positionerer alle aviser sig jo, og vi er jo en centrumvenstre avis, der giver stemme til venstrefløjen, hvor den nu ligger. Og det kan da mærkes i udvælgelsen af historier. Men når historien er valgt, er efterkritikken af selve indholdet høj på avisen. Man får klar besked, hvis journalistikken ikke er god nok. Fx hvis man tager parti i historien og har glemt at høre modparten eller ikke har kilder nok, mener Palle Weis. Han synes, det vigtigste er, at læserne kan skelne mellem genrerne, dvs. hvad der meninger, og hvad der er fakta. Det sker, at tingene bliver blandet sammen, men så er det vigtigt at få korrigeret med det samme for at 20

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1 DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte 1 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer..........................................

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 6. januar 2012 Sagsnr: 2011-006335 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere