Medier under pres. Indvandrere går altså også til tandlægen. Tema: Manipulerende mediesatire. Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medier under pres. Indvandrere går altså også til tandlægen. Tema: Manipulerende mediesatire. Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning"

Transkript

1 Tema: Medier under pres Manipulerende mediesatire side 17 Avisen i Undervisningen nov Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning side 18 Når ordene strejker side 24 Indvandrere går altså også til tandlægen Langt de fleste danskere får deres viden om indvandrere i medierne. Og der bliver de ofte fremstillet som skurke eller rollemodeller. Læs mere side 6.

2 Manipulation: En påvirkning af nogen i en bestemt retning uden at de selv er klar over det. Nudansk Ordbog Historien skal hjem. Og den skal være godt skåret, for den skal fange og fastholde travle menneskers opmærksomhed. I løbet af et splitsekund. Ellers er vi videre. Vi svigefulde læsere, seere og lyttere, som kan vælge og vrage i informationsjunglen. Kirsten Holck Rantorp Redaktør Men hvad med den bedst mulige sandhed? Sætter den stigende konkurrence og det hæsblæsende tempo den over styr i jagten på sensationen, på dramaet, på den absolutte solonyhed? Bliver nogle historier vinklet så spidst, at vi som modtagere bliver manipuleret? Hvor går grænsen mellem den skarpe vinkel og den bevidste manipulation? Medierne er under pres. Og det samme er vi som mediebrugere. Vi skal kunne forholde os kritisk til mediernes - bevidste eller ubevidste - forvridninger og forenklinger. Det forudsætter en viden om journalistik og om mediernes vilkår. Den viden bør være en naturlig del af undervisningen. På er der opgaver til nogle af bladets artikler. Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en del af dette tilbud udsendes bladet prent gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf , Fax Alle hverdage Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb og Louise Zabel. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag: Issn: Tryksag

3 MEDIER UNDER INDHOLD PRES Tema: Medier under pres Forsidfoto: Lars Nybøll Side 4: Den skarpe vinkel og den manipulerede nyhed Side 6: Indvandrere går altså også til tandlægen Side 11: Nyheder i øjenhøjde Side 14: Troværdighed i samarbejde med læserne Side 17: Manipulerende mediesatire Side 18: Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning Side 20: Journalistik skal være fair Undervisning Side 24: Når ordene strejker Anmeldelser Side 27: Den journalistiske rokade Side 29: Bog med dybde og sammenhænge Side 30: Svært at gå på tværs

4 Den skarpe vinkel og den manipulerede nyhed Af kultursociolog og forfatter Finn Rasmussen Ideen var god. Mogens Lykketoft ville fremlægge elementer af partiets familiepolitik, mens han besøgte en børnehave. Ved at invitere den svenske partileder og statsminister Göran Persson med på besøget, kunne der kastes lidt positivt lys ind over begivenheden, der foregik i slutningen af valgkampen i februar En valgkamp, der havde været rigtig meget op ad bakke. Som udgangspunkt gik det fint. Der var masser af børn og forældre, og ikke mindst et stort presseopbud. Men så blev Lykketoft forsinket af en opkobling til direkte tv og stod og ventede forgæves uden for børnehaven, mens Göran Persson var indenfor hos børnene. Akkurat dette bed en journalist fra DR1 sig fast i. Og producerede et langt indslag til aftenens 21-nyheder, der portrætterede Lykketoft som en kold person, der kun var interesseret i at komme i medierne. Et interview med en mor, der sagde, at det virkede, som om Lykketofts budskab ikke kommer fra hjertet, slog pointen fast. TV2 var også ude at dække begivenheden. Deres journalist gav et ganske andet billede af besøget i børnehaven og fokuserede på Socialdemokratiets familiepolitik og valgløftet om et 1000 kroners loft for daginstitutionstakster. Den stramme vinkel skaber drama Eksemplet er et af mange, hvor én begivenhed fører til forskellige historier i medierne, og som giver anledning til at diskutere, hvad der en god journalistik, og hvad der er udtryk for manipulation. Bliver der manipuleret med begivenheden i de to indslag fra børnehaven? Og hvis det er manipulation, hvilken af de to journalister er så skyldig i dette? Journalisten fra DR1, der forholder sig kritisk til det, at politikere iscenesætter sig i sympatiske omgivelser, når de skal aflevere deres politiske budskaber? Eller journalisten fra TV2, der skildrer besøget, sådan som præmissen var tilrettelagt fra Lykketoft og hans medierådgiveres side? De fleste journalister vil hævde, at der ikke er tale om manipulation i de to indslag. Det, som sker, er blot, at journalisterne lægger to (vidt) forskellige vinkler i skildringen af den samme begivenhed. Som den amerikanske medieforsker Michael Schudson siger: Nyheder er ikke et spejl af virkeligheden. Alle nyheder er en repræsentation af virkeligheden, og alle repræsentationer er selektive. Dækningen af Lykketofts besøg i børnehaven, og specielt den tilgang DR1-journalisten vælger, afspejler imidlertid en tendens, hvor journalister ser det nødvendigt at stramme vinklen på deres nyheder til det yderste og sortere informationer og tilrettelægge historiens elementer, så de støtter denne vinkel bedst muligt. Det er journalistik, der honorer kravet om drama og sort/hvide konklusioner, der kan engagere seerne, og som angiveligt giver høje seertal, mange lyttere og flere læsere. Manipulation for dramaets skyld Men hvis de to indslag ikke er udtryk for manipulation, hvad er så? Det er journalisten, der indbygger egne elementer ind i den virkelighed, han eller hun skildrer. I den danske medieverden er det seneste eksempel på dette Jeppe Nybroes reportage fra Irak, hvor danske soldater, der angiveligt var ved at forlade

5 Irak, faktisk var på vej ind (DR1 tvavisen, juli 2007). Historien om den stærkt bevæbnede indvandrerbande Triple A, der ville erobre Danmark, og som viste sig at være en harmløs musikgruppe er et andet eksempel (TV2 Nyhederne, juli 2005). Fælles for disse to eksempler er, at der bevidst manipuleres med informationer. Det er ønsket om at komme igennem med den gode historie, der har de rigtige elementer af spænding og drama, der motiverer denne manipulation. Et ønske der anspores af behovet for at styrke nyhedsprogrammet på et marked, hvor der er en stadig større konkurrence mellem medierne. Det vil sige, at man teoretisk kan adskille, hvad der er en skarp vinkling, og hvad der er manipulation. I den første, bygger nyheden på reelle informationer, i den anden er der bygget egne elementer ind i historien. Men grænsen mellem de to er bestemt ikke knivskarp. Som når en tv-journalist beder en interviewperson gentage sit svar igen og igen, til akkurat den rigtige formulering og Ude eller inde Mogens Lykketofts besøg i Ålsgårde Børnehave under valgkampen i februar 2005 gav to meget forskellige historier i TV-avisen og Nyhederne. På vej ind eller på vej ud Jeppe Nybroe sagde ét og viste noget andet i reportagen fra Irak i juli det rigtige udtryk er kommet i kassen. Eller når der sorteres væsentlige informationer fra i tilrettelæggelsen af en nyhed, der ville have givet et andet billede af det skete. Derfor er der brug for en konstant debat om, hvad der er god journalistik, og hvor meget en historie kan vinkles, før den glider over mod manipulation. Det er en diskussion, der føres til daglig i mange nyhedsredaktioner, og som ind imellem, når journalister overskrider det acceptable, også bliver synlige for offentligheden. I form af indlæg fra journalister og medieombudsmænd, der revser deres kolleger, eller journalister og redaktører, der bliver fyret. En uvildig instans Men er det nok? Skal denne diskussion udelukkende overlades til medierne selv? Ville det ikke være nyttigt, hvis personer uden tilknytning til medieverdenen blandede sig mere i denne debat? I lande som England og USA eksisterer der organisationer, som har til formål at kigge medierne (og politiske spindoktorer) i kortene og pege på kritisable redaktionelle valg, fejl og usandheder, når de forekommer. 1 Her i Danmark har der eksisteret lignende initiativer, som der så på politisk spin, og mediernes dækning af det politiske stof. Det ville være interessant, hvis flere lignende initiativer blev etableret i den danske virkelighed. n 1 mediamatters.org; og Klaus Holsting/Polfoto er eksempler på disse.

6 Indvandrere går altså også til tandlægen Uvidenhed og fordomme om indvandrere både i medierne og blandt mange danskere kom på dagsordenen, da unge journalister med etnisk baggrund var på besøg hos 8.A på Tre Falke Skolen på Frederiksberg.

7 Af journalist Louise Zabel Fotos/ Lars Nybøll Skoletaskerne ligger på bordet. En dreng har pc en stående tændt foran sig med tre kammerater lænende ind over sig. Timen er startet, men roen har endnu ikke indfundet sig til trods for, at det ikke er dansklæreren, der står bag katederet. Det er i stedet Aydin Soei og Norma Martinez, der er på besøg for at tale om journalistik, presse og ikke mindst, hvordan de danske medier behandler indvandrer- og integrationsstoffet. De kommer fra foreningen for Journalister med Minoritetsbaggrund, og det er anden gang, de besøger klassen i denne uge, så eleverne kender dem og tager det helt roligt med at sætte sig ned. Som de plejer, lader det til. Da bandet Outlandish bliver bragt på bane, begynder de unge mennesker at lytte. Alle ken-

8 Hvad synes du om kravet fra Outlandish? 1 MEDIER UNDER PRES der dem, alle har skrålet med på Aicha, aicha. Identifikationskriteriet er opfyldt hos både de stille piger og drengene, der ved, hvordan håret skal sidde. - Journalistik handler i høj grad om dokumentation, lyder budskabet fra de unge foredragsholdere, der bruger en artikel om boybandet til at vise, hvordan journalister skriver historier uden at have dokumentationen i orden. Og vinkler dem skarpere på grund af fordomme om indvandrere. Artiklen, der var bragt i B.T., handlede om DR s juleshow 2005, hvor Outlandish ifølge journalisten havde krævet, at den norske sangerinde Herborg Kråkevig skulle dække sine skuldre for ikke at være for bar, og at hun skulle stå i den anden side af scenen. Men det viste sig siden at bygge på en misforståelse. Koncerten havde været planlagt flere måneder før, og de fem prøver forinden havde været præcis som koncerten, både hvad angik musik, idé, tekst og påklædning. Aydin Soei og Norma Martinez pointe er, at fordi journalisten havde en masse fordomme om bandet samt en iver for at skrive en konflikthistorie, blev historien vinklet negativt mod nogle af sangernes religiøse baggrund. Efter artiklen at dømme skulle sangernes synspunkter nærme sig stenaldersyn og islamisk fundamentalisme - uden journalisten overhovedet har talt med dem selv. Uvidenhed skaber fordomme - 80 procent af befolkningen har ingen personlig kontakt med minoritetsbefolkningen, så de får deres viden om disse minoritetsgrupper og deres religion gennem medierne. Når medierne dækker indvandrere i Danmark som stereotyper, der Af JACOB HEINEL JENSEN S enten er kriminelle eller rollemodeller, så kommer størstedelen af samfundet aldrig til at se indvandrere som almindelige mennesker, forklarer Aydin Soei til klassen, der efter tre kvarter stadig forholder sig nogenlunde i ro. Særligt eleverne på de første rækker er meget diskussionslystne og stiller mange spørgsmål. En gut med store militærstøvler, sorte ringe i ørerne, en piercing i næsen og den rustne overgangsstemme, der præger mange af klassens drenge, er træt af den negative holdning over for indvandrere: tenalder-syn og islamisk fundamentalisme. De muslimske pop-idoler, Isam Bachiri og Waqas Qadrii fra Outlandish synger, så pigerne hviner. Deres folkelige succes er enorm. Men selv har de et forkvaklet forhold til kvinder. Danmarks Radio lod popstjernerne udøvecensur underoptagelsernetil DR s store Juleshow i sidste uge. Et par bare kvinde-arme blev for meget for de stærkt muslimske pop-stjerner. Drengene fra Outlandish nægtede simpelthen at stå for tæt på den norske sanger, Herborg Kråkevik, fordi de mente, hun viste for meget bar hud. Episoden fandt sted midt under optagelserne til Juleshowet, der vises i TV den 17. december. I følge Outlandish pladeselskab, Af JACOB HEINEL JENSEN D er er ingenting om det. Så kontant er meldingen fra produceren af DRs Juleshow, Lene Sadolin, der forsøger at lægge låg på historien om Outlandish rabiate reaktion under Juleshowet. Hun afviser på det pureste, at der skulle have været problemer af nogen art. Men det står bare i skarp kontrast til, at interne ansatte på produktionen fortæller om sagen. Og at Sony selv erkender, at der var religiøse problemer under optagelserne.»vi har ikke haft nogen problemer. Der er ikke lavet om på noget af sceneshowet for nogens skyld. Koreografien er den samme som fra starten. De står på samme scene. Og der har aldrig været nogen konflikt,«lene Sadolin.»Hvorfor afviser du noget, som ansatte i DR og som Sony/BMG bekræfter?ingen kommentar.hvorfor siger Herborg Kråkevik først, at det handlede om hendes skuldre. Efter hun så har ringet til dig, siger hun, hun hellere må afkræfte historien.vi har ikke flyttet noget som helst. Så må det være noget internt Den norske sanger Herborg Kråkevik var ikke tildækket nok efter Outlandishs smag. Foto: All Over Press-Getty Images Europe - Det er jo ikke kun HUN Siderne er redigeret af Michael Olsen ER FOR TIRSDAG 5. DECEMBER BAR 2006! 6 DR s Juleshow bøjer sig for censur. En norsk Sony/BMG, valgte Danmarks Radio at flytte sangerinden til modsatte side af scenen. Ja, det var noget med mine skuldre. Men vi ordnede det Herborg Kråkevik, sanger Først da hun var sikkert på afstand, accepterede Outlandish at fortsætte deres optræden i Juleshowet.»Det skete efter generalprøven. Det var et eller andet med, at Waqas helst så, Kråkevik dækkede skuldrene mere. Det var jo deres sang, hun skulle ind og optræde i,«siger en central kilde i DR, der var med under hele showet. mellem Outlandish og Herborg. Jeg ved det ikke. Men jeg har talt med Herborg i dag, ja.»men er det så ikke mærkeligt, at I ikke har talt om det. I talte jo sammen lige efter, jeg havde talt med hende?...jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det.»hvorfor siger Herborg, at der var noget med hendes skuldre?det må du spørge hende om. Der er ikke nogen konflikt.er det ikke også mærkeligt, at Det er ren censur»det var meningen, at det skulle være to kulturer, der mødtes. Outlandish sang»i Only Ask of God«, og så gik det over i Kråkeviks skønne sang,«forklarer kilden til B.T. Outlandish er ofte fremstillet som eksempelt på en fantastisk integrationssucces. De er rollemodeller, som politikere og andre elsker at vise sig sammen med. Men i virkeligheden er deres kvinde-syn langt fra det moderne billede af kvinder, der hersker i Vest-Europa. Bekræfter episoden Den norske sanger, Herborg Kråkevik, som optræder i showet som solist med Outlandish, bekræfter episoden overfor B.T.:»Ja, det var noget med mine skuldre. Men vi ordnede det. Jeg tror ikke, det er så godt, jeg siger noget om Ingen kommentar DR afviser, at der skulle have været problemer SMS Mail Der har aldrig været nogen konflikt Lene Sadolin, DR pladeselskabet forklarer, at det handler om deres religion.jamen, tal dog med dem så. Jeg er ikke bekendt med noget af det.«plummer vil undersøge sagen B.T. kontaktede i aftes DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, der dog ikke ønskede at kommentere sagen:»jeg kender intet til sagen på nuværende tidspunkt. Derfor har jeg ingen kommentarer. Det ville kræve, jeg lavede noget hjemmearbejde.har DR retningslinier for, om religion må have indflydelse på programmerne?det har jeg ikke noget kendskab til. Men jeg vil gerne undersøge sagen i morgen (i dag, de er urene.«hun er så rasende, at hun gerne gennem B.T. vil spørge medlemmerne af Outlandish, hvorfor de har problemer med kvinder, der viser hud på scenen.»er det fordi, de bliver opstemt? For ærlig talt, så synes jeg, vi må til at kalde tingene, hvad de er. Det vil jeg enormt gerne have svar på,«siger hun. Desuden stiller hun spørgsmålstegn til Outlandishs holdninger.»som forældre må vi nu til at spørge: Er det musik, vi gerne vil»beskæmmende, forkasteligt og dybt problematisk.«forkvinde i Kvinder for Frihed, Vibeke Manniche, er chokeret.»jeg mener, det er dybt problematisk. For det første chokerer det mig, at det er sådan et kvindesyn Outlandish står for og for det andet chokerer det mig, at DR går med på den. Det er jo ren censur,«siger hun, og fortsætter:»det viser jo bare, hvor vi er henne. Dette muslismske korstog er blevet en glidebane, og vi må ikke ligge under for sådanne holdninger. Hvorfor kunne Outlandish have, vores børn hører? Sådan et skænkningen af alkohol, ikke flytte sig? På den her måde kvindesyn skal mine børn ikke mens de var på scenen. sender man et signal til kvinder, at lære,«siger hun. Heinel Arkivfoto: All Over Press- Getty Images Europe gamle damer, der er bange for dem. Det er også 1231 DITBT TIL TIRSDAG OUTLANDISH 5. DECEMBER sanger blev flyttet fra scenen, fordi hun havde for bare skuldre det. Jeg har jo mange fans i Danmark,«siger hun. Et kvarter senere ringer hun tilbage til B.T. og siger, hun gerne vil afkræfte historien, lige efter hun har talt med produceren fra DR, Lene Sadolin. Det forandrer dog ikke historien. Outlandish var først tilfreds, da Herborg Kråkevig stod tilpas langt fra dem på scenen. Det fortæller den presseansvarlige for Outlandish i Sony/BMG.»Jeg var der selv alle fire dage, så jeg ved godt, hvad der skete. Det er jo en del af deres religion,«siger Karina Fenn, og bekræfter dermed hele episoden over for B.T.»Men jeg tror ikke, Herborg Kråkevik havde noget imod lige at blive flyttet lidt,«tilføjer hun. Outlandish har før været i mediernes søgelys på grund af deres islamiske tilhørsforhold. Teksterne på deres tredje album»closer Than Veins«er stærkt anklagende over for Vestens rolle i Mellemøsten. Stærkt religiøse Desuden er det velkendt, at Outlandish helst gennemførte koncerter uden udskænkning af øl og spiritus på grund af, at to af bandmedlemmerne, Isam Bachiri og Waqas Qadri, er stærkt religiøse muslimer. Bandets sidste medlem, Lenny Martínez er katolik. Gruppen bad førhen ganske enkelt spillestederne holde barerne lukkede før og under koncerten af hensyn til den del af fanskaren, der er troende muslimer. Men alligevel virkede det som om, bandet var blødt op. I februar midt under Muhammed-krisen meddelte de således, at alkoholpolitikken blev justeret.»den seneste tids begivenheder har medført en ophedet og polariseret debat, hvor vi alle hurtigt kan tages til indtægt for holdninger, vi ikke har eller har haft. Outlandish ønsker først og fremmest at være kendt for sin musik og at kunne formidle denne musik til de mennesker, der holder af den,«skrev de i en pressemeddelse. Det er Radio Underholdnings Orkestret, der præsenterer DRs Store Juleshow, der bliver sendt på DR1 den 17. dec. kl. 20 og genudsendt juleaften. Udover Outlandish optræder blandt andet Thomas Helmig, Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo. Outlandish er for deres stærke religiøse holdninger. Bl.a. har de ved tidligere koncerter fået arrangørerne til at lukke for ud- unge mennesker, jeg kender, der går en bue udenom. Men hvis man siger, man ikke er racist, så skal man da heller ikke være bange for dem. Man skal tro på, at de er ligesom os, mener han. Aydin Soei og Norma Martinez giver ham ret

9 og pointerer, at medierne i langt højere grad burde bruge indvandrere som almindelige kilder, ligesom alle andre danskere bliver brugt, når det eksempelvis handler om at finde den billigste tandlæge: - Indvandrere går altså også til tandlægen, understreger Aydin Soei, der kun kan ryste på hovedet af de journalister, der med vilje fravælger indvandrere som kilder, fordi læserne ikke vil bryde sig om det eller ikke kan identificere sig med dem. Tre uger med indvandrere som kilder Sådanne fordomme er én af grundene til, at de to unge journalister, sammen med yderligere to, stiftede foreningen for Journalister med Minoritetsbaggrund i foråret Konsekvensen af fordommene er nemlig, at de unge indvandrere får fordomme om medierne. Og det gavner på ingen måder integrationen: - Vi vil gerne denne uvidenhed om de nye, fremmede danskere til livs, og vi forsøger så at mane de tungtvejende fordomme til jorden. Med afsæt i vores fælles professionelle baggrund som journalister og identiteten som de nye danskere, ønsker vi at fortælle om en hverdag i medierne, som også lukker op for muligheder og udfordringer, forklarer Aydin Solei, da workshoppen er slut. Og ifølge de to journalister er det meget forskellige reaktioner, de får på de forskellige skoler rundt om i landet. Nogle steder er eleverne meget overraskede over at opdage, hvordan medier og journalister kan vinkle historier og dermed påvirke det budskab, artiklerne sender. Andre steder, som her på Frederiksberg, er eleverne godt klar over, at det ikke er alt, hvad medierne skriver, som man skal tro på. Slet ikke om indvandrere. Man skal i hvert fald forholde sig kritisk til journalistikken. - Jeg blev meget overrasket over at høre, at der er nogen, der ikke stoler ligeså meget på, hvad kilder og eksperter med anden etnisk baggrund siger, som hvis de var danske kilder. Bare fordi de er ind-

10 Om Journalister med minoritetsbaggrund Projektet Medierne og de nye danskere fordomme, fakta og fiktion er en foredrags- og workshoprække, der afholdes af unge danske journalister med minoritetsbaggrund. Aktiviteterne henvender sig til unge i de danske folkeskoler og gymnasier og omhandler fakta, fordomme og fiktion i medierne relateret til spørgsmål omkring de nye danskere og integration. Projektet henvender sig til elever fra 8. klassetrin i folkeskolen til 3.g på gymnasierne landet over. For yderligere oplysninger, kontakt landsdækkende radio, tv og aviser: Aydin Soei er 25 år, journalist fra Syddansk Universitet. Har arbejdet halvandet år som journalist på Dagbladet Information og et halvt år på P3 Nyheder. Har sammen med Jesper Dehn Møller skrevet Skyld: Historien bag mordet på Antonio Curra, Lindhardt & Ringhof. Nagieb Khaja er 27 år, journalist fra Syddansk Universitet. Har været freelance-skribent, chefredaktør på Döner Magazine samt dokumentarist på DR Ung. Er nu ansat på TV2 Nyhederne. Fikré Filali el-gourfti er 29 år, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet to år på Politiken og er nu freelancer. Norma J. Martinez er 28 år, journalist fra Roskilde Universitetscenter. Har været journalistpraktikant på Dagbladet Information i knapt et år. Helen Hajjaj er 26 år, journalist fra Syddansk Universitet og i dag ansat på Deadline, DR 2. Om foredragsholderne Til skolebesøg er der foreløbigt tilknyttet fem journalistuddannede foredragsholdere med minoritetsbaggrund og erfaring inden for vandrere. Det har jeg tænkt meget over siden, at det virkelig kan være sådan, siger 14-årige Gyrithe. Både hun og veninden Cathrine på 13 år ser mange indvandrere i deres hverdag i København, så de synes ikke, at der er noget mærkeligt ved dem. Cathrine foreslår, at man tre uger i træk kun bruger indvandrere som kilder i medierne, for så vil uvidende danskerne forstå, at de er helt almindelige mennesker. n 10

11 Nyheder i øjenhøjde Det er længe siden, at tv-nyheder blot informerede borgerne om samfundet. Moderne tv-nyheder skal fænge og skabe genklang hos seeren, men uden at gå på kompromis med hverken relevans eller kvalitet. Af journalist Andrea Bak Udbuddet af tv-nyheder er vokset og vokset de seneste år. Hvor man førhen var nødt til at holde sig til TV-avisen på DR, er det i dag muligt at se tvnyheder døgnet rundt, oven i købet på dansk. Den 1. oktober 1988 sendte TV2 sin første nyhedsudsendelse og brød dermed DRs monopol. Dette kom til at betyde en helt ny måde at lave tvnyheder på. - Hvor nyhedsformidlingen i 60 erne primært handlede om at afspejle samfundet, og i 70 erne om at bedrive undersøgende og kritisk journalistik, handler det i dag i højere grad om at fortolke, siger Stig Hjarvard, der er professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, og som har analyseret nyhedsformidlingen i dansk tv gennem mange år. Men det handler i høj grad også om at indfange seerne og holde deres fokus. Og det er ikke nemt i en tid, hvor der lynhurtigt kan zappes over på en anden kanal. Derfor er indholdet i TV-avisen og TV2 Nyhederne i dag præget af en direkte fortælleform, kilder, der kan levere et letfatteligt budskab og en høj grad af identifikation hos seeren. Birte og René - I midten af 90 erne overhalede TV2 Nyhederne TV-avisen på seertal, og TV-avisen har siden prøvet at indhente efterslæbet hos konkurrenten. Det har betydet, at de nu er begyndt at målrette deres udsendelser mere direkte til seeren, siger Stig Hjarvad. TV-avisen målretter deres udsendelser klokken og 21 mod henholdsvis Birte og René, som på hver deres måde skal repræsentere to forskellige typer af mennesker, og to forskellige typer måder at se nyheder på. Henrik Keith Hansen, chef for TV-avisen, forklarer: - Vi oplevede et fald i seertallet til vores udsendelse, og især viste vores seerundersøgelser, at vi havde for dårligt fat i folk i provinsen, i kvinderne og de lavtuddannede. Når vi spurgte folk, så var svaret, at TV-avisen var abstrakt, tung og gammeldags, og at den var svær at forstå. Det var vi som public service kanal selvfølgelig nødt til at tage seriøst, så der er noget for alle, siger han. Han forklarer, at Birte -modellen er en 49-årig hjemmesygeplejerske fra Vejle, som bor i eget hus sammen med sin mand, og som har to voksne børn, som er flyttet hjemmefra. Hun interesserer sig fortrinsvis for det nære, men også for internationalt stof, hvis det er formidlet konkret og for ståeligt. Birte er en af de seere, der er svære at indfange og fastholde, for klokken har hun travlt med at lave mad og ordne ting derhjemme og ser kun de indslag, der fanger hendes interesse. René derimod er nemmere at fange og fastholde. Han er 34 år, selvstændig erhvervsdrivende og bor i Roskilde med sin kone og deres tre små børn. Han har en travl hverdag, og klokken 21, når 11

12 12 START MED DET SAMME Klik ind på ekstrabladet.dk/skole så er du i gang! Dine elever kan enten producere deres egen 4/8 siders avis med Redaktionen, det kræver mindst 5 undervisningsdage eller de kan spille det virkelighedstro dilemmaspil Velkommen på forsiden, hvor eleverne må tage stilling til nogle af de mange overvejelser, der gøres på en rigtig avis, når forsiden skal skrues sammen det kræver 4 lektioner. Eller allerbedst: Start med Velkommen på forsiden og fortsæt med Redaktionen. ekstrabladet.dk/skole

13 Angsten for at kede seerne har rykket ved en delikat balance, og hr. og fru Danmark gør klogt i at have de kritiske briller på til aftenkaffen og Nyhederne. Studievært Lasse Jensen i Jyske Bank Nyt 3/2007 der er ro i hjemmet, vil han gerne fordybe sig og informeres om politik, erhvervsstof og internationale forhold. Den tidlige TV-avis repræsenterer således bredden, og den sene dybden. Højreb og sushi Strategien er den samme hos TV2 Nyhederne, der dog ikke opererer med de samme rollemodeller som TV-avisen. Her bruger souchef Hans Peter Blicher i stedet analogierne højreb om udsendelsen klokken 19 og sushi om udsendelsen klokken Begge retter er lige gode, men meget forskellige, og de henvender sig til et forskelligt publikum, siger han. Udover klassiske journalistiske værdier inden for nyhedsformidling som væsentlighed og identifikation, opererer TV2 Nyhederne efter værdierne nærhed, personlighed og handlekraft. - Nærheden er især vigtig. Vi skal formidle historien på en måde, så den bliver forståelig og føles vedkommende, også selv om det måske ikke kommer én direkte ved. Derfor bruger vi i høj grad mennesker til at illustrere problemstillingerne, fx får vi hellere en flygtning fra Myanmar, der nu bor på Sydfyn, til at fortælle om forholdene i Myanmar, siger Hans Peter Blicher. - Personlighed handler om udtrykket i en nyhedsudsendelse at mennesker taler til mennesker. Vi er som afsendere vigtige for budskabet, og derfor synes vi fx, det er fantastisk at have en personlighed som Ulla Terkelsen, siger han. Tendens: Form over indhold Hverken Stig Hjarvard, Henrik Keith Hansen eller Hans Peter Blicher mener, at emnerne i nyhedsudsendelserne har ændret sig væsentligt. Stig Hjarvard peger dog på, at der er kommet mere kriminalstof og lignende emner, der lettere kan gøres nærværende for seeren. Der bliver stadig sat fokus på svære emner som fx EU, og det er primært vinklingen og formidlingen, der er anderledes end førhen. Alle tre er også enige om, at nutidens nyhedsudsendelser klart er at foretrække frem for fx 70 ernes TV-aviser, der af mange kritikere fremhæves som værende meget bedre. - Det er ulideligt at se en nyhedsudsendelse fra dengang. Det var højrøvet og bedrevidende tv, og det var slet ikke så kritisk, som det får skyld for af mange i dag. Meget af det var ren mikrofonholderjournalistik og undskyld hr. minister, må jeg stille Dem et spørgsmål?, siger Hans Peter Blicher. - Jeg har lavet tv-nyheder siden 1985, og jeg er meget imponeret over de unge journalister. Der forlanges meget mere af dem. Produktionspresset er større, og det er mere kompliceret at lave nyheder, for dem vi interviewer, fx politikere og erhvervsledere, bliver hele tiden dygtigere til at håndtere medierne, siger han. - Men det stigende fokus på formen i udsendelserne har alligevel en slagside, mener Stig Hjarvard. - Jo mere vægt der lægges på formen, at det skal være dynamisk og underholdende, jo mere nedtones diskussionen af årsag og virkning, siger han. Og sagen om TV-avisens journalist, Jeppe Nybroe, der bevidst løj for åben skærm og efterfølgende mistede sit job, er også direkte udsprunget af denne tendens. - Igen er det formen, der får lov at bestemme, så reporteren som person bliver vigtigere end det, der rapporteres om, siger Stig Hjarvard og tilføjer: - Det er en svær balancegang at fortælle noget væsentligt og samtidig holde fast i publikum. Det nytter jo ikke at fortælle en masse væsentligt, hvis der ikke er nogen, der gider lytte. n 13

14 Troværdighed i samarbejde med Af chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende Aldrig nogensinde har det været så nemt som i dag at tjekke troværdigheden af de danske medier og holde journalisterne i ørerne, fordi mange kilder selv er blevet publicister på nettet. Aldrig nogensinde er nyheder og rygter vandret så hurtigt fra medie til medie verden rundt som i dag. Aldrig nogensinde har der været anvendt så sofistikerede metoder til - og aldrig nogensinde har der været så hård konkurrence om - at få adgang til den eftertragtede plads i mediebilledet. Og aldrig nogensinde har de danske medier kæmpet så indædt med at gennemskue manipulation, spin og medielobbyisme som i dag. Der ansættes flere og flere journalister med det formål at påvirke andre journalister. Virksomheder, organisationer og institutioner udarbejder kommunikationsstrategier og vælger ledere efter mediemæssig gennemslagskraft som aldrig før. Og samtidig opstår der flere og flere nyhedskanaler uden om de professionelle medier, fordi pladsen er trang i de foretrukne og attraktive, rigtige medierum. Troværdighed er det vigtigste vi har i de professionelle, seriøse medier. Det bliver mere og mere vores rolle at certificere og verificere nyheder og informationer, som svømmer rundt i et mere uautoriseret medielandskab af ikke-professionelle eller nyhedsudbydere, der ikke er bundet af den frie presses sædvanlige etiske standarder. Borgerne søger hen til medier, meningsmagere og nyhedsudbydere, som de har tillid til. Men opgaven med troværdigheden og uafhængigheden er voksende, og vi presses af de uautoriserede nyhedskanaler. Direkte og indirekte pres I medierne arbejder vi med begreber som kildekritik, dokumentation, vidner og interessenter. Vi dyrker stadig den klassiske sandhedssøgende metier uden hensyntagen til, at verden omkring os er forandret. I moderne medielobbyisme arbejder man med, hvordan man indirekte kan påvirke medierne gennem skjulte ambassadører for en sag, som ikke er tilknyttet den organisation eller det parti, der gerne vil have sagen frem. Hvordan man kan sætte en sag på dagsordenen med brug af indirekte fortalere eller menneskelige eksempler, som kan vække interesse for emnet, for at partiet eller interesseorganisationen dernæst kan gå ud og gribe bolden og sende den i mål ved at stå frem som dem, der kan løse problemet. Der arbejdes med, hvordan man via patientorganisationer, såkaldte vidneudsagn eller forbrugerudsagn kan understøtte et konkret produkt i offentligheden og nedbryde muren i forhold til at få produktomtale i de uafhængige, betydningsfulde medier. De unge medieforbrugere søger til netsider som 14

15 læserne ILLUSTRATION LOTTE KIRKEBY My Space og You Tube, hvor brugerne selv leverer deres nyheder, video-stumper og indslag af dagens fortællinger verden rundt i konkurrence med de professionelle, og hvor professionelle sniger sig ind med deres materiale for at fange de unges opmærksomhed og blande sig i det nye medieunivers. Det samme gælder blogs, som også i høj grad har en tiltrækningskraft på unge med lyst til at kende holdningerne bag nyhederne. De mest kendte bloggere bliver nu tilbudt astronomiske summer for at opgive deres uafhængighed og blive en del af det professionelle meningsunivers. Åbenhed og dialog er vejen frem Hvad gør vi i de professionelle medier ved udfordringerne? Vi må revurdere hele vores kontakt til omverdenen, til læserne, lytterne og seerne. Lige som vi kommer til at indlemme borgerne mere direkte i tilblivelsen af historierne og i selv at levere nyheder og historier ind til aviserne, så må vi også 15

16 Tilbud til eleverne på klassetrin Spencer Platt, USA, Getty Images En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder, er gennem de fotografier vi ser i avisen. World Press Photo er verdens bedste pressefotos. Billederne tager os med gennem forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder. Se & lær Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores opfattelse af verden. Til World Press Photo udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage stilling og forholde sig til billederne. Se udstillingen og få undervisningsmateriale til hele klassen for 20 kr. pr. elev. Koordineret tilmelding på tlf i udstillingens åbningstid eller på WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner 2. november-16. december Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21 Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V aktivt involvere læserne og brugerne i åbenhed omkring vores journalistiske mellemregninger, vores vanskelige valg og vores prioriteringer. Hvis vi kigger på tendensen i udlandet bruger stærke seriøse medier nu aktivt samspillet med læserne på nettet i den kulegravende journalistik til at afsløre ting, som nogen gerne vil holde skjult. Og bagsiden af den medalje er, at det faktisk også er aktive borgergrupper på nettet, der i et par konkrete tilfælde i USA har afsløret medier og journalister i at snyde på vægten og manipulere med sandheden i historier eller billeder. Et lille antal på godt 100 aviser verden over har valgt at løse udfordringen med troværdigheden ved at ansætte en læsernes ombudsmand eller læsernes redaktør til at kigge selvkritisk og grundigt på det pågældende medies etik og prioriteringer og til at besvare kritiske henvendelser fra kunderne. Jeg tror ikke, at det er vejen frem. Jeg tror, at vi skal tage fat på at realisere en hel ny dialog og åbenhed i forhold til læserne, som giver kunderne en adgang til at kigge os nærmere efter i kortene, og som forpligter både journalister og redaktører til at være meget mere åbne, end vi er i dag, om vores arbejde. På Berlingske Tidende arbejder vi med nye ideer om, hvordan vi kan involvere læserne direkte i baggrund og tilblivelse af vores større satsninger og med ideer om at lægge dokumentationsmateriale, svære etiske valg og diskussioner ud til debat med læserne i større udstrækning. Vi bliver nødt til at erkende, at læserne i mange tilfælde på konkrete specialer er klogere end os. At mange har en indsigt, som vi kunne have stor glæde af at trække på. At mange problemstillinger er så komplicerede i dag, at der ikke er en nem sort og hvid side af sagen. Derfor tror vi på, at læserinvolvering i fremtiden ikke bare handler om at have en rulle kørende med meningstilkendegivelser til dagens historie. Vi tror på, at aviser i fremtiden vil få aktiv glæde af, at læserne føler et ægte fællesskab med produktet, og at det ikke kun er en hvilken som helst tilbudsvare på hylderne i mediesupermarkedet. n 16

17 KLUMME Manipulerende mediesatire Af mediesociolog Ida Schultz, RUC The Colbert Report ligner et talkshow som så mange andre. Vi er i et elegant kongeblåt studie. Foran et skrivebord prydet med et logo der spejler det amerikanske flag sidder værten, Stephen Colbert. Mørkhåret, diskrete briller, autoritativ fremtoning og ulasteligt klædt i jakkesæt, skjorte og slips. Stephen Colbert er konservativ kommentator. Eller rettere. Skuespilleren Stephen Colbert spiller den ultra konservative og højreorienterede vært Stephen Colbert, der i mistænkelig grad ligner den politiske kommentator Bill O Reilly fra Fox News. Talkshowet er hårdt, kontant, og gæsterne bliver flået. Ingen får lov til at besøge The Colbert Report, uden deres blødsødne holdninger bliver konfronteret. Angrebsjournalistik har Stephen Colbert kaldt det. En kynisk, manipulativ demagog er figuren Colbert blevet kaldt af en af forfatterne til showet. Herhjemme kan vi opleve Stephen Colbert, når han gæster Jon Stewart i The Daily Show der sendes langt over sengetid på DR 2. Fake news hedder genren. I sidste måned var Bjørn Lomborg inviteret i studiet for at tale om sin nye bog Cool it. Global opvarmning? siger Stephen Colbert nedladende, da Lomborg begynder at fortælle om bogen, og fortsætter: Jeg tror, at du og jeg har den samme holdning til global opvarmning: Ja. Det sker., og i en ironisk tone med opgivende arme Big deal?!. Lomborg svarer Jamen, det ER et problem. Det lader Colbert sig dog ikke gå på af. Og hvad så? Jeg bor ikke i Arktis. Bjørn Lomborg siger Men.. og Colbert afbryder ham og ser ud på publikum: Nogen andre der bor i Arktis?. Polarbjørne svarer Lomborg ikke uden humor, hvorefter Colbert hånligt efterligner et grædende barn og siger Polarbjørne buuhuuhuuu. Bjørn Lomborg forsøger tappert at komme igen. Min pointe er, at der VIL være problemer. Hvad råber Colbert, før Lomborg har nået at forklare sig. Vent.. siger Lomborg, men Colbert er allerede over ham igen. Hvad er det værste, der vil ske?. Lomborg prøver at begynde forfra. Global opvarmning ER faktisk et problem. Det er bare ikke verdens undergang. Manipulerende? Ja. I hvert fald manipulerende over for gæsterne. Så manipulerende at Bjørn Lomborg bruger mere tid på at argumentere for, at global opvarmning er et problem, end på at argumentere for synspunkterne i hans bog. Hvorfor går Lomborg med til det? Måske fordi The Colbert Report har omkring 1 million seere hver aften. Måske fordi seerne ikke er hvem som helst. The Pew Center har undersøgt amerikaneres vidensniveau og nyhedsforbrug. Konklusionen er klar. De mest velinformerede ser The Colbert Report og The Daily Show, hvorimod de mennesker med den ringeste viden om fx politik og samfundsforhold ser Fox News og lokale nyheder. Manipulerende? Ja. Stephen Colbert manipulerer groft med sandheden, med sine gæster og med rollen som mediekommentator. Men manipulerer han med sit publikum? Nej. Nutidens nyhedsforbrugere kan sagtens gennemskue ironi og sarkasme og bliver måske endda klogere af det. 17

18 Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning Af journalist Erik Valeur Danske nyhedsmedier har i mange år konkurreret med hinanden på to måder, der kan synes paradoksale: En defensiv, der har med forsigtighed, vane og traditioner at gøre og derfor fastholder mange stivnede, traditionelle strukturer i aviser, radio og fjernsyn. En offensiv, der sigter mod udvikling af den enkelte artikel eller udsendelse inden for den traditionelle ramme, idet man i ofte desperat kapløb med konkurrenterne forsøger at gøre formen og indholdet særlig appetitvækkende, dramatisk og iøjnefaldende. Jeg har selv været ansat på både aviser, radio og fjernsyn, og vi journalister har ofte grinet af det, der prægede et klassisk formiddagsredaktionsmøde: Vi havde alle sammen skimmet konkurrenternes medier igennem for at sikre os, at de ikke havde udsendt noget, vi ikke selv havde tænkt på - eller talt med kilder, vi også kunne have talt med. Fra redaktørens bordende var strategien år ud og år ind at følge de samme hovedstrømme som konkurrenterne, dække de samme stofområder og opruste med de samme sektionstyper på de samme ugedage og tilføje de samme nye platforme (fx internet) i næsten samme opsætning. I den tradition forsøger medierne at ligne hinanden så meget som muligt, og det skyldes dels mange mediechefers frygt for risikoen ved at lave noget uforudsigeligt for tænk hvis det gav bagslag dels at mange mediefolk grundlæggende opfatter læsere, lyttere og seere som mere tungnemme, end de reelt er, og derfor ikke regner med, de vil forstå vanskeligere, grundigere eller mere eksperimenterende formater med et mere dristigt og anderledes indhold, end de er vant til. Medier er med andre ord hamrende konservative, når det gælder de store linjer. Overlevelseskrig og manipulationer Men man skal jo stadig forsøge at overgå konkurrenterne. Og her opstår mediernes særlige problem. Det, der nemlig sker i den hårde konkurrence på mediemarkedet, er, at vi overfører konkurrencemomentet til den enkelte artikel eller indslag. Her forsøger alle medier med snart sagt alle midler at overgå konkurrenterne med solonyheder, der indeholder stadig større dramatik og tættere personcentrering i mere og mere forenklede problemstillinger. Denne udvikling suppleres med et krav om endnu kortere enheder, hvor nyhederne altså skal fortælles på stadig færre artikellinjer og indslagssekunder. Det skal endelig gøres i et højere og højere tempo, hvor den enkelte journalists produktivitet i øjeblikket stiger år for år på de allerfleste medier, 18

19 Løgnehistorier Mors-sagen Det tager børn da ikke skade af blev vist på DR1 i Udsendelsen handlede om privat børneparkering i puljepasningsordninger på Mors og viste klip af et barn, der fik en lussing. Senere blev det afsløret, at klippet var manipuleret. Barnet blev ikke slået, og DR undskyldte. Triple A-sagen TV2-Nyhederne havde den 17. og 18. juli 2005 et indslag om indvandrerbanden Triple A. I udsendelsen viftede et bandemedlem med et gevær og sagde: Vi overtager fucking Sjælland og København. Efterfølgende trak hovedkilderne deres udsagn tilbage, og politiet benægtede bandens eksistens. TV2 fastholdt sin historie. Efter længere tids forsøg på at dokumentere historien måtte nyhedschef Michael Dyrby beklage, at TV2 havde bragt de to indslag. Souschef Lotte Mejlhede gik af. mens fejlfinderne på redigeringssiden får stadig dårligere betingelser. Kvantiteten og fejlmængden øges, kvaliteten og pålideligheden daler. Når Danmark er særlig sårbar over for heftig mediekonkurrence, skyldes det vores lidenhed som nation og sprogområde. Et dansk medie opnår sjældent noget stort publikum rent antalsmæssigt, og ressourcerne til hver enkelt avisside eller indslagsminut er derfor forholdsvis skrabede. I de rene overlevelseskrige som p.t. hersker på både avismarkedet og blandt de elektroniske medier, øger man tempoet og produktiviteten for at spare hårdt på bemandingen og omkostningerne. Sammenholdt med kravet om mere spænding, dramatik og ramasjang i de enkelte indslag og artikler får man en særdeles eksplosiv cocktail, der oftere og oftere resulterer i to ting: Sjusk eller ren manipulation. Der har i de senere år været flere store sager som Mors-sagen i DR og Triple A-sagen i TV 2, hvor konkurrencemomentet udløste deciderede løgnehistorier. I det daglige er der masser af overdrivelser og stramninger, fordi medierne gør alt og af og til lidt mere for at fange deres publikums opmærksomhed. Når flere og flere kilder i de senere år er begyndt at bede om at få det, de har sagt, til gennemlæsning og godkendelse, inden avisen trykker det, skyldes det desværre ikke kun en øget fokus på at styre og spinne medierne, men i høj grad også at medierne ofte strammer udtalelser, klipper vigtige nuancer fra, eller bare i deres hastværk misforstår det, der er blevet sagt. Det kritiske stof forsvinder Det øgede sjuskeri opstår naturligt nok som følge af tempoforøgelsen. Det særlige er, at produktfejl i medier ikke så nemt kan opdages af kunderne, mens en skofabrik, der sendte støvletter ud med hængende hæle, hurtigt ville gå rabundus og derfor måtte højne kvaliteten i stedet for. Medier kan komme afsted med en del sjusk og forvrængninger, fordi modtagere uden særlig indsigt ikke opdager, der er noget galt. Ofte er det umuligt for modtagerne at kræve den kvalitet, de kunne have fået, men ikke får, fordi de fleste medier netop på overfladen ligner hinanden. Lige nu betyder konkurrencen, at den grundige journalistik, den kritiske og undersøgende, som er dyr og tidskrævende at lave, lever et pauvert liv. Det paradoksale er, at det er den type journalistik, der altid bruges til at begrunde tilstedeværelsen af en fri presse. Samtidig optager medierne mere og mere reklamestof fra både spindoktorer og erhvervsvirksomheder, fordi det giver nemme, hurtige og gratis nyheder. n Erik Valeur er forfatter til bogen 60 skarpe skud mod pressen, Ajour

20 GOD PRESSESKIK Journalistik Tilstræbt objektivitet har længe været et helligt begreb i journalistikken, for nyheder skal da tale sandhed. Men i den virkelige verden træffer journalisterne valg, når de vinkler, finder kilder og i det hele taget bestemmer, hvad indholdet skal være. Derfor er der mere mening i at tale om fairness, balance og dokumentation, mener tre chefredaktører fra hhv. Ekstra Bladet, Information og Aarhus Stiftstidende Af journalist Louise Zabel Billedet på fjernsynsskærmen viser en konvoj med de sidste danske soldater, der kører ud af lejren i Irak. Eller var de på vej ind i Irak? Historien om tvjournalisten Jeppe Nybroe, der manipulerede med billederne til et indslag i TV-avisen den 29.juli 2007 om den danske tilbagetrækning af soldater i Irak, buldrede hen over medierne i sensommeren. Selv om medieeksperter ikke mente, der var tale om grov manipulation, herskede der alligevel ingen tvivl om, at DRs troværdighed havde lidt et ordentligt knæk. Og episoden er desværre bare en del af en kedelig tendens, mener chefredaktør Palle Weis fra Information. - Jeg synes da, de journalistiske dyder generelt er under pres, fordi vi oplever en ekstrem konkurrence i de her år. Især de elektroniske medier, hvor der har været nogle eksempler på det seneste. Det er meget nemt at sige, at det bare er et spørgsmål om Jeppe Nybroes personlige moral og etik. Men det er det jo ikke. Det er jo en fødekæde, og selv Jeppe Nybroe kan være under pres, mener Weis og hentyder til den øgede konkurrence om at være først og skarpest. Skelnen mellem opinion og information Når journalister taler om journalistiske dyder, handler det som oftest om, at de historier, der bringes skal være sande. Eller i hvert fald faktuelt rigtige. For der er ikke længere mange journalister, der mener, at objektiviteten er mulig at opnå, når en artikel skal udvælges, vinkles, kilderne skal findes og historien skæres til. Det gælder også på nicheavisen, Information, der er kendt som en uafhængig avis, men med historier der oftest hører hjemme på en venstreorienteret dagsorden: - Vi gør meget ud af at være et uafhængigt medie. En oppositionsavis. Og det forsøger vi da at leve op til, uanset hvem der sidder i regeringen. Når det så er sagt, så positionerer alle aviser sig jo, og vi er jo en centrumvenstre avis, der giver stemme til venstrefløjen, hvor den nu ligger. Og det kan da mærkes i udvælgelsen af historier. Men når historien er valgt, er efterkritikken af selve indholdet høj på avisen. Man får klar besked, hvis journalistikken ikke er god nok. Fx hvis man tager parti i historien og har glemt at høre modparten eller ikke har kilder nok, mener Palle Weis. Han synes, det vigtigste er, at læserne kan skelne mellem genrerne, dvs. hvad der meninger, og hvad der er fakta. Det sker, at tingene bliver blandet sammen, men så er det vigtigt at få korrigeret med det samme for at 20

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014 Presse- og kommunikationskursus Nørre Aaby, den 4. april 2014 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

VI ER RØDE VI ER HVIDE

VI ER RØDE VI ER HVIDE VI ER RØDE VI ER HVIDE DANMARK SKAL MED TIL EM I FODBOLD 2016 På det nye landshold glimter fremtidens stjerner. Med 24 hold i slutrunden og en gunstig pulje i kvalifikationen har Danmark alle muligheder

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere