Årsberetning bygningsfredning, bevaring og restaurering

Transkript

1 Årsberetning bygningsfredning, bevaring og restaurering Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet

2 Titel Årsberetning Bygningsfredning, bevaring og restaurering Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Manuskript Elisabeth Buchwald Foto Kulturarvsstyrelsen, s. 28 Anders Brüel Redaktion Elisabeth Buchwald Grafisk tilrettelæggelse Elisabeth Buchwald Tryk Kulturarvsstyrelsen Papir Xerox Premier 80 mg Oplag 400 eksemplarer Henvendelse vedørende publikationen Kulturarvsstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Telefon: Hjemmeside: post@kulturarv.dk Foto på titelblad 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg 2

3 Indhold Forord... 5 Fredningsbeslutninger Dreyersvej 9, Hørsholm Kommune...6 Bakkekammen 45, Holbæk Kommune... 7 Ollingvej 1, Rødding Kommune, Hygum Hjemstavnsgård... 8 Frederiksberg Bredgade 13B, Frederiksberg Kommune, 4. Maj Kollegiet... 9 Langelinie 10, Københavns Kommune, Langeliniepavillonen Bjerringbrovej 44, Bjerringbro Kommune, Tangeværket Sct. Mathiasgade 96 B, Viborg Kommune, 2. Generalkommando Fredningsudvidelser Nyboders Grå Stokke, Københavns Kommune Nystedvej 73, Nykøbing Falster Kommune, Fuglsang Holckenhavn 1, Nyborg Kommune, Holkenhavn Jægersborg Allé 150, Gentofte Kommune, Jægersborg Kaserne St. Rise Landevej 9, Ærøskøbing Kommune, Rise Kirkelade Fredningsophævelser Brændemøllevej 11, Ejby Kommune Brogade 10, Køge Kommune Overvej 2, Videbæk Kommune Store Pottergade 3, Aabenraa Kommune Udvalgte restaureringssager Mindegade 4/Fredens Torv 1, Århus Kommune, Trods Katholm Bredgade 26, Københavns Kommune, Lindencrones Palæ Nordhavnsgade 4, Århus Kommune, Stykgodspakhuset Ulstrup Skovvej 20-22, Hvorslev Kommune, Ulstrup Holmegårdsvej 71, Holmegaard Kommune, Holmegaard Emil Møllersgade 41-49, Horsens Kommune, Trævarefabrikken Bastian Rosenfeldt 1 m.fl., Vordingborg Kommune, Rosenfelt Frederiksholm, Holmen, Københans Kommune, Nordre Kedelsmedie Adelgade 39-41, Ebeltoft Kommune Vester Grave 48, Randers Kommune Oslo Plads 1, Københavns Kommune, Den Frie Udstilling Restaureringsarbejdet Fordeling af Kulturarvsstyrelsens støttemidler efter bygningskategorier Fordeling af Kulturarvsstyrelsens støttemidler efter regioner Fordeling af Kulturarvsstyrelsens støttemidler efter typer af arbejder

4 4

5 Forord Kulturarvsstyrelsens Bygningskontor har siden 1999 gjort status over året i en rapport, hvor styrelsens samarbejdspartnere m.v. kan få et overblik over kontorets arbejde med landets fredede og bevaringsværdige bygninger. I beretningen finder man som de tidligere år en kronologisk oversigt over de fredningsbeslutninger, som Kulturarvsstyrelsen har truffet i Dernæst følger en kort beskrivelse af restaureringsarbejdet i tal samt en gennemgang af større restaureringsarbejder på udvalgte, fredede ejendomme. Som det fremgår af beretningen, har Kulturarvsstyrelsen i 2006 truffet beslutning om syv nyfredninger, fem fredningsudvidelser og fire fredningsophævelser. Bygningskontoret har i 2006 ikke gennemført temagennemgange, udpeget bevaringsværdige bygninger eller udgivet publikationer. På restaureringssiden har Kulturarvsstyrelsens Bygningskontor i 2006 modtaget i alt henvendelser om byggearbejder på fredede ejendomme, hvoraf de resulterede i egentlige byggesager til behandling af styrelsen. Kulturarvsstyrelsens tilskudsramme til byggearbejder på de fredede bygninger var i 2006 på 32,6 mio. kr. plus genbevilling m.v., i alt 51,1 mio kr. Heraf modtog 11 ejendomme hver 1 mio. kr. i tilskud fra styrelsen. ejenddomme. 5

6 Fredningsbeslutninger 2006 Dreyersvej 9, Hørsholm Kommune Fredningen blev besluttet den 21. februar Fredningen omfatter villaen (1938 af Steen Eiler Rasmussen). Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at villaen fremstår som et meget personligt og originalt udtryk for den danske fortolkning af 1930 ernes internationale modernisme, den såkaldte funktionelle tradition. Med sin klare og sluttede bygningskrop i traditionelle materialer, sin omhyggelige placering på grunden samt den gennemtænkte planløsning og indretning er villaen således tydeligvis skabt under nøje hensyn til funktionen. Kulturarvsstyrelsen lægger derfor vægt på, at man for at bevare de bærende fredningsværdier opretholder husets eksisterende form med den sluttede bygningskrop og det store, skrånende tag samt de gule blankmure og det hvide træværk, herunder de karakteristiske skodder, og indvendigt den eksisterende og oprindelige planløsning med én stor, hvælvet opholdsstue i den øvre etage og soveværelser, bad, køkken og spisestue i stueplanet. Hertil kommer de originale overflader og detaljer i det omfang, de er bevaret: vindfangets sortstribede bræddegulv, forstuens sortmalede bræddebeklædning, husets sortmalede fodlister og radiatorer, spisestuens bræddebeklædning og gennemrækningsskab, badeværelsets sorte terrazzogulv og grønne flisebeklædning samt den hvælvede stues blomsterkumme og indbyggede, mørke reolvæg med billedfrise. Steen Eiler Rasmussens eget hus på Dreyersvej i Rungsted 6

7 Fredningsbeslutninger 2006 Bakkekammen 45, Holbæk Kommune Fredningen blev besluttet den 7. marts Fredningen omfatter villaen med garage, forbindelsesmur og forhave med de dobbelte hækrækker og grusarealer (1929 af Marius Pedersen). Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at villaen, som Marius Pedersen byggede til sig selv i 1929, på forbilledlig vis favner de idealer og det formsprog, som bevægelsen Bedre Byggeskik advokerede for i perioden. Bedre Byggeskik lagde vægt på en speciel dansk byggeskik med udstrakt brug af danske materialer, som Marius Pedersen efterlever på fortræffelig vis i Bakkekammen 45. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier i det ydre knytter sig til husets stramt symmetriske udtryk, de gule blanke mure samt de fint afstemte originale vinduer og døre. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i de mange snedkerdetaljer de stafferede døre, hjørneskabene i hjørnerummene, skodderne på 1. sal og Expanko-beklædningen på vægge og gulve. Den velbevarede villa på Bakkekammen i Holbæk 7

8 Fredningsbeslutninger 2006 Ollingvej 1, Rødding Kommune, Hygum Hjemstavnsgård Fredningen blev besluttet den 17. marts Fredningen omfatter den firelængede gård fra midten af 1860 erne med have (ca. 1900) og den pikstensbelagte gårdsplads. Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at gården er en meget helstøbt, velbevaret og usædvanlig uændret repræsentant for de grundmurede gårde, der i midten af tallet afløste bindingsværksgårdene. Såvel stuehuset som avlslængerne fremtræder således uden de normalt forekomne ændringer, idet adskillelsen mellem hestestald og kostald, karlekammeret, roerummet, kostalden, den åbne lade, adskillelsen mellem lade og vognport m.m. er bibeholdt. Kulturarvsstyrelsen finder, at gårdens bærende fredningsværdier ligger i de hvidkalkede vægge med trukken gesims samt i de halv- og trekvartvalmede stråtage. Dertil kommer den del af stuehusets plan, som stammer fra ombygningen ca Styrelsen skal i forlængelse heraf anbefale, at planen søges retableret Hygum Hjemstavnsgård ved Rødding er opført i 1860 erne 8

9 Fredningsbeslutninger 2006 Frederiksberg Bredgade 13B, Frederiksberg Kommune, 4. Maj Kollegiet Fredningen blev besluttet den 11. april Fredningen omfatter den trefløjede kollegiebygning ( af Hans Hansen). Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at anlægget fremstår som en behersket, men gennemført funktionel arkitektur, hvor de fælles gangforløb afspejles i hovedbygningens lange rækker af horisontale vinduesbånd, mens de individuelle kollegieværelser markeres i de vertikalt orienterede dør- og vinduesfelter. Dette mønster brydes på afstemt vis i facaden mod vejen, der domineres af den brede, hvide midtrisalit beklædt med kakler og forsynet med afrundede rækværker omkring altanerne, samt på havesiden af de markante hvide loggiaer med de høje træsøjler og den fremskudte dagligstue. I en tid, domineret af en arkitektur med en meget forsigtig holdning til udsmykning, har Hans Hansen med stor dristighed tilført bygningen en stærk symbolladet udsmykning med en markant farvesætning, som helt bogstaveligt fortæller et stykke besættelseshistorie. De bærende fredningsværdier knytter sig i bygningens ydre til de lange vinduesbånd, den flisebeklædte midtrisalit, dør- og vinduespartierne til hvert enkelt værelse og den fremskudte dagligstue med de markante ovenlys. Hertil kommer udsmykningen over hoveddøren, uret samt i det indre trappebalustrenes farvesætning. Videre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens gennemført udsøgte materialevalg som bl.a. ses i dagligstuens træbeklædning, kollegieværelsernes faste inventar, festsalens og kældervestibulens beklædning. 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg blev opført til frihedskæmpernes efterkommere 9

10 Fredningsbeslutninger 2006 Langelinie 10, Københavns Kommune, Langeliniepavillonen Fredningen blev besluttet den 10. maj Fredningen omfatter Langeliniepavillonen med terrasse og trapper samt mure (1956 af Nils og Eva Koppel). Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at den intakte Langeliniepavillon, der er tegnet af to af efterkrigsårenes fremtrædende danske arkitekter, med sin kubiske og stramt modulerede, todelte form, sine store glasfacader, sin bastionsagtige underetage med vejgennemførsel og indvendigt sin fleksible plan og gedigne materialer markerer sig som et arkitektonisk meget enkelt, elegant og originalt udformet udtryk for den sene modernismes forlystelsesarkitektur. Hertil kommer, at Langeliniepavillonen som den tredje restaurationspavillon på netop dette sted på Langeliniepromenaden også kulturhistorisk set er et væsentlig byggeri som det sidste led i en mere 120 år lang Københavnerhistorie. Styrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier foruden beliggenheden især knytter sig til pavillonens eksisterende form med den gennembrudte underetage med en fremskudt terrasse mod vandet og derover den kvadratiske glaskasse med en tilbagetrukken overetage. Endvidere facadernes klare og præcise fagdeling med sortmalede stålsøjler, originale skydevinduer og malede brystningsplader og indvendigt det store U-formede lokale med oregonpine beklædte vægge og foldevægge. Derudover vægter styrelsen, at man fremover opretholder den velbevarede plan og de mange intakte overflader og bygningsdetaljer i pavillonens indre. Dvs. den oprindelige disposition med en lukket og lavloftet underetage, hvor de sekundære rum fordeler sig om en stor foyer og derover en åben og højloftet overetage, der kan sektioneres efter behov med otte foldevægge. Hertil kommer underetagens paneler i oregonpine samt dens pejs, loftslamper, udstillingskasser og skiltning, desuden dametoilettets flisegulv samt barlokalet med de træbeklædte vægge og vægmaleri. I overetagens store restaurations- og selskabslokale er det foruden træbeklædningen og foldevæggene væsentlig at bevare parketgulvene, PH-lamperne og væglampetterne samt det vestlige trapperums mahognidøre, og i den øverste etage parketgulvene, baren med de to teaktræsskabe samt balkonen. Langeliniepavillonen ved Kastellet i København 10

11 Fredningsbeslutninger 2006 Bjerringbrovej 44, Bjerringbro Kommune, Tangeværket Fredningen blev besluttet den 30. juni Fredningen omfatter Tangeværkets hoveddæmning med frisluse, de to sekundære dæmninger, indløbskanalen mellem Tange Sø og kraftværket og kraftværket med stigbord ( projekteret af ingeniørene Kr. Thomsen og S.A. Faber i samarbejde med Eriksen og Sardemann, vandbygningsarbejder ved ingeniør O. D. Andersen og arkitektonisk bearbejdning Søren Vig- Nielsen). Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at Gudenåcentralen, Tangeværket, som er Danmarks største vandkraftværk, udgør et unikt industrielt miljø, beliggende i det åbne land uden nærmere kontakt med byen, hvilket har betinget, at miljøet omkring Tangeværket blev et lille samfund i sig selv, bestående af selve vandkraftværket, direktørboligen, mesterboliger, mandskabslejligheder, forpagtergården og fiskerboligen ved fiskepladsen. I det væsentlige står værket og dets omgivelser uændret, og udgør derved et vigtigt eksempel på et industrimiljø fra den fase af industrialiseringen, hvor elektriciteten begyndte at erstatte dampen som drivkraft. Hertil kommer, at anlægget arkitektonisk er et godt eksempel på anvendelsen af Bedre Byggeskik Bevægelsens arkitekturidealer i et større offentligt produktionsanlæg. De bærende fredningsværdier knytter sig til maskinhallens store rum med den tekniske udrustning i form af turbiner, generatorer, regulatorer og traverskran og til tavlerummets fordelingstavler. Tangeværket ved Gudenåen i Midtjylland 11

12 Fredningsbeslutninger 2006 Sct. Mathiasgade 96 B, Viborg Kommune, 2. Generalkommando Fredningen blev besluttet den 3. oktober Fredningen omfatter 2. Generalkommando (1913 af Søren Vig Nielsen), bestående af hovedbygning med tilføjet tårn, sidebygning, den svungne mur med flagstang mod Sct. Mathiasgade, de mindre bygninger, der afgrænser gården mod øst, og den brolagte gårdsplads. Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at anlægget i sin helhed fremtræder som et anlæg, der både ud- og indvendigt er et sjældent intakt eksempel på dansk neobarok fra begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen indeholder især i det ydre, men også i det indre mange fine dekorative, håndværksmæssige detaljer. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningernes ydre med de blanke mure med mange detaljer, de mange oprindelige og velbevarende vinduer, de mange svungne gavle, havetrappen samt bygningernes øvrige udsmykninger. Indvendigt ligger de bærende fredningsværdier især i hovedtrappen, paradesalen og spisestuen. Derudover lægger Kulturarvsstyrelsen vægt på, at midterkorridorerne og den oprindelige ruminddeling samt døre, dørgreb, brystningspaneler, stukkanter og dekorationer i lofterne opretholdes fremover. Generalkommandoen i Viborg 12

13 Fredningsudvidelser 2006 Haregade 23-35, Kronprinsessegade 78-80, Gernersgade og 24-46, Sankt Pauls Plads 2 og 8-12, Borgergade og , Rævegade 1-20, Olfert Fischersgade 14-34, Københavns Kommune, Nyboders Grå Stokke Fredningsudvidelsen blev besluttet den 27. april Fredningen omfatter herefter Nyboders gule længer ( , formentlig af Hans II van Steenwinckel og Leonhard Blasius), Den Gamle Vagt 6 (1787 af Peter Meyn) og de syv Grå Stokke ( af Olaf Schmidth). Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at de Grå Stokke udmærker sig ved deres markante og homogene struktur af lange lave stokke, som overvejende er placeret parvis om et gårdrum. Udover Nyboders arkitektoniske kvaliteter i såvel den store som den lille skala rummer Nyboder store kulturhistoriske værdier i form af historien om Flådens boligbyggeri til personel med både høj og lav status. De Grå Stokke repræsenterer på fornem vis tidens enkle blankmursarkitektur. Olaf Schmidth er kendt for sit banebrydende engagement i skabelse af ideelle arbejderboliger. Bygningerne, som er tilpasset områdets øvrige bebyggelse i højde og struktur, fremtræder i dag overvejende intakte både i facadeudtryk og lejlighedsdisponeringer og indgår som en væsentlig del af Nyboders udviklingshistorie. Kulturarvsstyrelsen finder det afgørende for fastholdelsen af De Grå Stokke s bærende fredningsværdier, at man opretholder bygningernes tidstypiske karakter. Dvs. at man i fremtiden fastholder skifertagene med få kviste, de store skorstenspiber og lejlighedernes oprindelige rumstruktur. Nyboders Grå Stokke supplerer de velkendte gule længer 13

14 Fredningsudvidelser 2006 Nystedvej 73, Nykøbing Falster Kommune, Fuglsang Fredningsudvidelsen blev besluttet den 28. april Fredningsudvidelsen omfatter hovedbroen med de to gadelygter samt de tre mure med porte nord for hovedbygningen (antageligt J.G. Zinn i sidste halvdel af 1800-tallet). Fredningen omfatter herefter Fuglsang hovedbygning ( af J.G. Zinn), broen med de to gadelygter, havebroen, pavillonen, herskabsstalden samt de tre mure med porte nord for hovedbygningen. Begrundelsen for fredningsudvidelsen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at broen med gadelygter samt murene, der antageligt er samtidige med hovedbygningen, indgår i den fredningsmæssige helhed som væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske elementer, der på én gang accentuerer anlæggets hovedakse og danner en visuel optakt til hovedbygningen og samtidig adskiller anlæggets forplads og ankomstvej fra den omgivende park. For at opretholde de bærende fredningsværdier lægger Kulturarvsstyrelsen vægt på, at man fremover bevarer broen som en stensat bro med smedejernsrækværk og to gadelygter samt murene i blankmur med portpartier med sokler med vaser samt rækværk i dekorativt jern. For yderligere at styrke fredningsværdierne skal styrelsen anbefale, at man ved lejlighed genopsætter de manglende jernporte. Fuglsang hovedbygning med hovedbroen 14

15 Fredningsudvidelser 2006 Holckenhavn 1, Nyborg Kommune, Holkenhavn Fredningsudvidelsen blev besluttet den 30. juni Fredningsudvidelsen omfatter broen over voldgraven. Fredningen omfatter herefter Holckenhavn, bestående af hovedbygningen (øst- og nordfløj samt del af portpartiet i sydfløj af Hercules Midow; tårnet midt foran østfløjen og ydre karnaptårne 1596 ff. muligvis af Domenicus Badiaz; vestfløjen og bygningerne ved porthvælvingen 1630) samt den hermed sammenbyggede bro over voldgraven med smedejernsrækværk, lygtestandere og smedejernslåger. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at den stensatte buebro fremtræder med samme tyngde og soliditet som det herrregårdsanlæg, den skaffer adgang til. Selvom gennemløbet under portbygningen er kastet til, fornemmes broen stadig som en del af portbygningen, hvilket understreges af den fortløbende belægning. Apteringen med smedejernsrækværk lægger sig fint op ad herregårdens sammensatte arkitektur. De bærende fredningsværdier knytter sig til selve den stensatte og brostensbelagte bro med smedejernsrækværket. Herregården Holckenhavn på Fyn. Forrest ses broen, der nu også er fredet 15

16 Fredningsudvidelser 2006 Jægersborg Allé 150, Gentofte Kommune, Jægersborg Kaserne Fredningsudvidelsen blev besluttet den 11. august Fredningsudvidelsen på Jægersborg Kaserne omfatter belægningerne foran jagtbygningernes øst-, nord- og sydsider, den nye allé mod øst, portlågerne mod vest samt den centrale plads med alléer og belægninger mellem jagtbygningerne. Fredningen omfatter herefter Jagtgården ( og 1747 af Lauritz de Thurah), bestående af de fire beboelseslænger mod nord og syd, den sydøstlige længe med det tværgående gavlkvisthus og den nordøstre længe med det senere tilføjede klokketårn, de fire tidligere hundehuse mod øst og vest, de to tidligere stalde mod syd samt belægningerne foran jagtbygningernes øst-, nord- og sydsider, den nye allé mod øst, portlågerne mod vest samt den centrale plads med alléer og belægninger mellem jagtbygningerne. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at såvel belægningerne som de grønne elementer, der trods en delvis udskiftning i nyere tid fortsat afspejler hovedstrukturen i det oprindelige anlæg, udgør meget væsentlige dele af den samlede, fredningsværdige helhed. Elementerne både afgrænser og sammenbinder jagtbygningerne, hvortil kommer, at pladsen med sin firedelte form meget direkte afspejler anlæggets historie og oprindelige funktion med fire hundegårde, adskilt ved alléer. Kulturarvsstyrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier for Thurahs Jagtgård samlet set især knytter sig til det symmetrisk anlagte, aksefaste bygningskompleks med den ubebyggede, centrale plads med de to alléer og fire kvarterer samt de ubrudte, længde- og tværgående kig over pladsen og langs jagtlængernes facader mod pladsen. Derudover vægter styrelsen bygningernes fritliggende længeform, deres gulkalkede mure og røde tegltage med gavlkviste mod pladsen og kvistfrie tagflader på bagsiderne. Endvidere de rødmalede døre, porte, luger og skodder samt hvidmalede, småsprossede vinduer, foruden brolægningerne omkring og mellem bygningerne og indvendigt de originale skillevægge og snedkerarbejder i form af døre, gerichter, paneler og bræddeklædte loftstrapper, især i gavlkvisthuset og de fire beboelseslænger, jf. den bygningshistoriske redegørelse. Jagtgårdens grønning med alléer 16

17 Fredningsudvidelser 2006 St. Rise Landevej 9, Ærøskøbing Kommune, Rise Kirkelade Fredningsudvidelsen blev besluttet den 15. august Fredningsudvidelsen omfatter kirkeladens nordgavl og tagkonstruktion, der ikke tidligere var omfattet af den automatiske fredning af bygningsdele fra før Fredningen omfatter herefter hele Rise Kirkelade. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Rise Kirkelade er en fin repræsentant for de kirkelader, som oprindelig har ligget ved de middelalderlige kirker. Laderne blev anvendt til opbevaring og tærskning af tiendekornet, som efterfølgende blev fordelt mellem kongen og kirken. Rise Kirkelade er en enkel og typisk repræsentant for disse små, tætte, tunge og lukkede bygninger, som lå i kirkernes umiddelbare omgivelser og ofte - som her - inde i selve kirkegårdsdiget. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til de middelalderlige mure og bygningens lukkede udtryk præget af få og små åbninger. Rise Kirkelade på Ærø, hvor fredningen nu omfatter hele bygningen 17

18 Fredningsophævelser 2006 Brændemøllevej 11, Ejby Kommune Fredningsophævelsen blev besluttet den 20. februar Fredningsophævelsen omfatter den firelængede gård (1800, fredet i 1990). Begrundelsen for beslutningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at gården, bestående af det fritliggende stuehus, de tre sammenbyggede avlslænger og den pigstensbelagte gårdsplads, er i en meget ringe tilstand. Bl.a. er østlængens tag styrtet sammen, og hovedparten af tavlene faldet ud. Kulturarvsstyrelsen finder derfor, at gården ikke længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen, eller at det i dette tilfælde virker meningsfyldt at sætte bygningen i stand, da det vil indebære omfattende udskiftninger af væsentlige bygningsdele. Den firelængede gård ved Ejby på Fyn 18

19 Fredningsophævelser 2006 Brogade 10, Køge Kommune Fredningsophævelsen blev besluttet den 17. marts Fredningsophævelsen omfatter forhuset (1635, fredet i 1919). Begrundelsen for beslutningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at de fredningsværdier, bygningen rummede på fredningstidspunktet, i dag er stærkt forringede i og med, at den tidligere så karakteristiske bindingsværksbygning er omfattende ændret både ind- og udvendigt. Ændringer, som er gennemført før 1941, vedrører dels bygningens karakteristiske frontkvist med luge, som er erstattet af en for bygningen fremmed kvist med to vinduer, dels det oprindelige bindingsværk i facadens 1. sal, som er delvist udtaget i forbindelse med isætning af højere vinduer. Hertil kommer de senere ændringer, hvor de sidste rester af stueetagens bindingsværk er fjernet og erstattet af en moderne facade, og hvor hele stueetagen og kælderen er fuldstændig ombygget. På baggrund heraf finder Kulturarvsstyrelsen ikke, at bygningen meningsfyldt lader sig reetablere. Det ombyggede hus i Brogade i Køge 19

20 Fredningsophævelser 2006 Overvej 2, Videbæk Kommune. Fredningsophævelsen blev besluttet den 30. juni Fredningsophævelsen omfatter gårdanlægget med det fritliggende stuehus (1873, fredet i 1995), de tre sammenbyggede avlslænger med kostald, lade og svinestald (begyndelsen af 1900-tallet), vaskehuset og maskinhuset samt gårdspladsen med brostensbelægning. Begrundelsen for beslutningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at ejendommen i dag fremstår i en så ringe tilstand, at det ikke i en fredningsmæssig sammenhæng giver mening at sætte den i stand, da de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningens opretholdelse ikke mere er til stede, og heller ikke meningsfyldt lader sig genskabe. Gården ved Videbæk 20

21 Fredningsophævelser 2006 Store Pottergade 3, Aabenraa Kommune Fredningsophævelsen blev besluttet den 10. november Fredningsophævelsen omfatter forhuset (1865, fredet i 1977). Begrundelsen for beslutningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at bygningens indre har gennemgået en række radikale ændringer, der virker fremmede for bygningens oprindelige arkitektur. I stueetagen er stue, køkken og en del af bryggerset lagt sammen til ét stort rum, og den oprindelige gennemgang gennem huset er samtidig opløst. Hertil kommer, at døre, paneler m.m. er ændret i både form og overflader. Endvidere er lofterne på 1. sal og i stueetagen beklædt med lister. Også trappens nye udformning er fremmed for huset. Kulturarvsstyrelsen finder ikke, at det i dette tilfælde virker meningsfyldt at føre bygningens indre tilbage til en formodet tidligere tilstand. Kulturarvsstyrelsen lægger endvidere vægt på, at Aabenraa Kommune har oplyst, at Store Pottergade 3 i den kommende kommuneplan vil blive erklæret bevaringsværdig. Store Pottergade 3 i Åbenrå 21

22 Udvalgte restaureringssager 2006 Kulturarvsstyrelsen har i 2006 givet tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. eller derover til følgende 11 ejendomme, fordelt med fem på Sjælland og seks i Jylland, men ingen på Fyn. Mindegade 4/Fredens Torv 1, Århus Kommune, Trods Katholm Kulturarvsstyrelsen gav tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. til Trods Katholm den 16. marts Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen skal anvendes til en istandsættelse af bygningens bindingsværksbagside med brug af de traditionelle håndværksteknikker og materialer. Fredningen fra 1970 omfatter lagerbygningen til korn og lignende (1850, muligvis af H.W. Schrøder). Baghuset til Mindegade 4/ Fredens Torv 1 i Århus under istandsættelsen 22

23 Udvalgte restaureringssager 2006 Bredgade 26, Københavns Kommune, Lindencrones Palæ Kulturarvsstyrelsen gav tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. til Lindecrones Palæ den 24. marts 2004, men sagen afsluttedes, og tilskuddet udbetaltes først i Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen skal anvendes til facadeistandsættelse af palæet, herunder fornyelse af sandstenssoklen og refendfugningen samt istandsættelse af vinduerne. Fredningen fra 1983 omfatter Lindencrones Palæ, bestående af forhuset (1751 af Nicolai Eigtved). Lindencrones Palæ på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæs Plads i København 23

24 Udvalgte restaureringssager 2006 Nordhavnsgade 4, Århus Kommune, Stykgodspakhuset Kulturarvsstyrelsen gav tilskud om tilskud på 1 mio. kr. den 20. april Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen skal anvendes til en udvendig restaurering af pakhuset, så facadernes arkitektoniske helhed genskabes. Restaureringen omfatter rekonstruktion af de manglende dør- og porthuller, restaurering og rekonstruktion af vinduer, døre og porte, fjernelse af senere betonpiller og rekonstruktion af murværk, omfugning af murværk, reparation/udskiftning af kobberinddækninger, -baldakiner over portene, -render og -nedløb samt etablering af rampe mod havnebassinet. Fredningen fra 2001 omfatter Stykgodspakhuset (1923 af stadsarkitekt Frederik Draiby og havneingeniør Holger J.N. Gebauer). Stykgodspakhus i Århus Havn før istandsættelsen 24

25 Udvalgte restaureringssager 2006 Ulstrup Skovvej 20-22, Hvorslev Kommune, Ulstrup Kulturarvsstyrelsen gav tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. til Ulstrup den 15. juni Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen skal anvendes til tagomlægning og reparation af tømmerkonstruktionen på agerumsladen på Ulstrup. Fredningen fra 1918 omfatter den trelængede hovedbygning med muren mod vest (nordfløj 1591, de øvrige fløje 1617, delvis ombygget 1766) samt avlsgårdens lade, nord- og sydlænge (1688) tillige med de mellem avlsgård og hovedbygning liggende grave. Luftfoto af Ulstrup med agerumsladen øverst i midten 25

26 Udvalgte restaureringssager 2006 Holmegårdsvej 71, Holmegaard Kommune, Holmegaard Kulturarvsstyrelsen gav tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. til Holmegaard den 30. juni Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen skal anvendes til sikring af Holmegårds stenfundament fra 1635, som står direkte ned i voldgraven. Stabiliseringen skal forhindre jorden under bygningen i at skride. Dette gøres ved opsætning af pladevægge under bygningen. Fredningen fra 1918 omfatter den trefløjede hovedbygning med tilbygning på nordfløjen (1609 ff.). Herregården Holmegqard på Sydsjælland 26

27 Udvalgte restaureringssager 2006 Emil Møllersgade 41-49, Horsens Kommune, Trævarefabrikken Bastian Kulturarvsstyrelsen gav tilsagn om tilskud på 1 mio. kr. til Bastian den 24. august Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsens skal anvendes til restaurering af de tidligere fabriksbygningers smede- og støbejernsvinduer og døre samt istandsættelse af dele af bjælkelaget. Fredningen fra 1988 omfatter trævarefabrikken Bastian, bestående af de to fritliggende bygninger (1875 af Jens Chr. Clausen), maskin- og kedelhuset med skorsten (1875 af Jens Chr. Clausen), den bagved liggende fløj (1896 og udvidet 1911 af Viggo Norn), tværfløjen (1911 og udvidet 1936 af Viggo Norn) og sydfløjen (1936 af Viggo Norn). Den tidligere trævarefabrik Bastian i Horsens 27

28 Udvalgte restaureringssager 2006 Rosenfeldt 1 m.fl., Vordingborg Kommune, Rosenfelt Kulturarvsstyrelsen gavn tilsagn om tilskud på 1. mio. kr. til Rosenfeldts magasinbygning den 3. oktober Tilskuddet fra Kulturarvsstyrelsen skal anvendes til istandsættelse af magasinbygningens tag og tagværk. Fredningen fra 1932 omfatter Rosenfelt bestående af de seks bygninger omkring den ottekantede gård ( af Christian Joseph Zuber), hovedbygningen ( af H.S. Sibbern), bøgehække og de omkransende lindealléer i haven sydøst for avlsgården samt jerngitteret, der lukker gårdanlægget mod sydvest. Rosenfelts magasinbygning 28