Grønlands Sundhedsvæsen. Årsberetning 2000

Transkript

1 Grønlands Sundhedsvæsen Årsberetning 2000 Direktoratet for Sundhed 2001

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD INDLEDNING BESKRIVELSE AF SUNDHEDSVÆSENET Arbejdsområde og opgaver Organisatorisk struktur for Grønlands Sundhedsvæsen Personalesituationen Budget og regnskab Forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i år Dronning Ingrids Hospital BESKRIVELSE AF SUNDHEDSD ISTRIKTERNE Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat-Kangaatsiaq Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit

3 Forord Forord Med denne årsberetning for 2000 genoplives en tradition. Sundhedsdistrikternes daværende sundhedsnævn har tidligere leveret bidrag til en samlet Sundhedsredegørelse. Den sidste i rækken omhandlede Indholdet i denne første årsberetning er for distrikternes vedkommende begrænset til beskriaf distrikterne, samt en kortere gennemgang af distrikternes aktivite ter på f.eks. fore- byggelses- og velse uddannelsesområdet. Det er planen, at årsberetningen i de kommende år skal udbygges med bl.a. oplysninger fra den i år 2001 igangsatte aktivitetsregistrering samt mål og handlingsplaner og opfølgning på disse. Årsberetningen vidner om et meget stort engagement i sundhedsdistrikterne, på trods af rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Det er direktoratets håb, at årsberetningen vil blive brugt og læst både af politikere, samarbejdspartnere, sundhedsvæsenet og som information til kommende og nye medarbejdere. Direktoratet for Sundhed, November 2001 Jørgen Dreyer Direktør

4 Indledning 1. Indledning Denne årsberetning indledes med generel information om Sundhedsvæsenet år Den generelle information er i en vis udstrækning hentet fra nedenstående skrifter. For yderligere overordnet information om Sundhedsvæsenet 2000 henvises ligeledes til følgende: - Organisationsbeskrivelser Grønlands Hjemmestyre Sundhedsvæsenet, Maj Notat til Sundhedsudvalg og Finansudvalg: Sundhedsvæsenets aktiviteter og økonomiske ramme, Direktoratet for Sundhed September Forebyggelse og sundhedsfremme, Paarisa Maj Orientering til Landstinget om forberedelse af sundhedsreform, februar Landskassens regnskab 2000, bilag 1. - Årsrapport 2000 Center for Sundhedsuddannelser (PI / Cfs). - DIH s årsberetning Centralt i denne Grønlands Sundhedsvæsen Årsberetning 2000 står de enkelte sundhedsdidog strikters indberetninger. Beretningerne fra de enkelte distrikter afspejler de oprindelige indberetningers indhold, ligeledes indberetningen fra DIH. De enkelte indberetningers form er redigeret, omstruktureret og i nogle tilfælde også beskåret en del. Dette af hensyn til såvel overordnet sammenlignelighed og almindelig læselighed af denne første samlede årsberetning. I denne årsberetning er følgende dele af sundhedsvæsenet ikke særskilt beskrevet: - Distrikternes tandklinikker. - Peqqissaanermik Ilinniarfik (herefter PI) (Center for Sundhedsuddannelser). - Grønlænderhjemmet. Det overvejes p.t. hvordan disse institutioner skal repræsenteres i årsberetningen for

5 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet 2. Beskrivelse af Sundhedsvæsenet 2.1 Arbejdsområde og opgaver I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. og Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organi- Sundhedsvæsen ansvarlig for sundhedsbetjeningen i Grønland, inklusiv sation, er Grønlands visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland. Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er: A t fremme befolkningens sundhed, at forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande, samt at undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande. I tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet, skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen, uanset bosted. 2.2 Organisatorisk struktur for Grønlands Sundhedsvæsen Grønlands Sundhedsvæsen omfatter følgende enheder: - Direktoratet for Sundhed - Peqqinnissamut Pisortaqarfik. - Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI), Center for Sundhedsuddannelser (Cfs). - Paarisa, kontoret for forebyggelse og sundhedsfremme. - Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital (DIH). - Qaqiffiit. - Grønlænderhjemmet i København. - Sundhedsdistrikterne; omfattende såvel lægebetjening som tandpleje. Den faglige varetagelse af forebyggelsesområdet sker fra Paarisa. Alle sundhedsvæsenets enheder refererer direkte til Direktoratet for Sundhed. Dette gælder også for Sundhedsvæsenets 16 distrikter. Opdelingen følger generelt den kommunale indde- ling, undtaget er Aasiaat og Kangaatsiaq som er samlet i et sundhedsdistrikt. DIH. er landshospital, samt lokalt sygehus for beboerne i Nuuk. Hvert sundhedsdistrikt har ét sygehus/sundhedscenter, samt et antal konsultationer i bygderne. De største bygder søges bemandet med stationssygeplejersker, de lidt mindre med sundhedsmedhjælpere og de mindste med medicindepotforvaltere, bygdesundhedsarbejdere, som er timelønsansatte medarbejdere som har gennemgået kursusforløb på PI. Nedenfor skitseres Sundhedsvæsenets organisatoriske opbygning. Dette hhv. for år 2000 og som organisationen påtænkes fra Formålet med ændringen i Sundhedsvæsenets organisation er kort skitseret, at udflytte egentlige driftsopgaver fra Sundhedsdirektoratet. Direktoratets opgaveløsning har i hidtil været præget af problemer ved på samme tid at skulle varetage driftsopgaver og den overordnede strategiske udvikling af sundhedsvæsenet. Driftsopgaverne, som udflyttes fra Direktoratet, vil fremover sortere under Kystledelsen. Enkelte driftsopgaver, som fx. opgaver vedr. IT-området, påtænkes flyttet til en tværgående stabsfunktion kaldet PIT (Peqqip-IT) under Sundhedsdirektoratet. 5

6 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet Figur 1 Organisationsdiagram for Grønlands Sundhedsvæsen 2000 Landsstyremedlemmet for sundhed Direktoratet for sundhed DIH Grønlænderhjem- met Sundhedsdistrikt - læge- og tandlægebetjening PI Afdelinger Figur 2 Organisationsdiagram for Grønlands Sundhedsvæsen 2001 Sundhedsvæsenets kommende struktur Landsstyremedlemmet for Sundhed Direktoratet for Sundhed PI Paarisa PIT Kystledelsen Dronning Ingrids Hospital Sundhedsdistrikter, lægebetjening Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening Grønlænderhjemmet 6

7 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet Formålet med den nye struktur er: - at skabe en organisation, der sikrer et entydigt forhold og sammenhæng mellem opgaver og ansvar, aktivitet og økonomi, på såvel institutionsniveau som i hele sundhedsvæsenet. - at skabe rum for, at der udføres strategisk arbejde og betjening af det politiske niveau fra/i i Direktoratet for Sundhed, og at driftsopgaver løses på driftsniveauet af de rette perso- ner/organisationer - Kystledelsen, sundhedsdistrikterne og DIH. - at skabe en fælles sundhedsfaglig ledelse for sundhedsdistrikterne. Kystledelsen skal såle- des koordinere, lede og rådgive distrikterne. Målet er, at sundhedsdirektoratet primært skal varetage den overordnede strategiske planlægning. Sundhedsdirektoratet skal på baggrund af den overordnede politik formulere visionen for Grønlands Sundhedsvæsen. Herunder at: - udstikke rammer, strategier og politikker, - fastlægge de opgaver, sundhedsvæsenets institutioner skal løse og - fastsætte de mål, sundhedsvæsenets institutioner skal nå. Herudover vil direktoratet beskæftige sig med juridisk sagsbehandling og lovforberedende arbejde. Udflytningen af driftsopgaver fra Direktoratet til Kystledelsen omfatter udover de sundheds- faglige opgaver i forhold til sundhedsdistrikterne også områder som: - personaleadministration og - økonomi (budgetlægning og -opfølgning for sundhedsdistrikterne samt bogføring og regn- skabsopgaver.) Kystledelsens indplacering i den ny organisationen Kystledelsen vil som et driftsområde indgå i organisationen og være placeret som et koordinerende led mellem Direktoratet for Sundhed og sundhedsdistrikterne og inkludere såvel læge- betjening som tandlægebetjening. Distriktsledelserne vil fremover referere til Kystledelsen. Kystledelsen vil referere til direktøren for Direktoratet for Sundhed. Kystledelsen vil være en faglig pendant til Hospitalsledelsen for DIH forstået på den måde, at Kystledelsen grundlæggende vil have de samme opgave- og ansvarsområder i fht. sundhedsdistrikterne, som hospitalsledelsen har overfor DIH. Kystledelsen vil blive etableret hurtigst muligt, efter forhandling af de nyoprettede stillinger som omtalt ovenfor. Når Kystledelsen er etableret vil næste fase i strukturændringen omhandle: - Etablering af en tværgående organisation ( PIT ) til varetagelse af IT-opgaver. - Udskillelse af egentlige driftsopgaver fra Sundhedsdirektoratet til Kystledelsen. Når de sundhedsfaglige driftsopgaver således er udskilt fra Sundhedsdirektoratet, vil det være naturligt at "hjemtage" Embedslægeinstitutionen med de tilhørende tilsyns- og kontrolfunktioner. 7

8 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet 2.3 Personalesituationen Dagligdagen i år 2000 har som tidligere år været præget af rekrutteringsproblemer, som har bevirket såvel vakante stillinger og vikarbesatte stillinger, af kortere eller længere ansættelsesforløb og med manglende kontinuitet som konsekvens. Det er det faste personale der således må trække det store læs i sundhedsdistrikterne, for at arbejdet i hverdagen overhovedet kan hænge sammen. På denne og næste side illustreres personalesituationen grafisk. De to første illustrationer dækker sundhedsvæsenet generelt, de to efterfølgende dækker Kysten. Figur 3 Andel af besatte i fht. normerede stillinger Andel af besatte i fht. normerede stillinger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% læger sygeplejersker sundhedsmedhj. tandlæger jordemødre laboranter Sundhedsvæsenets personalesituation er således til stadighed, specielt i visse distrikter og personalegrupper, kritisk. Således er specielt faggrupperne sygeplejersker, jordemødre, læger, sundhedsmedhjælpere og bioanalytikere en mangelvare. Figur 4 Andel af vikarer i fht. besatte stillinger Andel af vikarer i fht. besatte stillinger 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% læger sygeplejersker sundhedsmedhj. tandlæger jordemødre laboranter 8

9 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet Det skal bemærkes om samtlige fremstillinger, at da der specielt for nogle personalegrupper, er tale om et relativt lavt antal stillinger på landsbasis, vil en ændring i bemandingssituationen på blot én enkelt person give relativt store grafiske udsving. Der anbefales derfor forsigtighed i vurdering af hvilke udsving der kan betragtes som generelle tendenser, og hvilke udsving der må betragtes som mere tilfældige. Figur 5 Andel af besatte i fht. normerede stillinger (Kysten) Andel af besatte i fht. normerede stillinger (Kysten) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% læger sygeplejersker sundhedsmedhj. tandlæger jordemødre laboranter Hvad man med sikkerhed kan se, ud af materialet, er øjebliksbilleder af personalesituationen for år 2000, og et vue over den personalemæssige status på en række tidspunkter i løbet af året. Figur 6 Andel af vikarer i fht. besatte stillinger (Kysten) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andel af vikarer i fht. Besatte stillinger (Kysten) 0% læger sygeplejersker sundhedsmedhj. tandlæger jordemødre laboranter 9

10 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet 2.4 Budget og regnskab 2000 Resultatopgørelse pr fordelt på hovedkonti (1000kr.): Bevilling Regnskab Direktoratet for Sundhed, administration PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme: Fællesudgifter, landsdækkende formål: Patiensbehandling i udlandet somatiske Patiensbehandling i udlandet psykiatriske Dronning Ingrids Hospital Center for Sundhedsuddannelser Grønlænderhjemmet i Hellerup Alkoholbehandlingscentre Fællesudgifter, lægebetjening Fællesudgifter, evakueringer m.v Sundhedsdistrikter, lægebetjening Fællesudgifter, tandpleje Sundhedsdistrikter, tandpleje Sundhed i alt: For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2000 Bilag 1. Den samlede økonomiske ramme for Sundhedsvæsenet på 729,9 mio. kr. for år 2000 blev overskredet. Således blev det samlede forbrug i Sundhedsvæsenet 741,6 mio. kr. hvilket svarer til 101,6 % af den samlede rammebevilling på området. Overskridelsen skyldtes bl.a. større udgifter i forbindelse med forhandlingsresultater på over- enskomstområdet. I slutperioden af året blev der konstateret risiko for betydelige budgetoverskridelser i Sundhedsvæsenet på områderne: patientbehandling i Danmark og driften af Dronning Ingrids Hospital. Dette medførte stop for nedsendelse af patienter til Rigshospitalet i Danmark (akutte og sub-akutte patienter dog undtaget) fra oktober til december, samt stop for indkaldelse af elektive patienter fra kysten til DIH. Også i år 2000 har udgifterne til patient- og patientledsagerejser på grund af overflytninger og patientevakueringer mellem distrikterne været stigende. Bevillingen til direktoratet var i år 2000 på kr. 19,3 mio. mens forbruget var på 16,9 hvilket svarer til 87,6%. Årsagen til dette mindreforbrug skyldes, at det blev prioriteret ikke at effektuere ellers planlagte udviklingsprojekter - hovedsagligt i forbindelse med sundhedsreformen - som følge af forventede budgetoverskridelser på det somatiske behandlingsområde, som nævnt ovenfor. I finansåret blev der i alt bevilget kr. 2,5 mio. til sundhedsreformen, heraf kr. 1,35 mio. fra Rationaliseringspuljen. Af det samlede beløb på kr. 2,5 mio. til reformarbejde, 10

11 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet blev der anvendt kr. 0,9 mio. svarende til 36% af bevillingen. Den resterende del af direktoratets mindreforbrug skyldes vakancer. PAARISA s bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål - herunder Inuuneq Nakuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent, hvor kommunerne får løntilskud, samt til diverse oplysningsmaterialer herunder kurser og seminarer. Som følge af udsigten til et betydeligt merforbrug på det somatiske behandlingsområde, blev det i finansårets sidste halvdel prioriteret at indskrænke planlagte aktiviteter på det præventive område Den samlede bevilling i år 2000 på formålskonto var på kr. 286,8 mio., mens forbruget var på kr. 302,4 mio., hvilket svarer til et merforbrug på kr. 15,6 mio. eller 5,5 %. Merforbruget skyldtes bl.a. at bemandingssituationen på Dronning Ingrids Hospital i år 2000 blev væsentligt forbedret, hvorfor der kunne effektueres et højere aktivitetsniveau end de foregående år. Yderligere blev DIH i finansåret oprustet med 20 stillinger, herunder 7 lægestillinger, hvilket havde en forbedrende virkning på såvel rekrutteringsgrundlag som arbejdstilrettelæggelse. Således var 12 ud af de 20 nynormerede stillinger besatte i årets fjerde kvartal. Samtidig har der været kraftigt stigende udgifter til vikarbureauer og vakantindkvartering. På trods af en markant reduktion af aktiviteten i årets sidste måneder, kan det konstateres, at aktivitetsniveauet i regnskabsåret 2000 har været det højeste siden For Patientbehandling i udlandet, somatiske, har der i 2000 været et merforbrug på kr. 7,4 mio., svarende til 11,8 %. Der blev foretaget en opbremsning i antallet af nedsendelser sidst på året. På trods heraf, er antallet af udskrivninger fra Rigshospitalet stort set uændret, mens sengedagsforbruget har været betydeligt højere i forhold til tidligere år. Dette skyldes, at der har været behandlet et stort antal tunge patienter med livstruende sygdomme, mens der ikke skete en tilsvarende reduktion i nedsendelserne af elektive(planlagte) patienter. Psykiatriske patientbehandlinger i udlandet udviste ligeledes et merforbrug, hvilket primært skyldes at der i en periode har været anbragt 3 personer på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, mod budgetteret én. Grønlænderhjemmet har haft et merforbrug på k r. 1,1 mio., svarende til 6, 0 %. Merforbruget skal bl.a. ses i sammenhæng med merforbruget på patientbehandling i udlandet, somatiske, idet der i 2000 har været et stigende antal tunge ressourcekrævende patienter. Der har sam- tidig været indkvarteret flere patienter på Grønlænderhjemmets anneks på Den danske Diako- nissestiftelse, end oprindeligt forudsat. Der har i 2000 været i alt sengedage på Grøn- lænderhjemmet, Den danske Diakoniss estiftelse og Rigshospitalets patienthotel, mens der har været private sengedage. For alkoholbehandlingscentre har der været et mindreforbrug på kr. 0,5 mio. Imidlertid er der tale om at nogle af udgifterne til klientrejser er blevet bogført under Dronning Ingrids Hospital. Qaqiffik i Nuuk har en kapacitet på ca. 160 og i Ilulissat ca. 80 patienter på årsbasis. På begge centre uddannes grønlandske alkologer, og patienters pårørende tilbydes familiebe- 6 ugers primærbe handling og en uges behand- ling til to familiemedlemmer, koster kroner. Aktivitetstallene (antal personer behand- handling. Et behandlingsophold der indbefatter let) for Qaqiffik i Nuuk og Ilulissat er som følger: Regnskab 99 Regnskab 00 Finanslov 01 Primærbehandlinger: Familiebehandlinger:

12 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet Direktoratet for Sundhed planlægger at overtage den daglige drift af alkoholbehandlingscentrene. Denne er hidtil blevet varetaget af Frederiksbergcenteret Aps. Under formålskonto tilbydes undersøgelse, behandling og pleje i alle sundhedsdistriksomatiske og psykia- ter. Der udføres specialiseret undersøgelse og behandling i Grønland for triske patienter. Endvidere tilbydes et varieret tilbud af undervisning for forskellige persona- legrupper. Forudsætningerne for den samlede bevilling på formålskonto er kun delvist opfyldt, idet bevillingen som følge af den højere aktivitet er overskredet. Samlet blev sundhedsdistrikterne under formålskonto bevilget kr. 367,5 mio i Forbruget var på kr. 370,5 mio., hvilket var et merforbrug på kr. 3,0 mio. eller 0,8 %. Isoleret set har der været et mindreforbrug for kystens sygehuse på ca. kr. 2,0 mio., ud af en samlet bevilling på kr. 299,6 mio. Merforbruget skyldes kraftigt stigende udgifter til evakueringer og vikarbureauer. Som noget nyt, har det i år 2000 også været nødvendigt, at anvende sygeplejersker og jordemødre fra vikarbureauer på kysten. Disse udgifter konteres på centrale konti, og belaster således ikke direkte de enkelte sundhedsdistrikter. Bemandingssituationen på sygehusene har været karakteriseret ved en generel forbedring på lægeområdet, og alle chefdistriktslægestillinger er således blevet besat i finansåret, med Paamiut som eneste undtagelse. Imidlertid er der fortsat vakancer på lægeområdet og det øvrige sundhedsfaglige personaleområde, hvilket har resulteret i et stort indtag af timelønnede til erstatning for manglende faglært personale, ligesom det resterende faglærte personale har påtaget sig mer- og overarbejde. Den tvungne substitution mellem faglært og ufaglært personale har imidlertid en afsmittende effekt på de udbudte sundhedsydelser, kvalitativt som kvantitativt. Endelig har det i stigende omfang været nødvendigt at anvende vikarbureauer også på kysten. Forudsætningerne for den samlede bevilling er opfyldt, idet der dog skal tages højde for et meget varieret udbud af ydelser distrikterne imellem. 12

13 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet 2.5 Forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i år 2000 Paarisa har i 2000 haft initiativer på nedenstående områder: - Tobak - Alkohol - Narkotika/snifning - Kønssygdomme - Selvmord - Omsorg for børn - Egenomsorg og ansvar - Politisk-administrativ udvikling og koordinering For yderligere konkrete aktiviteter i distrikterne henvises dels til distrikternes indberetninger senere i dette skrift, samt til PAARISAs skrift: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Maj Tobaksområdet - Udarbejdelse og opfølgning af Landstingforordning nr. 4 af 23. maj 2000 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer. - Forberedelse af kursus i rygepolitik på arbejdspladser og kursus i rygestopinstruktør. - Udarbejdelse og udsendelse af oplysningsmaterialer. - Februar: Lungeuge i Maniitsoq. - Marts: Sundhedsmesse i Nuuk. - Maj: Kursus i rygepolitik på arbejdspladser for forebyggelseskonsulenter, i forbindelse med deres årlige kursus, i Sisimiut. Rygestopinstruktør kursus for nøglepersoner fra forskellige arbejdspladser i Sisimiut. - Oktober: Samarbejdsaftale med Grønlands Håndbold Forbund (GHF) indgået. - Vinter: Udarbejdelse af fælles handlingsplaner for PAARISA og GHF. Alkoholområdet - Udformning og godkendelse af handlingsplaner indenfor alkoholområdet.(primo 2000) - Medvirket ved udformning af Landstingslov om udhandling og servering af alkoholholdige drikke af 30. okt (juni 2000) Analyser. - Iga ngsat opbygning af database for behandlinger på Qaqiffiit (okt.1999) - Kommunale undersøgelser af snifningens udbredelse blandt skolebørn (okt. 1999) - Møde med Alkoholvidenscenter i DK om etablering af statistik om personer i alkoholbe- handling (marts 2000) - Udgivelse af Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1983 og 1984 i Grønland i samarbejde med Grønlands Statistik (april 2000). - Udgivelse af ESPAD 99 (jan. 2001) Materialer. - Revurdering af snifningsmaterialer for skolebørn (okt. 1999) - Produktion af dansk/grønlandsk materialer til kurser om Alkoholpolitik på arbejdspladfamilie sen (maj 2000) - Produktion af 3 oplysningskampagne videoer til målgruppe unge, voksne og ældre. - Produktion af 3 indsatskampagne videoer for børneinstitution, svage grupper og (april 2001) - Udgivelse af Ilinniarta, kalender/lektiebog for klasse, med resultater fra Rusmiddelundersøgelsen fra årgang 1983/84 (juni 2000) Kurser og uddannelse. 13

14 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet - Temadage om Børns og Voksnes Alkoholbevidsthed i Nuuk, Qaqortoq og Tasiilaq ved Knud Erik Sabroe, Rusmiddelcenter/Århus (august 2000) - Kursus/netværksdannelse: Alkoholpolitik på arbejdspladsen for arbejdspladser i Nuuk. - Kursus og netværksdannelse om Alkoholpolitik på arbejdspladsen for Sydgrønlands forebyggelseskonsulenter i Qaqortoq (jan. 2001) - Kursus/netværksdannelse: Alkoholpolitik på arbejdspladsen i Qaanaaq (marts 2001). - Undervisning for studerende på Socialrådgiver uddannelsen (maj 2001) - Frederiksberg Centers kursus Børn er også mennesker. Deltaget sammen med forebyggelseskonsulenter fra Nuuk, Qaqortoq, Ilulissat, Narsaq og Aasiaat. Udbygning af behandlingstilbud. - I kommunerne Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat er koordineret og arrangeret lokale behandlingstilbud fra Qaqiffik. - Studiebesøg på Kongens Ø med introduktion om familiebehandling og halvvejshuse. - Studiebesøg på Majorgården med introduktion om familiebehandling og støtte arbejde omkring børn fra alkoholiserede hjem samt på Alkohol Videnscenter - Efterbehandlingskursus/familiebehandling i Qaanaaq, Qaqortoq og Narsaq i Qaqortoq (januar 2001) - Efterbehandlingskursus/familiebehandling i Nanortalik og Alluitsup Paa i februar Narkotika/snifning - Oplysningsvideo om hashmisbrug og behandlingsmulighed på Qaqiffik produceret. Udsendt i KNR. - Tegnekonkurrence startet i PAARISA-avis omkring nej til hash. - Studietur til STOFnytSeminar i Odense gennemført. - Materiale til oversættelse indhentet. Kønssygdomme - Forberedelse, udarbejdelse og udsendelse af oplysningsmaterialer. - Forberedelse af kursus for AIDS-Linien. - Sekretariat for AIDS Fonden. - Planlægning af evaluering på primær- og sekundærforebyggelse samt oplysningsvirksomheden om seksuelt overførte kønssygdomme. - Forberedelse og afholdelse af markering af Den Internationale AIDS-dag. - Februar: AIDS Fonden: uddeling af midler. - Marts: Sundhedsmesse i Nuuk. - April: Kursus afholdt for AIDS-liniens frivillige om HIV/AIDS og om telefonrådgivning. - Juni: AIDS Fonden: uddeling af midler. - September: Udsendelse af kondomer til videregående uddannelsesinstitutioner. - Oktober: AIDS Fonden: uddeling af midler. - November: Tema-uge i Nuuk: Dronning Ingrids Hospital, Lægeklinikken, Socialforvaltningen samt skoler og uddannelsesinstitutioner. - December: Markering af Den Internationale AIDS-dag; udstilling i Katuaq, fakkeloptog samt gudstjeneste. - Tema-uge Sisimiut: Sundhedscenter, Socialforvaltning, skole og uddannelsesinstitutioner. - Oprettelse af pårørendegruppe for hiv-smittede i Sisimiut. Selvmord Temadage, hvor en række videnspersoner drøftede status og fremtidig strategi. Anbefalingen herfra blev, at forebyggelse af selvmord skal ske lokalt, at PAARISA skal sikre midler og støtte lokale initiativer - CD Inuuneq udsendes i samarbejde med ULO. 14

15 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet - Løbende i Paarisa-avisen; artikler og oplysning om Kisiminngilatit og Qanilaassuseq. - Januar: CD til lokalradioer om Qanilaassuseq udsendes. - Februar: Qanilaassuseq-kursus i Aasiaat. - September: NunaMed 2000 workshop om forebyggelse af selvmord. - November: kursus i Nuuk. Borgermøde, opfulgt af endnu et Borgermøde i december. - November: Qanilaassuseq-kursus i Qaanaaq. Den opstartede netværksgruppe følges, er besøgt og givet opfølgningskursus i januar. Endnu en opfølgning sker i efteråret Omsorg for børn - TV-kampagne: seksuelt misbrug af børn forberedes i samarbejde med Tasiilaq kommune. - Tjenesterejse til Maniitsoq kommunes bygder i samarbejde med Maniitsoq sundhedscen- regionalkontor nord planlægges med henblik på ter og kommune og Socialdirektoratets større børnepro jekt i efterår Der skal udgives en pjece omkring de mest basale elementer i samtaler med børn. Målgruppe er voksne, der arbejder med børn. Herom samarbejdes Red Barnet i Danmark. - Udgivelse af hvidbogen fra konferencen om seksuelt misbrug af børn i nov Åbning af Børnetelefonen, landsdækkende initiativ i samarbejde med Socialdirektoratet og Red Barnet i Danmark Børnetelefonen skal medvirke til vidensindsamling og på sigt synliggørelse af, hvilke problemer børn har i dagens Grønland. Denne viden skal udmønte sig i kurser, opkvalificering af personale, der arbejder med børn og unge i landet, samt seminarer. Egenomsorg og ansvar Projekter i lokalsamfund: - PAARISA yder specielle indsatser i særligt udsatte kommuner, i den forbindelse har der været gennemført flere tjenesterejser i år 2000 og En vurdering af, om en kommune har særligt behov, bygger på en lang række faktorer og foretages i Den tværdirektorale Koordineringsgruppe. - Qaanaaq anmodede om hjælp til indsats mod selvmord samt omkring alkoholmisbruget. Der blev efterfølgende i samarbejde mellem PAARISA og Dronning Ingrids Hospital af- til forebyggelse af alkoholmisbrug, dette skete i samarbejde med Qaqiffik. - Ittoqqortoormiit, hvor der på anmodning fra Landsstyret og efter anbefaling fra Alkohol- holdt Qanilaassuseq-kursus og oprettet netværksgruppe. Der blev opstillet Handlingsplan og Narkotikarådet blev nedsat en særlig Ittoqqortoormiit Komite. Der er foretaget udredning og efterfølgende opstillet handlingsplan for en bedre fremtid for børn og unge. - Maniitsoq: Hjælp til indsats imod seksuelt misbrug af børn. Handlingsplan udformes. Politisk-administrativ udvikling og koordinering - Alle kommuner, undtagen Illoqqortoormiit, har en forebyggelseskonsulent ansat. - Kursus for forebyggelseskonsulenter afholdt. Hovedemner: Udformning af rygepolitik og markedsføring. Gennemgang af centrale Handleplaner. - Regionsmøder afholdt i alle regioner. - Status for Projekt forebyggelseskonsulenter udarbejdet. - PAARISA konsulentrejse til Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Alluitsup Paa. - Tilskud til bygderejser givet til Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Sisimiut, Paamiut, Nanortalik og Tasiilaq. - Økonomisk støtte til bygdefremstød for lokale ressourcepersoner i midtregionen givet. - 8 årsrapporter modtaget fra kommunerne. 15

16 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet 2.6 Dronning Ingrids Hospital DIHs ledelse har forestået udarbejdelsen af en for DIH selvstændig omfattende, mere kvantitativ og teknisk orienteret årsrapport for. I nærværende årsberetning er der fra DIHs årsrapport kun medtaget den overordnede beskrivelse af DIH. Den samlede Årsrapport for DIH indeholder yderligere beskrivelser af: - Kirurgisk afdeling. - Operationsafdeling - Anæstesiafdeling - Fællesambulatorium, Patienthotel, kirurgisk dagafsnit - Fødeafdeling - Tandklinik - Medicinsk afdeling - Dermato-venerologi - Observationsafsnit (se også anæstesiafdeling) - Røntgenafdeling - Fysio- og ergoterapi - Biokemisk laboratorium - Psykiatrisk blok - Portørtjeneste - Rengøring og vaskeri - Køkken - Teknisk og medicoteknisk afdeling - Centraldepot Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til DIH. Opgaver Dronning Ingrids Hospital varetager landssygehusfunktionen for hele Grønland samt lokalsybefolkningen i Nuuk gehusfunktion for sundhedsdistrikt. Ud over at være landssygehus yder DIH speciallægeassistance til Grønlands 17 sundhedsdistrikter. Speciallæger udsendes enten fra Dronning Ingrids Hospital eller rekrutteres direkte fra Danmark til Sundhedsdistrikterne. Sengekapacitet Hospitalet råder over 156 sengepladser fordelt på følgende afdelinger: - 54 senge på kirurgisk afdeling senge på medicinsk afdeling heraf 7 senge integreret i et børneafsnit senge på psykiatrisk afdeling heraf 2 senge i en skærmet enhed. - 4 senge på intensiv afdeling. - 6 senge på opvågningsafdelingen senge på patienthotellet. - 8 senge på kirurgisk dagafsnit Kliniske serviceafdelinger Hospitalet har et fællesambulatorium, en fysioterapi, ergoterapi, et biokemisk laboratorium, socialrågiverfunktion, operations-, røntgen-, anæstesi- og en fødeafdeling. 16

17 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet Serviceafdelinger Hospitalet har tillige en teknisk og en medicoteknisk afdeling, centraldepot, køkken, rengøring og vaskeri samt en portørcentral. Specialer Hospitalets specialer omfatter parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, der- almen medicin, intensiv samt mato-venerologi, psykiatri. Aftaler med eksterne samarbejdspartnere Der er indgået aftaler med følgende samarbejdspartnere uden for Grønland - primært det dan- ske sundhedsvæsen vedrørende behandlingsområder, som ikke kan udføres på DIH. HS: Rigshospitalet Alle somatiske centre Bispebjerg Hospital Børnepsykiatri Privathospitalet Hamlet Knæalloplastik (kunstige knæled) Storstrøms Amt Psykiatri (lukket afdeling) Vestsjællands Amt Mentalobservationer Odense Universitetshospital SAHVA Audiologi og EEG Orthopædisk bandageri og skomageri Det Islandske Sundhedsvæsen Akutte overførsler primært fra østkysten Statens Seruminstitut Råd og vejledning samt vacciner Der er tillige indgået følgende aftaler Statens Seruminstitut RH OUH biokemiske analyser Patologi EEG Der er med Rigshospitalet indgået en særlig aftale inden for øjen- og øre-næse-halsspecialerne Derudover planlægges og afvikles årlige besøg i distrikterne af rejsende speciallæger inden for følgende specialer: Pædiatri Børnepsykiatri Neurologi Børneortopædi Plastickirurgi Organisationsstruktur: Ledelse Ledelsesstrukturen udtrykker mål gældende for det grønlandske sundhedsvæsen. Principperne ved etablering af sygehusledelse er helhedsorienteret organisering, tværfaglig koordinering og samarbejde samt decentralisering af ansvar og kompetence. Ledelsen af hospitalet varetages af cheflæge, chefsygeplejerske og hospitalschef. Hospitals- har det overordnede økonomiske ansvar samt overordnet ansvar for service blokken, chefen cheflægen har det overordnede lægefaglige og chefsygeplejersken det overordnede sygepleje- faglige ansvar. 17

18 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet Stabsfunktion til hospitalsledelsen I forbindelse med decentralisering af ansvar og kompetence blev følgende opgaver overført fra Direktoratet for Sundhed til DIH i 1999: Aftale med RH`s somatiske centre Særlig aftale med RH vedr. øjen -og øre-næse-halsspecialerne Aftale med privathospitalet Hamlet Aftale med Bispebjerg Hospital Optikerbetjening af yderdistrikter Aftale med det Islandske Sundhedsvæsen Aftale med Odense Universitetshospital ved. audiologi og EEG Teknisk Team herunder planlægning af rejser for: medicoteknikere røntgentekniker dentaltekniker Apparaturudvalg Indkøbsudvalg Aftale med Greenland Contractors vedr. betjening af Pituffik Aftale med KA Centralindkøb Aftale med Amtshospitalerne Nykøbing Sjælland og Vordingborg Aftale vedr. alkoholbehandlingscentre i Nuuk og Ilulissat Aftale med SAS og Grønlandsfly Aftale med SAHVA Aftale vedr. transitfunktion i Kangerlussuaq Aftale med Forsvarskommandoen vedr. betjening af Arsuk Stabsfunktionen består desuden af: en controllerfunktion en personaleadministration et bogholderi en postfunktion en ledende lægesekretær et patientkontor Ledelse af de enkelte afdelinger Afdelingerne er placeret i 4 blokke, opbygget som en funktionsmæssig og samhørende enhed. Den overordnede ledelse af kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk blok varetages af de administrerende overlæger og oversygeplejersker. Ledelsen af service blok varetages af den faglige leder af det enkelte område. Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet: Uddannelse Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse der til dato har uddannet ca. 40 sygeplejersker er med til en mærkbar øgning af antallet af fastansatte sygeplejersker ved DIH. Rekrutteringsproblemer inden for specialuddannede intensive sygeplejersker løses ved en omkostningstung vikarbureauaftale. For at kunne øge antallet af fastansatte intensive sygeplejersker er der indgået en aftale med et Amt i DK om at varetage den uddannelsesmæssige op- 18

19 Beskrivelse af Sundhedsvæsenet gave, herunder halvdelen af de økonomiske forpligtelser, for en sygeplejerske fra DIH. Sygeplejersken vil efter en 2årig specialuddannelse genansættes på intensiv afdeling august Der er ligeledes stigende rekrutteringsproblemer inden for anæstesi- og operationssygeplejersker. Anæstesisygeplejersker har en 2årig specialuddannelse. DIH har ingen under uddannelse i øjeblikket. Operationssygeplejersker, der ikke har den samme formaliserede uddannelse som intensiv- og anæstesisygeplejersker har en slags introduktionsstillinger til sygeplejersker uden erfaring med specialet. Det tager typisk et år at komme igennem alle specialer. Operationsafdelingen har en sygeplejerske i oplæring hvert år og har aktuelt 1 under oplæring. DIH sender hvert år en eller flere sygeplejersker på videreuddannelse inden for ledelse eller pædagogik. 6 ud af 12 ledende sygeplejersker har ikke en videreuddannelse. Årsagerne er dels pensionsalder og dels relativ nyansættelse i stillingerne. 1 sygeplejerske har gennemført videreuddannelse i ledelse i Der blev optaget 1 ud af 3 ansøgere til en 1årig videreuddannelse til studieåret 2001/2002. I takt med udviklingen inden for specielle undersøgelses- og eller behandlingsmetoder sendes personale på kurser og studiebesøg i DK. De n ledende laborant gennemførte efteruddannelsen i O verfysioterapeuten er i gang med en 2årig lederuddannelse i Nuuk. Forskning Der foregår ingen forskning i DIH regi men hospitalet deltager løbende i forskningsprojekterne: - Børnekohordeundersøgelse Ivaaq. - Befolkningsundersøgelse i Grønland livsstil/levevilkår (DIKE). - Maculadegeneration. Forebyggelse: - Smearprojekt i Gynækologisk/obstetrisk afsnits regi (tilbud om undersøgelse af kvinder for livmoderhalskræft) - Ansættelse af en TB sygeplejerske der sammen med lungemediciner og embedslægen varetager den overordnede overvågning af TB i Grønland. - Den årlige lungedag i Medicinsk afdelings regi og med støtte fra DIH, Nationalforeningen for Bekæmpelse af Lungesygdomme og den grønlandske lungeforening PUAK. - Tværfagligt projekt: den truede nyfødte: I samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Et forebyggelsesinitiativ over for socialt belastede, unge mødre, tidli- gere tvangsfjernelser. 19

20 Nanortalik 3. Beskrivelse af sundhedsdistrikterne 3.1 Nanortalik Distriktets befolkning: Pr. 1/1-2001: 2524 personer. Bygder: Allupitsup Paa, Aappillatoq, Tasiussaq, Narsarmijit, Ammassivik. Nanortalik sundhedsdistrikt består af byen Nanortalik med 1506 personer og fem bygder hvora f Allupitsup Paa er den største med 509 personer. De fire øvrige bygder har følgende indbyggertal: Aappillatoq 150, Tasiussaq 100, Narsarmijit 121 og Ammassivik 88 personer og andet 50 personer. Transportforhold Det meste af året benyttes bådtransport, idet der er isfrit farvand om vinteren. I forårsmånederne april, maj, juni besværliggøres sejlads af storisen fra østkysten som lukker fjordene i ugevis. Sygehus og bygdebetjening: Sygehuset Sygehuset i Nanortalik er indrettet med 16 senge. Det er et moderne sygehus fra 1995 med fødestue, operationsstue og røntgen og akut skadestue. Der er akut modtagelse døgnet rundt. Sygehuset er normeret med to lægestillinger, og seks sygeplejestillinger hvoraf de to er besat. De øvrige funktioner varetages af sundhedsmedhjælpere som har specialfunktioner som røntgen, venerea og desuden jordemodervagterne. Sidstnævnte i det jordemoderstillingen ikke er besat. 20