TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN

Transkript

1 TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN Struer Kommune - December 2000

2 INDHOLD FORORD 3 Trafiksikkerhedsplan INDLEDNING 4 RESUMÉ - HOVEDPROBLEMER 5 MÅL OG MIDLER 6 PROJEKTER OG HANDLINGSPLAN 10 Forudsætninger TRAFIKSTRUKTUR OG HIDTIDIG INDSATS 14 HASTIGHED I STRUER KOMMUNE 17 UHELDSSITUATIONEN 20 HVAD MENER BORGERNE 24 PROJEKTBESKRIVELSE 26 - Landområder og mindre byer 27 - Struer 30 - Bremdal 37 - Hjerm 39 - Humlum/Toftum 40 IDÉKATALOG 41 Læsevejledning Trafiksikkerhedsplanen indeholder 3 hovedafsnit: Resumé, hvor hovedproblemstillinger og indsatsområder opridses. Mål og midler, hvor mål for trafiksikkerheden og de generelle virkemidler, som Kommunen vil benytte, beskrives. Projekter og handlingsplanen, hvor de konkrete projekter er opstillet og det videre arbejde beskrives. Derudover er der en forudsætningsdel, der beskriver de geografiske forhold og analyser, der danner baggrund for trafiksikkerhedsplanen. Desuden er projekterne her beskrevet mere detaljeret. Om trafiksikkerhedsplanen: Forslaget til trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af Struer Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as, Aalborg. Kontaktpersoner i Struer Kommune: Bjarke Danvig og Mogens Makholm Tlf.: Hjemmeside: Kontaktpersoner ved Sven Allan Jensen as: Niels Hurup og Camilla Stegsted Rasmussen Tlf.: Hjemmeside: Medlemmer af følgegruppen: E. Thatt Jensen, Repræs. for ældrerådet. Jens Peder Borup, Asp Borgerforening Preben Urban, Grundejerforeningen Tresten Niels Chr. Nielsen, Linde & omegns Borgerforening Kaia Brun, Humlum & omegns Borgerforening Kurt Østergaard, Resen Beboerforening Kristian Lægaard, Hjerm Martin Rasborg, Voldgade-området Martin Holm Pedersen, Politiet Hans Jacobsen, Repræsentant for kørelærerne Poul Erik Damgaard, Parkskolen Karin Houmann, Repræsentant for daginstitutionerne Tage Nielsen, Repræsentant for idrætsforeningerne Flemming Wennike, Ringkøbing Amt Layout og fotos: Sven Allan Jensen as, Aalborg. Tryk: Oplag: Hadsund Bogtryk 200 eksemplarer

3 FORORD For mange personskader forårsaget af trafikken Med følgende trafiksikkerhedsplan for Struer Kommune lægges der op til en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Baggrunden er, at alt for mange kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken. Det medfører at endnu flere føler en stor utryghed ved at færdes for slet ikke at tale om utrygheden ved at sende børn ud i trafikken. Det ønsker vi at gøre noget ved. Det kræver tid og samarbejde at nå det ønskede mål Alle trafikantgrupper skal inddrages i arbejdet for at målet overhovedet skal være sandsynligt at nå. Ikke blot den unge, der netop har fået kørekort, men også de lidt yngre samt deres forældre er vigtige at delagtiggøre i arbejdet. Uheldsbilleder består af en eller flere komponenter Vejforhold (vejens udformning og tilstand) og materielforhold (cyklens eller bilens tilstand) er betydende, men vigtigst af alt er dog trafikantadfærd. Populært sagt sidder årsagen til næsten alle ulykker ca cm bag bilens rat. Trafiksikkerhedsplanens tilblivelse Planen har - i et samarbejde mellem konsulentfirmaet Sven Allan Jensen as. og Teknisk Forvaltning - været undervejs i ca. 2 år. En følgegruppe repræsenterende alle trafikantgrupper, har desuden fulgt og deltaget i arbejdet. Planen tog udgangspunkt i besvarelsen af et husstandsomdelt spørgeskema samt indsamlede uheldsdata for en længere årrække. På baggrund af de indkomne data er udarbejdet en begrundet og værdisat liste over mulige indsatsområder til senere politisk prioritering. Fremtiden Trafiksikkerhedsplanen indeholder en række konkrete forslag til ændringer og forbedringer på vejnettet. Af økonomiske grunde er det ikke muligt at gennemføre projekterne på en gang, men planen har lagt op til en prioriteringsrækkefølge. Det må ligeledes påregnes, at der løbende vil dukke nye problemsteder op, således at planen med mellemrum må revideres. Trafikantadfærd er noget der skal arbejdes indgående med fremover. Så længe 3 ud 4 uheld begrundes i forkert adfærd er der en stor og økonomisk indbringende opgave at løse. Det er Byrådets intention at Trafiksikkerhedsplanen vil virke som et væsentligt bidrag til, at Struer Kommune bliver så sikker som muligt at færdes i for alle typer af trafikanter. Leif Erik Sørensen Borgmester TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

4 Indledning Trafikken dræber. Alene siden 1993 er der på amts- og kommuneveje i Struer Kommune dræbt 17 mennesker, mens 227 er kvæstet. Dette mener Struer Kommune ikke er acceptabelt, og det er baggrunden for udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan. Den alvorligste konsekvens af trafikuheld er naturligvis de menneskelige omkostninger. Trafikuheld medfører dog også en betydelig belastning for samfundet. I en undersøgelse, som Vejdirektoratet offentligjorde i 1998, anslås det således, at behandlingsomkostninger ved trafikulykker årligt udgør 2,3-2,5 mia. kr. på landsplan. Trafikuheld er også dyrt for kommunerne Også kommunerne er med til at betale for efterbehandlingen fx hvor der kræves specieltransport, hjemmehjælp og hjælpemidler. Kommunernes udgifter pr. personskade er i følge førnævnte undersøgelse ca kr. I Struer Kommune sker der i gennemsnit 28 personskader i trafikken Trafiksikkerhed og færdselsmoral at nedbringe antallet af trafikuheld og utryghed handler ikke kun om fysiske foranstaltninger Kommunen kan ikke forbedre trafiksikkerheden uden din accept og medvirken. Uanset strategi er det afgørende, at du som borger og trafikant bidrager. Trafikanten selv er i mange trafikuheld den afgørende faktor, og i en del uheld selv ansvarlig. Manglende tålmodighed og hensyntagen i trafikken eller dårlig færdselsmoral kan være medvirkende til at andre trafikanter oplever utryghed i trafikken, og at der i sidste ende sker trafikuheld. Skal antallet af trafikuheld og utrygheden reduceres skal vi med andre ord også selv gøre en indsats. 2,5% 65% 24% 4% 2,5% hvert år. Dette svarer til en årlig udgift for kommunen på 2,5-3 mio. kr. Med andre ord er der også en økonomisk gevinst at hente for kommunen ved forbedring af trafiksikkerheden. Uheldsudviklingen Trafiksikkerheden er gennem mange år blevet forbedret - på trods af stadigt stigende trafiktal. Det har derfor set ud til, at Regeringens mål om en 40% reduktion i antallet af personskader fra 1988 til 2000 kunne nås. Indenfor de seneste år er fremskridtet dog stagneret. I 1998 faldt antallet af dræbte og tilskadekomne med 8% på landsplan, og det samlede fald i forhold til 1988-niveau er på nuværende tidspunkt 25%. I Struer Kommune har udviklingen langt fra været så positiv som på landsplan. I perioden 1987/ / 97 har det samlede fald i antallet af trafikuheld været på 17%, mens antallet af dræbte og tilskadekomne har været uændret i samme periode. Det er altså stadig nødvendigt med en indsats på både statslig, amtslig og kommunalt plan for at forbedre sikkerheden i trafikken. Hvad forårsager ulykken? (fordelt på trafikant, vejudformning og køretøj) Trafikanten alene 65% Trafikant og vejudformning 24% Vejudformning alene 2,5% Alle elementer 1,5% Trafikant og køretøj 4% Køretøj alene 2,5% Trafiksikkerhedsplanen Formålet med denne plan er, at tilvejebringe et grundlag for hvilke fremtidige investeringer, der skal foretages på trafiksikkerhedsområdet for at nedbringe antallet af uheld og mindske utrygheden ved at færdes i trafikken i Struer Kommune. Fremgangsmåde Grundlaget for udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen er følgende: Hidtidig planlægning. Kortlægning og analyse af uheld på vejnettet i Struer Kommune. Trafikstruktur, hastighedsgrænser/ målte hastigheder og trafikbelastning. Kortlægning af utryghed ved spørgeundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse Der er i forbindelse med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunen. Et spørgeskema blev uddelt til samtlige husstande i kommunen. Undersøgelsens formål var at kortlægge utrygge steder i kommunen. Hovedresultaterne fra undersøgelsen er gengivet bagerst i rapporten. Arbejdet med trafiksikkerhedsplanen har desuden været fulgt af en følgegruppe, som på flere punkter har bidraget til arbejdet. Gruppen har bl.a. suppleret problemudpegningen og kommet med forslag til løsninger af konkrete problemstillinger. Planens status Trafiksikkerhedsplanen vil fungere som forudsætning for målsætning for trafiksikkerhed i kommuneplanen. På den måde sikres, at trafiksikkerheden bliver en integreret del af kommunens planlægning. Målsætninger vil ved kommuneplanens løbende revision blive indarbejdet i denne. 4 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

5 Trafiksikkerhedsplan Resumé - hovedproblemer I det følgende gives en kort opsamling på de største trafiksikkerhedsmæssige problemer i Struer Kommune og de vigtigste indsatsområder i trafiksikkerhedsarbejdet fremover. I perioden 1993 til 1997 har trafikulykker i Struer Kommune kostet 17 mennesker livet mens 227 er kommet mere eller mindre alvorligt til skade. I gennemsnit svarer det til, at der hvert år bliver dræbt 3 personer mens knap 42 kommer til skade i trafikken. Efter at have oplevet et stort fald i antallet af dræbte og tilskadekomne fra 1988 til 1993 har der i de senere år været en tendens til at tallet stagnerer omkring 45 personskader pr. år. Fordelt med omkring personskader på hhv. kommuneveje og amtsveje. I 1997 skete der i alt 45 personskader og målet var 28. Heraf skete 24 på det kommunale vejnet, hvor målet var 14 personskader. For at kunne reducere antallet af personskader yderligere må der sættes ind på de områder, hvor de fleste ulykker med personskade sker. I henhold til den detaljerede analyse af trafikulykkerne i Struer Kommune i perioden vil kommunen derfor arbejde med følgende indsatsområder: Indsatsområder Ulykker med unge bilister (især mandlige) Ulykker med for høj hastighed Ulykker i kryds Ulykker med spiritus Disse fire uheldstyper udgør tilsammen langt hovedparten af de uheld, hvor folk bliver dræbt eller kommer mere eller mindre alvorligt til skade Udviklingen i antallet af personskader i Struer Kommune sammenlignet med Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 1988 til Ulykker med unge bilister Fordelingen af trafikuheld på trafikanttyper i Struer Kommune viser, at især bilister kommer tilskade i trafikken. Hele 74% af personskaderne i perioden har ramt bilister. I 42% af alle personskaderne blandt bilister er unge motorfører mellem år impliceret. En stor del (30%) af trafikuheldene med de unge motorfører er eneuheld. Det vil sige trafikuheld, hvor den unge er kørt galt uden andres indblanden. Ulykker med høj hastighed Det er ikke muligt, at lave en nøjagtig opgørelse af, hvor stor en andel af skete personskader, der skyldes for høj hastighed, da politiet ikke kan vide, hvor hurtigt folk har kørt inden en ulykke indtræffer. Gennemgangen af de politiregistrerede ulykker i Struer Kommune i perioden indikerer dog, at en stor andel af personskader sker som følge af høj hastighed. Mange trafikuheld og personskader sker eksempelvis ved eneuheld (17%), uheld med sammenstød mellem ligeudkørende biler med modsat kurs (21%). En del af sidstenævnte trafikuheld sker som følge af rødkørsel. Alle uheldstyper der indikerer, at hastigheden har været for høj ift. forholdene. Analysen viser endvidere, at»hastighedsulykker«ved eneuheld typisk Personskader Amtsveje Personskader Kommuneveje Målsætning (kommuneveje) Målsætning (alle veje) sker udenfor byområder, mens ulykker med rødkørsel typisk sker i byområder. Der er foretaget mange hastighedsmålinger i Struer Kommune i de sidste 6 år. De viser, at hastighedsgrænsen ofte overskrides på en række strækninger i det åbne land og i Struer by. Ulykker i kryds 45% af alle personskader i perioden er sket i ulykker i kryds. Det er derfor meget relevant at arbejde med forbedring af forholdene i kryds. En stor del af krydsulykkerne sker i Struer by, og en række steder spiller synlighed af signal og dårlige oversigtsforhold en væsentlig rolle. De fleste ulykker i kryds sker ved følgende situationer: 6. Uheld mellem kørende på hver sin vej med svingning Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning Ulykker med spiritus Der er de sidste 10 år sket en nedgang i antallet af ulykker, hvor spiritus indgår, men spiritus er stadigt indblandet i 14% af alle ulykker med personskade. Andelsmæssigt er de unge mellem år dem, der oftest forulykker som følge af spirituspåvirkning TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

6 Mål og midler Opstillingen af mål er rygraden i planarbejdet. Det er afgørende at opstille realistiske mål for udviklingen. I det følgende præsenteres Struer Kommunes målprogram for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. I boksene til højre herfor ses det overordnede mål for udviklingen i trafiksikkerheden. På side 7 er delmål indenfor udvalgte indsatsområder, samt de midler som skal anvendes formuleret kort og præcist. Herunder er knyttes uddybende kommentarer til de enkelte mål. Antallet af personskader skal reduceres Struer Kommune ønsker at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne yderligere i årene fremover. Regeringen udsendte i 1987 en betænkning fra Færdselssikkerhedskommissionen. Her blev det overordnede mål fastsat for udviklingen på landsplan frem til år 2000.»Antallet af dræbte og tilskadekomne skulle reduceres med 40-45% i perioden fra «Faldet i antallet af personskader (dræbte og tilskadekomne) i Struer Kommune er i 1999 langt fra at opfylde denne målsætning. Fra 1988 til 1997 er antallet af uheld som gennemsnit faldet med 17%, hvorimod gennemsnittet af personskader stadig er samme antal - nemlig 21. Det er derfor ikke realistisk, at denne målsætning indfries i Struer Kommune inden udgangen af år På den baggrund er der med udgangspunkt i uheldstallet for 1999 (31 trafikuheld med 21 personskader) opstillet en ny målsætning gældende fra år 2000 til Overordnede mål for trafiksikkerheden Færre personskader. Byrådet vil reducere det samlede antal af personskader på kommuneveje med 40% i løbet af perioden 1999 til Personskader Kommuneveje Målsætning (alle veje) Personskader Amtsveje Målsætning (kommuneveje) Målet er, at reducere antallet af personskader med 40% på alle veje i Struer Kommune inden år Helt konkret betyder det, at der i år 2010 maksimalt må være 13 personskader som følge af trafikulykker på kommuneveje. På amtsvejene er det Ringkøbing Amt, der har ansvarskompetencen, og Struer Kommune har derfor ikke direkte indflydelse på forbedring på disse veje. Struer Kommune ønsker dog også at der på disse veje sker en reduktion i antallet af personskader. Delmål indenfor de fire indsatsområder Indenfor hver af de fire indsatsområder (hastighed, unge mandlige bilister, kryds og spiritus) er der opstillet en række delmål som tilsammen skal bidrage til at den overordnede målsætning opfyldes. Målene fremgår af de grå bokse, hvor også midler til indfrielse af målene er angivet. Trafiksikkerhedsarbejdets integration Der skal generelt ske en større integration af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. Det gælder såvel kommunens egen forvaltning som erhvervslivet, institutionerne, foreningerne og de enkelte borgere. Det skal sikres ved: At styrke og udvide det lokale trafiksikkerhedsarbejde ved at danne et lokalt trafiksikkerhedsråd og i højere grad at informere og inddrage det lokale samfund i planlægningen via eksisterende lokalråd og organisationer. At årligt udpege de mest uheldsbelastede strækninger og kryds. At jævnlig opdatere trafiksikkerhedsplanens målsætninger og indsatsområder. At Den kommunale vejingeniør gøres ansvarlig for trafiksikkerhedsarbejdet. En bred vifte af tiltag For at nå de opstillede målsætninger for trafiksikkerheden vil Struer Kommune anvende en bred vifte af tiltag indenfor områderne vej- og stinet, trafikanterne, transportvalg samt organisering af trafiksikkerhedsarbejdet - jf. listerne under de enkelte delmålsætninger i de grå bokse, samt side TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

7 Trafiksikkerhedsplan Mål for ulykker med høj hastighed Inden år 2010 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85% af bilisterne overholder hastighedsgrænserne. Midler Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger og sikre kryds ved byindkørsler og i byområder, hvor der køres for stærkt og hvor særligt mange bløde trafikanter færdes. Hyppigere hastighedskontrol på steder, hvor vi ved der køres for stærkt samt jævnlig hastighedskontrol og politipatruljering på tilfældige strækninger. Deltagelse i landsdækkende og amtskommunale kampagner og undervisningsforløb omkring hastighedens betydning for trafiksikkerheden. Differentiere hastighedsgrænser i boligområder, primært i kombination med etablering af fysiske foranstaltninger. Differentiere hastighedsgrænser og forbedre det visuelle miljø langs med veje i det åbne land, således at vejudformning og indretning afspejler hastighedsgrænserne. Offentliggørelse af hastighedsmålinger og kontrol i lokalavisen. Mål for ulykker i kryds, hvor kommunen er vejbestyrelse Reducere antallet af personskader i krydsuheld med 40% i perioden , således at antallet falder fra gennemsnittet i 9 personskader til 4 i At samarbejde med amtet om at nedbringe uheldstallet i kryds mellem amts- og kommuneveje, men hvor amtet er vejbestyrelse. Midler Omlægning af uheldsbelastede kryds til rundkørsler eller T-kryds. Lukning eller ensretning af ind- og udkørsler fra mindre befærdede veje til veje med megen trafik. Generelt bedre skiltning og afstribning i og omkring kryds. Forbedring af det visuelle miljø i og omkring kryds. Mål for ulykker med spiritus Reducere antallet af personskader i ulykker med spiritus indblandet med 40% i perioden , således at antallet falder fra ca. 6 personskader pr. år (31 personskader fra ) til 2 personskader i Midler Øget politikontrol overfor spirituspåvirkede trafikanter. Deltagelse i lands- og amtsdækkende sprit-kampagner. Arrangere kursus (hvordan er din reaktion når du er påvirket - gennemkørsel af forhindringsbane før og efter indtagelsen af alkohol) evt. i samarbejde med kørerlærere og Ringkøbing Amt. Mål for ulykker med unge bilister (især mandlige) Reducere antallet af personskadeuheld med unge trafikanter med 40% i perioden De unge trafikanter var i perioden impliceret i 51 af total 101 personskader. I 1999 var andelen 9 personskader ud af 20. I 2010 skal antallet være reduceret til 4. Midler Deltagelse i landsdækkende og amtskommunale kampagner omkring unge bilisters kørsel. Øget indsats for at inddrage de unge bilister i trafiksikkerhedsarbejdet. Mål for mindre utryghed Utrygheden blandt de bløde trafikanter - og de yngste - skal reduceres, hvor særligt mange af disse færdes. Midler Løbende vurdering anvender den tunge trafik de mest hensigtsmæssige veje. Indlede dialog med vognmænd for at mindske den tunge trafik på de mindre veje. Forbedring af vej- og stianlæg for cyklister ved udbygning af cykelstier, -baner og -ruter mellem de største rejsemål for cyklister. Forbedringerne skal først og fremmest ske ved uheldsbelastede eller utrygge kryds og strækninger, hvor særligt mange cyklister færdes. Fartdæmpning af lokalveje. Nye boligområder tilknyttes det overordnede stinet Støtte af skolernes trafiksikkerhedsarbejde i form af information, materiale mv. En del af informationen skal rettes til forældrene, især om trafikken ved skolerne. Samarbejde med parkeringsvagtvæsenet om opsyn med steder, hvor ulovligt parkerede biler skaber utryghed og udgør en særlig fare for trafiksikkerheden. TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

8 Trafiksikkerhedsplan Virkemidler Uheldsstatistik og sortpletudpegning Struer Kommune vil løbende udpege særligt uheldsbelastede strækninger og kryds på baggrund af de oplysninger om trafikulykker, som politiet registrerer. De mest uheldsbelastede strækninger og kryds vil derefter blive saneret i prioriteret rækkefølge. Ud over forventede ulykkesbesparelser, hastighedsreducerende effekt samt anlægsøkonomi skal hensyn til trafikanternes utryghed og det visuelle miljø også tages i betragtning ved prioriteringen af trafiksaneringsprojekterne. Ved løbende at føre statistik over ulykkesudviklingen vil Struer Kommune fremover måle effekten af den gennemførte indsats. Differentierede hastighedsgrænser Generelt skal der arbejdes med differentierede hastighedsgrænser på vejnettet, dvs. hastighedsgrænser efter forholdene. Hastighedsgrænser efter forholdene vil også skabe større accept for skiltningen blandt bilisterne. Der skal generelt ske en løbende vurdering og vedligeholdelse af såvel skiltning som afstribning på det kommunale vejnet. Gode forhold for bløde trafikanter Generelt set skal det være nemt og sikkert at færdes som blød trafikant i Struer Kommune. Som før nævnt er der ikke registreret mange uheld med bløde trafikanter, men undersøgelser viser, at de faktiske uheldstal for fx cyklister er ti gange højere end politiets ulykkesregistreringer viser. På uheldsbelastede eller utrygge veje, hvor der færdes mange bløde trafikanter bør disse tilgodeses mht. egne trafikarealer (fortove, cykelstier og -baner) samt sikre krydsningsanlæg. Kørselsordninger på trafikfarlige skoleveje er ligeledes med til at forbedre sikkerheden for skolebørnene. Der bør ske en løbende udbygning og forbedring af det eksisterende stinet, således at de største turmål for de bløde trafikanter er forbundet med stier. Forbedringerne af forholdene for de bløde trafikanter skal i første omgang ske, hvor der er størst problemer med uheld og utryghed. Trafiksikkerhedsrevision ved vejprojektering Ved alle større vejprojekter bør der fremover foretages en trafiksikkerhedsrevision, som sikrer at der tages hensyn til trafiksikkerhedsmæssige aspekter. Ved en sådan revision skal der endvidere tages hensyn til det visuelle miljø samt forholdene for såvel den kollektive som den tunge trafik. Der skal på den måde sikres, at hensyn til trafiksikkerheden fortsat er en automatisk del af vejprojekteringen i den kommunale forvaltning. I forbindelse med den almindelige vejvedligeholdelse vil Struer Kommune fremover arbejde mere målrettet med at indarbejde trafiksikkerhedshensyn i forbindelse med bl.a. snerydning, vejvedligeholdelse og -forbedring, afstribning, skiltning og sikring af gode oversigtsforhold - herunder beskæring af beplantning på såvel offentlig som privat grund. Der skal også arbejdes med vurderinger af, om faste genstande langs med vejene (fx træer, skilte, lysmaster, hegn mv.) kan være til fare for trafiksikkerheden. Udbygge skolernes færdselsundervisning Skolernes færdselsundervisning skal udbygges og bør undergå en udvikling i takt med ændringer indenfor transport, vejanlæg, boligudbygning mv. Som eksempler på relevante emner at tage fat på i skoleundervisningen fremover er lygtekontrol, hastighedens betydning for sikkerheden, færdsel på rulleskøjter samt cyklisternes opførsel i rundkørsler og kryds. Politiet kan med fordel inddrages i undervisningen. Skolerne kan arrangere temadage, hvor trafiksikkerhed, sikker adfærd og utrygge steder drøftes med eleverne. Færdselsundervisning i skolerne kan også have en afsmittende effekt på børnenes forældre og således nå en endnu større gruppe af trafikanter. I den forbindelse bør der også arbejdes med at øge forældrenes ansvarlighed på trafiksikkerhedsområdet. Forældrene bør fx sørge for, at deres børn cykler med lys på, når det er påkrævet, og selv fungerer som gode eksempler for deres børn - fx ved at bruge sikkerhedsseler og overholde hastighedsgrænserne. 8 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

9 Trafiksikkerhedsplan Kampagner og kontrol omkring hastighed For høj hastighed er i dag et af de største trafiksikkerhedsmæssige problemer både mht. ulykker og utryghed. Struer Kommune vil arbejde for at sænke hastighederne på veje, hvor det er påkrævet. Dette skal ske ved en kombineret indsats af differentierede hastighedsgrænser, fysiske foranstaltninger, kampagner og kontrol. Der kan laves nok så mange hastighedsdæmpende foranstaltninger, men hastighedssænkningen bliver først for alvor effektiv den dag, hvor trafikanternes holdning til emnet ændres radikalt. Gennem kampagner og kontrol er det således målet at få skabt en generel accept af, at hastighedsgrænserne skal overholdes - på samme måde som det i dag i høj grad er lykkes at skabe forståelse for og accept af ikke at blande spiritus og trafik. Hastighedskontrollen kan fx ske ved at opstille mobile eller stationære fartmålere der viser»din fart er«og kombinere sådanne ordninger med politikontrol. Ved at orientere politiet om steder, hvor der køres for stærkt, kan kontrollerne foretages der, hvor problemerne vurderes at være størst. Spirituskampagner På trods af at stadig flere lader bilen stå, når de har drukket, sker der stadig mange ulykker pga. spiritus. Kampagnerne mod spirituskørsel er kun effektive, hvis de konstant følges op. Struer Kommune vil derfor fortsat deltage i de lands- og amtsdækkende kampagner mod spirituskørsel og samtidig forsøge at inddrage politi, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og trafikselskaber i arbejdet. I den forbindelse bør borgerne rette henvendelse til politiet, hvis de kender til steder, hvor der er særlige problemer med spirituskørsel. Borgerinddragelse Betingelsen for at få opfyldt målene fra denne trafiksikkerhedsplan er, at de egentlige aktører - trafikanterne - medvirker i arbejdet. Det vil i praksis sige, at borgerne i høj grad skal informeres og involveres i det lokale trafiksikkerhedsarbejde mht. vejprojekter, kampagner, undervisning mv. Borgerne skal i højere grad også selv tage ansvar for at gøre det sikkert at færdes i trafikken. Kontakten til og samarbejdet med borgerne skal ske via de eksisterende lokalråd, interesseorganisationer, skolebestyrelser og andre lokale foreninger. I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra kommunens lokalsamfund. Følgegruppen har b.la. sikret en god afdækning af problemerne i de enkelte lokalsamfund og gruppen har desuden fungeret som formidler af trafiksikkerhedsbudskabet til deres respektive lokalsamfund. Fortsættelse af trafiksikkerhedsarbejdet Udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan skal ikke ses som et afsluttet projekt, men snarere som starten på et fortsat og løbende arbejde med trafiksikkerhed i Struer Kommune. Dette arbejde vil blandt andet omfatte en årlig opdatering af statistikken og kortlægningen af ulykker. På baggrund af udviklingen i antallet og typen af ulykker skal der ske en løbende revurdering af trafiksikkerhedsplanens målsætninger, indsatsområder og midler, så de hele tiden er i overensstemmelse med den aktuelle trafiksikkerhedssituation. En betingelse for den løbende opdatering og implementering af trafiksikkerhedsarbejdet er imidlertid, at der også fremover afsættes ressourcer til trafiksikkerhedsarbejdet. Kampagner, information og træning af unge bilister Indsatsen overfor de unge bilister er vigtig, men samtidig meget ressourcekrævende. Struer Kommune vil derfor primært medvirke i amtsog landsdækkende kampagner samt landsdækkende initiativer omkring unge bilister. Struer Kommune vil dog også selv tage fat. Kommunen vil arbejde for at gennemføre følgende tiltag. Arranger køretekniske kurser (mærk på egen krop - hvad hastighed og spiritus betyder for reaktionsevne og manøvrefærdigheder). Det undersøges pt. om en del af»struer flyveplads«kan benyttes til formålet, og om kørelærere i Kommunen kunne være interesseret i at indgå i et samarbejde om et sådan arrangement. Samarbejde med skoler, skolebestyrelser og elevråd om, at informere de kommende bilister om konsekvenser af kørsel med fx høj fart. Arrangementer med unge trafikinformatører og politi på skolerne (Gymnasium, Handelsskole mv.): Skal man have fat i de unge er det nødvendigt, at de kan sætte sig ind i - se de faktiske konsekvenser. TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

10 Projekter og handlingsplan For at nå de mål, der er sat for trafiksikkerheden i Struer Kommune, er det nødvendigt, at denne plan kommer til at indgå i den fremtidige kommunale planlægning, prioritering og budgetlægning. Der er i denne plan foreslået en række konkrete projekter og en prioriteringsrækkefølge. Det skal i de kommende år følges op med økonomiske midler til gennemførelse af projekter. Det videre arbejde med trafiksikkerhedsplanen efter prioritering af projekterne kan opdeles i følgende faser: Fase 1: Tidsplan og budget Fase 2: Detailprojektering Fase 3: Udførelse Fase 4: Projektevaluering Revision af trafiksikkerhedsplan Projekter, effektvurdering og prioritering Kortlægning af trafiksikkerheden i Struer Kommune har påvist en lang række forhold som skal forbedres. Midlerne er såvel fysiske foranstaltninger som kampagner, undervisning og kontrol. For at sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed på trafiksikkerhedsområdet, er det naturligvis bedst at investere i de tiltag, som giver»mest mulig trafiksikkerhed for pengene«. På side 11 ses listen over de konkrete projekter, der planlægges gennemført for at forbedre trafiksikkerheden i Struer Kommune. I forbindelse med prioriteringen er hvert enkelt projekts effekt vurderet med hensyn til: Uheldsreducerende effekt: Hvor stor effekt vurderes projektet at have i forbindelse med reduktion af antallet af trafikuheld og personskader. Forbedret tryghed: Hvor stor effekt vurderes projektet at have mht. at gøre det mere trygt at færdes det pågældende sted (eksempelvis vil anlæg af cykelsti gøre forholdene for cyklister tryggere). Det er denne effektvurdering og efterfølgende forrentningsberegning, der danner udgangspunkt for de enkelte projekters prioritering i listen. I bilag 1 til trafiksikkerhedsplanen er der redegjort deltaljeret for effektvurdering og forrentning af de enkelte projekter. Den endelige prioritering er selvsagt et politisk spørgsmål, men effektvurderingen skal ses som en ledetråd for politikerne. Prioriteringen af projekterne vil kunne ændres fremover som følge af: Velbegrundede ønsker fra borgere eller interessegrupper. Projekter der falder sammen med andre tiltag - fx i forbindelse med kloakarbejder, renoveringer og lign. Ændring i trafik- og uheldsmængder. Projektlisten er opdelt på projekter på kommuneveje og amtsveje. Det er kun projekterne på kommunevejene, der er prioriteret, idet kommunen ikke har kompetence til at prioritere projekter på det øvrige vejnet. Struer Kommune vil dog gå i dialog med Ringkøbing Amt om, at trafikken sikres på de opstillede lokaliteter. Det videre arbejde FASE 1: Tidsplan og budget Med baggrund i prioriteringen af projekter skal der opstilles en tidsplan og et budget for den fremtidige trafiksikkerhedsindsats. Hovedparten af de projekter, som er foreslået i denne plan, skal finansieres med kommunale midler. Realiseringen af projekterne afhænger derfor af den kommunale budgetlægning og dermed af byrådets prioritering. Det foreslåes, at byrådet i årene fremover øremærker penge til forbedring af trafiksikkerheden. Budget og tidsplan bør på baggrund af den årlige opdatering af ulykkesudviklingen og målopfyldelsen revurderes hvert år i forbindelse med den kommunale budgetlægning. FASE 2: Detailprojektering I forbindelse med detailprojekteringen af de enkelte trafiksikkerhedsprojekter vil kommunen, hvor der er behov for og ønsker om det, inddrage lokale borgere, institutioner, virksomheder, politiet, handicaporganisationer og andre med interesse for den lokale trafiksikkerhed. Ved andre vejprojekter, som ikke umiddelbart har tilknytning til trafiksikkerhedsarbejdet, kan der med fordel foretages en såkaldt trafiksikkerhedsrevision - jf. beskrivelsen herunder. Trafiksikkerhedsrevision - systematisk ulykkesforebyggelse Nyanlagte veje bør være trafiksikre fra starten. Trafiksikkerheden i nye vejprojekter kan forbedres ved, at specialister i trafiksikkerhed gennemgår projekterne systematisk og kommenterer dem, mens de endnu kun er på papir. Dette kaldes en trafiksikkerhedsrevision. Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel store som små projekter, hvad enten der er tale om nyanlæg eller ombygning af noget eksisterende. Det vil ofte være en fordel at foretage revision flere gange i løbet af et projektforløb, alt efter projektets størrelse og karakter. Der er således defineret fem trin i projekterings- og anlægsprocessen, hvor trafiksikkerhedsrevision kan foretages. Kilde: Håndbog i trafiksikkerhedsrevision, Vejdirektoratet Trin 1 - Skitseprojekt Trin 4 - Ibrugtagen Trin 2 - Forprojekt Trin 5 - Overvågning Trin 3 - Detailprojekt *) Omkostninger skønnes at udgøre ca. 1% af anlægssum. 10 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

11 Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsprojekter i Struer Kommune Prioriteret investeringsoversigt Projekter med høj prioritet Projektforslag kr % 1 Hjermvej - udenfor byzone (bla.ved dalbyvej) x Undertavler (anbefalet hastighed) ved kurver, baggrundsafmærkning i kurver, fuldt optrukken midterlinie. 14 Vestre Ringgade/Fabriksvej 6 3 x Etablering af blå cykelfelter på langs af Vestre Ringgade. Opstribning af spærreflader på Vestre Ringgade på hver side af krydset. 13 Vestre Ringgade/Stadion Allé/Sarpborgvej 5 6 x Fartbegrænsningen (60) forlænges så den starter på V. Ringgade 150 m vest for krydset med Stadion Allé % % % 9 Bredgade, Ringgade-Holstebrovej x Etablering af spærreflader, venstresvingsbaner og flytning af fodgængerfelt % 17c Smedegade/Bredgade x Optimering af lysreguleringssignal (diode-signal), og svunget grøn pil % 20b 17a Fjordvejen, Campingpladsen - Strandbjerggårdvej Smedegade, Holstebrovej-Bredgade (eksl kryds) 8 4 x 24 9 x 20a Fjordvejen, strækning Fjordbuen - Kanalen 5 2 x Ændret skiltning: Blå stedtavle og 60 s hastighedsgrænse i stedet for byzonetavle (Drosselvej-Bremdalvej). Forbedret markering af den dobbeltrettede cykelsti ved Bremdalvej. Etablering af 40 zoneområde omfattende hele Smedegade fra Holstebrovej til Bredgade og etablering af bump (40 ) øst og vest for Skolegade (opsætning af zonetavler ved 16 sidegader). Etablering af alt rødt anlæg. Ændret skiltning: 80 /t (Campingplads-Havne Allé), 60 /t fremtil Rådhusstræde, hvor byzonetavle opsættes. Ved Havne Allé opsættes skilt med vejledning til cyklister om hvordan de bedst krydser Fjordvejen % % % 3 Aspvej ved stiudmunding 0 0 x Opsætning af advarselstavler om krydsende cyklister % 17b Smedgade/Anlægsvej 5 3 x Optimering af lysreguleringssignal (diode-signal) % 8a Søndergade, Bredgade-Danmarksgade 12 5 x 40 /t zone på hele strækningen, hævet flade (Rosenvænget-Jernbanegade) og i krydset ved Danmarksgade, spærreflader ved Rosenvænget, flytning af fodgængerfelt % 2a-2 Kongsgårdsvej/Kobberbrovej - alt Mindre vejudvidelse i kurve % Projekter med middel prioritet 7 Trehøjevej 2 3 x Vejudvidelse ved bakketoppe % 19b Bremdalvej ved Fasanvej 0 0 x Flytning af vigepligtsafmærkning og markering af fuldt optrukken midterstribe på Bremdalvej (overhaling forbudt). Ved optikeren afmærkes 6 parkeringsbåse. 8b Søndergade/Ringgade 5 2 Opsætning af baggrundstavle på lyskurve (præstekraver), udskiftning af signal til diodesignal 5b Makholmvej/Vesterkærvej 0 0 x Fartbegrænsning på Makholmvej v/ kryds (70 ), advarselstavle farligt vejkryds, midterstribeafmærkning (overhaling forbudt) forbi kryds % % % 12 Stentofterne nr x Adskillelse af de to veje med sluser, så de igen fremstår som 2 blinde veje % 6 Vesterkærvej v. jernbanoverskæring 0 0 x Opsætning af undertavler med afstandsangivelse til overskæring % 2b Kongsgårdsvej/Øster Hjermvej 0 0 x Vinkelret tilslutning af kryds % 2a-1 Kongsgårdsvej/Kobberbrovej - alt Udbygning og regulering af vej ved kryds % 2 Kongsgårdsvej eksl. kryds 3 2 x Fuldt optrukken midterstribe, Skiltning overhaling forbudt fra Ø. Hjermvej til Tusgårdvej % 19a Bremdalvej ved torvet 0 0 x Etablering af chikane ved den sydlige indkørsel til Bremdal Torv % 10 Bredgade Vest 3 2 x Etablering af fællessti i sydlige side af Bredgade Vest % 4 Melgårdsvej v. Langhøj Skole 1 0 x Etablering af ekstra bump (50 ), Zonetavle (45 ), bufferstrækning (60 ), flytning af byzonetavle 20c Fjordvejen/Knarbjerg Bakke 1 1 Udbygning af Fjordvejen med venstresvingsspor til Knarbjerg Bakke og bremsehelle % % 18b Langgade ved vinkelsving 0 0 x Etablering af bump (30 ) øst for vinkelsving % 16 Voldgade, strækningen op til Holstebrovej 3 1 x Trafikregulering med plantekummer, bump (50 ) og afstribning % Projekter med lav prioritet 5a Makholmvej/Dalgårdsvej 0 0 x Flytning af kantsten og etablering af fortov % 18a Langgade ved vinkelsving 0 0 x Hævet flade i sving. Opsætning af 30 zone dækkende for hele vejen % 11a Park Allé, Vester Ringgade- Stadion Allé 0 0 x Kørebaneforskydning ved chikaner og hævet flade ved de 3 hovedtværpassager, fællessti i vest og cykelstribe i østsiden % 11b Park Allé, Stadion Allé - Bredgade Vest 0 0 x Fællessti i vestsiden, cykelstribe i østsiden % 11c Park Allé, Bredgade Vest - Damtoften 0 0 x Anlæg af fællesti i vestlige vejside % K1 K2 K3 Generelle tiltag Generelle Kampagner (Ringkøbing Amt, Rådet for Større Færdselssikkerhed) fx. kampagner vedrørende hastighed og spiritus. Kampagner rettet mod unge motorfører og trænning af køreteknik for de unge. Information om adfærd ved fx. lege- og opholdsgader kr. pr. år i 4-årig periode Samlet kommunalt budget % Amtsveje - Problemer og eventuelle løsningsforslag. A Drøwten incl. kryds ved Hjermvej 5 1 x Tæt trafik og høj hastighed (primært et problem ved fodgængerovergang ud for skole), samt oversigt i krydset ved Hjermvej. B Vinderupvej x Bilernes høje hastighed kombineret med svingende vejforløb med en del skarpe kurver, hvor oversigtsforholdene er dårlige. C Lindevej/Langhøjvej 1 1 x Dårlige oversigtsforhold ved udkørsel fra Langhøjvej, høj hastighed langs Lindevej Amtet D Lemvigvej eksl. kryds ved Makholmvej 6 2 x Smal vej med dårlig plads til cyklister og meget hurtigkørende trafik Amtet E Oddesundvej incl. kryds ved Lemvigvej x F Lemvigvej/Makholmvej 2 2 x Høj hastighed og manglende anlæg for cyklister. Oversigtsforholdene er dårlige ved udkørsel fra Lemvigvej til Oddesundvej Dårlig synlighed af kryds fra Lemvigvej kombineret med høj hastighed. FORSLAG: Synliggørelse af kryds på Lemvigvej fx ved opsætning af stedangivelsestavle før kryds eller piletavler ved kryds. G Holstebrovej/Drøwten 3 1 x Vejvedligeholdelse manglende afmærkning for cyklister Amtet Nr. Lokalitet Trafikuheld Personskader Utryghed Overslagspris Forrentning Prioritering Amtet Amtet Amtet Amtet H Holstebrovej/Bredgade 6 5 x Rødkørsel. FORSLAG: Etablering af»inteligent«signalanlæg Amtet I Holstebrovej/Ringgade 3 1 x Mangler cykelsti, Hastighed, Tung trafik, Tæt trafik Amtet J Holstebrovej/Smedegade/Ølbyvej 8 3 x Oversigtsforhold kombineret med tæt trafik og høj hastighed. En del af uheldene i krydset skyldes rødkørsel. FORSLAG: Etablering af»inteligent«signalanlæg Amtet TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

12 Trafiksikkerhedsplan FASE 3: Udførelse Gennemførelsen af trafiksikkerhedsprojekterne vil ud over etablering af fysiske foranstaltninger på vej- og stinettet også bestå af forskellige kampagne- og undervisningsaktiviteter samt kontrol. I forbindelse med kampagner og undervisning er det af stor betydning, at borgerne tager aktiv del i arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunen vil arbejde for, at inddrage borgerne mere i trafiksikkerhedsarbejdet og udnytte de lokale ressourcer. Der skal derfor hvert år informeres om trafiksituationen herunder udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med plan- og budgetredegørelsen. FASE 4: Projektevaluering Efter gennemførelsen af et projekt er det vigtigt at foretage en løbende vurdering af dets trafiksikkerhedsmæssige effekt, idet det vil skabe bedre forudsætninger for at lave endnu bedre projekter fremover. Evalueringen kan fx bestå af førog efterregistreringer af ulykker, opfølgende hastighedsmålinger samt undersøgelser af borgernes indtryk. Revision af planen For at sikre en effektiv indsats på trafiksikkerhedsområdet skal trafiksikkerhedsplanen konstant holdes ajour med de seneste udviklinger og ændringer mht. trafikulykkernes antal, type og geografiske placering, trafiængder, udbygning af vej- og stinet, byudvikling, lovgivning samt andre forhold, der har betydning for trafiksikkerheden. Som et minimum skal trafiksikkerhedsplanens mål og indsatsområder revideres sammen med kommuneplanen. Mens en større revision af trafiksikkerhedsplanen bør ske hvert 12 år. Det vil dog være en fordel hvert år, at opgøre ulykkernes antal, geografiske placering og type. Denne opgørelse bør laves hvert år forud for den årlige budgetlægning sammen med en vurdering og prioritering af evt. nye trafiksikkerhedsprojekter. Køreplan for det fremtidige arbejde Udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan skal ikke ses som et afsluttet projekt, men snarere som starten på et fortsat og løbende arbejde med trafiksikkerheden. For at sikre opfølgning og videreudvikling af trafiksikkerhedsarbejdet nedsættes et trafiksikkerhedsråd i Struer Kommune, der ved jævnlige møder skal foretage evaluering af udførte projekter og igangsætte nye initiativer. Trafiksikkerhedsrådet skal bestå af: En arbejdsgruppe med deltagelse af medarbejdere fra Teknisk Forvaltning, repræsentant fra politiet, repræsentant for kørelærene og eventuelt have politisk deltaglese ved Formanden for Teknisk Udvalg. Gruppen foreslås at holde møder en gang i kvartalet. To samarbejdsgrupper hhv. en»borgergruppe«bestående af repræsentatnter for borgergrupper i Struer Kommune og en»skolegruppe«bestående af repræsentanter for skoler, ungdomsuddannelser og børneinstitutioner i Struer Kommune. Trafiksikkerhedsrådets opgaver bliver bl.a. følgende At følge op på udviklingen på trafiksikkerhedsområdet. At følge op på borgerhenvendelser om trafiksikkerhedsspørgsmål. At udvælge og igangsætte trafiksikkerhedskampagner i Struer Kommune. At samarbejde med skoler og børneinstitutioner om trafiksikkerhed ved fx: arrangement af temadage med trafikinformatører. arrangement af cykeldag på skoler (børn og forældre cykler sammen til skole). at bruge ældre elever som underviser for yngre elever omkring adfærd i trafikken og trafiksikkerhed. At udvikle og igangsætte nye initiativer vedrørende unge bilister. Som nævnt på side 9 vil arbejdet i første omgang blive fokuseret om, at undersøge mulighederne for at anvende en del af»struer flyveplads«til køretekniske kurser for unge, hvor unge på egen krop kan mærke hvad fx hastighed og spiritus betyder for reaktionsevne og manøvrefærdigheder. Tidsplan og budget for Trafiksikkerhedsarbejdet Vejprojekter: Hvert år gennemfører Struer Kommune de højest prioriterede projekter på listen over trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Kampagner: Struer Kommune gennemfører hvert år mindst én kampagne omhandlende et eller flere af emnerne hastighed, cyklister, kryds, unge fører eller spiritus. Der øremærkes kr pr. år i en 4-årig periode til kampagner. Opdatering og evaluering: Struer Kommune skal hvert år gennemføre en opdatering af uheldsstatistikken samt en kortlægning af uheld og udpegning af uheldsbelastede steder. Struer Kommune foretager løbende hastighedsmålinger på steder, hvor der er mistanke om for høje hastigheder. Politiet orienteres løbende. Struer Kommune foretager løbende evalueringer af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter. Løbende opdatering af trafiksikkerhedsplanen Hvert år TS-status: statistik/kortlægning Projektprioritering Budgetlægning Udførelse og evaluering Minimum hvert 4. år Revidering af mål, indsatsområder og midler Tidsplan og budget 12 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

13 Trafiksikkerhedsplan Forudsætninger TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

14 Hjermvej Trafikstruktur og hidtidig indsats Den trafikale infrastruktur; vejnet, stinet og den kollektive trafik, er grundlaget for al transport i Struer Kommune, og samtidig udgangspunkt for fordelingen af trafikken i kommunen. Fremtidige aktiviteter med hensyn til den trafikale struktur kan således dels være til gavn for trafiksikkerheden, og dels den overordnede kommunale planlægning. Hidtidig planlægning og indsats Struer Kommune har ikke tidligere haft en trafiksikkerhedsplan, men har alligevel de senere år arbejdet perifert med trafiksikkerhedsspørgsmålene i Kommunen. I 1993 blev udarbejdet en Trafikplan med klassifikation af vejnettet, og i Kommuneplanen er der ligeledes opstillet en række delmål på trafikområdet, hvoraf flere har direkte forbindelse til trafiksikkerheden. Der ligger i de 2 planer desuden en række forslag til fremtidige cykelstier, der er medtaget og vurderet i forbindelse med opstillingen af projektlisten i trafiksikkerhedsplanen. Struer Kommune har endvidere deltaget i en række trafiksikkerhedskampagner i samarbejde med Ringkøbing Amt og Rådet for Større Færdselssikkerhed, og desuden foretaget en række konkrete forbedringer af vej- og stinettet i perioden I boksen på side 16 fremgår de projekter, der er gennemført på hhv. kommuneveje og amtsveje i løbet af de sidste 5 år. Vejnettet Vejnettet i Struer Kommune har en samlet udstrækning på 340 fordelt på 286 kommuneveje, der administreres af Struer Kommune, og ca. 54 hovedlandeveje og landeveje hvor Ringkøbing Amt har ansvarsmyndighed. Trafikbelastning Landevej 425 (Holstebrovej-Oddesundvej), landevej 475 (Lemvigvej) og landevej 534 (Vinderupvej) er de primære færdselsårer i kommunen, og de veje hvor trafikbelastningen er størst. Herudover består landevejsnettet af landevej 516 (Remmer Strandvej), 533 (Vilhelmsborgvej) og 544 (Lindevej). De mest trafikbelastede kommuneveje i landområderne er Hjermvej, Jegbjergvej, Villemoesvej - Kongsgårdsvej og Klosterhedevej. I Struer by er de mest trafikbelastede veje Holstebrovej, Bredgade Vest, Bredgade, Fjordvejen, Hjermvej, Søndergade, Smedegade og Vester Ringgade. Klassifikation af vejnettet I Struer Kommunes trafikplan fra 1993 er der lavet en klassificering af vejnettet i kommunen. Vejnettet er opdelt i: Mål i Kommuneplan og Trafikplan 1993 Herunder følger et uddrag af de mål, der vedrører trafiksikkerheden. Forbedre sikkerheden på trafikveje Cykelstier/cykelbaner på alle trafikveje Forbedre tilgængeligheden for de svage trafikanter til lokale som centrale trafiål Muliggør vurdering af stillevejsproblematikken Parkering etableres som kantstensparkering Omfartsvej syd om Struer (Gimsing Skole) VESTRE RINGGADE Sarpsborgvej Stentofterne Højlundvej Stadion Allé Struer Signaturforklaring: Fjernvej (amtsvej) Primær vej Fordelingsvej 4900 Årsdøgntrafik Stier langs veje Stier i eget tracé Vestre Ringgade Kilen Stadion Struer Hallen Svømmehal N Ølbyvej Park Skole Damgaardsvej Fabriksvej Voldgade VESTRE GIMSINGVEJ Holstebrovej Ringgade Vesterled Struer Skole A11 Skrænten HOLSTEBROVEJ Politi Bredgade Bredgade Østre Skole Peter DRØWTEN Struer Bugt Bangs vej Søndergade Tårngade Gimsing Skole og sognegård VINDE- RUPVEJ Klassifikation af vejnettet i Struer samt stinettet. 14 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

15 Forudsætninger Trafikveje (omfatter samtlige veje i det overordnede vejnet) Fjernveje, veje af national eller regional betydning (amtsveje). Primærveje, veje som forbinder landsbyer og boligkvarterer med fjernvejene (kommuneveje). Fordelingsveje, veje der forbinder de enkelte kvarterer med hinanden (kommuneveje). Lokalveje (omfatter øvrige veje) kommuneveje Klassifikationen af vejnettet benyttes i forbindelse med prioritering af vintervedligeholdelse og belægningsstandard, men er derudover af afgørende betydning i forhold til, hvordan trafiksikkerheden søges tilgodeset. Den enkelte vejs funktion har således afgørende betydning for, hvilke virkemidler det er hensigtsmæssigt at benytte NØRSKOV VIG Signaturforklaring: 4900 Amtsveje Kommuneveje Årsdøgntrafik Eksisterende stier Cykelruter MAKHOLMVEJ 600 A11 Humlum ODDESUNDVEJ 7200 SØNDERSKOVVEJ Venø By LEMVIGVEJ Resenstad LUCE RNEMARK EN KILEN STRANDBJERGGÅRDVEJ Bremdal Struer Ølby KLOSTE RHEDEVEJ Fousing Kirkeby Fousing VINDERUPVEJ VILHELMSBORGVEJ 533 HESTBÆKVEJ BÆKVEJ DONSKÆRVEJ 544 BÆKVEJ Linde 2700 LINDTORPVEJ 440 LINDEVEJ 3400 MELDGÅRDSVE J ØSTERBYVEJ Asp Vejrum Kirkeby SØJBJER GVEJ Vejrum stad Holstebro Kommune HOLSTEBROVEJ HJERMVEJ VILLEMOESVEJ A JEGBJERGVEJ Hjerm KONGSGÅRDSVEJ Klassifikation af vejnettet i Struer Kommune samt stinettet. TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

16 Forudsætninger i bestræbelserne på at mindske antallet af trafikuheld. Stinettet Struer Kommune har i alt ca. 45 stier. Stiernes type og karakter varierer fra rene cykel- og gangstier til kombinerede stier. Stierne findes primært i Struer by, men også spredt i det åbne land. I nyere tid er der bl.a. etableret cykelstier langs Bredgade og Fjordvejen. Kollektiv trafik Den kollektive trafik er opdelt i regionale busruter, lokale busruter og jernbanedrift. Kommunen serviceres af 3 regionale busruter (23,24,34), der sammen med handicapkørsel administreres af Ringkøbing Amt. De fleste regionale ruter kører ca. hver time i spidsbelastningsperioden om morgenen og om eftermiddagen. Resten af dagen er der afgang ca. hver anden time. Derudover afdækkes kommunen af 7 lokale busruter, der forbinder kommunens bysamfund, samt 3 bybussløjfer der betjenes af bus én gang i timen. De lokale ruter kører kun på hverdage i dagtimerne. Struer betjenes derudover med tog fra hhv. Langå, Thisted og Holstebro. Sikkerhedsfremmende foranstaltninger i Struer Kommune Indsats på kommuneveje Cykelstier,»alt rødt anlæg«mv. Bredgade, cykelsti i begge sider ( 95). Bredgade ved politistation,»alt rødt«ved fodgængerfelt ( 95). Bredgade (venstre side»lundgårdsparken-holstebroveje«), cykelsti ( 97). Bremdalvej, Etablering af gågadezone på torvet ( 98). Fjordvejen/Drosselvej,»Alt rødt«i kryds ( 98). Fjordvejen, dobbeltrettet cykelsti ( 94). Sofienlundvej/jernbanen, udretning/omlægning af vej samt etablering af bom anlæg ( 98). Vestre Hovedgade, hævet kryds - gågadezone ( 96). Vester Ringgade/Voldgade,»Alt rødt«i kryds ( 95). Hastighedsdæmpende foranstaltninger (bump, indsnævringer og hævet flader) Bækvej, 50 bump-2 stk. Danmarksgade»øst«, halvcirkeløer og enkelte bump. Drosselvej v. hallen, hævet flade v. stikrydsning. Drosselvej/Bremdalvej, hævet flade i kryds. Fredensgade, halvcirkeløer. Fredensvang, 30 bump-3 stk. Fjordglimt, halvcirkeløer. Gartnervej, indsnævringsbede ifm. bump og cykelstribe-4 stk. Jernbanevej, 30 bump-2 stk. Jyllandsgade, halvcirkeløer. Kronborgdige, 50 bump-4 stk. Langhøjvej, 50 bump-3 stk. Lucernemarken, 30 bump. Lærkevej, halvcirkeløer og 2 stk 30 bump. Makholmvej, 30 og 50 bump. Ringgade»øst«, halvcirkeløer. Rosenvænget, halvcirkeløer. Rørsangervej, 30 bump-2 stk ( 94). Skt. Olai Bakke, 50 bump-4 stk. Sneppevej, 30 bump- 3 stk (`89). Solbjergvej, 50 bump-3 stk. Sportsvej, 50 bump-1 stk. Tingvej, 50 bump-2 stk. Tårngade, halvcirkeløer og enkelte bump. Vestre- Østre hovedgade, Hjerm, 50 bump på hele hovedgaden samt hævet flade i krydset ved skolevej ( 96). Villemoesvej/Hjermvej, 1 stk 50 bump v. indkørsler samt»fuld stop«. ( 94). Indsats på amtsveje Vinderupvej, rumlefelter - 60 begrænsning - kantafmærkning ( 96) Holstebrovej/Drøwten, etablering af rundkørsel ( 98) Vilhelmsborgvej genn. Linde by, omfattende strækningssanering - rundkørsel - helleanlæg gennem byen ( 95-96). Ny omfartsvej syd om Struer fra Ølby til Holstebrovej ( 98) Lindevej/Klosterheden, etablering af rundkørsel i forbindelse med ny omfartsvej ( 98). Anlæg af cykelsti langs Vinderupvej (Struer-Vinderup), ( 98) 16 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

17 Hjermvej Hastighed i Struer Kommune Forudsætninger Struer Kommune har fra starten af 90 erne løbende gennemført trafiktællinger og hastighedsmålinger rundt omkring på det kommunale vejnet. Målinger foretaget i nyere tid, dvs. i perioden 1995 til 1998, kan give et godt billede af, hvor der er problemer med for høj hastighed, der kan være medvirkende årsag til oplevet utryghed og trafikuheld. Med andre ord steder hvor det kan være nødvendigt med fx fysiske foranstaltninger eller andre tiltag. Struer Kommune har i løbet af de sidste 3 år foretaget 68 trafik- og hastighedsmålinger på kommunevejnettet. På lokaliteter, hvor der er foretaget flere målinger i perioden er kun de nyeste medtaget. Placeringen af målingerne er angivet på kortene over Struer og Struer Kommune. Numrene på kortene referere til måleresultaterne, der fremgår af skemaet på side 19. For hver måling er der bl.a. angivet gennemsnitshastighed, %- andel af køretøjer der overskrider den tilladte hastighedsgrænse og årsdøgntrafikken. Målingernes farve på kortene angiver, hvor der er størst problemer med overholdelsen af hastighedsgrænsen. Status for hastighedssituationen i kommunens lokalsamfund og selve Struer findes i de respektive bybeskrivelser i afsnittet»projektbeskrivelse«. I det følgende præsenteres en samlet status for hastighedssituationen på vejnettet i kommunen. Hvad er for høje hastigheder I princippet kører man for stærkt lige så snart man overskrider den gældende hastighedsgrænse. I denne opgørelse er det dog valgt, at fokusere på den %-andel, der overskrider hastighedsgrænsen med 10 /t eller mere. Hastigheder på vejnettet - samlet status De hastighedsmålinger, der er foretaget uden for byzone viser, at hastighedsgrænserne overholdes af hovedparten af bilisterne i det åbne land. Der er dog enkelte strækninger i det åbne land, hvor den gældende hastighedsgrænse overskrides af en stor del af bilisterne (Øster Hjermvej og Klosterhedevej). Derudover er der hastighedsproblemer på en række af de gennemgående veje i udkanten af de mindre byområder. Det drejer sig bl.a. Melgårdsvej ved Asp og Fjordvejen gennem Bremdal. I Struer by er der imidlertid noget, der taler for, at der bør gøres en indsats for at begrænse hastighedsniveauet. Nogle steder bør der sættes ind lokalt og med holdningsbearbejdelse, idet det drejer sig om strækninger i boligområder (fx Sarpsborgvej-området). Andre steder kan det være nødvendigt med mere håndfa- VESTRE RINGGADE Sarpsborgvej Stentofterne Højlundvej Stadion Allé Struer Vestre Ringgade Kilen SIGNATURFORKLARING: 513 Amtsveje Kommuneveje Fartsyndere vurderet ud fra andelen der overskrider hastighedsgrænsen med mere end 10 /t 23 10% af bilisterne eller færre 111 Mellem 11-24% af bilisterne 17 25% eller flere af bilisterne N Ølbyvej Damgaardsvej 106 Fabriksvej Voldgade VESTRE GIMSINGVEJ Farten dræber Selv små hastighedsoverskridelser kan få betydning for trafiksikkerheden, hvilket illustreres af nedenstående figur. Holstebrovej Ringgade Vesterled A11 Skrænten HOLSTEBROVEJ 117 Bredgade Bredgade Peter DRØWTEN Struer Bugt Struer 91 Hallen Stadion Park 114 Skole Svømmehal Struer Politi Skole Østre 124 Skole ste foranstaltninger, idet problemerne forefindes på trafikvejnettet i byen, hvor mange bilister færdes uden en egentlig tilknytning til området (fx Voldgade). Procentvise fald i antallet af ulykker Procentvis fald i gennemsnitshastighed 97 Bangs vej Dødsulykker 102 Søndergade Tårngade Gimsing Skole og sognegård Personskade ulykker VINDE- Hastighedsmålinger i Struer. Numrene på målingerne refererer til numrene i skemaet på side 19, hvor måleresultaterne er uddybet. RUPVEJ TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

18 Mod Thisted Bjerregaardsparken Forudsætninger GAMMELSTUDEVEJ Toftum RØDEVEJ THAGÅRDSVEJ N HOVVEJ 11 ODDESUNDVEJ Humlum GAMMEL LANDEVEJ 516 SOLBJERGVEJ 39 REMMER STRANDVEJ MAKHOLMVEJ VESTERBROGADE 23 ØSTERBROGADE Plejehjem 3 Toftumhallen Humlum skole sognegård Mod Struer ODDESUNDV A11 Humlum NØRSKOV VIG Venø By 516 SIGNATURFORKLARING: 513 Amtsveje Kommuneveje Fartsyndere vurderet ud fra andelen der overskrider hastighedsgrænsen med mere end 10 /t 23 10% af bilisterne eller færre 111 Mellem 11-24% af bilisterne 17 25% eller flere af bilisterne 475 LEMVIGVEJ LUCE RNEMARK EN MAKHOLMVEJ Resenstad Ølby 127 ODDESUNDVEJ KILEN STRANDBJERGGÅRDVEJ SØNDERSKOVVEJ Bremdal Struer VINDERUPVEJ LEMVIGVEJ A11 ODDESUNDVEJ Kilen FJORDVEJEN N 133 Bremdal STRANDBJERGGÅRDVEJ Drosselvej Bremdalvej Sportsplads Tranevej 132 Bremdal torv Vibevej Vandrehjem S B Fousing Kirkeby KLOSTE RHEDEVEJ Fousing VILHELMSBORGVEJ 533 HESTBÆKVEJ BÆKVEJ DONSKÆRVEJ 544 BÆKVEJ LINDTORPVEJ Linde LINDEVEJ MELDGÅRDSVE J 98 ØSTERBYVEJ Asp Vejrum Kirkeby SØJBJER GVEJ Vejrum stad Holstebro Kommune HOLSTEBROVEJ HJERMVEJ VILLEMOESVEJ JEGBJERGVEJ 108 Hjerm 95 A11 90 KONGSGÅRDSVEJ 96 HJERMVEJ Hjerm Lindeborgvej Km Sportsplads Skolevej VILLEMOSEVEJ Hjerm Hjerm Skole Hallen Vestre Hovedgade Gartnervej 109 ØSTRE HOVEDGADE Højgaardsparken Jernbane vej JEGBJERGVEJ Hastighedsmålinger i Struer Kommune (landområder og oplandsbyer). Numrene på målingerne refererer til numrene i skemaet på side 19, hvor måleresultaterne er uddybet. Hjerm Kirke Kirkev ej 18 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000

19 Forudsætninger Nr. Kommunens målinger Lokalitet Hastighedsmålinger i Struer Kommune Gns. hast. (/t) Hverdage Andel der overskrider Andel der overskrider hastighedsgrænsen med hastighedsgrænsen (%) mere end 10 /t (%) 85%-fraktil (/t) Hastighedsgrænse Årsdøgntrafik Lastbil% Md. - År BREMDAL 86 Bremdalvej v. nr % 1% % April ' Bremdalvej v. nr % 0% % Okt '98 85 Bremdalvej v. nr. 3/ % 7% % Marts '96 81 Drosselvej % 1% % Nov ' Fjordvejen v. nr % 26% % Okt ' Sneppevej % 0% % Maj '98 HJERM 72 Stationsvej v. nr % 0% % Juli ' Vesterhovedgade v. nr % 0% % Juni ' Østre Hovedgade v. nr % 5% % Sept '97 HUMLUM 3 Hovvej v. nr % 5% % Juni/juli '90 23 Lille Ørskovvej v. nr % 8% % Okt '92 39 Solbjergvej v/ Tyttebærvej % 53% % Juli '93 KOMMUNEN 66 Aspvej v. nr % 11% % April '95 65 Bautastenen v. nr % 0% % April '95 99 Bækkelundsvej % 0% % Dec ' Dalgårdsvej v. nr % 4% % Sept '97 76 Hjermvej % 5% % Sept '95 95 Hummelmosevej v. mosevej % 16% % Okt ' Kilenvej v. nr % 7% % Sept ' Kjærgårdsmøllevej v. nr % 4% % Sept '98 80 Kjærgårdsmøllevej v. nr % 0% % April '95 93 Klosterhedevej v. nr % 8% % Aug '96 94 Klosterhedevej v. nr % 33% % Sept '96 96 Kongsgårdsvej v. Kobberbrovej % 2% % Okt '95 89 Kragelundevej v. nr % 0% % Maj '96 71 Kronborgdige v. nr % 3% % Juli '95 70 Kronborgdige v. nr % 15% % Juni '95 98 Langhøjvej v. nr % 4% % Nov '97 75 Langhøjvej v. nr. 29B % 27% % Sept '95 77 Præstevej v. "nr. 8" % 1% % Okt '95 79 Præstevej v. nr % 1% % Okt '95 78 Trehøjevej v. "nr. 3" % 2% % Okt ' Østre Hjermvej % 5% % Juni '97 90 Østre Hjermvej v. nr % 20% % Maj '96 STRUER 92 Bredgade v. nr % 9% % Aug ' Bredgade Vest % 2% % Jan ' Fabriksvej v. nr % 36% % Juni ' Fjordvejen v. nr % 14% % April '97 73 Forssavej ud.f. nr % 17% % Juli ' Forssavej v. nr % 7% % Maj ' Fuglgårdsvej v. nr % 0% % Sept ' Fælledvej % 5% % Juni '98 97 Gimsinglundvej v. Degnemarken % 56% % Nov ' Havneplads Havneplads v. nr % 1% % April ' Hjermvej v. nr % 16% % Okt '98 88 Højlundvej % 0% % April '96 87 Højlundvej v. nr % 0% % April ' Johs. Buchholtzvej v. nr % 4% % Maj ' Nørregade v. nr % 0% % Maj ' Odinsvej v. nr % 3% % Okt '98 83 Park Allé v. nr. 113 (VUC) % 35% % Dec ' Ringgade v. nr % 3% % Sept '97 91 Rosenvænget v. nr % 2% % Aug ' Sarpsborgvej v. nr % 21% % Juni ' Sarpsborgvej v. nr % 11% % Maj ' Skrænten v. grønningen % 2% % April ' Smedegade % 1% % Jan ' Solbakken v. nr % 1% % Maj ' Stadion Allé % 1% % Juni ' Stentofterne v. nr % 0% % Sept ' Stentofterne v. nr % 13% % Sept ' Søndergade v. nr % 1% % Dec ' Vester Ringgade % 3% % Sept ' Voldgade % 17% % Marts ' Voldgade v. nr % 14% % Maj '97 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE

20 Uheldssituationen En detaljeret undersøgelse af trafikuheldenes placering og type er vigtig, for at kunne pege på eventuelle problemområder og indsatsområder, samt efterfølgende løsninger på disse. I dette afsnit findes en analyse af de politiregistrerede trafikuheld i Struer Kommune i perioden ( ). Analysen klarlægger hvordan uheldsudviklingen har været, hvem der kommer til skade og hvordan. Det er afgørende at holde sig for øje at ikke alle trafikuheld indberettes til politiet, og derfor får vi ikke en komplet uheldsregistrering, men den bedste mulige. Tabellen til højre herfor viser de trafikuheld politiet har registreret i perioden I perioden er der i alt registreret 286 uheld i Struer Kommune, hvoraf 169 uheld har medført personskade. I løbet af de 6 år har trafikken i kommunen kostet 16 personer livet, mens 227 er blevet kvæstet. Tallene svarer til, at der årligt dør 3 personer, mens 42 personer kvæstes. Generelt sker lige omkring halvdelen af trafikuheldene på kommuneveje, dvs. de veje kommunen har ansvaret for, mens den anden halvdel sker på landeveje, hvor Ringkøbing Amt er vejmyndighed. Der sker generelt flest alvorlige uheld på amtsvejene, hvor trafikbelastningen også er størst. Personskadeudvikling i forhold til Regeringens målsætning Modsat udviklingen på landsplan er der ikke tegn på, at antallet af dræbte og tilskadekomne er faldende i Struer Kommune. Som det fremgår af figur 1, er Struer Kommune et stykke fra at kunne indfri det mål som Færdselsikkerhedskommissionen stillede i 1986: At reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med mindst 40% i perioden »Uheldsordbog«Indberettede trafikuheld: Alle trafikuheld, der er indberettet til politiet. Materielskadeuheld: Trafikuheld, hvor der kun er sket materiel skade. Personskadeuheld: Trafikuheld, hvor en eller flere personer er kommet til skade. Personskader: Antallet af personer, der er kommet til skade. Hvor mange uheld indberettes? Forskning viser følgende rettesnor for hvor stor en andel, der rapporteres til politiet: Materielskadeuheld 1:20 (5%) Alle personskader 1:6 (17%) heraf: dræbte 1:1 (100%) Langt fra alle uheld indberettes, men det er det bedste grundlag der haves. Ved den konkrete problemudpegning tager spørgeskemaundersøgelsen højde for denne problemstilling I alt pr. år Trafikuheld på alle veje i Struer Kommune Uheld Personskadeuheld Personskader heraf Dræbte Trafikuheld på kommuneveje Uheld Personskadeuheld Personskader Dræbte <1 Tilskadekomne Figur 1: Personskadeudviklingen i Struer Kommune Uheldsudviklingen I løbet af de sidste 10 år har antallet af uheld, personskadeuheld og personskader varieret en del i Struer Kommune. Efter en faldende tendens fra slutningen af 80 erne til starten af 90 erne, er antallet af uheld desværre mod slutningen af 90 erne igen stigende Personskader Amtsveje Personskader Kommuneveje Målsætning (kommuneveje) Målsætning (alle veje) TRAFIKSIKKERHEDSPLAN - STRUER KOMMUNE 2000