Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg"

Transkript

1 Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning (KVL). Indledning Artiklen belyser hvilke effekter åbningen af den københavnske metros anden etape fra Nørreport til Vanløse har haft på transportadfærden blandt ansatte på virksomheder beliggende nær stationer på metroens første og anden etape (København og Frederiksberg). Den gør samtidig status over de samlede effekter på ansattes transportadfærd af åbningen af metroens to første etaper. I fokus er de ansattes transport mellem bolig og arbejde. Det nye empiriske materiale, som ligger til grund for artiklen, er interviewundersøgelser gennemført i marts 2004 blandt ansatte på 10 virksomheder ved metroens første etape i København ( København-undersøgelsen ) og 13 virksomheder ved metroens anden etape på Frederiksberg ( Frederiksberg-undersøgelsen ). Interviewene er gennemført omkring et halvt år efter åbningen af metroens anden etape. Transportadfærd blandt ansatte på de samme 23 virksomheder blev også belyst ved tilsvarende interviewundersøgelser i marts Det var omkring et halvt år før åbningen af metroens anden etape og et halvt efter åbningen af metroens første etape. Endelig blev transportadfærd blandt ansatte på de 10 københavnske virksomheder også belyst ved en interviewundersøgelse i marts Det var et halvt år inden åbningen af metroens første etape. Det ny empiriske materiale fra fjerde og femte delundersøgelse sammenholdes med resultaterne fra de tidligere delundersøgelser. Resultaterne af de tre første delundersøgelser i marts 2002 og marts 2003 blev præsenteret i en artikel på Trafikdage 2003 (Hartoft-Nielsen, 2003b). For en mere udførlig præsentation af projektets metode henvises til denne artikel og arbejdsrapporten fra 2003 (Hartoft-Nielsen, 2003a). Fjerde og femte delundersøgelse er gennemført af Center for Skov, Landskab og Planlægning med finansiering af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HUR, Ørestadsselskabet og DSB. De samlede resultater findes i en arbejdsrapport fra 2004 (Hartoft-Nielsen, 2004). Baggrund og metode Metroens første etape åbnede oktober 2002 med betjening af to strækninger Nørreport- Lergravsparken og Nørreport-Vestamager. I maj 2003 åbnede første del af anden etape fra Nørreport til Frederiksberg station, mens anden del af anden etape fra Frederiksberg til Vanløse åbnede oktober 2003, idet Flintholm station dog først åbnede januar Metronettet dækker dermed udover Ørestad dele af de centrale bydele i København og på Frederiksberg. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Metronettet er koblet på regional- og S-togsnettet ved Nørreport, Ørestad, Flintholm og Vanløse station. Med etableringen af metroens to første etaper i København og Frederiksberg er der sket en væsentlig ændring af det kollektive trafiksystem i centralkommunerne. En række virksomheder har fået en væsentlig bedre tilgængelighed med kollektiv transport. Undersøgelsens formål er at belyse, hvad det betyder for de ansattes transportadfærd, specielt transporten mellem bolig og arbejde. Ved at gennemføre undersøgelser af transportadfærd blandt ansatte på de samme virksomheder i marts 2002, marts 2003 og marts 2004 kan udviklingen i transportadfærd kortlægges fra et halvt år før etablering af metroens første etape, via en mellemstation et halvt år efter etableringen af første etape og et halvt år inden etableringen af anden etape, til omkring et halvt år efter etableringen af anden etape. Data er indsamlet via et web-baseret spørgeskema på de virksomheder, som indgår i undersøgelsen. På en enkelt af virksomhederne er der dog anvendt papirskemaer. Desuden er der indsamlet baggrundsoplysninger fra virksomhederne. Interviewundersøgelsen omfatter de ansattes faktiske transportadfærd på en enkelt dag. Det gælder først og fremmest rejsen til og fra arbejde, herunder om der er foretaget ærinder i den forbindelse eller i løbet af dagen. Herudover spørges respondenterne om deres generelle transportadfærd mellem bolig og arbejde, og om forhold som kan have betydning for adfærden. Det gælder f.eks. spørgsmål om parkeringsforhold og spørgsmål om grunde til at vælge hhv. bil, kollektiv transport, cykel eller gang ved transporten mellem bolig og arbejde. Herudover stilles en række spørgsmål, som belyser respondenternes socio-økonomiske forhold, herunder indkomst, husstandsindkomst, adgang til bil, køn, alder, børn mv. Artiklen belyser to hovedspørgsmål: brug af metroen og eventuelle ændringer i transportmiddelvalg som følge af etablering af metroen. Desuden belyses en enkelt virksomheds case, nemlig medicinalfirmaet Ferring International beliggende i Ørestad Center. Brug af metro belyses dels ud fra respondenternes konkrete adfærd på undersøgelsesdagen og dels ud fra en række specifikke spørgsmål om brug af metro. Ændringer i valg af hovedtransportmiddel belyses ved tre metoder: Den første metode er, at sammenligne den faktiske transportadfærd blandt samtlige respondenter på undersøgelsesdagene marts 2003 og marts 2004, dvs. modal split på hovedtransportmiddel hhv. før- og efter åbningen. Ved denne sammenligning kontrolleres der for eventuelle forskydninger i respondenternes socio-økonomiske baggrund og for forskydninger i respondenternes fordeling mellem virksomhederne. Den anden metode belyser udsagn fra alle respondenter i efterundersøgelsen marts 2004 om eventuel ændret transportadfærd. Den tredje metode sammenligner faktisk transportadfærd blandt gengangerne i de to undersøgelser, dvs. personer som har deltaget i begge undersøgelser i marts 2003 og marts 2004, og som har uændret bopælsadresse. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Casen om Ferring International er valgt af flere grunde. Ferring er den første virksomhed som er etableret i Ørestad Center, som karakteriseres ved meget høj tilgængelighed med både kollektiv transport og bil. På det generelle plan kan transportadfærd blandt Ferrings ansatte bidrage til at belyse, hvad et reelt frit valg mellem transportmidlerne betyder for transportadfærden. På det mere konkrete plan kan transportadfærd blandt Ferrings ansatte bidrage til at belyse de trafikale konsekvenser af etablering af Ørestad, der på sigt skønnes at få arbejdspladser. Samtidig har Ferring mange ansatte, som er bosat i Sverige. Ferring kan dermed være et eksempel på fremtidens situation for mange virksomheder i en mere integreret Øresundsregion. Kortlægningen af de svensk bosattes transportadfærd kan bidrage til at belyse, hvilke krav en reel integration af de to arbejdsmarkeder på hver side af sundet stiller til virksomhedernes lokalisering. Virksomheder og respondenter Undersøgelserne i marts 2004 omfatter godt respondenter på i alt 23 virksomheder beliggende nær ved stationer på metroens første og anden etape. I København-undersøgelsen indgår 10 virksomheder. Det er BT, Jyllands-Posten, Magasin og Vejdirektoratet ved Kgs. Nytorv Station, Vilhelm Lauritzen ved Christiandshavn Station, Orange ved Lergravsparken station, KUA, Statens Seruminstitut og Vej & Park ved Island Brygge Station og Ferring International ved Ørestad station. De 10 virksomheder ligger i forskellig afstande fra stationerne. Undersøgelsen marts 2004 omfatter i alt respondenter, mens undersøgelserne marts 2003 og marts 2002 omfatter hhv og respondenter. Det samlede antal respondenter på de 10 virksomheder er dermed ret stabilt fra undersøgelse til undersøgelse. Der er samtidig kun sket små forskydninger, når det drejer sig om respondenternes socioøkonomiske forhold. Typisk er der tale om forskydninger på et enkelt procentpoint fra en gruppe til en anden. Når det gælder indkomst, er der dog sket en forskydning fra grupperne af mellemindkomster til grupperne med højere indkomstgrupper. Der er desuden sket større forskydninger i respondenternes fordeling på virksomhederne. Da der er forskelle i transportadfærd mellem virksomhederne grundet i forskelle i virksomhedstype og beliggenhed, er der ved opgørelsen af den samlede brug af metro foretaget kontrolberegninger, der viser, hvordan brugen af metroen ville have været, hvis respondenternes fordeling på virksomheder var forblevet uændret. Yderligere en indikator på en ret homogen gruppe af respondenter i de forskellige undersøgelser er, at flere af de belyste variable, som er uafhængige af åbningen af metroen, er stabile fra undersøgelse til undersøgelse. Det gælder f.eks. omfang og karakter af respondenternes ærinder til og fra arbejde. I Frederiksberg-undersøgelsen indgår 13 virksomheder. Det er DR-Radiohuset ved Forum station, KVL-Rolighedsvej, KVL-Thovaldsensvej og KVL-Bülowsvej mellem Forum og Frederiksberg Station, Frederiksberg Rådhus og CBS/Handelshøjskolen-Solbjerg Plads/Solbjergvej ved Frederiksberg Station, CBS/Handelshøjskolen-Howitzvej, TEC-Nordre Fasanvej og Danmarks Forvaltningshøjskole ved Solbjerg Station, CBS/Handelshøjskolen- Dalgas Have ved Lindevang Station og BST Danmark, Nærings- og Nydelsmiddelarbejderforbundet og ScanJour ved Flintholm station. De 13 virksomheder ligger i forskellig afstande fra stationerne. Det er i princippet de samme virksomheder, som er undersøgt i marts 2004 og marts CBS/Handelshøjskolen ved Julius Thomsens Plads er imidlertid lukket mellem de Trafikdage på Aalborg Universitet

4 to undersøgelser. Ved undersøgelsen i marts 2003 var der kun to respondenter på TEC- Falstersvej, som derfor ikke indgik i opgørelserne for marts I undersøgelsen marts 2004 indgår i alt respondenter, mens undersøgelsen i marts 2003 omfatter i alt respondenter. Som i København-undersøgelsen er der således stor stabilitet i antal respondenter. Det samme gælder respondenternes indkomstforhold, alder, køn, bilejerskab, børn osv. I Frederiksberg-undersøgelsen er der ydermere kun sket meget små forskydninger i respondenternes fordeling på virksomheder. Såvel i København-undersøgelsen som i Frederiksberg-undersøgelsen er forskydningerne i respondentgruppernes samlede socio-økonomiske sammensætning små, og de peger ikke i en bestemt retning mod enten større eller mindre brug af det ene eller andet transportmiddel. Hovedresultater Det måske mest markante resultat af undersøgelserne af transportadfærd blandt ansatte på de 23 virksomheder i København og Frederiksberg er, at cykel spiller så stor en rolle som transportmiddel mellem bolig og arbejde, som tilfældet er. Det gælder endda på de temmelig kolde vinterdage primo marts, hvor undersøgelserne er gennemført. På Frederiksberg er cykel det mest benyttede transportmiddel, idet 40-41% af alle respondenter har benyttet cykel som hovedtransportmiddel på undersøgelsesdagene i før-metroundersøgelsen og efter-metro-undersøgelsen. På Frederiksberg er udgangspunktet for brug af kollektiv transport til gengæld lavt, idet kun 22% benyttede kollektiv transport i før-metroundersøgelsen. Tilbage er en gruppe på 37%, som havde bil som hovedtransportmiddel i førmetro-undersøgelsen. Særlig denne gruppes eventuelle ændringer i transportadfærd som følge af åbningen af metroen er omfattet af interesse. Men gruppen udgør alene godt en tredjedel af alle respondenter. Disse forhold bør haves for øje, ved vurdering af eventuelle ændringer i transportadfærd. Cykel er ikke helt så dominerende et transportmiddel til og fra de københavnske virksomheder. Ved før-metro-undersøgelsen i marts 2002 benyttede i alt 27% cykel. Andelen er steget i de efterfølgende undersøgelser til hhv. 32% og 30%. Udgangspunktet i Københavnundersøgelsens før-metro-undersøgelse var imidlertid, at mange benyttede kollektiv transport. 40% af respondenterne benyttede således kollektiv transport som hovedtransportmiddel på undersøgelsesdagen i marts Det indebærer, at gruppen af bilister, som udgjorde 33%, var lidt mindre end på Frederiksberg. Også disse forhold bør haves for øje, ved vurdering af eventuelle ændringer i transportadfærd. Om brug af metro: København-undersøgelsen viser en betydelig vækst i de ansattes brug af metro på 28% i forhold til den første efter-metro-undersøgelse i marts En væsentlig del af denne vækst kan tilskrives åbningen af metroens anden etape fra Nørreport til Vanløse. Omkring 25% af de ansatte benytter dagligt metro til og fra arbejde. Hver tredje metrobruger benytter strækningen fra Nørreport til Vanløse. I undersøgelsen marts 2003 havde knapt 20% benyttet metroen på undersøgelsesdagen. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 De ansatte på Frederiksberg benytter ikke metro i samme omfang som i København. På Frederiksberg benyttede 17% metro på undersøgelsesdagen i marts Som det er tilfældet i København-undersøgelsen, er der ganske god overensstemmelse mellem den faktiske brug af metro på undersøgelsesdagen og de i marts 2003 angivne forventninger forud for åbningen af metroens anden etape. Er brugen af metro på Frederiksberg af mindre omfang, har de ansatte på Frederiksberg-virksomhederne til gengæld i højere grad skiftet bilen ud med kollektiv transport, end tilfældet er blandt respondenterne i de københavnske virksomheder. Det belyses nærmere i afsnittet om skift mellem transportmidlerne. Det er markant i både København- og Frederiksberg-undersøgelserne, at metroen især benyttes på de arbejdspladser, som ligger helt tæt ved en metro-station. Det vil sige gangafstande op til 100 m. Afstandsfølsomheden er således særdeles stor. Metro benyttes imidlertid også af ansatte på virksomheder beliggende i større afstand. Men brugen aftager markant med afstand til station. Parkeringsforhold spiller generelt ind på brug af kollektiv transport, og dermed også på brug af metro. Metroen bruges derfor især af ansatte på arbejdspladser i de tættere bydele med parkeringsrestriktioner i København og Frederiksberg. Metro benyttes endvidere meget blandt Ferrings ansatte i Ørestad. Her er der loft på antal parkeringspladser, men dette loft har ingen indflydelse haft på de ansattes transportadfærd. Brug af metro er imidlertid øget på stort set alle virksomheder. Også på de virksomheder, hvor der er let afgang til parkering. Endvidere er parkeringsforholdene generelt uændrede fra før-metro-undersøgelserne til efter-metro-undersøgelserne. Ændringer i parkeringsforhold har dermed ikke spillet nogen rolle for de ansattes eventuelle ændrede transportadfærd. Metro er det kollektive transportmiddel, som flest af de ansatte på de udvalgte virksomheder benytter. Men metro tegner sig fortsat for en mindre andel af den samlede kørsel med kollektiv transport. Metroens andel af det kollektive transportarbejde i København-undersøgelsen er dog fordoblet fra marts 2003 til marts 2004, hvor anden etape er taget i brug. Bussernes andel er faldet. For mere end hver fjerde respondent betyder metroen kortere rejsetid med kollektiv transport og bedre komfort, mens kun få anfører længere rejsetider og ringere komfort. Metroen havde ikke mindst i efteråret 2003 en del driftsproblemer, som var stærkt eksponerede i pressen. Sammenlignet med antal brugere af metroen er det et meget betydeligt antal respondenter, som angiver, at de helt eller delvist har fravalgt metroen på grund af driftsproblemerne. Ændringer i valg af transportmiddel. Undersøgelsen viser, at det ikke længere kun er respondenter, som i forvejen var kollektiv trafikanter, som benytter metro og kollektiv transport. Det var ellers stort set tilfældet i den første før-efter-metro-undersøgelse på de københavnske virksomheder i marts Undersøgelsen i marts 2004 viser, at der er sket overflytning af trafikanter fra bil til kollektiv transport. Det gælder både i København- og Frederiksberg-undersøgelserne. Omfanget af overflytninger er dog ret beskedent. Der er ydermere sket skift den modsatte vej, men færre. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Udbygningen af metronettet med anden etape synes at være en væsentlig forklaring på, at der er sket overflytning fra bil til kollektiv transport. På Frederiksberg er effekten opnået hurtigere og kraftigere end i København. Det skyldes formentlig, at kvalitetsforbedringen af det kollektive trafiksystem er relativt større her end i forhold til de københavnske virksomheder. Frederiksberg-undersøgelsen viser, at også S-tog og Regionaltog benyttes i større omfang end tidligere. Det hænger sammen med, at metroen indgår i et samspil med de andre kollektive transportmidler, og at metroen således generelt har flyttet trafikanter fra bil til kollektiv transport. København-undersøgelsen viser, at i forhold til før-metro-undersøgelsen i marts 2002 er andelen af ansatte på de udvalgte københavnske virksomheder, som benytter bil som hovedtransportmiddel, faldet med 4 procentpoint, fra 33% til 29%. Dette fald i brug af bil skal ses i lyset af den generelle tendens i hovedstaden med vækst i brug af bil. De fleste forhenværende bilister er skiftet til cykel, men kollektiv transport har opfanget omkring hver tredje af dem, der har skiftet fra bil til andet transportmiddel. Samlet har hver ottende bilist ladet bilen stå. Hver tredje af disse er skiftet til kollektiv transport. Det er nettotal. Betragtes alene de respondenter, som går igen i undersøgelserne marts 2003 og marts 2004, og som samtidig har uændret bopæl ( gengangerne ), viser det sig, at hver syvende bilist i marts 2003 er skiftet til kollektiv transport i marts Samtidig har 7% af kollektiv brugere i marts 2003 skiftet til bil i marts Samlet set er der imidlertid flere blandt gengangerne, som har skiftet fra bil til kollektiv transport, end når bevægelserne mellem de samlede respondentgrupper på de to undersøgelsesdage i marts 2003 og marts 2004 betragtes. Blandt gengangerne i den første før-efter-metro-undersøgelser i marts 2002 og marts 2003 var der flere, der havde skiftet fra kollektiv transport til bil, end der havde skiftet den modsatte vej fra bil til kollektiv transport. Udbygningen af metronettet med anden etape synes således at have haft en effekt i forhold til valg mellem kollektiv transport og bil. Overflytningen fra bil til kollektiv transport er mere markant i Frederiksberg-undersøgelsen. Der var blandt samtlige respondenter i marts procentpoint flere, der benyttede kollektiv transport end i marts 2003, dvs. før åbningen af metroens anden etape. Andelen af respondenter, som har kollektiv transport som hovedtransportmiddel, er steget fra 22% i marts 2003 til 28% i marts Det indebærer en vækst i brug af kollektiv transport som hovedtransportmiddel på 25-30% blandt ansatte på de 13 Frederiksberg-virksomheder. Den kollektiv transports andel af det samlede transportarbejde er ligeledes øget væsentligt. Overflytningen til kollektiv transport er sket fra bil, idet andelen af respondenter med bil som hovedtransportmiddel samtidig er faldet med 6 procentpoint. Bilbenyttelsen er faldet fra 37% i marts 2003 til 31% i marts Tilsvarende er det samlede antal kørte kilometer i bil faldet markant. En tilsvarende effekt kunne ikke aflæses blandt respondenterne i de københavnske virksomheder et halvt år efter åbningen af metroen. Overflytning fra bil til kollektiv transport er sket blandt respondenterne på de fleste af de 13 virksomheder. Det gælder dog ikke på virksomhederne på ydre Frederiksberg ved Flintholm Trafikdage på Aalborg Universitet

7 station. Her er der status quo. Det kan ændres med åbningen af den samlede ringbane, som vil øge tilgængeligheden med kollektiv transport til Flintholm station. Hverken i København-undersøgelsen eller i Frederiksberg-undersøgelsen er det ændringer i parkeringsforholdene, som er årsag til skiftene. Det viser udsagn fra respondenterne. Det bekræftes af indberetningerne fra virksomhederne. Både København-undersøgelsen og Frederiksberg-undersøgelsen viser, at de fleste oplever ulemper ved at bruge kollektiv transport. De tre topscorere er tidsforbruget, prisen og forsinkelser / aflysninger. Sidstnævnte er helt i top, men prisen har taget det største spring på ranglisten fra marts 2003 til marts Det bør bemærkes, at der i Frederiksbergundersøgelsen i marts 2004 er markant færre, der angiver tidsforbruget som en af de største ulemper, end tilfældet var i marts Det skyldes formentlig åbningen af metroens anden etape, idet mange samtidig har angivet, at metroen indebærer kortere rejsetider. Casen: Ferring International i Ørestad Center Blandt virksomhederne i København-undersøgelsen er medicinalfirmaet Ferring International, som er beliggende i Ørestad Center. Transportadfærden blandt Ferrings respondenter giver mulighed for at vurdere de trafikale effekter af virksomhedslokaliseringer i Ørestad Center, og for at belyse transportadfærd, når der findes gode alternative valgmuligheder mellem bil og kollektiv transport. Ferring har således særdeles god tilgængelighed med såvel bil som kollektiv transport. Ferring udmærker sig endvidere ved at have mange ansatte, som er bosat i Sverige. I lyset af udsigterne til en stadig mere integreret Øresundsregion er de svensk bosattes transportadfærd interessant. Langt hovedparten af de dansk bosatte, som er ansat på Ferring International i Ørestad Center, benytter kollektiv transport. Hele 57% af de dansk bosatte ansatte havde kollektiv transport som hovedtransportmiddel på undersøgelsesdagen i marts Der var endda lidt flere, der ankom med kollektiv transport, idet de undervejs har skiftet fra hovedtransportmidlet bil til kollektiv transport. 35% af de ansatte benyttede metro, mod 26% i marts Den udbyggede metro må derfor tilbyde en bedre transport. Kollektiv transport benyttes af ansatte i alle indkomstgrupper. I forhold til andre virksomheder i denne og andre undersøgelser, er indkomstniveauet på Ferring meget højt. Selv blandt ansatte med en indkomst over kr. årligt er der flere, der benytter kollektiv transport end bil. Først blandt ansatte med husstandsindkomster over kr. årligt er der flere, der benytter bil end kollektiv transport. Det bemærkes, at tilsvarende transportadfærd med en meget høj andel af kollektiv brugere, allerede fandtes i marts 2002, dvs. før åbningen af metroen, hvor Ørestad Station imidlertid var velbetjent med regional- og Øresundstog. Det er således ikke metroen, som er årsagen til, at så mange af Ferrings ansatte vælger kollektiv transport, selvom mange ved den seneste undersøgelse benyttede metro. Det bemærkes endvidere, at det heller ikke er loftet på antal parkeringspladser maks. 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 (generelt svarende til omkring 1 parkeringsplads for hver 3 ansatte) som er årsag til fravalg af bil. Samtlige respondenter svarer nej til udsagnet jeg benytter kollektiv transport / cykel / gang / motorcykel, fordi det er svært at finde parkeringsplads nær arbejdspladsen. Loftet er således ikke udnyttet. Kun 35% af de dansk bosatte ansatte på Ferring benyttede bil som hovedtransportmiddel på undersøgelsesdagen marts Hovedparten af de ansatte har imidlertid adgang til bil. Bilbenyttelsen skal ses i lyset af tommelfingerreglen, som angiver, at 40-60% benytter bil til Trafikdage på Aalborg Universitet

8 virksomheder, som ligger tæt ved en velbetjent station (f.eks. Lyngby, Glostrup og Høje- Taastrup) uden for centralkommunerne (Hartoft-Nielsen, 2001). Når det som i Ferrings tilfælde er højindkomstarbejdspladser, er det tæt på de 60%. Det fælder f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer. Bilbenyttelsen ved tilsvarende virksomhedstyper i Lautrupparken er omkring 80%. Ferring er et eksempel på en virksomhed, som gør brug af arbejdsmarkedet i den samlede Øresundsregion. Mellem hver fjerde og tredje ansatte er bosat i Sverige. Beliggenheden i Ørestad Center er optimal i forhold til de svensk bosatte. De svensk bosatte har i gennemsnit en daglig transport mellem bolig og arbejde på 100 km, selvom Ferring ligger ret tæt på brofæstet. Samtidig ankommer 87% af de svensk bosatte med Øresundstog til arbejdspladsen. Skal virksomheder på den danske side af Øresund drage fuldt nytte af et integreret arbejdsmarked, stiller det store krav til lokalisering af virksomhederne i forhold til stationer og i forhold til forbindelserne med Øresundstog. En lokalisering af Ferring i Lautrupparken havde næppe været attraktiv for de ansatte, som er svensk bosatte, eller for Ferring som helhed. Afsluttende bemærkninger Den københavnske og frederiksbergske metro tjener mange andre transportformål end rejserne mellem bolig og arbejde. Undersøgelserne viser, at metroen også spiller en betydelig rolle ved transporten til og fra arbejde. Langt de fleste brugere af metroen benyttede imidlertid andre kollektive transportmidler før etableringen af metroen. Det fremgår, at de generelt har fået et bedre kollektivt transporttilbud med mindre tidsforbrug og større komfort. Der er sket overflytning fra bil til kollektiv transport efter etableringen af metroens anden etape, men overflytningen er meget begrænset. Overflytningen er knapt synlig i det samlede billede. En permanent nedbringelse af driftsproblemerne på metroen synes at rumme et potentiale for yderligere overflytning. En stor gruppe angiver således, at de helt eller delvis har fravalgt metroen som følge af driftsproblemerne. Forsinkelser/aflysninger topper listen over ulemper ved brug af kollektiv transport. Potentialet for overflytning fra bil til kollektiv transport kan være større. Undersøgelserne viser, at en ret stor andel af de daglige bilister ikke har ærinder i forbindelse med rejsen til og fra arbejde eller i løbet af arbejdsdagen. Desuden viser de, at en hel del af bilisterne bor stationsnært. Kvalitative eller kvantitative forbedringer af den kollektive transport synes kun i begrænset omfang at kunne udløse disse potentialer for overflytning fra bil til kollektiv transport. Såfremt bilkørslen i centralkommunerne ønskes dæmpet, forudsætter det derfor, at tilgængeligheden med bil begrænses. Det kan ske gennem parkeringsforanstaltninger eller gennem afgifter på bilkørsel. Etableringen af metroen og andre forbedringer af den kollektive transport kan muliggøre gradvist øget brug af sådanne virkemidler. For mange af dem der i dag benytter bil, vil det medføre et relativt begrænset tab af komfort. Referencer Hartoft-Nielsen, Peter (2004): Metroens effekt på ansattes transportadfærd virksomheder ved metroens første og anden etape fjerde og femte delundersøgelse, Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 3, KVL 2004 (publiceret på Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Hartoft-Nielsen, Peter (2003a): Metroens effekt på ansattes transportadfærd virksomheder ved metroens første og anden etape første, anden og tredje delundersøgelse, Arbejdsrapport nr. 47, Skov & Landskab Hørsholm, s. ill. Hartoft-Nielsen, Peter (2003b): Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser ved den københavnske metros første og anden etape. Trafikdage på Aalborg Universitet Hartoft-Nielsen, Peter (2001): Arbejdspladslokalisering og transportadfærd, By- og Landsplanserien nr..16, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. Trafikdage på Aalborg Universitet

University of Copenhagen. Metroens effekt på ansattes transportadfærd Hartoft-Nielsen, Peter. Publication date: 2004

University of Copenhagen. Metroens effekt på ansattes transportadfærd Hartoft-Nielsen, Peter. Publication date: 2004 university of copenhagen University of Copenhagen Metroens effekt på ansattes transportadfærd Hartoft-Nielsen, Peter Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016

Læs mere

Stationsnærhed på Jysk

Stationsnærhed på Jysk Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile

Læs mere

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.

Nye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Planredegørelse for den kollektive trafik i København Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Susanne Krawack og Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Indledning Dette notat opsummerer de hidtidige planer og undersøgelser

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

Arbejdspladslokalisering og transportadfærd

Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Skov & Landskab By- og Landsplanserien Nr. 16 1 Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Peter Hartoft-Nielsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Rapportens titel Arbejdspladslokalisering

Læs mere

Let at komme rundt 2 Rejser i kollektiv trafik for ansatte på hospitaler. 1. version

Let at komme rundt 2 Rejser i kollektiv trafik for ansatte på hospitaler. 1. version Let at komme rundt 2 Rejser i kollektiv trafik for ansatte på hospitaler 1. version... Indholdet i notatet 1 Baggrund for analysen... 2 2 Analysens fremadrettede anvendelse... 4 3 Analyse: Dekomponering

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny

Læs mere

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling. Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Parkeringspolitik i Ørestad - En ny måde at regulere parkering på

Parkeringspolitik i Ørestad - En ny måde at regulere parkering på Parkeringspolitik i Ørestad - En ny måde at regulere parkering på Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-03 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk. Mere Metro Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.dk Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Resumé I dette paper

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere