Øget genanvendelse i henteordninger

Transkript

1 Bilag 8 Uddybning af baggrund og aktiviteter i projektbeskrivelsen 28. november 2014 Øget genanvendelse i henteordninger 1. Baggrund Silkeborg Forsyning og Affald 1 (SF) og Silkeborg Kommune (SK) har det seneste år vurderet mulighederne for at implementere kvantitativt og kvalitativt effektive indsamlingsordninger rettet mod husholdninger. SF er i dialog med Econet, der har undersøgt og vurderet ordninger for indsamling af dagrenovation for ca. 40 af landets kommuner. Mange af disse ordninger er igangsat uden, at der har været et sammenligneligt beslutningsgrundlag for at vælge den aktuelle ordning. Der findes mange velfungerende ordninger, men det vides ikke om de kunne blive endnu mere effektive og/eller opleves bedre af borgerne. Det er kendt 2, at tørre fraktioner i en vis udstrækning kan indsamles gennem særlige indsamlingssystemer men det vides ikke, hvor stor en del af de indsamlede fraktioner, der reelt stammer fra restaffaldet, eller alternativt fra andre ordninger; f.eks. fra genbrugsplads. Det er også kendt 3, at brugen af papirposer og bioposer til opsamling af organisk affald i køkkenet har en positiv effekt på kvaliteten (renhed) af det indsamlede bioaffald men det vides ikke, hvordan valg af bestemte poser påvirker mængden af indsamlet organisk affald. Det er endvidere kendt 4, at opsamling af organisk affald giver særlige udfordringer i form af perkolat, fluer, maddiker, lugt og fastsiddende affald specielt i sommerperioden. Men det vides ikke, hvorledes disse gener hænger sammen med valg af poser til emballering af det organiske affald, beholdere til opsamlingen og standtiden. SF ønsker gennem en koordineret afprøvning af forskellige indsamlingskoncepter at afdække hvorledes der etableres et effektivt set-up af ordninger, som borgere såvel som skraldemænd finder funktionelle. 2. Projektets aktiviteter Aktivitet 1. Udvælgelse af områder og opstilling af forsøgsplan 1 Enhed under Silkeborg Forsyning 2 Restaffald i Haderslev, Sønderborg og Åbenrå Kommune. Mængde og sammensætning af dagrenovation fra forskellige boligtyper med forskellige affaldsordninger. Econet Madaffald i Vestforbrændings opland. Opsamling på og evaluering af kvalitetsundersøgelser af madaffald, Udarbejdet for Vestforbrænding. Econet Fastsiddende affald, lugt og fluer ved tømning af biobeholdere i Kalundborg og Høng. Econet 2010.

2 SF og SK har udvalgt to områder, som skal indgå i projektet. I hvert af de to områder skal der etableres et forsøg omfattende mindst 200 husstande. Eftersom der er tale om et forsøg, så ønsker SF og Silkeborg Kommune ikke at tvinge borgerne til at indgå i forsøget. Som udgangspunkt får alle husstande i de udvalgte områder tilbuddet om at deltage i forsøget og de skal så aktivt melde tilbage, hvis de ikke ønsker at deltage. (Econet ville her anbefale, at alle deltog i forsøget, og der ikke var mulighed for at melde fra). De to forsøgsområder er beliggende i bysamfund med mere end 350 indbyggere (200 husstande). Her findes i dag en indsamlingsordning bestående af en beholder til restaffald samt en beholder til opsamling af papir. Glas kan afleveres i kuber. Områderne bliver i det følgende betegnet som Sejs og Kjellerup, hvilket henviser til det bysamfund, hvor forsøgene etableres. I Sejs fjernes de eksisterende beholdere til papir hhv. restaffald. I stedet opstilles to nye todelte beholdere. I den ene beholder opsamles plast/metal hhv. papir. I den anden beholder opsamles restaffald hhv. madaffald. I Kjellerup bibeholdes den nuværende beholder til papir, og der opstilles to nye todelte beholdere; en beholder til plast/metal hhv. glas og en beholder til restaffald hhv. madaffald. I begge områder vil der desuden blive testet en indsamling af batterier og småt elektronik, hvor borgerne kan hænge batterier mv. i en pose på en krog monteret på affaldsbeholderens håndtag. I de to områder testes også for brug af forskellige typer poser til opsamling af madaffald. I alt fire forskellige typer poser afprøves. Dette sker for at vurdere hvilket koncept, der resulterer i den største effektivitet i indsamling såvel kvantitativt som kvalitativt. Derudover skal det vurderes hvilket koncept, der sikrer mindst gener med perkolat, fluer, maddiker og lugt. I Sejs udleveres papirposer til opsamling af madaffald til halvdelen af forsøgshusstandene, mens den anden halvdel får udleveret bioplastposer. I Kjellerup udleveres grønne affaldsposer til halvdelen af forsøgshusstandene, mens den anden halvdel ikke får udleveret poser til opsamling af madaffald her skal husstanden således selv købe sine affaldsposer. Især det organiske affald kan have en tendens til at klistre sig fast i bunden af beholderen, hvorved det bliver besværligt at tømme beholderen for fastsiddende affald. Dette forhold skal undersøges dels i forhold til de udleverede poser og dels i forhold til typen af beholder. Forsøgsområder og plan for forsøg i byområder er skitseret nedenfor.

3 Systemmodel over forsøg i Silkeborg Kommune Henteordning for 2 x 200 husstande i byområder Beholder 1 Beholder2 Beholder 3 Model og område 200 stk./område 240L (60/40 fordeling) 200 stk. /område 240L (60/40 fordeling) 140 L Lille spand til glas Bringeordning 60% 40% 60% 40% Eksisterende 20 L Eksisterende Poser til madaffald Yderligere MST D2 - Sejs Plast/metal Papir/pap Restaffald Madaffald Fjernes i forsøgsperiode Glas Glas (kuber) Papirposer hhv. bioplastposer Småt elektronik og batterier på låg Ref. MST/KL brev af 25. sept SK scenarie - Kjellerup Plast/metal Glas Restaffald Madaffald Papir/pap Udleverede hhv. Småt elektronik og batterier på låg indkøbte Ref. MST/KL brev af 25. sept affaldsposer Der afprøves forskellige typer af beholdere til opsamling ved husstandene Der afprøves forskellige typer af poser til opsamling af madaffald inde i køkkenet Forsøget i Sejs bliver en variant af Ordning D2 i Miljøstyrelsens katalog for affaldsordninger, jf. Miljøprojekt nr I Sejs får husstandene uddelt en lille spand (ca. 20 liter) til opsamling af glas glasset indsamles med renovationsvogn. Som en del af denne aktivitet vil erfaringer fra andre kommuner, hvor man har afprøvet todelte beholdere til madaffald/restaffald, blive indhentet og vurderet især i forhold til problematikken omkring mængde og effektivitet af ordninger, fastsiddende affald, perkolat, maddiker, lugt og rengøring af beholdere. Blandt Vestforbrændings kommuner, Holbæk og Kalundborg Kommuner samt Ikast-Brande og Vejen Kommune har alle erfaringer med forskellige dele af de problemstillinger, der ønskes kortlagt og vurderet i dette projekt. Ligeledes vil erfaringer med indsamling af tørre, genanvendelige materiale blive vurderet især for potentiale og effektivitet for udsortering af fraktioner fra restaffaldet. Kommuner, der leverer affald til f.eks. Dansk Affald har erfaring med indsamling og afsætning af de tørre, genanvendelige fraktioner. Undersøgelser 6 viser, at restaffaldet stadig indeholderen en del af de fraktioner, der ønskes udsorteret det bliver derfor vigtigt at undersøge, hvor meget af de pågældende fraktioner i restaffaldet, som det er muligt at flytte til beholderen de særlige henteordninger. Aktivitet 2. Beskrivelse af områder. De to forsøgsområder besigtiges og beskrives i forhold til udstrækning, typen af boliger, alder på bebyggelsen, afstand til genbrugsøer og genbrugsplads, samt vurdering af alderssammensætning blandt borgerne. Gennem folkeregisteret i Silkeborg Kommune findes oplysninger om husstandsstørrelser i de valgte områder og fordeling mellem børn og voksne. Grundejerforeninger bliver kontaktet for at orientere om de kommende forsøg. Områder og adresser udvælges. Der sendes informationsskrivelser ud om det forestående forsøg. Borgerne kan melde tilbage, hvis de ikke ønsker at være en del af forsøget. Aktivitet 3. Undersøgelse af borgernes forventninger til ordninger 5 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt Miljøministeriet Restaffald i Haderslev, Sønderborg og Åbenrå Kommune. Mængde og sammensætning af dagrenovation fra forskellige boligtyper med forskellige affaldsordninger. Econet 2013.

4 Der gennemføresen kvalitativ undersøgelse af borgernes forventninger til det kommende forsøg. I forbindelse med udsendelse af informationsskrivelse opfordres borgerne til at melde sig til en fokusgruppe, der vil blive etableret i hvert af de fire forsøgsområder. Fokusgrupperne vil bestå af 3-6 borgere, der sammen interviewes om deres forventninger til det kommende forsøg. I samme tidsrum afholdes telefoninterviews med en lidt større gruppe borgere i hvert område tilstræbes gennemført ca. 20 interviews. Gennem fokusgruppeinterviews og telefoninterviews afdækkes: Hvilke fraktioner borgerne selv mener, at de vil bidrage til at sortere fra til genanvendelse og hvor stor en andel af de enkelte fraktioner, de selv regner med at sortere fra i egen husholdning Hvilken viden de skal have for bedre at kunne sortere affaldet en oplysning der så vidt muligt vil blive indarbejdet i informationsmaterialet Hvor vigtigt det er for borgerne at sortere genanvendelige fraktioner fra til genanvendelse Ønsker med hensyn til forsøget herunder hvilke udfordringer de imødeser I forbindelse med interviewet spørges borgeren om det er OK, at kontakte dem på samme måde efter forsøget, så de på den måde kan give viden og erfaringer videre. Aktivitet 4. Udarbejdelse af informationsmateriale Der bliver udarbejdet særskilt informationsmateriale til forsøget. Informationsmaterialet består af: En folder der generelt beskriver, at SF og SK gennemfører forsøg i de to områder, og noget om formålet og målet med forsøget. I folderen vil der særskilt for hvert område være en beskrivelse af forsøget i det enkelte område. En sorteringsliste, der fortæller hvorledes affaldet skal sorteres. Sorteringslisten vil også være individuelt tilpasset de to områder og det forskellige valg poser til opsamling af madaffald. Borgerne får udleveret en spand og poser til opsamling af madaffald afhængig af delområde. Denne spand og eventuelle poser fungerer også som en del af informationen undervejs i forsøget. Det tilstræbes, at informationen giver borgerne den nødvendige viden til at komme i gang med sorteringen. Informationsmaterialet vil så vidt muligt også inddrage de konkrete ønsker, som borgerne giver udtryk for i forbindelse med de indledende kvalitative interviews. SF hyrer et lokalt bureau til at forestå den endelige redigering af tekst og billedmateriale samt til at sikre tryk af materialet. Folder og sorteringsliste + eventuel spand og poser til sortering af madaffald husstandsomdeles til alle forsøgshusstande umiddelbart inden forsøget. Alle borgere vil således have modtaget information, så de er forberedt inden forsøget sættes i gang. Aktivitet 5. Nulpunktsmåling affaldsanalyse 1

5 Der planlægges gennemført en nulpunktsmåling af restaffaldet fra hvert af de to områder inden forsøget sættes i gang. Formålet med nulpunktsmålingen er at fastlægge potentialet for yderligere udsortering af de genanvendelige fraktioner fra restaffaldet. Dette giver grundlag for præcis at fastlægge hvor meget, der for hver enkel fraktion skal sorteres ud fra restaffaldet for at nå de opstillede succeskriterier. For at begrænse usikkerheden på nulpunktsmålingen, så bør hver undersøgelse af restaffald helst omfatte en stikprøve på ca. 200 husstande. Til denne type undersøgelser vurderes det, at undersøgelsen med fordel kan gennemføres som en batch-kørsel, hvor det ikke er restaffald fra den enkelte husstand, der sorteres og vejes men at det er affaldet fra alle 200 husstande i stikprøven, der sorteres sammen. Inden forsøgets start indsamles restaffald fra hvert af de to områder. Fra hvert område køres det til en sorteringsplads, hvor affaldet sorteres, vejes og registreres for hver fraktion og delfraktion. Sorteringen vil som minimum omfatte alle genanvendelige fraktioner, hvortil kan komme blomsterafklip, køkkenrullepapir, kaffegrums, dyremøg alle fraktioner der eventuelt kan behandles sammen med madaffald. Derudover vil også batterier, farligt affald og elektronikaffald blive sorteret fra som særlige fraktioner. Resultatet af denne aktivitet bliver for hvert af de to forsøgsområder et potentiale for udsortering af genanvendelige fraktioner i restaffaldet. Aktivitet 6. Indkøb og uddeling af beholdere, poser, spande mv. Test af todelte beholdere til opsamling af madaffald/restaffald hhv. og til ressourcematerialer indgår som et element i projektet. Det samme gør brugen af spande og poser i køkkenet til opsamling af madaffald. Formålet er således at finde det udstyr, der bedst opfylder kriterier til systemets samlede funktionalitet. Derfor vil der også blive brugt ressourcer på at vælge netop det udstyr, der skal indgå i forsøget. For de todelte beholdere gælder, at der ofte ses problemer med den indsatte skillevæg. Et af problemerne er, at den kan have en tendens til at løsne sig og falde ud, når beholderen har været i brug i en periode. Der findes forskellige systemer til at fastgøre skillerummene clips og skruer er mest udbredt. Skillerummene kan også udføres, så overfladen er plan eller bølget hhv. horisontalt og vertikalt. Der vil blive indkøbt udstyr fra forskellige leverandører herunder med forskellige tekniske løsninger til udformning af skillerum og fastgørelse af disse. Der vælges også forskellige løsninger for spande og poser til indendørs opsamling af madaffald. For poserne vil der som minimum indgå følgende fire typer: Papirposer (uddelt) Bioposer af plast (uddelt) Affaldsposer af plast (uddelt) Husstandens eget valg af poser til opsamling af madaffald

6 Inden valg af beholdere, spande og poser træffes, så vil projektet kontakte andre kommuner og høre disses erfaringer med brug udstyret. Dette kan også påvirke det endelige valg af udstyr til projektet. Der udarbejdes kravsspecifikation til udstyret, tilbud indhentes, udstyret hjemtages og uddeles. Resultatet af denne aktivitet er, at samtlige husstande i de to forsøgsområder har fået leveret beholdere samt eventuelle spande og poser umiddelbart inden forsøget sættes i gang. Aktivitet 7. Vurdering af systemets funktionalitet Der er i projektet stor fokus på at vurdere systemets funktionalitet. Dette sker ved at følge brugen af systemet gennem den mest kritiske periode (sommeren). Det er især opsamling og indsamling af fraktionen med madaffald, der ventes at give udfordringer men også indsamling af de andre genanvendelige fraktioner vil blive fulgt tæt. Formålet med denne aktivitet er at udpege den kombination af beholdere, spande og poser, der for restaffald og de genanvendelige fraktioner resulterer i den bedste tekniske, hygiejniske, vedligeholdelsesmæssige og rengøringsvenlige løsning. Tømning af beholdere vil blive fulgt over en fem måneders periode. I denne periode registreres følgende forhold: Skillerum. Sidder skillerummet stadig hvor det skal, er skruer løsnet, osv. Tømning af beholdere. Hvor nemt kommer affaldet ud af beholderne, hvad sidder fast, hvorfor, og hvor mange gange skal beholderen i givet fald bankes før det sidste affald kommer ud Husstandens brug af poser til opsamling af organisk affald herunder om poserne er lukket eller ej. Fyldning af beholder gælder for rummene til hhv. restaffald og madaffald. Renheden af beholder efter tømning. Sidder der affald på siderne af beholderen, hvilke typer. Er der perkolat i bunden af beholderen og op ad siderne. Lugt. Hvordan lugter beholderen efter tømning. Eventuelt vil der blive afprøvet mobilt lugteudstyr, hvis dette kan anvendes til denne type opgave. Fluer og maddiker. Det registreres om der er fluer/maddiker ved/i beholderen. Omfanget af maddiker registreres ligeledes. Registreringen gennemføres 5 gange henover sommeren. Tømning af beholdere og registrering af beholderens tilstand (renhed, maddiker, lugt mv.) registreres således fem gange for alle 2 x 200 husstande i de to forsøgsområder. Data behandles statistisk sammen med baggrundsparametre som temperatur, solskinstimer og den enkelte beholders placering (skygge/sol). Registreringen planlægges at ske samtidig med indsamling af restaffald/madaffald. Tømning af beholderne vil tage længere tid, og det skal således sikres, at skraldemændene/renovatøren får kompensation for mere medgået tid til indsamling af affald, når dette skal registreres. Også forsøgets almindelige indsamling af madaffald/restaffald hhv. genanvendelige fraktioner er ligeledes ekstra-kørsler og derfor udenfor den gældende kontrakt for indsamling af affald.

7 Resultatet af denne aktivitet er, at systemets samlede funktionalitet såvel teknisk i forhold til tømning og stabilitet af todelte beholdere som hygiejnisk i forhold til valg af posetype, lugt, perkolat og maddiker er testet og vurderet. Resultaterne anvendes til at pege på den mest optimale kombination af beholdere, spande og poser. Resultatet vil desuden være en vurdering af hvorledes borgerne bedst muligt kan reducere eventuelle gener ved brug af affaldsordningen f.eks. gennem at lukke poserne, stille beholderne et skyggefuldt sted eller lignende. Resultatet kan ligeledes bruges til at pege på tekniske løsninger til at imødegå eventuelle gener med perkolat mv. f.eks. ændring af tømningsfrekvensen, vask af beholdere. Skraldemænd skal også vurdere om beholderne giver problemer og om der er behov for at banke affaldet ud. Aktivitet 8. Drift måling affaldsanalyse 2 Når forsøget har været i drift i en periode (ca. ½ år), så gennemføres endnu en affaldsanalyse. Denne undersøgelse kaldes i det følgende driftmåling. Driftmåling foretages i begge områder. Driftmålingen gennemføres efter samme metodik som nulpunktsmålingen, jf. Aktivitet 5. Fra hvert område køres restaffald til en plads, hvor der foretages en affaldsanalyse. Affaldet sorteres, vejes og registreres for hver fraktion og delfraktion. Sorteringen vil som minimum omfatte alle genanvendelige fraktioner, hvortil kan komme blomsterafklip, køkkenrullepapir, kaffegrums, dyremøg alle fraktioner der eventuelt kan behandles sammen med madaffald. Derudover vil også batterier, farligt affald og elektronikaffald blive sorteret fra som særlige fraktioner. Det er konsulenten, der forestår denne affaldsanalyse. Indsamlet madaffald vil eventuelt blive sorteret lokalt på et område, som SF udpeger. Madaffald indsamles særskilt fra de områder, der har fået udleveret hver sin type poser til opsamling af madaffald. Herudover vil de tørre, genanvendelige fraktioner blive indsamlet og sorteret samme sted som madaffaldet. Det er også konsulenten, der forestår affaldsanalysen af de genanvendelige fraktioner herunder også madaffald. Resultatet af denne aktivitet bliver: Mængde og sammensætning af indsamlet madaffald sammenlignes for hvert af de fire delområder (uddeling af hver sin type poser til opsamling af madaffald). På denne baggrund konkluderes hvilken type pose, der giver den største mængde indsamlet madaffald hhv. giver den bedste kvalitet (mindst fejlsortering). Mængde og sammensætning af indsamlet papir, glas, metal/plast fra hvert af de to forsøgsområder. Mængde og sammensætning indsamlet restaffald herunder en fordeling af hvor mange genanvendelige fraktioner, der stadig ligger tilbage i restaffaldet. Sammenligning med potentialet af genanvendelige fraktioner fra nulpunktsmålingen, hvilket viser:

8 o o o Hvor meget det er lykkedes at sortere fra restaffald til de særlige indsamlingsordninger Hvor stor en del af de indsamlede fraktioner, der må stamme fra andre ordninger (f.eks. genbrugspladsen). Hvor meget indsamlingsordningerne kan bidrage til øge indsamlingen til genanvendelse. Aktivitet 9. Brugernes oplevelse af og vurdering af ordninger Ved forsøgets afslutning interviewes borgerne igen denne gang om deres oplevelser og vurdering af de forsøg, de er indgået i. Det forsøges så vidt muligt at gennemføre fokusgruppeinterviews og personlige interviews med de samme borgere som før forsøget. Der udarbejdes en spørgeramme, som præsenteres for følgegruppen inden interview gennemføres. I interviewene vil der være særligt fokus på at høre: Erfaring med udleverede udstyr fungerede det teknisk, kunne der findes placering til spand i køkkenet og beholdere, oplevedes problemer med plads til affaldet, tømning af beholdere Informationsmaterialet. Hvad var godt og hvad kunne være bedre. Tekst, billedmateriale, sorteringsliste? Var sorteringen nem/besværlig at gennemføre? Fulgte husstanden sorteringsanvisningen? Er der forskel på husstandens medlemmer? Oplevedes problemer med lugt, fluer, maddiker, lugt, perkolat? Hvad gjorde husstanden for at imødegå eventuelle problemer? Hvilke fordele var der ved at sortere i flere fraktioner? Forslag til forbedringer? Der vil ligeledes blive gennemført interviews med skraldemændene, for at høre deres erfaringer med forsøget. Der vil bl.a. blive spurgt til følgende forhold: Tekniske udfordringer med tømning af beholderne Kvaliteten af beholderne, skillevæggene mv. Tømning af beholdere eventuel behov for bankning af beholdere (herunder i forhold til forskellige posetyper til madaffald) Tidsforbrug Tjek af sortering af beholdere - er sorteringen OK, og hvordan har skraldemanden fremover mulighed for at tjekke dette inden tømning Oplevede problemer/udfordringer/fordele Forslag til forbedringer

9 Aktivitet 10. Rapportering og formidling Projektets resultater sammenfattes i en rapport, der gøres offentligt tilgængelig. Rapporten vil i fodnoteform referere til erfaringer om lignende forhold fra andre, danske kommuner. Såfremt rapporten ikke publiceres i én af Miljøstyrelsens rapportserier, så vil SF selv lægge rapporten på egen hjemmeside og i øvrigt reklamere for denne i de faglige netværk, de indgår i. Der udarbejdes et særligt erfaringskatalog med de vigtigste erfaringer fra projektet. Kataloget skal kunne bruges som et let tilgængeligt opslagsværk, der på kort form præsenterer den aktuelle læring fra projektet både til brug for SF samt andre affalds- og forsyningsselskaber samt kommuner. Kataloget vil blive omdelt på faglige møder, konferencer mv. SF vil desuden opfordre til at projektets resultater præsenteres på en faglig konference f.eks. i regi af DAKOFA. Resultaterne vil herudover blive præsenteret i de lokale netværk med andre midtjyske kommuner/selskaber, som SF er en del af.

10 Bilag 8 Uddybning af baggrund og aktiviteter i projektbeskrivelsen 3. Tidsplan Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 1. Deltaljeret forsøgsplan 2. Beskrivelse af områder 3. Borgerforventninger 4. Informationsmateriale 5. Nulpunktsmåling af affald 6. Beholdere, spande og poser 7. Systemets funktionalitet 8. Driftsmåling af affald 9. Borgeroplevelse og vurdering 10. Rapportering og formidling 11. Projektledelse 12. Møder

11 Bilag 8 Uddybning af baggrund og aktiviteter i projektbeskrivelsen 4. Budget Ressourceindsats