Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg ***

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg ***"

Transkript

1 Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg *** Det erhvervsrelaterede projekt ved IVA, Københavns Universitet, efteråret 2014 Studerende: Rasmus Pinborg Holm Vejleder: Tove Roed Kontaktperson ved Biblioteket Frederiksberg: Helle Jensen 1

2 Indhold I: PROJEKTPLAN II: PRODUKTRAPPORT III: PROJEKTRAPPORT 2

3 I: PROJEKTPLAN 3

4 Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder afholdt på Biblioteket Frederiksberg 4

5 Målbeskrivelse Skriveværkstedet Skriv! er et forløb på otte undervisningsgange for 15 unge i alderen 12 til 14 fordelt over to måneder. Det blev afholdt i samarbejde med forfatter Caroline Ørsum, og formålet var, at talentfulde, skrivelystne unge på Frederiksberg skulle få indsigt i den kunstneriske skriveproces og, ved at mødes i et trygt og inspirerende forum, lære at eksperimentere som skrivende forfattere og at give hinanden konstruktiv kritik. Tidligere (i juni 2012) har Biblioteket Frederiksberg afholdt et mindre skriveworkshopforløb med 3 x 2 timers undervisning fordelt over to uger ligeledes med Caroline Ørsum som forfatter. Erfaringerne med de 9 unge deltagere i alderen år var meget positive og med til at skabe baggrunden for Skriv!. Det er med udgangspunkt i disse to skriveværksteder, problemfeltet for dette projekt defineres, nemlig gennem en undersøgelse af relevans og udbytte ved disse arrangementer. Der spørges altså inden for en forståelsesramme for børnekultur på biblioteket afspejlet i disse projekter og samtidig til hvorfor sådanne arrangementer afholdes hvad giver det børnene som deltagere, hvad giver det forfatterne som formidlere og hvad giver det biblioteket som arrangør? Efterfølgende foretages en perspektivering af de blotlagte skriveværksteders form i forhold til skriveværksteder af en anden karakter. Her inddrages hovedsageligt skriveværkstedet Brønderslev Forfatterskole samt de to projekter Ord uden hest og Ordskælv. Ydermere foretages en vurdering af hvad enestående kontra kontinuerlige skriveværksteders udformning hver især giver af muligheder for de involverede parter. Metodebeskrivelse De metodiske tilgange til projektet er baseret på følgende. Da der ikke forefindes dybdegående evaluering af de to skriveværksteder, der skal fungere som grundempiri, foretages kvalitativt interview baseret på interviewteori fra Steinar Kvale og Svend Brinkmanns InterView med en i projekterne involveret bibliotekar for at afdække relevante perspektiver. Der er ligeledes igangsat en undersøgelse af muligheden for at få flere medvirkende parter i spil til samme metodiske afdækning af skriveværkstederne. Desuden er der igangsat en proces omkring muligheden for at overvære et betalingsbetinget skriveværksted ved Tina Sakura Bestle, ikke alene for at skabe en metodisk variation i forhold til skriveværkstedet som platform, men samtidig for at belyse hvor forskelligartet karakter typer af skriveværksteder kan have. I forhold til de to skriveværksteder Ord uden hest og Ordskælv forefindes rapporter, som analyseres i forhold til de blotlagte perspektiver for 5

6 skriveværkstederne på Biblioteket Frederiksberg. Der foretages ikke nogen skemalagt rapporteringsproces mellem studerende og kontaktperson, men skulle der opstå spørgsmål eller andre behov er kontaktmuligheden åben. Ressourcer De økonomiske udgifter forbundet med dette projekt kredser hovedsagelig om rejseudgifter til og fra i projektet involverede parter. Disse udgifter vil søges dækket af IVA s rejsekonto efter udgifterne er blevet afholdt. Slutprodukt Slutproduktet for projektet vil være en rapport til Biblioteket Frederiksberg over resultatet af de belyste spørgsmål. Forventet effekt af projektets gennemførelse på projektstedet Formålet for projektet er gennem rapporten at belyse både, hvorledes relevansen og udbyttet ved de i forvejen afholdte skriveværksteder er manifesteret for de involverede parter samt at give mulighed for at finde frem til muligheder for, hvorledes fremtidige skriveværksteder kan/bør udformes. Samtidig skal vurderingen af de enestående skriveværksteder kontra de kontinuerlige belyse fordele og ulemper ved de to forskellige projektforløb, hvilket skal skabe grundlag for at foretage valg om hvorledes man fremadrettet kan benytte sig af de forskellige løsninger. 6

7 Succeskriterier Dette punkt fremgår ikke af skemaet for projektplanens indhold og opbygning, men er blevet til efter møde mellem studerende og kontaktperson for projektet hos Biblioteket Frederiksberg, Helle Jensen. Formålet med punktet er, som titlen antyder, at identificere succeskriterier for projektet. Selvstændighed er en væsentlig faktor i dette projektforløb, og dette kommer specielt til udtryk gennem studerendes arbejdsmetode, så for at dette projekt kan gennemføres med et tilfredsstillende resultat, stilles der krav til selvstændigt at kunne arbejde sig frem til løsninger og velvalgte perspektiver i forhold til opnåelsen af dette resultat. Ligeledes er det gennem problemstillingen et klart defineret succeskriterium, at det lykkes at finde frem til relevansen og udbyttet ved skriveværkstederne i forhold til spørgsmålet om hvad skriveværkstederne giver børnene som deltagere, forfatterne som formidlere og biblioteket som arrangør. Ydermere vil det være et succeskriterium for vurderingen af forskelle mellem enestående og kontinuerlige forløb at der findes frem til væsentlige elementer, som i fremadrettet vil kunne benyttes konstruktivt i planlægningen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg. Altså at skabe et produkt, der kan have en reel indflydelse i forhold til dets perspektiver. Tidsplan Møder mellem studerende og projektsted foregår i forbindelse med indsamling af empirisk materiale samt hvis behov for dette skulle opstå, men ikke i form af skemalagte aftaler. Der er ikke tale om nogen egentlig tilstedeværelse på projektstedet, andet end i forbindelse med interview af medarbejder og eventuelle møder mellem studerende og kontaktperson. Vejledning mellem vejleder og studerende aftales løbende, således den bedst muligt kan afhjælpe eventuelle spørgsmål til problemstillinger eller lignende. Tidsplan uge for uge: Uge 41: Igangsætning af projekt. Planlægning af interview med medarbejder omkring empirisk grundlag for de på Biblioteket Frederiksberg afholdte skriveværksteder. Uge 42: Arbejde med andre perspektiver på skriveværksteder, hovedsageligt Ord uden hest og Ordskælv Uge 43: Interview med medarbejde på Biblioteket Frederiksberg samt udfærdigelse af dette transskribering og kondensering samt godkendelse. 7

8 Uge 44: Indsamling af empiri gennem interviews samme procedure som ovenstående. Uge 45: Indsamling af empiri gennem interviews samme procedure som ovenstående. Uge 46: Arbejde med produktrapport. Uge 47: Arbejde med produktrapport. Uge 48: Arbejde med produktrapport. Uge 49: Aflevering af produktrapport til Biblioteket Frederiksberg. Opfølgning Produktet i form af rapporten afleveres til projektstedet primo december i overensstemmelse med køreplanen for projektet. En præcis dato aftales senere hen i forløbet. Når rapporten er færdiggjort, formidles dens resultater gennem en præsentation på ti til 15 minutter på projektstedet ved et møde, hvor involverede parter og andre for hvem dette projekt måtte være relevant deltager. 8

9 II: PRODUKTRAPPORT 9

10 Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg *** Det erhvervsrelaterede projekt ved IVA, Københavns Universitet, efteråret 2014 Studerende: Rasmus Pinborg Holm Vejleder: Tove Roed Kontaktperson ved Biblioteket Frederiksberg: Helle Jensen 10

11 Indledning og problemstilling Denne rapport har til formål at finde frem til relevansen ved skriveværksteder afholdt på Biblioteket Frederiksberg og blotlægge udbyttet for de involverede parter, hvorved der tænkes på børnene som deltagere, forfatteren som underviser og biblioteket som arrangør. Som beskrevet i projektplanens målbeskrivelse er det med udgangspunkt i de to skriveværksteder, som tidligere har været afholdt på Biblioteket Frederiksberg, problemfeltet for dette projekt defineres, altså som en undersøgelse af relevans og udbytte ved disse arrangementer. Ligeledes beskrevet i projektplanen opstilles problemfeltet inden for en forståelsesramme for børnekultur på biblioteket afspejlet i disse projekter og samtidig med formål at afdække grunden til at sådanne arrangementer afholdes i bund og grund skal det blotlægges, hvad arrangementer af sådan karakter giver børnene som deltagere, forfatterne som formidlere og undervisere, og samtidig hvad det giver biblioteket som arrangør. Dette gøres i det første af rapportens afsnit, hvor den indsamlede empiri stilles op mod hinanden kildevist, så mønstre og afvigelser kan belyses i form af en analyse. Denne viden vil derefter blive set i et børnekulturelt lys, således analysen også her falder inden for projektets forståelsesramme. Efterfølgende foretages rapportens andet afsnit, en perspektivering af skriveværkstederne på Biblioteket Frederiksberg gennem det bearbejdede empiriske materialers resultater holdt op mod skriveværksteder af en anden karakter, hvilket har til formål at se, hvorledes relevans og udbytte enten er det samme eller anderledes. Dette leder hen i en vurdering af, hvad skriveværkstedets af hinanden uafhængige og afsluttede forløb versus mere kontinuerlige forløb, hovedsageligt Brønderslev Forfatterskole, hver især giver af muligheder for de involverede parter, samt hvad en eventuel forandring af strukturen i afholdelsen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg kan siges at medføre. Som hovedperspektiv til at belyse disse andre former for skriveværksteder benyttes Brønderslev Forfatterskole og efterfølgende de to projekter Ord uden hest og Ordskælv. Slutteligt blotlægges rapportens resultater i et særskilt, konkluderende afsnit, som har til formål at samle trådene fra de forgående afsnit og danne et samlet billede af, hvorledes relevans og udbytte for skriveværkstederne kan defineres ved de valgte perspektiver. 11

12 Analyse Dette følgende analyseafsnit struktureres efter udbytte for to af de tre involverede parter, startende med børnene som deltagere, derefter forfatteren som underviser og inden alle tre sammenstilles gennem biblioteket som arrangør. I projektbeskrivelsen til Skriv! (Bilag 1) defineres formålet for børnenes deltagelse klart. Det beskrives, at man ønsker at tilbyde de talentfulde og skrivelystne unge deltagere muligheden for at få indsigt i den kunstneriske skriveproces gennem mødet med ligesindede i et trygt og inspirerende forum, og ydermere skal de lære at eksperimentere som skrivende forfattere og give hinanden konstruktiv kritik. Dette stemmer glimrende overens med Christina Helle Kjærs syn på udbyttet for børnene i afholdelsen af sådanne skriveværksteder, som det kan aflæses af interviewet med hende (Bilag 2) hvori hun giver udtryk for, at hun mener, at skriveværkstederne giver de interesserede børn mulighed for at blive klogere på deres interesse gennem kompetent undervisning, eksperimenter med sproglige processer og velvalgte forløb, en holdning der ligeledes spejles i interviewet med den til projekterne tilknyttede forfatter, Caroline Ørum (Bilag 3). Samtidig beskrives det, hvorledes sådanne arrangementer giver børnene et stærkere socialt ståsted i forhold til en interesse, som deres venner ikke nødvendigvis deler. Dette dokumenteres ligeledes gennem observationen af skriveværkstedet Lurifaks i Thiemers Magasin med forfatteren Tina Sakura Bestle som underviseren (Bilag 4). Da hun snakker med børnene omkring deres indtryk af forløbet, er der blandt dem bred enighed om, at det har været rart at møde andre, som har samme interesse. Adspurgt om børnenes udbytte ved skriveværkstedet svarer Tina følgende: Børnene oplever sig selv i en anden sammenhæng, hvor de får en mere legende tilgang til at skrive. Og det kan måske være godt at opleve et andet forum end det i skolen. Jeg tænker også det er godt de møder en der ER forfatter, så de kan spejle sig og tænke hmm, det kunne jeg jo også blive. Jeg ønsker, at de skal føle sig styrkede i deres tro på sig selv som kreative, som skrivende. Dette håber jeg sker gennem min brug af åndedrætsøvelser og flowskrivning, hvor de åbner hjertet. Mærker hvad der er på spil, hvad der er vigtigt. På den måde tror jeg de kommer til at skrive bedre historier. (Bilag 4) Netop muligheden for at børnene kan blive klogere på, hvad det vil sige at være forfatter er også et element i blotlæggelsen af udbyttet for børnene som deltagere og ligeså når fokus flyttes fra børnene som deltagere til forfatteren som underviser. Indbygget i skriveværkstedet findes nemlig muligheden for forfatteren til at viderebringe sine kundskaber og inspirere unge mennesker, som ligeledes brænder for at skrive. Samtidig er 12

13 der, som det også fremgår af interviewet med Christina Helle Kjær, et økonomisk perspektiv med i sådanne projekter, da den tilknyttede forfatter modtager løn for sit arbejde. Ydermere giver skriveværkstedet forfatteren mulighed for at blive inspireret af det forløb, der skabes en følelse Caroline Ørsum også beskriver i interviewet. Ligeledes beretter Caroline om det spændende ved at arbejde direkte med netop den målgruppe, hendes tekstproduktion er tiltænkt, hvorfor de problemstillinger hun arbejder med spejles i de unges hverdag hvilket også gengives i projektbeskrivelsen for Skriv!. Som Christina Helle Kjær forklarer det, giver sådanne arrangementer også forfatteren mulighed for at kigge indad og sætte egne tilgange til processerne under lup. Ydermere kan det konkluderes, at skriveværkstederne stiller krav til forfatterens evne til at formidle konkrete problemstillinger, som unge mennesker i en læringssituation skal kunne forholde sig til på givende vis. Dette giver forfatteren mulighed for at træne en kompetence som kan bruges i mange andre sammenhænge end udelukkende et skriveværksteds. Altså kan det ses, hvorledes forfatteren ikke alene opnår muligheden for gennem relevante tilgange til skriveprocesserne at inspirere deltagerne, men også har muligheden for at blive klogere på egne tilgange til de selvsamme processer, de unge skal benytte, og samtidig lærer forfatteren, hvorledes konkret materiale på bedst mulig vis formidles til en målgruppe. Det er når bibliotekets rolle belyses, det bliver muligt at sammenstille dele af det nu blotlagte udbytte på et anderledes plan, for som det fremgår af det empiriske materiale, er det biblioteket, der fremstår som samlingspunkt for denne udfoldelse af skrivelyst tilvejebragt som skriveværksted. Som det klart udtrykkes af fx både Christina Helle Kjær, Caroline Ørsum og Tina Sakura Bestle er biblioteket nemlig et naturligt samlingssted for unge, spirende forfattere, og når Christina Helle Kjær siger, ganske vist med et glimt i øjet, at det næsten er bibliotekets pligt at favne de nye forfattere gennem skriveværksteder som disse og ser en forfatterskole tilføjet bibliotekets kulturelle udbud som en ideel tilstand, hvilket bearbejdes yderligere senere rammer det ned i en særdeles spændende problemstilling for biblioteket som arrangør og som kulturel størrelse. Dette er nemlig med til at give et billede af, hvad biblioteket, og i særdeleshed ift. til børnebiblioteket med disse skriveværksteder, kan tilbyde brugerne. Tiden hvor bibliotekets hovedsagelige værdigrundlag kunne defineres gennem bogsamlinger synes at være ophørt. Nutidens bibliotek er en flerfacetteret kulturudbyder, som følger samfundets udvikling også ift. udbud af fx tidssvarende medier og disses portaler, hvorfor bibliotekets tilstedeværelse i samfundet konstant er bundet op på en dynamik, en udvikling, som tilpasses samfundets øvrige (og konstante) udvikling. At biblioteket som kulturudbyder skaber og huser et projekt, hvis kerne er en nutidigt svarende indføring i den kunstneriske skriveproces og på samme tid synes så forankret i bibliotekets historiske kerneværdier ift. at tage hånd om litteraturen ved at favne fremtidens forfatterskaber, fremstår skriveværkstedet som et naturligt og velplaceret kulturelt udbud, hvis 13

14 udbytte ikke alene synes at virke logisk ift. alle involverede parter, men også bevirker en logisk sammensmeltning mellem størrelser som bibliotekets rolle som kulturudbyder i det nutidige samfund samt dets traditionsbundne fokus på det skrevne ord. 14

15 Perspektivering og vurdering Denne følgende del af opgaven har til formål både at se på sammenfald og forskelle ved udbyttet hos først skriveværkstedet versus forfatterskolen og derefter holde udbyttet op mod andre typer skriveværksteder. Desuden foretages en vurdering af hvad skriveværkstedets af hinanden uafhængige og afsluttede form versus mere kontinuerlige forløb, hovedsageligt Brønderslev Forfatterskole, hver især giver af muligheder for de involverede parter gennem en eventuel forandring af strukturen i afholdelsen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg kan siges at medføre. Der ligger i forfatterskolen set som værende en konstant udgave af skriveværkstedet, begge med biblioteket som udbyder, en ideel værdi, hvilket også nævnes af Christina Helle Kjær (Bilag 2). Ved at belyse denne forskel på at favne de unge skrivelystne, rammes der ned i en vurdering af fremtidige muligheder, som synes svær at konkludere på. Som det ses hos Inger Aarup-Kristensen, koordinatoren for Brønderslev forfatterskole, (Bilag 5) er forfatterskolen et langt større og mere krævende set up, hvilket naturligt kræver en øget mængde ressourcer, tid og økonomi, men altså samtidig er et udtryk for både noget ideelt og noget givende, da en forøgelse af den blotlagte proces synes at skabe lignende men i større grad udfoldet tilhørsforhold mellem de nye forfattere og biblioteket som instans i vort nutidige samfund. At der netop er sammenfald i udbyttet for skriveværkstedet og forfatterskolen synes altså klart understøttet af det empiriske materiale. Som det ses i interviewet med Inger Aarup-Kristensen, (Bilag 5) anskuer hun forskellen i de to udformninger hovedsageligt som et spørgsmål om intensitet. Forfatterskolen er en større, og mere konstant instans, men i grunden er sigtet det samme, nemlig indførelsen af skrivelystne børn i kunstneriske skriveprocesser. Dette sammenfald uddybes yderligere af Ingers syn på børnenes udbytte, hvilket er det samme som for skriveværkstedet nemlig det faglige, altså børnenes læringsproces gennem mødet med skriveprocesser under kyndig vejledning, samt det sociale, hvor børnenes sociale position styrkes gennem mødet med ligesindede unge, hvorved der dannes netværk og venskaber disse punkter ses tydeligt afspejlet i evalueringsmaterialet fra Brønderslev Forfatterskole (Bilag 6) og hos Tina Sakura Bestle (Bilag 4). Ift. udbyttet for henholdsvis underviser(e) og udbyder, spiller proportionerne for de to størrelser ligeledes en afgørende betydning. For forfatterne afdækker de forskellige interviews det samme forhold til inspiration i mødet med de skrivelystne unge, men for forfatterskolen rækker udbyttet en tand længere, da der for underviserne samtidig er tale om et socialt aspekt, da der simpelthen er ansat flere forfattere på én gang til et intensivt ugeforløb, hvorfor et sociale aspekt også herved er til stede (Bilag 5). 15

16 Forskellen i proportioner gør sig ligeledes gældende for forskellen i udbyttet mellem skriveværksted og forfatterskole som arrangører. Som Inger udtrykker det, kan et skriveværksted på biblioteket brande biblioteket hovedsageligt lokalt, hvorimod forfatterskolen brandes i hele landet og på samme tid brandes Brønderslev som by gennem forfatterskolen. Hermed ses altså sammenfald mellem skriveværkstedet og forfatterskolen som værende to størrelser, hvis sigte grundlæggende er det samme, nemlig indførelsen af skrivelystne børn i kunstneriske skriveprocesser. Men dette er ikke det udelukkende fokus at belyse for Biblioteket Frederiksbergs skriveværksteder, som i det følgende stilles op mod skriveprojekterne Ord uden Hest og Ordskælv. Med Hygge Factorys to Ordskælv-projekter, Det ser sort ud men det er det ikke! fra 2012 og 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme fra , som valgte vinkler til denne perspektivering, søges et anderledes syn på, hvad udbytte for et skriveprojekt egentlig vil sige. Når denne vinkel er valgt, er det samtidig sket ud fra den tanke, at der synes at ligge noget naturligt i et udbytte ved et på ordentlig vis gennemført skriveværksted og, hvis man fører tankestrømmen blot en smule længere, kan se hvilke værdier, dette udbytte kredser om. Derfor benyttes netop disse to skriveværksteder, det ene omhandlende børns sorg ved tabet af en forælder og det andet historier fra bydelen Nørrebro, altså vinklede indgange til et forløb, som ligeledes afføder behovet for på korrekt vis at tilrettelægge denne vinklede tilgang til skriveprojektet, således at dette bliver gennemført på anstændig vis. Skriveværksteder kan vinkles således, at de kommer til at rumme et udbytte, som ikke findes i et skriveværksted uden en sådan skarp vinkel, nemlig med et iboende krav om at både involverede og modtagere skal forholde sig til denne vinkel, som belyses gennem kunstneriske skriveprocesser. Når et forløb får børn til at forholde sig til en sorg-proces, kræver det, at processen understøttes på en sådan vis, at det virker acceptabelt overhovedet at bearbejde en sådan sorg-proces, men gennem mødet med den kunstneriske skriveproces får de unge en stemme som skabende og kreative individer. Det kan altså antages, at der ved et ordentligt planlagt og velgennemført skriveværksted vil være et udbytte. Dette udbytte kan således eksistere i form af en læringsproces og en indførelse i skriveprocesser for børnene 16

17 og inspirationen i mødet med skrivelystne og talentfulde unge for forfatteren samt profilering og branding for udbyderen af skriveværkstedet. Samtidig kan der ved skriveværksteder som disse, der udbydes af Hygge Factory, tilrettelægges en vinkel på forløbet, som præger udbyttet. Dette behøver ikke nødvendig dreje sig om en konkret vinkel i form af et emne, tekstproduktionen skal munde ud i. Der kan også være tale om et samarbejde mellem flere kunstneriske processer, som tilfældet var i KulturPrinsens projekt Ord uden Hest Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium, hvor en gruppe børn ikke alene var tilknyttet en forfatter, men også en musiker, så det kunstneriske samspil der opstår udtryksformerne imellem influerer børnenes frembringen af tekster. Fabulatoriets redaktion udtrykker det således: Formålet med denne vekselvirkning mellem tekstproduktion og improviserede fremførelser var at stimulere andre intelligenser end de strengt lingvistiske. Ved at arbejde med krop og bevægelse, mundtligt og skriftligt, eksperimentere med rum, rytmer og mønstre, individuelt og i grupper var det intentionen at skabe et kreativt rum et fabulatorium hvor det var muligt, at tekster kom til verden, som ingen kunne have tænkt det på forhånd. Der vil givetvis altid være et udbytte ved et skriveværksteds indføringsprocesser i kunstneriske skriveprocesser, men hvorledes dette udbytte tager sig ud, afgøres både af skriveværkstedets grad af succesfuld gennemførsel og samtidig den vinkel, der lægges på det. Derfor bør man ikke nødvendig tænke skriveværkstedet som en bunden udtryksform, hvis udelukkende mål er netop den kunstneriske skriveproces, men også lægge vægt på den kreativitet man i et rum kan skabe ved at tilføje andre elementer af kunstneriske udtryk. Dette behøver på ingen måde være udelukkende tilvejebragt gennem tilføjelse af musik, det kan også være i form af andre strømninger, eller kreative processer om man vil, som fx fotografisk produktion, hvilket er et emne, som i forvejen er i støbeskeen til at skulle blive behandlet som kulturel indgangsvinkel på et læringsforløb. Da skriveprocessen som værende forfatterskabernes udtryksform historisk set er en størrelse, der ligger bibliotekets sjæl nær et tilhørsforhold og et link som også i empirien ses gengivet vil det være naturligt at vedholde denne forbindelse mellem skriveværksteder og bibliotek. Samtidig muliggøres det, at indbringe andre kreative processer i en grad af næsten symbiotisk karakter, således at man kan frembringe skriveværksteder, som med nye tilgange indbyder til nytænkning og spændende kreative samarbejder kunstarter imellem. At det dog ikke er muligt andet end at gisne om fremtiden synes at være skælsættende 17

18 for manglen på en endelig konklusion ift. denne problemstilling, men ikke desto mindre kan en stillingtagen ift. de blotlagte synspunkter bidrage meget. Baseret på det empiriske materiale vil en eventuel opgradering af tilknytningen af unge skrivelystne fra skriveværksted til forfatterskolelignende virksomhed udelukkende forøge bibliotekets naturlige og vigtige tilknytning til de nye forfatterskaber, men dog kan det også udledes, at, såfremt en mere sporadisk tilgang til tilknytningen stadig gennemføres ordentligt (Bilag 5), kan bidrage med de samme elementære indførelser i tilgange til forfattervirket, så længe disse er baseret på velvalgte og veludførte processer, synes biblioteket, og hermed Biblioteket Frederiksberg som udbyder af disse kulturelle indførelser, i stand til på passende niveau at skabe rammerne for en succesfuld afvikling af skriveværkstedet. Som slutteligt billede på denne problemstilling ses forholdet mellem de to størrelser, hvilket ligeledes belyses i det empiriske materiale, ikke som modstridende strømninger, men derimod som af hinanden understøttende udfoldelser af kulturelle institutioners søgen mod at kunne rumme den næste generations forfatterskaber gennem en læringsproces konkretiseret ved indførelse i kulturelle skriveprocesser. 18

19 Resultater Slutteligt kan det siges, at der i veltilrettelagte og succesfuldt gennemførte skriveværksteder lig de, der på Biblioteket Frederiksberg er blevet afholdt, findes en relevans for afholdelsen af skriveværksteder gennem udbyttet for de involverede parter, hvilken kan styrkes ved implementering af erfaringer fra evaluering af det enkelte forløb, hvorfor evalueringsprocessen for skriveværkstedet er umådeligt vigtig. For børnene som deltagere manifesteres udbyttet ved indførelsen i kunstneriske skriveprocesser som en læringsproces omkring brugen af sproget, hvilken endda transcenderer skriveværkstedets form. Ligeledes er sådanne værksteder med til at understøtte de enkelte børns socialt netværk, da disse værksteder skaber både netværk og venskaber mellem disse børn, som møder ligesindede, for hvem skrivelysten er normen og ikke undtagelsen, da man mødes i et kreativt rum, hvor den kunstneriske udfoldelse kan trives. For de tilknyttede forfattere giver skriveværkstederne mulighed for på inspirerede vis at møde talentfulde og skrivelystne unge, som brænder for at udvikle deres kunnen gennem relevant undervisning fra forfatterens side, og samtidig giver det forfatteren mulighed for at sætte enge skriveprocesser under lup og forbedre sine formidlingsevner ligeledes en værdi, der transcenderer udfoldelsen i skriveværkstedet. På samme tid er der for forfatteren en økonomisk perspektiv til stede, da undervisning ved disse skriveværksteder oftest er lønnet arbejde. For biblioteket som arrangør af skriveværkstederne findes en naturlig forbindelse, som synes at være manifestered ved et historisk og kulturelt fællesståsted gennem biblioteket som værende bogsamlingernes hjem og derfor et naturligt sted at fostre de nye forfatterskaber gennem relevante forløb. Ligeledes giver sådanne forløb biblioteket en vinkel og en mulighed for at engagere sig ikke alene i frembringelsen af nye litterære talenter, men også lokalmiljøets ungdom. Samtidig synes skriveværkstedet at transcendere det enkelte bibliotek gennem dets værnen om den biblioteksdyd det litterært velgennemførte er. Ved skabelsen af disse kreative rum, som formår at indeholde de unge skrivelystne som litterært skabende individer på biblioteket, synes skriveværkstedet da logisk for biblioteket. Om skriveværkstedet selv kan det samtidig siges, at dette som udtryksform kan rumme en diversitet som kan vinkle og forstørre udbyttet for alle involverede parter. Forholdet mellem skriveværkstedet og forfatterskolen set som en mere konstant version af dette kan benævnes som værende et udtryk for forskellige grader af intensitet, hvor forfatterskolen er en større og mere krævende størrelse, hvis tilstedeværelse ideelt set sagtens kan smedes sammen med biblioteket, men dog skal bindes op på en tilknytning af forøgede ressourcer. Dog må det veludførte skriveværksted siges at kunne meget af det samme 19

20 som forfatterskolen, hvorfor en opgradering, om man vil, ikke er nødvendig for succesfulde forløb, men en mulighed, som man kan være bekendt med. Relevansen ved afholdelsen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg kan således siges at være udbyttet for alle de forskellige involverede parter manifesteret ved en naturlig forankring i sammenhængen mellem biblioteket og en fostring af litterære talenter, en manifestation af bibliotekets tilstedeværelse i nutidens samfund af holistisk karakter. Litteratur anvendt som empiri Hygge Factory: Ordskælv: Det ser sort ud men det er det ikke!, 2012 Hygge Factory: Ordskælv: 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme, KulturPrinsens: Ord uden Hest Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium,

21 Bilag Bilag 1: Projektbeskrivelse af skriveværkstedet Skriv! Bilag 2: Kondenseret interview med Christina Helle Kjær fra Biblioteket Frederiksberg Bilag 3: Kondenseret interview med forfatter Caroline Ørsum Bilag 4: Observationer fra skriveværkstedet Lurifaks i Thiemers magasin Bilag 5: Kondenseret interview med Inger Aarup-Kristensen fra Brønderslev Forfatterskole Bilag 6: Evalueringsmateriale fra elever ved Brønderslev Forfatterskole 21

22 Skriv! et skriveforløb på Biblioteket, Frederiksberg for unge forfatterspirer Formål Med Skriv! ønsker Biblioteket, Frederiksberg at tilbyde 15 unge i alderen år et 2 måneders gratis skriveforløb over 8 undervisningsgange med forfatteren Caroline Ørsum (f. 1985). Formålet er, at talentfulde, skrivelystne unge på Frederiksberg får indsigt i den kunstneriske skriveproces og, ved at mødes i et trygt og inspirerende forum, lærer at eksperimentere som skrivende forfattere og at give hinanden konstruktiv kritik. Uddrag af de unges tekster vil blive samlet i en publikation, der bliver gratis tilgængelig og udgives af Biblioteket, Frederiksberg. Perspektiver Det er målet, at de 15 unge, igennem professionel undervisning, inspiration og respons, vil udvikle deres skrivefærdigheder og få erfaring med den kunstneriske og kreative skriveproces. I et større perspektiv er det målet, at de unge udvikler deres evner til at læse og reflektere over litterære værker, og at de får indsigt i, hvad det vil sige at være forfatter. Herunder at de får både inspiration og gode råd til, hvordan de videre vil kunne forfølge deres forfatterdrømme, hvis de ønsker det. Samtidig vil undervisningen og den nære relation til unge, som netop er en del af målgruppen for Caroline Ørsums forfattervirksomhed, give hende værdifuld inspiration til fremtidige værker. Baggrund og tidligere erfaringer Biblioteket, Frederiksberg afholdte i juni 2012 et skriveworkshopforløb med 3 x 2 timers undervisning fordelt over to uger med Caroline Ørsum. Erfaringerne med de 9 unge deltagere i alderen år var meget positive: Ved at møde og blive undervist af en ung forfatter, der selv startede med at skrive i samme alder, og som samtidigt skriver værker, der netop er henvendt til unge som målgruppe, kunne deltagerne identificere sig med forfatterrollen, blive inspireret til at arbejde seriøst med deres egne tekster og arbejde med temaer, der interesserer dem. Trygheden i den lille gruppe blev hurtigt etableret og gjorde, at de unge turde eksperimentere, afprøve forskellige fortællerstemmer og give hinanden brugbar kritik. Forløbet fik rigtig god respons fra både de unge og deres forældre. Målgruppe Målgruppen er de årige unge, der har en stor interesse for at skrive tekster og muligvis har spirende forfatterdrømme. Biblioteket, Frederiksberg lægger vægt på, at skriveforløbet skal være gratis, således at det er muligt for de unge at deltage uafhængigt af familiernes økonomiske situation. Deltagerne skal ansøge om at blive optaget, og der vil ske en udvælgelse på baggrund af skriveniveau og spredning på alder, køn m.v. 22

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Uddannelsen ruster dig til både at se og leve på nye måder. Og også til at modstå de udfordringer der kan opstå. Fra dit indre og fra omverdenen.

Uddannelsen ruster dig til både at se og leve på nye måder. Og også til at modstå de udfordringer der kan opstå. Fra dit indre og fra omverdenen. SPIRITUEL UDDANNELSE til dig der vil udfolde din sjæls energi til dig der vil skabe et lyst og let liv i kærlighed til dig der vil leve i endnu mere lys og glæde 2015 Spirituel Uddannelse er stedet, hvor

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation MATERIALEVOGN Team & kommunikation Rekvisitter materialevognen Gør mødet og kurset til en oplevelse - iscenesæt lokalet... Design dit kursus, møde eller seminar på en ny måde. Stemningen i (kursus)lokalet

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere