Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg ***

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg ***"

Transkript

1 Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg *** Det erhvervsrelaterede projekt ved IVA, Københavns Universitet, efteråret 2014 Studerende: Rasmus Pinborg Holm Vejleder: Tove Roed Kontaktperson ved Biblioteket Frederiksberg: Helle Jensen 1

2 Indhold I: PROJEKTPLAN II: PRODUKTRAPPORT III: PROJEKTRAPPORT 2

3 I: PROJEKTPLAN 3

4 Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder afholdt på Biblioteket Frederiksberg 4

5 Målbeskrivelse Skriveværkstedet Skriv! er et forløb på otte undervisningsgange for 15 unge i alderen 12 til 14 fordelt over to måneder. Det blev afholdt i samarbejde med forfatter Caroline Ørsum, og formålet var, at talentfulde, skrivelystne unge på Frederiksberg skulle få indsigt i den kunstneriske skriveproces og, ved at mødes i et trygt og inspirerende forum, lære at eksperimentere som skrivende forfattere og at give hinanden konstruktiv kritik. Tidligere (i juni 2012) har Biblioteket Frederiksberg afholdt et mindre skriveworkshopforløb med 3 x 2 timers undervisning fordelt over to uger ligeledes med Caroline Ørsum som forfatter. Erfaringerne med de 9 unge deltagere i alderen år var meget positive og med til at skabe baggrunden for Skriv!. Det er med udgangspunkt i disse to skriveværksteder, problemfeltet for dette projekt defineres, nemlig gennem en undersøgelse af relevans og udbytte ved disse arrangementer. Der spørges altså inden for en forståelsesramme for børnekultur på biblioteket afspejlet i disse projekter og samtidig til hvorfor sådanne arrangementer afholdes hvad giver det børnene som deltagere, hvad giver det forfatterne som formidlere og hvad giver det biblioteket som arrangør? Efterfølgende foretages en perspektivering af de blotlagte skriveværksteders form i forhold til skriveværksteder af en anden karakter. Her inddrages hovedsageligt skriveværkstedet Brønderslev Forfatterskole samt de to projekter Ord uden hest og Ordskælv. Ydermere foretages en vurdering af hvad enestående kontra kontinuerlige skriveværksteders udformning hver især giver af muligheder for de involverede parter. Metodebeskrivelse De metodiske tilgange til projektet er baseret på følgende. Da der ikke forefindes dybdegående evaluering af de to skriveværksteder, der skal fungere som grundempiri, foretages kvalitativt interview baseret på interviewteori fra Steinar Kvale og Svend Brinkmanns InterView med en i projekterne involveret bibliotekar for at afdække relevante perspektiver. Der er ligeledes igangsat en undersøgelse af muligheden for at få flere medvirkende parter i spil til samme metodiske afdækning af skriveværkstederne. Desuden er der igangsat en proces omkring muligheden for at overvære et betalingsbetinget skriveværksted ved Tina Sakura Bestle, ikke alene for at skabe en metodisk variation i forhold til skriveværkstedet som platform, men samtidig for at belyse hvor forskelligartet karakter typer af skriveværksteder kan have. I forhold til de to skriveværksteder Ord uden hest og Ordskælv forefindes rapporter, som analyseres i forhold til de blotlagte perspektiver for 5

6 skriveværkstederne på Biblioteket Frederiksberg. Der foretages ikke nogen skemalagt rapporteringsproces mellem studerende og kontaktperson, men skulle der opstå spørgsmål eller andre behov er kontaktmuligheden åben. Ressourcer De økonomiske udgifter forbundet med dette projekt kredser hovedsagelig om rejseudgifter til og fra i projektet involverede parter. Disse udgifter vil søges dækket af IVA s rejsekonto efter udgifterne er blevet afholdt. Slutprodukt Slutproduktet for projektet vil være en rapport til Biblioteket Frederiksberg over resultatet af de belyste spørgsmål. Forventet effekt af projektets gennemførelse på projektstedet Formålet for projektet er gennem rapporten at belyse både, hvorledes relevansen og udbyttet ved de i forvejen afholdte skriveværksteder er manifesteret for de involverede parter samt at give mulighed for at finde frem til muligheder for, hvorledes fremtidige skriveværksteder kan/bør udformes. Samtidig skal vurderingen af de enestående skriveværksteder kontra de kontinuerlige belyse fordele og ulemper ved de to forskellige projektforløb, hvilket skal skabe grundlag for at foretage valg om hvorledes man fremadrettet kan benytte sig af de forskellige løsninger. 6

7 Succeskriterier Dette punkt fremgår ikke af skemaet for projektplanens indhold og opbygning, men er blevet til efter møde mellem studerende og kontaktperson for projektet hos Biblioteket Frederiksberg, Helle Jensen. Formålet med punktet er, som titlen antyder, at identificere succeskriterier for projektet. Selvstændighed er en væsentlig faktor i dette projektforløb, og dette kommer specielt til udtryk gennem studerendes arbejdsmetode, så for at dette projekt kan gennemføres med et tilfredsstillende resultat, stilles der krav til selvstændigt at kunne arbejde sig frem til løsninger og velvalgte perspektiver i forhold til opnåelsen af dette resultat. Ligeledes er det gennem problemstillingen et klart defineret succeskriterium, at det lykkes at finde frem til relevansen og udbyttet ved skriveværkstederne i forhold til spørgsmålet om hvad skriveværkstederne giver børnene som deltagere, forfatterne som formidlere og biblioteket som arrangør. Ydermere vil det være et succeskriterium for vurderingen af forskelle mellem enestående og kontinuerlige forløb at der findes frem til væsentlige elementer, som i fremadrettet vil kunne benyttes konstruktivt i planlægningen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg. Altså at skabe et produkt, der kan have en reel indflydelse i forhold til dets perspektiver. Tidsplan Møder mellem studerende og projektsted foregår i forbindelse med indsamling af empirisk materiale samt hvis behov for dette skulle opstå, men ikke i form af skemalagte aftaler. Der er ikke tale om nogen egentlig tilstedeværelse på projektstedet, andet end i forbindelse med interview af medarbejder og eventuelle møder mellem studerende og kontaktperson. Vejledning mellem vejleder og studerende aftales løbende, således den bedst muligt kan afhjælpe eventuelle spørgsmål til problemstillinger eller lignende. Tidsplan uge for uge: Uge 41: Igangsætning af projekt. Planlægning af interview med medarbejder omkring empirisk grundlag for de på Biblioteket Frederiksberg afholdte skriveværksteder. Uge 42: Arbejde med andre perspektiver på skriveværksteder, hovedsageligt Ord uden hest og Ordskælv Uge 43: Interview med medarbejde på Biblioteket Frederiksberg samt udfærdigelse af dette transskribering og kondensering samt godkendelse. 7

8 Uge 44: Indsamling af empiri gennem interviews samme procedure som ovenstående. Uge 45: Indsamling af empiri gennem interviews samme procedure som ovenstående. Uge 46: Arbejde med produktrapport. Uge 47: Arbejde med produktrapport. Uge 48: Arbejde med produktrapport. Uge 49: Aflevering af produktrapport til Biblioteket Frederiksberg. Opfølgning Produktet i form af rapporten afleveres til projektstedet primo december i overensstemmelse med køreplanen for projektet. En præcis dato aftales senere hen i forløbet. Når rapporten er færdiggjort, formidles dens resultater gennem en præsentation på ti til 15 minutter på projektstedet ved et møde, hvor involverede parter og andre for hvem dette projekt måtte være relevant deltager. 8

9 II: PRODUKTRAPPORT 9

10 Undersøgelse af relevans og udbytte ved skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg *** Det erhvervsrelaterede projekt ved IVA, Københavns Universitet, efteråret 2014 Studerende: Rasmus Pinborg Holm Vejleder: Tove Roed Kontaktperson ved Biblioteket Frederiksberg: Helle Jensen 10

11 Indledning og problemstilling Denne rapport har til formål at finde frem til relevansen ved skriveværksteder afholdt på Biblioteket Frederiksberg og blotlægge udbyttet for de involverede parter, hvorved der tænkes på børnene som deltagere, forfatteren som underviser og biblioteket som arrangør. Som beskrevet i projektplanens målbeskrivelse er det med udgangspunkt i de to skriveværksteder, som tidligere har været afholdt på Biblioteket Frederiksberg, problemfeltet for dette projekt defineres, altså som en undersøgelse af relevans og udbytte ved disse arrangementer. Ligeledes beskrevet i projektplanen opstilles problemfeltet inden for en forståelsesramme for børnekultur på biblioteket afspejlet i disse projekter og samtidig med formål at afdække grunden til at sådanne arrangementer afholdes i bund og grund skal det blotlægges, hvad arrangementer af sådan karakter giver børnene som deltagere, forfatterne som formidlere og undervisere, og samtidig hvad det giver biblioteket som arrangør. Dette gøres i det første af rapportens afsnit, hvor den indsamlede empiri stilles op mod hinanden kildevist, så mønstre og afvigelser kan belyses i form af en analyse. Denne viden vil derefter blive set i et børnekulturelt lys, således analysen også her falder inden for projektets forståelsesramme. Efterfølgende foretages rapportens andet afsnit, en perspektivering af skriveværkstederne på Biblioteket Frederiksberg gennem det bearbejdede empiriske materialers resultater holdt op mod skriveværksteder af en anden karakter, hvilket har til formål at se, hvorledes relevans og udbytte enten er det samme eller anderledes. Dette leder hen i en vurdering af, hvad skriveværkstedets af hinanden uafhængige og afsluttede forløb versus mere kontinuerlige forløb, hovedsageligt Brønderslev Forfatterskole, hver især giver af muligheder for de involverede parter, samt hvad en eventuel forandring af strukturen i afholdelsen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg kan siges at medføre. Som hovedperspektiv til at belyse disse andre former for skriveværksteder benyttes Brønderslev Forfatterskole og efterfølgende de to projekter Ord uden hest og Ordskælv. Slutteligt blotlægges rapportens resultater i et særskilt, konkluderende afsnit, som har til formål at samle trådene fra de forgående afsnit og danne et samlet billede af, hvorledes relevans og udbytte for skriveværkstederne kan defineres ved de valgte perspektiver. 11

12 Analyse Dette følgende analyseafsnit struktureres efter udbytte for to af de tre involverede parter, startende med børnene som deltagere, derefter forfatteren som underviser og inden alle tre sammenstilles gennem biblioteket som arrangør. I projektbeskrivelsen til Skriv! (Bilag 1) defineres formålet for børnenes deltagelse klart. Det beskrives, at man ønsker at tilbyde de talentfulde og skrivelystne unge deltagere muligheden for at få indsigt i den kunstneriske skriveproces gennem mødet med ligesindede i et trygt og inspirerende forum, og ydermere skal de lære at eksperimentere som skrivende forfattere og give hinanden konstruktiv kritik. Dette stemmer glimrende overens med Christina Helle Kjærs syn på udbyttet for børnene i afholdelsen af sådanne skriveværksteder, som det kan aflæses af interviewet med hende (Bilag 2) hvori hun giver udtryk for, at hun mener, at skriveværkstederne giver de interesserede børn mulighed for at blive klogere på deres interesse gennem kompetent undervisning, eksperimenter med sproglige processer og velvalgte forløb, en holdning der ligeledes spejles i interviewet med den til projekterne tilknyttede forfatter, Caroline Ørum (Bilag 3). Samtidig beskrives det, hvorledes sådanne arrangementer giver børnene et stærkere socialt ståsted i forhold til en interesse, som deres venner ikke nødvendigvis deler. Dette dokumenteres ligeledes gennem observationen af skriveværkstedet Lurifaks i Thiemers Magasin med forfatteren Tina Sakura Bestle som underviseren (Bilag 4). Da hun snakker med børnene omkring deres indtryk af forløbet, er der blandt dem bred enighed om, at det har været rart at møde andre, som har samme interesse. Adspurgt om børnenes udbytte ved skriveværkstedet svarer Tina følgende: Børnene oplever sig selv i en anden sammenhæng, hvor de får en mere legende tilgang til at skrive. Og det kan måske være godt at opleve et andet forum end det i skolen. Jeg tænker også det er godt de møder en der ER forfatter, så de kan spejle sig og tænke hmm, det kunne jeg jo også blive. Jeg ønsker, at de skal føle sig styrkede i deres tro på sig selv som kreative, som skrivende. Dette håber jeg sker gennem min brug af åndedrætsøvelser og flowskrivning, hvor de åbner hjertet. Mærker hvad der er på spil, hvad der er vigtigt. På den måde tror jeg de kommer til at skrive bedre historier. (Bilag 4) Netop muligheden for at børnene kan blive klogere på, hvad det vil sige at være forfatter er også et element i blotlæggelsen af udbyttet for børnene som deltagere og ligeså når fokus flyttes fra børnene som deltagere til forfatteren som underviser. Indbygget i skriveværkstedet findes nemlig muligheden for forfatteren til at viderebringe sine kundskaber og inspirere unge mennesker, som ligeledes brænder for at skrive. Samtidig er 12

13 der, som det også fremgår af interviewet med Christina Helle Kjær, et økonomisk perspektiv med i sådanne projekter, da den tilknyttede forfatter modtager løn for sit arbejde. Ydermere giver skriveværkstedet forfatteren mulighed for at blive inspireret af det forløb, der skabes en følelse Caroline Ørsum også beskriver i interviewet. Ligeledes beretter Caroline om det spændende ved at arbejde direkte med netop den målgruppe, hendes tekstproduktion er tiltænkt, hvorfor de problemstillinger hun arbejder med spejles i de unges hverdag hvilket også gengives i projektbeskrivelsen for Skriv!. Som Christina Helle Kjær forklarer det, giver sådanne arrangementer også forfatteren mulighed for at kigge indad og sætte egne tilgange til processerne under lup. Ydermere kan det konkluderes, at skriveværkstederne stiller krav til forfatterens evne til at formidle konkrete problemstillinger, som unge mennesker i en læringssituation skal kunne forholde sig til på givende vis. Dette giver forfatteren mulighed for at træne en kompetence som kan bruges i mange andre sammenhænge end udelukkende et skriveværksteds. Altså kan det ses, hvorledes forfatteren ikke alene opnår muligheden for gennem relevante tilgange til skriveprocesserne at inspirere deltagerne, men også har muligheden for at blive klogere på egne tilgange til de selvsamme processer, de unge skal benytte, og samtidig lærer forfatteren, hvorledes konkret materiale på bedst mulig vis formidles til en målgruppe. Det er når bibliotekets rolle belyses, det bliver muligt at sammenstille dele af det nu blotlagte udbytte på et anderledes plan, for som det fremgår af det empiriske materiale, er det biblioteket, der fremstår som samlingspunkt for denne udfoldelse af skrivelyst tilvejebragt som skriveværksted. Som det klart udtrykkes af fx både Christina Helle Kjær, Caroline Ørsum og Tina Sakura Bestle er biblioteket nemlig et naturligt samlingssted for unge, spirende forfattere, og når Christina Helle Kjær siger, ganske vist med et glimt i øjet, at det næsten er bibliotekets pligt at favne de nye forfattere gennem skriveværksteder som disse og ser en forfatterskole tilføjet bibliotekets kulturelle udbud som en ideel tilstand, hvilket bearbejdes yderligere senere rammer det ned i en særdeles spændende problemstilling for biblioteket som arrangør og som kulturel størrelse. Dette er nemlig med til at give et billede af, hvad biblioteket, og i særdeleshed ift. til børnebiblioteket med disse skriveværksteder, kan tilbyde brugerne. Tiden hvor bibliotekets hovedsagelige værdigrundlag kunne defineres gennem bogsamlinger synes at være ophørt. Nutidens bibliotek er en flerfacetteret kulturudbyder, som følger samfundets udvikling også ift. udbud af fx tidssvarende medier og disses portaler, hvorfor bibliotekets tilstedeværelse i samfundet konstant er bundet op på en dynamik, en udvikling, som tilpasses samfundets øvrige (og konstante) udvikling. At biblioteket som kulturudbyder skaber og huser et projekt, hvis kerne er en nutidigt svarende indføring i den kunstneriske skriveproces og på samme tid synes så forankret i bibliotekets historiske kerneværdier ift. at tage hånd om litteraturen ved at favne fremtidens forfatterskaber, fremstår skriveværkstedet som et naturligt og velplaceret kulturelt udbud, hvis 13

14 udbytte ikke alene synes at virke logisk ift. alle involverede parter, men også bevirker en logisk sammensmeltning mellem størrelser som bibliotekets rolle som kulturudbyder i det nutidige samfund samt dets traditionsbundne fokus på det skrevne ord. 14

15 Perspektivering og vurdering Denne følgende del af opgaven har til formål både at se på sammenfald og forskelle ved udbyttet hos først skriveværkstedet versus forfatterskolen og derefter holde udbyttet op mod andre typer skriveværksteder. Desuden foretages en vurdering af hvad skriveværkstedets af hinanden uafhængige og afsluttede form versus mere kontinuerlige forløb, hovedsageligt Brønderslev Forfatterskole, hver især giver af muligheder for de involverede parter gennem en eventuel forandring af strukturen i afholdelsen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg kan siges at medføre. Der ligger i forfatterskolen set som værende en konstant udgave af skriveværkstedet, begge med biblioteket som udbyder, en ideel værdi, hvilket også nævnes af Christina Helle Kjær (Bilag 2). Ved at belyse denne forskel på at favne de unge skrivelystne, rammes der ned i en vurdering af fremtidige muligheder, som synes svær at konkludere på. Som det ses hos Inger Aarup-Kristensen, koordinatoren for Brønderslev forfatterskole, (Bilag 5) er forfatterskolen et langt større og mere krævende set up, hvilket naturligt kræver en øget mængde ressourcer, tid og økonomi, men altså samtidig er et udtryk for både noget ideelt og noget givende, da en forøgelse af den blotlagte proces synes at skabe lignende men i større grad udfoldet tilhørsforhold mellem de nye forfattere og biblioteket som instans i vort nutidige samfund. At der netop er sammenfald i udbyttet for skriveværkstedet og forfatterskolen synes altså klart understøttet af det empiriske materiale. Som det ses i interviewet med Inger Aarup-Kristensen, (Bilag 5) anskuer hun forskellen i de to udformninger hovedsageligt som et spørgsmål om intensitet. Forfatterskolen er en større, og mere konstant instans, men i grunden er sigtet det samme, nemlig indførelsen af skrivelystne børn i kunstneriske skriveprocesser. Dette sammenfald uddybes yderligere af Ingers syn på børnenes udbytte, hvilket er det samme som for skriveværkstedet nemlig det faglige, altså børnenes læringsproces gennem mødet med skriveprocesser under kyndig vejledning, samt det sociale, hvor børnenes sociale position styrkes gennem mødet med ligesindede unge, hvorved der dannes netværk og venskaber disse punkter ses tydeligt afspejlet i evalueringsmaterialet fra Brønderslev Forfatterskole (Bilag 6) og hos Tina Sakura Bestle (Bilag 4). Ift. udbyttet for henholdsvis underviser(e) og udbyder, spiller proportionerne for de to størrelser ligeledes en afgørende betydning. For forfatterne afdækker de forskellige interviews det samme forhold til inspiration i mødet med de skrivelystne unge, men for forfatterskolen rækker udbyttet en tand længere, da der for underviserne samtidig er tale om et socialt aspekt, da der simpelthen er ansat flere forfattere på én gang til et intensivt ugeforløb, hvorfor et sociale aspekt også herved er til stede (Bilag 5). 15

16 Forskellen i proportioner gør sig ligeledes gældende for forskellen i udbyttet mellem skriveværksted og forfatterskole som arrangører. Som Inger udtrykker det, kan et skriveværksted på biblioteket brande biblioteket hovedsageligt lokalt, hvorimod forfatterskolen brandes i hele landet og på samme tid brandes Brønderslev som by gennem forfatterskolen. Hermed ses altså sammenfald mellem skriveværkstedet og forfatterskolen som værende to størrelser, hvis sigte grundlæggende er det samme, nemlig indførelsen af skrivelystne børn i kunstneriske skriveprocesser. Men dette er ikke det udelukkende fokus at belyse for Biblioteket Frederiksbergs skriveværksteder, som i det følgende stilles op mod skriveprojekterne Ord uden Hest og Ordskælv. Med Hygge Factorys to Ordskælv-projekter, Det ser sort ud men det er det ikke! fra 2012 og 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme fra , som valgte vinkler til denne perspektivering, søges et anderledes syn på, hvad udbytte for et skriveprojekt egentlig vil sige. Når denne vinkel er valgt, er det samtidig sket ud fra den tanke, at der synes at ligge noget naturligt i et udbytte ved et på ordentlig vis gennemført skriveværksted og, hvis man fører tankestrømmen blot en smule længere, kan se hvilke værdier, dette udbytte kredser om. Derfor benyttes netop disse to skriveværksteder, det ene omhandlende børns sorg ved tabet af en forælder og det andet historier fra bydelen Nørrebro, altså vinklede indgange til et forløb, som ligeledes afføder behovet for på korrekt vis at tilrettelægge denne vinklede tilgang til skriveprojektet, således at dette bliver gennemført på anstændig vis. Skriveværksteder kan vinkles således, at de kommer til at rumme et udbytte, som ikke findes i et skriveværksted uden en sådan skarp vinkel, nemlig med et iboende krav om at både involverede og modtagere skal forholde sig til denne vinkel, som belyses gennem kunstneriske skriveprocesser. Når et forløb får børn til at forholde sig til en sorg-proces, kræver det, at processen understøttes på en sådan vis, at det virker acceptabelt overhovedet at bearbejde en sådan sorg-proces, men gennem mødet med den kunstneriske skriveproces får de unge en stemme som skabende og kreative individer. Det kan altså antages, at der ved et ordentligt planlagt og velgennemført skriveværksted vil være et udbytte. Dette udbytte kan således eksistere i form af en læringsproces og en indførelse i skriveprocesser for børnene 16

17 og inspirationen i mødet med skrivelystne og talentfulde unge for forfatteren samt profilering og branding for udbyderen af skriveværkstedet. Samtidig kan der ved skriveværksteder som disse, der udbydes af Hygge Factory, tilrettelægges en vinkel på forløbet, som præger udbyttet. Dette behøver ikke nødvendig dreje sig om en konkret vinkel i form af et emne, tekstproduktionen skal munde ud i. Der kan også være tale om et samarbejde mellem flere kunstneriske processer, som tilfældet var i KulturPrinsens projekt Ord uden Hest Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium, hvor en gruppe børn ikke alene var tilknyttet en forfatter, men også en musiker, så det kunstneriske samspil der opstår udtryksformerne imellem influerer børnenes frembringen af tekster. Fabulatoriets redaktion udtrykker det således: Formålet med denne vekselvirkning mellem tekstproduktion og improviserede fremførelser var at stimulere andre intelligenser end de strengt lingvistiske. Ved at arbejde med krop og bevægelse, mundtligt og skriftligt, eksperimentere med rum, rytmer og mønstre, individuelt og i grupper var det intentionen at skabe et kreativt rum et fabulatorium hvor det var muligt, at tekster kom til verden, som ingen kunne have tænkt det på forhånd. Der vil givetvis altid være et udbytte ved et skriveværksteds indføringsprocesser i kunstneriske skriveprocesser, men hvorledes dette udbytte tager sig ud, afgøres både af skriveværkstedets grad af succesfuld gennemførsel og samtidig den vinkel, der lægges på det. Derfor bør man ikke nødvendig tænke skriveværkstedet som en bunden udtryksform, hvis udelukkende mål er netop den kunstneriske skriveproces, men også lægge vægt på den kreativitet man i et rum kan skabe ved at tilføje andre elementer af kunstneriske udtryk. Dette behøver på ingen måde være udelukkende tilvejebragt gennem tilføjelse af musik, det kan også være i form af andre strømninger, eller kreative processer om man vil, som fx fotografisk produktion, hvilket er et emne, som i forvejen er i støbeskeen til at skulle blive behandlet som kulturel indgangsvinkel på et læringsforløb. Da skriveprocessen som værende forfatterskabernes udtryksform historisk set er en størrelse, der ligger bibliotekets sjæl nær et tilhørsforhold og et link som også i empirien ses gengivet vil det være naturligt at vedholde denne forbindelse mellem skriveværksteder og bibliotek. Samtidig muliggøres det, at indbringe andre kreative processer i en grad af næsten symbiotisk karakter, således at man kan frembringe skriveværksteder, som med nye tilgange indbyder til nytænkning og spændende kreative samarbejder kunstarter imellem. At det dog ikke er muligt andet end at gisne om fremtiden synes at være skælsættende 17

18 for manglen på en endelig konklusion ift. denne problemstilling, men ikke desto mindre kan en stillingtagen ift. de blotlagte synspunkter bidrage meget. Baseret på det empiriske materiale vil en eventuel opgradering af tilknytningen af unge skrivelystne fra skriveværksted til forfatterskolelignende virksomhed udelukkende forøge bibliotekets naturlige og vigtige tilknytning til de nye forfatterskaber, men dog kan det også udledes, at, såfremt en mere sporadisk tilgang til tilknytningen stadig gennemføres ordentligt (Bilag 5), kan bidrage med de samme elementære indførelser i tilgange til forfattervirket, så længe disse er baseret på velvalgte og veludførte processer, synes biblioteket, og hermed Biblioteket Frederiksberg som udbyder af disse kulturelle indførelser, i stand til på passende niveau at skabe rammerne for en succesfuld afvikling af skriveværkstedet. Som slutteligt billede på denne problemstilling ses forholdet mellem de to størrelser, hvilket ligeledes belyses i det empiriske materiale, ikke som modstridende strømninger, men derimod som af hinanden understøttende udfoldelser af kulturelle institutioners søgen mod at kunne rumme den næste generations forfatterskaber gennem en læringsproces konkretiseret ved indførelse i kulturelle skriveprocesser. 18

19 Resultater Slutteligt kan det siges, at der i veltilrettelagte og succesfuldt gennemførte skriveværksteder lig de, der på Biblioteket Frederiksberg er blevet afholdt, findes en relevans for afholdelsen af skriveværksteder gennem udbyttet for de involverede parter, hvilken kan styrkes ved implementering af erfaringer fra evaluering af det enkelte forløb, hvorfor evalueringsprocessen for skriveværkstedet er umådeligt vigtig. For børnene som deltagere manifesteres udbyttet ved indførelsen i kunstneriske skriveprocesser som en læringsproces omkring brugen af sproget, hvilken endda transcenderer skriveværkstedets form. Ligeledes er sådanne værksteder med til at understøtte de enkelte børns socialt netværk, da disse værksteder skaber både netværk og venskaber mellem disse børn, som møder ligesindede, for hvem skrivelysten er normen og ikke undtagelsen, da man mødes i et kreativt rum, hvor den kunstneriske udfoldelse kan trives. For de tilknyttede forfattere giver skriveværkstederne mulighed for på inspirerede vis at møde talentfulde og skrivelystne unge, som brænder for at udvikle deres kunnen gennem relevant undervisning fra forfatterens side, og samtidig giver det forfatteren mulighed for at sætte enge skriveprocesser under lup og forbedre sine formidlingsevner ligeledes en værdi, der transcenderer udfoldelsen i skriveværkstedet. På samme tid er der for forfatteren en økonomisk perspektiv til stede, da undervisning ved disse skriveværksteder oftest er lønnet arbejde. For biblioteket som arrangør af skriveværkstederne findes en naturlig forbindelse, som synes at være manifestered ved et historisk og kulturelt fællesståsted gennem biblioteket som værende bogsamlingernes hjem og derfor et naturligt sted at fostre de nye forfatterskaber gennem relevante forløb. Ligeledes giver sådanne forløb biblioteket en vinkel og en mulighed for at engagere sig ikke alene i frembringelsen af nye litterære talenter, men også lokalmiljøets ungdom. Samtidig synes skriveværkstedet at transcendere det enkelte bibliotek gennem dets værnen om den biblioteksdyd det litterært velgennemførte er. Ved skabelsen af disse kreative rum, som formår at indeholde de unge skrivelystne som litterært skabende individer på biblioteket, synes skriveværkstedet da logisk for biblioteket. Om skriveværkstedet selv kan det samtidig siges, at dette som udtryksform kan rumme en diversitet som kan vinkle og forstørre udbyttet for alle involverede parter. Forholdet mellem skriveværkstedet og forfatterskolen set som en mere konstant version af dette kan benævnes som værende et udtryk for forskellige grader af intensitet, hvor forfatterskolen er en større og mere krævende størrelse, hvis tilstedeværelse ideelt set sagtens kan smedes sammen med biblioteket, men dog skal bindes op på en tilknytning af forøgede ressourcer. Dog må det veludførte skriveværksted siges at kunne meget af det samme 19

20 som forfatterskolen, hvorfor en opgradering, om man vil, ikke er nødvendig for succesfulde forløb, men en mulighed, som man kan være bekendt med. Relevansen ved afholdelsen af skriveværksteder på Biblioteket Frederiksberg kan således siges at være udbyttet for alle de forskellige involverede parter manifesteret ved en naturlig forankring i sammenhængen mellem biblioteket og en fostring af litterære talenter, en manifestation af bibliotekets tilstedeværelse i nutidens samfund af holistisk karakter. Litteratur anvendt som empiri Hygge Factory: Ordskælv: Det ser sort ud men det er det ikke!, 2012 Hygge Factory: Ordskælv: 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme, KulturPrinsens: Ord uden Hest Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium,

21 Bilag Bilag 1: Projektbeskrivelse af skriveværkstedet Skriv! Bilag 2: Kondenseret interview med Christina Helle Kjær fra Biblioteket Frederiksberg Bilag 3: Kondenseret interview med forfatter Caroline Ørsum Bilag 4: Observationer fra skriveværkstedet Lurifaks i Thiemers magasin Bilag 5: Kondenseret interview med Inger Aarup-Kristensen fra Brønderslev Forfatterskole Bilag 6: Evalueringsmateriale fra elever ved Brønderslev Forfatterskole 21

22 Skriv! et skriveforløb på Biblioteket, Frederiksberg for unge forfatterspirer Formål Med Skriv! ønsker Biblioteket, Frederiksberg at tilbyde 15 unge i alderen år et 2 måneders gratis skriveforløb over 8 undervisningsgange med forfatteren Caroline Ørsum (f. 1985). Formålet er, at talentfulde, skrivelystne unge på Frederiksberg får indsigt i den kunstneriske skriveproces og, ved at mødes i et trygt og inspirerende forum, lærer at eksperimentere som skrivende forfattere og at give hinanden konstruktiv kritik. Uddrag af de unges tekster vil blive samlet i en publikation, der bliver gratis tilgængelig og udgives af Biblioteket, Frederiksberg. Perspektiver Det er målet, at de 15 unge, igennem professionel undervisning, inspiration og respons, vil udvikle deres skrivefærdigheder og få erfaring med den kunstneriske og kreative skriveproces. I et større perspektiv er det målet, at de unge udvikler deres evner til at læse og reflektere over litterære værker, og at de får indsigt i, hvad det vil sige at være forfatter. Herunder at de får både inspiration og gode råd til, hvordan de videre vil kunne forfølge deres forfatterdrømme, hvis de ønsker det. Samtidig vil undervisningen og den nære relation til unge, som netop er en del af målgruppen for Caroline Ørsums forfattervirksomhed, give hende værdifuld inspiration til fremtidige værker. Baggrund og tidligere erfaringer Biblioteket, Frederiksberg afholdte i juni 2012 et skriveworkshopforløb med 3 x 2 timers undervisning fordelt over to uger med Caroline Ørsum. Erfaringerne med de 9 unge deltagere i alderen år var meget positive: Ved at møde og blive undervist af en ung forfatter, der selv startede med at skrive i samme alder, og som samtidigt skriver værker, der netop er henvendt til unge som målgruppe, kunne deltagerne identificere sig med forfatterrollen, blive inspireret til at arbejde seriøst med deres egne tekster og arbejde med temaer, der interesserer dem. Trygheden i den lille gruppe blev hurtigt etableret og gjorde, at de unge turde eksperimentere, afprøve forskellige fortællerstemmer og give hinanden brugbar kritik. Forløbet fik rigtig god respons fra både de unge og deres forældre. Målgruppe Målgruppen er de årige unge, der har en stor interesse for at skrive tekster og muligvis har spirende forfatterdrømme. Biblioteket, Frederiksberg lægger vægt på, at skriveforløbet skal være gratis, således at det er muligt for de unge at deltage uafhængigt af familiernes økonomiske situation. Deltagerne skal ansøge om at blive optaget, og der vil ske en udvælgelse på baggrund af skriveniveau og spredning på alder, køn m.v. 22

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere