Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr Finn Palmgren, Peter Wåhlin, Axel Egeløv

4 Datablad Titel: Luftkvaliteten på Banegårdspladsen i Lyngby Undertitel: Målekampagne maj-juni 2002 Forfattere: Finn Palmgren, Peter Wåhlin og Axel Egeløv Afdelinger: Afdeling for Atmosfærisk Miljø Samarbejdspartnere Lyngby- Taarbæk Kommune Arbejdsrapport fra DMU: Nr. 174 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Januar 2003 Redaktionen afsluttet 27. november 2002 Financiel støtte: Bedes citeret: Københavns Amt Palmgren, F., Wåhlin, P. & Egeløv, A. (2003). Luftkvaliteten på Banegårdspladsen i Lyngby. Målekampagne maj-juni Danmarks Miljøundersøgelser. 35s. Arbejdsrapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: En målekampagne af luftforurening blev gennemført på Banegårdspladsen i Lyngby i maj-juni Luftkvaliteten på Banegårdspladsen i Lyngby ligger i store træk på samme niveau som på Jagtvej i København, hvor der kører ca biler i døgnet på hverdage, og hvor forureningen ligger ret tæt på grænseværdierne for NO 2 og PM 10. Derimod er der ingen problemer med at overholde grænseværdierne for CO. Der er dog nogle væsentlige forskelle, som skyldes den ret specielle trafik med mange dieselbiler. Det betyder, at niveauet på Banegårdspladsen for NO 2 er noget højere end på Jagtvej, men lavere end på H.C. Andersens Boulevard, hvor det kører over biler i døgnet. Med henblik på vurdering af mulighederne for at reducere luftforureningen ville det være ønskeligt at gennemføre scenarieberegninger. Det vil formentlig være vanskeligt på grund af de komplicerede forhold, men de gennemførte målinger kunne være en støtte for sådanne beregninger. Luftforurening, trafik, PM 10, NO x, dieselbiler. Layout: Maria Pedersen ISSN (elektronisk): Sideantal: 35 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside 2

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Formål 7 3 Grænseværdier EU direktiver og danske bekendtgørelser 9 4 Målekampagnen på Banegårdspladsen i Lyngby og andre målinger Målelokalitet og målingerne Løbende målinger under HLU og LMP IV 15 5 Analyse af måleresultater Statistiske analyser Meteorologisk analyse 25 6 Konklusion og sammenfatning 29 Referencer 31 Appendiks 33 3

6 4

7 1 Indledning Københavns Amt har i brev af 13, februar 2002 anmodet om bistand til luftkvalitetsmålinger i Lyngby i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune. Efter nærmere aftale skulle målingerne gennemføres i maj-juni 2002, ca. 15. maj til 15. juni på Banegårdspladsen i Lyngby. Det var vigtigt at målinger blev udført før sommerferie perioden inden trafikken reduceres væsentligt. Målingerne skulle omfatte NO/NO x, CO og PM 10, alle med automatisk kontinuert registrerende instrumenter med en midlingstid på 1 time; der skulle ikke foretages kemisk analyse af partiklerne. Data blev opsamlet på computer og overført direkte via mobiltelefon. Luftkvalitetsmålinger udføres løbende under HLU (Hovedstadsregionens Luftovervågningsenhed) og i LPM IV (den 4. udgave af det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram), der udføres af DMU. Disse målinger opfylder Danmarks forpligtelser i henhold til EU direktiverne til overvågning af luftkvalitet. Imidlertid omfatter måleprogrammerne relativt få målestationer, og der kan derfor være behov for og ønsker om målinger til at belyse lokale forhold og for at supplere de løbende målinger. Målekampagnen på Banegårdspladsen i Lyngby er et eksempel herpå. Nærværende rapport er en analyse af måledata fra målekampagnen i Lyngby og en vurdering i forhold til danske (EU) grænseværdier. Rapporten indeholder sammenligning med samtidige data fra HLU på H.C. Andersens Boulevard og Lille Valby og LMP IV på H.C. Ørstedsinstitutet og Jagtvej. 5

8 6

9 2 Formål Formålet med målekampagnen på Banegårdspladsen i Lyngby er at undersøge luftkvaliteten i et område i Københavns Amt med megen trafik - individuel såvel som kollektiv - og på en lokalitet, hvor mange mennesker færdes til daglig. 7

10 8

11 3 Grænseværdier 3.1 EU direktiver og danske bekendtgørelser Det såkaldte Rammedirektiv - Rådets Direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet - blev vedtaget i september 1996 (EC, 1996). Det næste tiltag var Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforurening i medlemslandene (EC, 1997). Disse to dele af lovgivningen skal give en mere fyldestgørende og gennemsigtig ramme for tiltag til at forbedre luftkvaliteten i EU. Rammedirektivet fastlægger grundlæggende principper for en fælles strategi med det sigte: at definere og fastlægge mål for luftkvaliteten i Fællesskabet med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed, at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier, at skaffe tilstrækkelige oplysninger om luftkvaliteten og at sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden bl.a. gennem tærskelværdier for forureningsvarsling, at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde. Rammedirektivet sætter ikke i sig selv luftkvalitetsmål, tidsfrister eller detaljer om moniteringsmetoder. Det giver derimod den basale struktur, som skal udfyldes for de enkelte forurenende stoffer ved hjælp af den såkaldte datterlovgivning (datterdirektiver). Rammedirektivet fastsætter grænseværdier og tærskelværdier på basis af arbejder udført af internationale videnskabelige organisationer på området. Det er her især resultater fra WHO (WHO, 2000), der bliver anvendt. De første 3 datterdirektiver (EC, 1990, EC, 2000 og EC, 2002) er vedtaget og der foreligger et forslag til det 4. En oversigt over vedtagne grænseværdier, målværdier og tærskelværdier er givet i Tabel 1 9

12 Tabel 1 Grænseværdier, målværdier og tærskelværdier i datterdirektiver. Stof Grænseværdi Midlingstid Statistik Beskyttelse af Skæringsdato (µg/m 3 ) NO time 18 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker 2010 NO x 30 - Gennemsnit, år Vegetation 2010 SO time 24 gange pr. år Mennesker timer 3 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år og Økosystemer 2001 vinter Partikler timer 35 gange pr. år Mennesker 2005 (PM 10 ) 40 - Gennemsnit, år Mennesker timer 7 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker 2010 Bly 0,5 - Gennemsnit, år Mennesker 2005 Benzen 5 - Gennemsnit, år Mennesker 2005 CO timer (glidende) Maks. Mennesker 2005 Ozon Maks. 8 timer 25 dage pr. år gns. Mennesker 2010 (glidende) 3 år Maks. 8 timer (glidende) 1 dage pr. år Mennesker 2020 (benchmark) time Maks. Mennesker time Maks. over 3 timer Mennesker AOT40 7 Maj juli Vegetation 2010 (µg/m 3 *timer) (µg/m 3 *timer) AOT40 7 Maj juli Vegetation 2020 (benchmark) As 5,6 0,006 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Cd 5,6 0,005 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Ni 5,6 0,02 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Benz(a)- 0,001 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 pyrene 5,6 Hg 4 0,05 - Gennemsnit, år Mennesker ) Målværdi 2 ) Langsigtet målsætning 3 ) Tærskelværdi for information 4 ) Tærskelværdi for varsling 5 ) Forslag 6 ) I PM 10 7 ) AOT40 er summen af differencen mellem timekoncentrationer over 80µg/m 3 (=40 ppb) og 80 µg/m 3 over en given periode, idet der kun anvendes 1-timesværdier mellem kl 8:00 og 20:00, dansk normaltid. 10

13 4 Målekampagnen på Banegårdspladsen i Lyngby og andre målinger Som det fremgår af det foregående kræver en sammenligning med grænseværdier, at der måles i mindst et år. Data fra en målekampagne på fx. en måned kan derfor ikke umiddelbart anvendes til sammenligning med grænseværdier. I denne kampagne har vi sammenlignet data fra målekampagnen på ca. en måned med tilsvarende data fra de permanente målestationer under HLU og LMP IV. Data på årsbasis fra de permanente målestationer kan umiddelbart sammenlignes med grænseværdierne. Imidlertid er en ekstrapolering fra denne type målekampagne behæftet med en vis usikkerhed. Den og kan derfor ikke erstatte rutinemæssige målinger, specielt fordi den er gennemført over en speciel årstid. I dette tilfælde er målingerne udført i en sommerperiode, hvor luftforureningen normalt er relativt lav på grund af gode spredningsforhold (gunstig meteorologi). Det har dog været afgørende, at målingerne blev gennemført før sommerferien, hvor den individuelle og kollektive trafik er normal og før industrivirksomhederne reducerer aktiviteterne. 4.1 Målelokalitet og målingerne Målingerne er blevet gennemført på en helle midt på trafikpladsen foran Lyngby station. Lokaliteten er karakteriseret ved intens kollektiv trafik, især busser. Desuden er der i området tæt biltrafik i Lyngby centrum og motorvejen ovenpå Lyngby station. Der må derfor forventes en stor påvirkning fra trafikken, specielt dieseltrafikken. Derimod er der ikke væsentlige industrielle kilder i området. Området er desuden karakteriseret ved, at mange mennesker færdes her, både på grund af trafikknudepunktet og mange butikker. Mange mennesker er derfor eksponeret med luftforureningen i området. Målingerne er blevet udført fra DMU's mobile målestation, som i perioden var placeret på pladsen, se Figur 1 11

14 0nOHVWDWLRQ Figur 1 Øverst: Foto af målestationen (den hvide container). Nederst: Målestationens placering på Banegårdspladsen i Lyngby Alle målinger er udført med internationalt anerkendte - herunder EU anerkendte - metoder og i videst muligt omfang under DMU's akkreditering. Følgende målemetoder er blevet anvendt: NO x /NO er målt som ½-times målinger v.hj.a. chemiluminescence med en API monitor, M200A (akkrediteret). NO 2 er beregnet som differencen mellem NO x og NO i ppb. CO er målt som ½-times målinger v.hj.a. infrarød absorption med en API monitor, M300 (akkrediteret). 12

15 PM 10 er målt som ½-times målinger v.hj.a. TEOM (Tapered Electronic Oscilating Microbalance) med en monitor fra R & P. (ikke akkrediteret). Alle data er opsamlet på computer og overført til DMU via telefon med henblik på løbende kvalitetskontrol i henhold til kravene om akkrediterede målinger. Målestationen er udstyret med effektivt og stabilt klimaanlæg. Målingerne blev udført i perioden 15. maj til 17. juni Der har dog været mindre afbrydelser og instrumentfejl, men perioden er dog tilstrækkeligt dækket. Figur 2 viser måleserierne fra målekampagnen. 13

16 JP maj maj maj maj jun jun jun jun-02 12[SSE maj maj maj maj jun jun jun jun-02 &2SSP maj maj maj maj jun jun jun jun-02 Figur 2 Måleserien bestående af ½ times målinger af PM 10, NO x og CO i perioden 15. maj til 17. juni

17 4.2 Løbende målinger under HLU og LMP IV Tilsvarende målinger udføres løbende bl.a. på HLU og LMP IV målestationerne i hovedsagen med de samme målemetoder og under DMU's kvalitetskontrol. Målingerne på Jagtvej og H.C. Ørstedsintitutet er udført under DMU's akkreditering. Desuden er meteorologiske data til rådighed fra LMP IV fra målestationen på H.C. Ørstedsintitutet, se Figur 3 Data fra disse målinger findes både aktuelt - hver time i dagtimerne - og historiske data på kvartals- og årsbasis på Internetsiden luft.dmu.dk. Jagtvej HCØ HCAB Figur 3 Målestationer under HLU og LMP IV. Gadestationerne Jagtvej og HCAB og bybaggrundsstationen HCØ med meteorologi. 15

18 16

19 5 Analyse af måleresultater 5.1 Statistiske analyser Kampagnemålinger kortere end 1 år kan som nævnt ikke sammenlignes med grænseværdier, da grænseværdier (Tabel 1) normalt er knyttet til hele år. Det skyldes bl.a. at luftforureningen i høj grad er bestemt af årstiden, både i relation til emissioner og meteorologi. Vi har forsøgt at afbøde det ved at sammenligne måleresultater fra målekampagnen med resultater fra de faste målestation i samme tidsrum og derefter sætte de faste stationers årsresultater i relation til grænseværdier. De følgende analyser skal ses på denne baggrund. Tabel 2 viser gennemsnittet af målingerne over kampagnen. De viser, at niveauet på Banegårdspladsen i Lyngby ligger tæt på niveauerne på Jagtvej for NO x og PM 10. Derimod ligger NO 2 højere og CO lavere i Lyngby, hvilket formentlig skyldes diesel-trafikken (busser og taxier), der emitterer mere NO 2 og mindre CO end benzinbiler. Der synes ikke at være mere PM 10 på Banegårdspladsen, hvilket man måske kunne forvente, men det skal understreges, at emissionen fra moderne dieselbiler især er ultrafine partikler, som ikke var en del af programmet. Imidlertid har DMU lavet nogle målinger af ultrafine partikler under kampagnen, men resultaterne er ikke analyseret endnu; dette vil ske på et senere tidspunkt. En sammenligning af ugevariationerne på de samme lokaliteter bekræfter at dieseltrafikken er væsentlig (Figur 4, Figur 5 og Figur 6). Der er en meget kraftig variation i NO x i Lyngby på hverdage på grund af dieseltrafikken, desuden er der også klare toppe om aftenen, formentlig på grund af taxi- og måske buskørsel. Derimod er CO variationerne ikke markante, hvilket viser, at benzinbilernes bidrag er beskedent, fordi disse giver det største bidrag til CO. Overskridelser af grænseværdier for spidsværdier er ikke relevant for kortere kampagner som denne, da det vil være ret tilfældigt om det sker i en så kort periode. Tabel 2 Gennemsnit af måleresultater i målekampagnen 15. maj - 17 juni NO x (µg/m 3 angivet som NO 2 ) NO 2 (µg/m 3 ) CO (µg/m 3 ) HCAB /- Jagtvej /31 Banegårdspladsen i Lyngby /- HCØ /24 PM 10 (TEOM/SM200) Tilsvarende værdier fra LMP IV er vist i Tabel 3, Tabel 4 og Tabel 5 for hele året

20 Tabel 3 NO 2 resultater i LMP IV for 2001 (Kemp og Palmgren). Enhed: µg/m 3 Antal måleresultater Gennemsnit 19. højeste 1 Trafik: København/Jagtvej Århus/Banegårdsgade Odense/Albanigade Aalborg/Vesterbro Bybaggrund: København/HCØ Århus/Valdemarsgade Odense/Rådhuset Aalborg/Vesterbro Land: Lille Valby/ Grænseværdier > ) Ifølge direktivet er grænseværdien først overskredet, når 200 µg/m 3 har været overskredet mere end 18 timer på et år, se Tabel 1. Tabel 4 CO resultater i LMP IV for 2001 (Kemp og Palmgren). Enhed: µg/m 3 Antal Gennemsnit Max. 8-timer Trafik: København/Jagtvej Århus/- Banegårdsgade Odense/Albanigade Aalborg/Vesterbro Bybaggrund: Copenhagen/ Grænseværdier

21 Tabel 5 PM 10 resultater målt med SM200 i LMP IV for 2001 (Kemp og Palmgren). Tallene i parentes er grænseværdier, som skal opfyldes i 2010, se Tabel 1. Enhed µg/m 3 Antal Gennemsnit 36.højeste 1 8.højeste 1 Trafik: København/Jagtvej Århus/Banegårdsgade Odense/Albanigade Aalborg/Vesterbro Bybaggrund: Aalborg/Vesterbro Land: Lille Valby Keldsnor Grænseværdier >329 40(20) 50 (50) 1 ) Ifølge direktivet er grænseværdien først overskredet, når 50 µg/m 3 har været overskredet mere end 35 henholdsvis 7 døgn på et år, se Tabel HCAB Jagtvej Lyngby Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 4 Gennemsnitsuge for PM 10 (µg/m 3 ) På HCAB, Jagtvej og Banegårdspladsen i Lyngby. 19

22 250 HCAB Jagtvej Lyngby Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 5 Gennemsnitsuge for NO x (ppb) På HCAB, Jagtvej og Banegårdspladsen i Lyngby. 2.5 HCAB Jagtvej Lyngby Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 6 Gennemsnitsuge for CO (ppm) På HCAB, Jagtvej og Banegårdspladsen i Lyngby. 20

23 I Figur 7 er vist korrelationen (samvariation) mellem PM 10 målt på Jagtvej, Banegårdspladsen i Lyngby, på H.C. Ørstedsinstitutet (bybaggrund) og H.C. Andersens Boulevard. Korrelationen er generelt god og Lyngby ligger tæt på Jagtvej, mens HCAB ligger højere og HCØ lavere. Tilsvarende er i Figur 8 vist forholdene mellem CO koncentrationerne på Banegårdspladsen, H.C. Andersens Boulevard og H.C. Ørstedsinstitutet i forhold til Jagtvej. 21

24 & y = x R 2 = *79 < % * / y = x R 2 = *97 % $ & y = x R 2 = *79 Figur 7 Sammenligning mellem PM 10 (µg/m 3 ) resultater med TEOM på HCØ, Lyngby og HCAB i forhold til Jagtvej. 1:1 er vist som punkteret linie. 22

25 &2PJP & JWY &2PJP 4.00 /*%< JWY &2PJP +&$% *79 Figur 8 Sammenligning mellem CO resultater med TEOM på HCØ, Lyngby og HCAB i forhold til Jagtvej.1:1 er vist som punkteret linie. 23

26 Som vist i appendiks er det muligt ved hjælp af de gennemførte målinger på Banegårdspladsen og målingerne på Jagtvej, H.C. Andersens Boulevard og H.C.Ørstedsinsitutet at opdele PM 10 på i lokalt bidrag og fjerntransportbidrag. I Figur 9 er halvtimemiddelværdierne af PM 10 på Banegårdspladsen i Lyngby omregnet til døgnmiddelværdier og opdelt i det lokale bidrag (som skønnes hovedsageligt at stamme fra trafikken) og det fjerntransporterede bidrag, inklusive fordampningstabet i TEOMmonitoren, se appendiks. Tabet er bestemt ud fra de samtidige PM 10 - målinger med både SM200-monitor og TEOM-monitor på Jagtvej og H.C. Ørstedsinstitutet. Middelværdierne for hele målekampagnen er angivet i Tabel 6. Forureningen med PM 10 er, som det ses af Figur 9, i betydelig grad bestemt af det fjerntransporterede bidrag, hvoraf en meget stor del er såkaldte sekundære partikler, d.v.s. partikler som er dannet i atmosfæren ved kemiske/fysiske processer. Disse partikler er især ammoniumnitrat og ammoniumsulfat, som er dannet ved oxidation af NO x og SO 2. Desuden er der et bidrag fra jord, hav og andre naturlige kilder. Hverken det fjerntransporterede bidrag eller det naturlige bidrag kan vi gøre noget ved lokalt. Internationale studier tyder dog på, at det er den lokale trafiks bidrag, der er mest skadelig. Derfor er det hensigtsmæssigt at fokusere på den del af forureningen Lokalt (trafik) Fjerntransport Tab (fjerntransport) PM 10 (µgm -3 ) Figur 9. Døgnmiddelværdier af PM 10 på Banegårdspladsen i Lyngby opdelt i et lokalt bidrag (hovedsageligt fra trafik) og et fjerntransporteret bidrag (inklusive fordampningstabet i TEOM-monitoren). 24

27 Tabel 6 Middelværdier for lokalt og fjerntransporteret PM 10 for hele målekampagnen i Lyngby (inklusive korrektionen for fordampning). Der forekom ingen overskridelser af 50 µgm -3 i løbet af måleperioden. Kilde PM 10 (µgm -3 ) Lokalt (trafik) 5.2 µgm -3 (18%) Fjerntransport 23.6 µgm -3 (82%) Sum 28.8 µgm -3 (100%) 5.2 Meteorologisk analyse Meteorologien er helt afgørende for luftkvaliteten, specielt er vindretning og vindhastighed af stor betydning for den lokale luftkvalitet. På Figur 10 ses vindretningafhængigheden for de PM 10, NO x og CO i Lyngby. Koncentrationerne afhængiger kun lidt af vindretningen, fx. ses ikke et markant bidrag fra motorvejen over stationen, men nogle episoder med vindretning fra østlige retninger. Tilsvarende ses på Figur 11 forureningens afhængighed af vindhastigheden. Som ventet ses de største PM 10 koncentrationer ved høje vindhastigheder, formentlig på grund af ophvirvlet støv og tørre overflader. Derimod er koncentrationen af NO x og CO højest ved lave vindhastigheder, hvor spredningsforholdene er ringe for de lokale kilder. Modelberegninger er vanskelige på en lokalitet som Banegårdspladsen, fordi topografien er kompliceret og trafiksituationen (mange busser og mange stop/start) er vanskelig at beskrive. 25

28 30 JP LQGUHWQLQJ 12[ JP [ LQGUHWQLQJ &2PJP & LQGUHWQLQJ Figur 10 Koncentrationen af PM 10, NO x og CO på Banegårdspladsen i Lyngby i perioden 15. maj - 17 juni 2002 som funktion af vindretningen. 0 og 360 er nord. 26

29 30 JP LQGKDVWLJKHG 12[ JP [ LQGKDVWLJKHG &2PJP & LQGKDVWLJKHG Figur 11 Koncentrationen af PM 10, NO x og CO på Banegårdspladsen i Lyngby i perioden 15. maj - 17 juni 2002 som funktion af vindhastigheden (m/s). 27

30 28

31 6 Konklusion og sammenfatning Nærværende undersøgelse af luftforureningen er gennemført på Banegårdspladsen i Lyngby, fordi forureningen her var forventet at være betydelig, og selvom der er få boliger ved selve pladsen, færdes der mange mennesker i området. Luftkvaliteten på Banegårdspladsen i Lyngby, hvor der har en årsdøgntrafik på ca køretøjer (på hverdage), ligger i måleperioden maj-juni 2002 i store træk på samme niveau som på Jagtvej i København, hvor der kører ca biler i døgnet på hverdage. På Jagtvej er luftforureningen på årsbasis ret tæt på grænseværdierne for NO 2 og PM 10. Derimod er der ingen problemer med at overholde grænseværdierne for CO. Der er dog nogle væsentlige forskelle, som skyldes den ret specielle trafik med mange dieselbiler på Banegårdspladsen i Lyngby. Det betyder, at niveauet på Banegårdspladsen for så vidt angår NO 2 er noget højere end på Jagtvej, men lavere end på H.C. Andersens Boulevard, hvor det kører over biler i døgnet. Så vidt det kan ses af denne kampagne betyder motorvejen over Lyngby station ikke så meget (relativt) for så vidt angår de målte forureninger. Det ville dog være nyttigt, at forsøge at modellere dette bidrag, hvilket vil kunne gennemføres med de eksisterende modeller. PM 10 skyldes bl.a. sekundære partikler, d.v.s. partikler, som dannes i atmosfæren af NO x og SO 2 fra Centraleuropæiske kilder. Desuden er der et bidrag fra naturlige kilder. Dette kan man ikke gøre noget ved lokalt. Imidlertid menes den lokale trafiks bidrag, bl.a. med fine og ultrafine partikler, at udgøre et væsentligt sundhedsproblem. Derfor er det nødvendigt, at vurdere denne forurening nøjere. Med henblik på vurdering af mulighederne for at reducere luftforureningen ville det være ønskeligt at gennemføre scenarieberegninger, men det vil det formentlig være vanskeligt på grund af de komplicerede forhold. De gennemførte målinger i denne kampagne vil dog kunne støtte sådanne beregninger væsentligt. Ultrafine partikler er formentlig også et problem i området, dette vil en samtidig målekampagne gennemført af DMU kunne kaste lys over, når de indsamlede data i den nærmeste fremtid vil blive analyseret. 29

32 30

33 Referencer DMU. Luftovervågningsdata. LUFT.DMU.DK EC (1996). Directive 96/62/EC of September 27 on ambient air quality assessment and management. J. Europ. Commun. L296/55. EC (1999). Directive 1999/30/EC of 22 April 1999 relating to limit values for sulphur dioxide, nitrogen dioxide and oxides of nitrogen, particulate matter and lead in ambient air. J. Europ. Commun. L163/41. EC (2000). Directive of the European Parliament and of the Council 2000/69/EC of 16 November 2000 on limit values for benzene and carbon monoxide in ambient air. J. Europ. Commun. L313/12. EC (2002). Directive 2002/3/EC of the European Parliament and of the Council of 12. February 2002 relating to Ozone in Ambient Air. J. Europ.Commun. - L67/14) WHO (2000). Air Quality Guidelines for Europe, Second Edition, WHO Regional Publications, European Series, No. 91, Copenhagen See also( 31

34 32

35 Appendiks Ved målingerne af PM 10 i Lyngby er som nævnt brugt en TEOM-monitor, der kan måle PM 10 med høj tidsopløsning (halvtimemiddelværdier). Fordelen ved dette er, at målingerne kan sammenstilles med målingerne af gasserne fra trafikken (NO x og CO), der også måles på halvtimebasis. Dette gør det muligt at beregne trafikkens bidrag til PM 10. For at opnå den gode tidsopløsning i monitoren må den arbejde ved en temperatur, der er høj nok til, at partiklernes vandindhold fordamper hurtigt (50 C). Herved kan der imidlertid opstå uønskede tab af andre flygtige stoffer i partiklerne * Ã ( y = x R 2 = Ã-* & Ã ( y = x R 2 = Ã+& Figur 12 Sammenligning af PM 10 (µg/m 3 ) data mellem referencemetoden (SM200) og TEOM på Jagtvej og HCØ. 1:1 er vist som punkteret linie. De kommende grænseværdier for PM 10 gælder for døgnmiddelværdier, og hvis der som i dette tilfælde måles med en metode (TEOM PM 10 -monitor), der ikke er i overensstemmelse med EUreferencemetoden for måling af PM 10, skal der så vidt det er muligt korrigeres for dette. På DMU s målestationer på Jagtvej og på H.C. Ørsted Institutets tag måles der PM 10 både med TEOM-monitor og SM200-monitor. SM200-monitoren har opnået akkreditering hos DANAK, idet der ved målinger i Berlin er påvist en tilfredsstillende overensstemmelse med referencemetoden. En sammenligning af døgnmiddelværdier har vist, at TEOM-monitoren undervurderer 33

36 PM 10 i forhold til SM200-monitoren. Afvigelserne er stort set ens på begge målestationer, når samtidige målinger sammenlignes, fremgår også af Figur 12. Da trafikkens bidrag til PM 10 er langt større på Jagtvej end på H.C. Ørsted Institutets tag (ca. 6 gange), kan man regne med, at TEOM måler trafikkens bidrag korrekt, og at forskellen alene skyldes tab af fjerntransporteret PM 10. Tabet i Lyngby kan altså forventes at være omtrent det samme som på målestationerne i København. Ved sammenligning af TEOM-målinger (på halvtimebasis) af PM 10 på Jagtvej og på H.C. Ørsted Institutet har det vist sig, at PM 10 kan opdeles i et trafikbidrag, der er proportional med NO x -koncentrationen (0.15 µgm -3 /ppb*[no x ]), og en rest (PM µgm -3 /ppb*[no x ]), der stort set er den samme begge steder. Overensstemmelsen mellem de to steder er så god, at denne rest kun kan skyldes kilder langt fra både Jagtvej og H.C. Ørstedsinstitutet. Vi skønner, at der først og fremmest er tale om fjerntransport fra industrielle kilder i udlandet og fra naturlige kilder (f.eks. havsprøjt og jord/ørkenstøv). I Figur 13 er vist en sammenligning mellem PM 10 målt i Lyngby og PM 10 fra fjerntransport, hvor PM 10 fra fjerntransport er beregnet ud fra PM 10 -målingerne på H.C. Ørstedsinstitutet i København ved at subtrahere de 0.15 µgm -3 /ppb*[no x ], som skyldes trafikken. Dette trafikbidrag i bybaggrund er ret lille (i gennemsnit ca. 3%). Forskellen, der også er vist i Figur 13, korrelerer rimeligt med NO x målt i Lyngby (se Figur 14), således at man kan regne med, at det lokale ekstra bidrag i Lyngby hovedsageligt skyldes trafikken. Opdelingen i lokalt bidrag og fjerntransporteret PM 10 er vist på Figur PM10_LR PM10_LGBY Differens PM 10 (µgm -3 ) Figur 13 Sammenligning af PM 10 målt i Lyngby med PM 10 fra fjerntransport. PM 10 fra fjerntransport er beregnet ud fra PM 10 -målinger på H.C. Ørsted Institutet i København ved at subtrahere et lille bidrag (i gennemsnit ca. 4%) fra trafikken. 34

37 PM 10 -differens (µgm -3 ) NO x (ppb) Figur 14 Regressionsanalyse af PM 10 i Lyngby korrigeret for langtransport (differensen, som er vist i figur 10) som funktion af trafikkens NO x. Liniens hældning: µgm -3 /ppb. Skæringen med aksen: 1.14 µgm

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Notat om indikative partikelma linger

Notat om indikative partikelma linger Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om

Læs mere

Indikative partikelma linger i Charlottenlund

Indikative partikelma linger i Charlottenlund Indikative partikelma linger 212-215 i Charlottenlund Jan Holst Jensen, Charlottenlund Private kontinuerte partikelmålinger over en 3-årig periode udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Luftkvalitet langs motorveje

Luftkvalitet langs motorveje Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet langs motorveje Målekampagne og modelberegninger Faglig rapport fra DMU, nr. 522 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Partikler i luften i København Miljøkontrollen, Københavns Kommune 2004

Partikler i luften i København Miljøkontrollen, Københavns Kommune 2004 Partikler i luften i København Miljøkontrollen, Københavns Kommune 24 Udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser 1 Partikler i luften i København Udgivet af: Miljøkontrollen, Københavns Kommune 24 Udarbejdet

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Notat om Delprogram for luft under NOVANA om placering af gademålestationer og om en målestation i et forstadsområde med fokus på betydningen af brænderøg Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse af forhøjet NO 2 niveau i København og prognose for 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 498 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU nr. 165 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Partikeltælling i Charlottenlund

Partikeltælling i Charlottenlund Partikeltælling i Charlottenlund Foreløbige resultater, september 2012 - januar 2013 Jan Holst Jensen, 2013-03-30 Nytårsaften + nytårsdag En december-weekend med brænderøg Partikeltælling, Charlottenlund

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV)

Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV) Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV) Målinger og analyser udført af DMU Faglig rapport fra DMU, nr. 316 [Tom side] Miljø-

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 5 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Børnene bliver født.

Børnene bliver født. Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 7.marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid (85/203/EØF) (EFT L 87 af , s. 1)

RÅDETS DIREKTIV af 7.marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid (85/203/EØF) (EFT L 87 af , s. 1) 1985L0203 DA 01.01.1995 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 7.marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Styrelsen skriver blandt andet, at Danmark i henhold til EU s luftkvalitetsdirektiv (2008/50/EF) er forpligtet til at overvåge luftkvaliteten

Styrelsen skriver blandt andet, at Danmark i henhold til EU s luftkvalitetsdirektiv (2008/50/EF) er forpligtet til at overvåge luftkvaliteten Dato 30. marts 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00153-11 Side 1/5 Afslag på ansøgning om flytning af luftmålestation, H.C. Andersens Boulevard

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Hvor varmt bliver der i bilen

Hvor varmt bliver der i bilen ROSENØRN&RUDBECK Rosenørn & Rudbeck Technical Develop Factory Sølvagervej 464 Faxe. (Denmark) Telefon: +4 263 682 mr@moeller-rosenoern.dk CVR nr. DK-33788479 Hvor varmt bliver der i bilen Fra 19 til over

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> R A PPO RT 3 5 3-2010 Miljøvurdering - Del 2 NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2 Rapport 353-2010

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.2.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1484/2008 af Catherine Le Comte, fransk statsborger, om virkningen af støj- og luftforurening

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. september 2001 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at nedsætte en fælles

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS

LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS VVM redegørelse Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 12 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-023-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

SUPPLERENDE MÅLINGER TIL LUFTOVERVÅGNING UNDER NOVANA BENZEN OG PAH

SUPPLERENDE MÅLINGER TIL LUFTOVERVÅGNING UNDER NOVANA BENZEN OG PAH SUPPLERENDE MÅLINGER TIL LUFTOVERVÅGNING UNDER NOVANA BENZEN OG PAH Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 3 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere