Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis"

Transkript

1 Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt! Hvem vil fremlægge det, de har interviewet deres forældre om? Læreren kigger undersøgende ud i 7. klasse, men får intet svar. Alle eleverne har forskellige forklaringer på, hvorfor de ikke har lyst til at fremlægge lydoptagelserne af deres forældreinterview. Forklaringerne handler om, at de ikke havde batteri på mobilen til at optage interviewet med, min mor havde ikke lyst til at blive optaget på bånd, og jeg har glemt det derhjemme. Omsider brydes elevernes tilbageholdenhed, og en af drengene indvilliger i at spille lydoptagelsen af sin mors beretning om sin skolegang for klassen. Årh, din mor, hun er også bare ret god til dansk, lyder det fra nogle af kammeraterne. Den opgave, der i første omgang var tænkt som en mulighed for at involvere forældrene i elevernes læreprocesser i skolen, møder her modstand blandt eleverne, fordi de åbenlyst demonstrerer det pinlige i, at kammeraterne skal høre, hvordan deres forældre taler dansk. Årsagen til elevernes modstand mod fremlæggelsen kan også skyldes andre faktorer som fx, at man i teenagealderen generelt opfatter sine forældre som pinlige, eller at det ofte opleves grænseoverskridende at høre sin egen stemme på bånd. Men bemærkningen: Årh, din mor, hun er også bare ret god til dansk, tolkede både lærerne og UC-konsulenterne som en særlig opmærksomhed på og usikkerhed over, at forældre med andre modersmål end dansk kan tale et dansk, der har individuelle variationer i forhold til dansk standardsprog, hvad angår udtale, valg af ord samt syntaks. Det at have en flersproget baggrund er ellers et vilkår for de allerfleste elever i denne klasse, hvor 18 ud af 19 elever har en minoritetssproglig baggrund. Flere har en vietnamesisk baggrund, men der er også elever med tyrkisk, arabisk, somalisk og grønlandsk baggrund. Elevernes modstand blev oplevet som særligt udfordrende, fordi undervisningen var et led i projektet, der har fokus på at undersøge, hvordan undervisningen i 1

2 skolen i højere grad kan inddrage forældrene i elevernes læreprocesser. Hvad kan elevernes tilbageholdenhed fortælle om skolens sprogpraksisser? Hvordan kan man fra skolens side skabe nye diskurser for sprog, der ikke virker ekskluderende, men som kan fremme samarbejdet mellem skolens undervisning og hjemmet med henblik på at styrke elevernes faglige læreprocesser? Og hvilke udfordringer møder lærerne i denne sammenhæng? Det er nogle af de områder, som søges belyst og diskuteret i denne artikel. Eksemplerne er hentet fra begge de skoler, der har deltaget i projektet. Skolernes sprogpraksisser Andelen af flersprogede elever varierer på de to skoler og udgør mellem en tredjedel og halvdelen af eleverne. Den sproglige og kulturelle mangfoldighed forvaltes på forskellige måder på de to skoler - på den ene skole er mangfoldigheden hverken synlig i skolens institutionelle dokumenter, i skolens henvendelsesformer til forældre eller i de artefakter, der pryder skolens vægge på fællesarealer, mens det ser anderledes ud på den anden skole, hvor de mange sprog i højere grad er synlige. I den daglige praksis forsøger lærerne en gang imellem på forskellige måder at inddrage elevernes sproglige erfaringer, fx når læreren, der er i gang med at forklare eleverne i 7. klasse, hvordan de skal forberede sig til den næste fase i undervisningsforløbet om uddannelses- og erhvervsorientering, supplerer med bemærkningen: Du må gerne bruge dit modersmål, hvis det bliver lettere for dig på den måde. Nogle lærere beretter om elever, der har været flove over at skulle tale andre sprog end dansk i klassen, men de fortæller også, at flovheden hurtigt forvandler sig til forundring og fascination, når læreren giver plads til, at andre sprog bringes i spil i klassens undervisning. Der er dog en udpræget tendens til, at skolens praksis på forskellige niveauer tilskriver dansk som det eneste gyldige sprog i skolesammenhæng, og lærerne oplever, at eleverne kun betragter rigtigt skolearbejde som noget, der foregår på dansk. Dansk er naturligvis det fælles undervisningssprog, og på den måde er det helt naturligt, at dansk tillægges størst betydning, men det faktum behøver efter vores mening ikke helt at udelukke brugen af andre sprog, som i en læringssammenhæng kan være lige gyldige for eleverne. Selvom der før deltagelsen i projektet ikke har været et fælles fokus på at inddrage de tosprogede elevers flersprogethed i undervisningen, har der som nævnt været tiltag fra enkelte 2

3 lærere, der har eksperimenteret med forældreinddragelse på forskellige måder og med at inddrage elevernes sproglige repertoire som en ressource i forhold til læring. I en indskolingsklasse har der fx været arbejdet med en ordbog over matematiske fagudtryk, hvor forældrene skulle hjælpe deres børn. Tilbagemeldingerne var meget positive, idet forældre og børn udtrykte glæde, stolthed og taknemmelighed over arbejdsprocessen, men der var også enkelte forældre, der gav udtryk for skepsis for nytteværdien af inddragelsen af barnets modersmål, når dette ikke er dansk. Herudover har forældrene bidraget med erfaringer med skoleformer i andre lande, med religiøs praksis og med ekspertviden om fiskeri og dissekering af fisk. Der har således været tale om en individualiseret praksis i forhold til at inddrage forældrene som en ressource for elevernes læring og i forhold til at inddrage elevernes viden om og erfaringer med andre sprog end dansk i forbindelse med den faglige undervisning. Vi har ikke i vores indledende observationer af skolernes praksis oplevet, at den sproglige mangfoldighed har givet anledning til systematisk at bruge de mange sprog som en læringsressource eller at gøre sprogene til genstand for undervisning. Men undervejs i udviklingsarbejdet har vi oplevet en voksende interesse og nysgerrighed fra lærerside til at undersøge og eksperimentere mere systematisk med den sproglige mangfoldighed i klasserne. Lærernes tilgang til minoritetseleverne På begge projektskoler italesætter lærerne en positiv tilgang til minoritetseleverne, som det blandt andet ses i dette citat: Jeg har bare en klasse, hvor der er så mange dygtige børn, fra alle mulige steder i verden. Og jeg tænker virkelig ikke på dem som tosprogede. Jo, der er en, hvor jeg tænker Gud, han læser som en drøm, men han fatter ikke en bjælde. Men der er rigtig mange af dem, hvor jeg ikke tænker på, hvorfra de kommer. Hvis der er nogen, der spørger, hvor mange etniske folk vi har i klassen, og jeg tænker: Hans far kommer derfra og, men jeg tænker ikke sådan på det. Og det er jo positivt. Citatet er udtryk for en generel tendens på de to skoler, nemlig lærernes positive tilgang til skolens minoritetselever. De ser dem som børn, og ikke som fx børn med minoritetsbaggrund. Men udsagnet om, at lærerne ikke tænker på dem som tosprogede, røber også en særlig forståelse af to-/flersprogethed som læringsvilkår; det at være tosproget opfattes som noget 3

4 negativt, som er hæmmende for elevernes læring, jf. han fatter ikke en bjælde. Tosproget er noget, man helst ikke skal være. Lærerne italesætter endvidere enkelte erfaringer med, hvordan elevernes skriftsprogspraksisser tilfører skriveundervisningen nye dimensioner:... men den eventyropgave, den er sjov at lave med dem. Den lavede jeg også med en tredjeklasse og en fjerdeklasse, hvor de skulle gengive en forkortet udgave, som de havde skrevet på en halv A4-side i flot urdu og arabisk skrift. Og så fortalte de os kort på dansk, og det var sjovt at udveksle. Det er sjovt, sådan noget. Det er rigtig sjovt. Også når der kommer nogen hvor man forventer at de kommer med noget tyrkisk, men nej, det er svensk, fordi deres farbror bor i Malmö. Og jeg siger jo ikke at de skal tage en på tyrkisk. Her understreger lærerne igen deres anerkendende tilgang til elevernes flersprogethed, og de citerede lærere har da også arbejdet med interkulturel pædagogik gennem flere år. Lærerne har viden om og erfaringer med, at flersprogetheden ofte er mere kompleks end et sprog ude, et sprog hjemme, og at børnene kan have meget sammensatte sproglige repertoirer. Men forståelse af sprog som en læringsressource er på dette tidspunkt ikke en del af diskursen omkring de tosprogede elever. De mange sprog omtales som sjovt og flot, men lærerne italesætter ikke, hvordan flersprogetheden kan bruges i forbindelse med elevernes læring. Da lærerne blev introduceret til metoden med at inddrage mindre samtaleopgaver til hjemmet som et led i fagundervisningen via planlægningsskemaet 1, var flere skeptiske. De mente ikke, at forældrene kunne hjælpe med opgaverne, eftersom de jo ikke alle talte dansk. Lærerne var endvidere generelt meget opmærksomme på ikke at give opgaver til hjemmet, som stillede eleverne ulige. Men da vi talte med dem om flersprogethed som læringsvilkår, og hvordan det faktisk ville støtte elevernes læring at aktivere deres sprogligt lagrede erfaringer på de sprog, de anvender til daglig, gik lærerne med på ideen. Skemaet understøttede planlægningen med at tænke det førfaglige sprog i hjemmet ind i forløb om så forskellige faglige emner som brøker, personkarakteristik og historiske fortællinger. Når elevernes hjemmearbejde skulle fremlægges 1 Se undervisningsvejledningen på 4

5 i klassen, oplevede lærerne for det første, at eleverne var meget engagerede i at fortælle om det, de bragte med sig hjemmefra, for det andet at flere elever end vanligt havde lavet hjemmearbejdet - hvilket er en generel oplevelse på begge projektskoler. I 6.klasse var emnet Christian den 4., barndom og historisk fortælling. Opgaven til hjemmet var, at eleverne skulle bede mor eller far fortælle en historie fra deres barndom, og ud fra den historie skulle eleverne så skrive en historisk fortælling med de genretræk, der kendetegner denne teksttype. Tre elever læste deres historiske fortælling op i klassen med slet skjult stolthed over deres forældre, og læreren var oprigtigt overrasket over den høje grad af elevafleveringer, som ellers ikke var kutyme i denne klasse. En elev fortalte, at han havde været nødt til at forklare sin mor på somali, hvad en historisk fortælling er. Ud fra et læringsperspektiv er dette en ualmindelig effektiv formidlingsøvelse, hvor eleven for det første får mulighed for at afklare sin egen forståelse af et fagligt begreb, og for det andet får mulighed for at bruge det sprog han taler til daglig med sine forældre til at tale om det faglige stof. På den måde får han brugt sit samlede sproglige repertoire i forbindelse med udviklingen af sit fagsprog. Med denne type undervisning, der aktivt inddrager elevernes sproglige repertoire i fagundervisningen, viser lærerne både elever, forældre og sig selv, hvordan elevernes flersprogethed kan bruges som ressource for deres læring. Paradigmeskift i skolens omtale af flersprogethed I forbindelse med -projektet har vi set, hvordan skolernes og lærernes omtale af elevernes flersprogethed langsomt har ændret sig i takt med, at lærerne har fået erfaringer med, at eleverne godt kunne tale med forældrene om det faglige indhold, ligegyldigt hvilket sprog der tales i hjemmet. På den ene projektskole viste de indledende interviews, at de flersprogede forældre bekymrede sig meget om deres børns læring, i særdeleshed deres sproglige kompetencer på både modersmålet og andetsproget dansk. Forældrene var meget optagede af, om deres børn lærte nok, og de tillagde sprog en stor betydning i et læringsmæssigt perspektiv for børnene, men naturligvis også i forhold til deres egen deltagelse i skolens virksomhed. Interviewene med lærere og ledelse viste et fravær af italesættelse af 5

6 sprogs betydning for læring og forældresamarbejde, og de italesatte i høj grad flersprogetheden som noget problematisk i forhold til elevernes læring, som de skal overkomme, så de kan blive gode nok til dansk for at kunne følge undervisningen. I de interviews, vi lavede i slutningen af projektet, kan vi se en helt anden diskurs om flersprogethed, der nu italesættes som et aktiv og en ressource for børnenes læring. Erfaringer med konkret undervisning har vist lærerne, at det både virker motiverende for eleverne og er fagligt relevant for deres læring at inddrage også det flersprogede hjem i fagundervisningen. Dette har betydet, at der nu tales om sprog på en anden måde på lærerværelset - eksemplificeret i et udsagn fra det afsluttende interview i projektet (til kollega): 'Nu skal du jo huske, at det er lige meget, hvilket sprog de taler om det på, det understøtter deres læring under alle omstændigheder'. Udsagnet udtrykker en meget mere bevidst tilgang til at bruge elevernes sproglige ressourcer som en læringsvej og er et meget konkret eksempel på, hvordan man kan se og anvende sprog som en ressource. En af forudsætningerne for, at flersprogede elever kan få adgang til at udnytte deres sproglige repertoire i forbindelse med deres faglige læring, er, at lærerne planlægger en undervisning, hvor der er tydelige rammer for, hvad der skal gøres, og viser eleverne hvordan, samtidig med at skolens praksis signalerer, at det rent faktisk er en god idé at arbejde på og med flere sprog. På den måde viser lærerne, at elevernes modersmål og andre sprog har en legitim berettigelse i skolens opgave med at understøtte alle elevers læring. Lærerne får således mulighed for at sammentænke deres anerkendende tilgang til de flersprogede elever med en undervisningspraksis, der tager konkret udgangspunkt i grundvilkåret for de flersprogede elevers møde med skolen: At de er børn med minoritetsbaggrund, hvilket betyder, at de skal lære skolens fag på et sprog, som de er i færd med at tilegne sig, men også at de møder op med et varieret sprogligt repertoire. 6

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forældreinklusion i skolen

Forældreinklusion i skolen Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset

Læs mere

Flersproget læring i skolen

Flersproget læring i skolen Flersproget læring i skolen Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Elevernes forudsætninger som udgangspunkt for skolens undervisning

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 måneder) Disse aktivitetsnoter indgår som en del af konceptet bag Bogstart. Aktivitetsnoterne skal udfyldes efter udlevering af hver bogpakke. Aktivitetsnoterne

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen

Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Program 1. Velkommen 2. Rammer for modtagetilbud 3. Modtagedidaktik 4. Forældreinddragelse

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!

Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Nanna Bøndergaard Butters, cand.mag. Integrationsvejleder Blågård Skole, BUF, København At blive anerkendt og brugt i forhold til ens barns læring i

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET?

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? METTE GINMAN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC OG MARIA NEUMANN LARSEN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC. BEGGE SKRIBENTER ARBEJDER

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Evaluering af MetodeLab

Evaluering af MetodeLab Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Uddrag fra oplæg- fotos

Læs mere

Sproglig udredning af tosprogede elever

Sproglig udredning af tosprogede elever folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet.

Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet. Dimissionstalen 2012 Kære afgangselever Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet. For at underbygge dette, vil jeg starte med en lille historie fra den tænkte verden,

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Kompendium 3 7. juni 2011 Kursusledere: Sofie Valbjørn

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Greibe E-mail: kigre@aarhus.dk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Ahmed, 22år. Syrisk flytning

Ahmed, 22år. Syrisk flytning Ahmed, 22år Syrisk flytning Jeg havde aftalt at mødes med tolken foran opgangen, hvor Ahmed bor. Men på det aftalte tidspunkt, var tolken ikke dukket op, og jeg gik op og bankede på hos Ahmed. Døren blev

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere