Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis
|
|
- Alfred Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt! Hvem vil fremlægge det, de har interviewet deres forældre om? Læreren kigger undersøgende ud i 7. klasse, men får intet svar. Alle eleverne har forskellige forklaringer på, hvorfor de ikke har lyst til at fremlægge lydoptagelserne af deres forældreinterview. Forklaringerne handler om, at de ikke havde batteri på mobilen til at optage interviewet med, min mor havde ikke lyst til at blive optaget på bånd, og jeg har glemt det derhjemme. Omsider brydes elevernes tilbageholdenhed, og en af drengene indvilliger i at spille lydoptagelsen af sin mors beretning om sin skolegang for klassen. Årh, din mor, hun er også bare ret god til dansk, lyder det fra nogle af kammeraterne. Den opgave, der i første omgang var tænkt som en mulighed for at involvere forældrene i elevernes læreprocesser i skolen, møder her modstand blandt eleverne, fordi de åbenlyst demonstrerer det pinlige i, at kammeraterne skal høre, hvordan deres forældre taler dansk. Årsagen til elevernes modstand mod fremlæggelsen kan også skyldes andre faktorer som fx, at man i teenagealderen generelt opfatter sine forældre som pinlige, eller at det ofte opleves grænseoverskridende at høre sin egen stemme på bånd. Men bemærkningen: Årh, din mor, hun er også bare ret god til dansk, tolkede både lærerne og UC-konsulenterne som en særlig opmærksomhed på og usikkerhed over, at forældre med andre modersmål end dansk kan tale et dansk, der har individuelle variationer i forhold til dansk standardsprog, hvad angår udtale, valg af ord samt syntaks. Det at have en flersproget baggrund er ellers et vilkår for de allerfleste elever i denne klasse, hvor 18 ud af 19 elever har en minoritetssproglig baggrund. Flere har en vietnamesisk baggrund, men der er også elever med tyrkisk, arabisk, somalisk og grønlandsk baggrund. Elevernes modstand blev oplevet som særligt udfordrende, fordi undervisningen var et led i projektet, der har fokus på at undersøge, hvordan undervisningen i 1
2 skolen i højere grad kan inddrage forældrene i elevernes læreprocesser. Hvad kan elevernes tilbageholdenhed fortælle om skolens sprogpraksisser? Hvordan kan man fra skolens side skabe nye diskurser for sprog, der ikke virker ekskluderende, men som kan fremme samarbejdet mellem skolens undervisning og hjemmet med henblik på at styrke elevernes faglige læreprocesser? Og hvilke udfordringer møder lærerne i denne sammenhæng? Det er nogle af de områder, som søges belyst og diskuteret i denne artikel. Eksemplerne er hentet fra begge de skoler, der har deltaget i projektet. Skolernes sprogpraksisser Andelen af flersprogede elever varierer på de to skoler og udgør mellem en tredjedel og halvdelen af eleverne. Den sproglige og kulturelle mangfoldighed forvaltes på forskellige måder på de to skoler - på den ene skole er mangfoldigheden hverken synlig i skolens institutionelle dokumenter, i skolens henvendelsesformer til forældre eller i de artefakter, der pryder skolens vægge på fællesarealer, mens det ser anderledes ud på den anden skole, hvor de mange sprog i højere grad er synlige. I den daglige praksis forsøger lærerne en gang imellem på forskellige måder at inddrage elevernes sproglige erfaringer, fx når læreren, der er i gang med at forklare eleverne i 7. klasse, hvordan de skal forberede sig til den næste fase i undervisningsforløbet om uddannelses- og erhvervsorientering, supplerer med bemærkningen: Du må gerne bruge dit modersmål, hvis det bliver lettere for dig på den måde. Nogle lærere beretter om elever, der har været flove over at skulle tale andre sprog end dansk i klassen, men de fortæller også, at flovheden hurtigt forvandler sig til forundring og fascination, når læreren giver plads til, at andre sprog bringes i spil i klassens undervisning. Der er dog en udpræget tendens til, at skolens praksis på forskellige niveauer tilskriver dansk som det eneste gyldige sprog i skolesammenhæng, og lærerne oplever, at eleverne kun betragter rigtigt skolearbejde som noget, der foregår på dansk. Dansk er naturligvis det fælles undervisningssprog, og på den måde er det helt naturligt, at dansk tillægges størst betydning, men det faktum behøver efter vores mening ikke helt at udelukke brugen af andre sprog, som i en læringssammenhæng kan være lige gyldige for eleverne. Selvom der før deltagelsen i projektet ikke har været et fælles fokus på at inddrage de tosprogede elevers flersprogethed i undervisningen, har der som nævnt været tiltag fra enkelte 2
3 lærere, der har eksperimenteret med forældreinddragelse på forskellige måder og med at inddrage elevernes sproglige repertoire som en ressource i forhold til læring. I en indskolingsklasse har der fx været arbejdet med en ordbog over matematiske fagudtryk, hvor forældrene skulle hjælpe deres børn. Tilbagemeldingerne var meget positive, idet forældre og børn udtrykte glæde, stolthed og taknemmelighed over arbejdsprocessen, men der var også enkelte forældre, der gav udtryk for skepsis for nytteværdien af inddragelsen af barnets modersmål, når dette ikke er dansk. Herudover har forældrene bidraget med erfaringer med skoleformer i andre lande, med religiøs praksis og med ekspertviden om fiskeri og dissekering af fisk. Der har således været tale om en individualiseret praksis i forhold til at inddrage forældrene som en ressource for elevernes læring og i forhold til at inddrage elevernes viden om og erfaringer med andre sprog end dansk i forbindelse med den faglige undervisning. Vi har ikke i vores indledende observationer af skolernes praksis oplevet, at den sproglige mangfoldighed har givet anledning til systematisk at bruge de mange sprog som en læringsressource eller at gøre sprogene til genstand for undervisning. Men undervejs i udviklingsarbejdet har vi oplevet en voksende interesse og nysgerrighed fra lærerside til at undersøge og eksperimentere mere systematisk med den sproglige mangfoldighed i klasserne. Lærernes tilgang til minoritetseleverne På begge projektskoler italesætter lærerne en positiv tilgang til minoritetseleverne, som det blandt andet ses i dette citat: Jeg har bare en klasse, hvor der er så mange dygtige børn, fra alle mulige steder i verden. Og jeg tænker virkelig ikke på dem som tosprogede. Jo, der er en, hvor jeg tænker Gud, han læser som en drøm, men han fatter ikke en bjælde. Men der er rigtig mange af dem, hvor jeg ikke tænker på, hvorfra de kommer. Hvis der er nogen, der spørger, hvor mange etniske folk vi har i klassen, og jeg tænker: Hans far kommer derfra og, men jeg tænker ikke sådan på det. Og det er jo positivt. Citatet er udtryk for en generel tendens på de to skoler, nemlig lærernes positive tilgang til skolens minoritetselever. De ser dem som børn, og ikke som fx børn med minoritetsbaggrund. Men udsagnet om, at lærerne ikke tænker på dem som tosprogede, røber også en særlig forståelse af to-/flersprogethed som læringsvilkår; det at være tosproget opfattes som noget 3
4 negativt, som er hæmmende for elevernes læring, jf. han fatter ikke en bjælde. Tosproget er noget, man helst ikke skal være. Lærerne italesætter endvidere enkelte erfaringer med, hvordan elevernes skriftsprogspraksisser tilfører skriveundervisningen nye dimensioner:... men den eventyropgave, den er sjov at lave med dem. Den lavede jeg også med en tredjeklasse og en fjerdeklasse, hvor de skulle gengive en forkortet udgave, som de havde skrevet på en halv A4-side i flot urdu og arabisk skrift. Og så fortalte de os kort på dansk, og det var sjovt at udveksle. Det er sjovt, sådan noget. Det er rigtig sjovt. Også når der kommer nogen hvor man forventer at de kommer med noget tyrkisk, men nej, det er svensk, fordi deres farbror bor i Malmö. Og jeg siger jo ikke at de skal tage en på tyrkisk. Her understreger lærerne igen deres anerkendende tilgang til elevernes flersprogethed, og de citerede lærere har da også arbejdet med interkulturel pædagogik gennem flere år. Lærerne har viden om og erfaringer med, at flersprogetheden ofte er mere kompleks end et sprog ude, et sprog hjemme, og at børnene kan have meget sammensatte sproglige repertoirer. Men forståelse af sprog som en læringsressource er på dette tidspunkt ikke en del af diskursen omkring de tosprogede elever. De mange sprog omtales som sjovt og flot, men lærerne italesætter ikke, hvordan flersprogetheden kan bruges i forbindelse med elevernes læring. Da lærerne blev introduceret til metoden med at inddrage mindre samtaleopgaver til hjemmet som et led i fagundervisningen via planlægningsskemaet 1, var flere skeptiske. De mente ikke, at forældrene kunne hjælpe med opgaverne, eftersom de jo ikke alle talte dansk. Lærerne var endvidere generelt meget opmærksomme på ikke at give opgaver til hjemmet, som stillede eleverne ulige. Men da vi talte med dem om flersprogethed som læringsvilkår, og hvordan det faktisk ville støtte elevernes læring at aktivere deres sprogligt lagrede erfaringer på de sprog, de anvender til daglig, gik lærerne med på ideen. Skemaet understøttede planlægningen med at tænke det førfaglige sprog i hjemmet ind i forløb om så forskellige faglige emner som brøker, personkarakteristik og historiske fortællinger. Når elevernes hjemmearbejde skulle fremlægges 1 Se undervisningsvejledningen på 4
5 i klassen, oplevede lærerne for det første, at eleverne var meget engagerede i at fortælle om det, de bragte med sig hjemmefra, for det andet at flere elever end vanligt havde lavet hjemmearbejdet - hvilket er en generel oplevelse på begge projektskoler. I 6.klasse var emnet Christian den 4., barndom og historisk fortælling. Opgaven til hjemmet var, at eleverne skulle bede mor eller far fortælle en historie fra deres barndom, og ud fra den historie skulle eleverne så skrive en historisk fortælling med de genretræk, der kendetegner denne teksttype. Tre elever læste deres historiske fortælling op i klassen med slet skjult stolthed over deres forældre, og læreren var oprigtigt overrasket over den høje grad af elevafleveringer, som ellers ikke var kutyme i denne klasse. En elev fortalte, at han havde været nødt til at forklare sin mor på somali, hvad en historisk fortælling er. Ud fra et læringsperspektiv er dette en ualmindelig effektiv formidlingsøvelse, hvor eleven for det første får mulighed for at afklare sin egen forståelse af et fagligt begreb, og for det andet får mulighed for at bruge det sprog han taler til daglig med sine forældre til at tale om det faglige stof. På den måde får han brugt sit samlede sproglige repertoire i forbindelse med udviklingen af sit fagsprog. Med denne type undervisning, der aktivt inddrager elevernes sproglige repertoire i fagundervisningen, viser lærerne både elever, forældre og sig selv, hvordan elevernes flersprogethed kan bruges som ressource for deres læring. Paradigmeskift i skolens omtale af flersprogethed I forbindelse med -projektet har vi set, hvordan skolernes og lærernes omtale af elevernes flersprogethed langsomt har ændret sig i takt med, at lærerne har fået erfaringer med, at eleverne godt kunne tale med forældrene om det faglige indhold, ligegyldigt hvilket sprog der tales i hjemmet. På den ene projektskole viste de indledende interviews, at de flersprogede forældre bekymrede sig meget om deres børns læring, i særdeleshed deres sproglige kompetencer på både modersmålet og andetsproget dansk. Forældrene var meget optagede af, om deres børn lærte nok, og de tillagde sprog en stor betydning i et læringsmæssigt perspektiv for børnene, men naturligvis også i forhold til deres egen deltagelse i skolens virksomhed. Interviewene med lærere og ledelse viste et fravær af italesættelse af 5
6 sprogs betydning for læring og forældresamarbejde, og de italesatte i høj grad flersprogetheden som noget problematisk i forhold til elevernes læring, som de skal overkomme, så de kan blive gode nok til dansk for at kunne følge undervisningen. I de interviews, vi lavede i slutningen af projektet, kan vi se en helt anden diskurs om flersprogethed, der nu italesættes som et aktiv og en ressource for børnenes læring. Erfaringer med konkret undervisning har vist lærerne, at det både virker motiverende for eleverne og er fagligt relevant for deres læring at inddrage også det flersprogede hjem i fagundervisningen. Dette har betydet, at der nu tales om sprog på en anden måde på lærerværelset - eksemplificeret i et udsagn fra det afsluttende interview i projektet (til kollega): 'Nu skal du jo huske, at det er lige meget, hvilket sprog de taler om det på, det understøtter deres læring under alle omstændigheder'. Udsagnet udtrykker en meget mere bevidst tilgang til at bruge elevernes sproglige ressourcer som en læringsvej og er et meget konkret eksempel på, hvordan man kan se og anvende sprog som en ressource. En af forudsætningerne for, at flersprogede elever kan få adgang til at udnytte deres sproglige repertoire i forbindelse med deres faglige læring, er, at lærerne planlægger en undervisning, hvor der er tydelige rammer for, hvad der skal gøres, og viser eleverne hvordan, samtidig med at skolens praksis signalerer, at det rent faktisk er en god idé at arbejde på og med flere sprog. På den måde viser lærerne, at elevernes modersmål og andre sprog har en legitim berettigelse i skolens opgave med at understøtte alle elevers læring. Lærerne får således mulighed for at sammentænke deres anerkendende tilgang til de flersprogede elever med en undervisningspraksis, der tager konkret udgangspunkt i grundvilkåret for de flersprogede elevers møde med skolen: At de er børn med minoritetsbaggrund, hvilket betyder, at de skal lære skolens fag på et sprog, som de er i færd med at tilegne sig, men også at de møder op med et varieret sprogligt repertoire. 6
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFlersprogethed og sprogets betydning for læring
Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv
Læs mereForældreinklusion i skolen
Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereUdvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring
Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereFlersproget læring i skolen
Flersproget læring i skolen Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Elevernes forudsætninger som udgangspunkt for skolens undervisning
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereProjekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet
Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereElevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC
Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereAktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12
Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 måneder) Disse aktivitetsnoter indgår som en del af konceptet bag Bogstart. Aktivitetsnoterne skal udfyldes efter udlevering af hver bogpakke. Aktivitetsnoterne
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereEn inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.
En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereDet er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:
Årsplan 4. klasse Dansk 2017/18 Trine Person Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne: Deltage aktivt i undervisningen Samarbejde på flere planer Blive medansvarlige
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereHusker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Læs mereEvaluering af MetodeLab
Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereForældreforeningen Brug Folkeskolen
Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereTo sprog én udfordring
To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereFør jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig
Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereDigital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015
Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereGreve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereParat til en erhvervsuddannelse!
Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereObservation af undervisning - et casestudie af praksis
FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereObservation som evalueringsmetode
Sidsel Vive Jensen, forsker, ph.d. Observation som evalueringsmetode Relevans for borgere, professionelle og politikere Disposition Observation Reklame og introduktion Et eksempel Relevans For borgere
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereDet er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed
Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer
Læs mereLæs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen
Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSprog og kultur i den nye folkeskolereform
kronikken Sprog og kultur i den nye folkeskolereform Det kan næppe være forbigået ret mange, at en ny folkeskolereform er trådt i kraft her ved skoleårets begyndelse i 2014. Man har refereret til denne
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mere