Teknik og Miljø. Vandhandleplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik og Miljø. Vandhandleplan 2010-2015"

Transkript

1 Teknik og Miljø Vandhandleplan F R O L S G A

2 Forsidefoto Flyfoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab Stort forsidefoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab Lille forsideforo af Slagelse Kommune

3 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 3 Forord Slagelse Kommune skal gennemføre indsatser for vores vandmiljø på baggrund af EU s vandrammedirektiv og statens vandplaner. Denne vandhandleplan prioriterer kommunens indsats de kommende år. Vi har siden kommunesammenlægningen haft stor fokus på vandmiljøet gennem bl.a. bedre håndtering af spildevand og restaurering af vandløb. Samtidig har klimatilpasningen stor bevågenhed i kommunen med særlig fokus på øgede regnmængder og oversvømmelser fra havet. Med den nye vandplanlægning er der kommet endnu mere fokus på vandmiljøet, som i første planperiode primært retter sig mod tilstanden i vores vandløb. Indsatsen de kommende år omfatter en række fysiske forbedringer af vandløbene samt en indsats for yderligere at mindske belastningen af vandområderne med næringsstoffer fra spildevand og landbrug. Slagelse Kommune vil i årene frem til 2015 arbejde målrettet for at gennemføre vandplanernes indsatser. Kommunens store erfaring med bl.a. forbedring af vandløbstilstanden vil ligge til grund for en omkostningseffektiv indsats i vandområderne. Vi kan ikke vælge, om vi vil gennemføre statens vandplaner, men vi kan være med til at bestemme hvordan og i hvilken rækkefølge. Vi vil opfordre til, at lodsejere og organisationer indgår i en konstruktiv dialog med kommunen om realisering af indsatsen for vores vandmiljø. Da opgaven er en såkaldt skal -opgave, er det gode samarbejde ekstra vigtigt. Kun gennem det gode samarbejde har vi mulighed for at tage stilling til lokale ønsker og behov i de projekter, som denne plan afføder. De enkelte lodsejere, som er kommunens vigtigste samarbejdspartnere i realiseringen af projekterne, vil naturligvis blive involveret, når projektfasen går i gang i 2013 på baggrund af denne vandhandleplan. Med venlig hilsen

4 4 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Resumé af Vandplan Smålandsfarvandet Baggrund Vandområdernes tilstand og målopfyldelse Samlet indsats Generel indsats mod udledning af næringsstoffer mv Indsats i vandløb Indsats i søer Indsats i kystvande Indsats i forhold til grundvand Indsats på spildevandsområdet Forholdet til anden relevant planlægning Bilag Kilder... 53

5 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 5 1. Indledning Denne første kommunale vandhandleplan for Slagelse Kommune er udarbejdet på baggrund af statens Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland og bestemmelserne i Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner. Vandplaner/vandhandleplaner er en helt ny plantyper med seksårige planperioder ( , og ), og de erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområderne. Formålet med statens vandplan og den kommunale vandhandleplan er at sikre god tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. Der er fastsat konkrete miljømål for de enkelte vandområder, og der stilles krav til konkret indsats i en række af dem. Derudover skal planerne generelt forebygge yderligere forringelse af vandområderne. Det sker i form af en række retningslinjer, som skal ligge til grund for kommunernes daglige administration af natur- og miljølovgivningen. Den kommunale vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Slagelse Kommunes planer for realisering af den statslige vandplan og dennes indsatsprogram. Handleplanen må ikke stride imod vandplanen, og handleplanen som minimum indeholde: - Mål for kommunens indsats i planperioden - Realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats i planperioden - Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning - Redegørelse for offentlighedens inddragelse i planens gennemførelse - Kortbilag med valgte foranstaltninger Planen bør desuden omfatte en beskrivelse af samarbejdet mellem nabokommuner om de vandområder, der går på tværs af kommunegrænserne. Inddragelse af offentligheden Den kommunale vandhandleplan er udarbejdet i første halvår af 2012 på baggrund af Statens vandplan, der trådte i kraft den 22. december Forslag til den kommunale vandhandleplan skal godkendes af Byrådet og sendes i mindst otte ugers offentlig høring senest 22. juni Kommunen skal herefter tage stilling til de indkomne høringssvar og vurdere om handleplanen skal ændres eller rettes til, inden den endeligt vedtages senest et år efter vandplanens vedtagelse altså den 22. december Se tidsrækkefølgen i figur 1. Figur 1: Tidsrækkefølge fra vandplanernes vedtagelse til vedtagelse af de kommunale vandhandleplaner.

6 6 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Kommunen har i marts 2012 drøftet vandhandleplanens prioritering og tidsplan med kommunens Vandsynsråd med lokale repræsentanter fra landbrugsforeninger, lystfiskerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening og Teknik og Miljø Udvalget. Repræsentanterne havde ingen kommentarer til vandhandleplanens prioriteringer, tidsplan mv. Gefion er generelt utilfreds med statens indgriben i ejendomsretten og frygter store oversvømmede arealer, som følge af planens realisering. Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og Byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Slagelse Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl. i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete indsatser i vandområderne de kommende år. Forslag til Slagelse Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Slagelse Kommune Byråd 29. maj Byrådets forslag til vandhandleplan fremlægges til offentlig høring fra 8. juni 31. august Eventuelle bemærkninger og indsigelser fremsendes til Slagelse Kommune Teknik og Miljø, Dahlsvej 3, 4220 Korsør, eller til senest den 31. august Miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i vandhandleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Slagelse Kommune vurderer, at denne vandhandleplan ikke omfatter foranstaltninger, der går ud over vandplanen, og som kan tænkes at påvirke miljøet negativt, og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

7 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 7 2. Resumé af Statens Vandplan Smålandsfarvandet Kommunens vandhandleplan tager udgangspunkt i statens Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland, som er udarbejdet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Den statslige vandplan er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv i Danmark. Folketinget vedtog vandplanen ultimo 2011, og den trådte i kraft den 22. december Vandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder statens målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt bindende retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser. Redegørelsesdelen indeholder overordnet vandområdebeskrivelser og afgrænsninger samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområderne. På baggrund af en analyse af de enkelte vandområder, har staten udarbejdet et indsatsprogram for opnåelse af miljømålene. Indsatsen er opdelt i henholdsvis basisforanstaltninger og supplerende indsats. Basisforanstaltninger (baseline) udgør de tiltag, som allerede gældende direktiver, love og planer foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanens indsatsprogram, skal sikre målopfyldelsen inden Staten har valgt, at der i første planperiode ( ) skal være fokus på målopfyldelse i vandløb. Det samlede indsatsprogram for hele Smålandsfarvandet (se bilag 1) omfatter i denne periode derfor tiltag indenfor tre typer påvirkninger relateret til vandløbstilstanden med tilhørende virkemidler se figur 2. Påvirkninger der skal reduceres Virkemidler Diffus (spredt) påvirkning fra næringsstoffer Etablering af randzoner og pesticider landbrug mv. Forbud mod pløjning af fodergræsmar- ker i visse perioder Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Fysisk påvirkning af vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Påvirkninger fra punktkilder Forbedret rensning på renseanlæg Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse Indsats ved regnbetingede udløb Figur 2: Påvirkninger og virkemidler i indsatsprogrammet for Vandplan Smålandsfarvandet (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland, 2011).

8 8 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune På mange områder udskydes vandplanen krav til indsats til en senere planperiode. Det gælder primært indsatser på søer, kystvande og grundvand samt delvis på vandløb. I vandplanen er der brugt tre begrundelser for at udskyde indsatsen: Naturlige årsager, hvor de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandforekomsternes tilstand Tekniske årsager, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet og der følgelig ikke kan peges på en løsningsmodel Uforholdsmæssigt store omkostninger, hvor der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Foruden de konkrete indsatser nævnt i figur 2, så indeholder vandplanen en lang række retningslinjer, der har til formål at understøtte indsatsprogrammet med henblik på at opnå god tilstand i alle vandområder (se bilag 2). Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, og er gældende ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandområdernes tilstand. Statens krav til Slagelse Kommune De generelle virkemidler mod diffus (spredt) påvirkning af vandområderne med næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder samt yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer. Disse virkemidler bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering og ikke via tiltag i vandhandleplanerne. Læs mere om virkemidlerne i kapitel 6. Der er ikke udpeget områder til fosfor-ådale i Slagelse Kommune i første planperiode. Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse reguleres i henhold til Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet, som er vedtaget af kommunerne i Smålandsfarvandet i Der er i Slagelse Kommune udpeget fire områder til etablering af vådområder, herunder det igangværende projekt i Vejlerne ved Tude Å. Læs mere om vådområdeindsatsen i kapitel 6. Indsatsen i forbindelse med den fysiske påvirkning af vandområder omfatter i Slagelse Kommune i første planperiode ændret vedligeholdelse i ca. 20 km vandløb, fjernelse af to spærringer, restaurering af knapt 1 km vandløb og genåbning af ca. 3,6 km vandløb. Læs mere om disse virkemidler i kapitel 7. Der er i første planperiode fokuseret på vandløbstilstanden fra statens side, og dermed er der ingen konkrete tiltag i søer, kystvande og grundvandsforekomster i denne periode. Læs mere herom i kapitel Spildevandsindsatsen i Slagelse Kommune omfatter basislinjeforanstaltningen om påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme samt indsats ved 14 regnbetingede udløb. Læs mere om denne indsats i kapitel 11. Detailkort I denne vandhandleplan er indsat enkelte oversigtskort. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau.

9 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 9 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alle vandområder i EU s medlemslande skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lovgivning er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye bindende miljømål med vandplanerne. Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram, og de danske myndigheder er forpligtigede til at sikre gennemførelsen af planens krav og indsatser. Den danske stat er forpligtiget til at udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark på baggrund af vandrammedirektivet og miljømålsloven i arbejdet for god tilstand i vandområderne. Statens vandplaner, som trådte i kraft 22. december 2011, fungerer som overordnet administrativt grundlag for den fremtidige danske vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner, og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunen geografiske område, og hvordan målsætningerne i vandplanen opfyldes. Miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning er, at vandløb, søer og kystvande skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, mens grundvand skal have god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand i år Godt økologisk potentiale benyttes for vandområder, som er vurderet ikke at kunne nå målet om god økologisk tilstand som følge af menneskelig aktivitet, som har medført en væsentlig ændring af vandområdets karakter (kunstige og stærkt modificerede vandområder). For at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale kræves en tilstand, som kun svagt afviger fra en uforstyrret tilstand i vandområderne. Denne tilstand defineres forskelligt alt afhængig af vandområdets type. Vandløb skal som minimum opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, hvilket svarer til nedenstående faunaklasser (se figur 3). Faunaklasse er et mål for vandløbets tilstand baseret på smådyrene i vandløbet. Tilstanden angives ved DVFI (dansk vandløbsfaunaindeks) fra 1 til 7, hvor DVFI 1 er den dårligste tilstand, og DVFI 7 er den bedste.

10 10 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Vandløb Miljømål (økologisk tilstand) Mål for Faunaklasse (DVFI) Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 3: Inddeling af vandløb i økologiske klasser på baggrund af faunaklasse (Dansk vandløbs-faunaindeks) DVFI. Søer opnår miljømålet om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale ved et maksimalt indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand), som i vandplanen er fastsat for hver enkel sø. Kystvande opnår miljømålet ved at opfylde dybdegrænser for ålegræs fastsat for hvert enkelt kystvandsområde i vandplanen. Tilstandsklasserne angives fra 0-1, hvor 0 er dårlig tilstand, og 1 er høj tilstand. Grænsen for god tilstand går ved 0,74. Grundvand skal opfylde mål for både kvantitativ og kemisk tilstand, som fremgår af vandplanen. Mål for den kvantitative tilstand fastlægges således, at de tilknyttede vand- og naturområder kan opfylde deres miljømål, og at vandindvindingen bliver bæredygtig. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Virkemidler Ud fra de opstillede miljømål er der i vandplanen vedtaget et indsatskrav til en række vandområder. Derudover har staten angivet de virkemidler, som de vurderer vil kunne medføre opfyldelse af miljømålene. Virkemidlerne er valgt ud fra statens virkemiddelkatalog, som beskriver de statsligt anbefalede virkemidler med tilhørende cost-benefit-analyser. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte.

11 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Vandområdernes tilstand og målopfyldelse Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune 190 km vandløb, 12 søer, otte kystvandsområder og 11 grundvandsforekomster, hvis tilstand og målopfyldelse danner udgangspunkt for indsatsen i de kommende år. Vandløb Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune 44 vandløb med en samlet længde på ca. 190 km vandløb (kommunen har i alt 255 km offentligt vandløb og 24 km målsat privat vandløb). Størstedelen af vandløbene (godt 83 %) har miljømålet god økologisk tilstand svarende til DVFI 5, mens < 3 % skal have DVFI 6, og knapt 14 % kan nøjes med DVFI 4 (stærkt modificerede vandløb). Kort over miljømålene for de enkelte vandløb kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Staten har vurderet tilstanden i kommunens vandløb på baggrund af data fra det tidligere amt (primært data fra før 2006, enkelte frem til 2010). Kommunen har videreført amtets undersøgelsesprogram med op til 54 årlige faunaundersøgelser på udvalgte stationer i kommunens vandløb, og der fremgår en klar udvikling i vandløbstilstanden siden strukturreformen. Faktisk vurderes 40 % af de mere en 100 undersøgelsesstationer at have fået bedre tilstand i perioden, mens der er målt forringede forhold på ca. 10 % af stationerne i samme periode Samlet set opfylder 30 % af kommunens vandløb i 2011 statens miljømål, som er gældende i den nye vandplan. Der er lang vej endnu, men sammenlignet med 17 % opfyldelse i 2001 og kun 9 % i 1992, så går det den rigtige vej. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DVFI 7 DVFI 6 DVFI 5 DVFI 4 DVFI 3 DVFI 2 DVFI 1 Figur 4: Udviklingen i DVFI i Slagelse Kommune i perioden ( stationer). Alle stationer undersøges ikke hvert år, så for at give det mest reelle billede af udviklingen tages der hvert år udgangspunkt i den nyeste undersøgelse på hver station. Som det fremgår af figur 4 er den samlede tilstand i Slagelse Kommunes vandløb forbedret de seneste 20 år. Der bliver færre stationer med ringe tilstand (DVFI 1-3) og flere med god/høj tilstand (DVFI 5-6). Udviklingen er sket som følge af bedre spildevandshåndtering i kommunen samt forbedring af vandløbenes fysiske forhold (mere skånsom vedligeholdelse siden slutningen af 1990 erne og restaureringer siden 2003).

12 12 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Søer Statens vandplan omfatter 12 søer i Slagelse Kommune, som alle skal opnå god tilstand senest 2015 (Studentersøen dog kun godt potentiale ). Generelt set er søerne stadig stærkt belastede med næringsstoffer fra spildevand og landbrug på trods af mange års indsats for at reducere tilførslen af byspildevand til søerne, i det mange års forurening er ophobet i søerne. De fleste søer har i dag ringe eller moderat tilstand (se figur 5) vurderet på baggrund af klorofylindholdet. Sø Mål 2015 (µg klorofyl a/l) Tilstand jf. vandplanen (µg klorofyl a/l) Tilstand jf. kommunen (µg klorofyl a/l) Forventet tilstand 2015 jf. vandplanen Flasken (ringe) 40 (moderat) Ringe Lejsø (ringe) 18 (god) Ringe Magleby Lung (ringe) 68 (ringe) Ringe Nysø v. Slagelse Omø Sø Skage Sø (moderat) - Skudeløbet (moderat) 59 (ringe) God Studentersøen (moderat) - Moderat Svenstrup 25 - Lergrav Sø v. Korsør Nor (moderat) - Moderat Ulvsmose (moderat) - Vedsø 24,6 27 (god) - God Figur 5: Søernes aktuelle og forventede fremtidige tilstand (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet og kommunens egne undersøgelser 2010). Søer markeret med mangler relevante data. Som det fremgår af figur 5, er det kun Vedsø, der i dag kan opfylde miljømålet ifølge statens data. Derudover forventer staten, at Skudeløbet kan opfylde miljømålet i 2015, når basislinjeforanstaltningen på spildevandsområdet er opfyldt. I 2010 har Slagelse Kommune gennemført en række undersøgelser af seks af søerne, da vandplanens datagrundlag vurderedes at være for gammelt i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Kommunen egne undersøgelser viste, at Flasken og Lejsø har fået det bedre de sidste år, mens tilstanden i Skudeløbet er forværret (se figur 5). Det betyder, at kommunens egne opdaterede undersøgelser ikke kan påvise statens forventning om forbedret tilstand i Skudeløbet i planperioden. Kommunen forventer, at Vedsø og Lejsø stadig har god økologisk tilstand i 2015, og at tilstanden i de øvrige søer vil forbedres langsomt som følge af reduceret tilførsel af næringsstoffer fra landbrug (se kapitel 6) og spildevand (se kapitel 11). Kystvande Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune otte kystområder, som helt eller delvist ligger indenfor kommunegrænsen.

13 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 13 Kystvand Mål 2015 (tilstandsklasse for ålegræs dybdegrænse) Tilstand jf. vandplanen (tilstandsklasse for ålegræs dybdegrænse) Ager Sund Nord 0,74 - Ager Sund Syd 0,74 - Basnæs Nor 0,74 - Holsteinborg Nor 0,74 - Korsør Nor 0,74 - Musholm Bugt 0,74 - Skælskør Fjord og Nor 0,74 - Smålandsfarvandet 0,74 0,58 (moderat) Figur 6: Kystvandenes aktuelle tilstand (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet og kommunens egne undersøgelser 2010). Kystvande markeret med mangler relevante data. Der i statens vandplan fastsat mål for dybdegrænsen af ålegræs i alle kystvande, og som det fremgår af figur 6 vurderes ingen af kommunens otte kystområder at opfylde målene pga. belastning med næringsstofferne kvælstof og fosfor. Der er dog for de fleste kystvande ikke tilstrækkeligt datagrundlag til en egentlig vurdering. Kun for Smålandsfarvandet åbne del fremgår en tilstand målt til 0,58, hvilket svarer til en moderat tilstand af vandområdet. Grundvand I vandplanen er der udpeget tre typer grundvandsforekomster: Terrænnære grundvandsforekomster, regionale grundvandsforekomster og dybe grundvandsforekomster. Slagelse Kommune berøres af i alt 11 grundvandsforekomster. Grundvandsforekomsterne kan have enten god eller ringe tilstand, og tilstanden vurderes ud fra både kvantitativ og kemisk tilstand. En grundvandsforekomst kan kun få samlet god tilstand, hvis den både har god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Forekomsternes tilstand fremgår af figur 7. Vandplanens mål for alle grundvandsforekomster er god tilstand. Type Id nr. Navn Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand Samlet tilstand Bemærkning Terrænnær DK SandLag4, Sand Regional DK Tude Å, ØvreKvartær Sand Regional DK Saltø Å, MellemKvartær Sand Regional DK Suså, MellemKvartær Sand Regional DK Tude Å, MellemKvartær Sand Regional DK Tude Å, NedreKvartær Sand Regional DK Tude Å, Grønsandskalk Regional DK Saltø Å, Grønsandskalk God Ringe Ringe Dækker hele kommunen God Ringe Ringe God God God Meget lidt i Slagelse Kommune, beliggende mod sydøst Ringe God Ringe Meget lidt i Slagelse Kommune, beliggende mod nordøst Ringe God Ringe Ringe Ringe Ringe God God God Lille afgrænset forekomst v. Kirke Stillinge Ringe God Ringe Meget lidt i Slagelse Kommune, beliggende mod sydøst

14 14 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Regional DK Agersø-Omø, Danienkalk Regional DK Tude Å, Danienkalk Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Primært Gl. Skælskør Kommune Dyb DK Tude Å, NedreKvartær Sand Ringe Ringe Ringe Lille område, nordøstligste del af kommunen Figur 7: Grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand i Slagelse Kommune (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet). Som det fremgår af skemaet, er der kun to grundvandsforekomster i Slagelse Kommune, som opfylder miljømålene. Det er primært forekomsterne nr. 25, 28, 30, 34 og 35 som har betydning i forhold til vandindvindingen i kommunen. Disse forekomster har alle en samlet bedømmelse som ringe. Det skyldes ifølge vandplanen, enten at forekomsten har dårlig kvantitativ tilstand på grund af for stor vandindvinding, eller at forekomsten har dårlig kemisk tilstand, f.eks. fordi der er stigende saltindhold, eller begge dele. Siden starten af 1990 erne er indvindingen af grundvand faldet betydeligt, i størrelsesordenen %. Faldet var størst i starten af perioden og svinger en del fra vandværk til vandværk. I de seneste 10 år er vandindvindingen i Slagelse Kommune faldet med ca. 5 %. Det forventes, at vandindvindingen stabiliseres omkring det nuværende niveau i de kommende år. Vandbalancen i vandplanen vurderes ud fra den gennemsnitlige indvinding i perioden sammenholdt med den udnyttelige ressource (35 % af grundvandsdannelsen). Beregning af grundvandsdannelsen er foretaget ved hjælp af en strømningsmodel (den ny DK-model) på data, der dækker perioden Vurderingen af hvor meget grundvand, der kan indvindes i forhold til de opstillede miljømål, er forbundet med betydelig usikkerhed. Det ses i figur 8, som er et uddrag af et statens vandplan. Udnyttelsesgrader over 100 % og helt op til 6000 % er urealistiske, da de pågældende indvindinger er foregået gennem år eller mere. Forekomst Udnyttelig ressource (35% af grundvandsdannelsen) Årlig indvinding Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen Udnyttelsesgrad (1.000 m³) (1.000 m³) (%) (%) RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF Uden for model 43 Uden for model RGVF RGVF Figur 8: Den årlige indvinding fra de enkelte grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af den udnyttelige ressource. Årlig indvinding er gennemsnittet for perioden (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet).

15 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 15 Slagelse Kommune har fået udarbejdet et værktøj til at vurdere, hvor stor en del af vandressourcen, der kan udnyttes til indvinding i forhold til vandplanens miljømål. Værktøjet til vandressourcevurdering er baseret på DK-modellen for Sjælland som i vandplanen. Ligesom vandplanen viser kommunens vandressourcevurdering, at der flere steder indvindes for meget grundvand i forholde til miljømålet om max. at indvinde 35 % af grundvandsdannelsen. Det drejer sig primært om forekomsterne nr. 28, 30 og 35, som alle har stor betydning for vandindvindingen i Slagelse Kommune. Grundvandsforekomsten nr. 34 på Agersø-Omø opfylder ifølge vandplanen hverken de kvantitative eller de kemiske miljømål. Statens nyligt afsluttede grundvandskortlægning på Agersø og Omø konkluderer derimod, at grundvandsressourcen på de to øer er tilstrækkelig til at dække det nuværende behov for drikkevand, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt problemer i forhold til det kvantitative miljømål. Der forventes imidlertid en markant øget turisme til især Omø i de kommende år, og der kan dermed blive behov for mere indvinding i højsæsonen. Dette behøver dog ikke være i konflikt med miljømålet. For stor vandindvinding i forhold til grundvandsdannelsen kan være årsag til, at der trænger salt grundvand ind i grundvandsmagasinet. Flere steder i kommunen er der stigende saltindhold i vandværksboringer, så det er sandsynligt, at dele af indvindingen ikke er bæredygtig. Vandværkerne i Slagelse Kommune følger løbende udviklingen i vandkvaliteten og er opmærksomme på problemstillingen omkring øget saltindhold. Indvindingens størrelse skal vurderes i forbindelse med fornyelse af de fleste vandindvindingstilladelser i løbet af de nærmeste par år. Det er kommunens mål, at tilladelserne justeres til et niveau, som kan forventes at være bæredygtigt i forhold til vandkvaliteten på langt sigt.

16 16 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 5. Samlet indsats Vandplansindsatsen er opdelt i en række generelle retningslinjer og et indsatsprogram med konkrete tiltag i udvalgte vandområder. Statens retningslinjer og indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode. Generelle retningslinjer Vandplanen for Smålandsfarvandet omfatter i alt 54 retningslinjer med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandområder. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Retningslinjerne er inddelt i følgende emner: - Generelle retningslinjer - Spildevand - Vandløb - Søer - Grundvand - Kystvande - Blandings- og aktivitetszoner - Miljøfarlige forurenende stoffer - Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer Se samtlige 54 retningslinjer i bilag 2. Retningslinjerne er for de flestes vedkommende en videreførelse af de tidligere regionplaners retningslinjer suppleret med enkelte nye. Slagelse Kommune har gennemgået både nye og gamle retningslinjer og har vurderet, at de nye retningslinjer i vandplanen er dækkende for samtlige områder med undtagelse af grundvandsområdet. På grundvandsområdet suppleres vandplanens retningslinjer med følgende tre retningslinjer, som ligeledes vil være bindende for Slagelse Kommunes planlægning og administration: - Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme områder - Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme indvindingsområder - I områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for forurening af grundvandet, så vidt muligt undgås. Konkret indsats Statens indsatsprogram fremgår af vandplanen og er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i hovedvandoplandets vandområder. Indsatsprogrammet for Slagelse Kommune skal prioriteres af kommunen, som har foretaget denne prioritering ud fra en række kriterier. Som udgangspunkt er det miljømæssige potentiale i vandområdet vægtet højest i arbejdet for at opfylde miljømålene.

17 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 17 I kommunens prioritering af indsatsen er sideordnede kriterier indgået: - Miljømæssigt potentiale i vandområderne - Vandområdets type: 1) søer, 2) nor indenfor Natura 2000 områder og vandløb, 3) øvrige nor/fjorde og 4) åbent hav - Renseklasser for oplande med spildevandsindsats: 1) SOP/OP, 2) SO og 3) O - Vandområdernes tilstand (opfyldelse af miljømål) - Samlet arbejdsbyrde pr. år - Samarbejde med nabokommuner - Klimatilpasning - Fremkommelighed/lodsejertilsutning - Behovet for vækst/udvikling i kommunen Indsatsen på spildevandsområdet skal tage særligt hensyn til vandløb med skærpet krav til miljømål, søer og beskyttede områder (jf. vandplanens retningslinje nr. 15, se bilag 2), hvilket stemmer fint overens med kommunens prioriteringskriterier. Samlet indsats i Slagelse Kommune På baggrund af en besigtigelse af de udvalgte vandområder og ovenstående kriterier har Slagelse Kommune udarbejdet en samlet tidsplan/realiseringsrækkefølge for statens indsatsprogram indenfor kommunens grænser. Tidsplanen fremgår af figur 9, og det er vigtigt at påpege, at årstallet er igangsættelsen af de enkelte projekt med projektbeskrivelse, lodsejersamtaler, ansøgning om midler mv., inden den egentlige gennemførelse af projektet.

18 18 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Virkemidler Randzoner 1 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i perioder 1 Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse 2 Yderligere brug af efterafgrøder e.l. 1 Ændret vandløbsvedligeholdelse Skibbæksrenden/Støvlebæksrenden Vandløb Maglemose Å Øster Stillingerenden Rokkemoserenden Fjernelse af faunaspærringer Skidenrenden - - Vandløbsrestaurering Vandløb Vandløb Lillevangsrenden Bildsø Å Vestermose Å Genåbning af rørlagte - Tjæreby-Basnæsrenden Lungrenden strækninger Forbedret spildevandsrensning Kloakering 30 ejendomme Kloakering 127 ejendomme Kloakering 142 ejendomme fra spredt bebyggelse 3 Påbud 142 ejendomme Påbud 159 ejendomme Påbud 147 ejendomme Indsats ved regnbetingede Spegerborgrenden Frølunderenden - udløb 4 (ændring af 2 udløb) Figur 9: Samlet tidsplan/realiseringsrækkefølge for Slagelse Kommune i perioden (årstallet er igangsættelsesåret for de enkelte projekter, som kan strække sig over flere år). I den samlede plan er kun nævnt de virkemidler, som benyttes i Slagelse Kommune i første planperiode (altså ikke fosfor-ådale og forbedret rensning på renseanlæg). Note 1: De generelle virkemidler bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering. Note 2:Tude Ådal vådområdeprojekt opstartet 2010 (forventes afsluttet 2015). De øvrige projekter skulle have været opstartet , men det er endnu ikke sket. Note 3: Der gennemføres også i 2012 kloakering af 49 ejendomme og gives påbud til 131 ejendomme. Note 4: Allerede i 2012 er planlagt etablering af et opstuvningsbassin ved Skælskør Renseanlægs udløb til Spegerborgrenden (se kapitel 11).

19 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Generel indsats mod udledning af næringsstoffer mv. Statens indsatsprogram indenfor diffus (spredt) påvirkning af næringsstoffer og pesticider omfatter: - Etablering af randzoner (op til 10 m bredde) - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder - Oversvømmelse af ådale mhp. fosfor-fjernelse - Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse - Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Etablering af randzoner Randzonerne har til formål at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer. Midlet er etablering af 10 m randzoner langs alle vandløb og søer (>100 m 2 ) beliggende i landzone i opdyrket område med krav om forbud mod sprøjtning, gødskning og dyrkning, medmindre der dyrkes vedvarende græs e.l. uden brug af gødning og sprøjtemidler. Undtagelsen gælder ikke for de første 2 m ned til vandløbet, hvor der er krav om 2 m bræmmer i henhold til vandløbsloven. Udlægning af randzonerne vil, foruden at reducere næringsstofbelastningen i vandløb og søer, øge biodiversiteten og give sammenhængende naturforløb. Randzonerne vil virke som en bufferzone mellem sprøjtede marker og vandet, og dermed også reducere skadevirkningerne af brugen af pesticider. Virkemidler indgår sammen med en række generelle virkemidler, som bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering. Vandløb, som er omfattet af Lov om randzoner, udpeges af Fødevareministeriet i løbet af Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Dette virkemiddel har til formål at reducere udvaskning af kvælstof fra dyrkede arealer. Omlægningstidspunktet af fodergræs udsættes fra efterår til perioden 1. februar til 1. juni, da omlægningen frigør store mængder organisk bundet kvælstof. Mange bedrifter anvender allerede denne praksis i dag, men der er inden regulering af pløjningstidspunktet for fodergræsmarker. Virkemidler indgår sammen med en række andre generelle virkemidler, som bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering af gødskningsregler. Oversvømmelse af ådale mhp. fosfor-fjernelse Etablering af arealer med periodevise oversvømmelser i ådale retter sig primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Ved at reducere vandløbsvedligeholdelse, evt. suppleret med vandløbsrestaurering, vil de ånære arealer oversvømmes med vandløbsvand. Dermed vil en del af det forfor, som transporteres med vandløbene, deponeres og tilbageholdes. Vandplanen udpeger ikke arealer til fosfor-ådale i Slagelse Kommune i første planperiode.

20 20 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse Vådområder kan anvendes til primært at reducere udvaskningen af nitrat til de nedstrømsliggende sårbare kystvande samt give en rigere natur. Ved genopretning af vådområderne genskabes den naturlige hydrologi på lavbundsarealer. Dette kan ske ved at stoppe dræn og grøfter, stoppe pumper, genslynge eller hæve vandløbsbunde, ændre vandløbsvedligeholdelse, fjerne dæmninger/diger og andre fysiske begrænsninger for vandets frie løb. Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse i Slagelse Kommune reguleres i Vandoplandsplan (VOP) for Smålandsfarvandet, som omfatter fire projekter indenfor kommunen (se figur 10). Årstal Potentielt vådområde Størrelse 2010 Vejlerne ved Tude Å 250 ha 2011 Basnæs Enge 16 ha 2011 Holsteinborg Enge 9 ha 2012 Tårnborg Enge 11 ha Figur 10: Vådområdeindsatsen i Slagelse Kommune (kilde: Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet). Vandoplandsplanen omhandler på nuværende tidspunkt alene vådområdeindsatsen og er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunerne i Hovedopland Smålandsfarvandet i 2010, og planen bliver tilrette løbende. I Slagelse Kommune er det kun projektet i Vejlerne ved Tude Å, der er opstartet på nuværende tidspunkt. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg af vådområderne hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet, og lodsejerne har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Gennemførelsen af vådområdeprojekterne foregår i tæt dialog med berørte lodsejere og andre interessenter. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne om naturforvaltningsprojekter. Igangværende indsats Vådområdeprojektet i Vejlerne ved Tude Å er opstartet i 2010 og forventes realiseret i Der er foretaget både tekniske og ejendomsmæssige undersøgelser, og kommunen forventer, at Miljøministeriet godkender det endelige projekt i Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Yderligere brug af efterafgrøder har til formål at reducere udvaskning af kvælstof fra de dyrkede arealer. Efterafgrøder dyrkes i tidsrummet mellem to hovedafgrøder, og ofte er der tale om udlæg af rajgræs i vårsæd. Virkemidlet implementeres gennem Fødevareministeriets generelle regler for gødskning.

21 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indsats i vandløb Staten vurderer, at godt 70 % af vandløbene i vandplanen for Smålandsfarvandet ikke kan opfylde miljømålene i 2015 uden en miljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældende spildevandsplaner og øvrige allerede vedtagne miljøforbedrende foranstaltninger. Hvis vandplanens tiltag alle medfører målopfyldelse i de vandløb, hvor der er planlagt en indsats, ville kommunens samlede målopfyldelse stige til 50 % (ca. 30 % i dag). Det forventer kommunen imidlertid ikke, da de udvalgte vandløb ofte har meget ringe fysiske forhold og derfor kan have svært ved at opnå en opfyldelse af miljømålene. Kommunen mener, at det vil være realistisk at nå en målopfyldelse på % i 2015, såfremt kommunen sideløbende fortsætter med restaureringsprojekter i udvalgte vandløb. Dermed er et mål om 50 % målopfyldelse i 2021 (efter anden planperiode) realistisk ud fra det nuværende indsatsprogram. En del vandløb (især de små) har så forringede fysiske forhold, at målopfyldelse ikke kan forventes uden et indgreb til forbedring af disse forhold. For en række vandløb, hvor der skal gennemføres en indsats til forbedring af spildevandsrensningen fra ejendomme i det åbne land (se kapitel 11), afventes effekten af disse tiltag, inden der tages stilling til yderligere tiltag. Dertil kommer, at en række vandløb indeholder forskellige former for spærringer, der hindrer faunaens vandring og spredning i vandløbssystemerne. Endelig forekommer der i forbindelse med vandindvinding visse steder store reduktioner i vandføringen (se kapitel 10). På baggrund af kendskab til smådyrsfauna og ud fra eksisterende viden om forekomst af faunaspærringer har staten lavet en samlet indsatsplan for vandløbene indenfor vandplansområdet. Heraf skal Slagelse Kommune gennemføre følgende indsats i første planperiode: - Ændret vandløbsvedligeholdelse på ca. 20 km vandløb - Fjernelse af to faunaspærringer - Restaurering af knapt 1 km vandløb - Genåbning af ca. 3,6 km vandløb Se indsatserne på kort 1 på næste side.

22 22 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Kort 1: Fysiske tiltag i Slagelse Kommunes vandløb i første planperiode (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet).

23 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 23 Ændret vandløbsvedligeholdelse Ændring af vandløbsvedligeholdelsen skal ske for at forbedre de fysiske forhold i de vandløb, hvor den nuværende vedligeholdelsespraksis er til hinder for målopfyldelse. Den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan medvirke til, at vandløbet kan udvikle sig mere naturligt med henblik på at forbedre levesteder for dyr og planter. Behovet for at ændre vedligeholdelse er forskelligt fra vandløb til vandløb og må bero på en konkret vurdering, når de enkelte projekter skal gennemføres. For nogle vandløb vil der være behov for helt at ophøre med vedligeholdelse, mens det for andre vil være nok at reducere den nuværende praksis. Der skal således kun ændres ved vedligeholdelsen i det omfang, der er nødvendigt for at kunne opfylde miljømålene. Statens vandplan udpeger knapt 20 km vandløb i Slagelse Kommune til ændret vedligeholdelse på baggrund af en teoretisk analyse af vandløbenes fysiske indeks (se kort 1). Slagelse Kommune har besigtiget samtlige udvalgte vandløbsstrækninger og har prioriteret indsatsen på baggrund af størst miljømæssigt potentiale i vandløbene og de øvrige kriterier beskrevet i kapitel 5. Planen for ændret vedligeholdelse fremgår af figur 11. Årstal Vandløb Samlet længde Strækninger 2013 Skibbæksrenden/Støvlebæksrenden m St St St Vandløb (privat) m St Maglemose Å (delvis privat) m St Øster Stillingerenden m St Rokkemoserenden 416 m St Lillevangsrenden m St St Bildsø Å m St Vestermose Å m St I alt m Figur 11: Plan for ændret vedligeholdelse i Slagelse Kommune i første planperiode. Ændret vandløbsvedligeholdelse skal tænkes sammen med andre tiltag (f.eks. åbning af rørlagte strækninger, ny bund og spildevandstiltag), hvis miljømålene skal kunne opfyldes. Staten har udvalgt vandløb til ændret vedligeholdelse på baggrund af et teoretisk fysisk indeks, hvor vandløb med dårlig fysisk tilstand (fysisk indeks <0,3) er udpeget. Disse vandløb er dog ofte gennemregulerede vandløb med meget ringe fald, og derfor kan en forbedring af tilstanden blive en stor udfordring. Den ændrede vedligeholdelse vil flere steder medføre, at arealerne langs vandløbene periodevis bliver mere vandlidende. Det kan medføre lodsejerne et udbyttetab, som skal kompenseres via landdistriktsprogrammet. Kommunen skal udarbejde konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort på baggrund af en metodebeskrivelse, som udarbejdes af staten. Der er afsat midler på finansloven til disse konsekvensvurderinger mv. Naturstyrelsen skal godkende kommunernes ændring af vedligeholdelsen på baggrund af konsekvensvurderingerne, inden ændringen kan ske i praksis.

24 24 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune For offentlige vandløb skal den ændrede vedligeholdelse ske ved revision af vandløbsregulativerne, mens der for de private skal fastsættes særlige vedligeholdelsesbestemmelser i henhold til vandløbsloven. Igangværende indsats I 2011 igangsatte Slagelse Kommune en samlet revision af kommunens regulativer, og processen er planlagt efter tidsplanen for vandplaner og vandhandleplaner. Perioden frem til den endelige vedtagelse af handleplanerne bliver brugt til opmåling og fysiske undersøgelser af vandløbene samt indsamling af alle relevante data til revisionen. Der vil blive lagt en strategi for det enkelte vandløb med fokus på både vandløbstilstand og afvanding. De endelige revisioner vil blive gennemført efter vedtagelsen af den kommunale vandhandleplan. Fjernelse af faunaspærringer Faunapassage skal sikre kontinuiteten i vandløbene og dermed forbedre de fysiske forhold. Faunaspærringer indbefatter flere typer af konstruktioner, der har til fælles, at de forhindrer/ hæmmer spredningen af fisk og smådyr i vandløbssystemerne. Spærringerne er anlagt i sammenhæng med forskellige tekniske anlæg, f.eks. spildevandsanlæg, møllebrug mv. Der er i dag kun ganske få reelle spærringer tilbage i kommunen vandløb, og de tilbageværende har en forholdsvis lille betydning for kontinuiteten. I vandplanen er der i Slagelse Kommune peget på to spærringer, som skal fjernes i første planperiode (se kort 1 og figur 12). Årstal Vandløb Spærring 2010 (er fjernet!) Bjerge Å Styrt til stryg 2013 Skidenrenden Beton udløbsbygværk (spildevand) Figur 12: Plan for fjernelse af faunaspærringer i Slagelse Kommune i første planperiode. Betonbygværket for enden af Skidenrenden er en markant faunaspærring med et niveauspring på over 1 m fra Skidenrenden til Tude Å. Bygværket har karakter af et spildevandsteknisk anlæg, og dette skal indtænkes, når bygværket fjernes og erstattes af et stryg. I forbindelse med fjernelse af spærringer er der udgifter til projektering, anlæg, erstatninger mv. Omkostningerne varierer meget fra projekt til projekt, og der skal søges midler af puljen under Grøn Vækst til fjernelse af spærringen ved Skidenrenden ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Fjernelsen af spærringen reguleres af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv., og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projektet kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Igangværende indsats Slagelse Kommune har stor fokus på fjernelse af faunaspærringer i vandløb. Der er fjernet i alt syv spærringer fra helt små styrt til møllestemmeværk med halvanden meter niveauspring. Som det fremgår af figur 12 er faunaspærringen i Bjerge Å fjernet i 2010, som en del af kommunens samlede indsats for kontinuitet i vandløbene. Spærringen bestod af et mindre niveauspring i vandløbet, og dette er løst ved at fjerne tværgående rør og udligne springet med sten/ gydegrus.

25 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 25 Restaurering af vandløb Vandløbsrestaurering har til formål at forbedre tilstanden i vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe fysisk tilstand. Forbedringerne kan omfatte lettere restaureringstiltag, såsom udlægning af gydegrus og sten samt evt. mindre bearbejdning af brinker og profil på egnede steder. I særlige tilfælde kan en genslyngning være nødvendigt for at opnå den fornødne variation i vandløbet. Virkemidlet er en supplerende foranstaltning på de strækninger, hvor ændret vedligeholdelse ikke vurderes tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand. Strækningerne til restaurering i vandplanerne er, ligesom strækningerne til ændret vedligeholdelse, udpeget på baggrund af et teoretisk fysisk indeks. Hvis den teoretiske fysiske indeks er <0,5, så skal der ske en restaurering, såfremt oplandet ellers opfylder basislinjeforanstaltningerne (især spildevandsindsatsen). I Slagelse Kommune er der kun udpeget to korte vandløbsstrækninger til restaurering. De to strækninger løber til hhv. Sorø Sø og Tystrup Sø i Sorø Kommune (se kort 1). Strækningerne er besigtiget i 2012 sammen med Sorø Kommune for på den måde at opnå størst mulig synergieffekt af vores indsatser på begge sider af kommunegrænsen, og tidsplanen for projekterne er koordineret mellem de to kommuner. Se planen for projekterne i figur 13. Årstal Vandløb Samlet længde 2013 Vandløb til Sorø Sø 348 m 2014 Vandløb til Tystrup Sø 519 m Figur 13: Plan for restaureringsprojekter i Slagelse Kommune i første vandplanperiode. Slagelse Kommune mener, at der skal langt flere restaureringstiltag til i kommunen, hvis miljømålene skal opfyldes. Næsten ti års erfaring med små og større restaureringstiltag har givet en omfattende viden om, at det ofte er det, der skal til for at hæve tilstanden den sidste faunaklasse (se kapitel 4 om vandløbs tilstand og målopfyldelse). Restaureringsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Restaureringerne reguleres efter vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv., og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projekterne kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Igangværende indsats Slagelse Kommune opstartede i 2003 restaureringsprojekter i kommunens vandløb. I 2008 vedtog Teknik og Miljø Udvalget en fysisk vandløbsplan, som prioriterede indsatsen for de fysiske forhold i vandløbene. Der er de sidste næsten ti år gennemført ca. 20 projekter i mere end 50 km af kommunens i alt 250 km offentlige vandløb (primært udlægning af sten og gydegrus, genslyngninger, skyggegivende træer, sandfang o.l.) Indsatsen har medført bedre vandløbstilstand med højere DVFI og flere fisk (se kapitel 4 om vandløb). Genåbning af rørlagte vandløb Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger har til formål at sikre kontinuitet for åbne målsatte vandløb. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkeligt varierende fysiske forhold i det nye vandløb. Derfor indgår i genåbninger normalt udlægning af sten/ grus og i visse tilfælde også genslyngning.

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Teknik og Miljø. Vandhandleplan

Teknik og Miljø. Vandhandleplan Teknik og Miljø Vandhandleplan 2014-2015 -2 Vandhandleplan 2015 for Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Miljøvurdering... 4 Offentlighedsfase og aktiviteter...

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015 Faxe Kommune Vandhandleplan 2012-2015 September 2015 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012 Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015):

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): 1.2 Hovedvandopland Limfjorden 1.4 Hovedvandopland Nissum Fjord Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfatter følgende

Læs mere

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune våd Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Oktober 2015 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk

Læs mere

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Februar 2015 Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby Tlf. nr.: 88885500 E-mail: Web: teknik@middelfart.dk

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Den 28. september 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015.

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015. Egedal Kommune - forslag til vandhandleplan 2010-2015 1 Kolofon Titel: Egedal Kommune forslag til vandhandleplan 2010-2015. Udgiver: Egedal Kommune. Udgivelsesår: 2015 Copyright: Gengivelse tilladt med

Læs mere

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning. 0 Indhold 1. Forord... 3 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 Kolofon... 5 2. Baggrund... 7 3. Vandplanernes indsatsprogram... 10 4. Indsatser i Ringsted Kommune... 12 Vandløb... 12 Søer... 15 Fosforvådområder...

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune Vandhandleplan for Haderslev Kommune December 2012 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen er vedtaget

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune 1 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan 2010-2015 Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold...3 2 Resumé af den statslige vandplan 2010-2015 for Bornholm...4 3 Forord...7 4 Baggrund...9 5 Statens

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. Samsø Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 Luftfoto der viser Dallebækken nord for Kolby Kås Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. juni 2012 Kortmaterialet er

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

-Fd-L. Hillerød Kommune. Vandhandleplan

-Fd-L. Hillerød Kommune. Vandhandleplan -Fd-L Hillerød Kommune Vandhandleplan 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE1.0 FORORD... 1 2.0 VANDPLANER... 2 2.1 Vandrammedirektivet og vandplanerne... 2 2.2 Vandplaner... 4 2.2.1 Miljømål... 4 2.2.2 Retningslinjer...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Bilag 1 Notat om vandområdeplan

Bilag 1 Notat om vandområdeplan NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Vandhandleplan 2010 2015, Favrskov Kommune FORSLAG

Vandhandleplan 2010 2015, Favrskov Kommune FORSLAG FORSLAG 1 Kolofon Udarbejdet januar til marts 2015 af Teknik og Kultur, Favrskov Kommune - redigeret i xxxx 2015 efter høringsperioden. Planlægningen er sket i samarbejde med nabokommunerne. Handleplanens

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner:

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring). Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015. Aabenraa Kommune November 2012

Vandhandleplan 2010-2015. Aabenraa Kommune November 2012 Vandhandleplan 2010-2015 Aabenraa Kommune November 2012 KOLOFON Denne vandhandleplan for Aabenraa Kommune er udarbejdet i 2012 af Aabenraa Kommunes medarbejdere i samarbejde med Orbicon A/S. Vandhandleplanens

Læs mere

Kommunal vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Vandhandleplan for Ringsted Kommune

Vandhandleplan for Ringsted Kommune Vandhandleplan for Ringsted Kommune 2010-2015 November 2012 0. Indhold Vandhandleplan for Ringsted Kommune... 1 Forslag... 1 0. Indhold... 2 1. Forord... 4 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 Kolofon...

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser NOTAT Høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser KL har flg. bemærkninger til planforslaget og de tilhørende bekendtgørelser. KL uddyber gerne bemærkningerne efter

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode Vandhandleplan for Sorø Kommune Gældende for 1. planperiode 2009-2015 2015 1 2 Sorø Kommune Vandhandleplan 2009-15 Indholdsfortegnelse 1.0 Planens indhold... 4 2.0 Resumé af de statslige vandplaner...

Læs mere

Vandhandleplan. Skamlebækken 2009, Foto: Gry Annika Jensen. Odsherred Kommune

Vandhandleplan. Skamlebækken 2009, Foto: Gry Annika Jensen. Odsherred Kommune Vandhandleplan Skamlebækken 2009, Foto: Gry Annika Jensen Odsherred Kommune 10. marts 2015 1 Planens indhold og baggrund Denne handleplan indeholder beskrivelsen af Odsherred Kommune planer for realiseringen

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik VANDHANDLEPLAN 2015

Natur, Miljø og Trafik VANDHANDLEPLAN 2015 Natur, Miljø og Trafik VANDHANDLEPLAN 2015 Indhold 1 Planens indhold og baggrund 3 2 Resumé af de statslige vandplaner 5 3 Forord 7 Offentlighedsfase og aktiviteter 9 4 Baggrund 10 5 Handleplanens indsatser

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december

Læs mere