KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE"

Transkript

1 KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE 1

2 INDLEDNING Du har nu taget fat på at læse en guide, med bud på, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med social inklusion med udgangspunkt i ny viden, produceret i Roskildes dagtilbud. Men først beskriver vi lidt om baggrunden for, hvordan denne nye viden er opstået. I 2006 afsatte regeringen 190 mio. kr. i en pulje til Bedre kvalitet i dagtilbud. Puljen blev øremærket til udviklingsprojekter rundt om i landets kommuner, indenfor konkrete temaer. Et af temaerne var Udsatte børn. Roskilde Kommune fik midler fra puljen. 4 dagtilbud, dvs. Børnehusene Dommervænget, Solgården, Æblehaven, Vognmandsparkens Børnehave, Dagplejen, PPR og børneafsnittet i Børn og Kultur og NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) har i en 3 årig periode arbejdet med temaet: INKLUSION AF UDSATTE BØRN I DAGTILBUD. Et gennemgående argument for projektet har været, at opkvalificering af personalet er afgørende, hvis ønsket om at inkludere alle børn indenfor dagtilbuddenes almindelige rammer skal kunne imødekommes. Projektet har arbejdet med nye pædagogiske metoder, som deltagerne har integreret i hverdagen for at skabe en bedre indsats overfor børnene. Blandt andet har det været helt centralt i projektet, at vi har ændret sprogbrug sådan, at begrebet udsatte børn er erstattet med begrebet børn i udsatte positioner. I den inkluderende tilgang forsøger vi at sætte fokus på børnenes deltagelse i fællesskabet, bl.a. ved at fokusere på relationer og ved at ændre rammerne og betingelserne for fællesskabet. I projektet har vi arbejdet på følgende områder: O p k v a l i fi cering af personalet i form af kurser for alle medarbejdere. Udvikling af nye pædagogiske metoder. Forældresamarbejde, som medvirkende faktor for inklusion. Ændret organisering/ struktur i nogle af institutionerne samt i PPR med oprettelse af Udrykningsteamet. Etablering af særlig dagpleje til for tidligt fødte børn. Spørgsmålet som ofte stilles i tiden er: Hvad er en inkluderende faglighed? Hvordan kommer man i gang med at arbejde med social inklusion? Hvilke metoder og tankegange kan man med fordel tage udgangspunkt i som medarbejdergruppe og som leder i det pædagogiske felt? Denne guide er tænkt som en appetitvækker til at arbejde pædagogisk med social inklusion. Den videregiver den vigtigste viden der er skabt i Roskildeprojektet, og den giver gode tip om, hvor man ellers kan søge viden om inkluderende arbejde i daginstitutioner. Det er vores håb, at den nye viden, kan inspirere, give mod og lyst til, at arbejde i retning af inklusion i hverdagen. Guiden består af fire afsnit: Det første fortæller om nogle af de metoder der er brugt og udviklet i projektet, det andet fortæller om nogle af de tankegange, der er skabt. Det tredje afsnit præsenterer kort to af de projekter, der er blevet arbejdet med i institutionerne. Sidste afsnit er en kommenteret litteraturliste, der viser videre veje til at skaffe sig viden om arbejdet med social inklusion i daginstitutionerne. God læselyst og god arbejdslyst om temaet inklusion! 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. METODER» side 4 Videooptagelser Vendepunktsfortællinger Udrykningsteamet 2. TANKEGANGE» side 8 Hvad er social inklusion Fra udsatte børn til børn i udsatte positioner Pædagogiske dilemmaer i inklusionsarbejdet 3. EKSEMPLER FRA PRAKSIS» side 13 Inkluderende forældresamarbejde Inklusion og eksklusion ved buffeten 4. MERE VIDEN» side 14 3

4 1. METODER Alt pædagogisk arbejde, der søger at finde nye veje, benytter sig både af at tænke nye pædagogiske tanker og nogle metodiske fremgangsmåder, der sammen kan vejlede og inspirere til ny praksis. Både tankerne og metoderne har brug for at blive brugt og udviklet i fællesskab, hvis man vil ændre på nogle af de daglige tilgange til arbejdet. I institutionerne i Roskilde er der brugt mange personaletimer på at diskutere både faglige og teoretiske tilgange og på at iværksætte forskellige metoder, der har understøttet udviklingen af det pædagogiske arbejde. De metoder, der har været særligt frugtbare er brugen af video-observationer, vendepunktsfortællinger og det at kunne bruge det nydannede udrykningsteam. VIDEO-OBSERVATIONER Arbejdet med inkluderende pædagogik har i alle de deltagende institutioner taget udgangspunkt i et særligt område, hvor en mere inkluderende praksis var ønskelig. Medarbejdergrupperne startede med at finde frem til, hvilke situationer de fandt bekymrende, når talen var på social inklusion. Sammen bestemte de sig så for et fælles udviklingstema. Derefter blev de pædagogiske temaer dokumenteret så man i fællesskab kunne se nærmere på den bekymrende praksis. Det var ikke besluttet, at der skulle bruges en bestemt dokumentationsform, men det stod hurtigt klart for alle deltagere, at formen med video havde nogle særlige fordele. Den præcise gengivelse af de sociale situationer gav helt unikke muligheder for få øje på arbejdsdelingen og organiseringen af arbejdet. Netop arbejdsdelingen og organiseringen havde ofte stor betydning for, hvordan der blev skabt deltagelsesmuligheder i det pædagogiske rum. I Børnehuset Dommervænget var både personale og forældre opmærksomme på, at morgenerne ikke var særlig hyggelige. Ved at videofilme kunne institutionen lave en nuanceret beskrivelse af morgenen i institutionen: Om morgenen åbner vi i alrummet, hvor børnehaven og vuggestuen er sammen. Morgenen virkede kaotisk, der var mange børn og voksne. Der var meget uro og larm. Det var meget servicering og affodring over situationen om morgen. Vi oplevede, at de voksne havde mere fokus på det praktiske omkring morgenmaden i stedet for at skabe nærvær ved morgenbordet. Der var børn, der ikke blev mødt med det samme de kom om morgenen. Der var børn, der sad ved morgenbordet, selvom de ikke var sultne. De voksne rejste sig mange gange fra bordet, for at hente ting, tage imod børn, tage telefonen m.m. Der var børn, der ikke blev set, mens de sad og spiste morgenmad. Der blev smurt rugbrød ved morgenbordet som skulle bruges kl til formmiddagsfrugten i vuggestuen. Der var børn, der ikke vidste hvad de skulle tage sig til, når de var kommet ned fra morgenbordet. Der var mange børn, der blev afleveret i alrummet og fik serveret en bolle, selv om de havde spist hjemmefra. Der var personaler, der gik igennem alrummet inden de var mødt på arbejdet. Der var børn, der gik rundt i alrummet uden af have noget at tage sig til. Personalet gennemså videooptagelserne og arbejdede med dem ud fra følgende spørgsmål: Hvordan skabes udsatte positioner? Hvad giver adgang til deltagelse? 4

5 Hvilke dilemmaer befinder personalet sig i? Hvilke forskellige inkluderende handlingsalternativer, af såvel pædagogisk som organisatorisk art, findes der? I ovennævnte institution, der havde fokus på deres morgener, resulterede dette spørgearbejde i en lang række handlingsforslag. Fx: Børnene skal først sættes ved bordet, når der er en voksen, der har mulighed for at være med ved bordet (sikrer nærvær, ingen eksklusioner), De voksne skal placere sig, så de kan se når forældre og børn kommer ind i alrummet (forældre og børn skal imødekommes, når de kommer ind i alrummet, derved skabes der tryghed for børn og voksne) etc. Efter at de nye handlemåder er blevet afprøvet i nogle uger, laves der videooptagelser af indsatsen. Disse beskrivelser af før og efter bruges til at lave vendepunktsfortællinger med. VENDEPUNKTSFORTÆLLINGER Når der arbejdes med udvikling af praksis er det meget opmuntrende, at man som personale kan konkretisere og dokumentere resultaterne af det krævende arbejde. I Roskildeprojektet er der brugt vendepunktsfortællinger om før og efter den inkluderende indsats. Før og efter har taget udgangspunkt i video optagelserne, men kan selvfølgelig også tage udgangspunkt i andre former for dokumentation. Fortællingen bygges op, så der opstår en spænding, og spændingen forløses af det positivt overraskende, som er et resultat af den inkluderende indsats. TIL HØJRE ER ET UDDRAG FRA FØR OG EFTER DELEN AF EN FORTÆLLING FRA BØRNEHUSET SOLGÅRDEN: FØR INKLUSIONSKURSET: Vi bliver opmærksomme på drengen, da han er godt 4 år og opdager hurtigt, at noget er helt galt. Han er reagerer udad, slår og skriger. Han viser næsten kun negative følelser og bruger udtryk som Jeg hader min børnehave og Jeg hader de andre børn. Vi var meget bekymrede. Vores tanker gik i retning af diagnose, støttepædagog, psykolog m.m. Vi så drengen som den ansvarlige i de fleste relationer, og så at han konstant ekskluderede sig selv. Vi stigmatiserede ham ofte som vred og ufølsom i forhold til andre. Vi tænkte ikke altid over, hvordan vi forstærkede vores negative følelser/holdninger overfor hinanden ved at tale negativt om ham. Vi så ham som enkeltstående individ og ikke så meget hans reaktioner i sammenhold med de andre børn og deres reaktionsmønstre. EFTER INKLUSIONSKURSET: Vi begynder at se på drengens position i fællesskabet. Er han virkelig altid den ansvarlige, blot fordi han råber og slår, eller er der ting der trigger hans reaktioner i den måde, vi planlægger hverdagen på, eller i den måde de andre børn omgiver ham på? Vi begynder derfor at se på hans venner, og hvilke positioner de og vi som voksne indtager omkring ham. Vi begynder stille og roligt at kunne tage situationerne i opløbet ved at forberede drengen på det, der skal ske. Vi begynder at anerkende hans følelser, sætte ord på hans tanker og frustrationer. Vi tager os tid til at være anerkendende i den enkelte situation, da dette bevirker at situationen faktisk er hurtigere ovre, og at drengen føler at han er blevet forstået. Vi bruger humor i stedet for irritation. Vi husker hinanden på hans stærke sider. Vi bruger videooptagelser og bliver opmærksomme på de udsatte positioner vi selv sætter drengen i. Dette kan eksempelvis være til samling, hvor vi gennem mange år har haft en dagsorden som voksne, som ikke nødvendigvis er den bedste for børnene. Vi begynder at se på relationerne og gruppen i samspil med drengen i stedet for at se på drengen alene og vi kontakter Udrykningsteamet. 5

6 UDRYKNINGSTEAM En vigtig del af Roskildeprojektet er oprettelsen af det udrykningsteam, der nævnes ovenfor. Målet med teamet er at kunne yde hurtig bistand, når en institution har bekymringer omkring et barn eller en gruppe af børn. Hvor en institution før kunne vente meget længe på at få hjælp fra PPR, går der nu maximalt to dage før den første kontakt til institutionen er etableret. I udrykningsteamets vendepunktsfortælling som de kalder fra problemløser til procesudvikler beskriver de, hvordan deres arbejde som traditionelle støttepædagoger har skiftet karakter: Men hjælpen fra udrykningsteamet skulle også gerne gå i gang længe før der er gået fuldstændig hårknude i det pædagogiske arbejde, og institutionens personale står med et barn eller en gruppe børn, som de ikke magter og orker længere. Man kan altså som institution hurtigt få ressourcer udefra, der kan bidrage til udviklingen af en mere fremad rettet og inkluderende praksis. fra alenehedsfølelse til teamspiller, fra leder i egen proces til proces udvikler, fra ekstra hænder til vidensformidler, fra rapportskriver til konsultativt møde, fra problemløser til vejleder fra anvisning til refleksion Hjælp fra udrykningsteamet er altså i høj grad et tilbud om øjne udefra, der danner grundlag for en vejlederindsats, som er præcist målrettet til institutionen. Det gælder om, at der kan komme nogle nye vinkler, som Udrykningsteamet bringer ind i institutionens pædagogiske arbejde og personalesamarbejde om at udvikle det pædagogiske rum omkring barnet eller børnegruppen. Udrykningsteamet kan bruges, når personalet er bekymret for trivsel og det sociale samspil i børnegruppen, eller nå der er bekymring om et enkelt barns udvikling og trivsel. Der er ikke tale om den traditionelle støttepædagogiske indsats med fokus på ændringer hos det enkelte barn. 6

7 Udrykningsteamet kan bruges, når personalet er bekymret for trivsel og det sociale samspil i børnegruppen, eller når der er bekymring om et enkelt barns udvikling og trivsel. 7

8 2. TANKEGANGE Udviklingen af det pædagogiske arbejde er blevet inspireret af intensivt fælles arbejde med pædagogiske begreber og pædagogisk teori. For at kunne gå nye veje i det pædagogiske arbejde, skal der skabes et fælles rum, hvor institutionen udvikler sin egen forståelse af det inkluderende arbejde. Grundstammen i projektarbejdet har været at skabe en dækkende definition af social inklusion. Her præsenterer vi den samlede definition og to af de væsentligste delementer i definitionen nemlig begrebsændringen fra udsatte børn til børn i udsatte positioner og forståelsen af inklusionsarbejdet som håndtering af vanskelige pædagogiske dilemmaer. HVAD ER SOCIAL INKLUSION I Roskildeprojektet har de involverede institutioner og dagplejere altså arbejdet intensivt med begrebet social inklusion. Arbejdet udkrystaliserede sig omkring fire væsentlige forhold: 1) Retten til deltagelse, 2) opmærksomhed på børn på kanten af fællesskaberne, 3) personalets ansvar for at alle børn har adgang til meningsfulde fællesskaber og endelig 4) at inklusionsarbejde skal udøves i dyb respekt for det enkelte barns personlige integritet. I samarbejde med NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) blev de fire områder spidsformuleret på denne måde: 1. Personalet må overveje og afveje dilemmaet individ/ fællesskab på baggrund af et princip om, at alle børn i dagtilbud har ret til deltagelse i hverdagslivets signifikante fællesskaber 2. Personalet er opmærksomme på de børn, der kontinuerligt indgår i udsatte positioner i institutionens 8

9 Da det er den voksne, der har ansvaret og magten i dette sociale rum, bliver man også meget mere sårbar, fordi man selv må påtage sig en større del af ansvaret for barnets eller børnegruppens trivsel og mistrivsel. Arbejdet med social inklusion kræver altså en modig personalegruppe. Og man skal forberede sig på store udfordringer både som person og som personalegruppe. Svaret på denne udfordring er udvikling af den personlige faglighed og kollektive faglighed. Så fokus holdes på det pædagogiske arbejde og netop ikke kommer til at handle om den enkeltes personlighed Til gengæld for dette får man et større pædagogisk manøvrerum, da det er noget lettere at ændre de sociale forhold og organiseringen af institutionens fællesskaber end det er, at ændre på barnet selv. Forståelse af udsatfællesskaber og imødegår hindringer for deltagelse ved at eliminere uretfærdige og fagligt illegitime ekskluderende mekanismer i institutionens hverdag, 3. De professionelle tager ansvaret for at udvikle og udvide mulighederne for, at alle børn, ud fra forskellige sociale positioner, får adgang til at deltage og opleve deres deltagelse som meningsfulde bidrag i fleksible fællesskaber 4. De professionelle skal konkret respektere, at det enkelte barn selv skal tage initiativ til, ønske eller som minimum billige tiltag, der har til hensigt at forandre dets marginale eller udstødte position til en mere sikker og varig position præget af højere grad af deltagelse tingene påvirker hinanden, så er det også sådan at man kan ændre på nogle ting udvendigt, ændre på relationerne, ændre på positionerne, fordi det påvirker barnet. Så man skal tænke barnet som en del af et fællesskab, som en del af en social sammenhæng og ikke som et selvstændigt væsen, der ikke påvirker andre eller bliver påvirket af andre (Medarbejder i Børnehuset Dommervænget). Det er altså ikke barnet som sig selv der er udfordringen, men barnets rolle i det sociale samspil og i den sociale organisering. På den måde er udsatheden ikke en egenskab ved barnet, men en beskrivelse af den position barnet befinder sig i. Dermed bliver det sociale samspil og den sociale organisering det, der sættes i fokus for en pædagogisk analyse og en pædagogisk indsats. Disse fire principper forsøger tilsammen at definere, hvad arbejdet med social inklusion i institutionen indebærer. De er meget fortættede og kan sagtens hver især være udgangspunkt for en god diskussion til et personalemøde. Her kan de gennemdiskuteres, man kan se på om man egentlig har den samme forståelse af de mange forskellige begreber, og man kan nuancere og måske korrigere dem for at gøre dem til institutionens egne. FRA UDSATTE BØRN TIL BØRN I UDSATTE POSITIONER Det er et gennemgående udsagn fra deltagerne i Roskildeprojektet, at ændringen af børnesynet er en hjørnesten, når der skal arbejdes mere inkluderende: Jeg tænker, at man skal se barnet i en sammenhæng og ikke selvstændigt. Altså at tingene påvirker hinanden. Når 9

10 hed som en social definition, der står til social ændring, ændrer den voksnes ansvar og den voksnes rolle. At deltage i børns leg bliver for eksempel en vigtig arena for det pædagogiske arbejde: Jeg tror vi nu meget oftere kan mærke, at den dér leg kan udløse en konflikt, og så går vi ind og leger med, eller vi går ind og siger, hvad med om vi gik ned og spillede fodbold, eller hvad med at vi sætter det der bræt op som vi havde i går, så kan vi lege balance her. Altså, vi går ind og leger med på deres præmisser, eller vi sætter noget andet i gang for dem (medarbejder fra Børnehuset Æblehaven) PÆDAGOGISKE DILEMMAER I INKLUSIONSARBEJDET Det har altså været helt grundlæggende i projektet at arbejde med alle børns ret til deltage i fællesskaber, som de hver især oplever som vigtige at deltage i. Det være sig rene børnefællesskaber eller fællesskaber, der også består af en eller flere voksne. Men barnets ret kan udfordre fællesskabets ret et nyt barns indtræden i et socialt fællesskab kan ændre det så meget, at der ikke længere er tale om det samme fællesskab eller dets forsøgsvise indtræden kan opløse fællesskabet. Hvordan dette dilemma skal håndteres, vil altid være et meget praktisk spørgsmål, som hviler på kendskab til de enkelte børn, børnegruppen og de fællesskaber der er etableret i sin egen verden men ofte vil man som professionel skulle tage nogle valg, som ikke er til gode for alle på det aktuelle tidspunkt. som uformåenhed. Peter vil rigtig gerne være med i legen, men hvis jeg hjælper ham med at få adgang, er jeg ret sikker på at nogle andre børn i periferien siver Men det, der føles som en personlig klemme, der er svær at komme ud af, er faktisk et fagligt dilemma. Og dilemmaer kan ikke løses, de kan håndteres. For et dilemma handler om to lige betydningsfulde værdier, som kompletterer og udelukker hinanden. Men hvis de bliver tydeliggjorte kan man i fællesskab diskutere og prioritere og værdisætte. Hos dagplejerne, der arbejder med for tidligt fødte børn, optrådte et dilemma om dine og mine børn i dagplejen. På den ene side er det virkelig vigtigt at dagplejeren har et særligt blik og hjerte for sine børn, men samtidig skal også disse børn have rum til at udvikle sig på egne præmisser i nogle større sociale fællesskaber. Når dette dilemma mellem afskærmning og udvikling bliver tydeliggjort, kan dagplejerne tage stilling i de konkrete situationer i legestuen, og børnene kan være både dine, mine og vores børn. Når man som pædagogisk medarbejder står midt i situationen og skal tage en rask beslutning, kan det ofte føles 10

11 Jeg tænker, at man skal se barnet i en sammenhæng og ikke selvstændigt. Altså at tingene påvirker hinanden. (Medarbejder i Børnehuset Dommervænget) 11

12 12 Vi kan se at børnene får flere venner end før og at forældrene er blevet bedre til at se på hele børnegruppen og ikke kun deres eget barn.

13 3. EKSEMPLER FRA PRAKSIS Når man skal til at arbejde med social inklusion i daginstitutionen, er det vigtigt at arbejde fokuseret, så man kan få øje på resultaterne af ens arbejde. Det er vigtigt med en tidshorisont, så man ved hvornår projektet starter og hvornår det slutter, og det er vigtigt at dokumentere arbejdet så det kan udsættes for eftertanker og refleksion evaluering. Arbejde med social inklusion kan antage nærmest uendelig mange former. Her er to eksempler: INKLUDERENDE FORÆLDRESAMARBEJDE I Vognmandsparken har der gennem projektet været fokus på forældresamarbejdet og på forældresamarbejdets betydning for børnenes deltagelse i venskaber og fællesskaber. Der er både blevet arbejdet med at formidle viden om børnefællesskabernes betydning på forældremøder, med forældrenes muligheder for at bidrage og deltage som betydningsfulde aktører i institutionen, og med samarbejdet med forældrene om at skabe gode relationer børnene imellem. Et af dilemmaerne i dette arbejde har været dilemmaet mellem venskab og fællesskab, hvor det på den ene side er et gode at have en bedsteven, men hvor denne tosomhedsrelation samtidig gør barnet sårbart og kan stå i vejen for andre og måske mere fleksible børnegrupperinger. Ved projektets afslutning opsummerer personalet: I de sidste 3 år har vi lært meget om inklusion og eksklusion. Vi tænker på positioner i det daglige og at vi konstant er i dilemmaer. Vi har opnået vores mål, da vi kan se at børnene får flere venner end før og at forældrene er blevet bedre til at se på hele børnegruppen og ikke kun deres eget barn. Her ved projektets afslutning er vi blevet bekræftet i, at det for os var vigtigt at starte med forældredelen. Vi oplever at forældre og personale i fællesskab kan hjælpe børnene med at skabe flere og bedre venskaber og fællesskaber. INKLUSION OG EKSKLUSION VED BUFFETEN Mange institutioner har arbejdet med at udvikle en mere inkluderende pædagogik i nogle specifikke situationer på nogle bestemte steder i institutionen. Det har for eksempel været i garderoben når børnene skal ud, ved buffeten når der skal spises frokost eller ved modtagelsen i alrummet om morgenen. I børnehuset Dommervænget er der blandt andet blevet arbejdet med buffeten. På videoen af buffeten kunne personalet blandt andet høre og se, at der blev råbt til et barn fra den ene ende til den anden ende af køkkenet, at der altså ikke var plads, nu skulle hun eller han gå tilbage. Og som en medarbejder kommenterede: det er jo virkelig at ekskludere et barn fra fællesskabet. Ud fra den viden, der blev samlet fra diskussionen af videooptagelserne, sørger personalet for, at bordene er dækket op sammen med nogle af børnene. Man sørger også for, at en voksen er placeret ved et bord, hvorfra man kan overskue børneflokken, så de der er usikre kan blive guidet, hvis der er behov for det. Det, at der er en voksen for enden af bordet sikrer, at der ikke opstår udsatte positioner for eksempel af børn, der sidder for sig selv. Arbejdet med social inklusion har altså i mange sammenhænge handlet om organisering og arbejdsdeling. Og altså en organisering, der sigter på at forebygge og modvirke, at børnene kommer eller forbliver i udsatte positioner i børnefællesskabet og institutionsfællesskabet. 13

14 4. MERE VIDEN Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzel. Denne bog er resultat af to antropologers feltarbejde i to institutioner i en sjællandsk kommune. Den handler om børn fra etniske minoriteter, men er på samme tid en beskrivelse af generelle ekskluderingsmekanismer, som kan sætte ind over for mange slags børn. Især en beskrivelse af, hvordan et enkelt barn bliver udgrænset og bevæger sig fra at være et barn til at blive en sag, er meget oplysende og oprivende læsning. Udgrænsningen beskrives som en kompleks social proces med mange deltagere og ikke som en psykologisk proces hos et barn der bliver dårligere. Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzel. Bent Madsens bog fra 2005 kan betragtes som inklusionens grundbog. Her er en grundig indføring i de udstødelses processer, der pågår i det komplekse senmoderne samfund. Og en lige så grundig diskussion af de politiske og pædagogiske tiltag der gøres for at modvirke denne udstødelse. Dette gøres blandt andet gennem tydeliggørelse af begreberne rummelighed, integration og social inklusion. Den sociale inklusion introduceres som et konstruktivt bud på at forebygge udstødelse via individuel dannelse og dannelse af differentierede fællesskaber. Madsen, Bent (2005): Visionen om social inklusion en risikofyldt proces for professionelle og udstødte. In: Vera no. 32. Denne artikel er en rigtig god introduktion til forståelse af inklusionsbegrebet. Bent Madsen stiller begrebet om rummelighed over for begrebet om social inklusion og artiklen rummer en meget instruktiv opstilling af forskellene mellem integration og inklusion, blandt andet som forskellen mellem normalitetsforståelser. Og så slutter artiklen med det vigtige opråb: Social inklusion er [ ] ikke et spørgsmål om at udvikle den enkelte professionelle til at blive en mere tolerant, hensynsfuld eller hjælpsom person. Social rummelighed betyder, at man bekæmper udstødelsesmekanismer frem for de udstødte individer! Pedersen, Carsten (red.)(2009): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzel. Denne nye bog indeholder artikler af Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup, Bent Madsen og af Carsten Pedersen. Bogen præsenterer den nyeste viden, der skabt inden for NVIEs rammer både projektrelateret viden og mere overordnede refleksioner. Der er artikler om inklusionens pædagogik, inklusion som begreb og styringsredskab og om læring som inklusions- og eksklusionsproces. Og der er to artikler af Carsten Pedersen, der har været gennemgående konsulent på Roskildeprojektet. Begge artikler tager afsæt i de praktiske og teoretiske erfaringer fra Roskildeprojektet og uddyber derfor mange af de pædagogiske forhold der er præsenteret i denne guide. Her er blandt andet en uddybning af definitionen på social inklusion og af hvordan man kan arbejde med pædagogiske dilemmaer. Pedersen, Carsten & Persille Schwartz (2006): Inklusion af udsatte børn og Inklusion af børn i udsatte positioner. Statusrapport Roskildeprojektet. Kan downloades på I denne rapport beskrives Roskildeprojektet helt tæt på. Her kan man læse om projektet formål, succeskriterier og om aktiviteterne i projektet. Rapporten kan som skrevet downloades fra NVIEs hjemmeside. Her kan i øvrigt også læses om NVIEs øvrige aktiviteter og vidensproduktion. 14

15 15

16 Roskilde Kommune, CHEFKONSULENT Trine Sonne, UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, VIDENCENTERKONSULENT Ph.d. Vibeke Schrøder FOTOKILDE: COLOURBOX GRAFISK OPSÆTNING & TRYK: FILTENPLUS.COM

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hvad er inkluderende faglighed?

Hvad er inkluderende faglighed? - på baggrund af Roskildeprojektets erfaringer og resultater v/carsten Pedersen Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk 1 Disposition Om Roskildeprojektet og dets formål Hvordan har

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE NVIE Center for Inklusion og Diversitet Ishøj Kommune Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE Inklusionsguide 2011

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Forord: Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets læreplan. Principperne tager udgangspunkt i

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen 1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte

Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte Der var engang, hvor vi lidt tænkte hvor er det synd for os og de andre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4 META FORTÆLLING 1. Indhold 1. Forord.... 3 2. Hvad er en metafortælling?....4 3. Hvad kan en metafortælling?...5 4. Hvem er målgrupperne for metafortællinger?... 5 5. Hvordan vælger man tema?....6 6. Hvilke

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012

INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012 INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere