KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE"

Transkript

1 KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE 1

2 INDLEDNING Du har nu taget fat på at læse en guide, med bud på, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med social inklusion med udgangspunkt i ny viden, produceret i Roskildes dagtilbud. Men først beskriver vi lidt om baggrunden for, hvordan denne nye viden er opstået. I 2006 afsatte regeringen 190 mio. kr. i en pulje til Bedre kvalitet i dagtilbud. Puljen blev øremærket til udviklingsprojekter rundt om i landets kommuner, indenfor konkrete temaer. Et af temaerne var Udsatte børn. Roskilde Kommune fik midler fra puljen. 4 dagtilbud, dvs. Børnehusene Dommervænget, Solgården, Æblehaven, Vognmandsparkens Børnehave, Dagplejen, PPR og børneafsnittet i Børn og Kultur og NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) har i en 3 årig periode arbejdet med temaet: INKLUSION AF UDSATTE BØRN I DAGTILBUD. Et gennemgående argument for projektet har været, at opkvalificering af personalet er afgørende, hvis ønsket om at inkludere alle børn indenfor dagtilbuddenes almindelige rammer skal kunne imødekommes. Projektet har arbejdet med nye pædagogiske metoder, som deltagerne har integreret i hverdagen for at skabe en bedre indsats overfor børnene. Blandt andet har det været helt centralt i projektet, at vi har ændret sprogbrug sådan, at begrebet udsatte børn er erstattet med begrebet børn i udsatte positioner. I den inkluderende tilgang forsøger vi at sætte fokus på børnenes deltagelse i fællesskabet, bl.a. ved at fokusere på relationer og ved at ændre rammerne og betingelserne for fællesskabet. I projektet har vi arbejdet på følgende områder: O p k v a l i fi cering af personalet i form af kurser for alle medarbejdere. Udvikling af nye pædagogiske metoder. Forældresamarbejde, som medvirkende faktor for inklusion. Ændret organisering/ struktur i nogle af institutionerne samt i PPR med oprettelse af Udrykningsteamet. Etablering af særlig dagpleje til for tidligt fødte børn. Spørgsmålet som ofte stilles i tiden er: Hvad er en inkluderende faglighed? Hvordan kommer man i gang med at arbejde med social inklusion? Hvilke metoder og tankegange kan man med fordel tage udgangspunkt i som medarbejdergruppe og som leder i det pædagogiske felt? Denne guide er tænkt som en appetitvækker til at arbejde pædagogisk med social inklusion. Den videregiver den vigtigste viden der er skabt i Roskildeprojektet, og den giver gode tip om, hvor man ellers kan søge viden om inkluderende arbejde i daginstitutioner. Det er vores håb, at den nye viden, kan inspirere, give mod og lyst til, at arbejde i retning af inklusion i hverdagen. Guiden består af fire afsnit: Det første fortæller om nogle af de metoder der er brugt og udviklet i projektet, det andet fortæller om nogle af de tankegange, der er skabt. Det tredje afsnit præsenterer kort to af de projekter, der er blevet arbejdet med i institutionerne. Sidste afsnit er en kommenteret litteraturliste, der viser videre veje til at skaffe sig viden om arbejdet med social inklusion i daginstitutionerne. God læselyst og god arbejdslyst om temaet inklusion! 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. METODER» side 4 Videooptagelser Vendepunktsfortællinger Udrykningsteamet 2. TANKEGANGE» side 8 Hvad er social inklusion Fra udsatte børn til børn i udsatte positioner Pædagogiske dilemmaer i inklusionsarbejdet 3. EKSEMPLER FRA PRAKSIS» side 13 Inkluderende forældresamarbejde Inklusion og eksklusion ved buffeten 4. MERE VIDEN» side 14 3

4 1. METODER Alt pædagogisk arbejde, der søger at finde nye veje, benytter sig både af at tænke nye pædagogiske tanker og nogle metodiske fremgangsmåder, der sammen kan vejlede og inspirere til ny praksis. Både tankerne og metoderne har brug for at blive brugt og udviklet i fællesskab, hvis man vil ændre på nogle af de daglige tilgange til arbejdet. I institutionerne i Roskilde er der brugt mange personaletimer på at diskutere både faglige og teoretiske tilgange og på at iværksætte forskellige metoder, der har understøttet udviklingen af det pædagogiske arbejde. De metoder, der har været særligt frugtbare er brugen af video-observationer, vendepunktsfortællinger og det at kunne bruge det nydannede udrykningsteam. VIDEO-OBSERVATIONER Arbejdet med inkluderende pædagogik har i alle de deltagende institutioner taget udgangspunkt i et særligt område, hvor en mere inkluderende praksis var ønskelig. Medarbejdergrupperne startede med at finde frem til, hvilke situationer de fandt bekymrende, når talen var på social inklusion. Sammen bestemte de sig så for et fælles udviklingstema. Derefter blev de pædagogiske temaer dokumenteret så man i fællesskab kunne se nærmere på den bekymrende praksis. Det var ikke besluttet, at der skulle bruges en bestemt dokumentationsform, men det stod hurtigt klart for alle deltagere, at formen med video havde nogle særlige fordele. Den præcise gengivelse af de sociale situationer gav helt unikke muligheder for få øje på arbejdsdelingen og organiseringen af arbejdet. Netop arbejdsdelingen og organiseringen havde ofte stor betydning for, hvordan der blev skabt deltagelsesmuligheder i det pædagogiske rum. I Børnehuset Dommervænget var både personale og forældre opmærksomme på, at morgenerne ikke var særlig hyggelige. Ved at videofilme kunne institutionen lave en nuanceret beskrivelse af morgenen i institutionen: Om morgenen åbner vi i alrummet, hvor børnehaven og vuggestuen er sammen. Morgenen virkede kaotisk, der var mange børn og voksne. Der var meget uro og larm. Det var meget servicering og affodring over situationen om morgen. Vi oplevede, at de voksne havde mere fokus på det praktiske omkring morgenmaden i stedet for at skabe nærvær ved morgenbordet. Der var børn, der ikke blev mødt med det samme de kom om morgenen. Der var børn, der sad ved morgenbordet, selvom de ikke var sultne. De voksne rejste sig mange gange fra bordet, for at hente ting, tage imod børn, tage telefonen m.m. Der var børn, der ikke blev set, mens de sad og spiste morgenmad. Der blev smurt rugbrød ved morgenbordet som skulle bruges kl til formmiddagsfrugten i vuggestuen. Der var børn, der ikke vidste hvad de skulle tage sig til, når de var kommet ned fra morgenbordet. Der var mange børn, der blev afleveret i alrummet og fik serveret en bolle, selv om de havde spist hjemmefra. Der var personaler, der gik igennem alrummet inden de var mødt på arbejdet. Der var børn, der gik rundt i alrummet uden af have noget at tage sig til. Personalet gennemså videooptagelserne og arbejdede med dem ud fra følgende spørgsmål: Hvordan skabes udsatte positioner? Hvad giver adgang til deltagelse? 4

5 Hvilke dilemmaer befinder personalet sig i? Hvilke forskellige inkluderende handlingsalternativer, af såvel pædagogisk som organisatorisk art, findes der? I ovennævnte institution, der havde fokus på deres morgener, resulterede dette spørgearbejde i en lang række handlingsforslag. Fx: Børnene skal først sættes ved bordet, når der er en voksen, der har mulighed for at være med ved bordet (sikrer nærvær, ingen eksklusioner), De voksne skal placere sig, så de kan se når forældre og børn kommer ind i alrummet (forældre og børn skal imødekommes, når de kommer ind i alrummet, derved skabes der tryghed for børn og voksne) etc. Efter at de nye handlemåder er blevet afprøvet i nogle uger, laves der videooptagelser af indsatsen. Disse beskrivelser af før og efter bruges til at lave vendepunktsfortællinger med. VENDEPUNKTSFORTÆLLINGER Når der arbejdes med udvikling af praksis er det meget opmuntrende, at man som personale kan konkretisere og dokumentere resultaterne af det krævende arbejde. I Roskildeprojektet er der brugt vendepunktsfortællinger om før og efter den inkluderende indsats. Før og efter har taget udgangspunkt i video optagelserne, men kan selvfølgelig også tage udgangspunkt i andre former for dokumentation. Fortællingen bygges op, så der opstår en spænding, og spændingen forløses af det positivt overraskende, som er et resultat af den inkluderende indsats. TIL HØJRE ER ET UDDRAG FRA FØR OG EFTER DELEN AF EN FORTÆLLING FRA BØRNEHUSET SOLGÅRDEN: FØR INKLUSIONSKURSET: Vi bliver opmærksomme på drengen, da han er godt 4 år og opdager hurtigt, at noget er helt galt. Han er reagerer udad, slår og skriger. Han viser næsten kun negative følelser og bruger udtryk som Jeg hader min børnehave og Jeg hader de andre børn. Vi var meget bekymrede. Vores tanker gik i retning af diagnose, støttepædagog, psykolog m.m. Vi så drengen som den ansvarlige i de fleste relationer, og så at han konstant ekskluderede sig selv. Vi stigmatiserede ham ofte som vred og ufølsom i forhold til andre. Vi tænkte ikke altid over, hvordan vi forstærkede vores negative følelser/holdninger overfor hinanden ved at tale negativt om ham. Vi så ham som enkeltstående individ og ikke så meget hans reaktioner i sammenhold med de andre børn og deres reaktionsmønstre. EFTER INKLUSIONSKURSET: Vi begynder at se på drengens position i fællesskabet. Er han virkelig altid den ansvarlige, blot fordi han råber og slår, eller er der ting der trigger hans reaktioner i den måde, vi planlægger hverdagen på, eller i den måde de andre børn omgiver ham på? Vi begynder derfor at se på hans venner, og hvilke positioner de og vi som voksne indtager omkring ham. Vi begynder stille og roligt at kunne tage situationerne i opløbet ved at forberede drengen på det, der skal ske. Vi begynder at anerkende hans følelser, sætte ord på hans tanker og frustrationer. Vi tager os tid til at være anerkendende i den enkelte situation, da dette bevirker at situationen faktisk er hurtigere ovre, og at drengen føler at han er blevet forstået. Vi bruger humor i stedet for irritation. Vi husker hinanden på hans stærke sider. Vi bruger videooptagelser og bliver opmærksomme på de udsatte positioner vi selv sætter drengen i. Dette kan eksempelvis være til samling, hvor vi gennem mange år har haft en dagsorden som voksne, som ikke nødvendigvis er den bedste for børnene. Vi begynder at se på relationerne og gruppen i samspil med drengen i stedet for at se på drengen alene og vi kontakter Udrykningsteamet. 5

6 UDRYKNINGSTEAM En vigtig del af Roskildeprojektet er oprettelsen af det udrykningsteam, der nævnes ovenfor. Målet med teamet er at kunne yde hurtig bistand, når en institution har bekymringer omkring et barn eller en gruppe af børn. Hvor en institution før kunne vente meget længe på at få hjælp fra PPR, går der nu maximalt to dage før den første kontakt til institutionen er etableret. I udrykningsteamets vendepunktsfortælling som de kalder fra problemløser til procesudvikler beskriver de, hvordan deres arbejde som traditionelle støttepædagoger har skiftet karakter: Men hjælpen fra udrykningsteamet skulle også gerne gå i gang længe før der er gået fuldstændig hårknude i det pædagogiske arbejde, og institutionens personale står med et barn eller en gruppe børn, som de ikke magter og orker længere. Man kan altså som institution hurtigt få ressourcer udefra, der kan bidrage til udviklingen af en mere fremad rettet og inkluderende praksis. fra alenehedsfølelse til teamspiller, fra leder i egen proces til proces udvikler, fra ekstra hænder til vidensformidler, fra rapportskriver til konsultativt møde, fra problemløser til vejleder fra anvisning til refleksion Hjælp fra udrykningsteamet er altså i høj grad et tilbud om øjne udefra, der danner grundlag for en vejlederindsats, som er præcist målrettet til institutionen. Det gælder om, at der kan komme nogle nye vinkler, som Udrykningsteamet bringer ind i institutionens pædagogiske arbejde og personalesamarbejde om at udvikle det pædagogiske rum omkring barnet eller børnegruppen. Udrykningsteamet kan bruges, når personalet er bekymret for trivsel og det sociale samspil i børnegruppen, eller nå der er bekymring om et enkelt barns udvikling og trivsel. Der er ikke tale om den traditionelle støttepædagogiske indsats med fokus på ændringer hos det enkelte barn. 6

7 Udrykningsteamet kan bruges, når personalet er bekymret for trivsel og det sociale samspil i børnegruppen, eller når der er bekymring om et enkelt barns udvikling og trivsel. 7

8 2. TANKEGANGE Udviklingen af det pædagogiske arbejde er blevet inspireret af intensivt fælles arbejde med pædagogiske begreber og pædagogisk teori. For at kunne gå nye veje i det pædagogiske arbejde, skal der skabes et fælles rum, hvor institutionen udvikler sin egen forståelse af det inkluderende arbejde. Grundstammen i projektarbejdet har været at skabe en dækkende definition af social inklusion. Her præsenterer vi den samlede definition og to af de væsentligste delementer i definitionen nemlig begrebsændringen fra udsatte børn til børn i udsatte positioner og forståelsen af inklusionsarbejdet som håndtering af vanskelige pædagogiske dilemmaer. HVAD ER SOCIAL INKLUSION I Roskildeprojektet har de involverede institutioner og dagplejere altså arbejdet intensivt med begrebet social inklusion. Arbejdet udkrystaliserede sig omkring fire væsentlige forhold: 1) Retten til deltagelse, 2) opmærksomhed på børn på kanten af fællesskaberne, 3) personalets ansvar for at alle børn har adgang til meningsfulde fællesskaber og endelig 4) at inklusionsarbejde skal udøves i dyb respekt for det enkelte barns personlige integritet. I samarbejde med NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) blev de fire områder spidsformuleret på denne måde: 1. Personalet må overveje og afveje dilemmaet individ/ fællesskab på baggrund af et princip om, at alle børn i dagtilbud har ret til deltagelse i hverdagslivets signifikante fællesskaber 2. Personalet er opmærksomme på de børn, der kontinuerligt indgår i udsatte positioner i institutionens 8

9 Da det er den voksne, der har ansvaret og magten i dette sociale rum, bliver man også meget mere sårbar, fordi man selv må påtage sig en større del af ansvaret for barnets eller børnegruppens trivsel og mistrivsel. Arbejdet med social inklusion kræver altså en modig personalegruppe. Og man skal forberede sig på store udfordringer både som person og som personalegruppe. Svaret på denne udfordring er udvikling af den personlige faglighed og kollektive faglighed. Så fokus holdes på det pædagogiske arbejde og netop ikke kommer til at handle om den enkeltes personlighed Til gengæld for dette får man et større pædagogisk manøvrerum, da det er noget lettere at ændre de sociale forhold og organiseringen af institutionens fællesskaber end det er, at ændre på barnet selv. Forståelse af udsatfællesskaber og imødegår hindringer for deltagelse ved at eliminere uretfærdige og fagligt illegitime ekskluderende mekanismer i institutionens hverdag, 3. De professionelle tager ansvaret for at udvikle og udvide mulighederne for, at alle børn, ud fra forskellige sociale positioner, får adgang til at deltage og opleve deres deltagelse som meningsfulde bidrag i fleksible fællesskaber 4. De professionelle skal konkret respektere, at det enkelte barn selv skal tage initiativ til, ønske eller som minimum billige tiltag, der har til hensigt at forandre dets marginale eller udstødte position til en mere sikker og varig position præget af højere grad af deltagelse tingene påvirker hinanden, så er det også sådan at man kan ændre på nogle ting udvendigt, ændre på relationerne, ændre på positionerne, fordi det påvirker barnet. Så man skal tænke barnet som en del af et fællesskab, som en del af en social sammenhæng og ikke som et selvstændigt væsen, der ikke påvirker andre eller bliver påvirket af andre (Medarbejder i Børnehuset Dommervænget). Det er altså ikke barnet som sig selv der er udfordringen, men barnets rolle i det sociale samspil og i den sociale organisering. På den måde er udsatheden ikke en egenskab ved barnet, men en beskrivelse af den position barnet befinder sig i. Dermed bliver det sociale samspil og den sociale organisering det, der sættes i fokus for en pædagogisk analyse og en pædagogisk indsats. Disse fire principper forsøger tilsammen at definere, hvad arbejdet med social inklusion i institutionen indebærer. De er meget fortættede og kan sagtens hver især være udgangspunkt for en god diskussion til et personalemøde. Her kan de gennemdiskuteres, man kan se på om man egentlig har den samme forståelse af de mange forskellige begreber, og man kan nuancere og måske korrigere dem for at gøre dem til institutionens egne. FRA UDSATTE BØRN TIL BØRN I UDSATTE POSITIONER Det er et gennemgående udsagn fra deltagerne i Roskildeprojektet, at ændringen af børnesynet er en hjørnesten, når der skal arbejdes mere inkluderende: Jeg tænker, at man skal se barnet i en sammenhæng og ikke selvstændigt. Altså at tingene påvirker hinanden. Når 9

10 hed som en social definition, der står til social ændring, ændrer den voksnes ansvar og den voksnes rolle. At deltage i børns leg bliver for eksempel en vigtig arena for det pædagogiske arbejde: Jeg tror vi nu meget oftere kan mærke, at den dér leg kan udløse en konflikt, og så går vi ind og leger med, eller vi går ind og siger, hvad med om vi gik ned og spillede fodbold, eller hvad med at vi sætter det der bræt op som vi havde i går, så kan vi lege balance her. Altså, vi går ind og leger med på deres præmisser, eller vi sætter noget andet i gang for dem (medarbejder fra Børnehuset Æblehaven) PÆDAGOGISKE DILEMMAER I INKLUSIONSARBEJDET Det har altså været helt grundlæggende i projektet at arbejde med alle børns ret til deltage i fællesskaber, som de hver især oplever som vigtige at deltage i. Det være sig rene børnefællesskaber eller fællesskaber, der også består af en eller flere voksne. Men barnets ret kan udfordre fællesskabets ret et nyt barns indtræden i et socialt fællesskab kan ændre det så meget, at der ikke længere er tale om det samme fællesskab eller dets forsøgsvise indtræden kan opløse fællesskabet. Hvordan dette dilemma skal håndteres, vil altid være et meget praktisk spørgsmål, som hviler på kendskab til de enkelte børn, børnegruppen og de fællesskaber der er etableret i sin egen verden men ofte vil man som professionel skulle tage nogle valg, som ikke er til gode for alle på det aktuelle tidspunkt. som uformåenhed. Peter vil rigtig gerne være med i legen, men hvis jeg hjælper ham med at få adgang, er jeg ret sikker på at nogle andre børn i periferien siver Men det, der føles som en personlig klemme, der er svær at komme ud af, er faktisk et fagligt dilemma. Og dilemmaer kan ikke løses, de kan håndteres. For et dilemma handler om to lige betydningsfulde værdier, som kompletterer og udelukker hinanden. Men hvis de bliver tydeliggjorte kan man i fællesskab diskutere og prioritere og værdisætte. Hos dagplejerne, der arbejder med for tidligt fødte børn, optrådte et dilemma om dine og mine børn i dagplejen. På den ene side er det virkelig vigtigt at dagplejeren har et særligt blik og hjerte for sine børn, men samtidig skal også disse børn have rum til at udvikle sig på egne præmisser i nogle større sociale fællesskaber. Når dette dilemma mellem afskærmning og udvikling bliver tydeliggjort, kan dagplejerne tage stilling i de konkrete situationer i legestuen, og børnene kan være både dine, mine og vores børn. Når man som pædagogisk medarbejder står midt i situationen og skal tage en rask beslutning, kan det ofte føles 10

11 Jeg tænker, at man skal se barnet i en sammenhæng og ikke selvstændigt. Altså at tingene påvirker hinanden. (Medarbejder i Børnehuset Dommervænget) 11

12 12 Vi kan se at børnene får flere venner end før og at forældrene er blevet bedre til at se på hele børnegruppen og ikke kun deres eget barn.

13 3. EKSEMPLER FRA PRAKSIS Når man skal til at arbejde med social inklusion i daginstitutionen, er det vigtigt at arbejde fokuseret, så man kan få øje på resultaterne af ens arbejde. Det er vigtigt med en tidshorisont, så man ved hvornår projektet starter og hvornår det slutter, og det er vigtigt at dokumentere arbejdet så det kan udsættes for eftertanker og refleksion evaluering. Arbejde med social inklusion kan antage nærmest uendelig mange former. Her er to eksempler: INKLUDERENDE FORÆLDRESAMARBEJDE I Vognmandsparken har der gennem projektet været fokus på forældresamarbejdet og på forældresamarbejdets betydning for børnenes deltagelse i venskaber og fællesskaber. Der er både blevet arbejdet med at formidle viden om børnefællesskabernes betydning på forældremøder, med forældrenes muligheder for at bidrage og deltage som betydningsfulde aktører i institutionen, og med samarbejdet med forældrene om at skabe gode relationer børnene imellem. Et af dilemmaerne i dette arbejde har været dilemmaet mellem venskab og fællesskab, hvor det på den ene side er et gode at have en bedsteven, men hvor denne tosomhedsrelation samtidig gør barnet sårbart og kan stå i vejen for andre og måske mere fleksible børnegrupperinger. Ved projektets afslutning opsummerer personalet: I de sidste 3 år har vi lært meget om inklusion og eksklusion. Vi tænker på positioner i det daglige og at vi konstant er i dilemmaer. Vi har opnået vores mål, da vi kan se at børnene får flere venner end før og at forældrene er blevet bedre til at se på hele børnegruppen og ikke kun deres eget barn. Her ved projektets afslutning er vi blevet bekræftet i, at det for os var vigtigt at starte med forældredelen. Vi oplever at forældre og personale i fællesskab kan hjælpe børnene med at skabe flere og bedre venskaber og fællesskaber. INKLUSION OG EKSKLUSION VED BUFFETEN Mange institutioner har arbejdet med at udvikle en mere inkluderende pædagogik i nogle specifikke situationer på nogle bestemte steder i institutionen. Det har for eksempel været i garderoben når børnene skal ud, ved buffeten når der skal spises frokost eller ved modtagelsen i alrummet om morgenen. I børnehuset Dommervænget er der blandt andet blevet arbejdet med buffeten. På videoen af buffeten kunne personalet blandt andet høre og se, at der blev råbt til et barn fra den ene ende til den anden ende af køkkenet, at der altså ikke var plads, nu skulle hun eller han gå tilbage. Og som en medarbejder kommenterede: det er jo virkelig at ekskludere et barn fra fællesskabet. Ud fra den viden, der blev samlet fra diskussionen af videooptagelserne, sørger personalet for, at bordene er dækket op sammen med nogle af børnene. Man sørger også for, at en voksen er placeret ved et bord, hvorfra man kan overskue børneflokken, så de der er usikre kan blive guidet, hvis der er behov for det. Det, at der er en voksen for enden af bordet sikrer, at der ikke opstår udsatte positioner for eksempel af børn, der sidder for sig selv. Arbejdet med social inklusion har altså i mange sammenhænge handlet om organisering og arbejdsdeling. Og altså en organisering, der sigter på at forebygge og modvirke, at børnene kommer eller forbliver i udsatte positioner i børnefællesskabet og institutionsfællesskabet. 13

14 4. MERE VIDEN Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzel. Denne bog er resultat af to antropologers feltarbejde i to institutioner i en sjællandsk kommune. Den handler om børn fra etniske minoriteter, men er på samme tid en beskrivelse af generelle ekskluderingsmekanismer, som kan sætte ind over for mange slags børn. Især en beskrivelse af, hvordan et enkelt barn bliver udgrænset og bevæger sig fra at være et barn til at blive en sag, er meget oplysende og oprivende læsning. Udgrænsningen beskrives som en kompleks social proces med mange deltagere og ikke som en psykologisk proces hos et barn der bliver dårligere. Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzel. Bent Madsens bog fra 2005 kan betragtes som inklusionens grundbog. Her er en grundig indføring i de udstødelses processer, der pågår i det komplekse senmoderne samfund. Og en lige så grundig diskussion af de politiske og pædagogiske tiltag der gøres for at modvirke denne udstødelse. Dette gøres blandt andet gennem tydeliggørelse af begreberne rummelighed, integration og social inklusion. Den sociale inklusion introduceres som et konstruktivt bud på at forebygge udstødelse via individuel dannelse og dannelse af differentierede fællesskaber. Madsen, Bent (2005): Visionen om social inklusion en risikofyldt proces for professionelle og udstødte. In: Vera no. 32. Denne artikel er en rigtig god introduktion til forståelse af inklusionsbegrebet. Bent Madsen stiller begrebet om rummelighed over for begrebet om social inklusion og artiklen rummer en meget instruktiv opstilling af forskellene mellem integration og inklusion, blandt andet som forskellen mellem normalitetsforståelser. Og så slutter artiklen med det vigtige opråb: Social inklusion er [ ] ikke et spørgsmål om at udvikle den enkelte professionelle til at blive en mere tolerant, hensynsfuld eller hjælpsom person. Social rummelighed betyder, at man bekæmper udstødelsesmekanismer frem for de udstødte individer! Pedersen, Carsten (red.)(2009): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzel. Denne nye bog indeholder artikler af Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup, Bent Madsen og af Carsten Pedersen. Bogen præsenterer den nyeste viden, der skabt inden for NVIEs rammer både projektrelateret viden og mere overordnede refleksioner. Der er artikler om inklusionens pædagogik, inklusion som begreb og styringsredskab og om læring som inklusions- og eksklusionsproces. Og der er to artikler af Carsten Pedersen, der har været gennemgående konsulent på Roskildeprojektet. Begge artikler tager afsæt i de praktiske og teoretiske erfaringer fra Roskildeprojektet og uddyber derfor mange af de pædagogiske forhold der er præsenteret i denne guide. Her er blandt andet en uddybning af definitionen på social inklusion og af hvordan man kan arbejde med pædagogiske dilemmaer. Pedersen, Carsten & Persille Schwartz (2006): Inklusion af udsatte børn og Inklusion af børn i udsatte positioner. Statusrapport Roskildeprojektet. Kan downloades på I denne rapport beskrives Roskildeprojektet helt tæt på. Her kan man læse om projektet formål, succeskriterier og om aktiviteterne i projektet. Rapporten kan som skrevet downloades fra NVIEs hjemmeside. Her kan i øvrigt også læses om NVIEs øvrige aktiviteter og vidensproduktion. 14

15 15

16 Roskilde Kommune, CHEFKONSULENT Trine Sonne, UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, VIDENCENTERKONSULENT Ph.d. Vibeke Schrøder FOTOKILDE: COLOURBOX GRAFISK OPSÆTNING & TRYK: FILTENPLUS.COM

Hvad er inkluderende faglighed?

Hvad er inkluderende faglighed? - på baggrund af Roskildeprojektets erfaringer og resultater v/carsten Pedersen Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk 1 Disposition Om Roskildeprojektet og dets formål Hvordan har

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse. Uanset om du har en kort eller lang uddannelse, kan du deltage. Uddannelserne

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Indikatorer for inklusion. Kursus nr. 2389 Ved Christian Quvang Workshoppen vil vise, hvordan vi i NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) arbejder med

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur.

Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur. Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur. Forord: Denne rapport, eller lille historie, som det måske nok er blevet til, er en fortælling om Askelundens forandringsproces,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Kate Sørensen, Naturbørnehaven Klintholm Britta Holst Møller, Grævlingehulen Sanni Vejen Vestergaard, Børnehaven FilurenV 30-4-2013 Hvordan kan

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere