Fra møg til røg. Meget tyder på, at kraftværkerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra møg til røg. Meget tyder på, at kraftværkerne"

Transkript

1 2. årgang Nummer 10 Oktober 2005 Forskning i Bioenergi Fra møg til røg 1 Haves: penge Mangler: gode ideer 4 Forgasning af fiberfraktionen fra biogasanlæg 5 Forgasningsanlæg i ubemandet drift 6 Indvielse af ethanolprojekt 8 Fra møg til røg Meget tyder på, at kraftværkerne kan være med til at løse et affaldsproblem for landbruget og samtidigt opnå en bedre drift af egne anlæg. Tilførsel af fiberfraktionen fra husdyrgødning har nemlig vist sig at kunne afhjælpe problemer med slaggedannelse og korrosion, og de tørrede fibre har stort set samme brændværdi som halm. Af Lasse Tobiasen, Jacob N. Knudsen og Henrik B. Møller. Elsam, Energi E2 og en række projektpartnere er ved at undersøge mulighederne for at fremskaffe billige additiver, der kan afhjælpe problemerne med korrosion og slaggedannelse i biomassefyrede kedler. Opbygning af store mængder slagger på halmfyrede kraftvarmeværker er et kendt problem, som kan give anledning til øgede udgifter til rensning af kedlen og tilhørende produktionstab i de perioder, kedlen er ude af drift. Problemerne varierer meget fra år til år, da der kan være stor forskel på, hvor meget klor og alkali halmen indeholder. Brug af additiver har været kendt længe, og der eksisterer en lang række kommercielle produkter, som man ved har den tilsigtede effekt. Det kan for eksempel være lermineraler, kalk og calciumfosfater. De fleste additiver er imidlertid forholdsvis dyre i brug, og som det ser ud i øjeblikket, modsvarer de ekstra udgifter til rensning af kedlen ikke indkøb og brug af kommercielle additiver. Alternative additiver I projektet Alternative Additiver, der har fået støtte fra PSO-midlerne, har en gruppe forskere undersøgt mulighederne for at bruge en række billige restprodukter fra industri og landbrug som alternative additiver. Det drejer sig om: fiberfraktionen fra husdyrgødning mask fra ølproduktion

2 Kraftvarme melasse fra sukkerproduktion flyveaske fra andre kraftværker fraktioner af ler eller sand kalk. I de fleste tilfælde kan restprodukterne ikke anvendes uforarbejdet, men skal forbehandles, før de kan anvendes på kraftværket. Desuden skal en hensigtsmæssig indfyring i kedlen sikres, og endelig skal relevante miljøproblemer håndteres. For eksempel skal det sikres, at additiverne ikke giver anledning til øgede emissioner eller miljøbelastende restprodukter. Der er flere forhold, som kan være afgørende for, om et bestemt restprodukt er egnet som additiv. Det drejer sig især om askemængden og sammensætningen af asken, idet de aktive stoffer i additivasken skal reagere med brændselsasken i det rette forhold. Derudover spiller tilgængelighed og pris en betydelig rolle, ligesom det kan have en vis betydning, om additivet har en brændværdi, eller om det på grund af en relativ høj fugtighed kræver at få tilsat energi. foto: torben skøtt/biopress Forsøgene med tilsætning af humus blev udført på det halmfyrede kraftvarmeværk i Slagelse. Fuldskala forsøg I projektets indledende fase er der udført fuldskala forsøg på Slagelse Kraftvarmeværk med blandt andet fiberfraktionen fra afgasset husdyrgødning også kaldet humus. Det vil sige gylle, som først har været en tur igennem et biogasanlæg, og efterfølgende er blevet afvandet i en dekantercentrifuge. Centrifugen separerer gyllen i en væskefraktion og en fiberfraktion, der har et højt indhold af tørstof, fosfor og organisk kvælstof. Forsøgene på Slagelse Kraftvarmeværk tyder på, at tilsætning af procent tør humus til halm reducerer risikoen for slagger i kedelanlægget. Umiddelbart kan det virke overraskende, fordi afbrænding af 100 procent husdyrgødning er kendt for at give problematiske aflejringer af fosfat. Men i mindre mængde indbinder fosfor i husdyrgødning kalium fra halm til mindre korrosive forbindelser som K 2 CaP 2 O 7 og KCaPO 4, der forholdsvis let kan fjernes med almindelig sodblæsning. foto: energi e2 Disse resultater er ikke mindst blevet interessante, efter at et bredt flertal i Folketinget nu vil sikre den nødvendige lovgivning, så det bliver muligt at udnytte fiberfraktionen fra afgasset biomasse som brændsel. Vurdering af additiver Når man i forsøg af kortere tids varighed skal vurdere, om et additiv har haft den tilsigtede effekt, bruger man ofte en belægningssonde, som placeres inde i kedlen. Sonden eksponeres i nogle timer, hvorefter den analyseres for: Af prakiske årsager blev fiberfraktionen tørret og presset til piller før indfyringen i kedlen. mængden af belægninger om belægningerne er sintret, det vil sige sprøde belægninger, der er nemme at fjerne indhold af vandopløseligt alkali, der tyder på aske med et lavt smeltepunkt indholdet af klorid, der øger risikoen for tæringer Ved forsøgene med humus på kraftvarmeværket i Slagelse var det ikke mindst det visuelle indtryk, der gav forhåbninger om mindre slaggedannelse. Restprodukter og miljø Brugen af additiver må naturligvis ikke give anledning til en øget belastning af miljøet. Normalt sendes slaggen fra biomassefyrede værker retur til landmændenes marker. Flyveasken sendes derimod ofte til deponi eller til Kommunekemi, fordi den er beriget med visse tungmetaller som for eksempel cadmium. Ved anvendelse af husdyrgødning som additiv forventes ingen problemer 2 Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober 2005

3 Kraftvarme med restprodukter, snarere tværtimod. Indholdet af fosfor øger nemlig gødningsværdien af bundasken, og den forøgede askemængde nedbringer koncentrationen af tungmetaller i flyveasken. Som det fremgår af figur 1, er der således tale om mere end en fordobling af fosforindholdet i bundasken, når halmen er tilsat 20 procent tør humus. I figur 2 er vist, hvilken betydning tilsætning af humus har på indholdet af cadmium i flyveaske og bundaske. Som det fremgår af figuren, er indholdet af cadmium i humus markant mindre end i halm. Indholdet af cadmium i flyveasken er imidlertid så højt, at det ikke er muligt at overholde grænseværdien for fosfor, så denne fraktion må nødvendigvis deponeres. I forbindelse med projektet om additiver er der iværksat en mere tilbundsgående analyse af askeprodukternes værdi som gødning, herunder tilgængeligheden af fosfor. Resultaterne vil blive publiceret på et senere tidspunkt. foto: energi e2 Det videre forløb Projektet Alternative Additiver løber frem til år I den kommende tid skal der blandt andet udføres flere fuldskalaforsøg med andre additiver end husdyrgødning. Der planlægges således forsøg på Enstedværket ved Aabenraa og Køge Kraftvarmeværk, hvor man bruger flis som brændsel. Her er det primært den korrosionsforbyggende effekt af additiverne, der skal testes. Der skal endvidere udføres et langtidsforsøg, som inden for projektets budget svarer til 50 timers tilførsel af additiver, ligesom forsøgsresultaterne fra de nævnte værker skal overføres til større støvfyrede anlæg. Hvorvidt kraftværkerne i fremtiden kan være med til at løse et affaldsproblem for landbruget og samtidigt opnå en bedre drift af egne anlæg er endnu uvist. Faktum er, at ud fra et teknologisk synspunkt ser husdyrgødning ud som et lovende alternativ til kommercielle additiver. Når den nødvendige lovgivning om afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning er faldet på plads, vil der også være et økonomisk incitament i at bruge husdyrgødning, og så ligger Lasse Tobiasen og Kaj Sørensen fra Energi E2 inspicerer belægningssonden på kraftvarmeværket i Slagelse. vejen fra møg til røg inden for rækkevidde. Lasse Tobiasen er ingeniør og ansat i procesafdelingen hos Energi E2. Jacob N. Knudsen er ligeledes ingeniør og ansat hos Elsam Engineering, Kemi og Materialer. Henrik B. Møller er centerforsker og ansat hos Dansk JordbrugsForskning. Øvrige projektdeltagere kommer fra Risø, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Institut for mekanik, energi og konstruktion på Danmarks Tekniske Universitet. Lasse Holst Sørensen, Reatech, der tragisk og meget uventet døde den 18. august i år, har under hele forløbet været en central nøgleperson i projektet. Han vil blive savnet både på det faglige og personlige plan. Milligram fosfor/kg tørstof Milligram cadmium/kg fosfor Uforbrændt humus Uforbrændt halm Bundaske Bundaske med additiv Flyveaske Flyveaske med additiv Figur 1. Indholdet af fosfor i biomassen inden afbrænding og i askeprodukterne. Humus, der anvendes som additiv, udgør cirka 20 procent af den samlede mængde aske Uforbrændt humus 75 Uforbrændt halm 16 4 Bundaske Bundaske Flyveaske med additiv 325 Flyveaske med additiv 100 Grænseværdi Figur 2. Indholdet af cadmium i biomasse i forhold til fosfor inden afbrænding og i askeprodukterne. Humus, der anvendes som additiv, udgør cirka 20 procent af den samlede mængde aske. Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober

4 Forskning & udvikling Haves: penge Mangler: gode ideer Vi har pengene, men mangler blot de gode ideer. Det er budskabet fra den nyetablerede virksomhed EGJ Udvikling A/S til de mange iværksættere og virksomheder, der arbejder med udvikling af nye energiteknologier. Af Torben Skøtt foto: egj udvikling Holdet bag EGJ Udvikling A/S. Fra venstre er det Tina Andersen, Troels Halken, Pernille Bojsen og Søren Houmøller. Danmark skal satse på forskning for at bevare grundlaget for velfærdssamfundet. Derfor er der behov for, at staten ofrer flere penge på forskning og udvikling, også inden for energiområdet. Dette budskab kan man snart ikke åbne en avis uden at læse. Derfor lyder det nærmest kættersk, når udviklingsdirektør Søren Houmøller fra det nye selskab, EGJ Udvikling A/S, konstaterer, at der ikke mangler penge, men derimod gode ideer. Vores opgave er at finde nye energiteknologier, som vi kan investere i. Vi får mange henvendelser om projekter, vi kan investere i, men vi oplever desværre, at kvaliteten alt for ofte ikke er god nok, siger Søren Houmøller. Der er både brug for iværksættere, gode ideer, højt kvalificerede forskere og en masse hårdt arbejde, når en ny energiteknologi skal blive til en markedsmæssig succes, fortæller udviklingsdirektøren. EGJ Udvikling A/S blev stiftet af DONG og Herning Kommune i februar med en samlet kapital på 55 millioner kroner, som nu investeres i nye energiteknologier med kommercielt sigte. DONG ønsker at fokusere på udviklingen af nye energiteknologier, mens Herning Kommune ønsker at styrke sin position som førende inden for energiområdet samt skabe erhvervsudvikling og arbejdspladser for kommunen. Vi ser efter fire ting: Teknologi, marked, økonomi og personerne bag. Med andre ord: Kan det laves, kan det sælges, er der penge i det og kan man føre ideen ud i livet, hvis vi spytter penge i. Søren Houmøller Hvad er en god idé? Hvis man vil have fingrene i de mange millioner, der er til rådighed hos EGJ Udvikling A/S, er opskriften ifølge Søren Houmøller ganske enkel: Vi ser efter fire ting: Teknologi, marked, økonomi og personerne bag. Med andre ord: Kan det laves, kan det sælges, er der penge i det og kan man føre ideen ud i livet, hvis vi spytter penge i, forklarer Søren Houmøller. Der er typisk en tidshorisont på ét til seks år fra at EGJ Udvikling A/S skyder penge i et projekt til den gode idé begynder at give overskud. Det er årsagen til, at en ny virksomhed bør hente en investor som EGJ Udvikling A/S ind. Uden en ekstern investor, der kender markedet og kan tilføre kapital og viden om forretningsudvikling, ender man ofte med at eje 100 procent af ingenting. Internationale undersøgelser har gang på gang vist, at de virksomheder, der får en investor ind, har langt større chance for succes og større fortjeneste end virksomheder, der ikke gør det. En investor gør simpelthen kagen større. Når man tager os ind som investor, har man måske kun 60 procent tilbage, men det betyder mindre, fordi den større kage ender med at give et meget bedre udbytte, forklarer Søren Houmøller. Investeringer på vej EGJ Udvikling A/S er tæt på at investere i de første teknologier, og fokus er på danske virksomheder med unikke teknologier. Søren Houmøller er ikke meget for at løfte sløret for, hvilke virksomheder og teknologier der er tale om, men han lægger ikke skjul på, at det drejer sig om vedvarende energi, og han er synligt stolt, mens han fortæller: 4 Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober 2005

5 Forskning & udvikling EGJ Udvikling A/S DONG 65,6% 55 mio. kr EnergiGruppen Jylland 100 % EGJ Udvikling Herning Kommune 34,4% EGJ Udvikling A/S er stiftet 24. februar 2005 med en egenkapital på 55 millioner kroner, der de kommende år vil blive investeret i nye energiteknologier. EGJ Udvikling A/S ledes dagligt af udviklingsdirektør Søren Houmøller, der er uddannet civilingeniør og executive MBA. Virksomhedens bestyrelse tæller blandt andet adm. direktør Palle Nørgaard fra Siemens Wind Power, som er formand for selskabet, Hernings borgmester Lars Krarup samt DONGs adm. direktør Anders Eldrup. De projekter, vi har på bedding, ville formentlig være strandet på grund af manglende kapital, hvis ikke vi var trådt til. Der er ingen forsknings- og udviklingsprogrammer, der kan finansiere markedsføring, produktionsstyring og forretningsudvikling, så mange projekter dør simpelthen af mangel på ressourcer til disse ting, der jo er mindst lige så vigtige som at udvikle teknologien. Hvis man sidder på en guldåre, men mangler penge, har Søren Houmøller et ganske enkelt råd, når man kontakter en professionel investor: Man skal gøre sit hjemmearbejde og lave en forretningsplan. Virksomheder som vores modtager over 100 forslag om året og de, der ikke har tænkt over for eksempel marked og økonomi, ryger meget hurtigt ud. Og så skal man være ærlig og basere sig på fakta. Hvis man mener, markedet stiger 50 procent, skal man dokumentere hvorfor, forklarer direktøren. EGJ Udvikling A/S er lokaliseret i Herning som et datterselskab til EnergiGruppen Jylland. Selskabets kerne er ud over udviklingsdirektøren tre forretningsudviklere. EGJ Udvikling A/S kan findes på adressen Sådan gør du Hvis du ønsker at tiltrække kapital fra en investor som EGJ Udvikling A/S, bør du lave en forretningsplan med en beskrivelse af: Teknologien, herunder fordele og ulemper samt hvilket stadie, teknologien befinder sig på. Markedet, herunder hvilke kunder er der tale om, hvorfor vil de købe, og hvordan nås de? Hvad påvirker markedet, hvilke konkurrenter er der, og findes der konkurrerende teknologier? Økonomi, herunder årsbudget for de første 5-7 år, genereret cash flow, ejerandele og kapitalbehov. Personerne bag projektet, herunder hvilke kompetencer er til stede, og hvilke kompetencer mangler. Du kan hente hjælp til at skrive en forretningsplan på følgende hjemmesider: Forgasning af fiberfraktionen fra biogasanlæg Biogasbranchen satser på, at politikernes opbakning til at afbrænde fiberfraktionen fra biogasanlæg kan give branchen et tiltrængt løft, men måske burde man i stedet bruge fiberfraktionen i et forgasningsanlæg. Det er forsøg på Danmarks Tekniske Universitet, der peger på, at det kan være fornuftigt at bruge fiberdelen i et forgasningsanlæg i stedet for at brænde det direkte af i en kraftværkskedel. Bag forsøgene står Danish Fluid Bed Technology, der har udviklet en såkaldt fluid bed forgasser, som er velegnet til at afgasse de mere genstridige former for biomasse. Tidligere har forskerne med succes kørt forsøg med halm med et ekstremt højt klorindhold, tørret svinegylle og nu også fiberfraktionen fra et biogasanlæg. Fredag den 9. september klokken halv et om natten kunne vi åbne champagnen og fejre 60 timers uafbrudt forsøg med afgasning af fiberfraktionen fra et biogasanlæg, fortæller Peder Stoholm, der er direktør i Danish Fluid Bed Technology. Godt 90 procent af forsøget forløb som forventet. Vi havde i forvejen fået pelleteret en stor del af fibermassen, og det forløb perfekt, men da vi på et tidspunkt gik over til at indføde fiberdelen direkte, måtte vi reducere belastningen med knap 50 procent, fortæller Peder Stoholm. Han regner dog med, at der er tale om et forholdsvist banalt problem, som vil kunne løses ved at montere en kraftigere snegl til indfødning. Askefraktionen, der er tilbage, når biomassen er afgasset, indeholder betydelige mængder fosfor, som efter alt at dømme vil kunne bruges til fremstilling af kunstgødning. I første omgang kommer asken dog til at indgå i et nyt forsøg på Enstedværket ved Aabenraa, hvor den skal bruges som additiv i en biomassefyret kedel. Fosfor er nemlig i stand til at passivere den aggressive kalium i biomassen, så på den måde håber forskerne at kunne reducere risikoen for tæringer. Peder Stoholm forventer, at forgasningsanlægget vil være i stand til at afgasse stort set alle former for biomasse, herunder også husholdningsaffald og spildevandslam. Betingelsen er blot, at materialet er findelt til partikler på 2-5 mm. TS Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober

6 Forgasning Forgasningsanlæg i ubemandet drift Udviklingsfirmaet BioSynergi Proces har nu demonstreret, at deres forgasningsteknologi kan fungere i ubemandet drift på et fjernvarmeværk. Det giver mulighed for at de små kraftvarmeværker kan skifte den dyre naturgas ud med den langt billigere skovflis, når værket skal renoveres. Af Henrik Houmann Jakobsen Fjernvarmeværkernes muligheder for at skifte naturgas ud med biobrændsler er blevet stærkt begrænset gennem de senere år. Som hovedregel kan værkerne ikke droppe gasssen til fordel for biobrændsler, hvis der er tale om ren varmeproduktion, men ved kombineret el- og varmeproduktion vil værket godt kunne få myndighedernes tilladelse. Problemet er blot, at det ikke er rentabelt at etablere små biomassefyrede kraftvarmeværker, baseret på kendt teknologi som dampturbiner. Skal der være økonomi i anlæggene, er det nødvendigt med en teknologi, som kan omsætte biobrændslerne til et gas, der efterfølgende kan anvendes i et motor/generatoranlæg. foto: henrik houmann jakobsen Hos BioSynergi Proces ApS har vi med midler fra blandt andet Energistyrelsen udviklet og etableret et komplet kraftvarmeværk, der anvender flis som brændsel. Anlægget, der er baseret på forgasning af almindelig skovflis, er opstillet hos Græsted Fjernvarmeværk i Nordsjælland, som aftager hele varmeproduktionen, mens elproduktionen sendes ud på nettet. BioSynergi Proces står selv for driften af anlægget og har derfor fået indgående kendskab til forgasningsanlæggets egenskaber. I det følgende vil de vigtigste erfaringer fra driften af demonstrationsanlægget blive omtalt. Opvarmning med flaskegas Et afgørende forhold ved forgasning af brændselsflis er minimering af tjæreindholdet i den producerede gas. Henrik Houmann Jakobsen ved anlæggets gasfakkel. Hvis forgasningen foregår ved for lav temperatur, er forekomsten af tjære helt sikker. Til start og opvarmning af et koldt anlæg har vi derfor valgt at bruge flaskegas til drift af gasmotoren for at få gang i tørreanlægget. Til opvarmning af selve gasgeneratoren anvendes trækul, der kun producerer små mængder tjære. Opstartproceduren er baseret på, at tørreanlægget er klart med en tilstrækkelig mængde tør flis, når gasgeneratoren har nået en temperatur, der gør det muligt at skifte fra trækul til brændselsflis. Så længe anlægget er under opstart, sendes den producerede gas til afbrænding i en gasfakkel. Først når både vandkredsen og gasrørene har nået en tilstrækkelig høj temperatur, bliver gassen brugt i motoren. Kabalen gik op Et af de store spørgsmål har været, om kabalen med anlæggets energistrømme kunne gå op. Som det er vist på figur 1, anvendes motorens udstødningsvarme til flistørring. Teorien sagde, at der burde være tilstrækkelig med energi til rådighed Varme Varme El Gasgenerator Gas Varmeveksler Posefilter Varmeveksler Ren gas Gasmotor Elgenerator Tør flis Gasrensning Silo med skovflis Våd flis Flistørring Røggas Varme Røggaskondensator Røggas Skorsten Figur 1. Princippet i BioSynergis kraftvarmeanlæg til skovflis. Anlægget er dimensioneret til en indfyret effekt på 425 kw, en eleffekt på 98 kw og en varmeeffekt på 219 kw. Det svarer til, at 23 procent af den indfyrede energi bliver omsat til el. 6 Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober 2005

7 Forgasning for tørreprocessen, men ville det holde i praksis, og kunne det lade sig gøre at styre anlægget, så tørringen altid foregik i takt med gasgeneratorens flisforbrug? Demonstrationsdriften kom hurtigt med de første positive svar på spørgsmålene. Det viste sig, at så længe vandindholdet i brændslet var på under 50 procent, var der ikke alene energi nok til at tørre flisen til gasgeneratoren. Det var også muligt at producere et lager af tør flis med et vandindhold på cirka 20 procent. Grænsen for hvor meget vand der måtte være i flisen, fandt vi i løbet af vinteren. En container flis med 50 procent vandindhold nåede at få et tilskud af fygesne, så vandindholdet steg til cirka 52 procent. Da døgnfrosten samtidig satte ind i februar betød det, at tørreanlægget ikke alene skulle håndtere meget våd, men også frossen flis. Det satte grænsen. For at kunne producere tilstrækkelig flis til gasgeneratoren blev det nødvendigt at gå på kompromis og acceptere en nedtørring til kun cirka 30 procent vandindhold. Gasgeneratoren var ganske vist i stand til at fungere med så højt et vandindhold, men det gik ud over stabiliteten, så behovet for manuel overvågning steg. Senere lærte vi, at ved at tilsætte få procent træpiller til flisen kunne driften med frossen flis opretholdes. På længere sigt vil det dog være mere hensigtsmæssigt enten at lagre flisen frostfrit eller øge tørreanlæggets kapacitet. Ubemandet drift Da demonstrationsdriften blev indledt, var styresystemet ikke fuldt udbygget. Udbygningen foregik undervejs, og efterhånden blev det muligt at teste ubemandet drift. Det færdige styresystem er nu i stand til at overvåge driften og på en sikker måde nedlukke anlægget, ligegyldigt hvilken driftsfejl der må indtræffe. Anlægget kan derfor sættes i drift og forlades. Ved driftsfejl afgiver styringen en alarm over telefonen, mens en komplet nedlukning foregår helt automatisk uden driftspersonalet er til stede. I forhold til naturgas er gassens brændværdi ganske lav, 4,5-5 MJ/ Nm 3, men alligevel har det været muligt at nå motorens mærkeeffekt på 75 kw el. Gassens sammensætning er typisk for gasgeneratorer af medstrømstypen som vist i figur 2. Demonstrationsdriften fortsætter Hidtil er udviklingen og demonstrationsdriften af anlægget blevet delvist støttet af midler fra Energistyrelsens UVE-program. Det har ført til cirka 550 timers drift med gasgeneratoren, heraf 250 timers motordrift. BioSynergi Proces har for nylig indgået en aftale med Eltra A/S om at gennemføre to PSO-finansierede projekter, så udviklingen af anlægget kan fortsætte. foto: henrik houmann jakobsen Gasmotoren er en ældre Deutz V8 på 75 kw el. Der kan veksles mellem drift på flaskegas og forgasningsgas som brændstof. Udstødningsmanifolderne er isoleret, da varmen udnyttes til flistørring. Det ene projekt fokuserer på at forbedre og dokumentere anlæggets evne til at variere den afgivne el- og varmeydelse. Derudover vil der blive foretaget forsøg med automatisering af start/stop procedurerne. Det andet projekt handler om at optimere energiomsætningen og foretage en række detailforbedringer, som kan reducere behovet for manuel pasning. Interesserede læsere kan følge med i udviklingen på www. BioSynergi.dk. Henrik Houmann Jakobsen er akademiingeniør og direktør for BioSynergi Proces ApS. Procent :12 16:19 16:26 16:33 16:40 16:48 16:55 17:02 17:09 17:16 Tid Ilt Metan Kulilte Kuldioxid Brint Figur 2. De brændbare bestanddele i gassen består typisk af 18 procent brint, 14 procent kulilte og 2 procent methan. Resten er især kuldioxid og ilt. Dens nedre brændværdi er cirka 4,5-5 MJ/Nm 3. Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober

8 FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer seks gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Indvielse af ethanolprojekt Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der leveres som et indstik i tidsskriftet Dansk BioEnergi. Yderligere eksemplarer af den danske udgave kan rekvireres hos BioPress, biopress.dk, telefon Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Telefax Hjemmeside: Forsidefoto: Torben Skøtt/BioPress. Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio december Deadline for redaktionelt stof er den 15. november Der var halm i lange baner, masser af avanceret isenkram og et telt fyldt med prominente gæster, da Elsam sidst i august indviede opskaleringen af det avancerede ethanolanlæg. Anlægget, der har opnået betydelig støtte fra EU's forskningsmidler, ser ud til at blive forbillede for den internationale udvikling inden for området. Den grundlæggende tanke er, at billige biomassefraktioner som halm og affald skal oparbejdes til blandt andet ethanol og fast brændsel i et koncept, hvor man udnytter spildvarmen fra et kraftværk. Inden årsskiftet skal Elsams bestyrelse tage stilling til, om man vil etablere et kommercielt anlæg i tilknytning til et af selskabets kraftværker. Her vil processen i første omgang blive baseret på kendt teknologi med forgæring af korn, mens den mere avancerede proces først skal infoto: torben skøtt/biopress Elsam har nu opskaleret ethanolanlægget på Fynsværket med en faktor ti, så det er i stand til at behandle 1 tons halm i timen. Dermed er man nået et stort skridt videre i processen med at kunne omdanne halm til ethanol og brændsel til krafværkerne. tegreres på et senere tidspunkt. Mulighederne for at få omsat forskningsprojektet til kommercielle anlæg var i det hele taget et emne, som optog en del af talerne ved indvielsen. Danmark er førende inden for forskning og udvikling af ethanol med noget af den bedste grundforskning, der findes på området. Alle de tekniske forudsætninger er på plads, men vi mangler den politiske bevågenhed. Der er ikke kun behov for at støtte projekter i opstartsfasen politikerne skal også skaffe de rammebetingelser, der er nødvendige, for at resultater kan bruges kommercielt, sagde koncerndirektør for Novozymes, Peder Holk Nielsen. EU's landbrugskommisær Mariann Fischer Boel, der stod for den officielle indvielse af anlægget, var heller ikke imponeret over den danske regerings indsats på området: Det kan være udmærket at sætte et mål, som er realistisk, men det er ikke holdbart, når den danske regering har valgt en målsætning for indfasning af bioethanol på nul procent, sagde Mariann Fischer Boel. Hun opfordrede regeringen til at stramme sig op og komme med en mere ambitøs målsætning for de kommende år.

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Fokus på forgasning af biomasse

Fokus på forgasning af biomasse 4. årgang Nummer 20 Juni 2007 Forskning i Bioenergi Europas største forgasningsanlæg 3 Den tjærefri og den ultimative forgasser 4 Dødens gab 5 Stabil drift efter ti års indkøring 6 Forgasning af besværlige

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki 3. årgang Nummer 13 April 2006 Forskning i Bioenergi Optimering af biogasprocessen 1 Ustabil proces kostede en million kroner 3 Fra gas til flydende brændsler 4 Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Dall Energy multibrændselsovn

Dall Energy multibrændselsovn Dall Energy multibrændselsovn 1. Princip og resultater 2. 20 års forskning og udvikling på 10 minutter Dall Energy multibrændselsovn 2. Gassen fra forgasningstrinnet brændes 950C Varm røggas med ultra

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Teknisk projektudvikling

Teknisk projektudvikling Teknisk projektudvikling En Delrapport til projektet: Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 1-0025 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Henrik

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

REFO FullFlex Turn-Key

REFO FullFlex Turn-Key REFO FullFlex Turn-Key Modulære Biomasse Varme & El Løsninger November 2013 Indhold 1. Introduktion... 3 2. REFO FullFlex Turn-Key... 3 2.1. REFO FullFlex Turn-Key 900kW Konfiguration... 4 2.2. REFO 300

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nye forskningsstrategier

Nye forskningsstrategier 3. årgang Nummer 12 Februar 2006 Forskning i Bioenergi Nye forskningsstrategier 1 Landbrugets forskningsstrategi 2 Bioteknologisk forskningsstrategi 2 Opfugtning af forbrændingsluft 3 Stort forsøgsanlæg

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Reguleringsegenskaber for trinopdelte forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castoranlægget i Græsted) Slutrapport

Reguleringsegenskaber for trinopdelte forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castoranlægget i Græsted) Slutrapport Reguleringsegenskaber for trinopdelte forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castoranlægget i Græsted) Slutrapport Udført for: Energinet.dk PSO projekt nr. 5288 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS

Læs mere

8. Kraftvarme- og kraftværker

8. Kraftvarme- og kraftværker 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Rentabiliteten i den såkaldte LT- CFB forgasser er nu så god, at teknologien er tæt på et kommercielt gennembrud. Det viser en undersøgelse,

Rentabiliteten i den såkaldte LT- CFB forgasser er nu så god, at teknologien er tæt på et kommercielt gennembrud. Det viser en undersøgelse, 7. årgang Nummer 31 Marts 2010 Forskning i Bioenergi DONG Energy satser på forgasning 4 Billigere og bedre kedelanlæg 6 Algeforskningen får sit eget center 7 Eksperter i forbrænding og forgasning 8 Bioenergi

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Et kig ind i lager - og fyrrum

Et kig ind i lager - og fyrrum Pillelager og fyrrum Et kig ind i lager - og fyrrum Hvordan kommer mit varmesystem til at se ud? HDG sugesystem med HDG udmadersnegl Kedlens små dimensioner gør det muligt at opstille den selv på trange

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere