Fra møg til røg. Meget tyder på, at kraftværkerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra møg til røg. Meget tyder på, at kraftværkerne"

Transkript

1 2. årgang Nummer 10 Oktober 2005 Forskning i Bioenergi Fra møg til røg 1 Haves: penge Mangler: gode ideer 4 Forgasning af fiberfraktionen fra biogasanlæg 5 Forgasningsanlæg i ubemandet drift 6 Indvielse af ethanolprojekt 8 Fra møg til røg Meget tyder på, at kraftværkerne kan være med til at løse et affaldsproblem for landbruget og samtidigt opnå en bedre drift af egne anlæg. Tilførsel af fiberfraktionen fra husdyrgødning har nemlig vist sig at kunne afhjælpe problemer med slaggedannelse og korrosion, og de tørrede fibre har stort set samme brændværdi som halm. Af Lasse Tobiasen, Jacob N. Knudsen og Henrik B. Møller. Elsam, Energi E2 og en række projektpartnere er ved at undersøge mulighederne for at fremskaffe billige additiver, der kan afhjælpe problemerne med korrosion og slaggedannelse i biomassefyrede kedler. Opbygning af store mængder slagger på halmfyrede kraftvarmeværker er et kendt problem, som kan give anledning til øgede udgifter til rensning af kedlen og tilhørende produktionstab i de perioder, kedlen er ude af drift. Problemerne varierer meget fra år til år, da der kan være stor forskel på, hvor meget klor og alkali halmen indeholder. Brug af additiver har været kendt længe, og der eksisterer en lang række kommercielle produkter, som man ved har den tilsigtede effekt. Det kan for eksempel være lermineraler, kalk og calciumfosfater. De fleste additiver er imidlertid forholdsvis dyre i brug, og som det ser ud i øjeblikket, modsvarer de ekstra udgifter til rensning af kedlen ikke indkøb og brug af kommercielle additiver. Alternative additiver I projektet Alternative Additiver, der har fået støtte fra PSO-midlerne, har en gruppe forskere undersøgt mulighederne for at bruge en række billige restprodukter fra industri og landbrug som alternative additiver. Det drejer sig om: fiberfraktionen fra husdyrgødning mask fra ølproduktion

2 Kraftvarme melasse fra sukkerproduktion flyveaske fra andre kraftværker fraktioner af ler eller sand kalk. I de fleste tilfælde kan restprodukterne ikke anvendes uforarbejdet, men skal forbehandles, før de kan anvendes på kraftværket. Desuden skal en hensigtsmæssig indfyring i kedlen sikres, og endelig skal relevante miljøproblemer håndteres. For eksempel skal det sikres, at additiverne ikke giver anledning til øgede emissioner eller miljøbelastende restprodukter. Der er flere forhold, som kan være afgørende for, om et bestemt restprodukt er egnet som additiv. Det drejer sig især om askemængden og sammensætningen af asken, idet de aktive stoffer i additivasken skal reagere med brændselsasken i det rette forhold. Derudover spiller tilgængelighed og pris en betydelig rolle, ligesom det kan have en vis betydning, om additivet har en brændværdi, eller om det på grund af en relativ høj fugtighed kræver at få tilsat energi. foto: torben skøtt/biopress Forsøgene med tilsætning af humus blev udført på det halmfyrede kraftvarmeværk i Slagelse. Fuldskala forsøg I projektets indledende fase er der udført fuldskala forsøg på Slagelse Kraftvarmeværk med blandt andet fiberfraktionen fra afgasset husdyrgødning også kaldet humus. Det vil sige gylle, som først har været en tur igennem et biogasanlæg, og efterfølgende er blevet afvandet i en dekantercentrifuge. Centrifugen separerer gyllen i en væskefraktion og en fiberfraktion, der har et højt indhold af tørstof, fosfor og organisk kvælstof. Forsøgene på Slagelse Kraftvarmeværk tyder på, at tilsætning af procent tør humus til halm reducerer risikoen for slagger i kedelanlægget. Umiddelbart kan det virke overraskende, fordi afbrænding af 100 procent husdyrgødning er kendt for at give problematiske aflejringer af fosfat. Men i mindre mængde indbinder fosfor i husdyrgødning kalium fra halm til mindre korrosive forbindelser som K 2 CaP 2 O 7 og KCaPO 4, der forholdsvis let kan fjernes med almindelig sodblæsning. foto: energi e2 Disse resultater er ikke mindst blevet interessante, efter at et bredt flertal i Folketinget nu vil sikre den nødvendige lovgivning, så det bliver muligt at udnytte fiberfraktionen fra afgasset biomasse som brændsel. Vurdering af additiver Når man i forsøg af kortere tids varighed skal vurdere, om et additiv har haft den tilsigtede effekt, bruger man ofte en belægningssonde, som placeres inde i kedlen. Sonden eksponeres i nogle timer, hvorefter den analyseres for: Af prakiske årsager blev fiberfraktionen tørret og presset til piller før indfyringen i kedlen. mængden af belægninger om belægningerne er sintret, det vil sige sprøde belægninger, der er nemme at fjerne indhold af vandopløseligt alkali, der tyder på aske med et lavt smeltepunkt indholdet af klorid, der øger risikoen for tæringer Ved forsøgene med humus på kraftvarmeværket i Slagelse var det ikke mindst det visuelle indtryk, der gav forhåbninger om mindre slaggedannelse. Restprodukter og miljø Brugen af additiver må naturligvis ikke give anledning til en øget belastning af miljøet. Normalt sendes slaggen fra biomassefyrede værker retur til landmændenes marker. Flyveasken sendes derimod ofte til deponi eller til Kommunekemi, fordi den er beriget med visse tungmetaller som for eksempel cadmium. Ved anvendelse af husdyrgødning som additiv forventes ingen problemer 2 Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober 2005

3 Kraftvarme med restprodukter, snarere tværtimod. Indholdet af fosfor øger nemlig gødningsværdien af bundasken, og den forøgede askemængde nedbringer koncentrationen af tungmetaller i flyveasken. Som det fremgår af figur 1, er der således tale om mere end en fordobling af fosforindholdet i bundasken, når halmen er tilsat 20 procent tør humus. I figur 2 er vist, hvilken betydning tilsætning af humus har på indholdet af cadmium i flyveaske og bundaske. Som det fremgår af figuren, er indholdet af cadmium i humus markant mindre end i halm. Indholdet af cadmium i flyveasken er imidlertid så højt, at det ikke er muligt at overholde grænseværdien for fosfor, så denne fraktion må nødvendigvis deponeres. I forbindelse med projektet om additiver er der iværksat en mere tilbundsgående analyse af askeprodukternes værdi som gødning, herunder tilgængeligheden af fosfor. Resultaterne vil blive publiceret på et senere tidspunkt. foto: energi e2 Det videre forløb Projektet Alternative Additiver løber frem til år I den kommende tid skal der blandt andet udføres flere fuldskalaforsøg med andre additiver end husdyrgødning. Der planlægges således forsøg på Enstedværket ved Aabenraa og Køge Kraftvarmeværk, hvor man bruger flis som brændsel. Her er det primært den korrosionsforbyggende effekt af additiverne, der skal testes. Der skal endvidere udføres et langtidsforsøg, som inden for projektets budget svarer til 50 timers tilførsel af additiver, ligesom forsøgsresultaterne fra de nævnte værker skal overføres til større støvfyrede anlæg. Hvorvidt kraftværkerne i fremtiden kan være med til at løse et affaldsproblem for landbruget og samtidigt opnå en bedre drift af egne anlæg er endnu uvist. Faktum er, at ud fra et teknologisk synspunkt ser husdyrgødning ud som et lovende alternativ til kommercielle additiver. Når den nødvendige lovgivning om afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning er faldet på plads, vil der også være et økonomisk incitament i at bruge husdyrgødning, og så ligger Lasse Tobiasen og Kaj Sørensen fra Energi E2 inspicerer belægningssonden på kraftvarmeværket i Slagelse. vejen fra møg til røg inden for rækkevidde. Lasse Tobiasen er ingeniør og ansat i procesafdelingen hos Energi E2. Jacob N. Knudsen er ligeledes ingeniør og ansat hos Elsam Engineering, Kemi og Materialer. Henrik B. Møller er centerforsker og ansat hos Dansk JordbrugsForskning. Øvrige projektdeltagere kommer fra Risø, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Institut for mekanik, energi og konstruktion på Danmarks Tekniske Universitet. Lasse Holst Sørensen, Reatech, der tragisk og meget uventet døde den 18. august i år, har under hele forløbet været en central nøgleperson i projektet. Han vil blive savnet både på det faglige og personlige plan. Milligram fosfor/kg tørstof Milligram cadmium/kg fosfor Uforbrændt humus Uforbrændt halm Bundaske Bundaske med additiv Flyveaske Flyveaske med additiv Figur 1. Indholdet af fosfor i biomassen inden afbrænding og i askeprodukterne. Humus, der anvendes som additiv, udgør cirka 20 procent af den samlede mængde aske Uforbrændt humus 75 Uforbrændt halm 16 4 Bundaske Bundaske Flyveaske med additiv 325 Flyveaske med additiv 100 Grænseværdi Figur 2. Indholdet af cadmium i biomasse i forhold til fosfor inden afbrænding og i askeprodukterne. Humus, der anvendes som additiv, udgør cirka 20 procent af den samlede mængde aske. Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober

4 Forskning & udvikling Haves: penge Mangler: gode ideer Vi har pengene, men mangler blot de gode ideer. Det er budskabet fra den nyetablerede virksomhed EGJ Udvikling A/S til de mange iværksættere og virksomheder, der arbejder med udvikling af nye energiteknologier. Af Torben Skøtt foto: egj udvikling Holdet bag EGJ Udvikling A/S. Fra venstre er det Tina Andersen, Troels Halken, Pernille Bojsen og Søren Houmøller. Danmark skal satse på forskning for at bevare grundlaget for velfærdssamfundet. Derfor er der behov for, at staten ofrer flere penge på forskning og udvikling, også inden for energiområdet. Dette budskab kan man snart ikke åbne en avis uden at læse. Derfor lyder det nærmest kættersk, når udviklingsdirektør Søren Houmøller fra det nye selskab, EGJ Udvikling A/S, konstaterer, at der ikke mangler penge, men derimod gode ideer. Vores opgave er at finde nye energiteknologier, som vi kan investere i. Vi får mange henvendelser om projekter, vi kan investere i, men vi oplever desværre, at kvaliteten alt for ofte ikke er god nok, siger Søren Houmøller. Der er både brug for iværksættere, gode ideer, højt kvalificerede forskere og en masse hårdt arbejde, når en ny energiteknologi skal blive til en markedsmæssig succes, fortæller udviklingsdirektøren. EGJ Udvikling A/S blev stiftet af DONG og Herning Kommune i februar med en samlet kapital på 55 millioner kroner, som nu investeres i nye energiteknologier med kommercielt sigte. DONG ønsker at fokusere på udviklingen af nye energiteknologier, mens Herning Kommune ønsker at styrke sin position som førende inden for energiområdet samt skabe erhvervsudvikling og arbejdspladser for kommunen. Vi ser efter fire ting: Teknologi, marked, økonomi og personerne bag. Med andre ord: Kan det laves, kan det sælges, er der penge i det og kan man føre ideen ud i livet, hvis vi spytter penge i. Søren Houmøller Hvad er en god idé? Hvis man vil have fingrene i de mange millioner, der er til rådighed hos EGJ Udvikling A/S, er opskriften ifølge Søren Houmøller ganske enkel: Vi ser efter fire ting: Teknologi, marked, økonomi og personerne bag. Med andre ord: Kan det laves, kan det sælges, er der penge i det og kan man føre ideen ud i livet, hvis vi spytter penge i, forklarer Søren Houmøller. Der er typisk en tidshorisont på ét til seks år fra at EGJ Udvikling A/S skyder penge i et projekt til den gode idé begynder at give overskud. Det er årsagen til, at en ny virksomhed bør hente en investor som EGJ Udvikling A/S ind. Uden en ekstern investor, der kender markedet og kan tilføre kapital og viden om forretningsudvikling, ender man ofte med at eje 100 procent af ingenting. Internationale undersøgelser har gang på gang vist, at de virksomheder, der får en investor ind, har langt større chance for succes og større fortjeneste end virksomheder, der ikke gør det. En investor gør simpelthen kagen større. Når man tager os ind som investor, har man måske kun 60 procent tilbage, men det betyder mindre, fordi den større kage ender med at give et meget bedre udbytte, forklarer Søren Houmøller. Investeringer på vej EGJ Udvikling A/S er tæt på at investere i de første teknologier, og fokus er på danske virksomheder med unikke teknologier. Søren Houmøller er ikke meget for at løfte sløret for, hvilke virksomheder og teknologier der er tale om, men han lægger ikke skjul på, at det drejer sig om vedvarende energi, og han er synligt stolt, mens han fortæller: 4 Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober 2005

5 Forskning & udvikling EGJ Udvikling A/S DONG 65,6% 55 mio. kr EnergiGruppen Jylland 100 % EGJ Udvikling Herning Kommune 34,4% EGJ Udvikling A/S er stiftet 24. februar 2005 med en egenkapital på 55 millioner kroner, der de kommende år vil blive investeret i nye energiteknologier. EGJ Udvikling A/S ledes dagligt af udviklingsdirektør Søren Houmøller, der er uddannet civilingeniør og executive MBA. Virksomhedens bestyrelse tæller blandt andet adm. direktør Palle Nørgaard fra Siemens Wind Power, som er formand for selskabet, Hernings borgmester Lars Krarup samt DONGs adm. direktør Anders Eldrup. De projekter, vi har på bedding, ville formentlig være strandet på grund af manglende kapital, hvis ikke vi var trådt til. Der er ingen forsknings- og udviklingsprogrammer, der kan finansiere markedsføring, produktionsstyring og forretningsudvikling, så mange projekter dør simpelthen af mangel på ressourcer til disse ting, der jo er mindst lige så vigtige som at udvikle teknologien. Hvis man sidder på en guldåre, men mangler penge, har Søren Houmøller et ganske enkelt råd, når man kontakter en professionel investor: Man skal gøre sit hjemmearbejde og lave en forretningsplan. Virksomheder som vores modtager over 100 forslag om året og de, der ikke har tænkt over for eksempel marked og økonomi, ryger meget hurtigt ud. Og så skal man være ærlig og basere sig på fakta. Hvis man mener, markedet stiger 50 procent, skal man dokumentere hvorfor, forklarer direktøren. EGJ Udvikling A/S er lokaliseret i Herning som et datterselskab til EnergiGruppen Jylland. Selskabets kerne er ud over udviklingsdirektøren tre forretningsudviklere. EGJ Udvikling A/S kan findes på adressen Sådan gør du Hvis du ønsker at tiltrække kapital fra en investor som EGJ Udvikling A/S, bør du lave en forretningsplan med en beskrivelse af: Teknologien, herunder fordele og ulemper samt hvilket stadie, teknologien befinder sig på. Markedet, herunder hvilke kunder er der tale om, hvorfor vil de købe, og hvordan nås de? Hvad påvirker markedet, hvilke konkurrenter er der, og findes der konkurrerende teknologier? Økonomi, herunder årsbudget for de første 5-7 år, genereret cash flow, ejerandele og kapitalbehov. Personerne bag projektet, herunder hvilke kompetencer er til stede, og hvilke kompetencer mangler. Du kan hente hjælp til at skrive en forretningsplan på følgende hjemmesider: Forgasning af fiberfraktionen fra biogasanlæg Biogasbranchen satser på, at politikernes opbakning til at afbrænde fiberfraktionen fra biogasanlæg kan give branchen et tiltrængt løft, men måske burde man i stedet bruge fiberfraktionen i et forgasningsanlæg. Det er forsøg på Danmarks Tekniske Universitet, der peger på, at det kan være fornuftigt at bruge fiberdelen i et forgasningsanlæg i stedet for at brænde det direkte af i en kraftværkskedel. Bag forsøgene står Danish Fluid Bed Technology, der har udviklet en såkaldt fluid bed forgasser, som er velegnet til at afgasse de mere genstridige former for biomasse. Tidligere har forskerne med succes kørt forsøg med halm med et ekstremt højt klorindhold, tørret svinegylle og nu også fiberfraktionen fra et biogasanlæg. Fredag den 9. september klokken halv et om natten kunne vi åbne champagnen og fejre 60 timers uafbrudt forsøg med afgasning af fiberfraktionen fra et biogasanlæg, fortæller Peder Stoholm, der er direktør i Danish Fluid Bed Technology. Godt 90 procent af forsøget forløb som forventet. Vi havde i forvejen fået pelleteret en stor del af fibermassen, og det forløb perfekt, men da vi på et tidspunkt gik over til at indføde fiberdelen direkte, måtte vi reducere belastningen med knap 50 procent, fortæller Peder Stoholm. Han regner dog med, at der er tale om et forholdsvist banalt problem, som vil kunne løses ved at montere en kraftigere snegl til indfødning. Askefraktionen, der er tilbage, når biomassen er afgasset, indeholder betydelige mængder fosfor, som efter alt at dømme vil kunne bruges til fremstilling af kunstgødning. I første omgang kommer asken dog til at indgå i et nyt forsøg på Enstedværket ved Aabenraa, hvor den skal bruges som additiv i en biomassefyret kedel. Fosfor er nemlig i stand til at passivere den aggressive kalium i biomassen, så på den måde håber forskerne at kunne reducere risikoen for tæringer. Peder Stoholm forventer, at forgasningsanlægget vil være i stand til at afgasse stort set alle former for biomasse, herunder også husholdningsaffald og spildevandslam. Betingelsen er blot, at materialet er findelt til partikler på 2-5 mm. TS Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober

6 Forgasning Forgasningsanlæg i ubemandet drift Udviklingsfirmaet BioSynergi Proces har nu demonstreret, at deres forgasningsteknologi kan fungere i ubemandet drift på et fjernvarmeværk. Det giver mulighed for at de små kraftvarmeværker kan skifte den dyre naturgas ud med den langt billigere skovflis, når værket skal renoveres. Af Henrik Houmann Jakobsen Fjernvarmeværkernes muligheder for at skifte naturgas ud med biobrændsler er blevet stærkt begrænset gennem de senere år. Som hovedregel kan værkerne ikke droppe gasssen til fordel for biobrændsler, hvis der er tale om ren varmeproduktion, men ved kombineret el- og varmeproduktion vil værket godt kunne få myndighedernes tilladelse. Problemet er blot, at det ikke er rentabelt at etablere små biomassefyrede kraftvarmeværker, baseret på kendt teknologi som dampturbiner. Skal der være økonomi i anlæggene, er det nødvendigt med en teknologi, som kan omsætte biobrændslerne til et gas, der efterfølgende kan anvendes i et motor/generatoranlæg. foto: henrik houmann jakobsen Hos BioSynergi Proces ApS har vi med midler fra blandt andet Energistyrelsen udviklet og etableret et komplet kraftvarmeværk, der anvender flis som brændsel. Anlægget, der er baseret på forgasning af almindelig skovflis, er opstillet hos Græsted Fjernvarmeværk i Nordsjælland, som aftager hele varmeproduktionen, mens elproduktionen sendes ud på nettet. BioSynergi Proces står selv for driften af anlægget og har derfor fået indgående kendskab til forgasningsanlæggets egenskaber. I det følgende vil de vigtigste erfaringer fra driften af demonstrationsanlægget blive omtalt. Opvarmning med flaskegas Et afgørende forhold ved forgasning af brændselsflis er minimering af tjæreindholdet i den producerede gas. Henrik Houmann Jakobsen ved anlæggets gasfakkel. Hvis forgasningen foregår ved for lav temperatur, er forekomsten af tjære helt sikker. Til start og opvarmning af et koldt anlæg har vi derfor valgt at bruge flaskegas til drift af gasmotoren for at få gang i tørreanlægget. Til opvarmning af selve gasgeneratoren anvendes trækul, der kun producerer små mængder tjære. Opstartproceduren er baseret på, at tørreanlægget er klart med en tilstrækkelig mængde tør flis, når gasgeneratoren har nået en temperatur, der gør det muligt at skifte fra trækul til brændselsflis. Så længe anlægget er under opstart, sendes den producerede gas til afbrænding i en gasfakkel. Først når både vandkredsen og gasrørene har nået en tilstrækkelig høj temperatur, bliver gassen brugt i motoren. Kabalen gik op Et af de store spørgsmål har været, om kabalen med anlæggets energistrømme kunne gå op. Som det er vist på figur 1, anvendes motorens udstødningsvarme til flistørring. Teorien sagde, at der burde være tilstrækkelig med energi til rådighed Varme Varme El Gasgenerator Gas Varmeveksler Posefilter Varmeveksler Ren gas Gasmotor Elgenerator Tør flis Gasrensning Silo med skovflis Våd flis Flistørring Røggas Varme Røggaskondensator Røggas Skorsten Figur 1. Princippet i BioSynergis kraftvarmeanlæg til skovflis. Anlægget er dimensioneret til en indfyret effekt på 425 kw, en eleffekt på 98 kw og en varmeeffekt på 219 kw. Det svarer til, at 23 procent af den indfyrede energi bliver omsat til el. 6 Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober 2005

7 Forgasning for tørreprocessen, men ville det holde i praksis, og kunne det lade sig gøre at styre anlægget, så tørringen altid foregik i takt med gasgeneratorens flisforbrug? Demonstrationsdriften kom hurtigt med de første positive svar på spørgsmålene. Det viste sig, at så længe vandindholdet i brændslet var på under 50 procent, var der ikke alene energi nok til at tørre flisen til gasgeneratoren. Det var også muligt at producere et lager af tør flis med et vandindhold på cirka 20 procent. Grænsen for hvor meget vand der måtte være i flisen, fandt vi i løbet af vinteren. En container flis med 50 procent vandindhold nåede at få et tilskud af fygesne, så vandindholdet steg til cirka 52 procent. Da døgnfrosten samtidig satte ind i februar betød det, at tørreanlægget ikke alene skulle håndtere meget våd, men også frossen flis. Det satte grænsen. For at kunne producere tilstrækkelig flis til gasgeneratoren blev det nødvendigt at gå på kompromis og acceptere en nedtørring til kun cirka 30 procent vandindhold. Gasgeneratoren var ganske vist i stand til at fungere med så højt et vandindhold, men det gik ud over stabiliteten, så behovet for manuel overvågning steg. Senere lærte vi, at ved at tilsætte få procent træpiller til flisen kunne driften med frossen flis opretholdes. På længere sigt vil det dog være mere hensigtsmæssigt enten at lagre flisen frostfrit eller øge tørreanlæggets kapacitet. Ubemandet drift Da demonstrationsdriften blev indledt, var styresystemet ikke fuldt udbygget. Udbygningen foregik undervejs, og efterhånden blev det muligt at teste ubemandet drift. Det færdige styresystem er nu i stand til at overvåge driften og på en sikker måde nedlukke anlægget, ligegyldigt hvilken driftsfejl der må indtræffe. Anlægget kan derfor sættes i drift og forlades. Ved driftsfejl afgiver styringen en alarm over telefonen, mens en komplet nedlukning foregår helt automatisk uden driftspersonalet er til stede. I forhold til naturgas er gassens brændværdi ganske lav, 4,5-5 MJ/ Nm 3, men alligevel har det været muligt at nå motorens mærkeeffekt på 75 kw el. Gassens sammensætning er typisk for gasgeneratorer af medstrømstypen som vist i figur 2. Demonstrationsdriften fortsætter Hidtil er udviklingen og demonstrationsdriften af anlægget blevet delvist støttet af midler fra Energistyrelsens UVE-program. Det har ført til cirka 550 timers drift med gasgeneratoren, heraf 250 timers motordrift. BioSynergi Proces har for nylig indgået en aftale med Eltra A/S om at gennemføre to PSO-finansierede projekter, så udviklingen af anlægget kan fortsætte. foto: henrik houmann jakobsen Gasmotoren er en ældre Deutz V8 på 75 kw el. Der kan veksles mellem drift på flaskegas og forgasningsgas som brændstof. Udstødningsmanifolderne er isoleret, da varmen udnyttes til flistørring. Det ene projekt fokuserer på at forbedre og dokumentere anlæggets evne til at variere den afgivne el- og varmeydelse. Derudover vil der blive foretaget forsøg med automatisering af start/stop procedurerne. Det andet projekt handler om at optimere energiomsætningen og foretage en række detailforbedringer, som kan reducere behovet for manuel pasning. Interesserede læsere kan følge med i udviklingen på www. BioSynergi.dk. Henrik Houmann Jakobsen er akademiingeniør og direktør for BioSynergi Proces ApS. Procent :12 16:19 16:26 16:33 16:40 16:48 16:55 17:02 17:09 17:16 Tid Ilt Metan Kulilte Kuldioxid Brint Figur 2. De brændbare bestanddele i gassen består typisk af 18 procent brint, 14 procent kulilte og 2 procent methan. Resten er især kuldioxid og ilt. Dens nedre brændværdi er cirka 4,5-5 MJ/Nm 3. Forskning i Bioenergi nr. 10 oktober

8 FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer seks gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Indvielse af ethanolprojekt Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der leveres som et indstik i tidsskriftet Dansk BioEnergi. Yderligere eksemplarer af den danske udgave kan rekvireres hos BioPress, biopress.dk, telefon Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Telefax Hjemmeside: Forsidefoto: Torben Skøtt/BioPress. Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio december Deadline for redaktionelt stof er den 15. november Der var halm i lange baner, masser af avanceret isenkram og et telt fyldt med prominente gæster, da Elsam sidst i august indviede opskaleringen af det avancerede ethanolanlæg. Anlægget, der har opnået betydelig støtte fra EU's forskningsmidler, ser ud til at blive forbillede for den internationale udvikling inden for området. Den grundlæggende tanke er, at billige biomassefraktioner som halm og affald skal oparbejdes til blandt andet ethanol og fast brændsel i et koncept, hvor man udnytter spildvarmen fra et kraftværk. Inden årsskiftet skal Elsams bestyrelse tage stilling til, om man vil etablere et kommercielt anlæg i tilknytning til et af selskabets kraftværker. Her vil processen i første omgang blive baseret på kendt teknologi med forgæring af korn, mens den mere avancerede proces først skal infoto: torben skøtt/biopress Elsam har nu opskaleret ethanolanlægget på Fynsværket med en faktor ti, så det er i stand til at behandle 1 tons halm i timen. Dermed er man nået et stort skridt videre i processen med at kunne omdanne halm til ethanol og brændsel til krafværkerne. tegreres på et senere tidspunkt. Mulighederne for at få omsat forskningsprojektet til kommercielle anlæg var i det hele taget et emne, som optog en del af talerne ved indvielsen. Danmark er førende inden for forskning og udvikling af ethanol med noget af den bedste grundforskning, der findes på området. Alle de tekniske forudsætninger er på plads, men vi mangler den politiske bevågenhed. Der er ikke kun behov for at støtte projekter i opstartsfasen politikerne skal også skaffe de rammebetingelser, der er nødvendige, for at resultater kan bruges kommercielt, sagde koncerndirektør for Novozymes, Peder Holk Nielsen. EU's landbrugskommisær Mariann Fischer Boel, der stod for den officielle indvielse af anlægget, var heller ikke imponeret over den danske regerings indsats på området: Det kan være udmærket at sætte et mål, som er realistisk, men det er ikke holdbart, når den danske regering har valgt en målsætning for indfasning af bioethanol på nul procent, sagde Mariann Fischer Boel. Hun opfordrede regeringen til at stramme sig op og komme med en mere ambitøs målsætning for de kommende år.

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg.

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg. Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg. Projektresumé Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 1-0025 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Henrik Houmann Jakobsen April

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Fra halm til gas. på de store kraftværker. Af Torben Skøtt

Fra halm til gas. på de store kraftværker. Af Torben Skøtt 2. årgang Nummer 7 April 2005 i Forskning i Bioenergi Fra halm til gas 1 Standarder for biobrændsler 3 Biomassefyrede kraftvarmeværker 4 Seks millioner kubikmeter biogas går tabt 6 Kritik af nyt videncenter

Læs mere

Gennembrud for ethanolforskning Nye forskningsresultater fra Landbohøjskolen

Gennembrud for ethanolforskning Nye forskningsresultater fra Landbohøjskolen 2. årgang Nummer 11 December 2005 Forskning i Bioenergi Gennembrud for ethanolforskning 1 Hæld sprit på knallerten 3 Fast møg giver mere energi 4 Afbrænding eller forgasning 6 Biogas og ethanol 8 Gennembrud

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Fokus på forgasning af biomasse

Fokus på forgasning af biomasse 4. årgang Nummer 20 Juni 2007 Forskning i Bioenergi Europas største forgasningsanlæg 3 Den tjærefri og den ultimative forgasser 4 Dødens gab 5 Stabil drift efter ti års indkøring 6 Forgasning af besværlige

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fokus på biobrændsler

Fokus på biobrændsler 1. årgang Nummer 3 August 2004 i Forskning i Bioenergi Halmballer er blevet umoderne 2 Halm- og træpiller er blevet moderne 4 Mindre halm - mere træ 6 Opfølgningsprogrammet 6 Priserne nærmer sig hinanden

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Biomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler

Biomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Biomasse kraftvarmeanlæg status for 05 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 05 4 Assens Kraftvarmeværk

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker

10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker Kraftvarmeproduktion i mindre skala er aktuelt for fjernvarmeværker, større institutioner og industrivirksomheder og har markedspotentiale i både ind- og udland. En væsentlig drivkraft bag udviklingen

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning

Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Opgradering og optimering af anlægsdriften på et trinopdelt forgasningsanlæg (Castoranlægget i Græsted)

Opgradering og optimering af anlægsdriften på et trinopdelt forgasningsanlæg (Castoranlægget i Græsted) Opgradering og optimering af anlægsdriften på et trinopdelt forgasningsanlæg (Castoranlægget i Græsted) Projektresumé Udført for: Energinet.dk PSO projekt nr. 5729 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Ove

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s

Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki

Af Henrik Bangsø Nielsen, Kanokwan Boe og Rena Angelidaki 3. årgang Nummer 13 April 2006 Forskning i Bioenergi Optimering af biogasprocessen 1 Ustabil proces kostede en million kroner 3 Fra gas til flydende brændsler 4 Sådan fordobles gasproduktionen ved tilførsel

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Nye forgasningsanlæg til kraftvarme i Danmark

Nye forgasningsanlæg til kraftvarme i Danmark Søren Houmøller Videncenter for Halm- og Flisfyring dk-teknik Nye forgasningsanlæg til kraftvarme i Danmark Baggrund og historie "Generatorgas eller Gengas, som dette Drivstof almindeligvis betegnes, har

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere