Afsluttende projekt Rapport

Transkript

1 Kommunikationsanalyse Redegør for kanylemodellen Afsluttende projekt Rapport Kanylemodellen er tiltænkt til at medierne kan dosere et budskab til en modtager, som en kanyle doser medicin: Dvs. at hvis man laver et medieprodukt (brochure, plakat, html-side o. lign.), så skal de følgende spørgsmål besvares i henhold til figuren af kanylemodellen: Afsender: Hvem er afsenderen? Indkodning: Hvordan skal ens medieprodukt produceres? Budskab: Hvad er ens budskab? Mediet: Vil man lave en plakat, brochure, html-side eller noget helt fjerde? Støj: Hvad kan forringe ens medieprodukt? Afkodning: Har ens målgruppe nogen specifikke krav for aflæsning eller forståelsen af ens medieprodukt? Virtuel firewall: Hvilke firewalls kan ens målgruppe have? Modtager: Hvem er modtageren? Effekt: Hvilken effekt har ens medieprodukt haft på ens målgruppe (Positivt? Negativt?)? Udfør en kommunikationsanalyse for dit produkt, hvor du anvender kanylemodellen Afsender: Undervisningsministeriet. Indkodning: Det skal være en video i 4:3 format, hvilket vil sige en billedstørrelse på 768 x 576 pixel. Budskab: At skabe opmærksomhed om projektet via en reklame kampagne. Mediet: Video i 4:3 format, som skal figurere på forskellige html-sider. Støj: Andre reklamevideoer som også figurerer på de samme html-sider, samt manglende interesse pga. flere andre videoer. Afkodning: Målgruppen er folkeskoleelever og deres forældre, hvor en forståelse af målgruppen har høj proritet. Virtuel firewall: Der er ikke nogle specifikke virtuelle firewalls for målgruppen. 1

2 Modtager: Folkeskoleelever mellem år og deres forældre. Effekt: Målingsdata er ikke til rådighed, da videoen ikke er blevet testet. Målgruppeanalyse Redegør for mindst 1 af segmenterings-modellerne: Gallupkompas (DK), Minerva (DK) og/eller Mosaic (USA) Gallupkompas: Er et værktøj som inddeler i segmenter ud fra en række holdningsspørgsmål. Værktøjet giver et klart billede af forbrugerens holdninger, værdier og livsstil. Hvis man ønsker et meget præcist billede af forbrugere, medier og brands, som ikke kun begrænser sig til demografiske målgrupper, er Gallupkompas en løsning. Gallupkompas er baseret på factoranalysen, hvor respondenten scorer point i: Moderne Traditionel Individ Fællesskab Resultatet af disse scorer placerer respondenten i et af de ni segmenter, som Gallupkompas inddeler i. En person som f.eks. har en høj score i fællesskabsorienteret og f.eks. en neutral score i Moderne Traditionel tilhører fællesskabsorienterede. Et eksempel på et Gallupkompas Udfør en målgruppeanalyse for dit produkt, hvor du anvender den(de) model(ler), som du har redegjort for Mit produkt er målrettet til at skulle ramme så bredt som muligt blandt de danske folkeskoleelever i hele landet. Det er derfor ikke geografisk bestemt, hvor målgruppen findes, men kan dog argumenteres med at der er en overvægt af målgruppen placeret i Jylland, da centraliseringen af skolerne kommer til at ramme flest dér. Segmentmæssigt skal de unge primært findes i det individorienterede segment, som er størst præsenteret vest for Storebælt. Derudover også det moderne segment, idet unge og børn primært findes her. De moderne-individorienterede er en blanding af de to segmenter, som er vant til at være på internettet, og som derfor passer fint ind i denne sammenhæng. 2

3 Der findes også en anden sekundær målgruppe, forældrene. De er lidt sværere at placere i et bestemt segment, da det kan være alle mulige slags forældre. Hovedbestanddelen må dog formodes, at skulle findes i det moderne segment, da den yngre del af befolkningen findes her. Valg af medie På baggrund af min kommunikationsanalyse ud fra Kanylemodellen og målgruppeanalysen ud fra Gallupkompas, har jeg valgt video som mit medie. Det gør jeg ud fra, at jeg valgte video som medie i kanylemodellen, hvilket samtidig dannede grundlag for resten af analysen. Det skinner samtidig også igennem i målgruppeanalysen, hvor mediet tydeligt også fremgår. Kommunikations teorier Redegør for mindst tre kommunikationsteorier ved video Gestaltlovene: Disse love beskriver den måde, som mennesket organiserer ting i hjernen. Det vil med andre ord sige, hvordan mennesket opfatter verden visuelt. Der findes seks forskellige love: 1. Loven om nærhed Objekter der er tættere på hinanden hører mere sammen, end objekter der er længere væk fra hinanden. 2. Loven om lukkethed Objekter der er indrammet kraftigere hører mere sammen, end objekter som er svagt eller ikke indrammet. 3. Loven om lighed Objekter der ligner hinanden (samme form, farve osv.) hører mere sammen, end objekter der svagt eller slet ikke ligner hinanden. 4. Loven om forbundenhed Objekter der er kraftigere forbundet hører mere sammen, end objekter der er mindre eller slet ikke forbundet. 5. Loven om fortsættelse Objekter der ligger på lige linje eller som et symbol, vil blive opfattet som den linje eller symbol. 6. Loven om figur og baggrund Denne lov gør rede for, at man skal anvende de øvre love, for at gøre observatøren opmærksom på hvad der er figur og hvad der er baggrund. Farvelære: Man kan blande farver på to forskellige måder: 3

4 Subtraktive(figur 1) farver: Magenta(Lilla(, Gul og Cyan(turkis). Additive(figur 2) farver: Rød, Grøn og Blå. Subtraktive farver Baggrundsfarven er altid hvid. Blandes 2 farver giver det altid en mørkere farve. Farverne blandes som vandfarver, dvs. gul + cyan = grøn cyan + magenta = blå magenta + gul = rød Farverne kan også opdeles i følgende kategorier: Primær, sekundær, tertiær og netural: Additive farver 4

5 Baggrundsfarven er altid sort. Blandes 2 farver giver det altid en lysere farve. Farverne blandes som lys, dvs. at en rød spot, en grøn spot og en blå spot vil blandes som på billedet: dvs. at farverne blandes som følgende: rød + grøn = gul grøn + blå = cyan blå + rød = magenta (violet) (modsat de Subtraktive farver) AIDA: AIDA står for: Attention, Interest, Desire og Action. Attention: Det er vigtigt at et produkt fanger interesse, så man lægger mærke til produktet, f.eks. ved en overskrift eller et billede til at promovere en film. Interest: Hvis vi lægger mærke til et produkt, er det vigtigt at det er noget interessant, f.eks. en lille grafisk anmeldelse af filmen. Desire: Hvis et produkt virker interessant, skal det vække en lyst til f.eks. at se en film, f.eks. en skriftlig anmeldelse af filmen. Action: Der er langt fra at ønske til at gøre en ting, derfor er det vigtigt at vise hvordan man f.eks. kan se filmen. Eksempel på en plakat: 5

6 Anvend grovskitsering og anvend mindst 2 kommunikationsteorier, som du har redgjort for De fem skitser er udarbejdet på ca. 10 minutter, hvor skitse ét er øverst fra venstre og skitse fem er nederst fra højre. 6

7 Analyse af de to første skitser ud fra gestaltlovene og AIDA. Analyse af skitse tre og fire ud fra gestaltlovene og AIDA. 7

8 Analyse af skitse 5 ud fra gestaltlovene og AIDA. Jeg har nu lavet fem forskellige skitser af mit produkt og fem dertilhørende analyser, som jeg på baggrund af vil vælge de to bedste skitser ud. Skitse ét og fem er de bedste ud fra min holdning, da de opfylder en del af gestaltlovene og stort set alle kravene i AIDA. Der er for mange mangler på de resterende til at jeg ville vælge dem. Den færdige skitse er udarbejdet af de to bedste skitser som jeg valgte, skitse ét og fem. Vi har stadig Danmark og den dertilhørende tekst, værelset hjemme hos eleven og den dertilhørende tekst. 8

9 Teknologier Redegør for mindst tre teknologier ved video RGB RGB står for: Red, Green og Blue. Det er en additiv farveblanding og bruges hovedsagligt indenfor informationsteknologi til at gengive og gemme farver. RGB anvendes sammen med pixels, som er små kvadrater grafisk på enhver computer. Pixel er sammensat af to ord: Picture Element, som betyder billede element. Enhver pixel på en computerskærm består af: - En rød subpixel - En grøn subpixel - En blå subpixel I forskellige billedbehandlingsprogrammer og computerprogrammer anvendes RGB til at lave farver, hvor rød, grøn og blå skal have en værdi mellem 0 og 255. Videoopløsninger Der findes forskellige videoopløsninger i forskellige formater. En videoopløsning beskriver, hvor mange pixels der presses sammen, samtidig med at det også fortæller noget om højden og bredden på videoen. Kort sagt vil det sige hvor god billedkvaliteten er. Der findes disse opløsninger: VGA: 640x480 XGA: 1024x768 WXGA: 1366x768 (W står for wide) SD (Standard Definition): 640x480, som også kaldes for 480p og 480i HD Ready: 1280x720, som også kaldes for 720p og 720i Full HD: 1920x1080, som også kaldes for 1080p og 1080i 480i, 720i og 1080i er opløsninger som er interlaced, dvs. at det kun er hver anden linje der bliver tegnet skiftevis, hvilket vil sige at hvert billede kun har opløsningen 240p, 360p og 540p. Det er en smart funktion der kan fordoble en skærms opløsning i højden, men som desværre også halvere antallet af billeder pr. sekund. Video-formater Der findes to forskellige videoformater 4:3 og 16:9. 9

10 Det fortæller forholdet mellem bredden og højden af billedet, og er en fysisk størrelse, som er fastsat efter skærmens størrelsesforhold. Video med disse billedforhold digitaliseres til 768 x 576 pixel for 4:3 og 1024 x 576 pixel for 16:9 når pixelforholdet er 1:1 - altså kvadratiske pixels. Når vi arbejder digitalt med 720x576 pixels hænger det sammen med den måde vores videosignal er kodet. Pixelforholdet (Pixel Aspect Ratio) er forholdet mellem bredde og højde på en enkelt pixel og er en virtuel størrelse som fastlægges af den Encoder der anvendes. Kvadratiske Pixel PAL og SECAM anvender en Pixel Clock Frekvens på 14,75 MHz, som giver 768 pixels pr linje. NTSC anvender 12,2727 MHz og det giver 640 pixels pr linje. Kvadratiske pixels anvendes af f.eks. MJPEG encodere. Rektangulære Pixel Får vi for både NTSC, SECAM og PAL systemerne, med en frekvens på 13,5 MHz som giver 720 pixel pr linie for alle tre systemer. Dette anvendes ved f.eks. MiniDV og DVCam, som har 720 pixels pr linje. Forskellen på de tre signaler er givet i Pixelforholdet, hvor: SECAM og PAL har et Pixelforhold på 1,067:1, altså bred og lav. NTSC har et Pixelforhold på 0,9:1 og er smal og høj. Disse tal gælder for 4:3 Billedforhold. Arbejder man med Widescreen 16:9 billedforhold med 720 x 576 pixels er pixelforholdet for PAL og SECAM 1,422:1 medens det for NTSC er 1,2:1. 10

11 Benytter man 16:9 med Letterbox er forholdene de samme som ved 4:3 billedformatet. Diskuter hvordan de tre teknologier du har redegjort for, bruges i dit produkt Hvis vi starter med RGB kan man sige, at det bruges til at gengive farven for de forskellige pixels i mit produkt. Det er vigtigt for modtageren at kunne genkende det danske flag, samt at kunne identificere Danmark på kortet. RGB er nogen stor del af mit produkt, men er alligevel en vigtig faktor for modtagerens forståelse af mit produkt. Videoopløsning og videoformat kan sådan set kædes sammen, da det berører begge områder. Videoopløsningen kommer til udtryk i den opløsning jeg har valgt til min video. Opløsningen er dog valgt på baggrund af videoformatet, hvilket gør at de hænger sammen. Videoformatet er, som nævnt i kanylemodellen, 4:3, som har en opløsning på 768x576 pixels. Formatet 4:3 er valgt, da 16:9 formatet ville strække videoen ud, da det ikke er særlig store billeder vi har at gøre med her. Der ville dermed komme et større billede, men dårligere billedkvalitet. Det samme kan siges med opløsningen, som ikke behøves at være meget større end 768x576. Hvis reklamevideoen skulle vises på et fladskærmsfjernsyn ville det være upraktisk, men da videoen blot skal figurere på html-sider er det fint. Computerskærme er generelt ikke særlig store, hvilket udmønter sig i denne opløsning Produktion Dokumentation: Du skal have 10 billeder af dit produkt, fra start af produktionen til slut af produktionen. Man skal kunne se produktets udvikling 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Ophavsret Redegør for ophavsret, plagiat, Creative Commons licens og etikette Ophavsret: Ophavsretsloven beskytter forskellige grupper af rettighedshavere. Bl.a. ophavsmænd, kunstnere, der frembringer litterære værker (f.eks. romaner, radiomontager), musikværker (f.eks. noder), sceneværker (f.eks. skuespil), filmværker (f.eks. spillefilm og tv-programmer) og kunstværker (f.eks. malerier og fotografier). Ikke alene kunst og litteratur, men også faglitteratur, journalistik, videnskabelige redegørelser og andre praktiske ting omfattes af beskyttelsen; det gælder f.eks. også tekniske tegninger, edb-programmer og kunsthåndværk. Også den der bearbejder et værk, f.eks. oversætteren af en udenlandsk roman eller tv-udsendelse, nyder beskyttelse som ophavsmand. Udøvende kunstnere: Ud over ophavsmænd har også udøvende kunstnere, pladeproducenter, film- og tvproducenter samt radio- og tv-stationer rettigheder ifølge loven. Udøvende kunstnere er de musikere, sangere, skuespillere, dansere m.fl., der fremfører værker f.eks. ved at spille musik eller medvirke i en film. Producenter: 16

17 Pladeproducenter er de pladeselskaber, der i økonomisk forstand producerer cd'er og dvd er. Radio- og tv-stationer er de foretagender, der står bag radio- og tv-udsendelser. Film- og tv-producenter er de selskaber, der i økonomisk forstand producerer film, tvprogrammer, dvd osv. Disse producenter har også selvstændige rettigheder efter ophavsretsloven. Udgivere: Forlag, aviser og tidsskrifter har ingen selvstændige rettigheder efter ophavsretsloven, men de er også rettighedshaver, fordi de køber rettigheder efter aftale med forfattere, journalister m.v. Personlige rettigheder og producentrettigheder De rettigheder, der efter lovgivningen tilkommer ophavsmænd og udøvende kunstnere, er personlige: Rettighederne tilhører den person, som har udført et stykke kunst. I modsætning hertil er reglerne om pladeproducenter, film- og tv-producenter samt radioog tv-stationer mere producentbeskyttelse: Rettighederne tilhører det selskab der står økonomisk bag. Plagiat: Et plagiat er groft sagt at stjæle andres værker, hvis man ikke har fået lov. Har man fået en tilladelse til at bruge værket, bliver det ikke betegnet som plagiat. Ud fra ophavsretsloven står, at andre ikke må benytte værket på disse måder uden at have en tilladelse fra ophavsmanden; sker det alligevel, er ophavsretten krænket, og ophavsmanden kan nedlægge forbud og kræve sanktioner som straf og erstatning. Ophavsmanden kan selv udnytte sit værk, medmindre vedkommende har overdraget rettighederne til en anden. Ophavsmandens eneret omfatter også en beskyttelse mod efterligninger, plagiater. Creative Commons licens: Creative Commons blev grundlagt I 2001 og er en organisation der tilbyder en række simple værktøjer der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for helt eller delvis at dele sit værk med andre. Med en Creative Commons licens kan man skræddersy sin 17

18 ophavsret efter behov, og derved give brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle indgå en individuel aftale. Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret all rights reserved og public domain, en total fraskrivelse af rettigheder til værket. Deres licenser lader en beholde retten til ens værk, mens man inviterer brugerne til f.eks. at genbruge eller kopiere værket efter simple spilleregler. De kalder det some rights reserved visse rettigheder forbeholdes. Med en cc-licens kan man som ophavsmand eksempelvis forbeholde sig retten til at blive krediteret i forbindelse med brugen af værket. Man kan også forbeholde sig retten til kommerciel udnyttelse af værket. Man vælger mellem en række vilkår som man sammensætter til en licens: Navngivelse: Man lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve sit værk, men brugeren skal kreditere værket på den måde, man har angivet. Ikke-Kommerciel: Man lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve sit, men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål. Ingen bearbejdelser: Man lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve sit værk, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det. Del På Samme Vilkår: Man lader andre ændre, bearbejde eller bygge videre på sit værk, mens brugeren kun må videresprede det resulterende værk under en identisk licens. Etikette Behandler de områder af ophavsretsloven, som siger at man skal behandle et værk, som man har fået tilladelse til at anvende, anstændigt og med en hvis etikette. Det vil sige at man godt er klar over hvordan man skal behandle værket, da det burde stå beskrevet i licensen. Diskuter hvordan dit produkt overholder ophavsret og etikette Jeg mener mit produkt overholder både ophavsret og etikette ved, at mit produkt er en film. Det vil sige at mit automatisk er beskyttet af ophavsretsloven, da det fremgår rimelig tydeligt af reglerne for ophavsret. Med hensyn til etikette overholder mit produkt det således, at det grundlæggende ikke er tilladt at sjofle med mit produkt. Der skal være en anstændig behandling af det, da det er god etikette. 18

19 Redegør hvilken licens dit produkt skal bruge som f.eks. CC Mit skal bruge følgende licens: All Rights Reserved eller blot C. Mit produkt er en film, hvilket vil sige at der ikke er nogle som skal dele eller redigere filmen på nogen måde. Brugertest Redegør for kvantitativ analyse og kvalitativ analyse, samt deres forskelle Kvantitativ analyse Er en undersøgelsesmetode som primært bliver brugt på spørgeskemaer, personlige interview eller telefoninterviews. Det gælder om at samle så meget statistik som muligt om det bestemte undersøgelsesgrundlag. Det er ikke nogen særlig lange spørgsmål eller spørgeskemaer, da det ikke er den enkeltes svar som tæller, men mere det samlede billede. Analysen er god at anvende, når der er behov for statistisk repræsentative svar fra en bestemt folkemængde. I praksis bliver ofte anvendt til spørgeskemaundersøgelser til spørgsmålet om, hvilken politiker det gennemsnitlige Danmark ville stemme på, hvis der var valg. Kvalitativ analyse Hvor den kvantitative analyse tager udgangspunkt i det repræsentative udsnit, tager den kvalitative analyse mere udspring i den enkelte persons eller målgruppes holdning. Man kan samle kvalitative data ind på via forskellige metoder. De mest traditionelle er gruppeinterview og dybdeinterview. Analysen er særlig god at anvende, når man skal forsøge at udrede den enkelte målgruppes holdning til et bestemt emne. Deres forskelle Den kvantitative analyse bygger på et stort statistisk grundlag fra mange adspurgte, mens den kvalitative analyse bygger på få svar fra enkelte personer eller bestemt målgruppe. Den kvantitative analyse bygger samtidig også på brede svar, som ikke er kørt i en bestemt retning, hvorimod den kvalitative analyse søger at få nogle dybdegående svar. Den kvantitative analyses facit kan siges at være en generalisering af det pågældende emne, mens den kvalitative analyses facit ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, da det ofte er den enkeltes holdning. Den kvantitative analyse får nogle svar vha. spørgeskemaer, personlige interviews og telefoninterviews. Den kvalitative analyse får nogle svar vha. gruppeinterview og dybdeinterview. Diskuter hvordan du kunne teste dit produkt, hvor du anvender en kvantitativ eller kvalitativ analyse Man kunne lave en kvantitativ analyse, hvor man tager udgangspunkt i om den adspurgte har set reklamen, om det var en tilfældighed eller fordi den adspurgte havde fået et tip om 19

20 reklamen. Man kunne også spørge, hvis personen havde set reklamen, hvor mange gange personen havde stødt på den. Det kunne man så lave enten ved et telefoninterview, som nok ville være det smarteste, eller personligt interview på gaden. Et spørgeskema ville ikke være så relevant, da der ikke ville være noget oplagt sted at placere spørgeskemaet. Man kunne også lave en kvalitativ analyse, hvor tog udgangspunkt i den mere personlige holdning til reklamen. Er det noget man støtter, eller er det bare en latterlig dårlig idé? 20