Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer:

Transkript

1 Rapport Projekt læseteknologi i udskolingen Indledning Kære læser. Denne rapport er blevet til som afslutning på Projekt læseteknologi i udskolingen. Projektet blev iværksat i oktober måned 2012 og er et samarbejde mellem Sofielundskolen, Holbæk og LæseTek, center for læsning og læseteknologi. Sofielundskolens ønske med projektet var at afprøve mulighederne i at anvende læseteknologi i undervisningen særligt med henblik på at understøtte - ikke bare de dyslektiske elever - men elever, som er i læsevanskeligheder af forskellige årsager. En 7. klasse blev udvalgt til at deltage i projektet, og en konsulent fra LæseTek skulle fungere som ressourceperson i klassen i forhold til læseteknologi og som tovholder for projektet. Herunder projektets målsætning: Vi tror at udskolingselever i skriftsproglige vanskeligheder kan få markant bedre mulighed for at indgå i læringssituationer i klassen, hvis de har adgang til oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer samt digitale tekster. Samtidig tror vi, at det er nødvendigt, at eleverne understøttes af en særlig indsats, der har fokus på læseforståelse, skriftlige fremstilling og ændrede arbejdsvaner. Projektet skulle rumme følgende konkrete tiltag: Gruppearbejde med udgangspunkt i en geografitekst. Nogen læser med støtte fra læseteknologi og andre uden. Implementering af læseog skriveteknologi som almene værktøjer i klassen. Alle elever i klassen skal have mulighed for at afprøve mulighederne i læse- og skriveteknologi. Indsatsen er i alle fag med skriftsproglige krav Skabe adgang til digitale tekster Skabe mulighed for at besvare skriftlige opgaver elektronisk Øget fokus på læseforståelsesstrategier og redskaber til skriveprocessen Før- og eftertest af elevernes læsning- og skrivning samt selvværd i forhold til læring Et vigtigt perspektiv i projek- tet har endvidere været at skabe viden og erfaringer i lærergruppen og på ledelsesplan omkring, hvordan man på Sofielundskolen kan implementere læseteknologi i udskolingen. Evalueringen af projektet, har derfor en række fokuspunkter: Beskrivelse af metode Evaluering af projektets tiltag Evaluering af udbytte for elever, forældre og lærere Vidensdeling Denne rapport samler den viden som projektet og evalueringen har genereret i forbindelse med ovenstående fokus. God læselyst!! Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk Punkter af særlig interesse: Hvordan organiserer vi en implementeringen af læseteknologi? Hvad er udbyttet af at anvende læseteknologi i undervisningen i en udskolingsklasse? Hvilke konkrete anbefalinger kan vi drage på baggrund af erfaringerne i projektet? I dette nummer: Indledning 1 Metode 2 Om digitale materialer og testresultater Evaluering - elever 5 Evaluering - forældre 5 Evaluering - lærere 5 Anbefalinger og væsentlige erfariner 4 6

2 Side 2 Rapport Metode Forløb: Projektets overordnede tidsplan var med opstartsfase i oktober og november, interventionsfase i november og frem til og med marts samt maj måned og afslutning og evalueringsfase i juni. Aktører: Elever i klassen, lærerteam, e/lærere, skolens ledelse, LæseTek konsulent, forældre. Om klassen: klassen består af 23 elever. 17 drenge og 6 piger. Ved projektets start er klassen et resultat af 2 sammenlagte klasser, og er netop flyttet til en ny afdeling med udskoling Klassen har derfor fået nye lærere. Lærerne oplever, at det læsefaglige standpunkt er lavt, men er usikre på den præcise status. Lærerne har spurgt om hjælp til klassen, da den er meget præget af dårlige arbejdsvaner og uro. Tiltag i opstartsfasen: Tiltagene er skrevet i kronologisk rækkefølge. Lærerne: Opstartsmøde mellem lærerteam, e/lærere og LæseTek. Mødets fokus var på indledende aftaler og præsentation af projektet - herunder en aftale om, at projektet indebærer, at læseteknologi skal afprøves ved læse- og skrivekrav i alle fag. Eleverne: Oplæg i klassen ved konsulenten om projektet, konsekvenserne af læsevanskeligheder og mulighederne i læseteknologi. Førtest af hele klassen med testene: Find det der lyder som et ord, Find det der er rigtig stavet og hvordan jeg lærer?. Alle test var klassetest, og testningen blev udført af konsulenten. Scoring og registrering af testresultater ved konsulenten. Lærerne:1. planlægningsmøde med lærerteam og e/lærere. Gennemgang af testresultater, udvælgelse af de elever, der på baggrund af testresultaterne og lærernes kendskab til elevgruppen, kan betegnes som risikoelever (11 elever). Eleverne: Kursus for alle elever i klassen i læse og skriveteknologi ved konsulenten. Eleverne blev inviteret til at tage deres computere med, så konsulenten kunne installere ViTrepakken. En mulighed som 5 elever greb. Elevsamtaler ved konsulenten med de 11 risikoelever. Indholdet i samtalen var overvejelser om, i hvilke undervisningssituationer eleven vil kunne have glæde af at anvende læseteknologien. Andet: Klargøring af 6 computere til brug i projektet. Der blev installeret 3 programmer på computerne, som var af betydning for projektet: ViTre Pdf x-change viewer Word ViTre-pakken blev installeret med en profil og en række ordbøger særligt udviklet eller udvalgt til projektet. Konsulenten var ansvarlig for dette. Digitalisering af de tekster, klassen skal læse, er nødvendigt, så de elever, der skal afprøve oplæsningsstøtten, har mulighed for det. Derfor blev bøgerne skannet ind til formålet. De blev herefter OCR behandlet, så eleverne kunne læse dem i programmet ViTex. Efter OCR behandlingen brugte konsulenten tid på at rette resultatet af OCR-behandlingen til, så der var et minimum af fejl i oplæsningen. Dette var særligt nødvendigt for teksterne i biologi pga. deres opbygning med mange modeller og små tekstbokse. De OCR-behandlede grundbøger blev herefter lagt i fagmapper på computernes skrivebord (se senere afsnit ophavsrettigheder og digitale materialer). Placering af computere. Computerne blev lagt i rygsække sammen med bordskannere, c-penne og headset i et aflåst rum lige uden for klassen (kernen), så eleverne nemt kunne hente dem ind i klassen. Tiltag i interventionsfasen Projektets tidsplan NOVEMBER-JANUAR Lærerne og eleverne: I den tidlige interventionsfase var der fokus på at etablere vaner omkring læseteknologien i dansk. De første uger ( ) var konsulenten tilstede i undervisningen 11 timer pr uge. Konsulentens funktion i disse timer var at: understøtte elevernes brug af læseteknologi, herunder minde om at computerne skal frem og væk igen. understøtte lærerne i at fremskaffe digitale materialer. opfange tekniske problemer med computerne og løse dem. vurdere om organiseringen er fordelagtig og evt. tage tiltag til ændringer. vejlede læreren om i hvilke undervisningssituationer det er relevant at afprøve læseteknologien. Gruppearbejde udenfor klasse. Computeren er med.

3 Sofielundskolen og LæseTek Side 3 Eleverne: I denne tidlige interventionsfase havde alle elever mulighed for at afprøve læseteknologien, dog havde de 11 risikoelever fortrinsret til at bruge computerne. I opstarten gjorde lærerne fordelingen synlig for eleverne, ved at skrive navne på de elever, der måtte bruge computerne en given dag, op på tavlen. Lærerne: modtog løbende en orienterende mail, når der var lavet ændringer i aftaler. Andet: Placeringen af computerne blev efter erfaringerne fra projektets første måned ændret. Computerne blev nu stillet på et rullebord, ved siden af computerne kom en mælkekasse med strømforsyninger og headset til at stå. På bordets nederste hylde kunne skannere og c- penne stå. FEBRUAR-MARTS Lærerne 2. planlægningsmøde med lærerteam, e/lærer og konsulent. Mødets fokus er på evaluering af de første par måneder, samt fremadrettet planlægning af interventionens indhold. Digitalisering af materialer. E/læreren viste lærerne, hvordan de kunne skanne til USB på skolens store kopimaskine. Lærerne fik hver en USB-pen på 4GB til digitale materialer. Lærerne og eleverne: Primært fokus på etablering af vaner i engelsk og biologi. Konsulentens skema lægges, så hun deltager i 5 timer ugentligt. Skemaet kører fra uge Derudover aftales det med dansklæreren, at hun kan kontakte konsulenten, hvis hun har brug for støtte i en undervisningssituation. Konsulentens funktion i undervisningstimerne var, som i den tidlige interventionsfase, på at understøtte elevernes brug af læseteknologien, digitale materialer, løsning af tekniske problemer, organiseringens fordelagtighed og vejledning af læreren. Eleverne: på 2. planlægningsmøde udvælger lærerne i samarbejde med konsulenten en gruppe på 5 elever, der skal bruge computeren hver dag. Computerne bliver forsynet med en label med navn. Tanken er, at eleverne skal have mulighed for at have computeren stående fremme på deres bord i løbet af hele skoledagen. Udvælgelseskriteriet var testresultaterne og en vurdering af elevernes udbytte af udstyret i de 2 foregående måneder. I forbindelse med denne ændring tog konsulenten og dansklæreren en kort snak med eleverne om grundlaget for beslutningen. Klassen som helhed blev også orienteret. En elev med ADHD-diagnose blev på dette tidspunkt ikke inkluderet i gruppen af elever med daglig adgang til computerne. Forældrene: i februar måned afholdt en af skolens e/lærere og konsulenten et orienteringsmøde. Mødets indhold var dels en orientering om projektet og mulighederne i læseteknologi samt en hands on del, hvor forældrene kunne afprøve programmerne. Eleverne: Efter en forældresamtale viste det sig, at eleven med ADHD, der ikke var blevet inkluderet i gruppen af elever med daglig adgang til computerne, havde været meget glad for at bruge computeren i den tidlige interventionsfase. Eleven havde et stærkt ønske om fortsat at have adgang til læseteknologien. Derfor fik denne elev igen mulighed for at råde oven en computer i sin dagligdag. Eleverne og lærerne: fra starten af marts måned var indsatsen kørt godt ind i geografi og biologi, så konsulenten lavede sit skema om til at støtte op i dansk og engelsk 3 timer ugentligt fra uge Lærerne: modtog løbende en orienterende mail, når der blev lavet ændringer i aftaler. 3. planlægning møde skulle have været afholdt i slutningen af marts, men blev aflyst pga. sygdom. Mødet nåede ikke at blive afholdt inden lockouten, og efter lockouten var der ikke mulighed for at finde en dato for et erstatningsmøde. Fokus for mødet skulle have været en evaluering af indsatsen fra jul og frem samt planlægning af interventionens indhold. Implementeringen af læseteknologi var på dette tidspunkt meget solid i fagene dansk, historie, biologi, geografi og til dels engelsk. Fokus for næste interventionsperiode kunne derfor have været fysik/kemi samt opmærksomhed på indsatsområdet læseforståelse og skriftlige fremstilling. Afslutnings og interventionsfase MAJ JUNI Efter lockouten var det ikke muligt at få et planlægningsmøde på plads, hvorfor indsatsen i klassen i maj-juni var meget begrænset. Lærerne: mail til lærerne med information om afslutningsfasen Eleverne: Test af hele klassen med samme test som ved førtest. Scoring og registrering af testresultater ved konsulenten. Elevsamtaler med den elevgruppe, der har anvendt læseteknologien mest. Samtalens indhold var omkring elevens oplevelse af udbytte, elevens oplevelse af projektets organisering, stigmatiseringseffekt og ønsker for næste skoleår. Lærerne: Evalueringsmøde. Temaet for mødet var lærernes og elevernes udbytte af projektet, indsatsen næste skoleår, om projektet nåede sine mål og vidensdeling. Vidensdeling omkring projektet vil rumme: rapport, forældrebrev, mail til læringscentret omkring i og ebøger og møde med skolens ledelse og e/lærere. Individuel skriveopgave i engelsk. Hånd og computerskrevne projekter hænger side om side til skue i klassen.

4 Side 4 Rapport Om digitale materialer Det var et grundlæggende præmis for projektet, at eleverne havde adgang til de tekster, som resten af klassen arbejder med i digital form. Dette kan nemt løses ved at skanne teksterne. Dette er dog i strid med loven om ophavsrettigheder, der kun giver elever med et handicap en tilladelse til at skanne hele værker. Via CopyDan er det dog muligt at købe tilladelse til at skanne op til 20% af en hel tekst, dog maksimalt 20 sider. Disse rammer er i høj grad en barrierer for implementering af læseteknologi i undervisningen, når fokus er på en bred gruppe af elever i læsevanskeligheder og ikke blot dyslektiske elever. For at komme uden om dette forbud kontaktede vi forlagene for at høre, om man kunne tilkøbe bøgerne i digitale udgaver, hvor oplæsningsstøtten kunne bruges. Dette var ikke entydigt muligt. E- bøgerne var ikke tilgængelige for oplæsning med syntetisk stemme, og I-bøgerne havde kun i nogen tilfælde en oplæsningsfunktion. Forlagene gav dog mundtligt tilsagn om, at vi i projektperioden måtte skanne enkelte grundbøger, som klassen havde i klassesæt. Denne tilladelse til at gå ud over de 20% fik projektet dog aldrig brug for, da de elever, der i høj grad havde brug for oplæsningsstøtten alle havde dyslektiske vanskeligheder og derfor hørte under ophavsrettighedslovens 17. I den forbindelse kan det ikke understeges nok, hvor væsentligt det er for mulighederne i at implementere læseteknologi, at de nye tilskudspuljer til digitale læremidler stiller krav om, at teksterne kan læses højt af gængse oplæsningsprogrammer. (se Tildelingskriterier for puljen til digitale læremidler 2013 på I forlængelse af projektet, er der sendt en orientering til skolens læringscenter, for at gøre dem opmærksomme på det væsentlige i at prioritere digitale undervisningsmidler, der giver mulighed for oplæsnings hjælp. Testresultater Alle elever i klassen blev før og eftertestet med 3 test. 1. find det der lyder som et ord (har læseren knækket koden?) 2. find det der er rigtig stavet (har læseren mange parate ordbilleder?) 3. hvordan jeg lærer (fagligt selvværd) Samtlige testresultater ses under bilagene. Testningen havde to formål. Dels skulle førtesten bruges til at udpege de elever, der var i risiko for at have læsevanskeligheder, og dels skulle testningen fungere som et af flere mål af projektets succes. Det viste sig, at de to test af afkodnings og ordgenkendelsesfærdighed meget effektivt udpegede elever med ringe forudsætninger for at udvikle læsefærdighed. Sammenligning af før- og eftertest viser, at eleverne, der har haft adgang til læseteknologi, har haft en positiv udvikling af antallet af parate ordbilleder. Et resultat, der også ses ved de elever, der ikke brugte læseteknologien. Det er meget positivt, at der er en lighed i den hastighed, hvormed de to elevgrupper udvikler deres ordgenkendelse. Det tyder nemlig på, at elever, der læser med læseteknologi, også udvikler deres selvstændige læsning. I testen af parate ordbilleder rykker alle de elever, der bruger læseteknologien - på nær en elev med meget svære vanskeligheder, ud af det, som testen kategoriserer som 10 ordblindegruppen og over i 9 normallæsergruppen. 8 I testen af afkodningsfærdigheder, der afspejler elevernes evne til bogstav-lydomkodning, er det generelle billede, at udviklingen er begrænset. Enkelte elever stikker dog positivt ud. Ingen af disse er dog elever, der har brugt læseteknologi. Det er ikke overraskende, at eleverne står mere stille på denne test, da den tester basale færdigheder, som man typisk udvikler mest i de første skoleår. Elevernes faglige selvværd er blevet målt anonymt. Det er derfor ikke muligt at se på udviklingen for de elever, der har brugt læseteknologi. Der ses dog en tydelig positiv forskydning fra før til eftertest på klasseniveau. Således er andelen af elever, der scorer sig selv under 70p af 100p ved førtest 45% og ved eftertest 22,2% (se nedenstående diagram) okt juni

5 Sofielundskolen og LæseTek Side 5 Evaluering - elevudsagn Ved projektets afslutning havde konsulenten en samtale med de elever, der havde brugt læseteknologien regelmæssigt. Nedenstående er en opsummering af deres udsagn. Om teknologien: Alle eleverne har oplevet det som positivt at have mulighed for at bruge læseteknologien. En elev synes det er bedst at bruge læseteknologien i skriveprocessen, mens resten oplever det som en god støtte at have mulighed for oplæsning af længere tekster. før kunne jeg ikke nå at læse det de andre læste, men nu er jeg færdig på samme tid som resten. I starten havde jeg hastigheden på 105, nu har jeg den på 135 I engelsk kan jeg meget bedre forstå hvilke ord der står, når jeg kan høre dem Eleverne oplever at de er rigtig gode brugere af programmerne. Alle eleverne er kendetegnet ved at de ikke er fuldstændige afhængige af læseteknologien, de kan faktisk næsten selv. Derfor vælger de læseteknologien til for at undgå, at læsehastighed og stavning skaber overlæggeren for deres præstation. Alle elever giver udtryk for at de meget gerne vil have adgang til at bruge computerne næste skoleår Det er elevernes oplevelse at klassen er ok med, at nogen bruger computerne og andre ikke gør. i starten sagde nogen at det var snyd, men så sagde du og Hanne bare hvorfor det ikke var og nu er de ligsom stoppet En elev beskriver, at hun oplever, at læseteknologien hjælper hende i skriveprocessen, fordi hun bliver mere sikker på stavemåden af et ord, når hun har mødt det en gang i sin korrekte form i ordforslagsprogrammet. Om organiseringen: Eleverne oplevede det som en god ting, at deres navn stod på computeren, så de vidste, at de havde førsteret til den. ge deres computer, når de ikke havde brug for den (fx hvis de sad og læste 2 personer ved en computer). I forhold til lektier, så har eleverne selv fundet på at maile de tekster, de ikke havde færdiggjort oppe i skolen til sig selv, så de kan arbejde videre med dem hjemme. Det har fungeret ok, at computerne har stået i kernen på et rullebord. hvis lærerne har glemt at tage dem frem, og jeg føler, at jeg har brug for den, så minder jeg dem om det. En elev giver udtryk for at det er en styrke i undervisningen som helhed, at der er computere i klassen, der er tændt og som fungerer på nettet. I forbindelse med elevsamtalerne var det af praktiske årsager ikke muligt at få en samtale med den elev i klassen med mest massive vanskeligheder. Set udefra rykkede denne elev sig i forhold til læseteknologien, men er slet ikke blevet selvhjulpen som resten af elevgruppen. Evaluering - forældreudsagn Forældrene blev af dansk og klasselæreren orienteret om projektet ved en forældrekonsultation tæt på projektets opstart. I februar afholdt konsulenten og en af skolens læsevejledere et forældremøde. Indholdet på dette møde var en information til forældrene om projektet, at give forældrene mulighed for at afprøve læseteknologien og indgå i en dialog med forældrene om deres overvejelser i forbindelse med projektet. Forældrene var positivt indstillede overfor de muligheder, læseteknologien gav deres børn. De bekymringer, der blev vendt på mødet gik på, om det var farligt for eleverne at bruge læseteknologien - ville deres egen læsning blive sløv? Derudover var forældrene bekymrede for, hvilke muligheder deres børn ville have til afgangsprøverne og i det videre uddannelsesforløb. Mødet gav forældre anledning til at i talesætte deres bekymringer, og konsulent og læsevejleder fik indblik i forældrenes oplevelse af læseteknologien. Evaluering - lærerudsagn Lærerne har ligesom eleverne evalueret projektet og dets udbytte. Deres udsagn er samlet herunder. Om teknologien Alle lærerne har været glade for at afprøve mulighederne i læseteknologien og oplever, at projektet har givet en elevgruppe, som de ellers har haft svært ved at gøre noget for en mulighed: De har fået lidt mere selvtillid. Man har tidligere prøvet mange indsatser, men der sker ikke så me- Ingen elever har oplevet det som problematisk, at de andre elever har kunne bruget. Det at ungerne har oplevet, at de bliver set i at de har svært ved det, og at vi pludselig kan gøre noget, det har rykket dem på selvtilliden Lærerne oplever, at de er blevet trygge ved kopimaskinens skanne funktion, og hvis de bliver i tvivl, (fortsættes)

6 Projekt læseteknologi i udskolingen Evaluering - lærerne (fortsat) så ved de, hvor de kan hente hjælp. Deres kendskab til programmernes knapper er ikke ændret meget. En af lærerne beskriver, at det netop har været det gode ved projektet, at eleverne er blevet brugere, og at de så har kunnet bruge ressourcer på at ændre vaner omkring materialer (kopi til skanning). Projektet har givet lærerne indsigt i reglerne omkring test og prøver og læseteknologi. Lærerne oplever, at de har skullet være motor for at ændre arbejdsvaner. De har bedt eleverne om at bruge læseteknologien. Her oplever lærerne, at ressourcen udefra er meget nødvendig. Efter lockoutperioden var lærerne selv kommet lidt ud af vanen med at bruge læseteknologi. Derfor er det vigtigt med løbende opfølgning i klassen I biologi og geografi, hvor der er meget læsning, har støttelæreren observeret, at der er en større selvstændighed, og at eleverne er ligeværdige når gruppearbejdet starter: Det er godt for undervisningen, og man kan som lærer lave en bedre undervisning, fordi eleverne følges bedre I dansk har computerne været brugt både til læsning og skrivning. På læseprøverne er der en karakterfremgang for de elever, der bruger læseteknologi. Lærerne er enige om, at de ønsker at have læseteknologi til rådighed i klassen igen til næste skoleår. Om elevernes udbytte Lærerne oplever, at de elever, der næsten kan selv, har fået rigtig meget ud af at have læseteknologi i klassen, mens de 2 allersvageste ikke har fået ligeså stort udbytte. Læsetest i klassen Lærerne oplever, at muligheden for at bruge læseteknologi har været rigtig givtig for en elev med ADHD diagnose. Om organiseringen Det har fungeret med computernes placering i kernen. Lærerne tror ikke projektet havde levet, hvis de skulle have haft booket computere. Anbefalinger og væsentlige erfaringer Nedenstående anbefalinger/erfaringer er formuleret på baggrund af evalueringen af projekt læseteknologi i udskolingen: Læseteknologien skal være let tilgængelig. Klassen kan godt administrere at have computere i klassen hele skoledagen. Det er en fordel at computerne tilhører navngivne elever, men de kan godt bruges af flere. Find det der lyder som et ord og Find det der er rigtigt skrevet er enkle screeningsværktøjer, der med god træfsikkerhed udpeger de elever i klassen, der kan have i læsevanskeligheder. Når læseteknologi introduceres som et alment redskab, som en bred elevgruppe anvender, så ser vi ingen stigmatiseringseffekt. Det er gavnligt for klassens forståelse af læseteknologiens rolle at i talesætte, hvorfor nogen skal bruge teknologien mere end andre. Forældrene er positivt indstillet overfor elevernes mulighed for at anvende læseteknologi. Det er givtigt at involvere forældrene i processen, så de har kendskab til programmerne og kan vende deres overvejelser med fagpersoner. Hvis læseteknologien skal implementeres, så kræver det vaneændring hos både lærer og elev. Denne ændring kræver en indledende indsats i klassen, så eleverne bliver selvhjulpne brugere, og derefter en løbende opfølgning. Det er derfor nødvendigt at der bliver tilført ressourcer. I implementeringsprocessen er møder mellem lærere og eksterne ressourcer af afgørende betydning. Implementeringen af læseteknologi giver lærerne erfaring med at skanne på skolens kopimaskine. Læseteknologien kan bruges meningsfuldt og med udbytte ved læsning og skrivning for en bredere elevgruppe end de ordblinde elever. Nogen elever oplever dog kun at have brug for den i skriveprocessen. Læseteknologi kan bruges i en bred vifte af fag. I projektet blev læseteknologien brugt med udbytte i dansk, historie, geografi, biologi og i engelsk. En elev med ADHD har haft et stort udbytte af at bruge læseteknologien. Eleverne udvikler fortsat deres selvstændige læsning. Elevernes selvtillid synes at påvirkes positivt. De elever, der næsten kan selv, bruger læseteknologien mere selvstændigt og fleksibelt, end de elever, der har massive vanskeligheder, og som har brug for støtte ud over læseteknologien. Indkøb af e- og i-bøger, der giver mulighed for oplæsning med læseteknologi, eller som har en indbygget oplæsningsfunktion, er nødvendig for, at elever i læsevanskeligheder, der ikke er ordblinde, kan bruge læseteknologien som støtte i læseprocessen. Både lærere og elever ønsker, at klasen fortsat har mulighed for at bruge computerne som elevernes egne næste skoleår. Erfaringerne fra projektet er en indikator for, at læseteknologien kan implementeres i udskolingen med positivt udbytte for elever, som af forskellige årsager er i læsevanskeligheder.