Undervisningsmateriale klasse. Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Militärmuseum)

Transkript

1 Undervisningsmateriale: Undervisningsmateriale klasse Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Militärmuseum)

2 LivslystSundhed - skønhed - styrke

3 Livslyst Sundhed - skønhed - styrke

4 En stor gruppe kunstnere går rundt på Refsnæs i Vestsjælland. De er halvnøgne - bærer kun et løst filtklæde. De dyrker naturen, løb, svømning, gymnastik og solbadning. Og de dyrker deres kunst - bl.a. udendørs modelstudier. De er vilde med kraft, lys, liv, sundhed, ungdom og kroppens muligheder. Gruppen kalder sig Hellenerne og er aktive fra 1895 til De er nogle af de første vitalister i Danmark. Hellenerne levede måske nok et specielt liv, men lysten til et nyt aktivt liv i pagt med naturen delte de med mange andre. I løbet at 1800-tallet havde en hel del ændret sig. I massevis var befolkningen flyttet ind i byerne, hvor de blev stuvet sammen i små lejligheder. I byen fandt de stillestående arbejde bag en række nye maskiner. Mange følte behov for en renselse, en frisk start og en ny og positiv tilgang til livet. De troede på en sund livsstil i pagt med naturen. DET måtte være vejen til en bedre fremtid. 1 Massevis af sportsklubber og idrætsforeninger blev stiftet. Kroppen skulle bruges - det var naturligt! Samtidig ændrede forholdet til seksualiteten sig. I 1800-tallet havde sex været et tabu, men nu fik man en friere indstilling til krop og seksualitet. Billedkunstnere, musikere og forfattere hyldede den nye livsstil. Det kan du se på udstillingen LIVSLYST. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst Og det kan du læse om her.

5 2 Gunnar Sadolin: Hellenerne på Refsnæs, 1895 (Privateje) eje)

6 Helleneren Gunnar Sadolins billede fra Refsnæs er modelstudier af drenge. Her poserer de, så vi får set kroppen i mange forskellige stillinger og vinkler. Og det er sunde, veltrænede kroppe. Det er skønheder. Selvom man ikke kan se det på dette billede, kan vi forestille os, hvordan de har dyrket gymnastik og idræt. Billedkunsten var ikke alene om at være optaget af den aktive kropsudfoldelse. Også forfattere og digtere hyldede naturen, kroppen og kampen. Frem på det rullende hjul Højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten Haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul, Ride for æren og kappes om prisen med hesten! Hesten er stålsat og rytteren med; Plads for cyklisten! Han ruller af sted. Holger Drachmann: Cycle-Sang (1890) Vidste du, at de første skønhedskonkurrencer var for mænd? 3

7 Zu müllern Sport, idræt og kropskultur Sport, idræt og kropskultur 4 Sport og idræt fylder i dag rigtig meget: i skolen er der idræt på skemaet, i fritiden kan man blive medlem i massevis af klubber eller gå i et at de mange motionscentre. Man kan gå ud og se elitesport i en lang række sportsgrene. I fjernsynet sendes timevis af sport på en lang række kanaler, og i aviser, blade og på Internettet diskuteres de aktuelle kampe og konkurrencer. Har det altid været sådan? Jørgen Peter Müller ( ) var måske datidens danske David Beckham. Müller var sportsstjerne. Han dyrkede boksning, kapgang og roning, og han satte en lang række danmarksrekorder i bl.a. løb, diskos kast og hammerkast. Han var samtidig blandt de smukkeste mænd i Danmark og vandt i 1903 atletunionens konkurrence for smuk legemsbygning. Müller blev også verdensberømt, men ikke så meget på sine idrætspræstationer. Beckham Foto: Scanpix

8 I 1904 udgav han bogen Mit system - Müllers helt eget hjemmegymnastikprogram. Gennem et 15 minutters dagligt træningsprogram ville han ændre befolkningens forhold til deres krop. Målet var at anvise veje til sundhed og styrke. Det blev en kæmpesucces. Bogen blev oversat til 26 sprog og solgt i 1,5 millioner eksemplarer. Müller blev symbol på en ny aktiv livsstil med vandreture, lys- og luftbadeanstalter. I Tyskland fik gymnastikaktiviteterne endda deres eget navn: Zu müllern. Sportsmanden, Skønheden, Agitatoren, Idolet Müller[Se dele af Müllers system på 5

9 6 Det var, som om befolkningen havde ventet på Müller. Sportsklubber og idrætsforeninger skød op omkring århundredeskiftet, f.eks. boldklubberne Frem, B93, B1901, B1909, B1913 og brydeklubben Thor. Begejstringen for sport og motion var som en bølge, der væltede ind over landet. I midten af 1800-tallet kom fodboldspillet til Danmark fra England sammen med roning, tennis, kricket, brydning, boksning, atletik, cykling og tennis. Arbejderne havde fået mere fritid, bl.a. fri om søndagen. Den fritid kunne de nu bruge på sport og idræt. Også borgerskabet var glade for arbejdernes nye sunde interesser - væk fra pubben og hen på græsmarkerne. Her kunne de opdrages gennem sportens regler og disciplin. 1 Adam Fischer: Fodboldspiller Den ene flyver gennem luften, tvinger sig frem, hovedet er sænket, armene svinger om modstanderen, tvinger sig forbi. Den anden på vej i knæ, overrumplet. Et afgørende øjeblik. Eller er det? Der er jo kun én krop. Skulpturen kunne måske også forestille samme spiller på forskellige tidspunkter? Kunstnerne var ligesom alle andre også begejstrede for idræt, sport og kropsudfoldelse. De dyrkede som Hellenerne selv idræt, men brugte også deres kunst til at reklamere for en aktiv livsstil. En række kunstnere kastede sig over fodboldspillet som motiv. Hos Fischer er det ikke den perfekte sportskrop, der er i fokus, men farten, duellen, dramaet, kampen i kampen.

10 Adam Fischer: Fodboldspiller, 1915 (Fuglsang (Fuglsang Kunstmuseum) Kunstmuseum) Hvordan illustrerer man bevægelse, fart og dynamik? Prøv f.eks. at tegne tre stadier af en bevægelse oven i hinanden. Eller prøv at fotografere en bevægelse. Er det et dynamisk foto? Var der forskel på arbejdernes sport og borgerskabets sport? Hvilken forskel er der i dag på sport på landet og sport i byen? Hvilken forskel er der på fattiges og velhavendes sport? 7

11 8 Harald Giersing: Danserinde, 1920 (Fyns Kunstmuseum)

12 Harald Giersing var ligesom Adam Fischer optaget af fodboldspillernes kropsudfoldelse, og han har malet en række fodboldbilleder. Men den ekstreme kropsudfoldelse så han også i den moderne russiske ballet. Den russiske ballet stod for fremskridt og det nye: krop og bevægelse med kraft og dynamik. Det er samme værdier, som vitalisterne ville bygge et nyt og sundt liv på. 2 I 1918 var Giersing til ballet med den russiske danserinde Vera Fokina, men Danserinde er ikke malet efter skitser fra teatret. I 1919 bragte magasinet Vore Damer et opstillet fotografi af Fokina, og det er uden tvivl det foto, som Giersing har malet efter. Posituren mangler måske bevægelse, men gennem specielt farvevalget udstråler den alligevel kraft og dynamik. Hvad er der blevet af de personlige kendetegn som ansigt og øjne i Danserinde (og i Fischers Fodboldspiller)? Hvorfor er de ikke interessante? Hvilke ændringer har Gier sing foretaget fra fotografi til maleri? Hvilken effekt har disse ændringer? 9

13 10 Det uudslukkelige seksualitet og livskraft Müllers gymnastikøvelser skulle gerne foretages i nøgen figur. Allerhelst skulle det foregå ude i naturen, men man kunne også stille sig op i et åbent vindue, så kroppen blev badet i luft og lys. I begyndelsen af 1900-tallet fik man et friere forhold til sin krop, men Müllers stil blev alligevel for meget. Flere af Müllers elever blev meldt til politiet for blotteri. Vitalismen handlede om sundhed og renhed - også når det kommer til sex. I 1800-tallet havde sex været et tabu. Sex var ikke noget, man snakkede om, men noget der foregik i soveværelset, når konen skulle befrugtes. Kroppen blev også spærret inde: kvindernes i et stramt korset og dækket af utallige lag stof - mændenes i både skjorte, vest og jakke. Sigmund Freud var med til at ændre dette. Freud var læge og psykiater og er kendt for af have opfundet psykoanalysen. Psykoanalyse er en terapeutisk metode til at arbejde med det ubevidste som f.eks. undertrykte ønsker, tanker og drifter. I det ubevidste finder vi bl.a. den seksuelle drift: libidoen. Et sundt forhold til drifter og seksualitet gik nu ud på at vedkende sig dem. Også Müller gik ind for et friere kærlighedsliv, fri prævention og sex før ægteskabet. 3 Men kærlighedslivet blev nu også samfundets interesse - med den rette indstilling ville vi få en sund og velfungerende befolkning. 4

14 Se Lysternes Farvefanfare i Eng. Der lokkes og gantes og parres i Flæng I Sommerens grønne og solhede Seng. Forførelse driver med Dugg over Straa, Forførelse slæber Insekterne paa, 11 Og se om den Knægt lader Pigerne gaa. Thøger Larsen: Jorden (strofe 14-15), 1907 Freud

15 12 Der var skjulte energier og kræfter i mennesket, og der var energi og sundhed i solens lys. I 1903 blev Niels Finsen Danmarks første Nobelprismodtager for sine opdagelser af lysets helbredende virkning. Finsens opdagelser var med til at bekræfte vitalisterne i deres tro på en sund livsstil i pagt med naturen. Komponisten Carl Nielsen var også vitalist. Han ville lave musik, der skulle udtrykke livskraft. Livskraften er alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad der ikke kan kaldes hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller smaat, men blot: Det der er Liv eller: Det der vil Liv. Det var Nielsens 4. symfoni, der skulle udtrykke livskraft. Hans musik skulle ikke efterligne noget bestemt som f.eks. naturens lyde. Musikken skulle være ren energi. [Hør musikken på Carl Nielsen Rudolph Tegners skulptur Mod lyset er enorm - 8,5 meter i højden. På hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej i København skyder den i vejret. Tre personer rejser sig, strækker sig og stræber mod solen og lyset. De vokser næsten ud af den massive granitblok men er stadig bundet til klippen og jorden. Mod lyset er en hyldest til Finsens opdagelser. De tre figurer er stærke og sunde. De frodige kvinder og den muskuløse mand har lukkede

16 øjne. De ser ikke, de sanser. Er Tegners skulptur også erotisk? Under alle omstændigheder fik Mod lyset en hel del kritik. Mange mente, at skulpturens figurer lå alt for langt fra Finsens liv som læge blandt syge patienter. Rudolph Tegner: Mod lyset, 1905 (København) Hvilken forskel er der på fremstillingen af manden og kvinderne i Mod lyset? Har mænd og kvinder i dag forskellige forhold til deres krop? Er Mod lyset religiøs? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem vitalisme og religion? 13

17 14 Fritz Syberg: Badende børn, 1908 (Faaborg Museum)

18 Ikke al vitalisme er så dramatisk som Tegners. Det naturnære, sansede liv fandtes for en række fynske malere lige uden for døren. Her kunne sol- og luftbades, soppes og svømmes. Naturen kunne indtages. Fritz Sybergs Badende børn indeholder mange af vitalismens elementer: de nøgne kroppe i fri udfoldelse, solen, som reflekteres i hud og hår, havet, hvor livet oprindeligt opstod. Børnenes leg er også ofte afbildet. Børnene er den nye generation og håbet om en bedre fremtid. Hvordan maler Syberg? Prøv at se hvordan malingen er sat på lærredet. Hvordan hænger den frie male stil sammen med temaet i Badende børn? Syberg og Tegner var begge vitalistiske. Hvad er de fælles om? En særlig stil? Særlige motiver? Ens budskaber? Strandvalmue, Blomsterlue, Blomsterlue ved Bedning blaa! Bondemands Datter med hvippende Patter ser du forsigtig i Badet gaa. Flyndren glider, Krabben bider, Krabben bider i Pigens Taa Thøger Larsen: Strandvalmue (strofe 4),

19 Den ariske krop 16 I 1896 genopstod de Olympiske Lege i Athen. Det var ikke bare i Danmark, at man var sportsbegejstret. 40 år senere havde de Olympiske Lege og kropskulturen taget en uhyggelig drejning. I 1936 blev OL afholdt i Berlin. Alt var iscenesat til en nazistisk paradeopvisning. Sportsmanden og det sunde menneske var blevet forbilleder i den nazistiske propaganda. Nazisterne ville dyrke den sunde ariske krop, og sportsmanden var et politisk og race-hygiejnisk redskab. Næste hold er østrigernes, og der er atter politik i luften, tilmed storpolitik. Pludselig bliver der over hele stadion dødsstilhed. Forventningen formelig dirrer i luften. Det østrigske hold marcherer ind. Det er stort, over 200 mand

20 klædt i rødt og hvidt. Der er 100 meter hen til Førertribunen. Alle øjne hænger ved østrigerne, medens de tilbagelægger denne strækning med hænderne strakt ned langs buksesømmen. Musikken spiller Saar-hymnen Deutsch ist die Saar, den agitatoriske sang, der lød overalt i Saar-afstemningens dage. Filmfotograferne, der har arbejdet uden ophør med snese af kameraer, er nær ved at holde op med at dreje. Leni Riefenstahl, der skal skabe den store Olympia-film, og hvis elegante skikkelse har været at se i uafbrudt aktivitet i æreslogen, står pludselig ubevægelig. Hvad vil der ske? Det sker! Alle hænder ryger i vejret, og da de gør det, flænges luften af et Heil-råb, hvis lidenskab næsten kan sprænge trommehinderne. (Berlingske Tidende d. 2. august 1936) 17

21 18 Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938 Leni Riefenstahl: Stills fra Olympia Leni Riefenstahl fik til opgave at filme olympiaden. Hendes film Olympia blev et teknisk og kunstnerisk mesterværk. Billederne af sportsmænd og kropsudfoldelse kan på mange punkter minde om vitalisternes kropsbilleder, men nazisterne satte kropskulturen i en fascistisk ramme. Den nazistiske brug af vitalistiske elementer har i mange år kastet en skygge over hele vitalismen og har gjort det suspekt at beskæftige sig med vitalismens kropskultur. Nu tør vi endelig diskutere emnet igen.

22 Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938 Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Riefenstahls billeder af sportsmænd og vitalisternes skildringer af kroppe? Hvor går grænsen mellem sund og sygelig kropsdyrkelse? 19 Hvad er forskellen på propaganda og kunst med et budskab?

23 Litteraturliste Bonde, Hans: Den vitalistiske sport i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst , Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense Dam, Anders Ehler: Musik er Liv. Carl Nielsens vitalistiske musikfilosofi i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst , Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense Grønkjær, Allan og David Holt Olsen: Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus Halse, Sven: Vitalisme - fænomen og begreb i Stjernfelt og Holm (red.): Kritik nr. 171, Hvidberg-Hansen, Gertrud og Gertrud Oelsner (red.): Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst , Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense Linell Ipsen, Malene (red.): Du danske sommer. Fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang, Johannes Larsen Museet, Kerteminde Nørlyng, Ole: At danse selve livet i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst , Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, Odense Sylow, Mia: Kroppen - mellem kultur og natur, Skoletjenesten Bymuseet Thyrring Andersen, Lotte: Viden og væren, digter og dyr. Thøger Larsen og vitalismen i Stjernfelt og Holm (red.): Kritik nr. 171, Wivel, Henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, København Noter 1 Grønkjær og Olsen, s. 16, 2 Nørlyng, s , 3 Bonde, s. 93, 4 Sylow, s. 11, 5 Se Andersen, s. 44, 6 Fra Ipsen (red.), s. 93

24 LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke Fyns Kunstmuseum Jernbanegade Odense C Åbningstider Åbent tirsdag søndag kl Aftenåbent 2. oktober og 6. november 2008 kl Entré Voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis Omvisninger Omvisninger kan bestilles hos Odense Bys Museers servicesekretariat på tlf En omvisning for en klasse (max. 25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entre. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har gratis adgang til museet i forbindelse med forberedelse eller gennemførelse af undervisning. Der er mulighed for at låne siddepuder, tegneunderlag, papir og blyant ved museumsværterne. Der må kun tegnes med blyant i udstillingslokalerne. Har I helt konkrete ønsker til omvisningens indhold, kan I bestille en omvisning ved en museumsinspektør. Undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet til klasse, klasse og Gymnasiet, VUC og HF findes på Her er der også en lærervejledning med supplerende oplysninger og perspektivering til en række fag. Oplag: Gym., VUC, HF: kl.: kl.: 1000 Tekst: Jan Ulrik Chrintz Juhl Redaktion: Gertrud Oelsner og Jan Ulrik Chrintz Juhl, Fuglsang Kunstmuseum Layout: Sysser Bengtsson/ Skoletjenesten Copyright : Fuglsang Kunstmuseum Odense Bys Museer Scanpix Adam Fischer/ billedkunst.dk Rudolph Tegner/ billedkunst.dk Fritz Syberg/ billedkunst.dk Tryk: Grafisk Rådgivning Materialet er oprindeligt produceret af Skoletjenesten og Fuglsang Kunstmuseum. 21