Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen"

Transkript

1 Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet. Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

2 Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? Bachelorprojekt i ergoterapi af Karina Nickelsen og Stine Ulsøe Rasmussen. Anslag: Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, Århus Campus N. Vejleder: Jytte Jensen, JYJ. Dato for aflevering: Torsdag d. 12/ Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

3 Forord Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus kan det i bilag 6 ses hvem fra bachelorgruppen, som er overordnet ansvarlig for de respektive afsnit. Karina Nickelsen Stine Ulsøe Rasmussen Læsevejledning Dette projekt lægger fokus på unge med erhvervet hjerneskade og hvilke ønsker og behov de har for rehabiliteringen. Dette gennem fokus på betydningsfulde aktiviteter, samvær med andre unge i rehabiliteringen og de unges muligheder for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af, hvad vi vil komme ind på i afsnittet. Stedet hvorpå vi har foretaget vores undersøgelse beskrives i projektet både som rehabiliteringssted og rehabiliteringstilbud, alt efter, hvilken sammenhæng det nævnes i. 3

4 Resumé Titel: Unge med erhvervede hjerneskader - hvilke behov har de ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet. Problembaggrund: Erhvervet hjerneskade opstår som følge af sygdom og ulykker. I 2002 var der 88 tilfælde af erhvervede hjerneskader hos unge i alderen år. Efter den ny kommunalreform fra 2007 har kommunerne det fulde ansvar for alt genoptræning efter indlæggelse. En del tilbud til unge er efter 2007 lukket grundet nedgang i visitationen af borgere. Indsats med fokus på betydningsfulde aktiviteter er nødvendig. Erhvervet hjerneskade hos unge har store konsekvenser for hverdagslivet. Formål: Formålet er, med udgangspunkt i de unges perspektiv, at belyse nødvendigheden af betydningsfulde aktiviteter samt samvær med andre unge i rehabiliteringen. Fokus er de unges oplevelse af udbyttet af rehabiliteringsforløbet. Vi vil endvidere finde frem til hvilke faktorer i rehabiliteringsforløbet, der øger de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Vi vil tydeliggøre, hvilke faktorer, i denne undersøgelse, ergoterapeuter kan lade sig inspirere af ift. udvikling og forbedring af øvrige rehabiliteringstilbud. På denne måde kan undersøgelsen være med til at kvalitetsudvikle den ergoterapeutiske praksis på området. Problemstilling: Hvordan oplever unge mennesker med erhvervede hjerneskader, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge påvirker deres rehabiliteringsforløb og hvilken 4

5 betydning har rehabiliteringsforløbet for de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv? Hvad kan ergoterapeuter tage med sig fra dette projekt ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud? Design, materiale og metode Dette projekt bygger på den kvalitative metode og der er benyttet semi-strukturerede interviews som dataindsamlingsform. Der er foretaget interviews af tre unge mennesker med erhvervet hjerneskade, som modtager eller har modtaget rehabilitering i et specialiseret tilbud til unge. Data er, med en fænomenologisk tilgang, analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns metode, meningskondensering. Resultater: Informanterne giver udtryk for, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge er vigtigt i rehabiliteringsforløbet, samt at personalet spiller en stor rolle ift. muliggørelsen af udførelsen af betydningsfulde aktiviteter. Informanterne fortæller om deres ønsker og mål for fremtiden. Konklusion: Betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge er vigtig i rehabiliteringsforløbet. De motiveres af hinanden i de aktiviteter, de udfører i fællesskab. Muligheden for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv øges gennem en empowerment-tilgang fra personalet. Af ovenstående faktorer kan ergoterapeuter lade sig inspirere af muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter samt medinddragelse af de unge. Søgeord, 3 5 stk. Rehabilitering, betydningsfulde aktiviteter, socialt samvær, motivation. 5

6 Abstract: Title: Young people with acquired brain injuries - what are their needs? - A qualitative study of young people with acquired brain injuries and their experiences of the received rehabilitation. Background: Acquired brain injury occurs as a result of illness and accidents. In 2002, there was 88 cases of acquired brain injury in young people aged years. After the new reform of local governments from 2007, local authorities have the responsibility for all rehabilitation after hospitalization. After 2007, most rehabilitation places for young people are closed due to decline in visitation of citizens. Efforts focused on meaningful activities is necessary. Acquired brain injury in adolescents has important implications for everyday life. Purpose: The purpose is based on the perspective of young people, to illustrate the need for meaningful activities and socializing with other young people in rehabilitation. The focus is young people's experiences of the benefits of the rehabilitation program. We will also identify the factors in the rehabilitation process that increases the opportunities for young people to return to a meaningful life. We will clarify which factors in this study occupational therapists can get inspiration from in relation to the development and improvement of other rehabilitation places. In this way, the study will help to develop the quality of the practice occupational therapy. Problem: How do young people with acquired brain injuries experience that meaningful activities and socializing with other young people affects their rehabilitation process and which affect does the rehabilitation program for young people have on their opportunities to 6

7 return to a meaningful life? What can occupational therapists use from this project in relation to the improvement and development of other rehabilitation places? Method: This project is based on the qualitative method and we have used semi-structured interviews as data collection form. There are conducted three interviews of young people with acquired brain injury who receive or have received rehabilitation in a specialized place for young people. Data is a through a phenomenological approach, analyzed based on Kvale and Brinkmann's method, meaning condensation. Results: The participants expressed that meaningful activities and socializing with other young people is important in the rehabilitation process and that the personnel has a major role in relation to enabling the performance in meaningful activities. The participants talk about their wishes and goals for the future. Conclusion: Meaningful activities and socializing with other young people is important in the rehabilitation process. They motivate each other in the activities they perform together. The possibility of returning to a meaningful life is increased through an empowerment approach by the personnel. Of the above factors, occupational therapists can be inspired by enabling the meaningful activities and involvement of the young people. Keywords 3-5 pcs. Rehabilitation, Meaningful activities, Socializing, Motivation. 7

8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsevejledning... 3 Resumé... 4 Abstract:... 6 Problembaggrund Epidemiologi Incidens Prævalens Ændringer i de kommunale tilbud og konsekvenserne heraf Vigtigheden af specialiseret rehabilitering til unge Vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter som en del af rehabiliteringen Formål, herunder betydning for klinisk praksis Problemstilling Definition af nøglebegreber Ergoterapifaglige perspektiver og teori Rehabilitering Ergoterapi og hjerneskade MOHO Sociologi og rehabilitering Menneskelig aktivitet II Design, materiale og metode Forforståelse, forståelse og efterforståelse Metode Undersøgelsesdesign Litteratursøgning Materiale Inklusions- og eksklusionskriterier Kontakt Feltundersøgelse Etik Dataindsamling

9 Databearbejdning Resultater Sygdoms- og rehabiliteringsforløb Træning Betydningsfulde aktiviteter Mulighed for betydningsfulde aktiviteter Fremtidsplaner Oplevelse af tilbuddet og stedet Samvær med andre på stedet Diskussion Diskussion af resultater Opsummering af resultater: Betydningsfulde aktiviteters påvirkning på de unges motivation i rehabiliteringsforløbet Betydningen af socialt samvær for de unges rehabiliteringsforløb De unges muligheder for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv Hvordan kan ergoterapeuter forbedre og udvikle de eksisterende rehabiliteringstilbud? Videnskabelige undersøgelser Diskussion af metode Undersøgelsesmetode: Analysemetode: Vurdering af intern validitet Vurdering af ekstern validitet Konklusion Perspektivering Udvikling af det ergoterapifaglige felt Nye perspektiver i forhold til det ergoterapifaglige felt Reference- og litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interviewguide Bilag 2 - Søgematrix Bilag 3 - Meningskondensering, informant A

10 Bilag 4 - Meningskondensering, informant B Bilag 5 - Meningskondensering, informant C Bilag 6 - Forfatteransvar

11 Problembaggrund Epidemiologi En erhvervet hjerneskade opstår pga. sygdom eller ulykker. Der ses hyppigst hjerneskader som følge af blodpropper eller blødninger i hjernen. Den næsthyppigste årsag til hjerneskader er ulykker, fx. trafikulykker. Derudover kan hjerneskader opstå som følge af betændelsestilstande i hjernen, tumorer/svulster, forgiftninger eller ved iltmangel, som følge af fx. drukning eller hjertestop (1). Incidens Der er hvert år nye tilfælde af erhvervet hjerneskade i Danmark. Mere end nulevende danskere har været indlagt med en sygdom eller efter en ulykke, der har medført en erhvervet hjerneskade og påvirket deres funktionsevne og livskvalitet. Ud af disse har omkring været ramt af en blodprop eller blødning i hjernen og knap er ramt af andre former for sygdomme eller ulykker (2). Fra år er der sket en stigning på 35 % i antallet af personer, der er udskrevet fra sygehus med en erhvervet hjerneskade (3). I en publikation fra Hjerneskadeforeningen af Aase Engberg (4) vises det i en tabel, at der i år 2002 var 88 tilfælde af erhvervet hjerneskade hos unge i alderen år. Herunder hjernekvæstelse, som udgjorde den største andel på 63 tilfælde. Prævalens Tal fra Landspatientregistret (3) viser, at der pr. 1. Januar 2011 levede danskere med en diagnose under kategorien anden erhvervet hjerneskade. Tallet er formentlig højere, da personer, som har erhvervet skaden før 1994 ikke er inkluderet. 11

12 Ændringer i de kommunale tilbud og konsekvenserne heraf Efter den nye kommunalreform fra 2007 (5) får kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. De får det samlede ansvar for al genoptræning efter indlæggelse. Dette ansvar deltes før med amterne. Grundet kommunalreformen er mange af de tidligere kommunale tilbud nedlagt og ændret, således at borgere ikke henvises til de mest relevante rehabiliteringstilbud. I en artikel af Gunnar Gamborg fra Ergoterapeuten, 2012 (6) skriver han, at dagbladet Politikken har sat kritisk fokus på de rehabiliteringsmuligheder, danskerne tilbydes - eller ikke tilbydes. Borgernes ressourcer udnyttes ikke, da de ikke får den rette hjælp, hvilket kan hæmme den enkelte borgers mulighed for at vende tilbage til hverdagen. Endvidere ser borgere, som har kendskab til de tidligere rehabiliteringstilbud, de nye tilbud som mangelfulde. Siden 2007 er adskillelige rehabiliteringsstilbud lukket pga. manglende efterspørgsel, herunder tilbud til unge. Dette skyldes, at visitationen til specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet i løbet af de seneste 4 år er blevet markant anderledes. Der opleves generelt en nedgang i antallet af borgere, der visiteres til specialiserede rehabiliteringstilbud. Grunden til dette kan være, at kommunerne, af økonomiske årsager, ikke prioriterer at visitere borgerne til de mest relevante tilbud. I en MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen, Januar 2011, lægges fokus på, hvad der virker i hjerneskaderehablitering. Der peges her på fire barrierer, som er hindringer for at skabe gode forløb: 1. Utilstrækkelig koordinering dels mellem sygehus og kommune, dels internt i kommunerne. 2. Utilstrækkelig fleksibilitet i overgangen mellem sygehus og kommune. 3. Utilstrækkelig vidensoverførsel mellem sygehus og kommune. 4. Utilstrækkelig neurofaglig viden i kommunalt regi, bl.a. om eksisterende relevante rehabiliteringstilbud (7). 12

13 Vigtigheden af specialiseret rehabilitering til unge I dette projekt lægges fokus på den unge målgruppe, da det er et aktuelt problem, at unge med erhvervet hjerneskade, grundet kommunalreformen og de nedlagte rehabiliteringstilbud, ikke visiteres til relevante tilbud (7). Der har dog, i de senere år, været en stigende forståelse for, at en specialiseret indsats er nødvendig for at undgå unødigt ødelæggende følger efter en erhvervet hjerneskade (4), hvilket dette projekt kan være med til at sætte yderligere fokus på. Unge med erhvervet hjerneskade er særligt sårbare, da de befinder sig i overgangen mellem ungdoms- og voksenliv, hvor identiteten udvikles. Endvidere kan erhvervet hjerneskade hos unge have store konsekvenser for deres hverdagsliv, da de er i risiko for at miste venner, fritidsaktiviteter og tilknytning til skole, uddannelse og arbejdsmarked, hvilket kan påvirke deres fremtid (8). Vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter som en del af rehabiliteringen Et review over to casestudier, foretaget på Royal Hospital for Neuro-Disability i London (9), lægger fokus på ergoterapeuters rolle i neurorehabiliteringen. Ergoterapeuters fokus er på klientcentrering og betydningsfulde aktiviteter, hvilke for unge mennesker ofte er i form af fritidsaktiviteter. Fritidsaktiviteter defineres som de aktiviteter, hvori det enkelte individ, efter eget valg, deltager for at socialisere sig, slappe af eller forfølge interesser og hobbies. Udførelsen af fritidsaktiviteter bidrager til mental, fysisk, social og emotionel sundhed. Ifølge reviewet har udførelsen af fritidsaktiviteter stor betydning for casestudiepatienternes motivation, engagement samt generelle fysiske og mentale funktioner. I arbejde med mennesker med neurologiske dysfunktioner må ergoterapeuter vurdere det enkelte individ og graduere aktiviteten, så den passer overens med individets behov. Uden denne graduering vil individet være ude af stand til at udføre aktiviteten og derved blive berøvet sine betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter er en vigtig faktor for at skabe motivation og engagement hos den enkelte. Når individet er motiveret og engagerer sig i rehabiliteringen, er der mulighed for at opnå mål, som kan have stor betydning for de fysiske og mentale funktioner. 13

14 Mennesker med erhvervet hjerneskade kan have behov for på ny at finde sine roller i livet. De betydningsfulde aktiviteter kan hjælpe den enkelte til at finde sine vante roller eller nye roller og herigennem lære at leve med og acceptere de livsændringer, der forekommer (9). Formål, herunder betydning for klinisk praksis Formålet med vores undersøgelse er, med udgangspunkt i de unges perspektiv, at belyse nødvendigheden af betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge i rehabiliteringen. Undersøgelsens fokus vil være de unges oplevelse af udbyttet af rehabiliteringsforløbet, som inkluderer ovenstående faktorer og herudfra finde frem til, hvilke faktorer i rehabiliteringsforløbet, der øger de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Denne undersøgelse ses som betydningsfuld for klinisk praksis, da de unges oplevelse kan være et skridt på vejen til at udvikle de eksisterende rehabiliteringstilbud. Dette kan gøres ved at ergoterapeuter på rehabiliteringsstederne får en viden om unges ønsker og behov i rehabiliteringen og tilgodeser disse. Herved vil der blive plads til de unge i de eksisterende tilbud. Endvidere mener vi, at undersøgelsen kan være med til at kvalitetsudvikle den ergoterapeutiske praksis indenfor området. Ved at de unge henvises til de rette tilbud, er der stor chance for, at de oplever et positivt og givende rehabiliteringsforløb. Gennem vores undersøgelse, hvor de unges oplevelser belyses, kan den viden, vi har om de unges ønsker og behov, videreudvikles og herved være med til at kvalitetsudvikle de eksisterende rehabiliteringstilbud. 14

15 Problemstilling Hvordan oplever unge mennesker med erhvervede hjerneskader, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge påvirker deres rehabiliteringsforløb og hvilken betydning har rehabiliteringsforløbet for de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv? Hvad kan ergoterapeuter tage med sig fra dette projekt ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud? Definition af nøglebegreber Unge: Unge defineres som aldersgruppen år. Erhvervet hjerneskade: En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker. Konsekvenserne afhænger af hvilket og hvor stort et område i hjernen, der beskadiges (1). Betydningsfulde aktiviteter: Betydningsfulde aktiviteter er forskellige fra person til person og er oftest i form af egenomsorg, fritidsaktiviteter og produktivitet (10). Alle mennesker har behov for betydningsfulde aktiviteter og disse har betydning for psykisk stabilitet, trivsel samt sociale netværk (11). Oplevelse: En oplevelse defineres her som en bevidst registrering af indre eller ydre begivenheder samt en samlet helhed af indtryk. Rehabiliteringsforløb: Rehabiliteringsforløb defineres ud fra Hvidbogens definition af rehabilitering: "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats" (12). 15

16 Meningsfuldt ungdomsliv: Et meningsfuldt ungdomsliv defineres her som et liv, hvor den unge er tilfreds og opnår livskvalitet i den situation han/hun lever i og igennem de aktiviteter, der udføres. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dette afsnit er teori, som har relevans for og kan bidrage til svar på projektets problemstilling beskrevet. I afsnittet indgår ergoterapeutiske samt sociologiske teorier med relevans for ergoterapi, som beskriver aspekter, der har indvirkning på rehabiliteringsforløbet samt menneskers mulighed for at vende tilbage til et meningsfuldt liv, herunder fokus på unge mennesker, som er målgruppen i dette projekt. Rehabilitering Denne teori er relevant, da vores undersøgelsessted er et specialiseret rehabiliteringssted og rehabilitering er essensen i hele projektet og problemstillingen. Denne teori om rehabilitering i praksis hjælper os til at lære om og forstå rehabiliteringsprocessen. Den beskriver kernen i et godt rehabiliteringsforløb, hvor borgere indgår i en samarbejdsproces med fagpersoner, som hjælper dem på vej til et meningsfuldt og selvstændigt liv. Hele borgerens livssituation er i fokus i denne tværfaglige indsats. Dette hænger sammen med vores fokus i undersøgelsen - nemlig de unges tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv, hvor målet er, at kunne deltage i samfundet på ligefod med andre borgere med ret til deltagelse i de aktiviteter, som de selv ser som vigtige. Dette passer ligeledes med undersøgelsen, som har til formål at belyse vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter for de unge i rehabiliteringsforløbet. Gennem denne teori kan vi forstå rehabilitering ift. vores undersøgelsesresultater og den giver os mulighed for at diskutere disse ift. teorien, som ligeledes fokuserer på, at mennesker med behov for rehabilitering har forskellige behov og er forskellige steder i livet. De har forskellige forudsætninger med sig på baggrund af det liv, de har levet og derfor har forskellige mål i livet. Dette kan muligvis også have indflydelse på de resultater, som undersøgelsen vil give. Dette afspejler sig i, at der ses forskellige behov i en rehabiliteringsproces og bør derfor tilrettelægges med målrettet indhold til den enkelte. Rehabilitering handler om den enkelte borgers liv og det er vigtigt, at borgeren selv har indflydelse på indsatsen. Desuden skal borgerens følelser, tanker og 16

17 meninger tages alvorligt. Rehabilitering kan ikke gennemføres som en standard pakkeløsning (13). Ergoterapi og hjerneskade Ergoterapi og hjerneskade beskriver deltagelse i rehabilitering og samfundsliv. Teorien kan være med til at underbygge undersøgelsesresultaterne, da den, i samspil med ergoterapi, omhandler den målgruppe vores undersøgelse er rettet mod og beskriver desuden deltagelse i rehabilitering og samfundsliv. Teorien beskriver, at et godt resultat af rehabiliteringsprocessen afhænger af den hjerneskadedes deltagelse. For at muliggøre deltagelse skal forløbet bygge på et menneskesyn, der underbygger borgerdeltagelsen og at den hjerneskadedes ønsker og behov vægtes og afdækkes. De professionelles fokus bør være at støtte den hjerneskadede i at få et positivt syn på sig selv og sin livssituation. Det anbefales at meningsfulde, velkendte aktiviteter og betydningen af egne handlinger opleves i dagliglivets sammenhænge, således at aktiviteter kan forbindes på tværs af situationer. Dette giver den hjerneskadede mulighed for at være i samspil med andre og dermed finde steder at høre til. Processen at høre til indebærer bearbejdning af oplevelsen af ikke at blive anerkendt, som den man er samt oplevelsen af at være en byrde. Dette samtidig med at borgeren inspireres til og engagerer sig i at have roller i samspil med andre. Herigennem støttes deltagelsen i livet (14). Endvidere spiller netværk og venskaber en vigtig rolle for resultatet af rehabiliteringsprocessen. Derfor anbefales det, at der lægges fokus på, hvordan sociale relationer kan bevares samt skabes rammer for, at nye kan etableres. Dette kan bruges til at fokusere på, om rehabiliteringsstedet i undersøgelsen muliggøre, at de unge kan deltage i betydningsfulde aktiviteter, samt hvorvidt det har betydning at være sammen med jævnaldrende. En anden begrundelse for at benytte denne teori er, at den underbygger teorien om rehabilitering og giver derfor god mulighed for at koble disse teorier i en diskussion i samspil med resultaterne (14). 17

18 MOHO Model Of Human Occupation (MOHO) (15) er en evidensbaseret og klientcentreret begrebsmodel, som er relevant ift. dette projekts undersøgelse. Teorien giver en dynamisk forståelse af menneskers aktivitet og fremhæver, hvordan individuelle og omgivelsesmæssige faktorer kan påvirke det mennesker gør, tænker og føler med et aktivitetsperspektiv for øje. Dette hjælper os til en teoretisk forståelse af de unges vaner og roller og hvordan aktivitetsidentitet og kompetence påvirker de unges aktivitetsadaptation. Gennem ungdommen ændres den unges interesser betydeligt. Hvilke interesser der opstår afhænger af den sociale sammenhæng, fx hvis den unge flytter fra familiemiljøet til en gruppe af jævnaldrende, hvor den unge tillægger sig nye interesser. Dette hænger godt sammen med at de unge, der deltager i vores undersøgelse, er flyttet fra vante omgivelser til rehabiliteringstedet, hvor de nu indgår i en ny social sammenhæng med personale og andre unge. Den unges interesser bliver i høj grad en del af identiteten. Det den unge kan lide bliver en form for udsagn om, hvilken person han/hun er. Ungdomsårene er en periode med forvandling i de roller og vaner, der styrer hverdagsadfærden. For unge er gruppen af jævnaldrende en kilde til oplysninger om verden udenfor familien og et forsøgsområde for nye idéer og adfærdsmønstre. Rollen som ven bliver vigtigere og kan undergå adskillige forandringer. Når de unge reagerer på disse forandringer, indgår de i en proces, hvor identitet og kompetencer opbygges gennem deltagelse i de aktiviteter, der er på rehabiliteringsstedet og kan på den måde opnå en ny aktivitetsadaptation (15). Sociologi og rehabilitering Denne teori er brugt, da den giver os forklaring på, hvordan sociale faktorer påvirker menneskers hverdagsliv og funktionsevne og hermed også rehabiliteringsprocessen. På denne måde vil teorien hjælpe os med at diskutere, hvordan det at være sammen med andre unge påvirker rehabiliteringen. Teorien giver os et perspektiv på fysisk aktivitet, som er vigtigt i rehabiliteringen. Der tages udgangspunkt i forskellige aldersgrupper, sociale roller og det aspekt at fysisk aktivitet anvendes til mennesker med forskellige diagnoser. Denne teori skaber en forståelse for, hvordan sociale faktorer har indflydelse på rehabiliteringen 18

19 samt, at fysisk aktivitet ligeledes er et vigtigt element. Disse faktorer diskuteres for at få svar på, hvordan dette har haft indflydelse for vores informanters rehabilitering. Det aktuelle rehabiliteringssted lægger netop vægt på muligheden for at være deltagende i sociale sammenhænge og derigennem være fysisk aktiv (16). Menneskelig aktivitet II Denne teori er brugt, da den giver en teoretisk beskrivelse af betydningsfulde aktiviteter, som er det undersøgte emne. Teorien beskriver, at mennesker er aktivitetsorienterede og at alle engagerer sig i betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter omfatter alle hverdagslivets aktiviteter og opgaver. Alle har en stor håndfuld af betydningsfulde aktiviteter, som de kan engagere sig i og der skabes fortsat flere livet igennem. Det at have noget at give sig til er centralt for livet. Når et menneske ikke engagerer sig i betydningsfulde aktiviteter eller ændrer dem, er det tydelige tegn på, at noget er i vejen (11). Design, materiale og metode I dette afsnit er redegjort for valg af metoder til dataindsamling og -analyse, samt hvordan vi i projektet har haft en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Forforståelse, forståelse og efterforståelse Vi er gået ind i dette projekt med en forforståelse, som den umiddelbare forståelse af emnet og problemets karakter. Denne forforståelse danner grundlag for vores problemstilling og har gjort denne relevant at arbejde med. Derudover har forforståelsen været baggrunden for udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet herunder vores interviewguide (Bilag 1). Ud fra forforståelsen er der allerede fra begyndelsen opstået antagelser om, hvilke sammenhænge der kunne være vigtige at udforske og der er derfor forberedt relevante spørgsmål. Der er opstillet overordnede forskningsspørgsmål og stillet åbne spørgsmål for, på bedst mulig vis, at få et bredt indblik i informanternes egen oplevelse af rehabiliteringen. 19

20 I gennemførelsen af vores interviews samt i analysen af data er opnået en forståelse for emnet ud fra informanternes udsagn. Herefter er opnået en efterforståelse, som rækker ud over selve undersøgelsen, da resultaterne her er perspektiveret til en større og bredere sammenhæng. Herunder er vurderet, hvilken betydning projektet har for praksis (17). Metode Undersøgelsesdesign I dette projekt er benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode og anvendt semistrukturerede interviews som dataindsamlingsform. Begrundelsen for dette er et ønsker om at undersøge unge hjerneskadedes personlige oplevelse af betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge i rehabiliteringsforløbet. Denne metode er benyttet, da den går i dybden og derfor har givet mulighed for at opnå en dybere forståelse af de forhold, som informanterne har udtalt sig om samt specielle forhold hos disse (17). Det har været ønsket at opleve informanterne gennem den fænomenologiske tilgang. I den fænomenologiske tilgang er det nødvendigt at fralægge sig sin forforståelse for ikke at pålægge informantens udsagn og meninger om emnet en anden betydning. I projektet er forsøgt at fastholde fokus på informanternes oplevelse af nuet, idet der er dykket ned i deres livsverden (18). Litteratursøgning Litteratursøgning er foretaget løbende i takt med udvikling af projektet og der er foretaget opdateringer af de opstillede søgeord efterhånden, som interessante emner er dukket op. Der er foretaget systematisk litteratursøgning i forskellige databaser. De på forhånd opstillede søgeord har ført til litteratur med relevans for projektets problemstilling. I starten af litteratursøgningsprocessen er foretaget afgrænsede søgninger. Der er bl.a. søgt litteratur med mulighed for Full Text, hvilket har givet én brugbar artikel. Herefter er forsøgt at afgrænse søgningen yderligere, ved kun at se litteratur publiceret indenfor de 20

21 sidste 10 år samt afgrænsning af aldersgruppen for søgningen. Dette har dog ikke givet brugbare resultater. Derfor er der i den videre litteratursøgning søgt bredere i de forskellige databaser, da det er erfaret, at der er begrænset litteratur at finde, som passer både på projektets emne og målgruppe. Der er søgt litteratur i databaserne PubMed, Cinahl, OT Seeker og The Cochrane Library. I Cinahl er bl.a. brugt søgeordene Rehabilitation, Motivation og Peers i kombination og søgningen er blevet afgrænset til Full Text. Dette har givet 5 hits og én brugbar artikel. Ved søgning på PubMed med kombination af søgeordene Occupational therapy, Neurorehabilitation og Leisure er fundet 9 hits og heraf én brugbar artikel (Bilag 2). Da der ikke findes mange brugbare artikler med samme emne og målgruppe, er der søgt endnu bredere ved ikke at afgrænse målgruppen. Her er ovenstående artikel fra Cinahl fundet. Denne artikel har fokus på en anden målgruppe, men omhandler et emne, som kan relateres til dette projekt. Yderligere er der søgt litteratur i Google Scholar. Her er søgt på Young adults and neurorehabilitation samt Young adults and motivation. Der er dog ikke fundet brugbare artikler ved disse søgninger. Yderligere er der gennem søgninger på Google fundet relevante hjemmesider og links, som har kunnet bruges i bl.a. projektets problembaggrund. Eksempler på hjemmesider: m.fl. Der er foretaget håndsøgning i den primære litteratur i form af ergoterapeutisk teori og herefter er udvalgt det mest relevante ift. projektets problemstilling. 21

22 Materiale Studiepopulation: Unge med erhvervet hjerneskade. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: - Unge i et specialiseret rehabiliteringsforløb i form af et tilbud til unge med erhvervet hjerneskade. - Unge mellem år, der er i slutfasen af rehabiliteringsforløbet eller er nyafsluttet. - Unge, der har haft kontakt til en ergoterapeut i forløbet. Eksklusionskriterier: - Unge, der ikke er i stand til at give udtryk for egne meninger og holdninger. - Unge, der er moderat til svært kognitivt eller mentalt svækkede. - Unge, der har været på rehabiliteringsstedet under 3 måneder. Kontakt Der er skabt kontakt til et rehabiliteringssted med et tilbud til unge med erhvervet hjerneskade. Denne kontakt er skabt ved mailkorrespondance med lederen på stedet. Efter denne korrespondance har lederen gjort sig overvejelser om hvilke unge, der vil være relevante for undersøgelsen. Der er afholdt et møde med lederen og herefter skabt kontakt til 3 unge medvirkende til undersøgelsen ud fra de udarbejdede inklusions- og eksklusionskriterier. Dette møde er beskrevet yderligere i afsnittet Feltundersøgelse. Feltundersøgelse Inden udarbejdelse af interviewguiden er det fundet relevant at besøge undersøgelsesstedet, for at se omgivelserne og høre om rehabiliteringstilbudet samt se hvilke unge, der er på stedet. Lederen er kommet med forslag til hvilke unge, der vil være relevante at interviewe. 22

23 Vi har fået en rundvisning på stedet og alle dets afdelinger. Lederen har fortalt om de forskellige tilbud, samt hvilken træning beboerne har mulighed for at modtage. Formålet med dette kendskab til stedet og de unge er, at bedre udarbejdelsen af interviewguiden ud fra de unges nuværende situationer og kognitive kompetencer. Herved er det sikret, at de unge kan deltage i interviewet og give brugbare svar. Etik Inden forskningsundersøgelsens begyndelse gøres nogle etiske overvejelser med udgangspunkt i Helsinki-deklarationens principper (19). Etiske overvejelser ift. informanterne: Informanterne, der indgår i undersøgelsen, er frivillige og er informeret om undersøgelsens formål, metode og evt. interessekonflikter. Der vises respekt for informanternes ret til beskyttelse af integritet ved at respektere deres privatliv og personlige oplysninger. Informanterne er informeret om retten til at afstå fra at deltage i undersøgelsen eller til at trække deres deltagelse tilbage. Derudover er informanterne informeret om tavshedspligt og at alle personlige oplysninger anonymiseres. Efter data er indsamlet, er der forpligtelse til at opretholde nøjagtig beskrivelse af resultaterne (19). Etiske overvejelser ift. professionen Ergoterapeuter skal have kendskab til og efterleve den ovennævnte Helsinki Deklaration og andre relevante forskningsetiske krav og retningslinjer. Vi vurderer vores forskning ift. faglig relevans med vægt på funktion, aktivitet og deltagelse og ergoterapeuter skal bidrage til faglig udvikling og forskning. Ligeledes følges udviklingen inden for professionen og sundhedsvæsenet samt formidles udviklings- og forskningsresultater i fx tidsskrifter. Faget udvikles og der værnes om dets troværdighed (20). 23

24 Dataindsamling Dataindsamlingsmetode I projektet er, som tidligere nævnt, benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode og anvendt semistrukturerede interviews som dataindsamlingsform. Interviewguide Der er udarbejdet en interviewguide med på forhånd fastlagte forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål, der berøres i interviewet. Der kan dog foretages ændringer i rækkefølgen af spørgsmål og udelades spørgsmål, hvis de ikke findes relevante eller forberedes stikord, der kan give anledning til relevante spørgsmål. Relevans er et overordnet metodekriterium og derfor har det været ønsket at finde informanter, som er relevante ifm. undersøgelsen. Herved opnår undersøgelsen de oplysninger, der er behov for til besvarelse af projektets problemstilling (17). Fremgangsmåde Kontakten til informanterne er skabt gennem lederen på rehabiliteringsstedet. Der er foretaget interviews af alle tre informanter på én dag, da to informanter har afsluttet deres forløb og derfor ikke længere bor på stedet. Der gjort overvejelser omkring, hvor undersøgelsens interviews skulle foregå. Der er opnået enighed om, at foretage de tre interviews, der hvor informanterne var og følte sig bedst tilpas. Èn informant er interviewet på eget værelse, mens de øvrige informanter er interviewet i fællesstuen med lukket dør. Vi har valgt begge at være tilstede under alle interviews, således at én person har foretaget interviewet, mens en anden har stillet supplerende spørgsmål. Informanterne er blevet oplyst om tavshedspligt og anonymisering af interviewsvar. Der er modtaget samtykke fra informanterne til optagelse af interviewet, for at sikre at ingen informationer går tabt. De tre interviews har ca minutters varighed. Pilotundersøgelse: Der er foretaget en pilotundersøgelse i form af et interview af en medstuderende ud fra den udarbejdede interviewguide med det formål, at få feedback fra den medstuderende ift. mangler og misforståelser i interviewguiden. 24

25 Inden pilotundersøgelsen har den medstuderende fået indblik i vores problemstilling for på bedst mulig vis at kunne leve sig ind i interviewet samt give brugbar og relevant feedback. Databearbejdning I dataanalysen er benyttet Kvale og Brinkmanns analysemetode meningskodning (18), som har omfattet kodning af vores interviews. Kodningen indebærer at knytte nøgleord til et tekstafsnit med det formål senere at kunne identificere en udtalelse. Herefter er foretaget en meningskondensering, hvor informanternes meninger er kortfattet. Denne analyse er stillet op i et overskueligt skema for at skabe overblik over resultaterne. Vi har været datastyret i analysen ved at lave kodninger ud fra materialet og ikke ud fra kendte begreber. På denne måde er vi forblevet tro mod data i form af informanternes udsagn og har opbygget analysen omkring disse. Kobling af teori og empiri: I den fænomenologiske tilgang ønskes at være tro mod data i form af informanternes udsagn. Derfor er ikke foretaget meningsfortolkning i analysen, selvom dette er en mulig del af Kvale og Brinkmanns analysemetode. Det er valgt først at sætte empiri over for relevante teorier i diskussionen af resultater. Herved er det fortsat muligt at have en fænomenologisk tilgang i analysen og senere have mulighed for at benytte en mere hermeneutisk tilgang i diskussionen (18). Ved at benytte muligheden for den hermeneutiske tilgang kan resultaterne diskuteres ift. teori og forskning, men målet er stadig at være så tro mod informanternes udsagn som muligt. 25

26 Resultater I dette afsnit er resultaterne af undersøgelsen systematisk præsenteret ud fra de (farve)kodninger, der er tildelt emnerne i analysen af de tre interviews. De følgende resultater er set som de mest relevante ift. projektet problemstilling. Sygdoms- og rehabiliteringsforløb Informanterne fortæller hver især, hvordan de erhvervede deres hjerneskader og om deres sygdoms- og rehabiliteringsforløb (Bilag 3,4,5). Informant A og B fortæller ifm. dette, at de tidligere har været på et rehabiliteringssted, som var mindre godt ift. deres alder.... så var jeg bagefter på noget, der hedder (X2) i (X3) Men det var knapt så godt (*) og der var jeg i alligevel, jeg var der nemlig næsten i 7 måneder Altså, de var meget dårligere end jeg var, også betydeligt ældre... Ja, så det var overhovedet ikke spor motiverende at være der (Bilag 3). (...) der blev jeg så rykket til (X3) til noget genoptræning, det var jeg fandeme ked af der var kun gamle mennesker og jeg magtede simpelthen ikke at være der... der var næsten ikke noget træning og man var bare plantet inde på sit lille værelse... jeg måtte ikke træne i deres maskiner (Bilag 4). Træning Informanterne fortæller om, hvilke former for træning de har modtaget på stedet herunder fysioterapi, styrketræning samt funktionstræning i bl.a. madlavning og hvad denne træning har givet dem (Bilag 3,4,5). Informant A giver udtryk for at være blevet bedre til madlavning gennem denne træning (Bilag 3). Alle informanter taler yderligere om træning med andre (Bilag 3,4,5). Her taler informant A og C om, hvilken betydning det sociale har i denne forbindelse. Informant A fortæller, at det giver hende en følelse af glæde, mens informant C føler sig ligestillet med andre unge. Begge disse informanter fortæller, at træning med andre giver dem motivation, hvor informant A giver udtryk for, at denne motivation sker gennem konkurrence (Bilag 3,5). 26

27 "Det giver mig igen rigtig meget altså (*) det giver mig på en, altså det giver glæde men også sådan lidt konkurrence" (Bilag 3). Informant C lægger yderligere vægt på betydningen af alder samt det at have noget tilfælles. Jamen altså, man har følt sig mere ligestillede. Jeg har aldrig kunnet lide at træne sammen med gamle mennesker, fordi jeg er ikke ligesom en gammel mand på 80. Det er lidt federe at sidde sammen med nogen man faktisk har noget tilfælles med... og man kunne motivere hinanden på en hel hel anden måde (Bilag 5). Betydningsfulde aktiviteter Informanterne fortæller om deres betydningsfulde aktiviteter samt hvilke, der har størst betydning i deres hverdag på stedet (Bilag 3,4,5). Informant A og C beskriver deres betydningsfulde aktiviteter som fysisk aktivitet samt det at kunne røre sig og bruge kroppen (Bilag 3,5). Her formuleret af informant A.... Så derfor elsker jeg, at når det er hård træning og virkelig får lov til at arbejde... altså så snart jeg får lov til at bruge min krop, så er jeg glad... (Bilag 3). Informant B giver udtryk for, at de aktiviteter han udfører, skal give mening for ham og kunne føres ud i livet. Herunder nævner han bl.a. madlavning, hvilket han giver udtryk for at være blevet mere glad for (Bilag 4).... det der gav mening sådan med at hvad jeg kunne føre ud i livet Det skal være noget med noget mening for mig... og noget hvor jeg ligesom kan se at der sker, noget jeg gider at lave (Bilag 4). Informant C giver ligeledes udtryk for, at madlavning er en aktivitet, han godt kan lide at udføre. Det, der har størst betydning for ham, er at kunne klare sig selv og kunne de ting, man gør som 19-årig (Bilag 5). 27

28 Informant A og B fortæller yderligere om, hvilke betydningsfulde aktiviteter, de udførte før skaden. Informant A fortæller om sin interesse for heste og at hun oprindeligt er ridepige (Bilag 3). Informant B fortæller om sin interesse for fodbold med vennerne (Bilag 4). Mulighed for betydningsfulde aktiviteter Alle informanter ser mulighederne for, at udføre betydningsfulde aktiviteter som gode (Bilag 3,4,5). Informant A og C synes, at personalet på stedet er gode til at arrangere og muliggøre aktiviteter og at personalet lægger fokus på individualitet (Bilag 3,5). Her formuleret af informant C. Jamen altså, jeg synes, der er rigtig gode muligheder her. Altså, de går meget op i det der med individuelt, hvad man gerne vil og hvad man godt kunne tænke sig (Bilag 5). Endvidere giver informant A og C udtryk for, at disse muligheder har stor betydning. Det gør at, at jeg føler mig vel mere normal, altså lidt mere ligestillet med alle andre unge altså (Bilag 3).... der har været andre ting, jamen hvor jeg har sagt, det har jeg godt kunnet tænke mig og så de næsten sat himmel og jord i bevægelse for at få det til at lykkes. Og det betyder rigtig meget... Det gør det. At man føler sig hørt (Bilag 5). Fremtidsplaner Alle informanter fortæller om deres fremtidsplaner og hvad de håber på at kunne vende tilbage til (Bilag 3,4,5). Informant A fortæller, at hun gerne vil vende tilbage til et liv med glæde, hvor hun kan føle sig ligestillet med andre (Bilag 3). Informant C giver udtryk for, at han ikke tidligere havde nogle fremtidsudsigter, men at stedet har givet ham troen tilbage (Bilag 5).... og jamen altså, da jeg kom herop, jamen der var der slet ikke nogen fremtidsudsigter overhovedet, altså der... der var min plan at komme på 28

29 førtidspension, for jeg kunne ingenting og nu skal jeg til at have en uddannelse, det er jo mega fedt... (Bilag 5). Informant B fortæller, at han nu skal vænne sig til sin situation, hvilket han synes er svært. Han fortæller yderligere, at han ikke kommer til at spille fodbold igen, men at han stadig vil se kampe med vennerne (Bilag 4). Oplevelse af tilbuddet og stedet Alle informanters oplevelse af tilbuddet og stedet har været positiv. De lægger alle fokus på betydningen af det gode personale og muligheden for at være sammen med andre unge (Bilag 3,4,5). Informant A fortæller, at hun bliver motiveret af at være på stedet (Bilag 3). ja altså jeg bliver virkelig motiveret af både unge og personalet og hele stedet bare i sig selv altså det ubeskriveligt, det er simpelthen bare så fantastisk... altså det her var næsten noget alle skulle prøve agtig fordi altså jeg har det bare så fedt her og det er skide godt (Bilag 3). Informant C fortæller, hvilken betydning opholdet har haft for ham. Herunder betydningen af at være omkring andre unge i hverdagen. Ja, det synes jeg. Altså, var jeg ikke kommet herop, så var jeg ikke kommet dertil, hvor jeg var i dag. Altså, det har været det der har ændret det hele Det har så meget at sige, det tilbud de har her, at der er unge mennesker omkring dig. Det har virkelig meget at sige. Det får også en til at kæmpe noget mere (Bilag 5). Informant C fortæller yderligere at det, der har betydet mest er, at han er blevet selvstændig (Bilag 5). Informant B og C beskriver deres oplevelse af personalet på stedet som god. Informant B lægger fokus på, at eventuelle problemer hurtigt bliver løst, hvor informant C lægger vægt på personalets menneskelighed (Bilag 4,5).... de er meget mere menneskelige og det føles som om de ligeså meget vil være her som de vil være ved deres familie (Bilag 5). 29

30 Samvær med andre på stedet Alle informanter giver udtryk for, at det er positivt, at der er andre unge på stedet og andre i samme situation (Bilag 3,4,5). Her formuleret af informant A og B. Det betyder alt, altså unge de kan bare sige det lige som det er (*) og vi kan selvfølgelig snakke om det der er rigtig svært men vi kan også snakke om sådan nogle almindelige unge ting (Bilag 3).... Jamen bare det at man kan være lidt i samme bås med nogen der også har nogle vanskeligheder her er der nogen der ligesom lidt bedre kan forstå de situationer (Bilag 4). Informant C fortæller, at det sociale generelt har givet ham meget (Bilag 5). Informant B giver yderligere udtryk for, at det har været godt at kunne dele sine erfaringer med andre og at det har været rart med nogle jævnaldrende (Bilag 4). Diskussion Diskussion af resultater Opsummering af resultater: Formålet med dette projekt har været, at undersøge unge med erhvervet hjerneskades oplevelse af, at være i et rehabiliteringsforløb med mulighed for udførelse af betydningsfulde aktiviteter samt samvær med andre unge og hvilken betydning rehabiliteringsforløbet har for de unges mulighed for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Undersøgelsens hovedresultater har vist, at det har en positiv indvirkning på informanterne at modtage det aktuelle rehabiliteringstilbud. De lægger alle vægt på betydningen af det gode og engagerede personale samt mulighederne for udførelse af de aktiviteter, som giver mening. Informanterne ser det som betydningsfuldt at være sammen med jævnaldrende i rehabiliteringen og giver udtryk for, at dette øger motivationen. 30

31 Gennem diskussion af ovenstående resultater samt teori og andet forskning på området er projektets problemstilling blevet besvaret. Informanternes udtalelser er sammenholdt med teori samt forskning på området, således at vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge i rehabiliteringen er tydeliggjort. Yderligere er diskuteret, hvilke forhold der muliggør tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv efter et rehabiliteringsforløb, herunder hvilken betydning det aktuelle rehabiliteringsforløb har haft på disse muligheder. Hver diskussion af ovenstående emner er indledt med en beskrivelse af informanternes udsagn, som derefter er diskuteret ift. teori og forskning. Til sidst er problemstillingens underspørgsmål diskuteret for at finde svar på, hvilke dele af dette projekt ergoterapeuter kan benytte ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud, med henblik på, at give plads til de unge og deres særlige ønsker og behov. Betydningsfulde aktiviteters påvirkning på de unges motivation i rehabiliteringsforløbet Vores undersøgelsesresultater har vist, at informanterne ser det som vigtigt at kunne udføre aktiviteter, som giver mening i rehabiliteringsforløbet. De nævner bl.a. fysisk aktivitet i form af styrketræning og fysioterapi som værende aktiviteter, der giver mening for dem. Derudover giver alle informanter udtryk for, at de i løbet af en dagligdag bl.a. udfører funktionstræning i form af madlavning (Bilag 3,4,5). Informant B udtrykker, at han nu synes bedre om at lave mad end tidligere (Bilag 4) og informant A udtrykker, at hun gennem denne funktionstræning er blevet bedre i køkkenet (Bilag 3), mens informant C generelt er glad for madlavning (Bilag 5). Informant B udtrykker endvidere, at de aktiviteter, der giver mening for ham, skal kunne føres ud i livet, som fx den ovennævnte aktivitet (Bilag 4). Vores informanter giver udtryk for, at udførelsen af betydningsfulde aktiviteter har haft indvirkning på deres rehabiliteringsforløb. For at understøtte dette samt tydeliggøre vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter i rehabiliteringen, inddrages følgende review over to casestudier (to patienter med hhv. Huntington s sygdom og erhvervet hjerneskade efter trafikulykke) foretaget på Royal 31

32 Hospital for Neuro-Disability i London (9). Dette review havde til formål at undersøge vigtigheden af fritidsaktiviteter som en del af betydningsfulde aktiviteter i ergoterapeutisk praksis. Reviewet viste, at udførelsen af betydningsfulde aktiviteter havde stor betydning for patienternes motivation, engagement samt generelle fysiske og mentale funktioner. Dette understøttes yderligere af teori om Rehabilitering (13), der siger, at betydningsfulde aktiviteter i rehabiliteringen er med til at øge motivationen. Ved udførelsen af betydningsfulde aktiviteter øges den unges vilje til disse aktiviteter og dermed motivationen. Dette forklares af Kielhofner, som beskriver vilje som den proces, hvori mennesker motiveres til de aktiviteter, de udfører (15). De aktiviteter, som informanterne giver udtryk for har haft indvirkning på deres rehabiliteringsforløb, er bl.a. fysisk aktivitet og madlavning (BILAG 3,4,5). Fysisk aktivitet indebærer, ifølge informanterne, fysioterapi, styrketræning og funktionstræning, som foregår i træningsfaciliteterne på stedet (Bilag 3,4,5). Vi vil herunder diskutere begreberne Fysisk aktivitet og funktionstræning for at lægge fokus på de aktiviteter, som informanterne selv har fremhævet i interviewet. Herefter argumenteres for, at disse aktiviteter er betydningsfulde og derfor er med til at øge motivationen. Fysisk aktivitet: Jf. Sociologi og rehabilitering omhandlende Fysisk aktivitet, motion, idræt og leg (21), forklarer Bente Andersen og Stinne Fraas, at fysisk aktivitet er et vigtigt element i rehabiliteringen. Informant A fortæller, at hun elsker hård fysisk træning og at fysioterapi er det mest betydningsfulde for hende (Bilag 3). Jf. Andersen B og Fraas S oplever personer, der udfører fysisk aktivitet glæde og psykisk velvære ved at bevæge sig (21), hvilket informant A ligeledes oplever, når hun får lov at bruge sin krop (Bilag 3). Bevægelse kan være alt fra en spadseretur, en daglig cykeltur eller ugentlig motion (21), hvilket også er de fysiske aktiviteter, som informanterne fortæller, at de udfører (Bilag 3,4,5). Jf. teori om Rehabilitering (13) kan det være en hjælp ift. udviklingen af et godt rehabiliteringsforløb, at kende til det enkelte menneskes vigtighedsområder, herunder betydningsfulde aktiviteter. Ud fra informanternes udsagn ses, at fysisk aktivitet er et vigtighedsområde (Bilag 3,4,5) og det er derfor vigtigt, at der lægges vægt på fysisk 32

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem: Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem: Hvem er vi? Margarete Pfau Stud.cand.scient.san.publ Brobygger i Social

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

ERHVERVET HJERNESKADE

ERHVERVET HJERNESKADE REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College

Bachelorprojekter. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014. VIA University College Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2014 VIA University College Bachelorprojekter juni 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Ergoterapeuternes

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere