Inspirationskatalog til Ny specialisering

Transkript

1 Inspirationskatalog til Ny specialisering Inklusion og forebyggelse, inddragelse af frivillige og civilsamfundet, recovery og rehabilitering samt effekt og evidens Oktober 2013

2 Indhold 1. Baggrund Nye former for organisering og tværfaglighed kan fremme forebyggelse og inklusion Invester i kompetenceløft og god sagsbehandling Vær kritisk og ambitiøs og husk at stoppe op for at reflektere over indsatsen Rehabilitering, recovery og brugerinddragelse er fremtiden Effektmåling og evidens i den sociale indsats- fordi det er vigtigt at vide om indsatserne virker Brug frivillige. Spring ud i det. Vær kreativ. Tænk ud af boksen Materiale, undersøgelser og værktøjer

3 1. Baggrund I Udviklingsstrategi 2013 for hovedstadsregionen er temaet Ny specialisering valg som et særligt tema. Valget af dette tema har baggrund i den udvikling, der er foregået på det specialiserede socialområde siden kommunalreformen i På landsplan såvel som i hovedstadsregionen ses tendenser og strategier i retning af omlægning til egne tilbud, etablering af tilbud i enkeltkommuneregi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet, recoverytankegang m.v. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet, skabe mestring af eget liv samt at opnå størst mulig effekt af indsatserne. Denne bevægelse kan betragtes som tiltag mod en Ny specialisering, som derfor er overskriften for temaet. Temaet er blevet behandlet gennem to temamøder med det formål at videreformidle den seneste viden samt konkrete erfaringer inden for aktuelle emner på det specialiserede socialområde til kommunernes fagchefer og sagsbehandlere. Inklusion og forebyggelse Recovery og rehabilitering Effekt og evidens Inddragelse af frivillige og civilsamfundet Nærværende skrivelse fungerer som et inspirationskatalog med aktuel viden og konkrete redskaber med dokumenteret effekt, som kommunerne i hovedstadsregionen umiddelbart vil kunne bringe ind i deres egen organisation og anvende til at styrke og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde. Inspirationskataloget er udarbejdet på baggrund af oplægsholdernes præsentationer på møderne. På næste side ses programmerne for de to temadage. Oplægsholdernes præsentationer fra de to temadage kan findes på under Arrangementer. 3

4 Program for de to temadage Temamøde d. 28 maj 2013 Temamøde d. 4 september 2013 Tema Program Udvikling af forebyggelses- og inklusionsperspektivet samt inddragelse af frivillige og civilsamfund Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? v/ Mette Lindgaard, partner i Deloitte Consulting Inklusionsarbejdet på voksen- og børne- og ungeområdet v/ Christian Quvang, Videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion Inddragelse af frivillige i velfærdsløsningen v/ Anders Møller Jakobsen, kontorchef i Socialog Integrationsministeriet Paneldebat: Frivillige/civilsamfund ind i maskinrummet Henriette Øland, politisk rådgiver i Frivilligrådet Mette Lindgaard, partner i Deloitte Consulting Søren Riber, specialkonsulent i Horsens Kommune Recovery og rehabilitering- effektfokus og evidensbegrebet Hvad er en recovery-orienteret rehabilitering? v/ Peter Boldsen, Udviklingskonsulent, Center for Socialfaglig Udvikling, Århus Kommune. Rehabilitering og recovery- et skridt videre V Lone Petersen, psykolog. Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup. Paneldebat: Effektmåling og evidens i den sociale indsats hvorfor og hvordan? Steffen Bohni, Chef for Voksen i Socialstyrelsen Preben Siggaard, Centerchef for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune Morten Eriksen, Specialkonsulent, i KORA 4

5 2. Nye former for organisering og tværfaglighed kan fremme forebyggelse og inklusion Både forebyggelse og inklusion handler om at minimere eksklusion fra normalsamfundet og have inkluderende fællesskaber. Hensigten er at kunne rumme folk i normale miljøer uanset deres særlige behov. Forebyggelse og inklusion hænger derfor sammen, og man kan tale om det som et samlet begreb. Det er vigtigt at kommunerne ikke blot taler om at blive bedre til at forebygge og inkludere, men at de foretager sig noget aktivt og gennemfører det på alle niveauer. I praksis handler det om at gøre det muligt for alle at deltage og sørge for, at der er plads til alle og plads til forskellighed. For at det lykkedes, skal inklusion gøres til en måde at tænke på, så det medtænkes i alle sammenhænge. Organisation, kultur og vaner kan blokere for inklusion og for en samlet indsats. Det kan blandt andet være, at kommunerne rent fysisk indretter sig på en måde, der gør det svært at samarbejde. Eksempelvis ved, at man i en kommune arbejder med forebyggelse i et kontor, som ligger langt fra socialforvaltningen. Det kan også være en incitamentsstruktur, der besværliggør samarbejde, fordi budgetterne peger i forskellige retninger. Desuden kan udfordringen bestå i en manglende fælles tilgang og manglende fælles sprog. Medarbejdere fra de forskellige fagområder taler forskellige sprog og kan have forskellig tilgang til og forståelse af inklusion og forebyggelse. Anbefalingen er derfor at sørge for en fælles tilgang til udfordringerne og gøre det klart, hvad der menes, og hvilke mål kommunen forfølger, når det gælder inklusion og forebyggelse. Undgå at der er et modsætningsforhold mellem frontmedarbejderne og dem på kommunen. Det kan styrke, hvis der et fokus i organisationen, og mange steder ændres der i organisationsstrukturen for at styrke samarbejde og inklusion. Kommunerne må gøre op med silotænkning og organisere sig på en måde, der fremmer samarbejde. Det kan være en god ide at samle folk, som har viden om et bestemt område, i teams, og på den måde blive mere kreative og helhedsorienterede i sine indsatser. Der er behov for samarbejde med og mellem professionerne for at skabe et fælles sprog samt sikre et tværfagligt blik. 5

6 3. Invester i kompetenceløft og god sagsbehandling En undersøgelse blandt 6 projektkommuner viser, at både medarbejdere og ledere lægger vægt på inklusion og forebyggelse. Dog mener over halvdelen af medarbejderne ikke, at de er klædt på til arbejdet og kun 4 procent af medarbejderne mener, at den inkluderende og forebyggende indsats er tilstrækkelig. Blandt lederne er oplevelsen den samme, idet der peges på, at der ikke er tilstrækkelig viden om muligheder og tilbud, samt en manglede fælles forståelse og tilgang på tværs af ledere. Både medarbejdere og ledere og peger således på, at de ikke er rustet godt nok. Der ligger derudover en udfordring i, at sagsbehandlingen kan være usystematisk, og at for meget af myndighedsafgørelsen lægges ud til eksperter. For at imødekomme disse udfordringer kan det være en fordel at investere i et kompetenceløft hos både medarbejdere og ledere, således at de føler sig rustede til arbejdet med inklusion og forebyggelse. Det kan eventuelt være ved at tilbyde efteruddannelse til kommunalt ansatte, der arbejder med inklusion og forebyggelse. En del af det består desuden i at omtænke sagsbehandlingen og investere i at gøre den bedre. Det gælder om at sikre et socialfagligt blik og bruge vurderinger fra eksperter såsom læger og psykiatere, som nødvendige delelementer af beslutningsgrundlaget frem for, at deres vurderinger bliver eneste afgørende faktor i valget af indsats for den enkelte borger. Brug anerkendte metoder og systematiske tilgange, så medarbejderne opbygger et fælles sprog omkring udredning og finder de bedste løsninger. Eksempler på metoder er: ICS, VUM og DUBU. Vær opmærksom på, at investeringer i kvalitetsforbedringer kan føre til besparelser på den lange bane. Det kan være, at der vælges en dyrere indsats, men hvis det kan dokumenteres, at det virker og eventuelt forkorter den periode, borgeren har behov for hjælp, kan det betale sig. Se derfor på om en intensiv indsats af høj kvalitet fører til udvikling og positive effekter, der i sidste ende vil være til gavn for alle parter. I den forbindelse er det vigtigt at følge samlet op på indsats, økonomi og resultater. 6

7 4. Vær kritisk og ambitiøs og husk at stoppe op for at reflektere over indsatsen Overordnet er udfordringen, at vi skal sørge for gode og effektive tilbud til den enkelte borger og på den måde få mere for pengene. Det kræver at vi er kritiske, ambitiøse, konkrete og tager stilling. Anvend tilbud til afgrænsede behandlingsforløb frem for varige anbringelser Tilbud på det specialiserede socialområde har meget svingende kvalitet, og anbringelser kan have karakter af placering og opbevaring frem for behandling. Det er problematisk, fordi den enkelte borger vil udvikle sig hurtigere, hvis de oplever effektiv behandling af høj kvalitet. Desuden viser undersøgelser, at det vil være rentabelt på længere sigt for den enkelte kommune med en tidlig intensiv indsats. Kommunerne må have en kritisk tilgang, når de eksempelvis benytter sig af anbringelsestilbud og botilbud. Man skal som kommune være indstillet på at afbryde samarbejdet med tilbud, som ikke leverer indsatser af høj nok kvalitet, der har fokus på borgerens udvikling. Desuden bør kommunerne løbende vurdere og følge op på, om et tilbud passer til den enkelte og eventuelt stoppe forløbet, hvis der ikke sker den ønskede udvikling. I Sverige anbringer man i måneder frem for år og tænker mere i behandling frem for placering. Opfordringen er derfor at anvende tilbud til korte, intensive behandlingsforløb frem for tidsubestemte anbringelser. Behandlingsforløbene skal klæde borgeren på til at kunne blive en del af normalsamfundet og blive inkluderet på trods af sine udfordringer. Opstil mål for den enkelte borger Kommunerne vurderer ofte en indsats ud fra borgerens aktuelle trivsel, men tager ikke stilling til, om målet med indsatsen er nået. Det er problematisk, fordi det gør det vanskeligt at vurdere, hvorvidt den enkelte har udviklet sig, og om indsatsen er lykkedes. Ofte er kommunernes mål for de svageste mest ukonkrete, hvilket er tankevækkende, for netop dér bør man være ambitiøs. 7

8 Kommunerne skal derfor turde opstille mål for den enkelte borger med fokus på inklusion. Sørg for at målene er konkrete og tag stilling til, hvad udfordringen handler om for den enkelte borger. Undgå at opstille standardmål, som kan være ukonkrete og indholdsløse. Tag udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og stil krav til borgeren og pårørende Der er tendens til at se på borgerens ressourcer for sent i forløbet og udrede dem for sent. Desuden har kommunerne svært ved at vurdere, hvor meget de kan tillade sig at forlange af borgeren og de pårørende. Kommunerne skal derfor udrede borgeren tidligt i forløbet og tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Brug disse ressourcer aktivt i forbindelse med valg af indsats og tag den konkrete enkeltsituation alvorligt. Ved at fokusere på ressourcerne vil man også i højere grad få fokus på, hvilke muligheder borgeren har for deltagelse og inklusion. Når det er gjort, er det lettere at stille krav til borgeren og de pårørende, og det er kommunerne nødt til at gøre. Det er vanskeligt at finde ud af, hvor meget kommunerne kan forlange og kommunerne har lidt berøringsangst for det, men en målrettet indsats kræver, at der stilles krav til borger og pårørende. Anvend en mere målrettet tildeling af ydelser, der er afhængig af at, borgeren og pårørende lever op til nogle krav. Eksempelvis skal forældre kunne vise, at de besidder visse ressourcer for at få familiebehandling, og personer med handicap skal tilsvarende have ressourcer for at få pædagogisk støtte. 8

9 5. Rehabilitering, recovery og brugerinddragelse er fremtiden Rehabilitering og recovery er et perspektiv på arbejdet med personer med psykisk sygdom, som har fået tiltagende betydning i Danmark i disse år. Det gælder både i behandlingspsykiatrien og i socialpsykiatrien. Udviklingen er særligt inspireret af projekter i Boston, Holland og England. Rehabilitering er den indsats den professionelle gør for at støtte borgeren til at få det bedre. Fokus er her på at hjælpe borgeren med at optimere sin livskvalitet og selvtillid. Recovery er derimod noget mere personligt, der knytter sig til den oplevelse den enkelte har af at være kommet sig. Recovery handler ikke blot om resultatet, men er nærmere brugerens proces. I Holland ser man det som en cirkulær proces frem for en fremadskridende proces. I denne proces er samarbejdet med brugeren dynamisk og indeholder feedback-mekanismer. I arbejdet med recovery-processer kan der være fokus på fire grundlæggende recoveryværdier: De fire recovery-værdier fra Boston, USA Personorientering Personinvolvering Selvbestemmelse Potentiale for udvikling Indsatsen skal tage udgangspunkt i den person, der skal støttes. Brugeren skal inddrages så meget som muligt. I arbejdet med handleplaner skal brugeren opleve, at det er dennes handleplan, som kan laves om, når det er nødvendigt. Brugeren skal dels inddrages i det konkrete rehabiliteringsforløb men også i udviklingen af organisationen. Handler om at der skal være valgmuligheder. Der skal ikke fremlægges én løsning for brugen, men flere muligheder. Vælg en ressourcetilgang, hvor man anskuer brugerne som mennesker med ressourcer, frem for at se dem som mennesker med problemer. 9

10 Recovery- screeningsredskab til at måle graden af recovery-orientering i organisationen Aarhus kommune er en af de organisationer, som er midt i en udviklingsproces mod at styrke brugernes recovery-proces. I den forbindelse har de i kommunen identificeret et behov for at organisationer, som ønsker at styrke arbejdet med recovery, får nogle værktøjer til at måle, hvorvidt de udvikler sig i en recovery-orienteret retning. Aarhus Kommune har derfor, i samarbejde med Center for Innovation og Metodeudvikling samt VIA University College, udviklet et screeningsværktøj til formålet. Screeningsværktøjet skal gerne give organisationen mod på at gå videre med arbejdet, frem for at tage modet fra den. Mere konkret er hensigten: At give et billede af status på udviklingsprocessen mod recovery-orientering med henblik på at styrke kvalitetsforbedringer. At tydeliggøre potentialet i brugerinddragelse At sætte fokus på svage områder i organisationens recovery-orientering og lægge op til fortsat udvikling Screeningsforløbet beskæftiger sig med en række nedslagspunkter og indikatorer, som danner grundlag for forskellige typer af dataindsamling, herunder spørgeskemaer til ledelse, medarbejdere og brugere samt dokumenter fra organisationen og iagttagelser. Datamaterialet anvendes dernæst i forbindelse med to høringer, hvor brugerne udgør mindst halvdelen af deltagerne. Resultatet af screeningen overleveres afslutningsvis til ledelsen i form af en kort skriftlig rapport. Hensigten er, at kommuner eller organisationer, der enten planlægger en udviklingsproces mod recovery-orientering eller som ønsker at styrke en igangværende udviklingsproces, kan have udbytte af redskabet. På nuværende tidspunkt er der gennemført 5 screeninger i organisationer uden for Aarhus kommune, og der arbejdes. Samtidig er der udviklet et uddannelsesforløb på diplomniveau, som henvender sig kommuner og organisationer, der selv ønsker at få kompetencerne til at gennemføre screeninger. 10

11 Implementering af recovery gennem organisatorisk forandring Bevægelsen mod recovery-orientering og fokus på rehabilitering kan anskues som en del af et paradigmeskifte, hvor nye metoder og indsatser får tiltagende interesse. Det gælder eksempelvis følgende tilgange: Åben dialog, IPS (Individual Placement and Support) og IMR (Illness Mangement and Recovery). Disse metoder og indsatser er præsenteres kort i det følgende, men er mere uddybende beskrevet på Socialstyrelsen hjemmeside, hvor der ligeledes er information om andre metoder inden for recovery og rehabilitering: Åben dialog er en netværksorienteret tværsektoriel behandlingsmodel, som tager udgangspunkt i syv grundprincipper for hurtig og samtidig indsats for borgere med psykisk sygdom og deres netværk. Omdrejningspunktet er, at brugerens netværk kan udgøre en ressource, som skal indarbejdes i behandlingen. Grundtanken er, at forandringer og løsninger ikke alene opstår i den sygdomsramte borger, men i netværket, hvor ændrede måder at tale sammen på og forså hinanden skaber forandringer. IPS-metoden tager udgangspunkt i borgerens ønsker og motivation for at komme i beskæftigelse. Metoden er hurtig jobplacering og derefter træning frem for træning og derefter jobplacering. Forløbet kræver samarbejde med borgeren, jobcentret og behandlingspsykiatrien. IMR er et struktureret undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram. Målet er, at borgeren som har en psykisk lidelse tilegner sig viden herom og styrkes i at udvikle strategier for at mestre eget liv og i at opstille meningsfulde mål for livet. 1 Fælles for modellerne er, at det kræver samarbejde mellem forvaltninger og sektorer samtidig med, at der er stort fokus på bruger- og netværksinddragelse. Brugerperspektivet er centralt i et pilotprojekt i Region Hovedstadens psykiatri, som løber indtil sommeren Grundantagelsen er, at tidligere og nuværende brugere har en særlig forståelse af recovery, som kan supplere fagpersoners viden. Derfor har man ansat seks medarbejdere med brugerbaggrund. Medarbejderne har forskellige roller og arbejdsopgaver alt efter deres motivation og kompetencer. Nogle er ansat i en praktisk og servicerende funktion, andre 1 Socialstyrelsen: 11

12 udfører samme arbejdsopgaver som det øvrige personale, og andre igen udfører særlige opgaver på baggrund af egne erfaringer. Sidstnævnte kan inspirere, informere og vejlede borgere som er i gang med en recovery-proces, og kan i kraft af egen brugerbaggrund give håb for borgeren. Samtidig kan medarbejderen fungere som recovery-underviser og fortaler for metoden både i forhold til brugere og personale. Projektet er således et forsøg på at implementere recovery ved hjælp af organisatorisk forandring. 12

13 6. Effektmåling og evidens i den sociale indsats- fordi det er vigtigt at vide om indsatserne virker Effektmåling og evidens er vigtigt for at vide, om de indsatser og metoder, som kommunerne anvender, virker, og er med til at gøre en forskel. Når der er tale om sociale indsatser skal man være opmærksom på, at det ikke er indsatsen i sig selv der virker, men at det er mennesker, som får den til at virke. I den forbindelse er ikke kun fagpersonerne, men også brugerne, deres netværk og de professionelle, afgørende for, om indsatser, metoder og programmer virker. Dette forhold skal effektmåling tage højde for. Det kan eksempelvis være ved at undlade at spørge, om indsatsen virker eller ikke virker, men i stedet spørge, hvad der virker for hvem og under hvilke betingelser. Det er desuden væsentligt at inddrage både praktikeres og forskeres viden. Socialstyrelsens arbejde med evidens har overordnet til formål at afdække sammenhængen mellem pris og effekt ved en indsats, samt hvor tilgængelig den er at implementere. Arbejdet beskæftiger sig med fem typer af viden og evidens: målgruppe, effekt, metode, implementering og økonomi. I Herning Kommune arbejder man systematisk med effektmåling af sociale indsatser i kommunen. Det gør man for at sikre, at indsatserne virker, for bedre at kunne videreudvikle tilbud, og for at brugerne ved, hvad det er for et tilbud, de takker ja til. Kommunens ambition er at kunne tilbyde indsatser, der med sikkerhed virker frem for indsatser, som man tror virker. Kommunen måler blandt andet effekten af behandlingsprogrammet MTFC, som anvendes i indsatsen over for udsatte børn og unge. Programmet er målrettet børn og unge i alderen år med udadreagerende adfærd og tager udgangspunkt i en social læringsteori koblet med en kognitiv og systemisk tilgang til behandling af den unge. Formålet med MTFC er at forebygge kriminalitet hos den unge, understøtte skolegang eller beskæftigelse og muliggøre hjemflytning til den unges familie. Dette sker blandt andet ved at styrke den unges sociale færdigheder og skabe et positivt samspil i familien. 2 2 Socialstyrelsen: 13

14 For at måle effekten af MTFC-programmet har Herning kommune opstillet en række målbare succeskriterier, som blandt andet er: At den unge bor hjemme, at den unge er i enten uddannelse eller beskæftigelse, og at den unge ikke er sigtet for kriminalitet. Samtidig måles der på parametre for ikke-succes, såsom om den unge efterfølgende kommer i misbrugsbehandling. En væsentlig årsag til, at Herning arbejder med effektmåling, er desuden at sikre overensstemmelse mellem pris og effekt for en indsats. Derfor måles der også på den økonomiske effekt af indsatsen, hvor omkostningerne ved MTFC-programmet sættes i forhold til besparelser på opholdssted, efterværn og lignende over en flerårig periode. Effektmålingen gør det således muligt for kommunen at tilbyde den indsats, som giver de bedste resultater for brugerne. Samtidig undgår kommunen at bruge ressourcer på virkningsløse tilbud, hvilket på sigt vil styrke økonomistyringen. Det vurderes at være en fordel, at kommunerne indgår tværkommunale netværk omkring effektmåling og evidens, idet der naturligt vil blive skabt et større datagrundlag, videnakummulering, samt muligheder for sparring og videndeling. 14

15 7. Brug frivillige. Spring ud i det. Vær kreativ. Tænk ud af boksen. Frivillige skal anvendes strategisk også til at levere velfærdsydelser I Danmark bruges frivillige mest til ekstraaktiviteter, men ikke til selve velfærdsydelsen. Man har således længe betragtet frivillige som flødeskummet og altså som supplement til kerneydelsen. Det er imidlertid begyndt at ændre sig, ikke mindst på grund af den aktuelle økonomiske situation. Anvend den trængte økonomiske situation som et afsæt til at se vores velfærdssamfund på en ny måde, og udnyt det store potentiale der findes ved at anvende frivilligt arbejde. Se på muligheder frem for barrierer, og tænk på de frivillige som den deltagende part, ikke som noget ekstra. Undgå bureaukrati, regler og mange møder Mange borgere er i tvivl om, hvilke regler der gælder, når man er frivillig. Det kan afholde dem fra frivilligt arbejde, selvom det er noget de brænder for. Ofte er de bekymrede for, om de må være frivillige, når de modtager offentlige ydelser, og hvor mange timer om ugen de må have frivilligt arbejde. Sørg derfor for at melde klart og tydeligt ud, hvilke regler der findes på området. På den måde sikres det, at potentialet for frivilligt arbejde udnyttes, og at der ikke er besvær med at finde, forstå og fortolke regler, der afholder nysgerrige og hjælpsomme borgere fra frivilligt arbejde. En løsning kan være at have en let og overskuelig guide til frivilligt arbejde på kommunens hjemmeside. Eventuelt hvor den enkelte svarer på spørgsmål om dennes indkomstforhold samt andre relevante parametre, og dernæst præsenteres for de regler der passer til vedkommendes situation på en overskuelig og tilgængelig måde. Endeligt kan det være en fordel at undgå at inddrage frivillige i alt muligt, de ikke brænder for, eksempelvis møder og papirarbejde. Frivillige er ofte ikke interesserede i bureaukrati, blanketter osv. men brænder for mødet med den borger, de kan være til hjælp for. Fra 15

16 topledelsen er det således vigtigt at sige vi vil gerne frivillige og så gøre det så let for de frivillige som muligt. Gør frivillighed enkelt, smidigt og tilgængeligt. Se dig selv som kreativ facilitator Årsagen til at det nogle steder ikke bliver til så meget med at benytte frivillige er, at man taler for meget om det uden at få igangsat noget samtidig med, at man fokuserer meget på barrierer. Dels kan kreativiteten være udfordret i forhold til at forestille sig, hvad frivillige kan, og dels kan man være bekymret for, hvordan arbejdet skal ledes, og om de frivilliges opgaver vil overlappe medarbejdernes arbejde. Succesfuld anvendelse af frivilligt arbejde handler først og fremmest om, at der er enighed i organisationen om, at man vil frivilligt arbejde. Der skal være opbakning fra den administrative top og grønt lys fra den politiske ledelse, og så handler det ellers bare om at springe ud i det. Man skal se sig selv som kommunal ansat på en ny måde: som facilitator mellem forskellige aktører, der ønsker at bidrage til at gøre noget for samfundet. Det handler om god ledelse og kreative løsninger. Om at kommunerne udfordrer sig selv, når de indretter arbejdet og forestiller sig, hvad frivillige egentlig kan. Prøv at viske tavlen ren og tænk ud af boksen. Kortlæg frivillighedslandskabet i din kommune Den frivillige verden er mangfoldig, og der findes mange typer af frivillige, som indeholder forskellige ressourcer og kan varetage forskellige opgaver. Det er derfor vigtigt som kommune at skabe sig et overblik over, hvilke frivillighedsressourcer der er til stede i kommunen, herunder frivillige personer, lokale foreninger, selvejende institutioner og frivillige organisationer. På den måde kan man sikre sig et bedre match til de opgaver, man ønsker at inddrage de frivillige i. 16

17 Inddrag de frivillige tidligt i konkrete problemstillinger Som kommune kan man have en tendens til selv at definere, hvilke opgaver de frivillige skal løse, og først derefter henvende sig til de frivillige med henblik på at få løst opgaven. Dette kan være uhensigtsmæssigt, da de frivillige ikke nødvendigvis kan eller ønsker at varetage opgaven samt, at de frivillige kan miste indsigt og ejerskab i opgaverne. I stedet bør man som kommune inddrage de frivillige allerede, når problemet skal defineres. På den måde kan de bidrage med forslag til løsninger på problemet, samt med vurderinger af hvilke opgaver frivillige med fordel kan løse. Det vil sikre, at inddragelsen af frivillige skaber størst mulig værdi samt, at de frivillige føler ejerskab i forhold til projektet. Det er vigtigt at matche problemstillingen i forhold til de typer af frivillige, der ønskes inddraget. Jo færre ressourcer, de frivillige besidder, jo mere konkret skal problemstillingen være. Eksempelvis kan problemstillingen over for en lokal forening være, hvordan man får aktiveret nogle konkrete utilpassede unge. Derimod kan man i højere grad inddrage en frivillig organisation i, hvordan man griber mere overordnede problemstillinger an, da de både kan besidde viden, erfaringer og ressourcer hertil. Ledelse skal definere, hvad der er professionelt arbejde, og hvad der er frivilligt arbejde God ledelse er centralt, og i den sammenhæng er det vigtigt at definere, hvad kerneopgaverne er, og hvad meningen er med det,man laver. Det skal ikke være med henvisning til loven, men ved at forholde sig rent praktisk til, hvad skal der gøres. På den måde er det lettere at inddrage frivillige, og der skabes klarhed over, hvad medarbejdere skal, og hvad frivillige skal. Når det er på plads og man samtidig sørger for et godt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og frivillige nedbringes utrygheden hos medarbejderne. En fordel ved at benytte sig af frivillige er desuden, at det øger professionaliseringen af ledelsen, fordi man reflekterer mere over, hvad man laver og hvorfor. Hvis man er i stand til at arbejde med frivillige, siger det grundlæggende noget positivt om kvaliteten af det, man laver. Udnyt derfor potentialet for frivillig arbejdskraft også til velfærdsydelser og tænk ikke i barrierer men i muligheder. 17

18 8. Materiale, undersøgelser og værktøjer Værktøjer der kan anvendes i arbejdet med inklusion: Social Inkluderende Praksis Analyse (SIPA): Se Christian Quvangs præsentation: Og Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusions hjemmeside: Dilemmamodellen: Pedersen, Carsten, 2008, Kap. 1 "Dilemmaer og brudlinjer At begribe samfundet i praksis" og kap 12 "Individ, institution og samfund" i Pedersen, Carsten og Schou, Carsten (Red): Samfundet i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag Inklusionskompasset: Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, NVIE og Skolelederforeningen: Inklusion i folkeskolen 2013 : sionsvejledning_pjece_.pdf Metoder, indsatser og projekter vedrørende recovery og rehabilitering ImRoc, Implementering af recovery gennem organisatorisk forandring. Engelsk forsknings- og udviklingsprojekt: Aarhus Kommunes arbejde med recovery samt information om screeningsredskabet til måling af graden af organisationers recovery-orientering: Socialstyrelsen om recovery: Socialstyrelsen om metoder og tilgange inden for recovery (blandt andet åben dialog, IPS og IMR): Evidens og effektmåling Socialstyrelsen, juni 2012, Social Fokus- børn & unge- Tema om programmer, evidens og effekt : 18

19 Socialstyrelsen om evidens: Herning Kommune, april 2013, Notat- status og strategi på det evidensbaserede område : /Dagsorden(ID270)/Bilag/Punkt_112_Bilag_8_Evidensnotat_April_2013.pdf Dansk materiale om frivillig-området Center for frivilligt socialt arbejde, , Frivillighedsundersøgelsen i Danmark : rs%f8gelsen Horsens Kommune, 2011, Frivillighedspolitik på det sociale område, Social- og Integrationsministeriet, 2011, Projekt Kommunen og Civilsamfundet, Social- og Integrationsministeriet, 2012, Barriere- og løsningskatalog for frivillig-området, II/Documents/Deloitte_Frivilligomr%C3%A5det%20Katalog%20afsluttende%20afrapportering_ Juni%202012_final.pdf Læs om fornyelsen om frivillighedscharteret på: Siden indeholder blandt andet fire høringsrapporter, hvor bl.a. frivillige organisationer, foreninger, kommuner, råd og institutioner giver deres bidrag til fornyelsen af charteret. Internationale undersøgelser om frivillig-området: Projektet Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project har siden 1990 kortlagt inddragelsen af frivillige i 40 forskellige lande. Der er blandt andet lavet følgende rapport: The State of Global Civil Society and Volunteering: Latest findings from the implementation of the UN Nonprofit Handbook : 19

20 I forbindelse med projektet er der desuden udarbejdet en selvstændig rapport om Danmark fra 2005: Denmark: Defining the Nonprofit Sector : Anden relevant litteratur om frivilligt arbejde i Danmark, hvor der sammenlignes med andre lande: Boje, Thomas, 2008, Den danske frivillige nonprofit sektor i komparativt perspektiv, I: Bjarne Ibsen, Thomas Boje og Torben Fridberg (red): Det Frivillige Danmark. Syddansk Universitetsforlag. Boje, Thomas. og Ibsen, Bjarne, 2006, Frivillighed og nonprofit i Danmark omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse København: Socialforskningsinstituttet, rapport 06:18: 1/Publikation/filecache/394/ /0618_frivillighed_og_nonprofit.pdf Sivesind, Henrik,2008, Nonprofit organisasjoner på velferdsfeltet i Norden, I:Bjarne Ibsen, Thomas Boje og Torben Fridberg (red): Det Frivillige Danmark. Syddansk Universitetsforlag. 20