Kapitel 3. Determinanter for sundhed og sygelighed blandt etniske minoriteter

Transkript

1 Kapitel 3. Determinanter for sundhed og sygelighed blandt etniske minoriteter 3.1 Indledning og læsevejledning Determinanter for sundhed og sygelighed dækker over handlinger individet aktivt eller passivt vælger, og over omstændigheder individet udsættes for, og kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed. I kapitlet bliver både de traditionelle faktorer og faktorer, der beror på et lidt bredere begreb, inddraget. Med traditionelle risikofaktorer forstås her livsstilsfaktorer som eksempelvis rygevaner og alkoholindtag; individets sundhedsadfærd. En bredere brug af begrebet indeholder relationer og omgivelser, fx arbejdsmiljø og social netværk. Faktorer individet ikke har direkte kontrol over, men som alligevel kan have konsekvenser for sundhedstilstanden. De valgte determinanter er ikke udtømmende for mulige determinanter for etniske minoriteters sundhed og sygelighed, men dels afspejler de indholdet af den identificerede litteratur og dels er der tale om en prioritering fra arbejdsgruppen. Efter gennemgangen af de determinanter for sundhed og sygelighed, der er fundet belyst i litteratursøgningen, er der et kort resumé af de væsentligste fund. Sidst i kapitlet er der en tematisk oversigt over litteratur fundet i litteratursøgningen, der direkte eller indirekte beskriver determinanter for sundhed og sygelighed blandt etniske minoriteter. Følgende områder er belyst i kapitlet: Selvvurderet helbred Alkohol Rygning Motion BMI og kost Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Prævention 3.2 Selvvurderet helbred Mange undersøgelser har vist, at en persons vurdering af eget helbred er en særdeles god prædiktor for sygelighed og dødelighed. Det er en indikator, der medtages i næsten alle undersøgelser om sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning eller en befolkningsgruppe. Til vurderingen benyttes ofte en fire- eller fempunktsskala, der spænder fra virkelig god til meget dårlig. Godt selvvurderet helbred dækker sædvanligvis de to bedste kategorier. Danmark Litteratursøgningen resulterede ikke i dansk litteratur om selvvurderet helbred blandt etniske minoriteter. Skandinavien I undersøgelsen fra var der store forskelle mellem de etniske grupper, med hensyn til hvor store andele, der rapporterede at have et godt selvvurderet helbred (se figur 3.2a). 21

2 Svenske kvinder (80%) og mænd (83%) havde den største andel med godt selvvurderet helbred, tyrkiske kvinder (48%) og mænd (66%) den laveste. Bortset fra finnerne havde mændene et bedre selvvurderet helbred end kvinderne i alle etniske grupper. Forskellige faktorer blev analyseret for at se, om det var muligt at forklare forskellen mellem baggrundspopulationen og minoritetsgrupperne, og der blev konstrueret en model, der inkluderede alder, livsstilsfaktorer, psykosociale faktorer og socioøkonomisk status (SES). Forskellene mellem kvinderne fra de etniske grupper blev mindre, men med undtagelse af østeuropæere og vestlige var der stadig signifikant færre blandt de etniske minoriteter, der rapporterede godt selvvurderet helbred. Forskellene blandt mændene forsvandt. Andel med godt selvvurderet helbred procent Mænd Kvinder 0 polakker tyrkere iranere chilenere finner vestlige svenskere Figur 3.2a Kilde: FHI 2002:29 I Socialstyrelsens undersøgelse vurderede størst andele blandt svenske mænd (85%) og kvinder (80%), at de havde et godt helbred, mens færrest blandt iranske kvinder (47%) og tyrkiske mænd (65%) vurderede, at de havde et godt helbred. I alle etniske grupper var der færrest med godt selvvurderet helbred blandt kvinderne. For at forklare forskellene mellem de etniske minoriteter og baggrundsbefolkningen blev der set på forskellige faktorer, fx økonomiske problemer, arbejdsløshed og social udstødelse, men kun indvandrerspecifikke faktorer dårlige svenskkundskaber og diskrimination kunne delvist forklare forskellene. Der var en selvstændig signifikant sammenhæng mellem dårligt selvvurderet helbred og dårlige svenskkundskaber blandt iranere og polakker, samt mellem helbred og oplevet diskrimination blandt polakker og tyrkere. Diskussion Af begge undersøgelser fremgår det, at mænd oftere havde et godt selvvurderet helbred end kvinder, både blandt etniske minoriteter og blandt svenskere. De største forskelle med hensyn til hvor mange, der havde et godt selvvurderet helbred, var mellem etniske minoriteter og baggrundsbefolkningen. Der var flest tyrkere og iranere med dårligt selvvurderet helbred, mens vestlige minoriteter mindede mere om svenskere. 22

3 3.3 Alkoholforbrug Danmark I Rockwool Fondens undersøgelse blev de etniske minoriteter spurgt om alkoholindtag - opgjort som afholdende eller alkoholbrugere. Af figur 3.3a fremgår det, at der var store forskelle på andelen af alkoholbrugere i de forskellige etniske grupper. Blandt somaliere, pakistanere og libanesere var der meget få alkoholbrugere, mens størstedelen af polakkerne var alkoholbrugere. Andel, der drikker øl/vin/spiritus procent Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere pakistanere polakker somaliere tyrkere vietnamesere Figur 3.3a Kilde: Ingerslev, 2000 Der var flere kvinder end mænd, der var afholdende blandt alle de etniske minoriteter. Det samme gjorde sig gældende i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, hvor 85,1% af danske mænd og 71,8% af danske kvinder i de i denne forbindelse relevante aldersgrupper var alkoholbrugere (Kjøller et al., 2002). Kun polakker og iranere havde alkoholvaner på niveau med danskeres. Tallene for danskernes drikkevaner skal ses som et mindstemål, idet der i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 blev spurgt til alkoholindtag i den seneste uge. Det betyder, at gruppen af afholdende både omfatter personer, der drikker sjældnere end en gang om ugen og personer, der er helt afholdende. Af figur 3.3b ses, at forekomsten af alkoholrelaterede indlæggelsesdiagnoser i de forskellige etniske grupper, fordelte sig nogenlunde i henhold til forekomsten af alkoholbrugere undtaget var somaliske mænd, hvor stort set alle var afholdende, men som havde den tredie højeste frekvens af alkoholrelaterede indlæggelser. Størst andel med alkoholrelaterede diagnoser fandtes hos årige kvindelige og mandlige efterkommere. 23

4 Andel indlagte min. 1 gang med alkoholrelaterede indlæggelser ,2 1 procent 0,8 0,6 0,4 0,2 Mænd Kvinder 0 eksjugoslavere iranere libanesere pakistanere polakker somaliere tyrkere vietnamesere alle-ikkevestlige efterkommere vestlige danskere Figur 3.3b Kilde: Ingerslev, 2000 Blandt unge flygtninge og indvandrere berettes om mindre alkoholforbrug blandt etniske minoriteter end blandt jævnaldrene danskere (Ege, 2000). Skandinavien I Socialstyrelsens undersøgelse fandt man, at størst andel blandt svenskere og polakker rapporterede et alkoholindtag, og at især unge mænd fra disse grupper rapporterede et stort alkoholindtag 1. Iranske og tyrkiske kvinder havde både den største andel afholdende og den mindste andel, der rapporterede stort alkoholindtag. I HUBRO-undersøgelsen var der flere norske piger og drenge, der havde indtaget alkohol mindst en gang om ugen, end unge med anden etnisk baggrund. 21% af de årige med norsk baggrund havde indtaget alkohol inden for den sidste uge. De tilsvarende tal for ikke-vestlige minoriteter var 3% for pigernes vedkommende og 7% for drengene (Grøtvedt et al., 2002b). Tilsvarende forskelle fandtes blandt de voksne 2. Andre lande En engelsk undersøgelse af årige skoleelever viser, at der i alle etniske grupper var flere drenge end piger, der drak alkohol. Hvide drenge og piger havde en større andel, der drak to eller flere genstande om ugen, end sorte, asiater og andre minoriteter. Hvide havde også en større andel, der havde været fulde, mens der var meget små forskelle med hensyn til den gruppe, der drak over 11 genstande om ugen. Asiatiske unge havde den laveste forekomst af alkoholindtag både med hensyn til at drikke få genstande om ugen og at have været fulde (Rodham et al., 2005). Et engelsk review viser, at der er færre kvinder end mænd, der bruger alkohol, og at europæere oftest rapporterer at bruge alkohol fulgt af afrikansk-caraibere, kinesere og indere, mens pakistanere samt folk fra Bangladesh sjældent gør dette. Nogle studier har set på religion, og i disse er det muslimer, der ikke indtager alkohol (Bhopal et al., 2004). 1 Mere end 24 genstande om ugen. For kvinder er grænsen 18 genstande om ugen. 2 Fremgår af et sammendrag af Helseprofil for Oslo ( men tallene er ikke medtaget i HUBROrapporten. 24

5 Diskussion Flere kvinder end mænd var afholdende i alle etniske grupper, inklusiv baggrundsbefolkningen. Generelt rapporterede færre mænd og kvinder fra ikke-europæiske minoriteter at være alkoholbrugere end mænd og kvinder fra baggrundspopulationen. Og forekomsten af alkoholrelaterede indlæggelser underbyggede generelt disse oplysninger. Af rapporten fra fremgår det, at forekomsten af alkoholrelaterede indlæggelser på psykiatrisk afdeling støtter denne observation. Kun finner og polakker samt kvinder fra OECD-lande havde en lige så stor eller større andel end svenskerne, der havde været indlagt på denne baggrund. I det omfang unge fra etniske minoriteter i Danmark og Sverige ligner etniske minoriteter i Norge og England, er der grund til at formode, at tendensen fortsætter i den næste generation. Der vil være flest afholdende blandt de etniske minoriteter, og baggrundsbefolkningen vil have den største andel kvinder og mænd med et stort alkoholindtag. 3.4 Rygning Danmark På baggrund af spørgeskemadelen i Rockwool Fondens undersøgelse er rygestatus beskrevet (se figur 3.4a), og derudover foreligger en registerbaseret statusopgørelse over andelen af rygere ved første jordemoderundersøgelse. Andelen af ikke-rygere blandt kvinderne stemmer stort set med det antal ikke-rygere, der blev registreret ved første jordemoderundersøgelse i en femårig periode. Pakistanske, somaliske og vietnamesiske kvinder havde den højeste andel af ikke-rygere. For mændenes vedkommende var der færrest ikke-rygere blandt libanesere. Andel, der er ikke-rygere procent Mænd Kvinder 0 eksjugoslaver iranere libanesere pakistanere polakker somaliere tyrkere vietnamesere Figur 3.4a Kilde: Ingerslev, 2000 Med undtagelse af polakker, var der flere kvinder end mænd, der rapporterede at være ikke-rygere. Niveauet var temmelig svingende 42% af vietnamesiske mænd var ikke-rygere, mens det samme gjaldt for 96-97% af vietnamesiske, pakistanske og somaliske kvinder. 25

6 I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 var 60,5% af danske mænd og 65,3% af kvinderne ikke-rygere i de i denne forbindelse relevante aldersgrupper (Kjøller et al., 2002). Sammenlignes tallene fra Rockwool Fondens undersøgelse med disse tal, var der flere etniske minoritetskvinder, der var ikke-rygere end danske, mens der for mændenes vedkommende ikke var nogen klar tendens. Det høje antal ikke-rygere ses også blandt forældrene i en forløbsundersøgelse af etniske minoritetsbørn. Halvdelen af børnene boede i et hjem, hvor der blev røget, men der var store nationalitetsforskelle der blev røget i 60% af de eksjugoslaviske hjem og i ingen af de somaliske. Der var ingen rygere blandt pakistanske, somaliske og tamilske mødre, mens ca. 30% af mødrene fra Eksjugoslavien, Tyrkiet og Danmark røg (Just Jeppesen et al., 1998). Skandinavien Både i Socialstyrelsens og s undersøgelser var der blandt mænd markant flere daglig rygere blandt de etniske minoriteter end blandt svenskere. Blandt kvinder var der signifikant højere andel dagligrygere blandt polakker og finner end blandt svenskere, mens kun relativt få iranske kvinder var dagligrygere. Socialstyrelsens undersøgelse viste endvidere, at der blandt alle etniske minoriteter var en højere andel dagligrygere blandt yngre end blandt ældre. Endelig var andelen af rygere med en videregående uddannelse meget højere blandt chilenere, polakker og tyrkere samt iranske mænd end blandt svenskere. I et mindre svensk studie af årige indvandrere var der en forhøjet forekomst af rygere i forhold til svenskerne, også blandt kvinder. Forekomsten vedblev med at være signifikant forhøjet efter kontrol for alder, køn, socioøkonomisk status (SES) og ægteskabelig status (Pudaric et al., 2000). I den norske HUBRO-undersøgelse var der færre rygere blandt ikke-vestlige kvinder end blandt norske. Ikke-vestlige, især yngre, mænd var oftere rygere end andre. I UngHUBRO-undersøgelsen røg årige piger fra Østeuropa (20%) lidt oftere end dem fra Norge (17%), og blandt piger fra Asien var der stort set ingen dagligrygere (2%) (Grøtvedt et al., 2002b). Andre lande I en hollandsk undersøgelse om rygning og tanker om rygestop blandt tyrkere og marokkanere, var der store forskelle mellem de to grupper. Der var 44,2%, der var rygere blandt tyrkerne og 16,7% blandt marokkanerne, og der var flest marokkanere, der var stoppet med at ryge. Der var flest mænd, der røg i begge grupper, blandt tyrkerne røg 58% af mændene og 30,2% af kvinderne, blandt marokkanerne var tallene henholdsvis 29,1% og 0,7% (Nierkens et al., 2005). I et engelsk review af ryge- og alkoholvaner blandt etniske minoriteter er det vist, at der ikke var stor forskel i andelen af mandlige rygere i forskellige etniske grupper, mens færre ikke-europæiske kvinder røg end andre kvinder. Desuden viste det, at der i langt højere grad for de etniske minoriteter var forskel mellem selvrapporteret rygning og målt nikotin i blodet, end tilfældet var blandt hvide briter/europæere, og validiteten af selvrapporteret rygning i disse grupper er således usikker (Bhopal et al., 2004). Diskussion Kvinder fra etniske minoriteter var oftere ikke-rygere end danske kvinder, mens denne tendens var svagere for mændenes vedkommende. Især somaliere, pakistanere og vietnamesere havde en høj andel ikke-rygere, både blandt kvinder og mænd. I de svenske studier ses derimod forskel i rygeadfærd blandt mænd men ikke blandt kvinder. Her var andelen af rygere højere blandt mænd fra alle etniske minoriteter end blandt svenske mænd. 26

7 Studierne af rygemønstrene blandt de yngre etniske minoriteter kan ses som et tegn på adaption af en nordisk livsstil, idet de unge med anden etnisk baggrund oftere var rygere, end deres forældres generation. 3.5 Motion Danmark Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at en større andel blandt kvinder end blandt mænd var fysisk inaktive (se figur 3.5a). Mere end halvdelen af kvinderne fra flere af de etniske minoriteter havde ikke dyrket motion inden for det seneste år; det samme gjaldt for omkring en tredjedel af mændene. Der var store forskelle grupperne imellem. Således havde især libanesere en væsentlig højere andel fysisk inaktive end iranere og polakker. Andel, der ikke dyrker motion procent mænd kvinder 0 eksjugoslaver iranere libanesere pakistanere polakker somaliere tyrkere vietnamesere Figur 3.5a Kilde: Ingerslev, 2000 Af Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2000 fremgår det, at 15,8% af danske mænd og 16,7% af danske kvinder havde stillesiddende fritidsaktivitet (Kjøller et al., 2002). Selvom spørgeformen er anderledes end i Rockwool Fondens undersøgelse, kan det umiddelbart ses som et udtryk for, at der blandt en del etniske minoriteter er væsentligt flere fysisk inaktive end blandt danskere. Skandinavien Socialstyrelsens undersøgelse viste, at chilenere, iranere og tyrkere meget sjældnere dyrkede motion end polakker og især svenskere. Blandt iranere, tyrkere og chilenere var der flest kvinder, der ikke dyrkede motion, mens det oftest var mænd blandt polakker og svenskere. Blandt svenskere og til dels polakker og iranske kvinder hang lav andel inaktive sammen med højt uddannelsesniveau. Undersøgelsen fra viste, at størst andele blandt svenskere regelmæssigt dyrkede motion. Tyrkiske kvinder og mænd havde den største andel inaktive. I en mindre svensk undersøgelse af ældre indvandrere var der samme tendens, men andelen af fysisk inaktive blandt etniske minoriteter var lavere end i andre undersøgelser (Pudaric et al., 2000). HUBRO-undersøgelsen viser, at der var signifikant flere fysisk inaktive blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt andre grupper (knap 50% vs %). Blandt årige piger var der en større andel fysisk inaktive blandt alle etniske minoriteter end blandt nordmænd, henholdsvis 17-25% og 10%. Der var ingen større forskelle mellem drengene (Grøtvedt et al., 2002b). 27

8 Diskussion Af undersøgelserne fremgik to tendenser. Den ene var, at der var flere fysisk inaktive blandt de etniske minoriteter end i baggrundsbefolkningen. Den anden var, at andelen af fysisk inaktive er højere blandt kvinder end blandt mænd. Der var gennemgående store variationer de etniske minoriteter imellem. I de svenske studier var niveauet af fysisk inaktivitet lavere end i det danske, hvilket kan skyldes forskellige spørgsmålsformuleringer. 3.6 BMI og kost Danmark Af et pilotprojekt om sundhedsfremme hos etniske minoriteter fremgår det, at deltagerne var velinformerede om kostrelaterede risikofaktorer, men at der er langt fra viden til handling. Kropsidealer spillede desuden en rolle for forekomsten af overvægt og fedme (Wittrup, 2004). En undersøgelse af forekomsten af overvægt blandt skolebørn viste, at 18,6% af de tosprogede elever var overvægtige sammenholdt 8,4% af de danske. De tosprogede havde en forhøjet andel af overvægtige på alle klassetrin (Billeskov, 2005). Skandinavien Af undersøgelsen fra fremgår det, at andelen af overvægtige og fede (BMI 25) var større blandt de fleste etniske minoriteter end blandt svenskerne (se figur 3.6a). Omkring halvdelen af mændene og godt over en tredjedel af kvinderne var overvægtige i mange af de etniske minoriteter. Forskellen mellem mænd og kvinder var mest udtalt blandt de vestlige grupper. Andel med BMI procent Mænd Kvinder 10 0 polakker tyrkere iranere chilenere finner vestlige svenskere Figur 3.6a Kilde: FHI 2002:29 Tyrkerne havde den højeste andel af overvægtige kvinder og adskilte sig samtidig ved, at kvinderne havde en større andel overvægtige end mændene, henholdsvis 56% og 50%. I Socialstyrelsens undersøgelse var der også flere mænd end kvinder, der var overvægtige (25 BMI< 30) i alle etniske grupper. Andelen af fede (BMI 30) var størst blandt chilenske og tyrkiske kvinder (henholdsvis 17% og 20%). 28

9 En tredje svensk undersøgelse af overvægt og fedme viste nogle lidt anderledes resultater. Her var svenske kvinder og mænd også blandt de etniske grupper med færrest overvægtige (BMI 25) og fede (BMI 30), men eksempelvis var fedme mest udbredt blandt polske kvinder. Desuden lå niveauet af overvægtige lidt højere: I de fleste etniske grupper var omkring 60% af mændene og lige over 40% af kvinderne overvægtige (Lindström et al., 2005). I en fjerde svensk undersøgelse havde både mænd og kvinder født uden for Sverige et højere gennemsnitligt BMI end svenskere (Pudaric et al., 2000). I den norske HUBRO-undersøgelse var der signifikant flere ikke-vestlige kvinder, der var overvægtige end svenske, mens der ingen forskel var mellem mændene. Andre lande I en tysk undersøgelse af 5-6-årige børn var der flere overvægtige blandt etniske minoritetsbørn, med undtagelse af børn fra Centraleuropa. Især tyrkiske og sydeuropæiske børn havde en høj forekomst (Kuepper-Nybelen et al., 2005). En engelsk undersøgelse af overvægt og fedme blandt børn og unge viste, at især indiske og pakistanske drenge, samt afrikansk-caraibiske og pakistanske piger havde en forhøjet forekomst af begge dele i forhold til baggrundsbefolkningen. Asiater havde de laveste forekomster både blandt drenge og piger (Saxena et al., 2004). Diskussion I næsten alle etniske grupper havde mænd en større andel af overvægtige og fede end kvinder. Yderligere er der en tendens til, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande har en højere forekomst end svenskere og vestlige minoriteter. Dette er mest udtalt for kvinderne, hvor langt de fleste etniske minoriteter har en større andel af overvægtige og fede end baggrundspopulationen, mens der ikke er nogen klar tendens blandt mændene. Tendensen til, at der er flere overvægtige og fede blandt etniske minoriteter ses også i undersøgelser af børn og unge. I Socialstyrelsens undersøgelse blev der dokumenteret sammenhæng mellem uddannelsesniveau og overvægt og fedme. Blandt svenskere var der færrest overvægtige og fede blandt de højst uddannede. Blandt de etniske minoriteter var sammenhængen mindre markant, men ingen grupper havde den højeste forekomst af fedme blandt de højest uddannede. 29

10 3.7 Brug af rusmidler Danmark Litteratursøgningen resulterede ikke i danske eller skandinaviske undersøgelser om brug af rusmidler blandt etniske minoriteter. Dette skyldes sandsynligvis, at der ikke vides meget om etniske minoriteters stofforbrug/-misbrug, men det fremgår af enkelte mere diskuterende artikler, at det sandsynligvis ikke afviger fra brugen i baggrundsbefolkningen (Ege, 2000; Carballo et al., 1998). Et amfetaminlignende stof, khat, er associeret med manglende vægtøgning under graviditet, og benyttes i Etiopien (og sandsynligvis andre afrikanske lande) til dette formål. I en dansk artikel opfordres der til, at kvinder i relevante risikogrupper udredes for et sådant misbrug (Essén, 2003). Stoffet anses ikke nødvendigvis som rusmiddel blandt muslimer og er ikke forbudt ifølge koranen (Ege, 2000). Andre lande En engelsk undersøgelse af årige skoleelever viser, at brugen af rusmidler, fx hash og ecstacy, var mere udbredt blandt drenge end piger i alle etniske grupper. Asiater havde en signifikant lavere andel end hvide, mens både sorte drenge og drenge fra andre etniske minoriteter havde en signifikant højere andel, der havde brugt rusmidler inden for det seneste år (Rodham et al., 2005) Diskussion Litteraturen om brugen af rusmidler blandt etniske minoriteter er sparsom. En enkelt engelsk undersøgelse viser, at der sandsynligvis er forskellige tendenser blandt de forskellige grupper, og at brugen generelt er mest udbredt blandt drenge. 3.8 Arbejdsmiljø Danmark Litteratursøgningen resulterede ikke i dansk litteratur om arbejdsmiljø blandt etniske minoriteter. Skandinavien Der fremgår af undersøgelsen fra, at syd-, øst- og ikke-europæere 3 havde en lidt forhøjet andel med dårlige arbejdsmiljøforhold (se figur 3.8a-b). De arbejdsmiljøfaktorer, hvor syd-, øst- og ikke-europæere afveg mest fra de andre etniske grupper, var bundet/ufrit og ensformigt arbejde samt oplevelsen af træthed og håbløshed efter arbejde. Østeuropæere havde derudover en meget høj forekomst med psykisk hårdt arbejde. I undersøgelsen blev der også spurgt om graden af indflydelse på egen arbejdssituation: Omkring en tredjedel i alle etniske grupper mente, at de havde for lidt indflydelse. 3 Ikke-europæere beskrives i rapporten som øvrige lande, og dækker primært over flygtninge fra ikke-europæiske lande. 30

11 Arbejdsmiljøfaktorer 70 procent sydeuropæere østeuropæere ikke-europæere finner vestlige svenskere 10 0 Bundet arb. Ensformigt arb. misfornøjet m. arb. For lidt indflydelse Figur 3.8a Arbejdsmiljøfaktorer 70 procent sydeuropæere østeuropæere ikke-europæere finner vestlige svenskere 10 0 Fysisk hårdt arb. psykisk hårdt arb. Træt/håbløs efter arb. Figur 3.8b Kilde: FHI 2002: Socialt netværk Danmark Litteratursøgningen resulterede ikke i dansk litteratur om socialt netværk blandt etniske minoriteter. Skandinavien I undersøgelsen fra blev der spurgt til socialt netværk, og det fremgik, at der var store forskelle mellem de etniske grupper (se figur 3.9a). Flere polakker og tyrkere havde et godt socialt netværk end svenskere, mens andelene var lavest blandt østeuropæerne, iranerne og chilenerne. Blandt østeuropæiske mænd rapporterede kun 37%, at de havde et godt socialt netværk, mens 73% af polske kvinder rapporterede dette. I alle etniske grupper, på nær iranere, havde flere kvinder end mænd et godt socialt netværk. Størst forskel var der mellem de vestlige kvinder og mænd. 31

12 Andel med godt socialt netværk procent Mænd Kvinder polakker tyrkere iranere chilenere finner vestlige svenskere Figur 3.9a Kilde: FHI 2002: Amning Danmark En dansk undersøgelse har vist, at lidt færre minoritetsbørn end danske bliver ammet henholdsvis 91% og 96%. Også andelen af minoritetsbørn, der ammes efter 3 måneder er mindre end blandt danske børn. Især kvinder fra Irak, Tyrkiet, Somalia og Eksjugoslavien ammer kort tid, mens mønsteret i amningen for pakistanske og Sri Lankanske kvinders vedkommende mindede mere om det danske. Det oplyses, at amning anses som en vigtig ting i disse grupper, hvorfor resultatet undrer (Just Jeppesen et al., 1998). Mønstrene er forskellige fra dem, der er i oprindelseslandene, hvor der oftest ammes længe, men suppleres med anden kost (Fødevaredirektoratet, 2002). Der er uenighed om, hvorledes muslimer betragter råmælk. Nogle mener, at råmælk anses for at være sundt (el Youssef, 2001), mens det andetsteds fremgår, at det i nogle kulturer anses for at være urent (Fødevaredirektoratet, 2002). Andre lande I udenlandske studier er der fundet, at en stor andel af etniske minoriteter benytter modermælkserstatning på trods af andre vaner i hjemlandene (Carballo et al., 1998) Prævention Danmark Der blev kun fundet et enkelt studie om brugen af eller viden om prævention blandt etniske minoriteter. En undersøgelse af 9.klasser viste, at elever med anden etnisk baggrund end dansk havde et lavere vidensniveau om prævention end jævnaldrene danskere. Dette var især udtalt for drengene (Boelskifte et al., 2002). 32

13 3.12 Emnespecifik oversigt over litteraturen De forfattere eller undersøgelser, der står i kursiv har ikke beskrevet den enkelte etniske minoritet, men har i stedet benyttet en samlebetegnelse for den gruppe af etniske minoriteter, som minoriteten hører ind under fx står studier af etniske minoriteter opgjort som ikke-vestlig eller arabisktalende i kursiv ved libanesere og irakere. De fulde referencer vil fremgå af den skematiske litteraturoversigt i kapitel 7. Tyrkere Determinanter for sundhed og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Socialstyrelsen, Hjern A (2001), Pudaric S (2003), Iglesias E, Statens Folkhälsoinstitut Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Stronks K, Chandola T Alkohol Ingerslev O Socialstyrelsen Rygning Ingerslev O, Just Jeppesen K (1998) Socialstyrelsen, Statens Folkhälsoinstitut, Pudaric Nierkens V, S, Grødtvedt et al 2002 a-b, Motion Ingerslev O Socialstyrelsen, Statens Folkhälsoinstitut, Grødtvedt et al 2002a-b, Pudaric S, Hosper K BMI og kost Fødevaredirektoratet, Billeskov T, Socialstyrelsen, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a,, Lindström M Kuepper-Nybelen J Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Kost Amning Just Jeppesen K (1998) Carballo M (1998) Prævention Ross MW 33

14 Eksjugoslaver Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Pudaric S (2003), Iglesias E, Chandola T Alkohol Ingerslev O Rygning Ingerslev O, Pudaric S, Grødtvedt et al Just Jeppesen K (1998) 2002a-b,, Motion Ingerslev O Hjelm K, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, BMI og kost Fødevaredirektoratet, Billeskov T Hjelm K, Lindström M, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a,, Kuepper-Nybelen J Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Just Jeppesen K (1998) Carballo M (1998), Prævention Ross MW Irakere Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Pudaric S (2003), Iglesias E, Chandola T Alkohol Rygning Just Jeppesen K (1998) Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, Motion Hjelm K, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b, BMI og kost Fødevaredirektoratet, Hjelm K, Pudaric S, Billeskov T Grødtvedt et al 2002a,,, Lindström M Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Kuepper-Nybelen J Amning Just Jeppesen K (1998) Carballo M (1998) Prævention Ross MW 34

15 Libanesere Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Pudaric S (2003), Iglesias Chandola T E, Alkohol Ingerslev O Rygning Ingerslev O Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, Motion Ingerslev O Hjelm K, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, BMI og kost Billeskov T Hjelm K, Pudaric S, Kuepper-Nybelen J Grødtvedt et al 2002a,,, Lindström M Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Carballo M (1998) Prævention Ross MW Pakistanere Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Pudaric S (2003), Iglesias Karlsen S, Chandola T E, Alkohol Ingerslev O Bhopal R, Rygning Ingerslev O, Just Jeppesen K (1998) Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, Motion Ingerslev O Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, BMI og kost Fødevaredirektoratet, Vibe-Petersen J, Billeskov T Saxena S, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a,,, Lindström M Bhopal R, Kuepper-Nybelen J Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Just Jeppesen K (1998) Carballo M (1998) Prævention Ross MW 35

16 Somaliere Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Pudaric S (2003), Iglesias Chandola T E, Alkohol Ingerslev O Rygning Ingerslev O, Just Jeppesen K (1998) Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, Motion Ingerslev O Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, BMI og kost Fødevaredirektoratet, Billeskov T Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a,,, Lindström M Kuepper-Nybelen J Brug af rusmidler Essén B, Ege PP Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Just Jeppesen K (1998) Carballo M (1998) Prævention Ross MW Iranere Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Socialstyrelsen, Hjern A Chandola T (2001),, Pudaric S (2003), Iglesias E Alkohol Ingerslev O Socialstyrelsen Rygning Ingerslev O, Socialstyrelsen, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b, Motion Ingerslev O, Socialstyrelsen, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b, BMI og kost Billeskov T, Kuepper-Nybelen J Socialstyrelsen, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a,, Lindström M Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Carballo M (1998) Prævention Ross MW 36

17 Polakker Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Socialstyrelsen, Hjern A Chandola T (2001), Pudaric S (2003), Iglesias E, Statens Folkhälsoinstitut Alkohol Ingerslev O Socialstyrelsen Rygning Ingerslev O, Socialstyrelsen, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b, Motion Ingerslev O, Socialstyrelsen, Grødtvedt et al 2002a-b, Pudaric S, BMI og kost Billeskov T, Kuepper-Nybelen J Socialstyrelsen, Lindström M, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a, Brug af rusmidler Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Socialstyrelsen, Hjern A Chandola T (2001), Pudaric S (2003), Iglesias E, Statens Folkhälsoinstitut Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Carballo M (2003) Prævention Ross MW Vietnamesere Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M Pudaric S (2003), Iglesias Chandola T E, Alkohol Ingerslev O Rygning Ingerslev O Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, Motion Ingerslev O Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a-b,, BMI og kost Fødevaredirektoratet, Billeskov T Pudaric S, Grødtvedt et al 2002a,,, Lindström M Kuepper-Nybelen J Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Carballo M (1998) Prævention Ross MW 37

18 Etniske minoriteter fra andre lande end de ovenstående eller blandt ikke-definerede undersøgelsespopulationer Determinanter for sundhed Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande og sygelighed Selvvurderet helbred Helweg-Larsen M, Stronks K, Chandola T Socialstyrelsen, Hjern A (2001), Pudaric S (2003), Iglesias E Alkohol Socialstyrelsen Nierkens V, Carballo M, Bhopal R, Rygning Socialstyrelsen, Statens Bhopal R, Folkhälsoinstitut, Pudaric S, Grødtvedt et al 2002ab, Motion Socialstyrelsen, Grødtvedt Hosper K et al 2002a-b, Statens Folkhälsoinstitut, Pudaric S, Hjelm K, BMI og kost Fødevaredirektoratet, Socialstyrelsen, Pudaric Kuepper-Nybelen J Billeskov T S, Grødtvedt et al 2002a,, Hjelm K,, Saxena S, Lindström M Brug af rusmidler Ege PP, Essén B Carballo M, Arbejdsmiljø Socialt netværk Bayard-Burfield L, Statens Folkhälsoinstitut Amning Just Jeppesen K (1998) Carballo M Prævention Boelskifte J Ross MW 38

19 3.13 Litteraturliste 1. Bhopal R, Vettini A, Hunt S, Wiebe S, Hanna L, Amos A. Review of prevalence data in, and evaluation of methods for cross cultural adaptation of, UK surveys on tobacco and alcohol in eth nic minority groups. BMJ 2004;328(7431): Billeskov T. Overvægt blandt skolebørn i Ishøj. Ugeskrift for Læger 2005;167(12-13): Boelskifte J, Saval P, Rasmussen K. Unges viden om prævention og seksualitet gennem 14 år - En undersøgelse blandt Viborg Kommunes 9.-klasser. Ugeskrift for Læger 2002;164(24): Carballo M, Divino J, Zeric D. Migration and health in the European Union. Trop Med Int Health 1998;3(12): Ege P. Etniske minoriteter og stofmisbrug. Ugeskrift for Læger 2000;162(5): el Youssef W. Brist i det danske sundhedssystem ved behandling af flerkulturelle patienter. Uge skrift for Læger 2001;163(25): Essén B. Gravide indvandrerkvinder i Skandinavien. Ugeskrift for Læger 2003;165(46): FHI 2002:29. Födelselandets betydelse - En rapport om hälsan hos olika indvandrargrupper i Sverige. (Sverige). 2002; 2002: Fødevaredirektoratet. Maden hos indvandrere og flygtninge i Danmark. Fødevaredirektoratet, Afdeling for Ernæring Grøtvedt L, Gimmestad A. Helseprofil for Oslo - Voksne. Oslo Kommune, Helse- og Velferdsetaten. 2002a; Helseundersøkelsen i bydeler og regioner i Oslo. 11. Grøtvedt L, Gimmestad A. Helseprofil for Oslo - Barn og unge. Oslo Kommune, Helse- og Velferdsetaten. 2002b; Helseundersøkelsen i bydeler og regioner i Oslo. 12. Ingerslev O. Mogensen G, Matthiessen P, red. Integration i Danmark omkring årtusindskiftet - Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Rockwool Fonden, Just Jeppesen K, Nielsen A. Etniske mionoritetsbørn i Danmark - det første leveår. København. Socialforskningsinstituttet. 1998; 98: Kjøller M, Rasmussen N. Sundhed & Sygelighed i Danmark & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed Kuepper-Nybelen J, Lamerz A, Bruning N, Hebebrand J, Herpertz-Dahlmann B, Brenner H. Major differences in prevalence of overweight according to nationality in preschool children living in Germany: determinants and public health implications. Arch Dis Child 2005;90(4): Lindström M, Sundquist K. The impact of country of birth and time in Sweden on overweight and obesity: A population-based study. Scand J Public Health 2005;33(4): Nierkens V, Stronks K, van Oel CJ, de Vries H. Beliefs of Turkish and Moroccan immigrants in The Netherlands about smoking cessation: implications for prevention. Health Educ Res 2005;20(6):

20 18. Pudaric S, Sundquist J, Johansson S-E. Major Risk Factors for Cardiovascular Disease in Elderly Migrants in Sweden. Ethn Health 2000;5(2): , Hawton K, Evans E, Weatherall R. Ethnic and gender differences in drinking, smoking and drug taking among adolescents in England: a self-report school-based survey of 15 and 16 year olds. J Adolesc 2005;28(1): Saxena S, Ambler G, Cole TJ, Majeed A. Ethnic group differences in overweight and obese chil dren and young people in England: cross sectional survey. Arch Dis Child 2004;89(1): Wittrup I. Sundhed, arbejde og familie. Sundhedsfremme, anerkendelse og skabelse af sammenhæng - netværkets betydning for sundhed og trivsel blandt etniske minoritetskvinder i Bispehaven. Et metodeafprøvende pilotprojekt. Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem social- og sundhedsvæsenet og boligforening. Århus Amt, Afdeling for Folkesundhed