Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg"

Transkript

1 Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra Årsager til at kvinder får gennemført provokeret abort 7 4 Kommentarer 10 5 Sundhedsstyrelsens opfølgning på 12 Kommentarer til abortudviklingen: Ikke-vestlige indvandrerkvinders abortrate er faldet markant i perioden og nu stort set ligger på niveau med danske kvinders abortrate Der er meget store variationer i abortraterne mellem de enkelte indvandrergruppers abortrater, hvor blandt andre indvandrere fra eksjugoslavien Iran og Pakistan stadig har en meget forhøjet abortrate, mens andre indvandrergrupper har abortrater, der ligger under niveauet for danske kvinder. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 1

2 Mest bemærkelsesværdig har udviklingen af abortraterne blandt somaliske indvandrere været. Fra at have haft en af de højeste abortrater i er somaliske kvinders abortrate i perioden signifikant lavere end danske kvinders abortrate. Kommentarer til årsagerne til at kvinder i Danmark for abort: Kvinder vælger abort, når de er i en ustabil social situation. Især faktorer som at kvinderne mangler netværk og føler sig alene, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og familiemæssige forhold, såsom om de har mere end 2 børn eller er alene, er vigtige faktorer. Særligt ikke-vestlige indvandrerkvinder er påvirket af disse faktorer. En stor del af de provokerede aborter skyldes, at parret ikke har benyttet prævention konsekvent eller korrekt, mens præventionssvigt tilsyneladende ikke står for så stor en andel af de uønskede graviditeter som ellers antaget. De færreste kvinder havde tilstrækkeligt kendskab til eksistensen af og brugen af nødprævention. Ikke-vestlige indvandrerkvinders viden om kroppens funktioner og præventionsmidler er ofte utilstrækkelig og har betydning for deres valg af provokeret abort. Det bliver i den forbindelse påpeget, at rådgivningen og vejledningen hos praktiserende læger og sundhedsvæsnet i øvrigt ikke tager højde for det lavere vidensniveau om prævention og reproduktion samt er præget af en tendens til at fokusere på p-piller som det primære præventionsvalg. Ikke-vestlige indvandrerkvinders partnere er mere tilbøjelige til at have en negativ holdning til brug af prævention, hvilket har betydning for valget af provokeret abort. Sammendrag 2 og kommentering af Når der ikke er noget

3 1 Baggrund I 1999 blev der offentliggjort en handlingsplan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter i Danmark(Sundhedsministeriet 1999). Handlingsplanen fokuserede bl.a. på en forbedret og styrket indsats til forebyggelse af provokerede aborter, herunder behovet for ny viden om årsagerne til valget af abort og kvaliteten af sundhedsvæsenets information og rådgivning til kvinder, der var blevet uønsket gravide. Der har været fri abort siden Siden 1975, hvor aborttallet var højest med aborter, har antallet af aborter været jævnt faldende til aborter i Den forebyggende indsats synes derfor at have haft en positiv virkning, og formålet med en fortsat forebyggende strategi har da også været at fastholde det lave niveau eller reducere det yderlige bl.a. ved at målrette indsatsen mod kvinder, der er specielt udsatte for at få foretaget en provokeret abort. På trods af den faldende abortrate(antal aborter pr kvinder) har der tilsyneladende forekommet en højere abortrate hos visse grupper af indvandrerkvinder. Sundhedsstyrelsen besluttede derfor i 2002 at gennemføre en undersøgelse, som skulle afdække årsagerne til den faldende abortrate samt belyse og analysere årsagerne til den højere abortrate hos indvandrerkvinder og i relation hertil hvilke behov for information og rådgivning indvandrerkvinder for ikke at blive uønsket gravide. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 3

4 2 Abortudviklingen i Danmark fra Abortudviklingen i Danmark viser stadig et jævnt fald i alle aldersgrupper. Der ses et kraftigt fald blandt de årige i perioden , og abortandelen hos denne aldersgruppe er nu den laveste i Norden. Den højeste abortrate blandt danske kvinder findes hos kvinder der er først i 20erne. Samlet set er abortraterne dog ganske lave for alle aldersgrupper, og der er ikke den store variation grupperne imellem, hvor de yngste, som nævnt, har den lavest abortrate. Figur 1. Andel kvinder i 5-års-aldersgrupper, der har fået abort. Kvinder i Danmark Pr Kun kvinder, der har boet i landet hele det pågældende år Forhøjet abortrate blandt nogle indvandrergrupper Undersøgelsen viser, at indvandrerkvinder har et andet abort-mønster end danske kvinder. Således kan det ses, at de indvandrerkvinder, der får flest provokerede aborter, er i alderen år, mens det for danske kvinder er år. Baggrunden skal bl.a. søges i et andet fertilitetsmønster blandt indvandrere, det vil sige, at de typisk får børn på et tidligere tidspunkt i livet end danske kvinder. Undersøgelsen viser desuden, at abortraten blandt indvandrere med vestlig baggrund er lavere end abortraten for danske kvinder, mens abortraten for ikkevestlige kvinder i nogle aldersgrupper er højere end abortraten for danske kvinder, mens den i andre aldersgrupper er lavere. I forhold til indvandrere med en ikke-vestlig baggrund viser undersøgelsen, at der i alle aldersgrupper har været en faldende abortrate, og i nogle aldersgrupper er der tale om endog særdeles store fald. Således kan det konstateres, at abortraten for Sammendrag 4 og kommentering af Når der ikke er noget

5 ikke-vestlige indvandrere i alderen år i 1996 var 70% højere end abortraten for danske kvinder, mens den i 2001 var faldet til et niveau, der var marginalt højere end danske kvinders abortrate. Overordnet set er abortraterne for ikke-vestlige indvandrerkvinder i alderen år faldet til et niveau, der ligger lidt under abortraterne for danske kvinder i samme aldersgrupper, mens abortraterne for ikke-vestlige indvandrerkvinder i alderen år er marginalt højere. Abortraterne for ikke-vestlige indvandrere afspejler dog en særdeles stor variation, hvilket skyldes, at det er en kulturelt meget heterogen gruppe, som har forskellige holdninger og praksis, når det drejer sig om familiedannelse, brug af prævention og anvendelse af provokeret abort. Af tabel 1 kan det ses, at nogle indvandrergrupper har meget forhøjede abortrater, bl.a. indvandrere fra eks-jugoslavien, Iran, Pakistan og Polen. På nær indvandrere fra Iran, Polen og Vietnam er abortraterne for piger i alderen år lavere end danske pigers abortrate, mens abortraterne generelt er højere blandt ikke-vestlige indvandrere over 20 år. Tabel 1: Andel af kvinder der har fået abort i perioden (per 1000 kvinder) år år år år Indvandrere Jugoslavien, eks 10,6 32,8 38,3 37,5 Iran 38,1 33,0 33,9 34,5 Pakistan 12,7 17,3 32,8 34,1 Polen 23,8 28,4 14,6 19,2 Vietnam 28,9 21,2 21,1 24,1 Tyrkiet 11,0 18,5 29,8 26,2 Libanon 10,4 19,0 20,2 18,1 Somalia 12,1 12,6 11,3 12,2 Øvrige ikke-vestlige 10,4 16,0 18,5 19,3 Danskere 17,0 19,5 18,8 18,0 Fald i abortrate i andre indvandrergrupper Som nævnt viser undersøgelsen, at abortraten for indvandrerkvinder er faldet markant fra perioden til perioden Faldet er mere markant i nogle grupper end i andre grupper. Af figur 2 kan det ses, at abortraten blandt tyrkiske kvinder er faldet i alle aldersgrupper i perioden , dog mest markant blandt de årige, hvor abortraten er faldet med cirka 35% fra 28,3 til 18,5 per 1000 kvinder. Abortraten blandt piger i alderen år er fortsat lav (11,0 per 1000 kvinder) og lavere end abortraten danske piger i samme aldersgruppe (17,0 per 1000 kvinder). Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 5

6 Figur 2. Abortrate per 1000 kvinder (Tyrkiet) Abortrate år år år år Det mest markante fald er konstateret blandt indvandrerkvinder fra Somalia. I perioden var somaliske kvinders abortrate op til dobbelt så høj som danske kvinders. I perioden viser undersøgelsen imidlertid, at somaliske kvinder i alle aldersgrupper har en abortrate, der er lavere end danske kvinders abortrate. Figur 3 viser udviklingen i abortraterne fra somaliske kvinder, hvor der især blandt kvinder i alderen år har været tale om et særdeles stort fald. Figur 3. Abortrater per 1000 kvinder (Somalia) abortrate år år år år Sammendrag 6 og kommentering af Når der ikke er noget

7 3 Årsager til at kvinder får gennemført provokeret abort Undersøgelsen har ved hjælp af såvel spørgeskemaundersøgelser og interviews med kvinder undersøgt, hvad der har betydning for, at kvinder vælger abort. Social sårbarhed Rapporten peger på, at social sårbarhed, familiemæssige situation, isolation, økonomisk sårbarhed og tilknytning til arbejdsmarkedet er faktorer, der har væsentlig betydning for, om en kvinde - og især indvandrerkvinder fra et ikkevestligt land - vælger at få foretaget en provokeret abort. Undersøgelsen viste, at valget af provokeret abort hang sammen med at være ung, være enlig, have en lav indtægt, være arbejdsløs, være studerende og/eller have 2 eller flere børn. I de tilfælde hvor kvinden havde en mand eller partner, var vurderingen af stabiliteten af parforholdet afgørende for valget af provokeret abort. Flere kvinder gav i interviewene desuden udtryk for at stå alene med børnene og opleve, at flere børn blot vil bidrage til at isolere dem yderligere socialt og i forhold til et eventuelt arbejdsmarked. Alle disse faktorer gjorde sig gældende for alle kvinder, uanset etnisk tilhørsforhold. Dog var indvandrerkvinder oftere repræsenteret blandt de socialt og økonomisk udsatte, og nogle af de nævnte faktorer havde større betydning for indvandrerkvinder end for danske kvinder. Undersøgelsen viser bl.a., at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande har 22 gange øget tilbøjelighed til at vælge provokeret abort, hvis de er enlige frem for gifte. Danske kvinder har derimod 35 gange øget tilbøjelighed til at vælge abort, hvis de er enlige frem for gifte. Ikke-vestlige indvandrerkvinder der vurderer, at kvaliteten af deres parforhold er dårligt, har de 85 øget tilbøjelighed til at vælge provokeret abort, end hvis de vurderer, at deres parforhold er godt. Det tilsvarende tal for danske kvinder er 39. Undersøgelsen viser endvidere, at indvandrere med en ikke-vestlig baggrund har 6 gange øget tilbøjelighed til at vælge abort, hvis de er arbejdsløse, end hvis de ikke er arbejdsløse. For danske kvinder er det tilsvarende tal 2. Ikke-vestlige indvandrerkvinder har desuden 7 gange øget tilbøjelighed til at vælge abort, hvis de har 2 børn eller flere, end hvis de kun har et eller ingen børn. For danske kvinder har antallet af børn ligeledes betydning for tilbøjeligheden til at vælge provokeret abort, og det tilsvarende tal for danske kvinder er 4. Mens der i spørgeskemaundersøgelsen kunne ses en klar sammenhæng mellem kvindens økonomiske sårbarhed og valget af provokeret abort, er det ikke et emne, der i interview- undersøgelsen tillægges særlig betydning. Her peges der i stedet på, at mange af kvinderne føler sig socialt og mellemmenneskeligt udsatte og alene. I tabel 2 kan det desuden konstateres, at væsentlig flere indvandrer-kvinder med en ikke-vestlig baggrund angiver en ustabil social situation som begrundelse for valget af abort end det er tilfældet for danske kvinder, mens indvandrerkvinder sjældnere begrunder aborten med manglen på en fast partner end danske kvinder. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 7

8 Tabel 2: Kvindens begrundelse for valget af abort Danskere % For ung til at få barn For gammel til at få barn Ingen fast partner Ustabilt parforhold Sociale situation for ustabil Barn svært at foreneligt med erhvervsarbejde Barn svært foreneligt med uddannelse Har ikke råd til at få et barn lige nu Ønsker større afstand mellem mine børn Har det ønskede antal børn Resultat fra prænatal diagnostik Har ikke helbred til at få barn lige nu Angst for at føde Blev gravid ved seksuelt overgreb <1 6 3 <1 Ikke-vestlige indvandrere % Manglende viden og vejledning Rapporten peger på, at viden om prævention og om kroppens funktioner er afgørende for, om kvinder blive uønsket gravide og vælger af få foretaget en provokeret abort. Mens 90 94% af de gravide kvinder fra Danmark og andre vestlige lande mente, at de var tilstrækkeligt informeret om prævention, gjorde det sig kun gældende for mellem 60 og 73% af de gravide kvinder fra ikke-vestlige lande. En anden faktor, der viste sig at have betydning for valget af provokeret abort, var viden om og holdninger til bivirkninger ved brug af prævention. Langt flere kvinder fra ikke-vestlige lande mente, at der var bivirkninger forbundet med brug af prævention, og de var mere tilbøjelige til at vælge provokeret abort. Den kvalitative undersøgelse peger på, at ikke-vestlige indvandrere ofte er i en situation, hvor de ikke har viden om kroppens funktioner og viden om hvilke præventionsmuligheder, der eksisterer. Samtidig er nogle kvinder usikre på, hvor de kan få den viden, ligesom der ofte er sproglige problemer i mødet med bl.a. den praktiserende læge. Derudover fremhæver undersøgelsen, at der er problemer i den vejledning, der ydes fra praktiserende læger og fra sygehuse og sundhedsplejersker. Det drejer sig bl.a. om at præventionsvejledningen og rådgivningen hos praktiserende læger specifikt og i sundhedsvæsnet generelt er tilrettelagt ud fra en antagelse om, at kvinderne allerede har viden om kroppens funktioner og prævention, når de møder det sundhedsfaglige personale. Det er også ofte tilfældet for danske kvinder, mens ikke-vestlige indvandrere ofte netop mangler denne viden, hvorfor den vejledning og rådgivning, de modtager, opfattes som utilstrækkelig. Både danske og indvandrerkvinder påpeger i undersøgelsen, at der blandt sundhedspersonale er en tendens til at fokusere på p-piller som det primære præventionsmiddel. Mange af de interviewede kvinder var hovedsageligt blevet informeret om p-piller, ligesom deres egen læge og andre sundhedsprofessionelle ofte udelukkende anbefalede dette præventionsmiddel. Der var således meget få af kvinderne, der kendte til fx spiral og depotprævention en metode, som bl.a. nogle af indvandrerkvinderne kendte fra deres hjemlande og gerne ville bruge. Sammendrag 8 og kommentering af Når der ikke er noget

9 Endelig viser undersøgelsen, at der er behov for, at styrke oplysning og vejledning om brugen af nødprævention, da kun meget få kvinder havde benyttet nødprævention, og endnu færre benyttet den rigtigt. Mange kvinder blev først for sent opmærksom på muligheden, mens ingen af de interviewede indvandrerkvinder kendte til eksistensen af nødprævention Inkonsekvent brug af prævention Undersøgelser har vist, at halvdelen af de kvinder, der får foretaget provokeret abort, angiver at have anvendt prævention, men har oplevet en eller anden form for præventionssvigt i forbindelse med metoden. Denne undersøgelse viser, at kvinder, der vælger abort, ofte er blevet gravide pga. inkonsekvent eller manglende præventionsbrug. Således opstod mange af graviditeterne, fordi kvinden havde glemt at tage sine p-piller, eller fordi parret ikke havde brugt nogen prævention under det samleje, hvor kvinden blev gravid. Hovedparten af de kvinder, der var blevet gravide på trods af, at de havde anvendt p-piller, angav at have glemt en enkelt eller to piller i den cyklus, hvor graviditeten opstod. Mange af kvinderne angav, at det var vanskeligt at huske at tage en p-pille hver dag et fund der var specielt udtalt blandt socialt sårbare kvinder. Samtidig mente en del af kvinderne, der indgik i undersøgelsen, at risikoen for at blive gravid var begrænset, selvom man glemte at tage sine p-piller et par dage. Involvering af partneren Selvom det ifølge undersøgelsen stadig er kvinden, der har hovedansvaret for at bruge prævention, er mandens involvering og tagen ansvar også væsentlig, ikke mindst når der benyttes præventionsformer som kondom og afbrudt samleje. Men også mandens generelle holdning til at anvende prævention har indflydelse på antallet af provokerede aborter. Partnerens holdning til brug af prævention har ifølge undersøgelsen en sammenhæng med kvindens valg af provokeret abort, så de kvinder, hvis mænd har en negativ holdning til brug af prævention, er mere tilbøjelige til at vælge provokeret abort. Blandt danske kvinder er der cirka 2%, der angiver, at deres partner var imod brug af prævention, mens det tilsvarende tal for indvandrere fra de Østeuropæiske lande, Nordafrika/Mellemøsten og Asien var mellem 13 39%. Blandt indvandrere fra disse lande, hvor manden havde en negativ indstilling til brug af prævention havde kvinderne 7 14 gange øget tilbøjelighed for at vælge provokeret abort. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 9

10 4 Kommentarer Undersøgelsen har vist, at abortraten har været faldende for alle grupper af kvinder, og at den nu er den hidtil lavest registrerede. Især unge piger i alderen år har en lav abort rate, som er den laveste blandt de nordiske lande. Undersøgelsen viser videre, at abortraten også er faldet blandt de grupper, som traditionelt har haft en forhøjet abortrate. Således er abortraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder faldet markant og er nu på nogenlunde samme niveau som danske kvinders. Ligeledes er abortraten for vestlige indvandrerkvinder faldet og er også på et lavt niveau. Undersøgelsen peger ikke på nogle konkrete årsager til, at abortraten blandt ikke-vestlige indvandrere er faldet, men flere faktorer kan have haft betydning herfor, bl.a.: Grupperne af ikke-vestlige indvandrere er øget i undersøgelsesperioden, hvorfor abortraten ikke er så påvirkelig af mindre udsving i antallet af provokerede aborter fra det ene år til det andet. I takt med at nogle indvandrergrupper har været bosat i landet i en længere årrække vil flere af dem nu være i mere stable forhold og vil have opbygget sociale netværk. Nogle af indvandrergrupperne har gennemført større oplysningsaktiviteter om seksualitet og prævention. Særligt har somaliske foreninger været aktive i forbindelse med oplysning om kvindelig omskæring. I den forbindelse er der også givet information om kroppens funktioner og om metoder til at forebygge uønskede graviditeter. Disse oplysningsaktiviteter fortsætter stadig og kan muligvis have haft indflydelse på det særdeles kraftige fald i abortraten, som er konstateret blandt somaliske indvandrerkvinder. Undersøgelsen viser samtidig, at valget af provokeret abort er afhængig af mange forskellige faktorer, men fælles for dem alle er, at kvinderne har oplevet at være i en ustabil livssituation, f.eks. at de har været socialt isolerede, ikke været på arbejdsmarkedet, haft lave indtægter, været enlige, eller under uddannelse. Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at abortproblematikken ikke kan betragtes isoleret fra andre sociale og politiske felter. Særligt enlige forsørgeres sociale vilkår er af afgørende betydning for valget mellem abort og fødsel. Politikområder som arbejdsmarkedspolitik, boligpolitik og socialpolitik har direkte konsekvenser for kvinder mulighed for, og lyst til, at blive mødre. Det peger på, at en indsats, der sigter mod at nedbringe antallet af uønskede graviditeter og provokerede aborter, må indtænke indsatser fra flere sektorer end sundhedssektoren, samtidig med at oplysning, vejledning og gennemførelse af støttesamtaler også kan bidrage til at nedbringe abortraterne blandt de grupper, som stadig har en forhøjet abortrate. Samtidig peger undersøgelsen også på, at der er behov for at styrke og kvalificere den rådgivning og vejledning, der finder sted hos den praktiserende læger og i sundhedsvæsnet i øvrigt. Der er tilsyneladende en tendens til, at p-piller præsenteres som det eneste eller bedste valg af den praktiserende læge på bekostning af andre metoder, der måske ville passe bedre til den enkelte kvinder og hendes behov. Det er videre blevet påpeget, at praktiserende læger generelt set ikke Sammendrag 10 og kommentering af Når der ikke er noget

11 formår at give ikke-vestlige indvandrere en vejledning og rådgivning, som er tilpasset deres forudsætninger. Dette, samt at indvandrerkvinderne ofte efterspørger andre præventionsmidler end p-piller, er forhold, de praktiserende læger og andre i sundhedsvæsnet må gøres bekendt med. Samtidig vil der være behov for at sikre, at der er informationsmaterialer om forebyggelse af uønskede graviditeter til rådighed til disse kvinder med et indhold og et sprog, som er tilpasset disse gruppers forudsætninger for at modtage information. En del af de graviditeter, der endte med provokeret abort, kunne være undgået, hvis kvinder havde anvendt nødprævention. Der er behov for mere intensiv oplysning om nødprævention, så det kommer til at indgå som en almindelig nødstrategi for kvinder, der ønsket at forebygge graviditet. Endelig understreger undersøgelsen nødvendigheden af, at det ikke kun er kvinderne, der er målgrupper for forebyggelsesindsatser. Ligesom der skal 2 personer til at skabe en graviditet, skal der også 2 personer til at undgå en uønsket graviditet. Mændenes holdning til brug af prævention og deres ansvarlighed har stor betydning for kvindernes brug af præventionen og abortmønster. Når mellem 13 og 39% af mændene fra lande i Nordafrika/Mellemøsten, Asien og Østeuropa er imod brugen af prævention, peger det på, at der er behov for også at fokusere på denne gruppe i forbindelse med oplysnings- og rådgivningsindsatser. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 11

12 5 Sundhedsstyrelsens opfølgning på Sundhedsstyrelsen vil fortsætte den oplysende og forebyggende indsats, som er igangsat med aborthandlingsplanen. Til opfølgning på aborthandlingsplanen er der afsat 2 mio. kr i 2004 og 4 mio kr årligt for perioden En del af disse midler bruges blandt andet til videreførsel af sexlinien, der henvender sig til unge, og til videreførsel af indsatser til styrkelse af rådgivning og støttesamtaler. Derudover vil Sundhedsstyrelsen fokusere særligt på forebyggelse af uønskede graviditeter blandt etniske minoriteter. I slutningen af september holder Sundhedsstyrelsen et arbejdsmøde, hvor strategien for en indsats vil blive tilrettelagt. I det arbejde vil Når der ikke er noget tredje valg: social sårbarhed og valget af abort, indgå som centralt baggrundsmateriale. Sundhedsstyrelsen har desuden iværksat flere indsatser, hvis mål er at nedbringe antallet af uønskede graviditeter blandt indvandrergrupper, hvor der stadig er en forhøjet abortrate. Således er der igangsat et projekt med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som vil igangsætte oplysningsindsatser for indvandrerkvinder fra Tyrkiet, Pakistan, Iran og det tidligere Jugoslavien. Disse indsatser vil bl.a. blive gennemført i samarbejde med indvandrerforeninger og organisationer. Derudover Sundhedsstyrelsen via dette projekt også henvende sig til de praktiserende læger for at sikre opmærksomhed om de informations- og præventionsønsker og behov, indvandrere har. Sammendrag 12 og kommentering af Når der ikke er noget

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER

- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER - information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

Bilag 2. Spørgeskema til kvinder, der får abort

Bilag 2. Spørgeskema til kvinder, der får abort Bilag. Spørgeskema til kvinder, der får abort Navn og Cpr-nummer (påsæt label) Undersøgelse om fødsler og aborter Skema A Udfyldes af sundhedspersonalet i Er spørgeskemaet blevet udleveret:, hvorfor ikke:

Læs mere

KRONIKKEN. Abort i 30 år en dansk succeshistorie. af Lisbeth B. Knudsen

KRONIKKEN. Abort i 30 år en dansk succeshistorie. af Lisbeth B. Knudsen KRONIKKEN Abort i 30 år en dansk succeshistorie af Lisbeth B. Knudsen 93 Den 13. juni 2003 var det 30 år siden, loven om fri abort blev vedtaget i Danmark. Erfaringerne fra de 30 år viser, at der i Danmark

Læs mere

Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen

Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen Status for seksuel sundhed i Danmark. Barrierer og udfordringer. Rammer og perspektiver i forebyggelsen National konference om seksuel sundhed i Danmark 2009-2013. Nyborg Strand den 20. april 2009. Jan

Læs mere

VIDEN OG FORANDRING - Flygtninge og indvandreres viden, holdninger og erfaringer med prævention og reproduktiv sundhed samt brug af sundhedstilbud

VIDEN OG FORANDRING - Flygtninge og indvandreres viden, holdninger og erfaringer med prævention og reproduktiv sundhed samt brug af sundhedstilbud VIDEN OG FORANDRING - Flygtninge og indvandreres viden, holdninger og erfaringer med prævention og reproduktiv sundhed samt brug af sundhedstilbud 2005 En kvalitativ undersøgelse af Gunilla Henriksson,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR 2010 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, DER SKAL FORBEDRE DEN SEKSUELLE SUNDHED. København d. 5. oktober 2006 Forebyggelse i relation til seksuel sundhed bør styrkes via en merbevilling på 20

Læs mere

KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Notat om undersøgelse & Tabelrapport

KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Notat om undersøgelse & Tabelrapport Udført for Sundhedsstyrelsen af Epinion A/S 2007 KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Notat om undersøgelse & Tabelrapport KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Del 1: Notat om undersøgelsen Del 2: Tabelrapport Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Udført for Sundhedsstyrelsen af lektor, mag.scient.soc. Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg Universitet Ung2006 15-24-åriges

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG SOCIAL SÅRBARHED OG VALGET AF ABORT

NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG SOCIAL SÅRBARHED OG VALGET AF ABORT NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG SOCIAL SÅRBARHED OG VALGET AF ABORT 2004 Når der ikke er noget tredje valg Social sårbarhed og valget af abort Vibeke Rasch, Lisbeth B. Knudsen, Tine Gammeltoft August

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 627 Offentligt. Rambøll Management. Evaluering af Aborthandlingsplanen. Rapport

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 627 Offentligt. Rambøll Management. Evaluering af Aborthandlingsplanen. Rapport Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 627 Offentligt Rambøll Management Evaluering af Aborthandlingsplanen Rapport Marts 2006 Rapport Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 33

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG

NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG Vibeke Rasch, Lisbeth B. Knudsen og Tine Gammeltoft Social sårbarhed og valget af abort 2005 Titel: Når der ikke er noget tredje valg - Social sårbarhed og valget af abort

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 01/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro. Mødelokale kultur- og udvikling Dato : 15. januar 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. :? Sundhedsudvalget Jens Peter

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Mange veje til sikker beskyttelse 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere