Celle og celleorganisation/væv

Transkript

1 Celle & celleorgansation/væv 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Celle og celleorganisation/væv Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard

2 Celle & celleorgansation/væv Spørgsmål 1. Beskriv med egne ord definitionen af en celle. 2. Tegn og angiv form og størrelse på forskellige typer af celler. 3. Beskriv cellens struktur, 4 hovedkomponenter. 4. Beskriv de enkelte elementer i de 4 hovedkomponenter, form, opbygning og funktion. 5. Nævn de mekanismer, der er grundlæggende for passage gennem cellemembraner og beskriv kort hvordan disse mekanismer virker. 6. Beskriv koncentrationen af Na + og K + henholdsvis intracellulært, i cellen, og ekstracellulært, udenfor cellen. 7. Hvad forstås ved membranpotentialet og hvordan opstår det? 8. Hvilke organiske stoffer kan indgå i cellens stofskifte? 9. Hvad er ATP og hvor dannes det? 10. Beskriv kort opbygning af DNA og RNA samt dannelsen af proteinstoffer (proteinsyntesen). 11. Nævn faserne i mitosen og beskriv kort hvad der sker i de enkelte faser. 12. Forklar forskellen mellem mitose og meiose samt hvor meiosen foregår. 13. Hvad er et gen og hvor sidder generne? 14. Hvor mange kromosomer findes i den menneskelige organismes celler? 15. Forklar forskellen i kromosomstrukturen hos mand og kvinde. 16. Hvad forstås ved mutation? 17. Nævn de 4 hovedtyper af væv. 18. Beskriv karakteristika for epitelvæv. 19. Beskriv kort opbygning, placering og funktion af pladeepitel, cylinderepitel, overgangsepitel og kubisk epitel. 20. Beskriv kort opbygning, funktion og inddeling af kubisk epitel/kirtelepitel. 21. Beskriv fælles karakteristika for støttevæv. 22. Beskriv opbygning, inddeling og placering i organismen af alm. bindevæv incl. fedtvæv. 23. Beskriv opbygning, inddeling og placering i organismen af bruskvæv.

3 Celle & celleorgansation/væv Nævn knoglevævets 5 hovedfunktioner. 25. Giv eksempler på forskellige typer af knogler. 26. Beskriv de enkelte elementer i knoglevæv samt de 2 former for knoglevæv, mikroskopiske strukturer. 27. Forklar kort bendannelsen, forbeningen, samt knoglevækst. 28. Tegn og beskriv en rørknogles opbygning, makroskopisk. (Nævn alle elementer og strukturer) 29. Hvilke hormoner og vitaminer har betydning for knoglernes opbygning og nedbrydning og hvordan virker de? 30. Forklar begrebet fraktur og beskriv kort frakturhelingsprocessen. 31. Nævn tre typer af muskelvæv. 32. Beskriv karakteristika for de tre typer muskelvæv, mikroskopisk. 33. Beskriv kort mekanismerne ved muskelkontraktion. 34. Nævn nerveforsyningen til de 3 typer muskelvæv. 35. Forklar begreberne muskeltonus, isotonisk- og isometrisk muskelkontraktion.

4 Celle & celleorgansation/væv Svarnøgle. 1. Mindste levende bestanddel af kroppen - Organismens byggesten med selvstændige funktioner, der indgår i organismens samlede funktioner. Funktionerne foregår ved forbrænding af tilførte næringsstoffer, hvorved der dannes energi til brug for den enkelte celles specialfunktioner. 2. Erytrocyt diameter 7,5 my tykkelse 2 my Ovum diameter 200 my Tværstribet muskelcelle op til 40 cm lang 0,1-0,01 mm tykke Nervecelle op til 1m lang axon 3. Cellemembran, cytoplasma, nucleus og organeller. 4. Cellemembranen er en ca 9,5 nm tyk dobbeltmembran opbygget af lipoprotein, fosforlipider og glycoproteiner, hvor lipiderne danner 2 rækker molekyler mens protein-molekylerne dels går gennem membranen, dels sidder på indersiden/ ydersiden. Cellemembranen er vandopløselig, hydrofil på ydersiderne og vandskyende hydrofob i midten. * Afgrænser cellen. * Sikrer stabil stofsammensætning i cellen. * Ion- pumpe. * Receptor for stoffer til cellen. * Stoftransport til/fra cellen. Cytoplasma er for størstedelen vand med forskellige opløste stoffer som salte, O 2 og næringsstoffer samt indeholder organeller, permanente strukturer og inklusioner, midlertidige strukturer. Nucleus er placeret centralt i cytoplasma omgivet af en porøs dobbeltudgave af cellemembranen. Indeholder karyoplasma, der består af vand med kromatin, DNA, RNA og protein samt kernelegemet nucleolus opbygget af RNA, DNA og protein. * Styrer cellens proteinsyntese. * Reproduktion, celledeling. Organeller: Mitochondrier: Membranøse strukturer af to membraner, hvor den inderste danner lameller besat med enzymer. * Cellens kraftværker. * Forbrænder nedbrudte næringsstoffer ved hjælp af O 2 til H 2 O og CO 2 samt energi i form af varme og ATP (citronsyrecyklus).

5 Celle & celleorgansation/væv 5. Endoplasmatisk reticulum: Membranøst kanalsystem i en agranulær og en granulær form, begge med forbindelse til nucleus. Granula = ribosomer opbygget af RNA. * Transport af stoffer i cellen. * Proteinsyntese for eksport i den granulære form. * Syntese af lipider i den agranulære form. Lysosomer: Membranøse strukturer indeholdende enzymer til nedbrydning af alt organisk materiale. * Indgår i fagocytosen. * Ansvarlig for nedbrydning af gl. cellemateriale. Golgiapparatet: Membranøse sækkestrukturer. * Opsamler og koncentrere proteiner og lipider for eksport. * Syntese af glyco-proteiner. * Eksporten sker ved exocytosis efter afsnøring af dele af sækkestrukturen. Centriole: 2 rørformede strukturer opbygget af fine rørformede dannelser, mikrotubuli, dannet af tubulin = kontraktilt proteinstof. * Danner tenapparatet til kromosomerne under celledelingen. Ribosomer: Opbygget af rrna. * Proteinsyntese. Inklusioner: Små membranøse vesikler, sekretdråber i cytoplasma med stoffer optaget via cellemembranen, eller afsnøringer fra golgiapparatet/endoplasmatiske retikulum. * Transport af stoffer til/fra cellen. * Midlertidig depot af stoffer. 5. Passiv transport uden brug af energi: * Diffusion: Vandring af stoffer fra høj mod lav koncentration. * Formidlet transport: Transport af stoffer gennem cellemembranen ved hjælp af specifikke transportproteiner. Aktiv transport med brug af energi fra ATP: * Primær aktiv transport: Transport af stoffer mod en højere gradient koncentration ved hjælp af energi fra spaltning af ATP. * Sekundær aktiv transport: Transporten af stoffet er koblet til en samtidig transport af en ion i en retning, der reducerer ionens potentielle energi. Transporten foregår ved hjælp af et transportprotein, der udnytter den potentielle energi i f.eks. Na + ion pumpet ud af cellen af Na + /K + -pumpen.

6 Celle & celleorgansation/væv Konc. af K + er høj i cellen og lav udenfor cellen. Konc. af Na + er lav i cellen og høj udenfor cellen. Skyldes natrium/kalium pumpen, der aktivt pumper Na + ud af cellen og K + ind i cellen. 7. Membranpotentialet er den spændingsforskel der findes mellem cellemembranens inder- og yderside. Spændingsforskellen skyldes en højere konc. af negative ioner i cellen end udenfor cellen og fremkommer ved, at K + ioner hurtigere diffundere ud af cellen end Na + ioner diffundere ind i cellen. 8. Kulhydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer. 9. ATP = adenosin-tri-fosfat: Et energirigt fosfat, hvor energien findes i fosfatbindingerne. Dannes spec. i mitochondrierne, hvor energien fra forbrændingen omdanner ADP + P til ATP. 10. DNA er opbygget som en dobbelt-helix, lang snoet dobbeltkæde af nucleotider, der består af fosfat, desoxyribose, kulhydrat samt nitrogenholdige baser : adenin, guanin, cytosin og thymin RNA kopieret fra DNA molekylet er opbygget som en enkelt streng, kæde af nucleotider, der består af fosfat, ribose, kulhydrat og nitrogenholdige baser : adenin, guanin, cytosin og uracil. RNA findes i 3 former: mrna, trna og rrna. Proteinsyntesen foregår ved sammensætning af aminosyrer i kæder. Sammensætningen foregår i ribosomerne og styres af koden i mrna. trna bringer aminosyrerne til mrna strengen, der glider gennem ribosomet. 11. Interfase: Cellens hvileperiode. I slutningen af fasen sker en replikation af DNA molekylet. Profase: * Dannelse af 2 kromatider, dobbeltkromosomer, holdt sammen af centromeret. * Nucleolus forsvinder. * Kernemembranen forsvinder. * Dannelse af 2 centrioler, der vandre mod hver sin cellepol. * Udvikling af tenapparatet (mitosespindel) fra centriolerne. Metafase: * Dobbeltkromosomerne lejres midt i cellen. * Mitosespindel hæftes til kromosomerne ved centromeret. Anafase: * Dobbeltkromosomerne deles ved centromeret. * Centriolerne trækker kromatiderne mod hver sin cellepol. Telofase: * Kromatiderne lejres ved centriolerne og omdannes til kromatin. * Kernemembranen gendannes.

7 Celle & celleorgansation/væv 7. * Nucleolus gendannes. * Cellemembranen snøres sammen på midten, deles i 2 ens celler med hver 23 par kromosomer. 12. Mitose: Dannelse af 2 ens celler med hver 23 par kromosomer. Meiose: Dannelse af 4 forskellige celler med hver 23 kromosomer ved 2 meiotiske celledelinger. * Forskellen opstår ved overkrydsning af kromosomer, generne blandes, før 1. celledeling. * Mitosen foregår i kønskirtlerne æggestokke/testikler. 13. Et gen er en arvelig egenskab og er en del af DNA molekylet eller 23 par. 22 par autosomer og 1 par kønskromosomer. 15. Hos kvinden: 22 par + XX, kønskromosomer. Hos manden: 22 par + XY, kønskromosomer. 16. Mutation: Permanent ændring af arvelige egenskaber. 17. * Epitelvæv. * Binde- og støttevæv. * Muskelvæv. * Nervevæv. 18. Mange celler tæt sammen på en basalmembran af bindevæv - uden blodkar og nerver. Får O 2 og næring fra underliggende væv via vævsvæsken. 19. Enlaget pladeepitel: * Et lag flade celler. * Som endotel i endocardium og i blodkar. * Som mesotel i pleura, pericardium og peritoneum Glat overflade nedsætter gnidningsmodstand - tillader stofudveksling mellem blod og vævsvæske. Flerlaget pladeepitel: * Flere lag flade celler. * I huden, epidermis, yderste lag forhornet. * I slimhinderne i munden, på tungen, i mund- og strubesvælg, i en del af oesofagus samt ved anus og i vagina. * Beskytter mod fysisk og kemisk påvirkning samt fordampning. Enlaget cylinderepitel: * Et lag cylinderformede celler med/uden fimrehår, cilier, med/uden mikrovilli. * I mave/tarm kanal uden cilier med mikrovilli. * I uterus uden cilier og mikrovilli. * I salpinges med cilier uden mikrovilli.

8 Celle & celleorgansation/væv * Absorption. * Sekretion. * Transport af stoffer. Enlaget/flerradet cylinderepitel: * Et lag celler af forskellig højde som giver et flerlaget udseende + cilier. * I respirationsorganerne. * Renser luftvejene. Overgangsepitel: * Flere lag celler af forskellig form. * I urinorganer. * Giver stor elasticitet i urinvejene. Enlaget kubisk epitel: * Et lag kubiske celler. * I nyrernes tubuli. * Transport af stoffer mellem blod og urin. 20. Kirtelepitel udviklet fra pladeepitel inddeles i 2 typer af kirtler: Exokrine kirtler: Kirtler med udførselsgang, afgiver deres sekreter gennem denne til indre/ ydre overflader. * Encellede: Bægerceller. * Flercellede: tubolære, alveolære og tubo/alveolære. Eks.: Spytkirtler, svedkirtler og bugspytkirtel. Endokrine kirtler: Kirtler uden udførselsgang, afgiver deres sekreter, hormoner, til blodet. Eks.: Hypofyse, skjoldbruskkirtel og binyrer. 21. Få celler spredt i intercellularsubstans, grundsubstans + fibriller. Indeholder blodkar og nerver, bortset fra bruskvæv Celler: Fibroblaster og fibrocytter samt mastceller og makrofager. Grundsubstans: Hyaluronsyre. Fibriller: Kollagene, elastiske og retikulære. * Løst bindevæv i underhuden. * Fibriøst bindevæv i facier, sener og ledbånd samt i læderhuden. * Elastisk bindevæv, i væggene i arterier, i bronchier, samt i lungevæv. * Retikulært bindevæv, i kapillærvæggen, i epitelvævs basalmembran samt i lymfoidt væv og i knoglemarv. Spec. løst bindevæv er fedtvæv, hvor fedtcellerne indeholder store mængder fedt i cytoplasma.

9 Celle & celleorgansation/væv Celler: Kondroblaster og kondrocytter. Grundsubstans: Kondroitinsulfat Fibriller: Kollagene og elastiske. * Hyalin brusk i fosterbrusk, brusken i larynx, trachea, bronchier og ribben samt ledbrusk. * Fibrøs brusk i minisker, discus intervertebralis samt brusken i symfysen. * Elastisk brusk i øreog næsebrusk samt strubelåg. 24. * Bærer vævene, holder os oprejste. * Beskytter indre organer. * Passiv del af bevægeapparatet, muskelhæfte. * Danner blodceller. * Depot for Ca + + og PO * Rørknogler. * Flade knogler. * Uregelmæssige knogler Celler: Osteoblaster, osteocytter og osteoclaster. Grundsubstans: Blanding af kondroitinsulfat og hualuronsyre. med aflejringer af calsium og fosfat i form af hydroxyapatit. Fibriller: Kollagene. Kompakt knoglesubstans: Omgiver alle knogler samt er hovedbestanddel i rørknoglens diafyser. Opbygget som koncentrisk anordnede lameller omkring de Haver`ske kanaler indeholdende blodkar. Transport af stoffer i vævet via osteocytterne med deres indbyrdes forbundne cytoplasmaudløbere. Spongiøs knoglesubstans: I rørknoglernes epifyser samt i flade og uregelmæssige knogler. Lamellerne anordnede i knoglebjælker, trabekler, i et tredimensionelt netværk, trabeklerne lejret vinkelret på trykretningen i knoglen. Imellem trabeklerne findes den røde knoglemarv, hvor dannelsen af blodets celler foregår. 27. Bendannelse, ossifikation: * Endochondral, fra bruskvæv. * Intramembranøs, fra bindevæv. Bendannelsen begynder i fosterstadiet ved dannelse af knoglekerner, der indeholder knogleceller, dels i fosterbrusken og dels i bindevævet omkring hjernen. Væksten foregår fra epifyselinierne i rørknoglerne, længdevækst, samt fra periost, tykkelse i alle knogler.

10 Celle & celleorgansation/væv Rørknoglers opbygning. A. Ledbrusk B. Epifyse C. Epifyselinie D. Periost E. Diafyse F. Marvhule G. Endost 29. PTH: Stimulerer osteoclaster og osteocytter til nedbrydning af knoglevæv: * Ca + + fra knogler til blodet. * PTH styres via Ca + + konc. i blodet. Calcitonin: Stimulerer osteoblasterne til opbygning af knoglevæv og hæmmer især osteoclaster og osteocytter: * Ca + + fra blod til knogler. * Calcitonin styres via Ca + + konc. i blodet. D-vitamin: Stimulerer Ca + + aflejringen i knoglerne samt Ca + + optagelse fra tarmen. Desuden har somatotropin, T 3, T 4, kortisol og kønshormoner betydning for knoglestofskiftet. 30. Fraktur, knoglebrud. Åben/lukket form. Frakturheling: * Hæmatomdannelse omkring fraktursted. * Indvækst af granulationsvæv med blodkar. * Indvækst af osteoblaster fra periost. * Dannelse af callus. 31. * Tværstribet muskulatur. * Glat muskulatur. * Hjertemuskulatur. 32. Tværstribet muskulatur: Lange celler med mange cellekerner cm lange 0,01-0,1 mm tykke. Tværstribningen skyldes ensartet placering af myofibrillernes aktin og myosintråde. Cellerne er omgivet af- og samlet i bundter af bindevævshinder: endomysium, perimysium og epimysium - yderste bindevævshinde omkring hele musklen - facien.

11 Celle & celleorgansation/væv 11. Glat muskulatur: Korte tenformede celler med een cellekerne ca. 0,2 mm lange. Myofibrillerne spredt i cellen. Hjertemuskulatur: Små celler med een cellekerne. Tværstribning som i skeletmuskulatur. Cellerne indbyrdes forbundet ved stærke cellebroer og anastamoser som danner tredimensionelt netværk. 33. Eks. Tværstribet muskulatur: * Fra motorisk nervecelle sendes elektrisk impuls via cellens axon til motorisk endeplade. * Impulsen bevirker, sammen med Ca + +, frigivelse af acetylcholin fra axonet til spalterummet mellem axon og muskelcelle. * Acetylcholin bevirker en forplantning af impulsen via sarkolemma til muskelcellens sarkoplasmatiske retikulum med frigørelse af Ca + +, som udløser en kemisk reaktion med aktin og myosintrådene = Kontraktion. * Til den kemiske reaktion bruges ATP dannet af cellens mitochondrier. * Acetylcholin nedbrydes straks af enzymet acetylcholinesterase og impulsoverførslen ophører. * Ca + + tilbage til det sarkoplasmatiske retikulum = muskelcellen afslappes. 34. Tværstribet muskulatur: Somatiske nerver. Glat muskulatur: Autonome nerver. Hjertemuskulatur: Autonome nerver. 35. Muskeltonus: En let konstant spændingstilstand i muskelcellerne, der bevirker, at musklen er i beredskab til hurtig aktivitet. Isotonisk kontraktion: Konstant tonus med samtidig forkortelse af musklen, kontraktionen bevirker bevægelse. Isometrisk kontraktion: Øget tonus uden samtidig forkortelse af musklen, kontraktionen bevirker ikke bevægelse.