Grundvandskortlægning 2009 Vonsild-Agtrup området

Transkript

1 Grundvandskortlægning 2009 Vonsild-Agtrup området

2 Titel: Forfatter: URL: Grundvandskortlægning Vonsild-Agtrup området Susanne Marcussen, Jens Bruun-Petersen, Reza Shanjani ISBN: ISBN Udgiver: Udgiverkategori: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ribe Statslig År: 2009 Sprog: Copyright Forbehold: Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik 2

3 Indhold 1. Indledning Sammenfatning og konklusion Datagrundlag Indsatsområde Vonsild Indsatsområde Agtrup Grundvandsressourcen Områdets geologi Geologisk model Hydrostratigrafisk model Magasinudbredelse Modellens grundvandsmagasiner...14 Øvre sand...14 Mellem Sand...15 Nedre Sand...16 Dalsand...17 Agtrup-dalen...17 Vonsild-dalen Den naturlige beskyttelse/sårbarhed Strømnings- og trykforhold Det modellerede område Grundvandsdannelsen Vandmængder til rådighed for indvinding Kvantitative og kvalitative påvirkninger af grundvandet Kvantitativ påvirkning Kvalitativ påvirkning Naturgivne grundvandskemiske forhold Vandforsyningsstruktur Vonsild indsatsområde...31 Søndre Vandværk...31 Vonsild Vandværk Agtrup indsatsområde Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk Sdr. Stenderup Vandværk Tved Vandværk Mosvig indvindingsopland Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Indsatsområde Agtrup Indsatsområde Vonsild Overordnede indvindingsbetingede problemstillinger

4 5. Arealanvendelse Land, by, skove, 3, habitat og vådområder Vonsild Vandværk Søndre Vandværk Tved Vandværk Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk Sdr. Stenderup Vandværk Mosvig Vandværk Landbrug Forureningskilder Indsatsområde Vonsild Indsatsområde Agtrup Samlet vurdering af grundvandsressourcen Områdeafgrænsninger Nitratsårbarhed Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Anbefalinger til beskyttelse og overvågning Generelle indsatser indenfor alle indvindingsoplande Indsatser ved de enkelte vandværker Tved Vandværk Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk Sdr. Stenderup Vandværk Vonsild Vandværk Søndre Vandværk Mosvig Vandværk Referenceliste Bilag Bilag 1 Modelopsætning og kalibrering Bilag 2 SSV - lertykkelsesberegninger

5 1.Indledning Miljøcenter Ribe og Kolding Kommune har i samarbejde foretaget en sammenskrivning af kortlægningen, som Vejle Amt har stået for i indsatsområderne Agtrup og Vonsild. Det er valgt at afrapportere kortlægningen fra de to indsatsområder samlet, da de ligger meget tæt. Mosvig vandværk og indvindingsopland er kun beskrevet kort i denne rapport, idet der mangler en geologisk kortlægning. Der kan derfor endnu ikke udarbejdes en indsatsplan for Mosvig. Miljøcenter Ribe foretager senere en geologisk kortlægning af indsatsområderne syd for indsatsområderne Agtrup og Vonsild. Når resultaterne af denne foreligger, skrives indsatsplanen for Mosvig. Sammenskrivningen følger afsnittene, som er beskrevet i forslaget til administrationsgrundlag. Den sammenskrevne kortlægning skal danne grundlag for de efterfølgende indsatsplaner, som Kolding Kommune skal stå for. 5

6 2. Sammenfatning og konklusion Kortlægningsrapporten indeholder følgende: Gennemgang af det benyttede datagrundlag Grundvandsressourcen Vandforsyningsstruktur Arealanvendelse Forureningskilder Områdeafgrænsninger Anbefalinger til beskyttelse og overvågning Kortlægningen har vist, at der findes mindst to begravede dalsystemer af varierende dybde og alder i de to indsatsområder. De to dale krydser hinanden ved Dalby og Tved. Kortlægningen har endvidere vist, at der i området forekommer en lagfølge med 4 grundvandsmagasiner adskilt af lerlag. Dalsystemerne indgår i disse. Magasinerne er ikke nødvendigvis sammenhængende over hele området. Hovedparten af indvindingen i de to indsatsområder foregår fra grundvandsmagasinet benævnt mellem sand. Et dybere grundvandsmagasin, nedre sand, er hovedsageligt udpeget på baggrund af geofysiske målinger. Dette kan sandsynligvis være et fremtidigt grundvandsmagasin for indvinding i begge indsatsområder. I dag indvindes ca. 2 % af den infiltrerede vandmængde i indsatsområderne. Det betyder, at indvindingens indgreb i vandbalancen i de to indsatsområder er lav. Der ses generelt en lav nitratbelastning i indvindingsmagasinerne til vandværkerne, og der er konstateret pyritoxidation (hvilket kan indikere omsætning af nitrat) i begge indsatsområder. Hovedparten af indvindingsboringerne indvinder fra jern- og sulfatzonen og enkelte fra methanzonen. Disse boringer vil derfor være godt beskyttede mod nitrat. I grundvandsmagasinet øvre sand er der flere steder konstateret nitrat. Det er oftest dette grundvandsmagasin, som enkeltindvinderne benytter. Datagrundlaget med hensyn til nitratanalyser i områderne er dog generelt meget ringe. Der er fundet pesticider i vandet ved Mosvig Vandværk. Der kan ikke på nuværende tidspunkt igangsættes en egentlig indsatsplan for Mosvig, idet de geologiske forhold endnu ikke er ordentligt belyst. Miljøcenter Ribe vil i forbindelse med kortlægningen af indsatsområder syd for Agtrup og Vonsild indsatsområder medtage Mosvig i kortlægningen. Ud fra kortlægningsresultaterne er der foretaget en revision af områdeafgrænsningerne for nitratsårbare områder, nitratfølsomme indvindingsområder, OSD og indvindingsoplandene. Ud fra problemstillingerne i de enkelte indvindingsoplande og forureningstruslerne er der forslag til indsatser, som kan fremtidssikre de forskellige vandværker. Endvidere er generelle indsatser møntet på alle vandværkerne opstillet i tabel 15. 6

7 3. Datagrundlag Der er for indsatsområderne Vonsild og Agtrup indsamlet et ganske betydeligt datagrundlag i forbindelse med kortlægningen. Dataindsamlingen er foregået gennem flere år og består bl.a. af informationer fra geofysiske målinger, boringer samt pejlinger. Den geografiske fordeling af de geofysiske informationer og boringer fremgår af figur 1. Figur 1. Geografisk fordeling af geofysiske data og boringer. 3.1 Indsatsområde Vonsild Der blev indledningsvis udført en TEM-kortlægning med normal dækning i den nordlige del og reduceret dækning i den sydlige del af indsatsområdet (Rambøll, 2000a). Der var imidlertid problemer med datakvaliteten i denne kortlægning. Der var indirekte tegn på, at der fandtes en dyb begravet dal i kortlægningsområdet, og derfor blev der optaget 3 seismiske sektioner (Rambøll, 2000b), to sektioner på tværs af dalen og én på langs. Seismikken viste en ca. 300 meter dyb begravet dal. De seismiske resultater gav anledning til en udvidelse af de seismiske undersøgelser mod både vest og øst for at kortlægge den begravede dal i længderetningen og for at kortlægge det komplekse indre af dalen (Rambøll, 2002). I 2001 blev der i samarbejde med Vonsild Vandværk udført en dyb boring (DGU nr ) på det dybeste sted i dalen. Samme sted fandtes høje modstande i TEM-data (transiente elektromagnetiske data). Der blev endvi- 7

8 dere optaget logs (Dansk Geofysik 2001) og VSP (vertical seismisk profilering) i boringen (Århus Universitet, 2002). I sommeren 2002 blev der i området gennemført en pejlerunde af alle tilgængelige boringer. Disse pejlinger er indlagt i GeoGis. Der er endvidere udført en række dybe TEM-sonderinger for at teste, om disse sonderinger bedre kunne opløse geologien i og omkring dalen (WaterTech, 2001). I 2004 blev der gennemført en større dybdetem-kortlægning (Water- Tech, 2004). Derved blev indsatsområdet fuldt dækket med TEM-målinger. I 2005 blev der gennemført en sårbarhedskortlægning i form af PACES (Rambøll, 2005a) og SSV-lertykkelsesberegninger i hele området (Rambøll, 2005b). Tolkningerne er blevet samlet i en geologisk model (Orbicon, 2006a) og senere benyttet i en grundvandsmodel for området (Orbicon, 2006b). I 2008 er grundvandskemien i området gennemgået (Miljøcenter Ribe, 2008a). 3.2 Indsatsområde Agtrup Undersøgelserne blev påbegyndt i 1998 med en TEM-kortlægning (Water- Tech, 1998). Undersøgelsen blev lavet i samarbejde mellem Tved, Agtrup - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup vandværker, Kolding Kommune og Vejle Amt. Det viste sig imidlertid, at TEM-udstyret, der havde været anvendt under denne kortlægning var defekt, og at ca. halvdelen af de udførte sonderinger var ubrugelige. WaterTech genmålte de fejlbehæftede sonderinger samtidig med, at Vejle Amt iværksatte en fuld dækning af området (WaterTech, 2000a). Men der var stadig problemer med sonderingerne. Det var muligt at se forskel på de enkelte TEM-målinger fra feltundersøgelserne i 1998 og Alle udførte sonderinger blev derfor gennemgået af Århus Universitet (Århus Universitet, 2002a). Der blev gennemført en række kontrolmålinger i området og alle sonderingerne blev indkalibreret herefter. Da der i området findes en meget dyb begravet dal, som almindelige TEMsonderinger ikke kan nå bunden af, blev der i 2002 udført 47 dybde-tem målinger (Århus Universitet, 2002b). TEM-metoden kan ikke anvendes i bymæssig bebyggelse, så samtidigt med TEM-undersøgelsen blev der i år 2000 udført MEP-profileringer (multi elektrode profilering) i Agtrup - Sdr. Bjert by (WaterTech, 2000b). Der blev gennemført slæbeseismiske undersøgelser i 2 omgange. Den første undersøgelse fandt sted i 2001, hvor to linier blev kørt. Den ene linie løber fra Kolding over Agtrup mod Agtrup Skov, og den anden løber fra Skartved til Binderup. Begge linier er udlagt for at indhente oplysninger om den begravede dal og dens strukturelle indhold. Særligt i de dybere dele har dette sammen med dybde-tem-sonderingerne givet resultater. Den anden omgang seismiske undersøgelser blev gennemført i 2002 og omfatter kun en enkelt profillinie placeret i den vestlige del af kortlægningsområdet. 8

9 For at kortlægge de øvre dele af jordlagene er der gennemført PACES-kortlægning (slæbegeoel). Dette er udført i 2 faser. I første fase blev områderne mellem Agtrup - Sdr. Bjert og Dalby Møllebæk/Tved og mellem Agtrup - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup kortlagt (WaterTech, 2000a). I anden fase blev resten af indsatsområdet kortlagt (WaterTech, 2002). Der er udført en synkronpejlerunde af vandværksboringerne i området. Pejlerunden er foretaget af Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk i november Der er endvidere foretaget grundvandskemiske analyser for de 3 vandværker i området (Tved, Agtrup - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup) (WaterTech, 2000b). Der er i januar 2006 udført en 130 meter dyb undersøgelsesboring (DGU nr ) ved Højgård mellem indsatsområderne Vonsild og Agtrup. Boringens nederste 60 meter bestod af Vejlefjord ler og Nedre Arnum ler, og i Bastrup sandet var der så lav ydelse, at der ikke er muligheder for vandindvinding. Der er i oktober 2006 udført en 160 meter dyb undersøgelsesboring (DGU nr ), som ligger sydøst for Kolding ved Varmarksvej 50 mellem Agtrup og Sdr. Stenderup. Boringen er sat i midten af den begravede dal, der løber fra Tved over Sønder Bjert mod Sdr. Stenderup. Der er foretaget borehulslogging i boringen (Orbicon, 2006c). Det filtersatte grundvandsmagasin har god ydelse og god vandkvalitet. I 2007 er grundvandsmodellen for indsatsområde Vonsild udvidet til også at dække indsatsområde Agtrup (Orbicon, 2007). Gennemgangen af de grundvandskemiske forhold bygger på en undersøgelse, som GEO i Århus har udført for Miljøcenter Ribe. I originalrapporterne er dele af kemien behandlet endnu mere udførligt, og der findes også her redegørelser for den tidslige udvikling af grundvandskemien, hvor dette overhovedet har været muligt. Af pladsmæssige grunde er der i teksten her i denne redegørelse kun anvendt de nyeste tal. GEO s rapporter er i litteraturlisten anført som Miljøcenter Ribe, 2008a, b og c. 9

10 4. Grundvandsressourcen 4.1 Områdets geologi Geologien i indsatsområderne Vonsild og Agtrup er præget af kvartærtidens gletscheres gentagne fremstød og den efterfølgende gradvise tilbagesmeltning af isen mod øst. Indsatsområderne Vonsild og Agtrup befinder sig indenfor den maksimale udbredelse af den ungbaltiske is, som nåede til den østjyske israndslinie. Området er præget af ungt morænelandskab fra sidste istid med issøer og dødishuller. Vest for indsatsområde Vonsild findes randmoræner og hedeslette, mens der sydøst for indsatsområde Agtrup ligeledes forekommer et stort bakkeparti, Skamlingsbanken, der er defineret som en randmoræne skabt af den senere Lillebæltsgletscher (Smed, 1981 og Jørgensen, 2005). Om denne gletscher på et tidligere tidspunkt har været længere fremme mod nordvest, og altså inde over områderne, er uvist. Af Weichsel-moræner må der derfor kunne ventes at eksistere aflejringer fra Nordøst-isen, den ungbaltiske is og muligvis fra Lillebæltsgletscheren i området (Jørgensen, 2005). Områdets terrænoverflade ligger mellem kote 40 og 70 m. Jordartskortet på figur 2 viser, at morænelersaflejringer er dominerende i begge indsatsområder. I den vestlige del af indsatsområde Vonsild ved issøen Svanemose ses aflejringer af ferskvandstørv og ferskvandssand. Mod syd i indsatsområde Vonsild findes et område med smeltevandssand, muligvis en rest bakkeø fra næstsidste istid. Langs Seest Mølleå ses aflejringer af ferskvandsler og ferskvandssand. I indsatsområde Agtrup løber Binderup Mølle Å i en tunneldal, der gennemskærer indsatsområdet. I den sydlige del af tunneldalen findes ferskvandsgytje, -tørv og sand, mens der mod nord hovedsageligt er smeltevandsler, -grus og -sand deri. I indsatsområderne findes mindst to begravede dale af varierende dybde og alder, se figur 3. TEM-kortlægningerne viser tydeligt, at der findes en dyb begravet dal gennem Agtrup indsatsområde med retning fra sydøst mod nordvest. Denne dal kaldes for Agtrup-dalen. Den er omkring 2,5 km bred og indeholder store mængder sand og grus. Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk og Sdr. Stenderup Vandværk indvinder begge grundvand fra de øvre dele af denne dalstruktur. I indsatsområde Vonsild findes en anden dyb begravet dal med retning SV-NØ. Denne dal kaldes Vonsild-dalen. Ved Dalby og Tved krydser de to dale hinanden. Tved Vandværk indvinder også vand fra de øvre dele af Agtrup-dalen. 10

11 Figur 2. Jordartskort i indsatsområderne Vonsild og Agtrup. Figur 3. Begravede dalsystemer 11

12 4.2 Geologisk model Tolkningen af områdets geologi er foretaget i programmet Mike GeoModel, hvor de forskellige datasæt er indlæst og profiler optegnet. Geofysiske oplysninger samt boringer er samlet i denne model, se figur 1. Der er optegnet 58 profiler af varierende længde, se figur 4. Der er optegnet laggrænser med udgangspunkt i geologiske lag i boringer samt markante lagflader på seismiske profiler. Tabel 1 viser, hvilke lag der er tolket og indtegnet på en række af profilerne. Dertil kommer en række laggrænser alene vurderet ud fra de seismiske data. Navnlig dalstrukturerne ses tydeligt på de seismiske data. Generelt er der kun meget få dybe boringer i området, hvorfor det kan være vanskeligt at verificere og karakterisere de seismiske lagflader (Orbicon, 2006). Figur 4. Profiler gennem modelområdet. Profilerne ligger tæt og må derfor kunne give et troværdigt billede af forholdene. 4.3 Hydrostratigrafisk model Med udgangspunkt i den geologiske model er der opstillet en 3-dimensional model, hvor de geologiske lag er overført til gennemgående lag, der dækker hele modelområdet. Et fraværende geologisk lag er således defineret ved sammenfald af øvre og nedre laggrænse, men optræder i realiteten som et tyndt beregningslag. Generelt er beregningslagene således sikret en minimumstykkelse på 50 cm. Der er udarbejdet en hydrostratigrafisk model bestående af 9 geologiske enheder. Toppen af modellen udgøres af terrænoverfladen, mens bunden af det nederste lag er repræsenteret ved en laggrænse tolket som faststående tertiært ler (Orbicon 2006a og b). 12

13 Sen- og postglaciale aflejringer Øvre moræne Øvre smeltevandssand Mellem moræne Mellem sand Nedre moræne Nedre smeltevandssand Tertiært sand Tertiært ler Dalfyld 1 Dalfyld 2 Paleogen overflade kalkoverflade Bjergart TS,TL, FT, FS ML, MS DS, DG ML, DL DS, DG ML DS, DG KS, GS GL ML, DL, GL DS, KS, GS Tabel 1. Tolkede og indtegnede lag på profilerne. DG, DS og DL er smeltevandsgrus, -sand og ler. ML og MS er moræneler og sand. GL og GS er glimmerler og glimmersand, KS er kvartssand. TS og TL er senglacialt smeltevandssand og ler, og FT og FS er postglacialt ferskvandstørv og sand. Hydrostratigrafiske lag Bjergart Kommentarer Øvre lag (ler) ML, DL, TL, FT Dæklag Øvre sand DS, FS, MS Grundvandsmagasin Mellem ler ML, DL Dæklag for primært magasin Mellem sand DS, DG Primært grundvandsmagasin Nedre ler ML, DL, (GL) Dæklag Nedre sand DS, DG, (KS, GS) Grundvandsmagasin Dalfyld 1 ML, DL, GL Dæklag Dalfyld 2 DS, KS, GS Grundvandsmagasin med lille udbredelse i indsatsområde Paleogen overflade Modelbund Tabel 2. Den hydrostratigrafiske models bjergartstyper. Fire af beregningslagene udgøres af grundvandsmagasiner øvre sand, mellem sand, nedre sand og dalsand. Imellem disse består beregningslagene af ler. Nederst i den hydrostratigrafiske model er der fed ler. De primære grundvandsinteresser er knyttet til beregningslagene nedre og mellem sand. Se tabel 2 og figur 5. Den hydrostratigrafiske model er det primære grundlag for opstilling af en numerisk grundvandsmodel. 4.4 Magasinudbredelse Der er i området konstateret fire sandlag, hvorfra der kan indvindes større eller mindre mængder grundvand. Det fjerde sandlag indeholder bl.a. områdets begravede dale, Agtrup og Vonsild-dalen. De dybeste grundvandsmagasiner findes i områderne nordvest for Agtrup ved Strårup Mark mellem Agtrup og Sdr. Stenderup. Grundvandsmagasinerne hører til Agtrup-dalen. Disse magasiner findes ned til under kote 110 m. Magasinerne i Agtrup-dalen er tykke og kan følges op til omkring kote 20 m. 13

14 Under Dalby Møllebæk og ved Tved er der ligeledes dybe magasiner. Disse hører til Vonsild-dalen. Det dybtliggende magasin under Tved og Dalby Møllebæk kan derimod ikke følges længere opad end til kote 80 m Magasinerne breder sig ud jo længere man bevæger sig op igennem lagserien. Omkring kote 80 m smelter de to grundvandsmagasiner sammen til et stort magasin (Jørgensen, 2005) Modellens grundvandsmagasiner Figur 5. Hydrostratigrafisk model. Betegnelsen af de enkelte lag refererer kun til modellen og er ikke egentlige geologiske eller stratigrafiske betegnelser. Øvre sand Det øverste sandlag, øvre sand, repræsenterer et overfladenært grundvandsmagasin, hvorfra der primært foregår indvinding til enkeltindvindere. Øvre sand vil i nogle områder ligge over grundvandsspejlet og i andre områder være vandmættet (Orbicon, 2006a). Udbredelsen af øvre sand ses på figur 6. I indsatsområde Vonsild er grundvandsmagasinet generelt 5 til 15 meter. Centralt i indsatsområde Vonsild kan grundvandsmagasinet nå op på mere end 20 m. I indsatsområde Agtrup har øvre sand generelt en mægtighed på 0 til 5 meter. Centralt i indsatsområdet er der mægtigheder på op til 5-15 meter og mod nordvest når grundvandsmagasinet op på en mægtighed over 20 meter. Figur 6. Mægtigheden af øvre sand i indsatsområderne Vonsild og Agtrup. 14

15 I det udvidede modelområde (det yderste af Stenderuphalvøen, se afsnit 4.7) har øvre sand en begrænset mægtighed og er generelt mindre end 5 m (Orbicon, 2007). Mellem sand Det mellemste sandlag, mellem sand, udgør i høj grad det primære grundvandsmagasin i området. Fra dette grundvandsmagasin foregår der en væsentlig indvinding. Laget optræder i store dele af indsatsområderne, men kan ikke betragtes som et sammenhængende grundvandsmagasin i hele området, se figur 7. Den gennemsnitlige mægtighed i begge indsatsområder er 5 til 15 meter. Centralt i indsatsområde Vonsild kan grundvandsmagasinet nå en mægtighed på mere end 25 meter. I det udvidede modelområde strækker mellem sand sig mod sydøst fra det eksisterende modelområde og har enkelte steder, bl.a. ved Frydenborg, Mørkholt og Løver Odde en mægtighed på over 15 meter. Udbredelsen af mellem sand er ellers meget begrænset i det udvidede område. Omkring Nørreskov og Midtskov er trykniveauet fundet meter højere end i det øvrige modelområde. Det er derfor tolket som et selvstændigt magasin uden kontakt til det øvrige mellem sand (Orbicon, 2007). Figur 7. Mægtigheden af mellem sand i indsatsområderne Vonsild og Agtrup. 15

16 Nedre sand Det nederste sandlag, nedre sand, optræder i flere forholdsvis store sammenhængende områder, hvor sandet ofte er tykt, se figur 8. Grundlaget for udpegningen er primært de geofysiske data, idet der stort set ikke er boringer, der når grundvandsmagasinet. Den reelle lagtykkelse er på den baggrund usikker, idet der i nogle områder også kan være tale om mere finkornede sedimenter som stærkt siltet glimmerler, der udviser samme modstandsforhold som sand. Nedre sand udgør sandsynligvis et muligt fremtidigt grundvandsmagasin i begge indsatsområder (Orbicon, 2006a). Mod øst er der i høj grad sammenhæng med udbredelsen af den begravede dal, Agtrupdalen. Nedre sand i Agtrup indsatsområde har nogle steder en mægtighed på mere end 25 meter. I Vonsild indsatsområde er den mod nord pegende udløber sandsynligvis sammenhængende med dalstrukturen, Vonsild-dalen, der løber i retningen nordøst - sydvest. Udløberen har en mægtighed på mere end 25 meter. Nedre sand når i nogle områder en mægtighed på op til 85 meter. Mægtigheden af nedre sand er omkring 70 meter ved Sdr. Stenderup, men aftager kraftigt mod nord og nordøst, da overfladen af glimmerler ligger nærmere terræn. Magasinet eksisterer stort set ikke under Nørreskov. I den sydlige del af det udvidede område er mægtigheden af nedre sand fra 25 til 35 m (Orbicon, 2007). Figur 8. Mægtigheden af nedre sand i indsatsområderne Vonsild og Agtrup. 16

17 Dalsand Nederst i grundvandsmodellen optræder der et sandlag, dalsand, der dels optræder som sandede partier i dalstrukturerne i området, dels optræder som et dybereliggende grundvandsmagasin sydvest for Vonsild indsatsområde. Laget dalsand er kun repræsenteret i mindre dele af indsatsområderne og her navnlig i forbindelse med den overordnede dalstruktur fra nordøst til sydvest (Vonsild-dalen). I indsatsområde Agtrup er laget dels repræsenteret i dalstrukturer mod øst ved Agtrup - Sdr. Bjert (Agtrup-dalen), dels i et stort område mod sydvest, der ikke repræsenterer en egentlig dalstruktur, men et dybereliggende grundvandsmagasin i tertiært sand, der primært er konstateret ved hjælp af seismik. Udbredelsen af dette magasin er således forholdsvis usikker (Orbicon, 2006a). Dalsand når mægtigheder på op til 25 meter, se figur 9. Agtrup-dalen Dalen er dækket af moræneler, men der er med PACES- metoden påvist flere sandede områder, og der ses områder med kraftige glacialtektoniske forstyrrelser. Flere steder ses der også smeltevandsler i de dækkende jordlag. Morænedæklaget over den begravede dal er mellem 20 og 40 meter tykt, og fra omkring kote 0 findes der udbredte sandede og grusede lag i dalen. Nogle steder findes dalaflejringerne dog allerede fra omkring kote 20 m. Dalen er mellem 300 til 350 meter dyb på de dybeste steder. Dybde-TEM-sonderinger viser, at der typisk er lavmodstandslag i dalen under kote 100 til 120 m. An- Figur 9. Mægtigheden af dalsand i indsatsområderne Vonsild og Agtrup. Dalene indgår ligeledes i grundvandsmagasinet nedre sand (figur 8). 17

18 dre beregninger viser, at de nogle steder ligger dybere. De dybtliggende lavmodstandslag antages at være smeltevandsler og andet ler aflejret i dalen. Det kan ikke udelukkes, at der kan findes sandede aflejringer herunder, da TEM-sonderingerne ikke vil kunne opløse selv ret tykke lag på denne dybde. Der er dog også en risiko for, at de lave modstande kan være salt grundvand (Jørgensen, 2005). Vonsild-dalen Vonsild-dalen er ca. 3 km bred og omkring 300 meter dyb. Ved Vonsild indeholder den flere forskellige interne kanalstrukturer udfyldt med vekslende aflejringer af sand, smeltevandsler og moræneler. Fra kote 80 og ned til mere end kote ca. 120 m ses der under Tved og Dalby Møllebæk et område med høje modstande. Dette område tolkes som en intern kanalstruktur I Vonsild-dalen udfyldt med sandede aflejringer. Ved siden af kanalstrukturen ved Tved er der i dalen fundet udbredte forekomster af lavmodstandslag, som menes at være smeltevandsler. Dette smeltevandsler strækker sig næsten halvvejs på tværs ud i Agtrup-dalen og udgør sandsynligvis en lokalt højtliggende bund i denne. Fra kote 80 m og op til omkring kote 40 m ses mere vekslende lag med lave og høje modstande at dominere dalen. De højereliggende lag (over kote 40 m) i området hvor dalene krydser hinanden ved Tved og Dalby Mølle består af sandede aflejringer, og Vonsild-dalens lag ser ud til at være blevet borteroderet under dannelsen af Agtrupdalen, således at Vonsild-dalen er ældst (Jørgensen, 2005). 4.5 Den naturlige beskyttelse/sårbarhed Mellem de tre sandlag optræder der mere eller mindre sammenhængende moræneler. Under det nederste sand kan der både optræde moræneler og tertiært ler afhængig af, om der er tale om dalfyld eller ej (Orbicon, 2006a). Det øvre lag består primært af moræneler, men også områder med ferskvandsler, -tørv eller -gytje vil være indeholdt i dette lag. Laget er tyndt eller helt fraværende, hvor de sandede aflejringer når helt til terræn, se figur 10 (Orbicon, 2006a). I indsatsområderne Vonsild og Agtrup er mægtigheden af øvre lag i store dele af områderne 5 til 15 meter. Hvor vandløbene i området løber er mægtigheden flere steder 0 til 5 meter. Med udgangspunkt i den hydrostratigrafiske model kan den samlede sum af lerede dæklag over det primære grundvandsmagasin vurderes. Det primære grundvandsmagasin opfattes her som det mellemste sandlag, hvorfra en stor del af indvindingen i indsatsområderne foregår. Figur 11 viser, at der generelt optræder gode lerdækker i modelområderne. Indenfor Vonsild indsatsområde ses et mindre lerdække i den centrale og sydlige del, mens der i den vestlige og sydøstlige del er et tykt lerdække på mere end 25 m. Generelt er der kun få områder, hvor den samlede lertykkelse er under 5 m. Indenfor Agtrup indsatsområde ses ligeledes et mindre lerdække i den centrale samt sydvestlige del. I den øvrige del af indsatsområdet når lerdækket ligeledes nogle steder en mægtighed på mere end 25 meter. Mindste lerdække i områderne ses ligeledes her, hvor vandløbene findes. Indsatsområdernes primære grundvandsmagasin, mellem sand, må betegnes som et magasin med nogen til ringe sårbarhed. Indsatsområdernes sårbarhed er yderligere belyst i afsnit

19 Figur 10. Mægtigheden af øvre lag. Figur 11. Mægtigheden af dæklaget over mellem sand. 19

20 Vejle Amt har i forbindelse med kortlægningen i indsatsområde Agtrup foretaget en vurdering af sårbarheden. Datagrundlaget er lertykkelseskort (fra slæbegeoel), PACES-profiler, boringer og jordartskort. Et grundvandsmagasin dækket af mindre end 5 meter ler indenfor de øverste 30 m klassificeres som sårbart, 5 15 meter ler indenfor de øverste 30 meter klassificeres som nogen sårbarhed og meter ler klassificeres som ikke sårbart (Jørgensen, 2005). I indsatsområde Vonsild er der efterfølgende foretaget en sårbarhedsvurdering ved hjælp af SSV- lertykkelsesberegninger ud fra PACES-målinger. Resultatet af disse beregninger kan ses i bilag 2. Inddelingen med hensyn til sårbarhed er den samme som i indsatsområde Agtrup. Sårbarhedskortet ses på figur 12. Figur 12. Sårbarhedskort i indsatsområderne Agtrup og Vonsild. Ikke sårbart : Mere end 15 m ler; nogen sårbarhed : 5-15 m ler og sårbart : Mindre end 5 m ler. 4.6 Strømnings- og trykforhold Områdets strømnings- og trykforhold er vurderet ved hjælp af det aktive potentialekort, se figur 13. Grundvandspotentialekortet viser potentialet i det regionale (primære) grundvandsmagasin. Det svarer til de to dybere magasiner ( mellem og nedre sand ) samt dalmagasinet dalsand. Resultaterne fra en synkronpejlerunde i 1999 (ikke vist her) i Agtrup-området viser et tilsvarende potentialbillede. I Vonsild indsatsområde er grundvandsstrømningen mod nord nordøst, mens grundvandet i Agtrup indsatsområde strømmer mod øst nordøst. 20

21 Strømningsbilledet syntes noget påvirket af dalsystemerne i de to indsatsområder. Grundvandsmagasinet øvre sand er i nogle områder spændt, mens det manglende dæklag i andre områder viser, at det er frit. De dybere grundvandsmagasiner formodes alle at være spændte grundvandsmagasiner. Figur 11 viser, at dæklaget over grundvandsmagasinet mellem sand generelt overstiger 5 meter. Grundvandsmagasinernes trykniveauer er endvidere benyttet i forbindelse med kalibreringen af grundvandsmodellen, som dækker begge indsatsområder. Figur 13. Grundvandspotentiale i indsatsområderne Vonsild og Agtrup. 4.7 Det modellerede område Den benyttede grundvandsmodel var i første omgang opstillet for Vonsild indsatsområde. Modelområdet er siden blevet udvidet til at dække hele Stenderup-halvøen. Modellen er baseret på MODFLOW koden og er opsat og kalibreret med GMS 5.1. Modelområdet og modellens randbetingelser er vist på figur 14. Der er udvalgt et modelområde, der er væsentligt større end Vonsild og Agtrup indsatsområder, da der ikke findes nogen markante hydrogeologiske afgrænsninger i umiddelbar nærhed af indsatsområdet. Det er derved muligt at få bedre randbetingelser samt reducere indflydelsen fra randene. Afgræns- 21

22 Figur 14. Modelområdet med tilhørende randbetingelser. ning af modelområdet er valgt på baggrund af potentialekort samt regionale og lokale grundvandskel (Orbicon, 2006b). Modellen er benyttet til at beregne indvindingsoplande for indsatsområdernes vandværker samt til at opstille en vandbalance for området. Opsætning og kalibrering af grundvandsmodellen er beskrevet i bilag Grundvandsdannelsen Grundvandsdannelsen (infiltrationen) benyttet i den opstillede grundvandsmodel er baseret på nettonedbørsdata fra Vejle Amt udarbejdet af WaterTech. Disse data dækker kun den nordlige del af modelområdet, der ligger i det tidligere Vejle Amt. I den sydlige del af modelområdet er der suppleret med data fra det tidligere Sønderjyllands Amt. Nettonedbøren i Vejle Amt er beregnet for hvert år i perioden 1990 til 2000, ligesom der er beregnet en middelværdi for hele perioden. Det er middelværdien, der er anvendt i grundvandsmodellen. Nettonedbøren er beregnet med programmet Daisy på et 500 x 500 meter grid. Vandbalancen er valideret med NAM-modellen (nedbør og afstrømningsmodel). Den gennemsnitlige nettonedbør til modelområdet er beregnet til 462 mm/år. En stor del af nettonedbøren ledes hurtigt til vandløb og dræn via overfladisk afstrømning eller strømning i terrænnære sandaflejringer, rodkanaler, krakeleret moræneler mm. 22

23 En hurtig afstrømning vil give toppe på en hydrograf, men idet den opstillede grundvandsmodel for indsatsområderne Vonsild og Agtrup er stationær er det ikke muligt at simulere disse toppe, hvorfor målet i stedet er at simulere baseflowvandføringen i vandløbene. Det er derfor nødvendigt at benytte en reduceret nettonedbør til grundvandsmodellen. I forbindelse med kalibreringen af modellen er der kalibreret på, hvor stor en andel infiltrationen skal udgøre af nettonedbøren, for at opnå de målte baseflowvandføringer. Det er valgt at reducere nettonedbøren i forhold til, hvor meget ler der findes i de øverste 20 meter af den geologiske model (Orbicon, 2006b). Figur 15. Grundvandsdannelse indenfor modelområdet. Figur 15 viser infiltrationen i Vonsild og Agtrup indsatsområder. Den anvendte infiltration indenfor grundvandsmodellens område er som gennemsnit 435 mm/år. Infiltrationen i modelområdet går fra 350 mm til 800 mm pr. år. I både Vonsild og Agtrup indsatsområder forekommer der en infiltration på 600 til 800 mm/år. Den beregnede høje infiltration virker dog urealistisk i et østjysk område. Størrelserne bør derfor i stedet ses som enten høj eller lav infiltration. En infiltration over 400 mm/år må betegnes som høj. I Vonsild indsatsområde forekommer den største infiltration centralt og sydligt i området, mens den i Agtrup indsatsområde forekommer centralt i området. Infiltrationerne i disse områder ligger fra 400 mm til 800 mm pr. år (høj infiltration). Den høje infiltration i Agtrup indsatsområde er sammenfaldende med vandløbsstrækningen. Størst infiltration ses i områder med mindst lerdække. 23

24 4.9 Vandmængder til rådighed for indvinding I forbindelse med opsætning af grundvandsmodellen er der kørt en vandbalance for den endelige model (før udvidelsen af modelområdet). Vandbalancen er ikke kørt igen efter udvidelsen af modellen, idet det vurderes, at der ikke er sket store ændringer. Vandbalancen er sammenfattet i nedenstående tabel 3. m 3 /s mm/år Ind Ud Ind Ud Nettonedbør 3, Rand 0,070 0, Indvinding 0,059 8 Dræn og vandløb 2, Total 3,317 3, Tabel 3. Vandbalance for den endelige model i m3/s og mm/år. 98% af tilførslen af vand til modellen sker som infiltration, mens de sidste 2% kommer fra indstrømning over randen i laget øvre sand ved Kolding Fjord og Vamdrup. Nettonedbøren påføres i beregningslag 1, eller i beregningslag 2, hvis der er tørre celler (dvs. umættede forhold) i beregningslag 1. Den gennemsnitlige infiltration til modellen er 435 mm/år, hvilket ligger i den høje ende efter østjyske forhold (Orbicon, 2006b). Udstrømningen fra modellen foregår primært gennem dræn og vandløb (70%) eller over randen (28%). Kun 2 % af infiltrationen oppumpes i indvindingsboringer. Indvindingens andel er lav sammenlignet med erfaring fra andre modelområder. Indvindingen er som ventet koncentreret på de tre grundvandsmagasiner med den største andel i mellem sand og nedre sand (Orbicon, 2006b). Udstrømningen over randen foregår fire steder i modellen. Den største udstrømning sker til Kolding Fjord (40%) og kommer primært fra Øvre, Mellem og Nedre Sand. Udstrømningen til Mosvig er mindre (21%), da randen kun dækker en mindre strækning. Udstrømningen sker her primært fra mellem og nedre sand. Den resterende del af udstrømningen sker fra mellem sand ved Vamdrup (25%) og nedre sand ved Christiansfeld (21%) (Orbicon, 2006b). Infiltrationen til de tre magasiner reduceres kraftigt ned gennem lagene fra ca. 400 mm/år til øvre sand, 185 mm/år til mellem sand, 53 mm/år til nedre sand og kun 7 mm/år til dalmagasinet. En stor del af infiltrationen strømmer efterfølgende tilbage mod mellem og øvre sand, hvor det forlader modellen gennem vandløbene eller over randen, se figur 16 (Orbicon, 2006b). Indvindingens påvirkning af overfladevand og 3-områder er ikke vurderet Kvantitative og kvalitative påvirkninger af grundvandet Kvantitativ påvirkning Den kvantitative påvirkning af indsatsområderne Vonsild og Agtrup udgøres 24

25 Figur 16. Vandbalance. Tallene viser vandtransporten mellem de enkelte lag, målt i mm. hovedsagelig af indvinding fra områdernes vandværker. I indsatsområde Vonsild findes der Vonsild Vandværk, der har en indvindingstilladelse på m 3 /år, Søndre Vandværk, der har en indvindingstilladelse på m 3 /år samt en mindre indvinding fra en markvandingsboring. Den samlede tilladte indvinding i indsatsområde Vonsild er på ca m 3 /år. I indsatsområde Agtrup findes der Tved Vandværk, der har en indvindingstilladelse på m 3 /år, Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk, der har en indvindingstilladelse på m 3 /år og Sdr. Stenderup Vandværk, der har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Derudover forekommer der mindre indvindinger i forbindelse med industri, samt enkeltindvinder e (husholdningsboringer) i begge indsatsområder. Den samlede tilladte indvinding i indsatsområde Agtrup er på ca m 3 /år. Figur 17 viser indvindingsboringer indenfor de to indsatsområder markeret ved farvede udfyldte cirkler. Enkeltindvindere er ikke markeret på figuren. 25

26 Figur 17. Grundvandsindvinding i indsatsområderne Agtrup og Vonsild Kvalitativ påvirkning (herunder menneskeskabte påvirkninger af grundvandet) I indsatsområde Vonsild er der analyser fra 14 boringer. Analyserne stammer hovedsageligt fra indvindingsboringer i området samt fra nogle enkeltindvindere. Det betyder, at der ikke er fuldstændig dækning af indsatsområdet. Se figur 18. I indsatsområde Agtrup findes der ligeledes 14 boringer med analyser. Derudover er der begrænsede analyser på 5 andre boringer. Se figur 18. Indenfor indvindingsoplandet til Mosvig Vandværk er der 4 boringer med kemiske analyser, og derudover er der begrænsede analyser fra to enkeltindvindere. Ionbalance, vandtype, ionbytningsgrad og forvitringsgrad er bestemt ved analyserne. Hvor der er længere tidsserier, er disse endvidere vurderet. Dette giver tilsammen en vurdering af sårbarheden af grundvandsmagasinerne. Ionbalancen siger noget om, hvorvidt en vandprøve er elektrisk neutral (lige mange positive og negative ioner). Der accepteres normalt en afvigelse på max 5%. Data herom er ikke behandlet i denne rapport. Vandtypen siger noget om den påvirkning som grundvandet har været udsat for under transporten til grundvandsmagasinet og afspejler grundvandets re- 26

27 Figur 18. Boringer med analyser i indsatsområderne Agtrup og Vonsild samt indvindingsoplandet til Mosvig Vandværk. doxforhold og alder. Redoxforholdene har betydning for sårbarheden overfor nitratforurening og for nedbrydning af mange organiske forureninger. Grundvandet opdeles (ifølge zoneringsvejledningen) i 4 typer: Iltzone, nitratzone, jern- og sulfatzone og methanzone. Se tabel 4. De enkelte vandtyper Indhold af følgende stoffer Sårbarhed Type A: Grundvand fra iltzonen Højt indhold af opløst ilt, nitrat og sulfat samt Sårbarhed overfor nitrat og miljøfremmede calcium og magnesium stoffer Type B: Grundvand fra nitratzonen Type C: Grundvand fra jern- og sulfatzonen Type D: Grundvand fra metanzonen Tabel 4. Oversigt over vandtyper og sårbarhed. Meget lavere indhold af opløst ilt og lavere indhold af nitrat. Højt indhold af calcium og magnesium Lavt indhold af ilt, nitrat og metan, men højt indhold af opløst jern og evt. sulfat Indeholder methan. Indeholder ikke ilt, nitrat og kun lidt sulfat Sårbarhed overfor nitrat og miljøfremmede stoffer Sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer Regnes ikke som sårbart Beskrivelserne af typerne A og B skulle tale for sig selv. For type C og D er der enkelte supplerende bemærkninger: Type C: Vandtypen fra jern- og sulfatzonen er karakteriseret ved lavt indehold af ilt, nitrat og methan samt højt indhold af jern, mangan og ammonium. Vandtypen vurderes generelt ikke at være sårbar overfor nitrat, men kan have en vis sårbarhed overfor forurening med miljøfremmede stoffer (eksempelvis organiske opløsningsmidler og pesticider). 27

28 Type D: Vandtypen fra methanzonen er blandt andet kendetegnet ved hverken at indeholde ilt eller nitrat og ved kun at have lavt indhold af sulfat. Generelt vurderes grundvand af denne vandtype at være godt beskyttet mod forurening fra overfladen. Ionbytningsgraden er et udtryk for grundvandets kontakt med ler under transporten til grundvandsmagasinet. Har vandet betydelig kontakt med ler, der har stor ionbytningsevne, vil koncentrationen af natrium stige, hvorimod koncentrationen af klorid ikke ændres. Er ionbytningsgraden mellem 0,6 og 0,9 har vandet oftest været uden kontakt med et lerlag, mens en højere værdi tyder på, at der er tale om ionbyttet vand. Forvitringsgraden er et udtryk for syredannelsen og grundvandsmagasinets buffersystem og bestemmes som forholdet mellem hårdheden og alkaliniteten. Er forholdet over 1 tyder det på, at der foregår andre syredannende processer end den proces, hvor kulsyre dannes, og det peger således på, at grundvandet er påvirket af menneskeskabte aktiviteter (som f.eks. medfører pyritoxidation). Pesticider og organiske stoffer: Erfaringen har vist, at pesticider og organiske opløsningsmidler udgør en trussel mod vandforsyningerne og ofte kræver en stor indsats for at afhjælpe problemer. Derimod er klassiske trusler mod grundvandet f. eks. i form af olieudslip oftest til at løse. De pesticider og organiske stoffer, der er fundet i Vonsild-, Agtrup- og Mosvig-områderne, gennemgås generelt nedenfor. Pesticidfundene kan enten stamme fra nedsivning fra en fladeforurening eller skyldes lækage via utætte boringer og mange års grundvandsindvinding. Det er vanskeligt at vurdere grundvandets sårbarhed overfor forurening med pesticider, da kilden til fundene ikke kendes. 2,4 diclorphenol kan være et nedbrydningsprodukter fra pesticider af typen phenoxysyrer. Phenoxysyrer har typisk været anvendt til ukrudtsbekæmpelse i korn, græs, frøgræs m.v. Erfaringer fra grundvandsovervågningen viser, at phenoxysyrer nedbrydes under aerobe forhold, men der er også fund af 2,4 dichlorphenol ned til 100 meter under terræn. De fleste fund er dog gjort i de øverste meters dybde. 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, der blev solgt i perioden 1970 til Dichlobenil og Hexazinon er ukrudtsmidler, der blev anvendt både i byer og på landet til renholdelse af gårdspladser, indkørsler, bede og stier, sportspladser, samt i frugt- og juletræsplantager, planteskoler og på udyrkede arealer. BAM er fundet i den ene af Vonsild Vandværks gamle boringer (DGU nr ). Højeste fundne koncentration er på 0,36 μg/l. Ved en senere analyse blev der intet fundet i boringen. 4,6-dichlor, 2-methylphenol anvendes i industrien og findes også som nedbrydningsprodukt af andre pesticider. Stoffet indgår i analyseprogrammet for pesticider. 28

29 Mechlorprop er en letopløselig phenoxysyre, hører til hormonmidlerne og anvendes til ukrudtsbekæmpelse i frøgræs- og kornafgrøder. Indgår i analyseprogrammet for pesticider. DNOC (2-methyl-4,6 dinitrophenol) indgår som aktivt stof i følgende ukrudtsmidler: Dinamon, DNOC, Esteril, Herbamit, Trifocid m.fl. Anvendelsen af DNOC, der især blev anvendt til kornafgrøder, blev forbudt i Undersøgelser peger på, at nedbrydning af DNOC kræver anaerobe forhold. DNOC er påvist i det øvre filter i boring DGU nr Organiske stoffer NVOC (non-volatile organic carbon): Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af blandt andet humusstoffer, men kan også være tegn på forurening. Kulbrinter: Olie- og benzinprodukter nedbrydes hurtigst under aerobe forhold, og det er derfor sjældent de måles i grundvandet. Benzen, toluen og M+P xylener blev i 1999 fundet i Sdr. Stenderup Vandværks boring , men indholdet blev ikke genfundet i Der er ikke drikkevandskrav for toluen og M+P xylener. Der er ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler ved analyserne. På baggrund af disse få data er det vanskeligt at vurdere grundvandets sårbarhed overfor forurening med organiske stoffer Naturgivne grundvandskemiske forhold I vandværksboringerne i Vonsild og Agtrup indsatsområder er der generelt målt indhold af jern, mangan og ammonium over grænseværdierne for drikkevand. Det vurderes dog, at indholdet overvejende afspejler naturlige indhold i et generelt reduceret miljø. Normal behandling af råvandet (iltning og filtrering) er tilstrækkeligt til at vandet kan opfylde kvalitetskravene til drikkevand. I Mosvig Vandværks boringer er der generelt målt indhold af jern, mangan, ammonium og aggressiv kuldioxid i koncentrationer over vandkvalitetskravene. Der er ikke påvist indhold af nitrat over detektionsgrænsen. De påviste indhold af jern, mangan og ammonium vurderes at afspejle naturlige indhold i et reduceret miljø. Heller ikke her burde der være problemer med vandbehandlingen. Der er udført analyse for arsen i 4 boringer i indsatsområde Vonsild svarende til i alt 13 analyser. Der er ikke ved analyserne fundet indhold af arsen over drikkevandskravet, som ved indgang til ejendom er på 5 μg/l. Det højest påviste indhold er på 3 μg/l i boring (Søndre Vandværks kildefelt). Der er generelt målt lavt indhold af arsen og nikkel i indsatsområde Agtrup. I undersøgelsesboring DGU nr (Varmarksvej 50) iagttages stigende indhold af arsen med dybden: Arsenindholdet stiger fra 4,8 μg/l i det øverste filter til 13 μg/l i det nederste filter, og indholdet er således over grænseværdien på 5 μg/l. 29

30 Der er generelt målt et lavt indhold af arsen og nikkel i indvindingsoplandet til Mosvig Vandværk. De naturgivne grundvandskemiske forhold er behandlet udførligt i de tre rapporter fra GEO (Miljøcenter Ribe 2008a-c) Vandforsyningsstruktur Alle vandværker indenfor indsatsområderne Vonsild og Agtrup er private. Figur 25 viser vandforsyningsplanens inddeling i forsyningsområder indenfor Vonsild og Agtrup indsatsområder. Indenfor indsatsområde Vonsild forsyner Søndre Vandværk og Vonsild Vandværk forbrugerne, mens Tved Vandværk, Agtrup - Sdr. Bjert Vandværk og Sdr. Stenderup Vandværk forsyner forbrugerne indenfor indsatsområde Agtrup. Søndre Vandværk/TRE-FOR Vand a/s forsyner endvidere nogle af forbrugerne indenfor indsatsområde Agtrup. Mosvig Vandværk forsyner området omkring kysten ved Mosvig. Figur 25. Vandforsyningsstruktur samt vandværkskildepladserne (Vandforsyningsplan ). Vejle Amt opdelte kildepladserne i bevaringsværdige og ikke bevaringsværdige kildepladser. Der var ved opdelingen af kildepladserne alene taget udgangspunkt i, om kildepladsen var beliggende i eller tæt ved by eller mindre bymæssig bebyggelse, idet en sådan placering som udgangspunkt blev betragtet som forureningstruet. Tilsvarende gælder, at kildepladser, der var betegnet som bevaringsværdige godt kunne være truet af andre forurenings- 30

31 kilder som f.eks. affaldsdepoter, andre punktkilder eller intensiv landbrugsdrift over sårbare grundvandsmagasiner (Kolding Kommune, 2003) Vonsild indsatsområde I Vonsild indsatsområde findes to vandværker, TRE-FOR Kolding Søndre Vandværk og Vonsild Vandværk. Søndre Vandværk Søndre vandværk ligger i den sydlige del af Kolding. Vandværket er i Vejle Amts regionplan 2005 betegnet som bevaringsværdigt. Vandværket indvinder grundvand fra fire boringer og har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Der indvindes i dag ca m 3 /år. Værket indgår i forsyningen sammen med de øvrige vandværker i Kolding. Der er ikke foretaget nogen specifik opgørelse for Søndre Vandværk på antal forbrugere i Kolding Kommunes vandforsyningsplan Boringerne er filtersat i smeltevandsgrus, der er dækket af op mod 25 meter moræneler. Da det meste af moræneleret ligger over grundvandsspejlet, er det sandsynligvis opsprækket og derfor ikke nogen god beskyttelse. Grundvandsmagasinet kan derfor have en stor sårbarhed. Grundvandet er af vandtype D, hvilket er usædvanligt for så korte boringer, og det tyder på, at det stammer fra mere dybtliggende grundvandsmagasiner. Kolding Vandværk DGU-nr. Filterinterval Lerdække m ph NO 3 mg/l SO 4 mg/l CO 2 agg. mg/l Ionbytningsgrad Forvitringsgrad Vandtype Modellag ,1 7,6 7,5 7,3 7,2 <1 <1 <1 <1 < ,5 8,6 <2 2,1 5, ,9 1,1 1 0,7 0,8 1,1 0,92 1,1 0,96 0,93 Ikke vurderet Methanzone Methanzone Methanzone Methanzone NS/lag 6 MS/lag 4 MS/lag 4 MS/lag 4 Tabel 6. Indvindingsboringer til Søndre Vandværk. Analyser fra den nedlagte boring indgår også i undersøgelsen. I flere boringer fra Søndre Vandværk er der påvist indhold af nitrit på op til 0,017 mg/l. Indholdet overskrider grænseværdien på 0,01 mg/l. I boringerne , og er der målt varierende indhold af aggressiv kuldioxid Det højeste indhold var på 5,8 mg/l, men er normalt lidt lavere. Indholdets størrelse hænger ikke sammen med ph-værdierne, der generelt ligger over 7,3, samt vandets hårdhed, der er middelhård til temmelig hård. Tilstedeværelsen af aggressiv kuldioxid i varierende mængder og nitrit i ellers reduceret grundvand kan tyde på, at boringerne ikke er helt tætte overfor påvirkninger ovenfra. Vandet fra boringerne og er ionbyttet (ionbytningsgrad >1). Sammenholdes det med, at forvitringsgraden er under eller lige omkring 1, tyder det på, at vandet fra boringerne ikke er påvirket af menneskeskabte aktiviteter. 31

32 I boringerne , og er der ikke tegn på ionbytning. Der er med en forvitringsgrad under 1 ikke tegn på menneskeskabt påvirkning af grundvandet i boringerne. I boring fra Kolding Sønder Vandværk blev der påvist indhold af BAM tæt på detektionsgrænsen i Vonsild Vandværk Vonsild Vandværk ligger i Vonsild, og kildefeltet ligger nu sydvest for Vonsild. Vandværket indvinder grundvand fra én boring, DGU nr Ved vandværket fandtes desuden to ældre boringer, DGU nr og DGU nr , der hver var 40 meter dybe. Boringerne benyttes ikke længere. Kildepladsen med de ældre boringer var af Vejle Amt betegnet som ikke bevaringsværdig. Den nye boring DGU nr må derimod betegnes som bevaringsværdig. Vandværket har tilladelse til indvinding af m 3 /år og indvinder ca m 3 /år. Vandværket forsyner ca. 990 husstande (herunder etageejen Vonsild Vandværk domme og landbrug uden dyrehold), 1 kolonihave, 7 industrivirksomheder, 5 institutioner og skoler samt 1 hotel/campingplads. Frem til 2013 forventes forbruget at stige væsentligt. Stigningen skyldes en udbygning af boligområdet med i alt ca boliger, og det forventes at ca.15 ejendomme med egen indvinding kommer på vandværket. Det er vurderet, at kapaciteten også i fremtiden er tilstrækkelig (Kolding Kommune, 2003). DGU-nr. Filterinterval m Lerdække m ph mg/l NO 3 mg/l SO 4 agg. mg/l CO 2 nings- Ionbytrings grad Forvitringsgrad Vandtype Modellag jern-sulfatzone Ikke vurderet ,3-39,3 21 7,4 <1 67 <2 1 1,1 jern-sulfatzone ,4-40,4 19 jern-sulfatzone Ikke vurderet ,2 7,8 7,9 7,8 <1 <1 <1 <1 4, , <2 2,1 2,8 2,9 3,5 0,7 0,6 0,7 0,6 Methanzone Methanzone Methanzone kun pejlerør Ikke vurderet DS/lag 6 DS/lag 6 NS/lag 8 Tabel 7. Indvindingsboringer til Vonsild Vandværk. Boringerne DGU nr , og lå på vandværkets gamle kildeplads, og ligger på den nye kildeplads i Svanemosen. Den gennemborede lagfølge består af moræneler, smeltevandsler og -sand. Det nederste produktionsfilter er sat i smeltevandssand med enkelte lerlag, og det øverste produktionsfilter er sat nederst i et tykt lag af smeltevandssand. Grundvandsmagasinet har derfor på dette sted lille sårbarhed. I Vonsild Vandværks nye boring er der påvist indhold af nitrit på op til 0,017 mg/l. Indholdet overskrider grænseværdien på 0,01 mg/l. I boring er der påvist NVOC i koncentrationer over grænseværdien på 4 mg/l. De høje indhold blev påvist i den første vandprøve, der er udtaget 32