POLITISKE NOTER FAGLIGT SERVICESTOF HVABEHAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITISKE NOTER FAGLIGT SERVICESTOF HVABEHAR"

Transkript

1 1. årgang nr 9 November-December 2003

2

3 LEDER 5 FYRINGSSÆSON Jens Klarskov slår til lyd for mere vinterbyggeri KORT OG GODT 6 NYHEDER OM BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN TEMA: UDDANNELSE Grund-, videre- og efteruddannelserne skal være med til at give medarbejderne de nødvendige kvalifikationer for at de og virksomhederne kan klare sig i en branche under forandring 10 BUD PÅ FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSER 12 STOP MENS TID ER 14 REFORMPAUSE ELLER FLERE REFORMER 16 UNDERVISNINGSMINISTER ULLA TØRNÆS OM VIDENCENTRE 17 UDDANNELSER DESIGNET INDIVIDUELT 19 NØGLEN TIL DE FORJÆTTEDE UDDANNELSER MENNESKER OG MENINGER 22 TRADITION OG FORNYELSE I FRIHAVNEN Susan Moser er tredje generation i Frihavnens Marmorværk og Stenhuggeri 25 PIONERER I GRØNLAND HOFFMANN var med til at opbygge infrastrukturen i Grønland 26 FIRKLØVER AFLEVERET TIL TIDEN Anden etape af motorvejen Herning-Århus 28 REDNINGSPLAN FOR STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Arkitektstuderende har udarbejdet en plan POLITISKE NOTER 29 KLIP FRA PRESSEN MED OG OM DANSK BYGGERI FAGLIGT 30 STATEN KRÆVER KARAKTERBOG Fra 1. januar 2004 skal byggevirksomheder, der arbejder for staten, lade sig evaluere 33 FÅ STYR PÅ STOFFERNE En opsigtsvækkende arbejdsmiljøkampagne 37 LÆSERBREV: AFMAGT ELLER ARROGANCE 38 BYGHERRENS ADGANG TIL AT KASSERE TILBUD Kendelse fra Klagenævnet for Udbud SERVICESTOF 39 PARAGRAFFER 41 PRODUKTNYHEDER 42 ENTREPRENØRSKOLENS KURSER 45 NAVNE 46 KALENDER HVABEHAR 48 DANSK STANDARD I EN GLOBAL VERDEN Bjørn Nørgaards kommentar til bygge- og anlægsbranchen I N D H O L D NOVEMBER-DECEMBER 2003 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Lilly From-Poulsen, Jan Hesselberg (produktnyt), Mogens Hjelm, Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Annoncesalg Forlaget Coronet A/S, Postboks 2599, "Parken", P.H. Lings Allé 4, 2100 København Ø, telefon , fax , Oplag , 10 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Forside Frihavnens Marmor- og Stenhuggeri. Foto Simon Ladefoged. 3

4

5 leder JENS KLARSKOV foto SIMON LADEFOGED Fyringssæson. Fyringssæsonen er i gang i mere end en forstand. I den kommende tid vil flere tusinde bygningsarbejdere blive sendt på dagpenge. Ikke fordi det økonomiske barometer pludselig falder; men fordi gamle og unødvendige uvaner hos byggeriets kunder betyder, at man bygger og vedligeholder mindre om vinteren end om sommeren. "Lad os nu få gang i vinterbyggeriet vi ved, at det kan lade sig gøre" - Jens Klarskov Og problemet er stort Det drejer sig om op til titusinde mennesker, der i en kortere eller længere periode må gå uden job. Det er uværdigt for den enkelte og for hans/hendes familie. Det skader virksomheden, som bliver afskåret fra at opbygge gode, stabile relationer til en række medarbejdere. Og det koster mellem 200 og 300 millioner kroner ekstra i dagpenge. De penge kan bruges til noget bedre. I dag ved vi fra konkrete og gennemførte eksempler i bl.a. Århus, at det stort set ikke koster mere at bygge og vedligeholde om vinteren, fordi vi har materialer og metoder, der gør det muligt. Og det skønnes, at man uden større problemer kan flytte bygge- og vedligeholdelsesarbejder for 2 mia. kr. fra sommer til vinter. Derfor er det en skændsel, at vi stadigvæk lader det hele klumpe sig sammen om sommeren, så medarbejderne må knokle fra april til november og gå på dagpenge om vinteren. Klassisk kassetænkning Det er et udtryk for klassisk kassetænkning, når man i en kommune tror, at man kan spare et par håndører ved at bygge om sommeren, hvorefter det måske koster meget mere for staten i form af øgede udgifter til dagpenge om vinteren. Derfor skal der herfra lyde en klar opfordring til regering og til stat, amter og kommuner: Lad os nu få gang i vinterbyggeriet vi ved, at det kan lade sig gøre. Kritikken af det misforståede finanslovforlig om dagpenge, som regeringen modigt og klogt valgte at trække tilbage, viser, at det er et meget vanskeligt område at justere på, uden at nogle af de berørte parter føler sig som tabere. Bliver vi bedre til at sæsonudjævne, får vi en situation, hvor alle er vindere. Regeringen ville spare 170 mio. kr. på dagpengene med det kuldsejlede forlig. Besparelsen ved sæsonudjævning er mindst lige så stor. Lad os derfor tage besparelsen der, hvor den er lettest at tage, nemlig ved at vi gør tingene smartere. En sæsonudjævning med mere byggeri om vinteren vil gavne og glæde alle parter. 2 5

6 6K O R T O G G O D T Konference ANDERS HUNDAHL, Service METTE SCHMIDT, Pris tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, FØRSTE FORMANDSKONFERENCE GOD SERVICE ER GOD FORRETNING. Tænk forretning var overskriften på det gå-hjem-møde, som Dansk Byggeri Vejle amt for nylig holdt for medlemmerne i amtet. Her kunne deltagerne bl.a. høre et foredrag om at sætte kunden i centrum. Foredraget handlede om, hvordan man bruger byggeviden, markedsføring på internettet og Byggeriets Servicekoncept til at forbedre sin service til kunderne. God service er alfa og omega for en sund forretning, hvor kun- derne kommer igen. Byggeriets Servicekoncept er opskriften på, hvordan en byggesag forløber godt uden konflikter, og hvordan det bliver en god oplevelse for både kunden og håndværkeren, forklarer Jan Hesselberg, marketingchef i Dansk Byggeri. Tænk forretning var et godt møde, hvor der kom mange gode punkter frem om, hvor og hvordan medlemskredsen kan udnytte de medlemstilbud, der er i Dansk Byggeri både på byggeviden, FIELD S ARBEJDSMILJØPRIS UDDELT FOR FEMTE GANG. I begyndelsen af november uddelte projektchef Steen Groth Clausen for MT Højgaard-Pihl Konsortiet på Field s arbejdsmiljøprisen for september/oktober 2003 Modtageren var Grønbech Construction A/S, der fungerer som underentreprenør til DS Stålkonstruktion. I begrundelsen betonede Steen Groth Clausen, at mange af Grønbechs arbejder foregår i stor højde og i flere niveauer. Den slags komplicerede montagearbejder kræver god planlægning og koordinering for, at det kan foregå sikkert. Sikkerhedskoordinator på Field s, Jens Jørgensen, pointerer, at Grønbech er en virksomhed, der gør, hvad den siger, den vil gøre.. Midt i oktober løb den første store samling af sektions- og amtsbestyrelsesformænd i Dansk Byggeris af stablen. Ca. 60 medlemsvalgte repræsentanter for organisationens 24 faglige sektioner og amtsformænd deltog i formandskonferencen. Formand for Dansk Byggeri, Povl Christensen sagde, i sin velkomst, at der er grund til at være stolt af det barn, som BYG og Dansk Entreprenører satte i verden sidste år. "Vi har endnu ikke fuldt ud Sikkerhedshåndbogen står ikke bare på hylden. Den efterleves, og det skyldes klart ledelsens holdning til sikkerhed og deres vilje til at få den holdning til at gennemsyre hele virksomheden, siger han. Information er vejen frem Vi gør meget ud af at informere vores medarbejdere. Det er en proces, der har stået på i nogle år, og nu mærker vi, at det virker. Medarbejderne stiller selv spørgsmål og tænker hele tiden sikkerhedsaspektet med ind, når de planlægger en opgave, siger byggeleder Henrik Sørensen, Grønbech Constructions. Samtidig sørger vi for, at sikkerhedsudstyret er i orden, og vi fået skabt den nye kultur, der hverken er håndværksmestrenes eller entreprenørernes, men Dansk Byggeris," pointerede han. Men han glædede sig over, at det er lykkedes at skabe et fintmasket net af sektioner i Dansk Byggeri. De første måneder i organisationens historie efterlod efter Povl Christensens opfattelse ikke nogen tvivl om, hvem der er den store og toneangivende organisation i bygge- og anlægssektoren. 2 markedsføring - og nu også det nye Byggeriets servicekoncept. Jeg kan varmt anbefale alle andre amter at afholde et sådan møde siger Aksel Justesen, formand for Dansk Byggeri Vejle amt. Kontakt marketingchef Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, på telefon for mere information om Byggeriets Servicekoncept og om gå-hjem-møder. 2 har planer om, at sikkerhedsliner og lignende skal indgå som personlige værnemidler på linje med hjelm og sikkerhedssko. Hos Grønbech Constructions har alle de af virksomhedens medarbejdere, der har medvirket på projektet gennem det seneste halvandet år, fået del i præmiesummen i form af et gavekort til en kroferie eller en rejse

7 Medlemskab MOGENS HJELM, GULVBRANCHEN MELDER SIG IND I DANSK BYGGERI. På GAFs og GSOs ekstraordinære generalforsamlinger den 24. oktober besluttede medlemmerne, at gulvbranchen i fremtiden skal indgå i et tættere samarbejde med Dansk Byggeri. Medlemmerne af GAF besluttede enstemmigt, at GAF fra den 1. januar 2004 melder sig ind i Dansk Byggeri og danner en faglig sektion Gulvsektionen med 115 medlemmer. Michael Kristensen, formand for GAF, gav udtryk for, at han var både stolt og glad over det opnåede resultat, og han var sikker på, at medlemskabet af Dansk Byggeri vil styrke og fremme gulvbranchens interesser især på det overenskomstmæssige og arbejdsmarkedspolitiske område. Også ja fra GSO GSOs generalforsamling sagde også ja med meget stor majoritet til at flytte sekretariatet til Dansk Byggeri. GSO har 250 medlemmer og fortsætter som en selvstændig organisation, der varetager medlemmernes fagtekniske og enkelte erhvervspolitiske interesser. GSOs formand, Allan Jacobsen, fremhævede det helt unikke samarbejde mellem entreprenører og leverandører. De nye rammer vil ifølge Allan Jacobsen medvirke til at udvikle nye samarbejdsrelationer og styrke GSO-medlemmerne i konkurrencen på bygge- og anlægsmarkedet. 2 WWW MARTIN K.I. CHRISTENSEN, TRÆSEKTIONEN OG MURERSEKTIONEN HAR FÅET NYE HJEMMESIDER. Træsektionen og Murersektionen har fået nye hjemmesider. På de nye sider kan medlemmer af Dansk Byggeri og andre interesserede holde sig ajour med sektionernes aktiviteter, medlemsarrangemente og kurser. Derudover er der adgang til nyhedsbreve, branchenyheder, amtskontaktudvalg m.m. Der er planer om at lave en passwordbeskyttet medlemsdel på de to sider, for at give medlemmerne adgang til mere fortroligt materiale. De to hjemmesider administreres i den samme løsning som Dansk Byggeris egen hjemmeside. Det betyder, at hjemmesiderne bliver nemmere og billigere at vedligeholde og videreudvikle, og at sektionerne altid kan få hjælp af Dansk Byggeri, hvis der er behov for hjælp. 2 ANDERS HUNDAHL, OK2004 OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE FØRSTE KONTAKTER. De indledende kontakter med fagbevægelsen om de kommende overenskomstforhandlinger er nu i gang. På møder rundt i landet og på formandskonferencen i oktober er en række medlemmer kommet med input til vores forhandlere, bestyrelse og direktion, så vi er godt forberedte og kan tale med én stemme. Dansk Byggeri vil bl.a. lægge vægt på, at vi får en forsvarlig omkostningsudvikling inden for snævre rammer, så virksomhederne kan udvikle sig og bevare arbejdspladser. Vi skal også undgå urimelige forhøjelser af de øvrige omkostninger, som fx udgifter til løn under sygdom. Desuden vil vi gerne drøfte fleksibilitet med fagbevægelsen, både hvad angår arbejdstid og faggrænser. Strømlining af aftaler Endelig er det naturligt, at få afbureaukratiseret og strømlinet alle de forskellige overenskomster, som vi har med fra Danske Entreprenører og BYG. Som sædvanligt lægger vi vægt på at koordinere tingene med Dansk Arbejdsgiverforening. De forbund, som Dansk Byggeri forhandler med, er SID og TIB, som de to største, og Malerforbundet i Danmark, Dansk Metal, Blik og Rør, Dansk Elforbund, HK og Teknisk Landsforbund. Vi forhandler direkte for medarbejdere og virksomheder, og fornyelsen af overenskomsterne skal være i hus den 1. marts

8 K O R T O G G O D T Brosænkning CAMILLA VILGAARD THOMSEN, Brugervejledninger ANDRÉ BAKKE, HYDRAULIKUDSTYR SÆNKER BRO PÅ PLADS. For nylig blev den ton tunge bro ved motorvejen til Svendborg sænket sikkert på plads ved hjælp af hydraulisk materiel fra Hünnebeck Danmark A/S og PeinigerRöro. Den nye bro, der bygges af entreprenørfirmaet Jorton A/S, er bygget 90 cm højere end den planlagte sluthøjde. Dette er teknisk nødvendigt, da spændet mellem broens bærende søjler er så stort, at det kræver 90 cm høje bærende bjælker. Derefter sænker man broen til det ønskede frihøjdekrav på 4,1 meter. Otte løftegrupper Ved hjælp af otte løftegrupper bestående af i alt 20 donkrafte med en løfteevne på 200 ton blev den 1800 ton tunge bro sænket. Hünnebeck sørgede for i samarbejde med Jorton, at donkrafte og stabelmateriel blev placeret rigtigt, og at trykslanger til at forbinde donkrafte og synkronanlæg blev udlagt. På en kontrolpult er det muligt at dreje på ventiler og at åbne og lukke for oliestrømmen. For at kunne følge forløbet af nedsænkningen er der monteret et måleapparatur, som viser processen millimeter for millimeter, ved alle otte løftegrupper. Endelig forhindrer styrestænger, at broen bevæger sig utilsigtet horisontalt SAMARBEJDE OM BRUGERVEJLEDNINGER PÅ INTERNETTET. "Det er gået over al forventning med et godt samarbejde fra mange leverandørers side, som tæller flere toneangivende i branchen", siger Erik Høi, formand for Materielsektionen, Dansk Byggeri. "De første 400 vejledninger er nu i databasen, men der er stadig langt til mål. Han er er dog fortrøstningsfuld, når han ser tilgangen af nye hver måned. "Vi er også glade for, at mange af Maskinleverandørernes Brancheforenings medlemmer nu deltager aktivt i projektet, bl.a. Helms TMT-centreret, Stemas Maskinsalg, Johs. Møllers Maskiner og Maskinhuset Horsens." Nyeste medlem Senest er bl.a. Bilia Entreprenørmaskiner A/S med på idéen om kortfattede vejledninger som en ekstra sikkerhed for brugeren i dagligdagen. "I samarbejde med Volvo tilbyder Bilia nu kunderne kortfattede vejledninger i hele Norden. De danske vejledninger vil også være at finde i Materielsektionens database, som er et udmærket medie. Vi arbejder intenst på at udarbejde vejledninger til alle kompaktmaskiner. Senere følger for resten af Bilias sortiment", siger adm. direktør Per Stjernqvist fra Bilia Entreprenørmaskiner. 2 Håndbog MARTIN K.I. CHRISTENSEN, TRÆARTER I BYGGERI OG MØBELINDUSTRI. Træbranchens Oplysningsråd har udgivet en ny håndbog om de nye træarter og kvaliteter, hvor man kan læse nærmere om, hvilke egenskaber træarterne fra de forskellige lande har. Håndbogen om Træarter i dansk byggeri og møbelindustri gennemgår de 58 træarter fra den nordlige halvkugle, Europa, Afrika, Mellem- og Sydamerika, Australien samt Syd- og Sydøstasien. De forskellige træarters vedstruktur vises i farver, og deres egenskaber er beskrevet. Håndbogen vejleder også om de forbehold, man skal tage for de enkelte træarters kvalitet, da den er afhængig af bl.a. vækstforhold. 2 8

9 Skandinavisk motor

10 Uddannelse Bud på fremtidens erhvervsuddannelser Kvaliteten af erhvervsuddannelserne er ikke i orden. En del af problemerne bunder i knappe økonomiske resurser, mens andre problemer kan løses ved at gøre op med vanetænkning. Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Byggeri har gennemført af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, og MOGENS HJELM foto RICKY JOHN MOLLOY. Vi vil vide, hvad vi taler om. Derfor har vi spurgt lærere, virksomheder og elever om kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Herfra kan debatten om fremtidens erhvervsuddannelser så starte, siger uddannelseschef Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri, som forklaring på, at Dansk Byggeri har valgt en spørgeskemaundersøgelse som grundlag for den videre diskussion om byggeerhvervets uddannelser. Det handler i dag også om at få de bedst kvalificerede sporet ind på en erhvervsuddannelse i byggeriet. Det betyder ifølge Jesper Juul Sørensen, at uddannelsessystemet skal frembringe et tilstrækkeligt antal svende, der rent faktisk besidder de kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne løse de opgaver, bygge- og anlægsvirksomhederne stilles over for. Det handler derfor om som punkt 1 at få tilstrækkeligt mange unge til seriøst at overveje byggeriets erhvervsuddannelser. Det betyder, at både praktikken og skoleundervisningen skal fremstå så attraktive, så de unge rent faktisk vælger disse uddannelser, siger Jesper Juul Sørensen. I form af spørgeskemaer har Dansk Byggeri bedt de enkelte parter evaluere eller vurdere de øvrige parter. Derudover har alle fået mulighed for at komme med forslag til, hvordan der kan ske forbedringer på de områder, hvor der opleves problemer eller mangler. Sats på kvalitet Der er kommet mange tilkendegivelser, og vi har fået understreget nogle problemstillinger, som der bare skal findes løsninger på, siger Jesper Juul Sørensen. Han peger på, at nogle af problemerne bunder i knappe økonomiske resurser, som nødvendigvis bør føre til diskussioner om, hvordan og hvorfra erhvervsuddannelserne kan få tilført flere resurser. Andre rejste problemer kan imidlertid løses inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det kræver blot en større parathed til at tænke i nye baner, såsom hvordan vi tilrettelægger undervisningen og skaber større gensidig forståelse mellem skoler og virksomheder, siger uddannelseschefen og peger blandt andet på forslaget om en langt bedre udnyttelse af eksisterende redskaber som fx logbogen, der orienterer skole og virksomhed om lærlingens øjeblikkelige status i undervisningsforløbet. Både virksomheder, skoler og lærlinge opfordres til at bruge logbogen aktivt som planlægnings- og kommunikationsinstrument under lærlingens uddannelse for derigennem at sikre, at lærlingen når det samlede mål med uddannelsen. Undersøgelsen peger også på behovet for at udvikle nye undervisningsformer. Det sker for at imødekomme kritikken af selvstudier og lærerfri undervisning samt kritikken af, at undervisningstiden på skolerne ikke altid svarer til en 37 timers arbejdsuge. Meget utilfredshed bunder i en minutiøs optælling af undervisningstimer. For alle ville det være ønskeligt at finde sammen om at højne undervisningens kvalitet frem for at fokusere på, om undervisningen nu også gennemføres med 37 lektioner om ugen. Jesper Juul Sørensen fremhæver således et forslag om at forbedre kvaliteten af undervisningen ved hjælp af undervisning i store åbne værksteder, hvor der kan undervises differentieret på tværs af klassetrin. Der er i øvrigt ingen slinger i valsen, når det generelt handler om den faglige og håndværksmæssige kunnen. Hverken skolerne eller virksomhederne må gå på kompromis med kvaliteten af håndværket eller alsidigheden inden for faget. Stopprøver nødvendige Endnu en hovedtendens er behovet for skoleundervisning, der er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem undervisning, gruppeopgaver, individuelle opgaver og vidensøgning, suppleret med virksomhedsforlagt undervisning. Det er ganske krævende, men også givende, at fastholde vekselvirkningen mellem skole og virksomhed. Det er det for alle parter og kræver både forståelse og en god portion tolerance, siger Jesper Juul Sørensen og peger her på et udtalt ønske om opgaver, der opleves som progressive, udfordrende og relevante i forhold til undervisningen. Til gengæld skal lærlingene mødes med individuelle krav, som passer til deres niveau, deres kvalifikationer skal dokumenteres via stopprøver undervejs i uddannelsesforløbet både i forhold til praktiske og teoretiske færdigheder, siger Jesper Juul Sørensen og fremhæver en af undersøgelsens mere kontroversielle tendenser. Der er angiveligt også et behov for, at lærerne får styrket deres praktiske færdigheder gennem jævnlige praktikophold i virksomheder, deltagelse i brancherettede efteruddannelse og pædagogisk udvikling. Jeg synes også, det er fremadrettet og glædeligt, at undersøgelsen betoner et ønske om bedre vejledning om mulighederne for påbygning til gymnasialt niveau, så der for særligt interesserede lærlinge tilrettelægges uddannelsesforløb, der kvalificerer til en videreuddannelse til bygningskonstruktør eller ingeniør, understreger han. Synlige uddannelsesudvalg Repræsentanter for de lokale uddannelsesudvalg har også været spurgt i Dansk Byggeris spørgeskemaundersøgelse, og der er generel opbakning til, at uddannelsesudvalgene i højere grad medinddrages i processen omkring ansættelse af nye lærere, samt i den løbende vurdering af, om de arbejdsmetoder, materialer og konstruktioner, der benyttes i undervisningen, er tidssvarende. Vores undersøgelse peger på tilslutning til, at medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg skal have en mere synlig rolle ikke mindst i forhold til virksomhederne i lokalområdet. Der ligger derfor en opfordring og støtte til de lokale uddannelsesudvalg til i højere grad at benytte deres muligheder for medindflydelse på skolens dispositioner, slutter Jesper Juul Sørensen. 2 10

11 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED UNDERVISNINGEN Den nye revision af EUD-loven sætter mere fokus på og vil kunne være med til opfylde en del af de forslag, som Dansk Byggeri har: 2 Erhvervsuddannelserne udvikles med størst mulig faglighed og fleksibilitet i forhold til virksomhedernes kompetencebehov og elevens ønsker og potentialer 2 Eleven skal møde sit fag så tidligt som muligt i praktiske sammenhænge og opleve faglig progression 2 Der skal lægges vægt på reelle kvalifikationer 2 Flere i praktik 2 Der er øget mulighed for at lægge krav ind i overgangen fra grundforløb til hovedforløb 2 Den faste forholdsmæssige fordeling af fagsammensætningen løsnes 2 Korte bekendtgørelsesbeskrevne uddannelser 2 Individuelle delforløb gøres til et generelt tilbud 2 Muligheden for tværgående forløb styrkes Murerlærlinge på Københavns Teknisk skole

12 Uddannelse Tømrerfirmaet Henning Pedersen i Struer har 15 medarbejdere, heraf tre lærlinge. Det 25 år gamle firma udfører alle former for tømrer- og snedkerarbejde og har i mange år arbejdet for blandt andre Arbejdernes Andelsboligforening og B&O. Aktuelt udføres bl.a. en facaderenovering for B&O samt et skoleprojekt i Videbæk. Tømrermester Henning R. Pedersen er bestyrelsesmedlem i Træsektionen i Dansk Byggeri. Vi skal koncentrere uddannelserne om det faglige indhold, vi kan alligevel ikke reparere på undladelsessynder i folkeskolen - HENNING R. PEDERSEN TØMRERVIRKSOM- HEDERNE har et årligt indtag på lærlinge. Det er et højt tal i forhold til antal tømrermestre, men branchen afgiver mange folk til blandt andre vinduesfabrikker og til stillinger som viceværter i boligforeninger. Herudover læser mange videre til konstruktør eller diplomingeniøruddannelserne. Stop mens tid er Nicklas Eriksen, Morten Kristensen og Dan Jensen er i lære hos tømrermester Henning R. Pedersen Tømrermester Henning R. Pedersen mener, at der skal indføres stopprøver af hensyn til de unge selv. Samtidig skal skoleforløbene koncentreres mere om det faglige af OLE FARBØL, foto JENS BACH. Grundlæggende har vi gode elevforløb, men vi trænger til nogle mindre justeringer. Den håndværksmæssige kvalitet har aldrig været bedre. De to udsagn fra tømrermester Henning R. Pedersen, Struer, der gennem 25 år har uddannet tømrersvende, viser, at han til trods for ønsker om forbedring af erhvervsuddannelserne er ganske godt tilfreds med, hvordan de i dag er skruet sammen. Vi har en alt for høj dumpeprocent til svendeprøverne. Sidst dumpede 64 ud af 800. Det må vi have gjort noget ved, siger Henning R. Pedersen. Stop i tide Langt hovedparten af de unge er dygtige og målrettede, men en lille gruppe har det svært med faget eller er ikke modne nok til at gennemføre uddannelsen, og for deres egen skyld bør det afsløres med stopprøver i grundforløbet. Samtidig ønsker han, at skoleundervisningen koncentreres om det faglige: Det er folkeskolens opgave at lære de unge engelsk på et tilfredsstillende niveau. Vi kan ikke rette op på undladelsessynder på det område, og derfor burde vi holde op med at prøve på det. Men det faglige skal forstås bredt - favnende fra arbejdsmiljø til kundeservice. Vi skal også have rullestilladser ind i uddannelsen. Det er meget upraktisk i det daglige arbejde, at de ikke selv kan sætte et rullestillads op. Logbøger skal tages alvorligt Det er imidlertid ikke kun på skolesiden, at Henning R. Pedersen vil have strammet op. Tømrermestrene skal være mere nøjeregnende med at føre de unge gennem alle fagets discipliner. Det duer ikke at uddanne unge, der for eksempel næsten kun har lært at lave tag. Vi skal give dem en uddannelse, som fører dem hele vejen rundt. Dertil har vi deres logbog, som vi skal tage alvorligt. Som tømrermestre får vi brug for fleksible og selvstændige svende, så det er i vores egen interesse at give dem en solid uddannelse. Særligt i Jylland er de Tekniske Skoler flittige til at holde øje med de unges logbøger, og de kontakter mestrene, hvis uddannelsesforløbet bliver ubalanceret. Men det forudsætter, at tømrermestrene ikke bare sætter gummistempler i logbøgerne. Med de krav, som jeg ser aftegne sig for fremtidens byggebranche, så har vi ikke brug for en to-årig discount-uddannelse, men for alsidigt uddannede tømrersvende, slutter Henning R. Pedersen. 2 12

13 BODIL SNESLEV er uddannelseskonsulent blandt andet med ansvar for skolekontakt Dansk Byggeri har udsendt Regn med bygge og anlæg,' til alle landets folkeskoler for at fange elevernes interesse for mulighederne inden for byggefagene. Dansk Byggeri har gennem 2003 sat et fokus på erhvervsuddannelserne inden for bygge og anlæg. Arbejdet begynder med rekrutteringsarbejdet i folkeskolen. Men organisationen vil også have forbedret kvaliteten af erhvervsuddannelserne og de videregående tekniske uddannelser. DET NYE FORLIG om skolepraktik betragter Dansk Byggeri som en anerkendelse af vekseluddannelsesprincippet, og finder det positivt, at der nu gøres op med skolepraktikbegrebet i den ustyrlige form, som alle har været vidne til igennem de senere år. Ifølge direktør Michael H. Hansen, Dansk Byggeri, er det et grundlæggende sundt princip, at erhvervsuddannelserne tilrettelægges efter behovet for arbejdskraft. Med den nye aftale bliver der bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter praktikpladser. Det er Dansk Byggeris klare vurdering, at forliget vil styrke vekseluddannelsesprincippet og vil begrænse antallet af skolepraktikelever. Vejviser BODIL SNESLEV, UDDANNELSESVEJE OG KARRIEREMULIGHEDER. Efter 9. skoleår har man opfyldt sin undervisningspligt i grundskolen og er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Man kan gå direkte i gang med en erhvervsuddannelse, eller man kan vælge en gymnasial uddannelse. En gymnasial uddannelse giver ingen erhvervskompetence, men hvis man bagefter tager en erhvervsuddannelse, kan man i nogle tilfælde få merit for nogle af de almene fag i grundforløbet. Erhvervsuddannelser inden for byggeerhvervene varer som regel mellem tre og fire år. Tagdækkeruddannelsen varer dog kun mellem to og tre år. Efter velgennemført uddannelse får man svendebrev som faglært. Flere muligheder Svendebrevet giver dels erhvervskompetence og dels adgang til at læse videre til fx byggetekniker eller bygningskonstruktør. Uddannelsen til byggetekniker varer minimum to år, og uddannelsen til bygningskonstruktør varer minimum tre et halvt år. Man kan også læse videre til ingeniør. For at komme ind på uddannelserne til diplomingeniør eller civilingeniør skal man have taget en række fag på højniveau. Det kan derfor være nødvendigt at opkvalificere sig, inden man kan blive optaget på ingeniøruddannelserne. Det kan bl.a. ske i form af påbygning under erhvervsuddannelsen. Fra man er optaget på uddannelserne varer det minimum tre et halvt år at blive diplomingeniør, mens uddannelsen til civilingeniør varer minimum fem år. Mange virksomheder foretrækker bygningskonstruktører og ingeniører med et forudgående svendebrev. Andre veje Uddannelsesveje inden for byggeri, anlæg og byggeindustri Vælger man at tage et job som ufaglært efter folkeskolen eller gymnasiet, opnår man praktisk erfaring, som senere kan komme én til gode i form af merit, hvis man går i gang med en erhvervsuddannelse. Man kan også tage en kortere AMU-kontrakt-uddannelse til fx murerarbejdsmand (halvandet år), betonmager eller stilladsmontør (hver to år). Disse uddannelser henvender sig især til ufaglærte med nogen praktisk erfaring. 2 13

14 Uddannelse Reformpause el Dansk Byggeri peger på behovet for en mere fleksibel arbejdsstyrke via korte erhvervsrettede uddannelser, mens det for BAT-kartellet nu gælder om at fokusere på indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, og LILY FROM-POULSEN, foto RICKY JOHN MOLLOY Fokus på indhold og kvalitet. Der er brug for en reformpause. Efter de seneste lovændringer bør vi koncentrere os om at implementere de nyeste tiltag, der forsøger at sikre en større fleksibilitet og øget faglighed i erhvervsuddannelserne, siger John Larsen, formand for BAT-kartellet. Der er alt for længe brugt tid på finansieringen og strukturen i erhvervsuddannelserne. I stedet bør vi se på indholdet og kvaliteten i undervisningen på skolen og i praktikvirksomhederne. Og så ikke mindst tage fat på en målrettet indsats for at løse praktikpladssituationen. Vekselprincip er krumtap Han slår fast, at vekseluddannelsesprincippet ikke er til diskussion. Det er krumtappen i systemet. Hvis vi ser på landene omkring os, så har de ingen succes med deres systemer. De er kede af, at de har forladt vekseluddannelsessystemet og beklager, at de ikke kan få de unge til at søge ind i blandt andet bygge- og anlægsbranchen. De har et generationsproblem, som på sigt kan gøre det svært at fastholde et højt kvalitetsniveau i branchen. John Larsen mener ikke, der er behov korte uddannelser i byggebranchen. Med en firmastruktur, hvor over 90 procent af virksomhederne har under 10 ansatte, vil der også i fremtiden være brug for brede kvalifikationer. Kravene til en bygningsarbejder bliver ikke mindre snarere tværtimod. I dag kræves det, at han eller hun mestrer mange discipliner, fx udover den håndværksmæssige kunnen også faglig stolthed, kvalitets- og resursebevidsthed, evne til at organisere arbejdet og samarbejde samt til at tænke arbejdsmiljø. Det er svært at forestille sig, at man kan nå det ønskede niveau ved at uddanne for eksempel en halv struktør eller en halv murer. Praktikstedets kvalitet Han er opmærksom på, at uddannelsernes kvalitet udsættes for pres, når stort set alle virksomheder kan godkendes som praktiksted. Jeg har den opfattelse, at alle firmaer med lærlinge skal have en uddannelsesansvarlig. Det behøver ikke nødvendigvis at være mesteren, selv om han har det juridiske ansvar. Vi har forsøgt at uddanne læresvende, men har kun haft begrænset succes. Her er der et område, hvor vi bør sætte ind. Der hviler generelt et meget stort ansvar på alle, for at få hvad man kan kalde kvalitetssikringen til at fungere. Skolepraktikken skal bevares John Larsen advarer mod at afskaffe skolepraktikken. Uddannelsesgarantien skal fastholdes, og i stedet for at betragte de unge, der ønsker at komme ind i branchen, som et problem, så skal vi glæde os over, at vi aftager mange lærlinge i forhold branchens totale beskæftigelse. Vi skal huske, at der også er uddannelsesgaranti i de øvrige ungdomsuddannelser, så hvis vi afskaffer den, kan vi risikere, at de velkvalificerede unge fravælger erhvervsuddannelserne. BAT-formanden opfordrer afslutningsvis hele byggebranchen til at tænke i efteruddannelse. Branchens erhvervsuddannelser skal betragtes som brede grunduddannelser, der giver kompetence for erhvervsudøvelse, og som samtidig er et fundament for en livslang efter- og videreuddannelse

15 ler flere reformer Nye tider nye uddannelser. Arbejdsstyrken vil blive udfordret på deres parathed til omstilling og evne til at tage nye metoder og processer til sig. Den brede vifte af virksomheder, som til sammen leverer bygge- og anlægssektorens ydelser, vil have brug for medarbejdere med forskellige kvalifikationer. Men der vil også fortsat være en række fælles behov og færdigheder, som vil samle branchens erhvervsuddannelser, pointerer uddannelseschef Jesper Juul Sørensen med ansvar for erhvervsudannelser i Dansk Byggeri. Dansk Byggeri samler viden og erfaring fra hovedparten af de erhvervsuddannelser, som er rettet mod byggeri og anlæg. På den baggrund er der udarbejdet et konkret forslag til, hvordan de fremtidige erhvervsuddannelser bør tilrettelægges. Vi mener, at der er behov for nye elementer i det nye uddannelsessystem. Der behov for korte, erhvervsrettede uddannelser på ikke over to år, som supplement til vores erhvervsuddannelser på maksimalt fire år (EUD). Ja til vekselprincippet Vi har gode erfaringer at bygge på. Blandt andet skal der stadig veksles mellem skoleog praktikophold, og erhvervsuddannelserne skal opdeles efter fag som hidtil. Der skal være mulighed for at gå mere på tværs af uddannelserne. Lærlinge med en uddannelsesaftale skal fortsat udgøre hovedadgangsvejen til faglært niveau - svendebrev, siger Jesper Juul Sørensen. Men som noget nyt skal der skabes mulighed for at tage en kort erhvervsrettet uddannelse på ikke over to år inden for de områder, hvor der vil kunne opstå et behov for arbejdskraft, som ikke kræver en traditionel lang erhvervsuddannelse. Vi mener, at der vil være behov for både bredde og specialer i uddannelsessystemet. Det vil for det første sikre, at virksomhederne får en fleksibel arbejdsstyrke, for det andet løsne på bindingerne til bestemte fagområder, og desuden vil det også give de skoletrætte og bogligt svage elever mulighed for at gennemføre en uddannelse. Der er i dag både korte kontraktuddannelser i AMU-systemet og i erhvervsuddannelserne. Væk med skolepraktikken Dansk Byggeri mener, at uddannelsesgarantien - og dermed skolepraktikken - skal afskaffes. Her må skoler, virksomheder og lærlinge nødvendigvis alle slibe kanter af på holdninger og økonomi for at nå et sådant mål. Det betyder, at vi indtil videre vil forfølge en begrænsning af skolepraktikordningen. Det og udvikling af nye korte uddannelser er i de unges interesse, da det handler om at give dem muligheder, som fører til job ikke til bristede drømme og arbejdsløshed, siger Jesper Juul Sørensen. Nye principper i undervisningen I Dansk Byggeri erkender man, at de fremtidige erhvervsuddannelser må tilrettelægges under strammere økonomiske vilkår. I takt med de senere års ændringer og nedskæring af skolernes økonomi - og ikke mindst Reform er det blevet vanskeligere at opretholde de vante undervisningsformer. Derfor mener vi, at der skal udvikles nye undervisningsprincipper, der fx bygger på multiværksteder og åben værkstedsprincippet gennem individuelt tilpassede undervisnings- og læringsforløb, siger Jesper Juul Sørensen og pointerer, at Dansk Byggeri mener, at der skal ændres radikalt i både organisatoriske og pædagogiske arbejdsgange, og at sammenlægninger af afdelinger nødvendig, så der kan udbydes mange flere fagområder. De åbne værksteder giver lærlingene mulighed for at modtage undervisning på tværs af klassetrin og med differentieret indlæring, og 37 timers skemauge opnås kun ved en effektivisering af lærernes indsats, og ændrede måder at bedrive undervisning, pointerer han. 2 uddannelse 15

16 Uddannelse De kommende videncentre på regionale uddannelsesinstitutioner får i Finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti tilført 42 mill. kr.. I 2004 vil midlerne blive fordelt blandt Erhvervsakademier, Centre for Videregående Uddannelser og formaliserede netværk af enkeltstående institutioner. Ulla Tørnæs slår fast, at pengene skal bruges til at støtte initiativer, der konkret fører til opbygning af synlige, regionale videncentre. Disse centre skal kunne dokumentere et øget samspil mellem regionens uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og de skal bidrage til vækst og velfærd i lokalområdet. Med i de 42 mill. kr. er også et beløb til udmøntningen af omstillingsreserven for erhvervsskolerne en del af flerårsaftalen vedtaget sidste år, og for de korte og mellemlange videregående uddannelser er reserven udmøntet på finanslovforslaget for Kommentar ULLA TØRNÆS, Undervisningsminister VIDENCENTRENES UDFORDRING. Danske uddannelsesinstitutioner har fået en ny og vigtig rolle som regionale videncentre. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionerne ikke længere udelukkende kan koncentrere sig om at udbyde de varer det vil sige uddannelser som de nu engang har på hylderne og som er en fast del af varesortimentet. Uddannelsesinstitutionerne skal i stedet være i tæt dialog med omverdenen, så de via samarbejde kan honorere de regionale krav om at bidrage til udvikling og vækst. Derfor er en lang række mindre og mellemstore institutioner igennem de seneste år blevet samlet i større og stærkere regionale uddannelsesmiljøer. For de mellemlange videregående uddannelsers vedkommende er der blevet skabt Centre for Videregående Uddannelse CVU er. Mens de erhvervsskoler, der udbyder korte videregående udannelser, er blevet samlet i regionale samarbejdsenheder kaldet erhvervsakademier. En klar vision Min vision for disse regionale uddannelsesmiljøer er helt klar de skal kunne tilbyde regionen et udviklingspotentiale gennem konsulentbistand og målrettet efter- og videreuddannelse, og de skal kunne tilbyde ekspertviden inden for afgrænsede områder. For i dag er det sådan, at både erhvervsliv og offentlige institutioner i stigende grad har brug for at kunne søge anvendelig viden hos et regionalt videncenter, som på en række forskellige områder kan bidrage med viden- og uddannelsesaktiviteter, der ligger ud over uddannelsesinstitutionernes traditionelle opgaver. Nye roller Derfor skal uddannelsesinstitutionerne i endnu højere grad end i dag være innovative, forandringsparate og netværksskabende også udover deres traditionelle grunduddannelsesaktiviteter. Som regionale videncentre skal de omsætte viden af høj kvalitet i en bred vifte af uddannelsestilbud og andre ydelser, der imødekommer de forandringer og udfordringer, som møder dem fra det omgivende samfund. Udviklingen fra uddannelsesinstitution til videncenter er heldigvis allerede godt i gang flere steder. På en række korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har man indledt et samarbejde med erhvervsliv, myndigheder, universiteter og andre parter. For eksempel har jeg erfaret, at CVU Vitus Bering og Aalborg Universitet sammen med Dansk Byggeri, Byggeriets IT samt en række byggevirksomheder og IT-leverandører er gået sammen om udviklingsprojektet IT på Byggepladsen. Dette udviklingsprojekt er et godt eksempel på, hvad et videncenter kan. Et videncenter kan nemlig være med til at afdække nogle udviklingsmuligheder og uddannelses-behov på en arbejdsplads eller i en branche. Dernæst skal det være med til at finde løsninger i form af videntilførsel og uddannelse. Og i sidste ende skal videncentret være med til indsamle og formidle den nye viden om selve projektet, så andre arbejdspladser, brancher eller interessenter kan får glæde af den. Det er mit indtryk, at IT på byggepladsen netop er et eksempel på denne proces. Krævende overgang Overgangen fra uddannelsesinstitution til videncenter kræver meget af alle involverede. Lærerne skal til at optræde mere som konsulenter og dialogpartnere end som undervisere med fast skema, og lederne skal til at tænke mere i begreber som spidskompetencer og videndeling. Og dette skal foregå i tæt sammenhæng med, at kerneydelsen - som stadig er de traditionelle grunduddannelser bliver videreudviklet og stadig er af højeste kvalitet. Som sagt, så er udfordringen med at skabe videncentre krævende. Men heldigvis er den også utrolig spændende og givende. Og heldigvis kan jeg se, at parter og interessenter landet over har taget ideen til sig. Jeg er sikker på, at vi ved fælles indsats får skabt en lang række stærke videncentre, der kan bidrage til vækst og velfærd både regionalt og på landsplan

17 Flere lederuddannelser med fokus på bygge- og anlægsområdet udbydes i offentligt regi. Disse uddannelser er udviklet i samarbejde med branchen for at tilgodese forskellige målgrupper med hver deres forudsætninger og formål. Nærmere information om fx indhold og økonomiske forhold fås hos udbyderne. Følgende kurser: Svenden som arbejdsleder, Byggeriets lederuddannelse, Byggeriets Diplomuddannelse i Projektledelse, Master i Byggeledelse (MBA-BYG) kan tages på en række uddannelsesinstitutioner landet over. Lærlinge fordelt på fag Fag I lære Forv. antal udd. lærlinge 2004 I virksomheder medl. af Dansk Byggeri Alutømrer % Anlægsstruktør % Brolægger % Bygningsmaler* % Bygningssnedker % Bygningsstruktør % Gulvlægger % Maskinsnedker** Murer % Møbelsnedker % Stenhugger % stukkatør % Tagdækker % Tækkemænd % Tømrer % I alt % Uddannelser designet individuelt De går ude på byggepladserne: Håndværkere, ufaglærte, teknikere og ingeniører. De repræsenterer kendte uddannelser med faste, faglige definitioner, men de kan hver især have meget forskellige profiler af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, og LILLY FROM-POULSEN, foto RICKY JOHN MOLLOY Pr , * Ud fra tidligere opgørelser, ** Opgør ikke organisationstilhørsforhold. Det er almindeligt, at elever sammensætter deres uddannelser individuelt: Ved hjælp af valgfag og speciale kan de designe deres egen profil. Og i det nye AMU kan virksomheder sammensætte unikke kurser, så det samlede voksen- og efteruddannelsessystem byder på stor fleksibilitet. I uddannelsessystemet får og udbygger man færdigheder i takt med, at nye materialer, metoder og redskaber introduceres. Målet med grunduddannelsen har hidtil været, at den nyuddannede har en profil, der matcher en jobtype på arbejdsmarkedet, mens målet med efteruddannelsen har været, at medarbejderen efterprofileres til et konkret job i branchen, siger uddannelseschef Marie-Louise Deth Petersen, Dansk Byggeri. Uddannelse til job - på jobbet Fra 2004 gør den nye AMU-lov det muligt at tænke i konkrete job, hvor det hidtil har drejet sig om et valg mellem færdige kurser. Der kan designes kurser med elementer fra hele AMU-området. Fag fra bygge- og anlægsområdet kan kombineres med handels- og kontorfag eller mekaniske fag, så håndværkeren kan håndtere tekniske salgsopgaver eller få større indsigt i, hvordan en entreprenørmaskine anvendes og vedligeholdes. Disse kurser kan gennemføres i ét hug eller splittes op over flere dage - og på aftalte tidspunkter af dagen. Samtidig skal kurserne kunne gennemføres på skolen, på virksomheden eller et andet aftalt sted, siger Marie-Louise Deth Petersen. For at kunne udnytte fleksibiliteten på både form og indhold fuldt ud kræves det, at der udvikles gode vejledningsværktøjer til skoler og virksomheder, fx en velfungerende database over de mål, som kan sammensættes til kurser. Nye muligheder i efteruddannelse Når en virksomhed ansætter nye medarbejdere med videregående uddannelser, skal de indkøres i virksomhederne. Og de kompetencer, de nyansatte ikke har med i bagagen, skal erhverves gennem efteruddannelse, understreger Marie-Louise Deth Petersen og fortsætter: Disse medarbejdere får nu gavn af både AMU-tilbud og diplom- og masteruddannelser. Særligt diplomniveauet giver individuelle valgmuligheder mellem de enkelte uddannelsesmoduler og på tværs af uddannelser. Skal tale samme sprog Virksomhederne er nødt til at tænke uddannelse i sammenhæng med planlægningen af byggeopgaver. Og virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal bruge samme sprog, når de beskriver færdigheder og behov, siger Marie-Louise Deth Petersen. Hun pointerer, at et uddannelsessamarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner nødvendigvis må bygge på tillid til, at vejledningen sætter medarbejdernes og virksomhedernes tarv i højsædet. Det kræver en god og serviceminded vejledning fra skolernes side at få et godt udbytte af fleksibiliteten og individualiteten, pointerer hun. Vision om viden- og kompetencecenter Håndværkere skal fortsat kunne videreuddanne sig til konstruktører og ingeniører, fastslår Marie-Louise Deth Petersen. Men det er i den forbindelse en særlig udfordring, at stadig flere unge vælger at gå i gymnasiet. Hvis man etablerer et samlet viden- og kompetencecenter, hvor erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser er samlet ét sted, får man nogle unikke muligheder for at gøre værksteder og laboratorier til fælles faciliteter for både lærlinge, gymnasieelever og studerende, deres lærere og lektorer. I et sådant center vil det også være endnu lettere at øge elevernes muligheder for at designe deres egen profil. 2 17

18 Uddannelse Struktører i ny film om unges første job af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto FLEMMING HELSTED JUUL. To nyuddannede struktører er med i en ny dansk undervisningsfilm om unge i deres første job. Det er Michael Damgaard og Driss El-Gouzzi, som fortæller om, hvordan de begge var på vippen et par gange i læretiden, men nu er blandt de faste folk i deres sjak. Filmen er en af fire, hvor et filmhold har fulgt unge på deres første job - time for time over flere dage. Resultatet er rendyrket dokumentation, der går tæt på de unges historier uden omsvøb og løftede pegefingre. De fire film, der hver fortæller to historier, blev sendt over fire mandage kl på DR 2 under hovedtitlen "Ny i job". Michaels og Driss historie blev sendt den 27. oktober. Led i indsats Filmene indgår i et undervisningsmateriale, der desuden består af en bog, der går endnu tættere på de unges historier, en plakat, en vejledning og en hjemmeside. Materialet er produceret for Arbejdsmiljørådets Service Center af Documentary.dk i samarbejde med DR Undervisning. Det er udviklet som led i Arbejdsmiljørådets indsats for at fremme undervisning i arbejdsmiljø og beregnet på de ældste klasser i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. 2 Kontakten til folkeskolerne skal plejes af BODIL SNESLEV, Dansk Byggeris medlemsvirksomheder repræsenterer et bredt spekter af uddannelses- og jobmuligheder, som eleverne i folkeskolen bør kende. Skolernes egne vejledere kan fint orientere eleverne om de forskellige veje ind i uddannelsessystemet, men når det drejer sig om at give eleverne et realistisk indtryk af jobbene i virksomhederne og karrieremu- lighederne i branchen, så kniber det forståeligt nok. For virksomhederne drejer det sig om at tiltrække unge med gode evner og lyst og interesse for branchen. Derfor er det så vigtigt, at virksomhederne blander sig på forskellig vis med tilbud til eleverne om virksomhedskontakt. Der er allerede 131 af Dansk Byggeris medlemmer, der har sagt ja til kontakt med folkeskolerne. Dem kan skolerne finde på uddannelsesportalen på Dansk Byggeris hjemmeside under indgangen Skolekontakt/ Virksomhedskontakt. Men - vi står midt i en omfattende reform af vejledningen, og derfor kan det måske knibe med skolernes overskud til at iværksætte aktiviteter, der inddrager virksomhederne. Vi foreslår derfor virksomhederne selv at opsøge skolerne og tilbyde virksomhedskontakt. Til det formål har Dansk Byggeri udarbejdet folderen Tilbud om virksomhedskontakt, som virksomheden kan udfylde og bruge som visitkort over for lokale skoler. uddannelse Murerlærlinge i Vestindien af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto FLEMMING JENSEN. Et hold murerlærlinge og deres lærer fra Odense Tekniske Skole tog i slutningen af oktober til St. Croix på de amerikanske Virgin Islands. De skal være med til at redde den historiske arkitektur på de tidligere danske besiddelser i Dansk Vestindien. De gamle håndværkstraditioner er praktisk taget forsvundet på øerne, mens mureruddannelsen i Danmark indeholder traditionelle håndværksfærdigheder og restaurering. Projektet skal være med til at starte et samarbejde på erhvervs- og efteruddannelsesområdet mellem de lokale erhvervsskoler og danske skoler. Opholdet på St. Croix er murerlærlingenes tredje skoleophold. Et pilotprojekt Initiativet til projektet er taget af Murerfagets Faglige Fællesudvalg for Murer, Stenhugger og Stukkatør i fællessab med arkitekt Ulla Lunn, SBS Rådgivning A/S, og de har sammen dannet den private organisation VIDA, Virgin Island Danish Apprenticeship Program. Lærlingene fra Odense skal være i Vestindien i fire uger, hvorefter de afløses af nyt hold murerlærlinge fra CEU Herning. Der er tale om et pilotprojekt, og er det en succes, er det meningen, at projektet skal løbe de næste firefem år

19 EKSEMPLER PÅ VÆRKTØJER: 2 UPL Uddannelsesplanlægning (Entreprenørskolen og SiD) 2 Uddannelsesplanlægning i tømrer- og snedkervirksomheder (TIB og Dansk Byggeri) 2 Udvikling hvordan sådan! (TIB og Dansk Byggeri) Kvalifikationer og kompetencer som en færdiguddannet lærling efter Dansk Byggeris vurdering vil have brug for i fremtiden: 2 Høje håndværksbaserede kvalifikationer omkring materialer, teknikker og konstruktioner 2 Høje almene kvalifikationer i dansk og matematik 2 Kvalitetsbevidsthed (faglig stolthed) 2 Selvstændighed 2 Samarbejdsevner på tværs af faggrænser 2 Beherskelse af IT, fx til dokumentation, rapportering, styring og indretningsforslag til privatkunder 2 Færdigheder inden for kundeservice 2 Færdigheder inden for salg 2 Indarbejdelse af certifikatuddannelser, som fx stillads, arbejdsmiljøuddannelsen, kloakuddannelsen og truck 2 Nødvendigt kendskab til andre fagområder Værktøjer MARIE-LOUISE DETH PETERSEN, foto JOHN RICKY MOLLOY NØGLEN TIL DE FORJÆTTEDE UDDANNELSER Uddannelsesplanlægning og kompetenceregnskab bliver vigtige værktøjer i forhold til de nye muligheder for at designe individuelle uddannelsesprofiler. Uddannelse er en investering i mennesker og deres kompetence, der gør virksomheden i stand til at følge med teknologisk udvikling, myndighedskrav, kvalitets- og miljøkrav og at udvikle nye forretningsområder. De danske uddannelsesinstitutioner tilrettelægger løbende tilbud, der kan kvalificere danskerne. Det er et stort projekt, som hvert år måles i milliarder af kroner. Virksomheder og medarbejdere har indflydelse, men den afhænger af, hvor god man er til at konkretisere sine uddannelsesbehov. Staten holder sig ajour med kompetencedagsordenen i de lande, som vi bliver målt med. Det er muligt at sammenligne og identificere kompetencer, der er vigtige for udviklingen. Den viden er grundlag for, hvordan vi kan oparbejde og fordele kompetence i samfundet. Kompetenceregnskab Uddannelsesplanlægning skaber en systematisk klarhed over mål og den indsats, der skal til for at udvikle medarbejdernes kompetencer i den rigtige retning. Uddannelsesplanlægning er stadig vigtigere, hvis mulighederne for fleksible og individuelle uddannelser skal anvendes optimalt, og hvis man vil kende effekten og styre aktiviteter og omkostninger ved indsatsen. Kompetenceregnskabet viser, hvor mange resurser, der anvendes på viden og kompetence, og kan bruges til at markedsføre sig på virksomhedens udvikling inden for viden og kompetence, vise indsatsen for at realisere mål, opfylde krav og ønsker og fortælle om værdiskabelse. Systematisk indsats Eleverne får nu fra folkeskolen op gennem uddannelsessystemet en uddannelsesbog. Med uddannelsesbogen er der fremover et udgangspunkt for at designe kurser efter individuelle behov. Uddannelsesplanlægning og kompetenceregnskab kan ses som virksomhedens og medarbejdernes fælles uddannelsesbog, som beholder sin værdi gennem vedligeholdelse. Når virksomhed og medarbejdere har sat ord på uddannelses- og jobprofilerne, kan kompetencerne bruges optimalt, når der bydes på arbejder inden for kendte eller nye forretningsområder. Og de individuelle, målrettede krav til uddannelse og fleksibilitet kan specificeres. 2 uddannelse Marie-Louise Deth Petersen er uddannelseschef i Dansk Bygeri med ansvar for efter- og videreuddannelse 19

20 Uddannelse Den store tækkeopgave af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto ANDERS BACH. Sidst i oktober gennemførte Den jydske Haandværkerskole i Hadsten det første 4. hovedforløb for specialet tækkemand, og lærlingene gennemførte deres store tækkeopgave. Den jydske Haandværkerskole, Hadsten, er landsskole for specialet tækkemand, der hører under Træfagenes byggeuddannelse. Lærlingene gennemfører deres fjerde og femte hovedforløb på skolen. Hvert af skoleopholdene er på fem uger. Lærlingene kommer fra hele landet. Det er en forudsætning for lærlingene på specialet tækkemand, at de har en uddannelsesaftale med en tækkemester. Lærlingene begynder deres skoleuddannelse med et grundforløb, fortæller uddannelsesleder Finn Døssing. Efter gennemført grundforløb går tækkemændene sammen med tømrerne på de første 3. hovedforløb. Imellem skoleopholdene er de i lære hos tækkemesteren. Læretiden incl. skoleopholdene er på ca år. 2 Ny uddannelse for murerarbejdsmænd Stillads 3 uger Truck-certifikat 1,2 uger Teleskop, hejs mm. 3 dage Arbejdsmiljø 1 uge Planlægning 4 uge Materialelære 1 uge Tegningsforståelse/lære 1 uge Den teoretiske uddannelse vil indeholde ovenstående emner af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet og kendskab til materialer og teknikker er de to vigtigste resultater, som murerarbejdsmænd får ud af den nye murerarbejdsmandsuddannelse, siger konsulent Jesper Nielsen, der har en baggrund som murerarbejdsmand og er ansat af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget for at løbe den nye uddannelse i gang. Når man har gennemgået uddannelsen, kan man indgå i ethvert murersjak på enhver mureropgave. Murerarbejdsmanden kan læse tegninger og beskrivelser og kan planlægge arbejdet, så spildtid undgås. Arbejdsmanden kender arbejdsmiljøloven, og alt i alt er det med til at øge kvaliteten i byggeriet. Den nye uddannelse er etableret af fællesudvalget og tager 11 2 år. Uddannelsen veksler mellem praktik i virksomheden og 12 ugers skoleundervisning på en erhvervsskole eller på et AMU-Center. Der skal indgås en uddannelsesaftale mellem lærling og virksomhed. I nogle tilfælde kan virksomheden få refunderet nogle omkostninger. Har man arbejdet mindst fem år som murerarbejdsmand og gennemført kurser undervejs, kan man få fuld merit for det og modtage et uddannelsesbevis. Alle, der har gennemført uddannelsen, får et bevis. Yderligere informationer hos fællesudvalget på tlf , 2 De tekniske skolers historie Det hele startede med, at idealistiske borgere og præster i begyndelsen af 1800-tallet tog initiativ til at oprette søndagsskoler for lærlinge. Formålet var, at de unge skulle lære at læse, skrive og tegne af JONAS MØLLER, Efter laugsvæsenets ophævelse i 1862 organiserede byggefagenes håndværksmestre sig i lokale håndværkerforeninger. En af de nye foreningers væsentligste opgaver blev at oprette lokale tekniske skoler, der kunne supplere uddannelsen på byggepladserne og i værkstederne. Skolerne bredte sig fra de store byer til stadig flere og mindre byer og i 1930 erne var der 360 tekniske skoler spredt ud over hele landet. Selvom de kaldtes skoler, underviste mange kun i tegningslære, ligesom der var tale om aftenundervisning. Undervisningen måtte ikke gå ud over arbejdstiden, og da mestrene selv bekostede skolerne, var der kun ringe indblanding udefra. Tiltrængt løft Med lærlingeloven i 1956 fik erhvervsuddannelsernes skoledel en stort og tiltrængt løft. Fremover skulle lærlinge undervises fag- og årgangsvis, og aftenskolerne blev ændret til dagskoler. Det stillede krav om fastansatte og kompetente lærere og om større og bedre skoler. Resultatet blev, at der frem til 1965 blev nedlagt godt 300 tekniske skoler, hvorefter der kun var 60 tilbage. Samtidig blev tilsynet med skolerne overflyttet fra Arbejds- og Socialministeriet til Undervisningsministeriet, ligesom staten overtog en stor del af skolernes finansiering. Selvom skolerne og deres ansatte i dag er næsten 100 % skattefinansierede, har byggeerhvervet stadig en betydelig indflydelse på undervisningen. Det sker gennem et omfattende system af landsdækkende faglige fællesudvalg, lokale uddannelsesudvalg, fagkomitéer og skolebestyrelser m.m. Normalt er arbejdsmarkedets to parter ligeligt repræsenteret i disse organer. 2 20

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik?

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? www.vitusbering.dk Tagdækker Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? Vil du have hele verden som din arbejdsplads? Tagdækker -et job

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Murerarbejdsmand FÅ EN GOD OG ANERKENDT UDDANNELSE

Murerarbejdsmand FÅ EN GOD OG ANERKENDT UDDANNELSE Murerarbejdsmand FÅ EN GOD OG ANERKENDT UDDANNELSE Murerarbejdsmandsuddannelsen Er det kun for de nye i branchen? Nej alle kan deltage! I dag skal alle have certifikater og papir på de kvalifikationer

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

BygMester BYGGE OG ANLÆG

BygMester BYGGE OG ANLÆG BygMester BYGGE OG ANLÆG 2 BygMester er for dig, som vil dygtiggøre dig inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Du får ekstra tid til at fordybe dig i større faglige projekter og arbejde med faglige kompetencer

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? En EUX Elektriker giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes verden med gymnasiets

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere