Indbyrdes orienteringer Indsatsen for udsatte stofbrugere 18-uddelingen for 2019 Høringsmøde om Budget 2020

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling REFERAT Referat for Udsatterådsmøde d. 5. december december 2018 Dato: 5. december Tid: Sted: Rådhuset Mødedeltagere: Peter Juul (Formand) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) Brian Lentz (SydhavnsCompagniet) Winnie Berndtson (Kirkens Korshær) Kira West (Reden København) Susanne Lamhauge (Danner) Mille Schiermacher (Det Grønlandske Hus) Susanne Svenningsen (Mødrehjælpen) Christian Hviidt (Dansk Selskab for Addiktiv Medicin) Mirka Mozer (Indvandrerkvindecentret) Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Anna Rasmussen Thomas Land Abrahamsen (sekretær) Lasse Hammer Holm (sekretær) Anna Rasmussen (sekretær) Referat Ad 1) 12:00 12:30 Frokost, godkendelse af dagsorden Ad 2) 12:30-13:00 Indbyrdes orienteringer Indsatsen for udsatte stofbrugere 18-uddelingen for 2019 Høringsmøde om Budget 2020 Sekretariatet / alle Ad 3) 13:00 13:50 Temadrøftelse om udsatte grønlændere - Oplæg ved Mi Kortzau og Lasse Hammer Holm fra Socialforvaltningen om kommende temadrøftelse om indsatsen for udsatte grønlændere - Input til drøftelsen fra Rådet Rådet kan f.eks. drøfte følgende: V. Mi Kortzau/ Lasse / alle CSU - Voksne og Udvikling Bernstorffsgade København V EAN nummer

2 - Om der skal laves en henvendelse til Mia Nyegaard - Misbrugsbehandling for grønlændere - Fagforum - Flere unge udsatte grønlændere i bybilledet - Mangel på gadearbejde og opsøgende arbejde Bilag: - Undersøgelse fra det Grønlandske Hus - henvendelse til Mia Nyegaard om problemstillingen og svar fra Mia Nyegaard - Disposition for temadrøftelsen 13:50 14:05 Pause Ad 4) 14:05 14:20 Status på arbejdsgruppe om individualisering i stofbehandlingen og beskæftigelse V. arbejdsgrupperne Ad 5) 14:20 14:35 Fredens Havn - Nanna Godtfredsen har bedt om at få Fredens Havn på som punkt - Forvaltningen giver en status på situationen V. Nanna Godtfredsen / Sekretariatet 14:35 14:50 Pause 14:50 15:20 Udfyldelse af årshjul 2019 Sekretariatet / alle - Forslag om temaer til rettigheder til næste års møderække (4 årlige møder + budgethøringsmøde) Eksempel: Temadrøftelse om hvordan udsatte borgeres opmærksomhed på egne rettigheder styrkes med oplæg fra bl.a. SAND om arbejdet med deres bisidderordning. Ad 6) 15:20 15:50 Zoneforbud Oplæg ved Maja L. Hansen fra Gadejuristen Side 2 af 8

3 - Oplæg om erfaringerne med zoneforbud (v. Maja L. Hansen fra Gadejuristen) - Drøftelse af hvad Udsatterådet kan gøre Ad 1) Godkendelse af dagsorden og referat Referatet for udsatterådsmøde d. 12. september 2018 godkendes, men det påpeges, at der fejl i deltagerlisten. Ad 2) Indbyrdes orienteringer Indsatsen for udsatte stofbrugere Udbud: forankring af driften af stofindtagelsesrum. Udsatterådet mener, at det er uklart, for dem der skal byde, hvad der er i udbud. Det er uoverskueligt i den måde, der er lagt op. Det er rådets holdning, at processen skal gentænkes fuldstændigt. Det er nu, man har muligheden for at gøre det ordentligt. Tabet ved at lade udbudsrunden køre, som den kører nu, er at muligheden for at afhjælpe de forhold, der er opstået, vil blive forringet. Forholdene beskriver Nanna som en skandale, da stofindtagelsen er rykket ned, hvor det var før, og der opstår lignende problemer, som før H17 og Skyen blev oprettet. Rådet beslutter at lave en henvendelse om at udskyde udbuddet og lave en afdækning. Men der skal samtidig være en akut indsats. Fristen for henvendelsen er d. 8. januar. - Er det muligt at få udskudt udbuddet? - Hvad siger udbudsloven i forhold til at lægge et udbud i udskydelse? - Henvendelsen/forslaget skal indeholde: Udsatterådet er bekymret og undrer sig og anbefaler en ny proces. Derfor kommer vi med et forslag om at udsætte udbuddet, en opfordring til ordentlig analyse/afdækning og holder fast i vigtigheden af en akut indsats, da der er nogle akutte forhold. Der skal være et ordentligt beslutningsgrundlag, så man ved, hvad der er i udbud. Ellers vil der ikke komme en seriøs udbyder, og der har ikke været en reel udbudsrunde. Kommunen bør vente med at sende i udbud til der er lavet en afdækning om hvad der er brug for og hvad konsekvensenerne vil være? Hvad med politiet? Derefter kan man sætte det i udbud. Side 3 af 8

4 18-uddelingen for 2019 Sekretariatet orienterer: 273 ansøgninger i år. 12,6 mio. til uddeling og der var ansøgt for 46,6. 21 afslag, heraf over halvdelen på ældreområdet. Der har været et fokus på at uddele midlerne til klassiske udsatte målgrupper. Dette års underudvalg til 18- uddelingen har bestået af nye medlemmer med nye holdninger. Det er rådets holdning, at det er vigtigt, at der er objektive kriterier at tage beslutning på baggrund af. Udsatterådet vil gerne inddrages i 18-temadrøftelsen og der skal udarbejdes et skriv til udvalget om, at de ikke skal beslutte noget før rådet er inddraget. Udvalget skal dog have ros for at man nu køre med 2- og 3-årige bevillinger og det, at der kigges kritisk på hvem der er i målgruppen for puljen. I skrivet skal Udsatterådet invitere udvalget eller underudvalget til en snak inden næste uddelingsrunde om kriterier og prioriteringer. Ad 3) Temadrøftelse om udsatte grønlændere Oplæg ved Mi Kortzau og Lasse Hammer Holm fra Socialforvaltningen om kommende temadrøftelse om indsatsen for udsatte grønlændere Det ville være godt at lave en kortlægning af, hvor stor målgruppen er og hvilke undermålgrupper der er. Rådets input til drøftelsen, om hvad der er de største udfordringer: Der er en hurtig vej ind i udsatte miljøet for de unge grønlændere, der rejser til Danmark, og ingen vej ud. Det er derfor vigtigt at sætte ind ved deres første skridt i København. De grønlandske unge bruger generelt ikke de eksisterende tilbud til udsatte unge. Der er masser af tilbud til unge, hvor man arbejder med, at de er i en særlig livsfase. Dette ville de ellers have gavn af. Først og fremmest skal der kigges på den livsfase, de er i, og ikke på at de er udsatte. De unge grønlændere identificerer sig ikke som udsatte, men kommer tværtimod herop fulde af håb. Der skal derfor være et positivt fokus i eventuelle tilbud. Herefter drøftes det i Rådet, om der skal prioriteres ressourcer til at eksisterende ungetilbud skal kunne rumme de grønlandske unge, eller om der skal nye tilbud til. Der er barrierer i forhold til at være på overførsel og en tredjedel af dem, der kommer hertil, har været udsat for seksuelt overgreb. Side 4 af 8

5 Det er også et problem, at dem der gerne vil hjem, ikke kan komme hjem, fordi de ikke har penge til det. Særligt for de grønlandske unge er, at de tit ikke har et netværk, når de ankommer alene. Fællesskabet i udsatte miljøet bliver derfor altopslugende, fordi det ofte bliver det eneste netværk. Der kan desuden være fare for retraumatisering af at være i udsatte miljøet og det er svært for dem selv at se de problematikker, der ophober sig. I øjeblikket er der ikke et alternativ til at opholde sig på Sundholm, og det bliver foreslået, at unge grønlændere, der lander i København, skal have tilbuddet om en overnatning, således at første overnatning ikke er i misbrugsmiljøet. Derfra kan de blive dirigeret henimod uddannelse, arbejde osv. Grønlandske unge efterlyser desuden at få adgang til retshjælp, hvor de oplever ikke at blive taget alvorligt. Det ville hjælpe at få en jurist, der kan grønlandsk, da sproget ofte er et problem i forhold til retshjælp. Det er vigtigt at få sat fokus på de underkategorier, der er. Susanne fortæller, at kvinder med grønlandsk baggrund er i særlig risiko for at blive udsat for vold. Danner er i gang med en undersøgelse og Susanne sender rapporten til resten af Rådet. Det bliver nævnt, at andelen af unge grønlændere der rejser til Danmark alene er stigende. 17 % af borgerne på herberger i København er Grønlændere. Derfor må det undersøges, hvad der fungerer og hvad der kan forbedres her i København og i andre kommuner, samt hvad der er behov for fremadrettet. Rådet diskuterer forslag til, hvad der kan gøres: - En kortlægning af problematikken. Det er starten. - En form for visitation i lufthavnen, der kan henvise til den første seng, hvor man kan være indtil man finder ud af, hvad man skal. Dette kan give en anden start på tilværelsen i Danmark. - Et akuttilbud udenfor misbrugsmiljøet (skal være noget positivt a la cafe eller noget der ligner et hjem -International House) - Sikrer at der er en grønlandsktalende i misbrugsbehandling. Grønlændere skal kunne møde en, der kan tale grønlandsk. Kommunen skal leve op til sit forsyningsansvar. Der kunne laves en slags partnerskab med Københavns Kommune om at låne medarbejdere med grønlandsk baggrund. Man kan evt. lave en turnusordning. - En skræmmekampagne forberede på hvad man kan forvente, herunder evt. vise hvad en nat på sundholm er. Side 5 af 8

6 - Er det en mulighed, at Det grønlandske hus kan stå for et modtagecenter? Rådet beslutter, at der skal laves en skrivelse til staten om objektiv finansiering af udsatte grønlænderes ophold på herberger mv. i KK. Det kan ikke passe at købehavnske udsatte skal betale for grønlandske borgere (17 % af alle beboere på herbergerne er grønlændere). Ad 4) Status på arbejdsgruppe om individualisering i stofbehandlingen og beskæftigelse Arbejdsgruppen er i gang med en skrivelse til Mia Nygaard, om bekymringen for udvikling i stofbrugsbehandlingen. Indtil videre ligger der ligger en råskitse til noget, der kan påpeges. Ad 5) Fredens Havn I Fredens Havn bor der personer i både, og der er tale om at lave en rydning. SOF og ØKF mener det er kystdirektoratet der har ansvaret. Mia Nygaard har lavet et skriv i Berlingske. Rådet mener, at der skal være en plan for de personer efter man har ryddet. Sekretariatet oplyser, at der er en plan fra SOF om, hvad man kan gøre ved en rydning. Rådet beslutter at lave en henvendelse, som bakker Mia Nygaard op og ser positivt på, at kommunen er klar til at støtte op om de folk, der bor der. Det er folk der ikke ønsker at bo i bolig. Socialforvaltningen må følge sagen tæt og have en plan inden det sker, også for at forebygge evt. fremtidig mistillid til forvaltningen. Ad 6) Zoneforbud Oplæg om erfaringerne med zoneforbud (v. Maja L. Hansen fra Gadejuristen) Zoneforbuddet rammer skævt i forhold til, hvad der var hensigten, og der bliver dømt på kreative grundlag. Københavns Kommune har Transitprogrammet, hvor et samarbejde mellem kommunen og NGO er lykkedes med at skabe en god hjemsendelse for udenlandske hjemløse. Zoneforbuddet spænder ben for denne succes og afstedkommer i stedet anholdelser og udvisning. Side 6 af 8

7 Rådet drøfter hvad der kan gøres: Henvendelse til politiet om, at de skal sørge for, at det er store lejrer, der bliver ryddet, i stedet for få hjemløse der sover sammen på gaden. Politiet har et smalt råderum, så dette er kan kun være en løsning indtil der er lavet politiske ændringer. Sekretariatet arbejder videre på et udkast til Københavns politikere sammen med Maja og Nanna. Formålet er at stille spørgsmålstegn ved om loven bliver praktiseret, sådan som det var udgangspunktet. Københavns politikere må sørge for, at der er tryghed for borgere uden hjem. Udfyldelse af årshjul 2019 Udsatterådet ønsker for 2019 at kunne blive inviteret ind i en kvalitativ proces i forbindelse med budgetforhandlingerne. Hermed vil Rådet få mulighed for at være mere offensive fremfor brandslukkende. Rådet kan understøtte Socialudvalget i Københavns Kommune i spørgsmål som: Hvor skal vi hen? hvad ser vi? hvor kan vi lave intelligente investeringer på socialområdet? Der udkommer et budgetkatalog som skal drøftes i Socialudvalget i August. Udsatterådsmødet i Maj kan bruges til at komme med ideer til, hvordan Udsatterådet kan påvirke efterårets budgetforhandlinger. Disse ideer skal være konkrete forslag, som læner sig op ad noget strukturelt og indholdsmæssigt af, hvilke behov der er derude. Medlemmer fra Udsatterådet kunne sammen med nogen fra forvaltningen, lave et forslag til, hvordan drøftelsen i maj kan foregå. Arbejdsgruppen bestående af Brian, Margrethe, Anja, Susanne og Mirka, er i gang med at lave et forslag til hvordan vi bedst hjælper borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Her kigger de på alternative succeskriterier. Gruppen har møde i januar. Sekretariatet laver et udkast til processen for, hvordan drøftelsen i maj kan foregå, som bliver fremlagt ved udsatterådsmødet i februar. Derefter drøfter Rådet forslag til temaer til næste års møderække (4 årlige møder + budgethøringsmøde) Side 7 af 8

8 Faglige temaer: 1. Det Sociale boligproblem I Københavns Kommune, herunder ghettonedrivning og voksende ventelister. Det foreslås at inddrage statistik fra ankestyrelsen. 2. Vold i udsatte miljøet: omfanget og muligheden for at få gjort noget ved det. 3. Containerboliger De findes til studerende. Kunne det være en ide til socialt udsatte? 4. Sociale investeringer og investeringsmodeller. Kernevelfærd, der ryger ud til private investorer. 5. Københavns Kommunes samarbejde med psykiatrien, herunder et besøg fra Mia Nygaard og Sofie Hæstorp Andersen. 6. Misbrugsbehandling og dobbeltdiagnoser (evt. sammen med ovenstående). Der er mange akutte indlæggelser og ikke nær så mange hjælpetilbud, såsom misbrugsbehandling. 7. Sagsbehandling i systemet, herunder at problematisere Københavns kommunes ringe tildeling af førtidspensioner. 8. Udsathedens mange ansigter. Det brede perspektiv og kompleksiteten i de mange udsatheder på en gang. Hvordan kan man tænke det ind i de enkelte problemer, der bliver taget fat i. Det er dyrt at lade være med at have fokus på det, og det rammer ned i et fælles problem: der er en gruppe som sidder fast, og ikke kan bevæge sig. Udsattesummen. 9. Rettigheder og ankestyrelse: Hvordan kan vi gøre det godt nok i kommunen? 10. Frikommuneforsøg Side 8 af 8