årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

Transkript

1 årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1

2 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det besluttet, at alle skoler fra skoleåret 2008/09 deltager i en kommunal læseevaluering for elever i 1., 3., 5. og 7. klasse. I alt har 1750 elever fordelt på 19 skoler deltaget i evalueringen. I de forrige år blev skolerne tilbudt at deltage i en igangværende læseundersøgelse for klasse, heraf deltog 12 af kommunens skoler i 2007 og 17 skoler i De resterende skoler valgte at fortsætte deres egen evalueringsprocedure. For 1. klasse og 3. klasse har det derfor været muligt at sammenstille resultaterne for 2008/09 med resultaterne for de deltagende skoler i henholdsvis 2007 og Prøvemateriale. I læseevalueringen benyttes det standardiserede prøvemateriale: Ordstillelæsnings-prøven OS64 og Mini SL 1 til 1.klasse samt sætningslæseprøven SL60 til 3.klasse. Tekstlæseprøverne Læs 5 og TL2 er anvendt på henholdsvis 5. klassetrin og på 7. klassetrin. Alle undersøgelsesresultater er i procent. Prøvetidspunkt. Prøverne er afviklet i skoleåret 2008/09. Evalueringen på de udvalgte klassetrin er foretaget på tidspunkter, så resultaterne umiddelbart kan sammenlignes med standardiseringen for de enkelte læseprøver. Prøver i 1. og 3. klasse er afviklet i april/maj Læseprøven Læs 5 for 5. klasse blev afviklet i februar 2009, og Tekstlæsningsprøven TL2 blev afviklet i september Sammenligning. I forbindelse med Projekt Danlæs indsamlede læseforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) resultater fra en landsdækkende undersøgelse af danske elevers læsefærdighed i 1999, som blev fulgt op af en landsnorm i Landsnormen samt resultaterne fra Læseprofil 2007 og Læseprofil 2008 bliver anvendt som sammenligningsgrundlag i OS64 og SL60. Resultaterne i Læs5 og SL2 bliver sammenlignet med prøvernes standardisering. MiniSL1 sammenlignes med foregående års resultater i Vesthimmerlands Kommune. 2

3 Indholdsfortegnelse. 1. Evaluering af 1.klasse med prøverne OS 64 og Mini SL 1 2. Evaluering af 3.klasse med prøven SL Evaluering af 5.klasse med prøven Læs 5 4. Evaluering af 7.klasse med prøven TL 2 5. Sammenfatning 3

4 Evaluering af 1. klasse. Evalueringen i 1. klasse er foretaget med henholdsvis OS64 og MiniSL1. Der er 458 elever fordelt på klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har i alt 457 elever deltaget i Os klasse Vesthimmerlands Kommune april/maj 2009 OS64 1. klasser. Vesthimmerlands kommune Deltagende skoler A1+B1 C1 A2-C3 Deltagende skoler 2007 Landsnorm 2003 Fig. 1 OS64 Kategori OS64 A1+B1 Hurtige og sikre læsere C1 Langsomme og sikre læsere A2,A3,B2,B 3,C2,C3 Usikre læsere Antal Elever Vesthimmerlands Kommune 2009 Delt. skoler 2008/09 Delt.e skoler Landsnorm 2003 Vesthimmerlands kommune og landsnormen. For første gang har alle kommunens 1.klasser deltaget i evalueringen. Også i 2009 placerer eleverne i 1.klasse sig pænt over landsnormen. Andelen af hurtige og sikre læsere er 14 % større end landsnormen. Gruppen langsomme og sikre læsere ligger på niveau med landsnormen. Gruppen af usikre læsere er betydelig lavere end landsnormen hele 13%. Læseresultater gennem 3 år. Den samlede andel af hurtige og sikre læsere,a1- B1, er reduceret med 7 % i forhold til Den fremgang, der viste sig i 2008 for denne gruppe, er reduceret, således at resultatet for 2009 igen er svarende til niveauet fra

5 I gruppen af sikre, men langsomme læsere, C1, er der i 2009 en stigning på 6 % i forhold til sidste år. For gruppen af langsomme og usikre læsere, A2-C3, er der sket en minimal stigning på 1 % i forhold til Det samlede billede for elever i 1. klasse 2009 viser, at læseniveauet stort set er som i Nedgangen i gruppen af hurtige og sikre læsere fordeler sig henholdsvis i gruppen af sikre, men langsomme læsere og i gruppen af meget usikre læsere. Den samlede andel af sikre læsere i alt er imidlertid på 88 % mod 89 % sidste år, hvilket viser, at fremgangen fra sidste år er fastholdt. Læsere i gruppe C1 vil med en målrettet læseindsats især bevæge sig i retning af at blive både hurtige og sikre læsere. Andelen af usikre læsere er nogenlunde konstant i forhold til sidste år, men det er opmærksomhedskrævende, at der er 12 %, der ved afslutningen af 1 klasse ikke læser ubesværet. For at minimere antallet i denne gruppe vil det kræve en særlig indsigt og indsats, hvilket undervisning med afsæt i den enkeltes forudsætninger og koncentreret læseløft kan medvirke til. 5

6 26 1. klasser fra Vesthimmerlands kommunes 19 skoler rangordnet efter resultater i OS Diagrammet viser i den vandrette linje de 26 deltagende 1.klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Usikre læsere Langsomme, Hurtige og sikre læsere Fig.2 OS 64 OS A1+B C A2-C OS A1+B C A2-C Tabellen er rangordnet i forhold til de hurtige og sikre læsere( A1+B1), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C1. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk. 6

7 Landsnormen fra 2003 er på 56% hurtige og sikre læsere( A1+ B1). 19 af de deltagende 1.klasser placerer sig således over landsnormen. Klasserne med en stor procentdel af langsomme, men sikre læsere, C1, kan forvente, at en del af eleverne flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere. Gruppen er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere i takt med, at de får knækket læsekoden, og deres læsning bliver mere og mere automatiseret. En indsats i forhold til denne gruppe kan være med vægt på undervisningsdifferentiering, læseværksteder, makkerlæsning, læsekurser på klassen og læseløft. Samtidig er C1-gruppen bredt sammensat. Mængden af løste opgaver kan variere, men kriteriet for at placere sig i C1 er, at mindst 90% af de løste opgaver skal være korrekte og den anvendte tid er max. 10 minutter. Erfaringen viser, at de svageste i gruppe C1 ofte rykker længere op indenfor samme kategori, men de kan også rykke ned i en svagere gruppe året efter, når kravene til den automatiserede læsning stiger. Ved gruppen af usikre læsere, A2-C3, er det meget vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling, således at der gøres en individuel indsats, eksempelvis læseløft, som kan sætte en god læseproces i gang. 7

8 Mini SL1. Evalueringen i 1.klasse er også foretaget med MiniSL 1. Der er 458 elever fordelt på klasser i Vesthimmerlands kommune. Heraf har i alt 454 elever deltaget. 1. klasse Vesthimmerlands Kommune april/maj 2009 Mini SL Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat klasser. Vesthimmerlands Kommune 2009 Deltagende skoler 2008 Deltagende skoler 2007 Fig. 3 Mini SL1 Kategori MiniSL1 1 Gode læsere 2 Nogenlunde gode læsere 3 Noget usikre læsere 4 Meget usikre læsere Antal Elever Vesthimmerland Kommune 2008/09 Deltagende Skoler Deltagende Skoler 2007 Mini SL 1 er ikke standardiseret i forhold til en landsnorm. Resultaterne i Mini SlL1 vil derfor kun blive sammenlignet med tidligere resultater i kommunen. Gruppen af gode læsere er mindsket i forhold til 2008, men er stadig større sammenlignet med Gruppen af noget usikre læsere er steget med 2 %, og andelen af meget usikre læsere er næsten konstant over de tre år denne prøve er afholdt. Resultaterne og fordelingen viser samme tendens som beskrevet ved OS64 prøven. Der er samlet en nogenlunde konstant gruppe af gode og nogenlunde gode læsere i forhold til sidste år på 76 % mod 79 %. 8

9 Evaluering af 3. klasse Evalueringen af 3.klasse er foretaget med sætningslæseprøve SL 60. Der er 397 elever fordelt på klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har 394 elever deltaget klasse Vesthimmerlands Kommune april/maj SL60 3. klasser. Vesthimmerlands kommune 2009 Deltagende skoler 2008 Deltagende skoler A+B C D E+F Landsnorm 2003 Fig. 4 SL60 Kategori SL60 A + B Hurtige Sikre læsere C Langsomme og sikre læsere D Usikre læsere E + F Meget usikre læsere Antal Vesthimmerlands Deltagende Deltagende Landsnorm elever Kommune 2009 skoler 2008 skoler Vesthimmerlands kommune og landsnormen. I 2009 placerer 3.klasse eleverne sig væsentligt bedre end landsnormen. I gruppen af hurtige og sikre læsere i A og B er der 11% flere sikre læsere i forhold til landsnormen. I gruppe C, de langsomme og sikre læsere er der 7% færre end i landsnormen. I gruppen af usikre og meget usikre læsere, D, E og F er der 4% færre end i landsnormen. 9

10 Læseresultater gennem 3 år. Andelen af hurtige og sikre læsere, A + B, i 3. klasse er steget med 4 % i forhold til resultatet for sidste år, og ligger nu 11 % højere end landsnormen. Sammenlignes med gruppen af langsomme, men sikre læsere, C, er resultatet faldet med 2 % i forhold til sidste år. Denne gruppe vil ved indsats i forhold til daglig læsning og fokus på læsehastighed sandsynligvis flytte sig til kategori A eller B. Den samlede gruppe af usikre og meget usikre læsere, D + E + F, er reduceret med 2 %. Den aktuelle situation på læseområdet for elever i slutningen af 3. klasse i Vesthimmerlands Kommune er i en positiv udvikling. Når elevernes resultat sammenlignes med resultater da de var elever i 1. klasse i 2007, er der nu i 3. klasse blevet 13 % flere hurtige og sikre læsere. Antallet af langsomme, men sikre læsere; C og C1 er ved sammenligningen reduceret med 4 %, mens der i gruppen af usikre og meget usikre læsere er sket en væsentlig reduktion fra 15 % til 6 %. Der bør imidlertid være opmærksomhed på de 6 %, idet de formentlig kan have behov for undervisning i inddragelse af IT som støtte i undervisningen klasser fra Vesthimmerlands kommunes 19 skoler rangordnet efter SL60/ % 80% 60% 40% 20% 0% Fig. 5 SL 60 Meget usikre læsere. Usikre læsere. Langsomme men sikre læsere. Hurtige og sikre læsere. SL A-B C D E-F SL A-B C D E-F

11 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A+B), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk. 11

12 Evaluering af 5.klasse. Evalueringen i 5.klasse er foretaget med tekstlæselæseprøve Læs 5. Der er 461 elever fordelt på 25 5.klasser i Vesthimmerland Kommune. Heraf har i alt 457 deltaget. De elever, som har dokumenterede læsevanskeligheder har deltaget i prøven med oplæsning, således at de har haft mulighed for at gennemføre prøven på særlige vilkår. I alt 4 elever har i læseprøven Uroksen fået teksten læst op via CDORD 6 eller personoplæsning. I alt 3 elever har i læseprøven Malmbanen fået teksten læst op via CDORD 6 eller personoplæsning Prøven består af 2 tekster samt en læserselvvurdering. Prøveteksterne er af samme opgavetype, men af forskellig sværhedsgrad. I den kommunale opgørelse er inddraget de to tekster, som umiddelbart kan sammenlignes med den standardiserede landsnorm fra Uroksen: En fiktiv beretning om Danmarks stenalder. Lix 29 Antallet af sikre læsere, K1+K2+K3, i 5. klasse i Vesthimmerlands Kommune er sammenlagt på 60 %, hvilket er helt identisk med procentdelen i forhold til landsnormen. K4-K6, som er læsere med en nogenlunde god læseforståelse, men med varierende læsehastighed er på 26 %, hvilket også svarer til landsnormen. Læsere med en usikker læseforståelse, K7+K8+K9, er samlet identisk med landsnorm på i alt 14 %. Billedet af læseniveauet på 5 årgang 2009 afprøvet med læseprøve Uroksen viser, at de tre grupperingers læseniveau fordeler sig svarende til landsnormen klasse Vesthimmerlands Kommune februar 2009 Uroksen klasser. Vesthimmerlands Kommune 2009 Landsnorm K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9 Fig. 6 LÆS 5 12

13 Kategori K1 God læseforståelse og god hastighed K2 God læseforståelse og jævn hastighed K3 God læseforståelse og langsom hastighed K4 Nogenlunde god læseforståelse og god hastighed K5 Nogenlunde god læseforståelse og jævn hastighed K6 Nogenlunde god læseforståelse og langsom hastighed K7 Usikker læseforståelse, god/jævn hastighed K8 Noget usikker læseforståelse, langsom hastighed K9 Meget usikker læseforståelse Antal elever Vesthimmerlands Kommune 2008/09 Landsnorm

14 25 5.klasser fra Vesthimmerlands kommunes 19 skoler rangordnet efter Læs 5. Klasseoversigten er opbygget som en rangordning i forhold til procentandel af sikre læseresultater. Klasserne er rangordnet, så de højeste procenttal er øverst og de laveste er nederst. Rangordningen er foretaget efter kategori K1, med mindre der er lighed ved første rangordning. Hvor det er tilfældet, er K2 inddraget. Giver dette fortsat lighed, er K9 med andelen af usikre læsere inddraget, således at det laveste procenttal er forrest. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% K9 K8 K7 K6 K5 K4 K3 K2 K1 Fig. 6. Rangordning Uroksen. 14

15 (Tal i %) Klasse K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K Landsnorm Kommunal norm Bemærkninger: Uroksen, som er på lix 29, er en fiktiv beretning om Danmarks stenalder. Landsnorm og den kommunale norm ligger meget tæt på hinanden. Der er i alt 11 klasser, som placerer sig over både landsnorm og den kommunale norm, mens 14 klasser placerer sig under såvel landsnormen som den kommunale norm. 15

16 Malmbanen: En historisk funderet fagtekst. Lix klasse Vesthimmerlands Kommune februar 2009 Malmbanen klasser. Vesthimmerlands Kommune 2009 Landsnorm K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9 Fig. 8: Malmbanen Kategori K1 God læseforståelse og god hastighed K2 God læseforståelse og jævn hastighed K3 God læseforståelse og langsom hastighed K4 Nogenlunde god læseforståelse og god hastighed K5 Nogenlunde god læseforståelse og jævn hastighed K6 Nogenlunde god læsefor-ståelse og langsom hastighed K7 Usikker læseforståelse, god/jævn hastighed K8 Noget usikker læseforståelse, langsom hastighed K9 Meget usikker læseforståelse Antal elever Vesthimmerlands Kommune 2008/09 Landsnorm

17 I alt er der 38 % sikre læsere, K1+K2+K3, mod 43 % i Landsnormen. Der er således lidt færre sikre læsere i Vesthimmerlands Kommune til denne fagtekst på lix 37. Gruppen i K4- K6, med nogenlunde læseforståelse og varierende læsehastighed, er på 28 % mod 25 % i Landsnormen. Der er lidt flere usikre læsere,k7+k8+k9, på 33 % i relation til landsnormen på 32 %. Det samlede billede af elevernes præstation i denne læseprøve ligger lidt under Landsnormen. Malmbanen stiller med sine sit lixtal på 37 væsentlig større krav end den foregående prøve. Faktisk lægger Malmbanen sig med dette lixtal tættere på et 7.klasse læseniveau. Malmbanen er imidlertid iflg. Vejledning for Læs 5 1 ikke sprogligt og indholdsmæssigt sværere end de fagtekster eleverne møder ved faglig læsning klasser fra Vesthimmerlands kommunes 19 skoler rangordnet efter Læs 5. Tal i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% K9 K8 K7 K6 K5 K4 K3 K2 K1 Fig. 7 Rangordning Malmbanen 1 Jørgen Christian Nielsen m. fl.: Læs5. Vejledning. Dansk Psykologisk Forlag

18 Rangordningen er foretaget efter samme princip som i Uroksen. Klasse K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K Landsnorm Kommunal norm Bemærkninger: I denne historisk funderet fagtekst på lix 37 er den kommunale norm på 12 % gode læsere og ligger noget fra landsnormen på 16 % i denne gruppe. 7 klasser placerer sig over både landsnorm og den kommunale norm, mens i alt 18 klasser er under landsnormen. 15 klasser ligger under såvel landsnorm som den kommunale norm. 6 klasser har ingen elever i kategori K1 med god læseforståelse og god hastighed. Læseudvikling fra 3.klasse til 5.klasse. Sammenlignes elevernes resultater i Læs 5 med resultater fra de 12 deltagende skoler i 2007 hvor eleverne gik i 3. klasse, er der sket en udvikling i retning af, at der nu er væsentlig færre sikre læsere. I 3. klasse, 2007 var der i alt 98 % af eleverne, som var godt på vej i læseprocessen, og nu i 5. klasse er tallet henholdsvis 60 % og 38 %. I 2007 var gruppen af sikre læsere, A+B, på 83 %, og gruppe C, som er på vej 15 %. Der var kun 2 % usikre og meget usikre læsere. 18

19 Evalueringen af 7. klasse. Evalueringen i 7.klasse er foretaget med tekstlæseprøve TL2. Der er 451 elever fordelt på klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har 442 deltaget i teksterne Råolie og Annonce, mens 443 har deltaget i Robin Hood. Råolie: Intensiv læsning af svær faglig tekst klasse Vesthimmerlands Kommune september 2008 TL2. Råolie klasser Vesthimmerlands Kommune 2008 Landsnorm 10 0 G1 G2 G3 G4 G5 Fig.9 Kategori G1 Godt læsetempo og sikre resultater G2 Langsomt læsetempo og sikre resultater G3 Godt læsetempo og noget svingende resultater G4 Langsomt læsetempo og noget svingende resultater G5 Svingende læsetempo og meget usikre resultater Antal elever Vesthimmerlands Kommune 2008/09 Landsnorm % af eleverne, G1 + G2, opnår i denne delopgave sikre resultater mod 32 % i Landsnormen. Den hyppigste kategori er G3, hvori 68 % af kommunens resultater er placeret. I G4+G5 opnår 17 % af eleverne i 7. klasse i kommunen svingende og usikre resultater med langsomt og svingende læsetempo mod i alt 20 % i Landsnormen. De meget usikre elever i G5 udgør 10 % mod 5 % i Landsnormen. 19

20 Rangordning af Vesthimmerlands Kommunes klasser Råolie TL2 1 Lands V.H.K. norm G G G G G TL G G G G G Tabellen er sorteret i forhold til læsere med godt læsetempo og gode resultater, G1, således at klasser med flest G1 læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest G1 læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af G1 læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe G2. Ved lighed i de to kategorier er skolerne placeret alfabetisk. Tal i % Nedenstående søjlediagram viser i den vandrette linje de klasser, og lodret vises procenttallene for de enkelte klassers resultater. Landsnorm og kommunal norm for Vesthimmerlands Kommune er ikke medtaget i diagrammet. 7. klasse Vesthimmerlands Kommune 2008/09 TL2. Råolie G5: Svingende læsetempo. Meget usikre resultater G4: Langsomt læsetempo. Noget svingende resultater G3: Godt læsetempo. Noget svingende resultater G2: Langsomt læsetempo. Sikre resultater G1: Godt læsetempo. Sikre resultater 100% 80% 60% 40% 20% 0%

21 Annonce: Punktlæsning med specifikt læseformål klasse Vesthimmerlands Kommune september 2008 TL2. Annonce klasser Vesthimmerlands Kommune 2008 Landsnorm 10 0 G1 G2 G3 G4 G5 Fig. 10 Kategori G1 Godt læsetempo og sikre resultater G2 Langsomt læsetempo og sikre resultater G3 Godt læsetempo og noget svingende resultater G4 Langsomt læsetempo og noget svingende resultater G5 Svingende læsetempo og meget usikre resultater Antal elever Vesthimmerlands Kommune 2008/09 Landsnorm %, G1 + G2, opnår sikre resultater i Annonce, hvilket næsten er identisk med Landsnormen på 22 %.. Den hyppigste kategori for kommunens elever i 7. klasse er G3 med 59 %. Her placerer over halvdelen af eleverne sig, hvilket også er noget over Landsnormen på 40 %. I G4 og G5 opnår 20 % usikre resultater mod 39 % i landsnormen. Det tyder på, at en tekst som denne klares bedre end en egentlig fagtekst. 21

22 Annonce TL G G G G G TL G G G G G klasse Vesthimmerlands Kommune 2008/09 TL2. Annonce G5: Svingende læsetempo. Meget usikre resultater. G4: Langsomt læsetempo. Noget svingende resultater. G3:.Godt læsetempo. Noget svingende resultater G2: Langsomt læsetempo. Sikre resultater. G1: Godt læsetempo. Sikre resultater 100% 80% 60% 40% 20% 0%

23 Robin Hood 1: Intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra ældre skønlitterær tekst klasse Vesthimmerlands Kommune september 2008 TL2. Robin Hood klasser Vesthimmerlands Kommune 2008 Landsnorm 10 0 G1 G2 G3 G4 G5 Fig. 11 Kategori Antal elever Vesthimmerlands Landsnorm 1997 Kommune 2008/09 G1 Godt læsetempo og sikre resultater G2 Langsomt læsetempo og sikre resultater G3 Godt læsetempo og noget svingende resultater G4 Langsomt læsetempo og noget svingende resultater G5 Svingende læsetempo og meget usikre resultater I denne tekst er der ganske få elever i såvel den kommunale opgørelse som i lands-normen, der viser godt læsetempo og sikre resultater. 1 % opnår sikre resultater, G1 og G2, i Robin Hood 1, hvilket er lidt under Landsnormen på 3 %. Den hyppigste kategori er på 67 % i Kategori G3 mod Landsnormens 55 %. 32 % mod Landsnormens 42 % opnår usikre resultater. Her er tale om det sværeste opgavesæt i TL2. Resultaterne ligger ikke højt hverken for eleverne i Vesthimmerlands Kommune eller i Landsnormen. 23

24 Robin Hood 1 TL G G G G G TL G G G G G klasse Vesthimmerlands Kommune 2008/09 TL2. Robin Hood 1 G5: Svingende læsetempo. Meget usikre resultater. G4: Langsomt læsetempo. Noget svingende resultater. G3:.Godt læsetempo. Noget svingende resultater G2: Langsomt læsetempo. Sikre resultater. G1: Godt læsetempo. Sikre resultater 100% 80% 60% 40% 20% 0%

25 Sammenfatning: Alle 19 folkeskoler i Vesthimmerland deltog i dette års evaluering. I alt 1750 elever fordelt på 1, 3, 5. og 7. klassetrin har deltaget. Det samlede tal af sikre læsere i 1.klasse i Vesthimmerlands kommune 2009 er på 88 % og er næsten identisk med sidste års andel på 89 %, hvilket viser, at fremgangen fastholdes. Andelen af sikre læsere ligger flot. Der bør være fokus på, hvordan den langsomme og usikre gruppe af opmærksomhedskrævende elever kan få forøget mulighederne for at komme i gang med at læse. MiniSL 1 prøven viser, at 76 % er gode læsere mod 79 % sidste år. Det samlede billede for elever i 1.klasse 2007/08 fra sidste års læseevaluering, hvor nogle elever klarede sig bedre ved en sætningslæseprøve i forhold til ordlæsning, fremtræder ikke ved dette års læseevaluering. Gruppen af hurtige og sikre læsere i 3. klasse er steget med 4 % i forhold til resultatet for sidste år og ligger nu 11 % højere end landsnormen. Gruppen af langsomme, men sikre læsere er dalet i forhold til sidste år. Denne gruppe vil sandsynligvis flytte sig til kategori A eller B. Den samlede gruppe af meget usikre læsere er reduceret med 2 %. Gruppen af langsomme, men sikre læsere skal helst bevæge sig i retning af at blive hurtige og sikre læsere, og denne fremgang ses, når resultater fra 2008 og 2009 sammenlignes. Den aktuelle situation på læseområdet for elever i slutningen af 3. klasse i Vesthimmerlands Kommune er således i en positiv udvikling, hvor effekten af en god læseindsats i indskolingen kommer til udtryk. Det igangværende kursus i LUS, som bl.a. har haft en løbende evaluering 3 gange i løbet af skoleåret med efterfølgende behandling kan også tænkes at være en medvirkende faktor i forhold til det gode læseresultat på mellemtrinnet. I prøven for 5.klasse, Læs 5, er det læseforståelsen, der er i i fokus. Prøven består af 2 læsetekster af forskellig sværhedsgrad, som bl.a. måles i lix. Lixtal er en måleenhed, der angiver en teksts læsbarhed. Det samlede billede af elever i 5. klasse viser, at de næsten følger landsnormen indenfor alle kategorier. Konklusionen er, at 60 % af eleverne i 5.klasse umiddelbart kan læse og forstå denne alderssvarende tekst, mens 40 % af eleverne har et læseniveau, der kræver en målrettet indsats med fokus på læseforståelse og læsehastighed. I den sværere læseprøve, Malmbanen, er der 38 % af eleverne, der sikkert og med god forståelse formår at tilegne sig denne fagtekst. Samtidig er det lidt færre sikre læsere i Vesthimmerlands Kommune i forhold til landsnormen. Sammenlignes elevernes resultater i denne prøve med resultater fra deltagende skoler 2007, 3. klasse, er der sket en udvikling i retning af, at der nu er væsentlig færre sikre læsere. I 3. klasse var der således 98 % af eleverne, som var godt på vej i læseprocessen i forhold til henholdsvis 60 % og 38 %. I 2007 var 3. gruppen af sikre læsere i 3. klasse, A+B, på 83 %, og gruppe C, som var på vej 15 %. Der var kun 2 % usikre og meget usikre læsere. Som det viser sig ved begge læseprøver på 5. klassetrin har en forholdsvis stor andel af eleverne behov for en koncentreret og målrettet indsats i i forhold til læseforståelse og læsehastighed. På dette trin må der endvidere sættes fokus på faglig læsning i alle fag, hvor der arbejdes med læseforståelse, ordkendskab, ordbetydning og sætnings-dannelse indenfor det enkelte fags sprogbrug. TL 2 læseprøve for 7. klasse består af 3 delopgaver, som afprøver elevernes læsning i forhold til forskellige tekstgenrer. 25

26 I læseprøve TL 2 i 7.klasse klarer 15 % sig godt i læsning af svær faglig tekst, hvilket er lidt under halvdelen i forhold til landsnormen. De hurtige og sikre læsere klarer sig bedre ved punktlæsning med specifikt formål, hvor de 21 % med godt læsetempo og sikre resultater ligger tæt på landsnormen. Eleverne placerer sig i alle 3 tekster især i midterkategorien, G3, som viser et acceptabelt tempo, men med noget svingende resultater. En forholdsvis stor andel af eleverne klarer læsning af disse tekster med meget usikre resultater. For de elever er det afgørende, at de i alle fag støttes målrettet i at tilegne sig tekster og tekstforståelse. Der må være opmærksomhed på, om de elever, der er anbefalet kompenserende IT, har adgang til og støttes i at benytte dette i alle fag. Sammenfattende kan det konkluderes, at 7.klasse klarer læseprøve TL 2 med et noget ujævnt resultat, som bør give anledning til at målrette og intensivere indsatsen. For at have tilstrækkelige læsefærdigheder ved folkeskolens afslutning og have mulighed for at begå sig i uddannelsessystemet og generelt som samfundsborger må der fokuseres på læsning i alle fag, hvor såvel læseforståelse, læsestrategier, læsemåder, læsehastighed må medtænkes i alle fag. Med dette som mål for undervisningen er det afgørende, at alle arbejder sammen om, at eleverne bedst muligt rustes til at kunne honorere disse krav. Indsats og evaluering på læseområdet i 2008/09: Handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet danner baggrund for en række kommunale indsatsområder indenfor læsning. De enkelte skoler har i år haft fokus på læsning, og mange skoler har udarbejdet egen handleplan for området. Sidste skoleår blev der tilbudt et LUS-kursus for kommunens indskolingslærere og læsevejledere. LUS er et evaluerings-, dialog- og planlægnings-redskab i forbindelse med læseudvikling. Kursusforløbet er i år fulgt op af et tilsvarende for lærere og vejledere på mellemtrinnet. Der er således igangsat en proces, hvor kursusdeltagere sammen med skoleledelse og læsekonsulenter fortsætter udvikling og implementering af LUS. Mens de standardiserede prøver primært evaluerer læseniveauet, er dialogværktøjet, LUS, både et evaluerings- og fremadrettet redskab, og kan således være et godt supplement til de standardiserede prøver. Samarbejdet omkring læsning og læsevanskeligheder er videreført, hvor bl.a. netværksmøder og en kommunal elektronisk konference medvirker til erfarings-udveksling og vidensdeling mellem læsevejledere, specialundervisningskoordinatorer og læsekonsulenter. Mange af kommunens læsevejledere har deltaget i læsevejlederkurser, og Vesthimmerlands Kommune har foranlediget, at aktuelt 11 lærere er tilmeldt eller i gang med en uddannelse til læsevejleder, som består af 3 PD-moduler. Der er aktuelt investeret i kommunale aftaler på IT-området. Aftalen indeholder bl.a. oplæsnings- og prædiktionsprogrammer, som nu er tilgængelige for læsesvage elever både på skolen og hjemme. I den forbindelse har der været stor interesse for at deltage i introduktionskurser for interesserede dansk- og specialundervisningslærere især vedrørende kompenserende IT. Med indførelse af obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen pr. 1. august 2009 har PPR s tale- og læseafdeling foretaget undersøgelse af igangværende vurderinger med henblik på udarbejdelse af en fælles kommunal sprogvurdering. Undersøgelsen viste, at alle skoler i børnehaveklasserne allerede foretager vurdering af børnenes sprog og sproglige opmærksomhed i en eller anden form. 26

27 Alle kan bidrage til, at eleverne har mulighed for at kunne opfylde de krav der stilles til læsefærdigheder. Det politiske system, forvaltning, skoleledelse, læsevejledere, koordinatorer, lærere, forældre og eleverne selv har alle andel i, at alle unge kommer ud af folkeskolen med de bedst mulige betingelser for at kunne deltage i en fremtidig uddannelse.. 27