Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Århus Sygehus, NBG Plastikkirurgisk afd. Z Speciale/specialer: Plastikkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 5 / 5 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: samtaler ikke planlagt Center-/afdelingsledelsen: 1 - den administrerende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 - den uddannelsesansvarlig overlæge Øvrige speciallæger: afd.læge (3) - 1 overlæge og 2 afdelingslæge,heraf 1uddannelseskoordinerende Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): vikar for 1. reservelæge (ikke klass.) Dvs 2 introduktionslæger, 1 kirurgisk kursist og 1 1.reservelæge. Vikar for 1. reservelæge har netop afsluttet fase III på denne afdeling Andre relevante personalegrupper: Sygeplejegruppen og sekretærgruppen, repræsenteret af oversygeplejersken, den for sygeplejersker udd.ansvarlige sygeplejerske samt den ledende lægesekretær B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Inden ansættelsen fremsendes en lang række informationer om afdelingen og dens funktioner,samt introduktionsprogram. Den første uge i ansættelsen er afsat til introduktion, hvor den nyansatte omhyggeligt sættes ind i afdelingen og sygehuset. De adspurgte uddannelsessøgende var alle meget tilfredse med introduktionsprogrammet Lægens løn i introduktionsugen kompenseres økonomisk i personalebudgettet. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Uddannelsesprogrammer forefindes ikke i afdelingen. Checklister forefindes for alle 3 uddannelsesfaser. Listerne svarer ikke helt til afdelingens faglige profil og patienttilgang og bør opdateres To læger fra afdelingen arbejder med udfærdigelsen af Målbeskrivelser og Logbøger for den nye speciallægeuddannelse. B 3.3. Evalueringssystemet 1

3 Afdelingen følger Sundhedsstyrelsens krav om minimum 3 samtaler i løbet af en ansættelse som udd. søgende yngre læge, og skemaerne fremsendes til Videreudd.udvalget efter endt ansættelse. Den kliniske vejleder varetager disse samtaler med sin yngre kollega.i nogle tilfælde evalueres således introduktionslægen af en 1. reservelæge. Afdelingen har udviklet et fremragende fotodokumentationssystem, som anvendes i uddannelsesøjemed i den daglige klinik som bevis for den udd. søgendes færdigheder og som oplæg til faglig diskussion på konferencer. Ved ansættelsens ophør kan fotos overdrages til lægen på en cd. Det er således muligt på senere ansættelsessteder at fremviser billeder af egne færdigheder, som en slags supplement til operationslisterne. Afdelingen har også den rutine, at den udd.søgende kort inden ansættelsens ophør fremlægger mindst 12 af sine egne cases til en fælles lægekonference, til en faglig evaluering i dette forum. B 3.4. Vejledning Sædvanligvis er der 1 vejleder per udd. søgende - overlæger/afd.læger er vejledere for 1. reservelæger og kursisten, 1.reservelæger er vejledere for introduktionslæger. Såvel vejledning som klinisk evaluering foregår i udstrakt grad i det daglige arbejde og varetages af alle afdelingens læger. De yngre læger giver udtryk for, at der altid er en god faglig vejledning at få, når der er behov. Der forefindes ingen funktionsbeskrivelse for kliniske vejledere. Der forefindes heller ikke funktionsbeskrivelser for den udd. ansvarlige overlæge. Med introduktiospapirerne udsendes også et af den udd.ansvarlige overlæge udformet minikompendium i Basal Plastikkirurgi - et udmærket uddannelsesmæssigt redskab for læger i introduktionsstilling. I sygeplejeregi er udarbejdet instrukser om adskillige patientforløb - instrukser som også yngre, nyansatte læger kan anvende som vejledning. Vejledninger, procedurebeskrivelser og instrukser er ved at blive udarbejdet og skal lægges ud på Intranettet. Afdelingens eget fotodokumentationssystem anvendes som redskab til vejledning af operative procedurer. Der er ikke muligt i det daglige arbejdsprogram at afsætte speciel tid til vejlederfunktionen B 3.5. Konferencer Den daglige morgenkonference for afd.'s læger er af udmærket uddannelsesmæssig værdi. Problemer og cases diskuteres (evt. med fotos) Tværfaglige konferencer finder som regel sted uden planlagt tilstedeværelse af uddannelsessøgende læger, selvom dette er af stor udd. mæssig værdi. B 3.6. Undervisning I lægegruppen er der 1 gang om ugen formaliseret undervisning ( 1 time) - planlagt af kursisten i samarbejde med den udd.ansvarlige overlæge. Emnerne er mangfoldige og strækker sig ud over afdelingens eget regi.! gang om måneden er der udenfor arbejdstid et aftenmøde, hvor en til to emner fra det plastikkirurgiske pensum gennemgås. Der er gode muligheder for deltagelse i kurser : Der gives frihed med løn til obligatoriske kurser. Der er desuden mulighed for at søge økonomiske puljemidler. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Se venligst Selvevalueringsrapporten, punkt A 11.7.a Der er i det daglige arbejde ikke afsat tid til forskning eller til forskningsvejledning. Der er gode muligheder for experimental-kirurgisk forskning ( incl. mikrokirurgi) på Skejby Universitetshospital.På grund manglende ressourcer udnyttes denne mulighed alt for lidt. 2

4 B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Budgetoverholdelse og produktion prioriteres i meget høj grad. Dette kan medfører at uddannelsesoperationer går tabt, fordi der ikke er hænder til operationsassistance. Arbejdstilrettelæggelsen kan bedres med det kommende booking-system. Med systemet kan man langtisdplanlægge operationstider, tilhæfte kirurger efter kompetence og uddannelsesbehov. Sådane arbejdsskemaer kan foreligge flere uger i forvejen. Afdelingen har en fast "udefunktion" : 1 dag om ugen sendes en afdelingslæge til Herning for at foretage overvejende almen plastikkirurgi. Arbejdet er af stor uddannelsesmæssig værdi, men afdelingen har hidtil ikke haft mulighed for at lade en yngre læge komme med som enten superviseret operatør eller som assistent. Samme problemstilling forekommer, når der udsendes speciallæger til Skejby Sygehus til plastikkirurgisk konsulenttjeneste. Yngre læger påpeger lille uddannelsesværdi af "stuelægefunktion" - udførelse af dette arbejde burde kunne struktureres bedre. I henhold til overenskomsten for yngre læger afvikles arbejdet med 5 ugers tilstedværelse og 1 uges fravær. For 1. reservelægerne er der desuden 3 yderlige fridage / 5 arbejsuger. For introduktionslæger er der gennemsnitligt 2 operationsdage per arbejdsuge, for kursisten og 1. reservelæger lidt mere. Den øvrige arbejdstid forgår i ambulatoriet og med stuelægefunktion, det sidste i lidt større grad for introduktionslægerne. Med det nuværende system har yngre læger ca 70 dage om året skemalagt til operationsstuen - det er få operationsdage til praktisk undervisning. Den i vagterne optjente rådighed afspadseres - kursisten og introduktionlæger har ikke weekend vagt, førstnævnte for at være mere tilstede i dagtiden, sidstnævnte fordi de ikke har den fornødne kompetence. Man overvejer at ændre vagtbemandingen til at en yngre læge altid har vagt med en overlæge i beredskabsvagt. Dette vil for introduktionslægerne betyde, at de vil have 2 ugers arbejde og 1 uge fri i en fast rulle. Dette vil forringe uddannelsen. B 3.9. Uddannelsesmiljø Afdelingen har investeret mange midler i IT-teknologi. Der er gode kontorfaciliteter med god PCadgang og bibliotek i nærheden af sengeafsnit, ambulatorium og operationsgang. Afdelingens læger har fået adgang til også privat at læse internationale fagtidsskrifter på Internet. De uddannelsessøgende er tilfredse hermed og tager i det daglige arbejde hensyn til hinandens faglige behov. Det forventes, at de yngre læger også som assistenter forbereder sig inden operationerne. Operatøren har ansvar for patienten og følger patienten i løbet af indlæggelsen og efter udskrivelsen. B Andet Afdelingens diagnoseprofil er følgende: 50% Cancer og cancerrelaterede diagnoser 10% Traume 7% Congenite misdannelser (hypospadia udgør stor del af dem) 5% Mikrokirurgiske operationer Resten udgør Almen plastikkirurgi og Udefunktion Afdelingens prioriterede udviklingsområder er ansigtsrekonstruktioner efter mundbunds cancerkirurgi og rekonstruktivkirurgi efter gynækologiske canceroperationer begge ved anvendelse af mikrokirurgi og konventional plastikkirurgi samt midtansigtsrekonstruktioner. Fordeling af plastikkirurgiske opgaver afspejles i denne afdeling således at læbe-ganespalte kirurgi og brandsårskirurgi mangler. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingens ressourcer anvendes overvejende til patientbehandling og effektivitetsforbedringer. I løbet af samtalerne med afdelingens ansatte blev det klart,at der var følgende problemer : 3

5 Utilstrækkelig tilstedeværelse på operationsgangen, ofte for lille bemanding af operationer og heraf følgende ringe undervisning/supervision. Stuelægefunktionen mindre godt struktureret. Ikke nok tid til deltagelse i tværfaglige konferencer. Udefunktioner bemandet med speciallæger uden assistenter til oplæring. Frygt for at ny vagttilrettelæggelse vil medføre yderligere forringelse af uddannelsen. Forslag til kvalitetsforbedring er blevet anført i aftaleskema B 5. Konklusion Plastikkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, er en udmærket, tidssvarende afdeling med et godt miljø hvad angår uddannelsesfaciliteter og uddannelsescapacitet og lærekræfter. Uddannelsen kunne forbedres, bl. a. ved at planlægge arbejdsgangen bedre, med mere fokus på yngre lægers uddannelse og ved udnyttelse af udefunktionen samt ved at sørge for at yngre læger var mere tilstede i dagtimerne. Det er vanskeligt at oplæres til det plastikkirurgiske speciale især i det praktiske håndværk - ved at have ti disposition ca. 70 dage om året som operationsdage. Nedenstående spørgsmål er søgt besvaret så nøjagtigt som muligt. Imidlertid er der flere spørgsmål, hvor der må svares både ja og nej, fordi begge svar er rigtige. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 4

6 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse 5

7 og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6