Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi. Bacheloruddannelsen i almen biologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet 15. november 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at dialogen med aftagerpanel, arbejdsgruppe og aftagere ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Kriterium 4 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke sikrer, at de studerende opfylder kravet om fagdidaktik i forbindelse med de faglige mindstekrav i forhold til faget biologi i de gymnasiale uddannelser. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder, ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at der ikke gennemføres en samlet kvalitetssikring af uddannelsen, da der ikke er en systematisk monitorering af uddannelsen, og der ikke er fokus på at kvalitetssikre det samlede uddannelsesforløb for studerende på Almen Biologi. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at der ikke er en regelmæssig offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer om studieprogression og frafald. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter styrelsen) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2011 fra styrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Bachelor (BSc) i almen biologi og [andet kombinationsfag]

3 Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Biology and [andet kombinationsfag på engelsk] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i [andet kombinationsfag] og almen biologi Bachelor of Arts (BA) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og almen biologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og almen biologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Biology Styrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. 4 Jf. Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

4 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8154 AUDD 8154 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for censorkorps for biologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og styrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget med væsentlige elementer på engelsk og udbydes også på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for styrelsen. Det betyder, at der kan klages til styrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

5 Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i Almen Biologi Roskilde Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det biologiske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det biologiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i almen biologi består af: Kernefaglig ekspert Professor i zoofysiologi og studierektor, Kristina Snuttan Sundell, Zoologisk Institut, Gøteborg universitet Aftagerrepræsentant Miljøchef, Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune Studerende Simon Fjendbo, stud.scient i kemi, miljøteknik og bioteknologi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - Supplerende dokumentation modtaget 1. juli 2010 om RUC s udviklingskontrakt - Supplerende dokumentation modtaget 21. februar 2011 vedrørende legalitet, samlæsning, prøveformer og realisering af den generelle kompetenceprofil. - Supplerende dokumentation 22. februar 2011 vedrørende Nat-Bas - Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark 25. februar 2011 kursusbeskrivelser Nat- Bas - Studiehåndbog for Biologi - udleveret i forbindelse med besøg 28. februar Supplerende dokumentation modtaget 2. marts 2011 om sikring af de fysiske rammer - Supplerende dokumentation modtaget 4.april 2011 om valgfri kurser på kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. februar 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2011 Desuden høring vedr. faglige mindstekrav d. 28. juni 2011 Høringssvar modtaget 25. maj 2011 Høringssvar vedr. faglige mindstekrav d. 1. juli 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni 2011 Vedr. faglige mindstekrav 1. juli

11 Bemærkninger Bacheloruddannelsen i Almen Biologi består af en toårig basisuddannelse og et bachelormodul i Almen Biologi, mens kandidatuddannelsen i Almen Biologi består af to kandidatmoduler. Den studerende læser endvidere et bachelormodul og to kandidatmoduler i et andet fag. Samlet set udgør det en kombinationsuddannelse i Almen Biologi og et andet fag. I denne akkrediteringsrapport betragtes Almen Biologi i sammenhæng med den naturvidenskabelige basisuddannelse (Nat-Bas), hvor langt størstedelen af de studerende kommer fra, mens sammenhængen til de øvrige basisuddannelser eller det fag, som den studerende kombinerer med, ikke adresseres. Der er udarbejdet en selvstændig dokumentationsrapport for Nat-Bas som inddrages løbende i akkrediteringsrapporten. Der refereres til denne rapport som dokumentationsrapport Nat-Bas, mens rapporten for Almen Biologi benævnes dokumentationsrapporten. Bilag, der vedrører Almen Biologi, benævnes bilag xx, mens bilag, der vedrører Nat-Bas, benævnes Nat-Bas bilag xx. 6

12 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i Almen Biologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i Almen Biologi på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) da dialog med aftagerpanel, arbejdsgruppe og aftagere ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) fordi universitetet kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der ikke gennemføres en samlet kvalitetssikring af bacheloruddannelsen i Almen Biologi, da der ikke er en systematisk monitorering af uddannelsen, og der ikke er fokus på at kvalitetssikre det samlede uddannelsesforløb for studerende på Almen Biologi. Det vurderes endvidere, at der ikke er en regelmæssig offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer om studieprogression og frafald. 7

13 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i Almen Biologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i Almen Biologi på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) fordi dialog med aftagerpanel, arbejdsgruppe, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Ledigheden har et enkelt år været mere end dobbelt så høj som på det naturvidenskabelige hovedområde, og universitetet ikke har forholdt sig til problemet eller iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden.. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) fordi universitetet kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der ikke gennemføres en samlet kvalitetssikring af kandidatuddannelsen i Almen Biologi, da der ikke er en systematisk monitorering af uddannelsen, og der ikke er fokus på at kvalitetssikre det samlede uddannelsesforløb for studerende på Almen Biologi. Det vurderes endvidere, at der ikke er en regelmæssig offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer om studieprogression og frafald. 8

14 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På baggrund af RUC dokumentationsrapport og høringssvar af 1. juli 2011 er det vurderingen, at det ikke sikres, at der indgår fagdidaktik i uddannelsen. Det vurderes på den baggrund, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad lever op til de faglige mindstekrav, hvilket vurderes at være særligt relevant i forhold til denne uddannelse, da den er tilrettelagt med særlig henblik på undervisning i gymnasieskolen. 9

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk, mens kandidatuddannelsen udbydes med væsentlig elementer på engelsk. Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Almen Biologi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på Det Naturvidenskabelige Basisstudium kompetencer til at kunne: Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Alle bachelorer med Almen Biologi opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Definere og afgrænse en biokemisk eller genetisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik Udføre biokemiske, mikrobiologiske og genetiske laboratorieanalyser efter forskrift Foretage grundlæggende behandling af og beregninger på biokemiske, mikrobiologiske og genetiske data Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor biokemi eller genetik i relation til de anvendte metoder Bidrage med grundlæggende biokemisk og genetisk viden til samarbejdsprojekter Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Almen Biologi eller andre beslægtede kandidatuddannelser Kilde: Studieordning for Almen Biologi - Appendiks 1 11

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Frembringe ny videnskabelig baseret viden - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstiller selvstændigt - Foretage analyser ved hjælp at en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdet videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Formulere, formidle og diskutere problemstiller og resultater inden for akademiske krav og normer - Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt - Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt om mundtligt. - Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning - Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i Almen Biologi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: - Forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af molekylærbiologi, genetik, cellebiologi, fysiologi, populationsbiologi og økologi - Kritisk læse og vurdere originallitteratur indenfor centrale områder af biologien - Benytte biologiens essentielle databaser og litteratursøgemaskiner - Analysere og formulere biologisk problemstillinger i videnskabelig terminologi - Selvstændigt planlægge og udføre videnskabelige eksperimenter og feltarbejde indenfor et afgrænset område af biologien - Vurdere resultaterne af egne eksperimenter og analyser i relation til central viden indenfor det afgrænsede område - Behandle og processere biologiske data samt formidle disse grafisk - Bidrage med bred biologisk viden til samarbejdsprojekter Kilde: Studieordning for Almen Biologi - Appendiks 2 (bilag 9) 12

18 Bacheloruddannelsens struktur Kilde: dokumentationsrapporten s. 2 Almen Biologi er ifølge Roskilde Universitet (herfra RUC) det mindste kombinationsfag, men udbydes, da det kompletterer universitetets udbud af klassiske gymnasielærerfag (dokumentationsrapporten s. 1). Undervisningen på uddannelsen foregår som samlæsning med studerende fra Miljøbiologi og Molekylærbiologi (supplerende dokumentation 21. februar 2011). Bacheloruddannelsen i Almen Biologi består af et toårigt basisstudium, efterfulgt af en etårig overbygning bestående af to bachelormoduler, hvor de studerende læser halvdelen af tiden på Almen Biologi og halvdelen af tiden på et andet fag. Hovedparten af de studerende på Almen Biologi kommer fra det naturvidenskabelige basisstudium (herfra Nat-Bas) For at kunne starte på bachelormodulet i Almen Biologi skal de studerende have gennemført specialkurset `Livets Molekyler på 7,5 ECTS-point som en del af Nat-Bas (dokumentationsrapporten s. 22) Bachelormodulet i Almen Biologi består af følgende kurser: - Genetik 7, 5 ECTS-point - Elementær biostatistik 1,5 ECTS-point - Populationsbiologi 4,5 ECTS-point - Terretrisk feltkursus 1,5 ECTS-point Derudover gennemføres et projektforløb på 15 ECTS-point, der omhandler en molekylærbiologisk problemstilling. Projektet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt (Studieordning for Almen Biologi s. 3). 13

19 Kandidatuddannelsens struktur Kilde: dokumentationsrapporten s.2 Kandidatuddannelsen i Almen Biologi udgøres af et 2-årigt forløb, hvor Almen Biologi og et andet fag læses sideløbende. De studerende gennemfører således kurser og fag på Almen Biologi svarende til 60 ECTS point. Det første kandidatmodul på kandidatuddannelsen består af seks kurser: - Human- og animalfysiologi 7,5 ECTS-point - Basal eukaryot cellebiologi 5 ECTS-point - Udvidet eukaryot cellebiologi 5 ECTS-point - Eksperimentel genteknologi 3,5 ECTS-point - Energy and Element Cycling in Ecosystems 7,5 ECTS-point - Akvatisk feltkursus 1,5 ECTS-point (Studieordning for Almen Biologi s. 6). Det andet kandidatmodul tilrettelægges efter én af de fire modeller, der fremgår nedenfor: 1. `Fordybelse i molekylærbiologi og miljøbiologi : der udarbejdes to projekter på 15 ECTS point. Det ene skal omhandle en miljøbiologisk problemstilling, mens det andet skal omhandle en cellebiologisk eller fysiologisk problemstilling. Den studerende skriver speciale i det andet fag. 2. Specialemodul: der skrives speciale svarende til 30 ECTS point inden for et emne med tilknytning til biologi. 3. Integreret specialemodul: der udarbejdes et integreret speciale, der er normeret til 15 ECTS point for henholdsvis Almen Biologi og det andet fag. Derudover skrives et projekt i Almen Biologi normeret til 15 ECTS point. 4. Integreret eksperimentelt speciale: Specialet er normeret til 30 ECTS point for henholdsvis Almen Biologi og det andet fag, dvs. i alt 60 ECTS (studieordning for Almen Biologi s. 7-11). Bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi blev oprettet i 2003, og den første studerende blev optaget på kandidatuddannelsen i Ifølge RUC er der samlet set blevet uddannet otte kandidater i Almen Biologi. Kandidaterne har haft følgende fagkombinationer: Almen Biologi + kemi: fire personer Almen Biologi + geografi: to personer Almen Biologi + psykologi: én person Almen Biologi + filosofi: én person (dokumentationsrapporten s. 10) 14

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen I studienævnet for Nat-Bas er der repræsentanter fra de tre institutter på RUC, der leverer undervisning til Nat-Bas, og der sker herved en løbende dialog med studielederne fra det naturvidenskabelige område om basisuddannelsen. Én gang årligt afholdes et heldagsseminar for Nat-Bas, hvor ( )alle relevante fagmiljøer inviteres til at diskutere studiets funktion og udvikling (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4). RUC nævner i dokumentationsrapporten for Nat-Bas eksempler på, at kurser på basisuddannelsen er blevet ændret som følge af dialog med fagmiljøerne. Kurset i Statistiske modeller er for eksempel blevet ændret væsentligt i og afholdes nu i samarbejde mellem Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring (herfra ENSPAC) og Institut for Natur, Systemer og Modeller (herfra NSM). På kurset er der nu fokus på ( )opstilling og anvendelse af statistiske modeller inden for biologiske problemstillinger, hvilket imødekommer et ønske fra Miljøbiologi og Medicinalbiologi (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at studieledere fra relevante fagmiljøer og kandidatuddannelser inddrages i sikring og udvikling af Nat-Bas Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen RUC har et centralt aftagerpanel, der består af 12 personer som ( ) rådgiver RUCs ledelse om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk karakter, og arbejdet i panelet bidrager hermed med generel viden om sammenhængen mellem uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsliv (dokumentationsrapporten s. 6) Ifølge RUC er gymnasiesektoren den primære aftager af kandidater i Almen Biologi. En rapport fra Gymnasieskolernes Rektorforening fra 2010 `Gymnasielærere udbud og efterspørgsel, viser, at der i fremtiden vil være behov for gymnasielærere med naturvidenskabelig baggrund. I rapporten fremgår det, at Den gymnasiale sektor har over en årrække oplevet tiltagende vanskeligheder med at rekruttere lærere til sektoren. Særligt svært er det i de naturvidenskabelige fag, hvor stort set alle gymnasier oplever, at der er få kandidater, der søger, når de skal ansætte (bilag 2 s. 4). I rapporten nævnes det, at behovet for kandidater med biologi som hovedfag samt et sidefag er større end behovet for kandidater, der udelukkende har biologi som hovedfag. Ifølge RUC kombinerer kandidater fra Almen Biologi oftest med fagene kemi eller naturgeografi, og ifølge rektorforeningens rapport er der efterspørgsel på kandidater, der kan undervise i disse fag (dokumentationsrapporten s. 5). RUC er i dialog med aftagere fra gymnasiesektoren via `arbejdsgruppen vedrørende fremtidens gymnasieuddannelse. Arbejdsgruppen blev nedsat i 2009 og består af prorektor, seks repræsentanter fra RUC s gymnasiefag samt seks repræsentanter for gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. I arbejdsgruppen indgår ikke direkte repræsentanter fra Almen Biologi (bilag 3), men ( ) Almen Biologi er repræsenteret ved NATBAS studielederens deltagelse i arbejdsgruppen. (Høringssvar modtaget den 25. maj 2011). Arbejdsgruppen har holdt to møder, og formålet har bl.a. været at ( ) afklare styrker og udfordringer ved RUC s uddannelser i forhold til de kompetencer, der efterspørges hos lærere til de gymnasiale uddannelser 15

21 nu og i fremtiden (dokumentationsrapporten s.5f). Arbejdsgruppen har udarbejdet et notat, hvor der redegøres for resultaterne af arbejdsgruppens arbejde og der er udarbejdet en liste over konkrete initiativer der kan bidrage til at styrke RUC s profil i forhold til gymnasieskolen. I notatet fremgår det, at arbejdsgruppen har forholdt sig til kandidaternes faglige og tværfaglige kompetencer, men man ikke haft specifik dialog om bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi (bilag 3). I efteråret 2009 nedsatte RUC s rektorat en `styregruppe for RUC-læreruddannelser til de gymnasiale uddannelser. Styregruppen har nedsat et panel, der består af gymnasierektorer, som styregruppen skal mødes med mindst én gang om året (dokumentationsrapporten s. 6). På baggrund af dokumentationsrapporten og besøget på universitetet vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvad status er for styregruppens arbejde, ligesom det ikke er tydeligt, hvordan det tilgår uddannelserne i Almen Biologi. Bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi er forankret på Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM), hvor også fagene Molekylærbiologi, Medicinalbiologi, Kemi, Fysik og Matematik udbydes. Instituttet etablerede i 2007 et fælles aftagerpanel for de seks fag, men ifølge dokumentationsrapporten blev panelet aldrig indkaldt til møder pga. en ustabil ledelsessituation på instituttet (tre ordinære og tre konstituerede institutledere på 4,5 år). I slutningen af 2010 blev aftagerpanelet fornyet, og det består nu af otte personer som repræsenterer de forskellige fagligheder på instituttet. Aftagerpanelets nuværende medlemmer arbejder i følgende organisationer: Himmelev Gymnasium, Næstved Gymnasium, Undervisningsministeriet, LEO Pharma, DTU-Nanotech. Rockwool International, Herlev Hospital og DTU Matematik (dokumentationsrapporten s. 6) Det første møde i aftagerpaneler blev holdt den 4. januar 2011, og på mødet diskutere man bl.a. den næsten færdige dokumentationsrapport for Almen Biologi. Ifølge RUC gav aftagerpanelet udtryk for, at de er tilfredse med RUC s kombinationsstruktur, og de generelle tværfaglige kompetencer hos RUC s kandidater. Derudover bekræftede aftagerne fra Himmelev og Næstved Gymnasium ( )rektorforeningens konklusion om større efterspørgsel end udbud af to-fags naturvidenskabelige kandidater også gælder i Region Sjælland (dokumentationsrapporten s. 6). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at aftagere har anbefalet, at man arbejder mere intensivt med at rekruttere flere studerende til Almen Biolog. Rekruttering kan være en udfordring, fordi de studerende først beslutter relativt sent, at de vil være gymnasielærere. Ledelsen forventer, at der i fremtiden vil være flere studerende på Almen Biologi, da der er flere studerende på Nat-Bas, der har tilkendegivet at de vil starte. Det blev endvidere nævnt, at akkrediteringspanelets besøg finder sted på et uheldigt tidspunkt i forhold til at antallet af studerende på uddannelsen, da de studerende der har været på kandidatuddannelsen, netop er blevet færdiguddannede. RUC angiver i dokumentationsrapporten, at undervisere fra Almen Biologi har dialog med aftagere i forbindelse med anvendelsen af eksterne censorer. Ifølge RUC bliver dialogen anvendt ( ) i det fortløbende arbejde med at optimere og udvikle biologiuddannelserne på RUC (dokumentationsrapporten s. 7). I dokumentationsrapporten nævnes et eksempel på at dialog via censorinstitutionen har ført til ændringer af specialkurset, Livets molekyler. En censor havde fremført at eksamensopgaverne ikke var i overensstemmelse med målbeskrivelsen, og at opgavesættene var for omfattende. Som en konsekvens heraf er målbeskrivelsen blevet ændret, og i de kommende opgavesæt vil antallet af spørgsmål blive reduceret (dokumentationsrapporten s. 7) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er påbegyndt dialog med aftagerpanelet for NSM, men at dialogen endnu ikke er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er udarbejdet en strategi for rekruttering af studerende, da det ikke er en ny situation, at der er få studerende på Almen Biologi. Akkrediteringspanelet anerkender dialogen i `arbejdsgruppen vedrørende fremtidens gymnasieuddannelse og vurderer, at de konkrete initiativer kan være relevante for bachelor- og kandidatuddannelse i Almen Biologi. Panelet konstaterer, at uddannelserne er repræsenteret i arbejdsgruppen ved NATBAS-studielederens tilstedeværelse, men vurderer også, at dialogen ikke er 16

22 blevet anvendt til at sikre og udvikle uddannelserne. Akkrediteringspanelet anerkender at der er dialog med censorerne og at den i et enkelt tilfælde er blevet anvendt til at ændre et kursus. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at dialogen ikke kan karakteriseres som løbende. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelordimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 7) Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC gennemfører en kandidatundersøgelse hvert femte år. Den sidste undersøgelse blev gennemført i 2007 og havde en svarprocent på 71,5 %. Der er udarbejdet delrapporter for de enkelte uddannelser på RUC, men der findes ingen delrapport for Almen Biologi, da der kun var én dimittend som havde svaret, og vedkommende på undersøgelsestidspunktet var den eneste der var dimitteret fra uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 7). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at man har forsøgt at få kontakt til dimittender fra Almen Biologi via , og man har fået svar fra to. Ledelsen forventer, at få flere input fra dimittender næste gang RUC gennemfører en dimittendundersøgelse. I dokumentationsrapporten fremgår det, at der er planer om at etablere en alumneforening i 2011 for de tre biologiuddannelser på NSM dvs. Almen Biologi, Molekylærbiologi, og Medicinalbiologi. I øjeblikket foregår dialog med dimittender 2( )via uformelle netværk, hvor de enkelte undervisere på faget opretholder kontakt med nogle af deres tidligere projekt- og specialestuderende (dokumentationsrapporten s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, der er uformel dialog mellem undervisere og dimittender, mens formel dialog via dimittendundersøgelser endnu ikke er etableret. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen ikke anvendes til udvikling og sikring af bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at antallet af dimittender er relativt lavt, og at en direkte og systematisk kontakt til disse dimittender af større hyppighed end den generelle dimittendundersøgelse hvert femte år ville kunne anvendes til sikringen og udviklingen af uddannelsen. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) viser at % af de naturvidenskabelige bachelorer fra RUC fortsætter på en kandidatuddannelse. Tallene kan ikke nedbrydes på fagområde men forventes at være gældende for uddannelsen Almen Biologi. RUC s kandidatundersøgelse fra 2007 viser, at 96,7 % af kandidaterne fortsætter på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 7f). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC har dokumenteret beskæftigelsen for kandidater fra Almen Biologi via UBST-tal for Bio/ Geo området for perioden Bio/ Geo området på RUC dækker over kandidater i Miljøbiologi, Almen Biologi, Molekylærbiologi, Medicinalbiologi og Geografi. Kandidaterne fra Almen Biologi udgør en relativt lille andel af denne gruppe, og tallene siger derfor ikke noget specifikt om beskæftigelsen blandt dimittender fra Almen Biologi. Tabellen nedenfor er udarbejdet af ACE Denmark, og den viser ledighedstal for henholdsvis Bio/Geokandidater fra RUC, Bio/Geo-området på landsplan og det naturvidenskabelige hovedområde. 17

23 Tabel 1.1: ledighed på kandidatuddannelsen Bio/Geo-kandidater fra RUC Bio/Geo-området landsplan Det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan % 16 % % 16 % 10 % % 9 % 6 % % 9 % 4 % Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 8 og 1/copy_of_Kandidat/Naturvidenskab/naturvidenskab-detaljer Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af tabel 1.1, at ledigheden blandt Bio/Geo kandidater fra RUC i 2004 var væsentlig højere end på Bio/Geo-området på landsplan, mens den i 2005, 2006 og 2007 var på niveau med ledigheden på Bio/Geo-området. Panelet konstaterer endvidere, at ledigheden blandt Bio/Geo-kandidater fra RUC i 2005 og 2006 var væsentligt højere end på det naturvidenskabelige hovedområde og i 2007 mere end dobbelt så høj. Panelet vurderer, at universitetet ikke har forholdt sig til tallene fra det naturvidenskabelige hovedområde men udelukkende til tallene for Bio/Geo-området. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at RUC ikke har iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden blandt dimittender fra Almen Biologi. Til dette skriver universitetet i høringssvaret: Der foreligger ikke dokumentation i talmaterialet for evt ledighed blandt disse dimittender, idet talmaterialet er for Bio/Geo området generelt. På grund af det lille antal dimittender fra Almen Biologi, vil det ikke være relevant at lave en statistisk sammenligning med ledighedstallene, og det vil derfor heller ikke være relevant for RUC at iværksætte specifikke initiativer for Almen Biologi på den baggrund. (Høringssvar modtaget den 25. maj 2011) Akkrediteringspanelet anerkender, at der ikke er frembragt brugbare statistikker for ledigheden specifikt for Almen Biologi. Akkrediteringspanelet vurderer dog stadig, at ledigheden for Bio/Geo-kandidater fra RUC som nævnt ovenfor er høj sammenlignet med hovedområdet på landsplan, og at universitetet ikke har igangsat initiativer til nedbringelse af ledigheden for Bio/Geo-kandidater fra RUC. Panelet bemærker desuden til ovenstående høringssvar, at det relativt lave antal kandidater i særlig grad muliggør, at universitetet kan besidde en specifik og fuldstændig viden om ledigheden blandt uddannelsens dimittender. Ifølge RUC har størstedelen af kandidaterne i Almen Biologi fundet ansættelse som gymnasielærere, mens enkelte har fundet ansættelse inden for biologisk forskning. Konkret oplyser universitetet. ( )en der kombinerede Geografi og Almen Biologi er nu PhD studerende på Panum Instituttet på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet, medens én kandidat med Almen Biologi og Psykologi, som skrev integreret speciale om genetisk disposition for schizofreni ved Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans, er fortsat i en videnskabelig stilling på Specialestedet. (dokumentationsrapporten s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de dimittender, der er i beskæftigelse, har fundet relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at universitetet ikke har viden om en større andel af det relativt lave antal dimittender. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialog med aftagerpanel, arbejdsgruppe og aftagere ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er påbegyndt dialog med aftagerpanel og censorer. Panelet vurderer, at studieledere fra relevante fagmiljøer og kandidatuddannelser inddrages i sikring og udvikling af Nat-Bas, samt at mere end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. 18

24 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt fordi dialog med aftagerpanel, arbejdsgruppe, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet konstaterer endvidere, at ledigheden et enkelt år var mere end dobbelt så høj som på det naturvidenskabelige hovedområde, og vurderer at universitetet ikke har forholdt sig til problemet med ledighed eller iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er påbegyndt dialog med aftagerpanel og censorer, og at der foregår en uformel dialog med dimittender. Panelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i samme omfang som kandidater fra Bio/Geo-området, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport Nat-Bas s. 3-5 Dokumentationsrapporten s Bilag 2 Gymnasielærere udbud og efterspørgsel Bilag 3 Slutnotat fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidens gymnasielæreruddannelse Bilag 4 Koordination af RUCs læreruddannelser til de gymnasiale uddannelser Bilag 5 Møde med NSMs aftagerpanel 4. januar 2011 Høringssvar modtaget den 25. maj

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Studerende på Almen Biologi undervises sammen med studerende fra Molekylærbiologi og Miljøbiologi, og på specialkurset også med studerende fra Medicinalbiologi. Det er derfor VIP er fra alle RUC s biologiuddannelser, der bidrager til undervisningen på Almen Biologi (supplerende dokumentation 21. februar 2011). Underviserne kommer dels fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), hvor uddannelsen i Miljøbiologi er forankret, dels fra Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM), hvor uddannelserne i Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinal biologi er forankret. Ifølge universitetet bidrager fagene Miljøbiologi og Molekylærbiologi nogenlunde ligeligt til undervisningen på Almen Biologi (dokumentationsrapporten s. 1). Underviserne fra ENSPAC er tilknyttet forskningsgruppen Miljødynamik, mens underviserne fra NSM er tilknyttet forskningsgruppen Eukaryot Cellebiologi eller forskningsgruppen Molekylær og Generel Fysiologi (dokumentationsrapporten s. 11). Nedenfor er en kort beskrivelse af de tre forskningsgrupper: Miljødynamik: forskningen har fokus på miljødynamik, anvendt økologi og naturgeografi i bred forstand. Gruppen bestod pr. 1. december 2010 af i alt 20 fastansatte VIP, 14 Ph.d.-studerende og et mindre antal løst tilknyttede personer (f.eks. forskningsassistenter og Post Docs). Ca. halvdelen af forskningsgruppen består af biologer, som primært underviser på uddannelserne i Almen Biologi og Miljøbiologi(dokumentationsrapporten s. 14). Eukaryot cellebiologi (EC): Forskningen omhandler ( )eukaryote celler ved brug af komplementære genetiske, cellebiologiske, molekylærbiologiske og toksikologiske metode (dokumentationsrapporten s. 13). Gruppen bestod pr. 1. december 2010 af seks fastansatte VIP, en vikar og fire PhD studerende. Ifølge universitetet vil gruppen pr. 1. februar 2011 blive suppleret med en ny professor. Gruppens medlemmer bidrager til biologiundervisningen på det Naturvidenskabelige Basisstudium og til undervisningen i Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinalbiologi. Molekylær og Generelt Fysiologi (MGF): der forskes i ( )dyrs og cellers fysiologi og studierne inkluderer en bred vifte af organismer - fra bakterier til vertebrater (dokumentationsrapporten s. 14). Gruppen bestod pr. 1. december 2010 af seks fastansatte VIP, tre PostDoc s, og ni PhD studerende. Gruppens medlemmer bidrager til biologiundervisningen på det Naturvidenskabelige Basisstudium og til undervisningen i Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinalbiologi (dokumentationsrapporten s. 14). Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser hvordan underviserne på Almen Biologi fordeler sig på de tre forskningsgrupper (dokumentationsrapporten s. 13). Oversigten viser at underviserne fordeler sig stort set ligeligt på forskningsgrupperne. På mødet underviserne blev det fortalt, at forskningen er svagest på det systematiske område, og at studerende der ønsker at specialisere sig inden for dette område må tage kurser på Københavns Universitet, eller kan få en ekstern vejleder i forbindelse med projektarbejde. 20

26 Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser sammenhængen mellem biologiske fagelementer på Nat-Bas, VIP der indgår i forbindelse med undervisningen og deres tilknytning til de tre forskningsgrupper, der er nævnt ovenfor. Tabel 2.1 gengiver et udsnit af den skematiske oversigt: Tabel 2.1: Sammenhæng mellem VIP er, forskningsgrupper og fagelementer på Nat-Bas Kilde: dokumentationsrapporten s. 11 Endvidere har RUC udarbejdet en oversigt, der viser sammenhængen mellem fagelementer på bachelormodulet i Almen Biologi, VIP er og forskningsgrupper. Et udsnit af oversigten er gengivet nedenfor: Tabel 2.2: sammenhæng mellem VIP, forskningsgrupper og fagelementer på bachelormodulet Kilde: dokumentationsrapporten s.12 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets samlede redegørelse, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og bacheloruddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser sammenhængen mellem fagelementer på kandidatuddannelsen i Almen Biologi, VIP der varetager undervisningen og forskningsgrupper. Oversigten er gengivet nedenfor: 21

27 Tabel 2.3: sammenhæng mellem VIP, forskningsgrupper og fagelementer på kandidatuddannelsen Kilde: dokumentationsrapporten s. 12 Akkrediteringspanelet vurderer, at fagområderne systematik og evolution ikke dækkes af aktive forskere på institutionen. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at der i forskningsmiljøet forefindes tilstrækkelige, almene forskningsområder til at dække disse fagområder på bachelorniveau. På kandidatniveau skal forskningen til dækning af disse fagområder findes inden for andre forskningsområder, og det fremgik af besøget, at dette fungerede i praksis. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets samlede redegørelse, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og kandidatuddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet vurderer ikke, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nat-Bas bliver tilrettelagt af det Naturvidenskabelige Basisstudienævn, der består af fire VIP er og fire studenterrepræsentanter. De fire VIP er er: - Morten Blomhøj (Studieleder for Nat-Bas), lektor i matematik ved NSM, Ph.d - Gary Banta, lektor i marinøkologi ved ENSPAC, Ph.d - Ole Skovgaard, lektor i molekylærbiologi ved NSM, Ph.D - Torben Braüner, lektor i datalogi ved CBIT, Ph.D., dr.scient (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 7). De huskoordinerende vejledere (husklærere) bidrager også til tilrettelæggelsen af Nat-Bas, da de er ansvarlige for organiseringen af projektarbejdet, de semesterintroducerende kurser, samarbejdet med vejledergruppen i forhold til midtvejsevaluering og slutevaluering af projekter samt planlægning af det afsluttende fremlæggelsesseminar, ( ) hvor alle husets projekter præsenteres og diskuteres blandt alle vejledere og studerende i huset (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 7). Husklærerne og studielederen for Nat-Bas mødes én gang om måneden, og den forbindelse sker der tilbagemeldinger angående fagligt niveau mv. (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4). 22

28 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi tilrettelægges af Biologistudienævnet, der er ansvarlig for alle tre biologiuddannelser på NSM. Biologistudienævnet består af to VIP er, to studenterrepræsentanter, én VIP observatør og én studenterobservatør. De tre VIP er: - Studieleder lektor Tove Atlung (også studieleder for Molekylærbiologi og Medicinalbiologi) - Lektor Henning F. Bjerregård - Lektor Louise Torp Dalgaard (suppleant og observatør). Biologistudienævnet holder møde en gang om måneden og er ansvarlig for ( ) tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen på instituttet. Nogle af kurserne på Almen Biologi varetages af faget Miljøbiologi, som er forankret på institutet ENSPAC. Disse kurser tilrettelægges og evalueres af studielederen for Miljøbiologi Morten Foldager Pedersen (dokumentationsrapporten s. 15). Hvert kursus har en kursusansvarlig som står for ( )den detaljerede planlægning af indhold og tilrettelæggelse, fordeling af undervisning mellem kursets lærere samt at tilrettelægge prøver og eksaminer (dokumentationsrapporten s. 15). Derudover deltager den kursusansvarlige også selv i undervisningen på kurset. I dokumentationsrapporten fremgår det, at alle de kursusansvarlige på Almen Biologi er VIP er (dokumentationsrapporten s. 11ff). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og de vedlagte CV er for tilrettelæggerne, at bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi i udstrakt grad tilrettelægges af VIP, der forsker inden for et forskningsområde af relevans for Almen Biologi. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen I tabel 2.4 fremgår forholdet mellem VIP og DVIP på studieelementer med biologisk indhold på Nat-Bas. Det fremgår, at de studerende næsten udelukkende undervises af VIP. Tabel 2.4: VIP/DVIP opgørelse for NAT-BAS studieelementer med biologisk indhold Kilde: dokumentationsrapporten s. 15 I tabel 2.5 fremgår forholdet mellem VIP og DVIP på bachelormodulet i Almen Biologi. Det fremgår, at de studerende i 2006/07 udelukkende er blevet er blevet undervist af VIP er, mens der i perioden i mindre grad er blevet inddraget DVIP i undervisningen. VIP/DVIP ratioen er ingen år lavere end ratioen på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan. Tabel 2.5: VIP/DVIP opgørelse for bachelormodulet i Almen Biologi Kilde: dokumentationsrapporten s.15 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP. 23

29 Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af tabel 2.6, at de studerende på kandidatuddannelsen i Almen Biologi i perioden udelukkende er blevet undervist af VIP. I undervisningsåret 2009/10 er VIP i mindre grad blevet inddraget i undervisningen, men VIP/DVIP ratioen lavere end på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan. Tabel 2.6: VIP/DVIP opgørelse for kandidatuddannelsen i Almen Biologi Kilde: dokumentationsrapporten s. 16 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forholdet mellem antallet af studerende og VIP på Nat-Bas (stud/vip ratioen) er vist i tabel 2.7. Det fremgår, at stud/vip ratioen på Nat-Bas i perioden har varieret mellem 3 og 4,2. RUC angiver endvidere i dokumentationsrapporten for Nat-Bas, at alle projektvejledere på Nat-Bas er aktive forskere, og at de studerende i forbindelse med projektarbejde har mulighed for en tæt kontakt til deres vejleder (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 6f). På mødet med ledelsen fremgik det, at undervisere fra Almen Biologi er fordelt på basishusene, og de studerende kan derfor blive vejledt af VIP med specifik viden om Almen Biologi i forbindelse med projektarbejde på Nat-Bas. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på Nat-Bas har mulighed for en tæt kontakt VIP er. Tabel 2.7: Studerende og VIP på Nat-Bas Kilde: dokumentationsrapporten for Nat-Bas s. 8f RUC har angivet stud/ VIP ratioen for bachelormodulet og kandidatuddannelsen samlet. Da der er meget få studerende på Almen Biologi, og de primært har undervisning sammen med Molekylærbiologi og Miljøbiologi, har RUC oplyst tallene samlet for Almen Biologi og Molekylærbiologi samt tallene for Miljøbiologi. Tabel 2.8: Studerende og VIP på Almen biologi og Molekylærbiologi 24

30 Kilde: dokumentationsrapporten s Tabel 2.9: Studerende og VIP på Miljøbiologi Kilde: dokumentationsrapporten s.17 Det fremgår af tabel 2.8, at stud/ VIP ratioen på Almen Biologi og Molekylærbiologi i perioden har varieret mellem 4,7 og 6,8, I den samme periode har ratioen varieret mellem 2,7 og 8 på Miljøbiologi (tabel2.9). RUC angiver endvidere, at de studerende har gode muligheder for kontakt til VIP, da Teorilokaler og undervisningslaboratorier for Almen Biologi og VIP ernes kontorer og forskningslaboratorier ligger placeret i de sammen bygninger. Derudover foregår en betydelig del af projektundervisningen i vejledernes forskningslaboratorier, ofte i tæt kontakt med vejlederen selv og de tilknyttede laboranter (dokumentationsrapporten s. 16). På mødet med undervisernes blev det fortalt, at forskning integreres i de studerendes projekter, og at de studerende præsenteres for konkrete metoder, som de kan anvende i forbindelse med projektarbejdet. Underviserne tilstræber, at de studerende både får et udbytte i forhold til deres konkrete projektarbejde og samtidig får indblik i forskningsprocesser. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er på bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen RUC har opgjort antallet af forskningspublikationer for de tre forskningsgrupper, der udgør det bagvedliggende forskningsmiljø for bachelor- og kandidatuddannelsen i Almen Biologi. Ifølge RUC er det dog ikke alle medlemmer af forskningsgrupperne, der bidrager til undervisningen på Almen Biologi, og man har derfor vedlagt CV er for de fastansatte videnskabelige medarbejdere med undervisning på Almen Biologi. CV erne dokumenterer det forskningsmiljø, der er direkte knyttet til Almen Biologi, mens opgørelserne for forskningsgrupperne giver et billede af det bagvedliggende forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Tabel 2.10: forskningspublikationer for forskningsgruppen EC (11 personer) 25

31 Kilde: dokumentationsrapporten s. 18 Tabel 2.11: forskningspublikationer for forskningsgruppen MGF (18 personer) Kilde: dokumentationsrapporten s. 18 Tabel 2.12: Forskningspublikationer for forskningsgruppen Miljødynamik (34 personer) Kilde: dokumentationsrapporten s. 18 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten s Dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4-9 Bilag 6 CV for faste VIP Bilag 7 CV for ph.d. studerende og PostDocs Høringssvar modtaget den 25. maj

32 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På mødet med ledelsen blev det fortalt, at uddannelsens navn oprindeligt var `Biologi med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser. Uddannelsen burde ifølge ledelsen hedde `Almen Biologi med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, hvis det skulle være helt korrekt. Navnet er dog meget langt og ikke så mundret at anvende i praksis. Ledelsen mener derfor, at navnet Almen Biologi er det mest passende i forhold til indholdet af uddannelsen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i Almen Biologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap. 4. Uddannelsen giver ret til forskellige titler, afhængigt af, hvilket hovedområde den studerende har som baggrund fra basisstudiet. Størstedelen af bachelorerne har gennemført Nat-Bas, og de får dermed ret til at anvende titlen: BSc (Bachelor of Science) i almen biologi og et andet fag. Bachelorer, der har taget det samfundsvidenskabelige basisstudium (Sam-Bas), får ligeledes ret til at anvende denne titel, mens studerende, der har gennemført det humanistiske basisstudium (Hum-Bas), får ret til titlen BA (Bachelor of Arts) i almen biologi og et andet fag (dokumentationsrapporten s. 19). Ifølge studieordningen er målet med bacheloruddannelsen at give de studerende et bredt kendskab til ( ) biologiens emneområder med vægt på centrale begreber og teorier inden for molekylærbiologi, genetik og populationsbiologi (Studieordning for Almen Biologi s. 1). I kompetenceprofilen fremgår det bl.a., at de studerende opnår kompetencer, der gør dem i stand til at Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor biokemi eller genetik i relation til de anvendte metoder (studieordning for Almen Biologi s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at titlen kan opfattes bredere end uddannelsens erhvervssigte, der er undervisning i gymnasieskolen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Almen Biologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler, afhængig af den fagkombination som den studerende har valgt og dermed tyngden i adgangsgrundlaget. Kandidater med kombinationen Almen Biologi og et andet naturvidenskabelige fag får ret til titlen cand.scient. i almen biologi og et andet fag. Denne kombinationstype udgør størstedelen af kandidaterne fra Almen Biologi. Kandidater med en samfundsfaglig bacheloruddannelse får ret til titlen cand. soc. i almen biologi og et andet fag, mens kandidater med en humanistisk bacheloruddannelse får ret til titlen cand.mag. i almen biologi og et andet fag (dokumentationsrapporten s. 19). Ifølge studieordningen fremgår det, at kandidatuddannelsen i Almen Biologi har til formål ( )at give den studerende bredt kendskab til centrale biologiske emneområder samt teoretiske og praktiske færdigheder til 27

33 løsning af problemstillinger inden for disse emneområder (Studieordning for Almen Biologi s. 4). I kompetenceprofilen fremgår det bl.a., at de studerende opnår kompetencer, der gør dem i stand til at forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af molekylærbiologi, genetik, cellebiologi, fysiologi, populationsbiologi og økologi (bilag 9) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i Almen Biologi er opbygget, så den består af tre dele: - en del der gælder for alle bachelorer fra RUC - en del gælder for bachelorer fra Almen Biologi - en del der gælder for Nat-Bas (jævnfør side 10 i denne rapport) Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der sammenholder bacheloruddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser (dokumentationsrapporten s. 20). Et udsnit af den skematiske oversigt er gengivet i tabel 3.1. Tabel 3.1: sammenligning af kompetenceprofil for bacheloruddannelsen og kvalifikationsrammen Kilde: dokumentationsrapporten s. 20 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den skematiske oversigt (dokumentationsrapporten s. 20), at der er en umiddelbar sammenhæng mellem kompetenceprofilen og typebeskrivelsen i kvalifikationsrammen. RUC har ikke inddraget alle elementer fra kompetenceprofilen i den skematiske oversigt. Akkrediteringspanelet vurderer, at hvis man gør det, er sammenhængen endnu tydeligere, hvilket fremgår af eksemplet nedenfor: 28

34 Kravet i kvalifikationsrammen om, at bachelorer Skal kunne vurdere og vælge fagområdets/ ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller, understøttes af følgende elementer fra kompetenceprofilen: - Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer - Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer - Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik - Udføre biokemiske, mikrobiologiske og genetiske laboratorieanalyser efter forskrift (Studieordning for Almen Biologi s. 22f) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen Gælder kun for kandidatuddannelsen Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Almen Biologi er opbygget, så den består af to dele: - en del der gælder for alle kandidater fra RUC - en del der gælder for kandidater fra Almen Biologi (jævnfør side 11 i denne rapport) Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der sammenholder kandidatuddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser (dokumentationsrapporten s. 21). Et udsnit af den skematiske oversigt er gengivet i tabel 3.2. Tabel 3.2: sammenligning af kompetenceprofil for kandidatuddannelsen og kvalifikationsrammen Kilde: dokumentationsrapporten s

35 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den skematiske oversigt (dokumentationsrapporten s. 21), at der er en umiddelbar sammenhæng mellem kompetenceprofilen og typebeskrivelsen i kvalifikationsrammen. RUC har ikke inddraget alle elementer fra kompetenceprofilen i den skematiske oversigt. Akkrediteringspanelet vurderer, at hvis man gør det, er sammenhængen endnu tydeligere, hvilket fremgår af eksemplet nedenfor: Kravet i kvalifikationsrammen om at kandidater, Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/-ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger understøttes af følgende elementer fra kompetenceprofilen - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Kritisk læse og vurdere originallitteratur indenfor centrale områder af biologien (bilag 9) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk at det i kompetenceprofilen fremgår at kandidaterne har kendskab til international forskning, mens det i kvalifikationsrammen fremgår, at kandidaterne skal have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten s Bilag 8 Studieordning for Almen Biologi Bilag 9 kompetencebeskrivelse for kandidat Almen Biologi 30

36 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De adgangsgivende eksaminer for at blive optaget på Nat-Bas er en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, htx, hf eller hhx). Derudover er der følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Dansk på A-niveau - Engelsk på B-niveau - Matematik på A-niveau - Fysik og Kemi på B-niveau eller Fysik på B-niveau og Bioteknologi på A-niveau (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 12). Ifølge RUC tager undervisningen på Nat-Bas udgangspunkt i de studerendes viden fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, idet de via kurser og projektarbejde introduceres for forskellige naturvidenskabelige fagområder, herunder teori, metode og videnskabsteori. På det andet studieår af Nat-Bas er der øget fokus på de to fag, som de studerende vælger, idet de følger specialkurser inden for fagene og ofte også gennemfører deres projektarbejde indenfor fagene. Som en forudsætning for at blive optaget på bachelormodulet i Almen Biologi skal den studerende som en del af Nat-Bas have gennemført specialkurset i for Almen Biologi, Livets molekyler. Det fremgår endvidere af studieordningen, at de anbefalede normalforudsætninger er, Kvalifikationer svarende til det højeste tilvalgsniveau i gymnasiet i fagene Biologi, Kemi og Matematik. Kvalifikationer svarende til et af kurserne Kemi B eller C, samt Biologi C på Det naturvidenskabelige basisstudium (15 ECTS) (Studieordning for Almen Biologi s. 2). I studieordningen fremgår det desuden, at studerende, der ikke har erhvervet sig disse normalforudsætninger, kan forvente en studietidsforlængelse. Ifølge RUC bygger bachelormodulet i Almen Biologi ovenpå den viden, der er opnået på Nat-Bas og især specialkurset Livets Molekyler. På bachelormodulet præsenteres de studerende for flere biologiske teorier, og via projektarbejdet får de anledning til at fordybe sig i en problemstilling molekylærbiologisk problemstilling. Projektarbejdet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt, hvis det ikke skrives inden for den studerendes andet fagområde (dokumentationsrapporten s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau på Nat-Bas, og at der er en sammenhæng til bachelormodulet i Almen Biologi for studerende, der opfylder de anbefalede normalforudsætninger. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er sammenhæng for studerende, der ikke opfylder de anbefalede normalforudsætninger. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at de anbefalede normalforudsætninger i praksis fungerer som adgangskrav, og at langt størstedelen af de studerende lever op til de anbefalede normalforudsætninger Faglig progression fra første til sidste semester På Nat-Bas gennemfører de studerende otte kurser og fire projekter. For at bestå Nat-Bas skal man have gennemført to matematiske kurser (kurser fra pulje M ), samt ét specialkursus for hvert af de to overbygningsfag, der gennemføres på bacheloruddannelsens tredje år og kandidatuddannelsen. De studerende har også 31

37 mulighed for at vælge op til to kurser på det samfundsvidenskabelige, humanistiske eller humanistiskteknologiske basisstudium (dokumentationsrapport Nat-Bas bilag 4.1). Der skal gennemføres et projektarbejde på hvert modul af Nat-Bas, som lever op til følgende semesterbindinger: - 1. semester: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund semester: Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab semester: Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling (inkl. videnskabsteori) semester: Valgfrit (Studieordning for det Naturvidenskabelige Basisstudium) Ifølge RUC udgør kurser og projektarbejde væsensforskellige uddannelseselementer, som varetager forskellige funktioner. I kurserne får de studerende viden om teorier og metoder, som kan anvendes i forbindelse med projektarbejdet. (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 15f) Kurserne er lærerstyrede og har til formål at give de studerende en systematisk teoretisk viden og forståelse af centrale discipliner inden for de naturvidenskabelige fag (dokumentationsrapporten Nat-Bas s. 3). Projekterne er problemorienterede og har til formål at give de studerende eksemplariske indsigter i og konkrete erfaringer med væsentlige sider af naturvidenskabelig virksomhed og erkendelse. Projektarbejdet kan endvidere medvirke til at ( ) motivere strukturere og give tværfaglige perspektiver på tilegnelsen af kursusstof (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 15f). Ifølge RUC får de studerende gennem kurserne på Nat-Bas en bred indgang til det naturvidenskabelige fagområde, og de får kendskab til teorier, metoder og forskning. På specialkurset for Almen Biologi får de studerende kendskab til ( )cellers grundlæggende kemiske og molekylære egenskaber med fokus på de informationsbærende makromolekyler, deres struktur, funktion og syntese. Specialkurset er også specialkursus for studerende, der vil læse Molekylærbiologi eller Medicinalbiologi (dokumentationsrapporten s. 24). I forbindelse med projektarbejdet sker der en progression, hvor de problemstillinger der arbejdes med gradvist bliver mere komplekse. I starten er der fokus på praktiske og samfundsmæssige problemer, senere arbejdes der med naturvidenskabelige problemstillinger som løses via empiriske, eksperimentelle og model tilgange. Progressionen understøttes af, at der løbende stilles højere krav og forventninger ved vurderingen af projektarbejdet (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 14f). Faglig progression mellem Nat-Bas og bachelormodulet i Almen Biologi sker ifølge RUC, idet der bygges videre på det faglige niveau og kompetencer opnået via projektarbejdet på basisstudiet (dokumentationsrapporten s. 23). Bachelormodulet består af fire kurser og et projektarbejde (jævnfør s. 12 i denne rapport). Ifølge RUC bygger kurset i Genetik direkte videre på de kompetencer de studerende har opnået via specialekurset, idet der i kurset bliver lagt vægt på ( )at træne de studerende i at analysere både klassiske og molekylære genetiske data og at uddrage simple genregulatoriske mekanismer fra forsøgsresultater (dokumentationsrapporten s. 24). De øvrige kurser på bachelormodulet bygger videre på kompetencer opnået inden for matematik og kurset i Funktionel Biologi og Evolution. Ifølge RUC er der et samspil mellem kurset i Elementær biostatistik og feltarbejdet i kurset i Populationsbiologi, da førstnævnte har fokus på eksperimentelt design og anvendt statistik, mens sidstnævnte fokuserer på indsamling af populationsprøver og statistisk databehandling. Bachelormodulets projektarbejde er eksperimentelt og udbygger ifølge RUC kompetencer opnået inden for naturvidenskabelige forskningsmetoder i forbindelse med projektarbejdet på 2. semester (dokumentationsrapporten s. 24). I dokumentationsrapporten har RUC vist eksempler på, hvordan et typisk studieforløb kan se ud for en bachelorstuderende på Almen Biologi. Eksemplet er gengivet i tabel

38 Tabel 4.1: typisk studieforløb for bachelorstuderende på Almen Biologi Kilde: dokumentationsrapporten s. 23 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I dokumentationsrapporten for Nat-Bas redegør RUC for, hvordan henholdsvis kurser og projektarbejde bidrager til, at de studerende når målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kursusudbuddet er tilrettelagt, så det dækker de basale naturvidenskabelige områder, og hvert semester udbydes over 15 forskellige kurser (supplerende dokumentation 25. februar 2011). Som nævnt ovenfor er Nat-Bas tilrettelagt, så de studerende skal vælge minimum to matematiske kurser samt gennemføre to specialkurser. På den måde sikres det, at de studerende har et matematisk fundament, en grundlæggende viden om naturvidenskabelige fagområder samt en mere specifik viden inden for de fagområder som de fortsætter med på bachelormodulet og kandidatuddannelsen. Projektarbejdet er reguleret af semesterbindinger, der har en ambition om at sikre perspektivisk alsidighed, og derudover stilles der løbende højere forventninger til projektarbejdet (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 15). Ifølge RUC opnår de studerende gennem kurserne på Nat-Bas en række faglige kompetencer, som kan anvendes i de efterfølgende kurser og i forbindelse med projektarbejdet. Målene med de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelserne for de enkelte kurser (supplerende dokumentation 22. februar 2011). RUC har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser eksempler på, hvordan kompetenceprofilen for bachelormodulet i Almen Biologi opnås via fagelementer på uddannelsen. Et udsnit af oversigten er gengivet i tabel

39 Tabel 4.2: sammenhæng mellem kompetenceprofil for bachelormodul og fagelementer Kilde: dokumentationsrapport s. 25 Universitetet har endvidere redegjort for, hvordan den del af kompetenceprofilen, der gælder for alle bachelorer fra RUC, er understøttet af fagelementer. Tabel 4.3: sammenhæng mellem generel kompetenceprofil og fagelementer Generelle (fælles) kompetencer for alle bachelorer på RUC. Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode. Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer. Kilde: supplerende dokumentation 22. februar 2011 Fagelementer på Almen biologi, der bidrager til realiseringen af generelle kompetencer på RUCs bacheloruddannelser. Opnås gennem projektforløbene, men i særlig grad også gennem den teoretiske viden, der erhverves gennem kursusundervisningen, herunder særligt de kurser, der betjener sig af kollokvier, hvor videnskabelig litteratur præsenteres og diskuteres, f.eks: Elements of Ecology & Ecotoxicology. Populationsbiologi. Opnås i særlig grad gennem projektforløbene, men også i forbindelse med kursusaktiviteter, der kræver udarbejdelse og aflevering af rapporter, f.eks: Elements of Ecology & Ecotoxicology. Populationsbiologi. Genetik Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af eksemplerne i de skematiske oversigter og kursusbeskrivelserne, at de viste elementer fra kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål. På bachelormodulet har de studerende samlæsning med studerende fra Molekylærbiologi og Miljøbiologi (supplerende dokumentation 21. februar 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at samlæsningen kan medføre, at den praktiske undervisnings fokus, og dermed den praktiske opnåelse af fagelementernes læringsmål, kan risikere at blive forskubbet væk fra de specifikke mål for almen biologi. På nogle kurser (jævnfør tabel 4.4) tildeles de studerende på Almen Biologi ikke samme antal ECTS-point som studerende på Miljøbiologi 34

40 og Molekylærbiologi, selv om indholdet af kurset er det samme. Derudover varierer eksamensformen for kurset i elementær biostatistik hvor de studerende på Almen Biologi vurderes efter 7-trins-skalen. Tabel 4.4 Sammenligning af ECTS tildeling for udvalgte kurser Bachelormodulet i Almen Biologi Bachelormodulet i Miljøbiologi Elementær biostatistik 1,5 ECTS point Skriftlig eksamen, intern censur Vurdering efter 7-trins skala Populationsbiologi 4,5 ECTS point Skriftlig eksamen, intern censur vurdering efter 7-trins skala Elementær biostatistik 2 ECTS point Skriftlig eksamen, intern censur Bestået/ikke bestået Populationsbiologi 5 ECTS Skriftlig prøve, ekstern censur Vurdering efter 7-trins skala Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Studieordning for Miljøbiologi, Studieordning for Almen Biologi og Studiehåndbog for Biologi (udleveret i forbindelse med besøg) På mødet med ledelsen blev det fortalt, at de studerende på Almen Biologi får færre ECTS-point for de enkelte kurser, da det har været nødvendigt for at kunne leve op til de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale uddannelser. Ifølge ledelsen ønsker de studerende normalt at tage flere ECTS-point, end det der er obligatorisk. På mødet med ledelsen blev det endvidere fortalt, at man vil gennemgå fordelingen af ECTSpoint i forbindelse med den kommende uddannelsesreform på RUC. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Panelet vurderer samtidig, at der ikke er overensstemmelse mellem indhold, arbejdsbelastning og ECTS point i de kurser, der fremgår af tabel 4.4. Frafald RUC har redegjort for frafaldet på første studieår i dokumentationsrapporten for Nat-Bas. Frafaldstallene er gengivet i tabellen nedenfor: Tabel 4.5: frafald på første studieår Kilde: dokumentationsrapport Nat-Bas s. 16 Frafaldet på det på det naturvidenskabelige hovedområde var i 2007 på 18 %, i 2008 på 16 % og i 2009 på 15 %. Frafaldet på Nat-Bas var i 2007 således mere end 33 % højere end frafaldet på det naturvidenskabelige hovedområde. Frafaldet var i 2008 og 2009 reduceret væsentlig og dermed på niveau med hovedområdet. Det høje frafald i 2007 skyldes ifølge RUC, ( )at det forud for optaget blev annonceret kraftigt, at der som noget nyt var mulighed for at studere medicinalbiologi som led i en bacheloruddannelse med Nat-Bas. Mange af de studerende der startede på Nat-Bas i 2007 havde derfor en forventning om, at de fra starten kunne arbejde med medicinalbiologi ikke mindst i projekterne. Allokering af vejledningsressource inden for medicinalbiologi gjorde det imidlertid ikke muligt at imødekomme behovet. Det skuffede mange studerende og bidrog væsentligt til det store frafald (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 16) RUC påpeger desuden, at et lavt optag på Nat-Bas i sig selv kan bidrage til at øge frafaldet, da det kan være svært at danne projektgrupper, hvor de studerende deler faglige interesser. Universitetet opfatter derfor øget rekruttering til Nat-Bas som et væsentlig tiltag til på sigt at mindske frafaldet, og der er derfor igangsat konkrete initiativer til at øge rekrutteringen. Derudover er studievejledning på Nat-Bas blevet styrket, så den nu varetages af en fuldtidsansat medarbejder (dokumentationsrapport Nat-Bas s.16). 35

41 På mødet med ledelsen blev det fortalt, at der i marts 2011 vil blive gennemført en generel frafaldsanalyse på RUC, hvor der tages kontakt til studerende, der er faldet fra. Det blev endvidere nævnt, at der på Nat-Bas gennemføres samtaler med studerende, der er faldet fra, for at afdække årsagerne til frafald. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet i 2007 var væsentlig højere end på hovedområdet, men at frafaldet siden har været faldende. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUC arbejder med, at afdække årsagerne til frafald på Nat-Bas og har iværksat tiltag, der kan bidrage til at reducere frafaldet Prøveformer På kurserne på Nat-Bas eksamineres de studerende ( )gennem en kombination af deltagelse og produktionskrav i form af mundtlige oplæg, opgavebesvarelser og rapporter, samt skriftlige og mundtlige prøver, hvor den studerende kan demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder eller mundtlige prøver ved kursets afslutning, hvor den studerende kan dokumentere fuldt ejerskab til rapporter lavet undervejs i kurset og beherskelse af kurset læringsmål (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 16). Udprøvning af projektarbejdet er baseret på den studerendes deltagelse i projektarbejdet, en mundtlig projektprøve samt en intern slutevaluering (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 17). De studerende kan finde en detaljeret beskrivelse af prøveformer og vurderingskriterier i henholdsvis Studieordningen for Nat-Bas (Nat-Bas bilag 1.1) og Studieordningen for Almen Biologi (bilag 13) RUC har udarbejdet en skematisk oversigt over prøveformer, kompetenceunderstøttelse og fagelementer på Nat-Bas og bachelormodulet Almen Biologi. Den skematiske oversigt er gengivet nedenfor i tabel 4.6. Tabel 4.6: Prøveformer på Nat-Bas og bachelormodulet i Almen Biologi Prøveformer Mundtlig prøve på basis af projektrapport (bedømmes efter 7-trins skalaen) Mundtlig prøve på basis af projektrapport med ekstern censur (bedømmes efter 7-trins skalaen) Skriftlige prøver under og efter kursus (bedømmes bestået/ikke bestået) Skriftlig prøve efter kursus (bedømmes efter 7-trins skalaen) Intern prøve i feltkursus eller laboratorieøvelser der bedømmes bestået/ikke bestået på basis af aktiv deltagelse og godkendte rapporter kombineret med skriftlig prøve efter kursus med ekstern censur (bedømmes efter 7-trins skalaen) Hvilke kompetencer understøttes og hvordan Prøver forståelsen af det gennemførte projekt, samt evnen til at præsentere og diskutere dette projekt på fagligt relevant måde i forhold til det pågældende niveau. Prøver forståelsen af det gennemførte projekt, samt evnen til at præsentere og diskutere dette projekt på fagligt relevant måde i forhold til det pågældende niveau. Prøver dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger. Prøver dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger. Prøver dels evnen til at formidle teknisk stof (i skrift), på en struktureret og informativ måde under anvendelse af faglige normer og udtryk., dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger Fagelementer, der anvender prøveformen Projekteksaminerne i 1. og 3. semester (bilag 2) Projekteksaminerne i 2., 4., 5. og 6. semester, (bilag 2, 12 og 13) De fleste kurser på 1-3. semester, f.eks. Cellebiologi og Funktionel Biologi og Evolution (bilag 12) Kurset Elementær biostatistik (bilag 13) Kurserne (bilag 13) Livets Molekyler Populationsbiologi Genetik 36

42 Aktiv deltagelse og godkendt rapport Kilde: Supplerende dokumentation 22. februar 2011 Prøver evnen til at formidle teknisk stof (i skrift), på en struktureret og informativ måde under anvendelse af faglige normer og udtryk., Terrestrisk feltkursus (bilag 13) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at prøveformerne på bacheloruddannelsens udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er en god variation i prøveformer. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at tilrettelæggelse af bacheloruddannelsen understøtter bacheloruddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau, faglig progression fra første til sidste semester, sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen, og at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på bacheloruddannelsen i 2007 var væsentlig højere end på hovedområdet, men at frafaldet siden har været faldende. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUC har undersøgt årsagerne og iværksat tiltag der kan bidrage til at reducere frafaldet Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i Almen Biologi: - Bachelormodulet i Almen Biologi - Bacheloruddannelsen i Biologi fra Aarhus Universitet - Bacheloruddannelsen i Biologi fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Biologi fra Københavns Universitet - Bacheloruddannelsen i Biologi fra Syddansk Universitet (Bilag 11) Bachelorer med en anden uddannelsesbaggrund kan søge studienævnet om optagelse på kandidatuddannelsen i Almen Biologi. Studienævnet afgør efter en individuel vurdering, om bachelorerne kan blive optaget, og om der eventuelt skal stilles krav om et indslusningsforløb, hvor ansøgeren forud for optagelse skal gennemføre hele eller dele af bachelormodulet i Almen Biologi og evt. også specialkurset (dokumentationsrapporten s. 22). I forbindelse med studienævnets vurdering lægges der vægt på, ( ) at ansøgeren har faglige og studiemæssige kvalifikationer på et niveau svarende til bacheloruddannelsen i Almen Biologi eller et nært beslægtet studium (dokumentationsrapporten s. 23). Kurserne på kandidatuddannelsen i Almen Biologi er ifølge RUC tilrettelagt, så de udbygger og komplementerer den biologifaglige viden, som de studerende har tilegnet sig på bacheloruddannelsen, og så den studerende får brede kompetencer indenfor biologi. Der anlægges et bredt fagligt perspektiv for at sikre opfyldelsen de faglige mindstekrav til undervisning i Biologi på de gymnasiale uddannelser (dokumentationsrapporten s.27). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester På kandidatuddannelsen første kandidatmodul gennemføres seks obligatoriske kurser, mens der på andet kandidatmodul gennemføres et projektarbejde eller speciale (jævnfør side 14 i denne rapport). RUC har i dokumentationsrapporten angivet eksempler på realiserede studieforløb for kandidater fra Almen Biologi, der illustrerer den faglige progression gennem uddannelsen (bilag 14 og dokumentationsrapporten s. 26). De fleste kandidater i Almen Biologi har Kemi som deres andet kombinationsfag (dokumentationsrapporten s. 10). I tabel 4.7 er et af disse studieforløb gengivet for en kandidat, der har valgt at skrive et integreret speciale på 60 ECTS point. 37

43 Tabel 4.7: eksempel på studieforløb med 60 ECTS point integreret speciale Kilde: dokumentationsrapporten s. 26 På kandidatuddannelsen i Almen Biologi sikrer kurserne progression i bredden. Gennem kurserne opnår de studerende kompetencer inden for forskellige områder at biologien, og de opnår dermed et fagligt fundament for at kunne undervise i biologi på de gymnasiale uddannelser. Derudover påpeger RUC at der er progression mellem kurset i Genetik og kurserne i Cellebiologi på kandidatuddannelsen, idet man går mere ( )i dybden med forskellige aspekter af eukaryoters cellebiologi f. eks. funktion af organ eller og signaltransduktion mellem forskellige celler ( dokumentationsrapporten s. 27). Projektarbejdet eller udarbejdelse af speciale på kandidatuddannelsens andet kandidatmodul har ifølge RUCtil formål at udvikle den studerendes evne til at løse biologiske problemstillinger på baggrund af en forskningsorienteret tilgang, dvs. ( ) under brug af allerede tilegnet viden, inddragelse af ny viden (anvendelse af ny faglitteratur), praktisk arbejde (udførelse af eksperimenter/undersøgelser), analyse (databehandling) og præsentation (afrapportering til fagfæller og udenforstående) (dokumentationsrapporten s. 27). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er progression fra første til sidste semester på kandidatuddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil RUC har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser eksempler på, hvordan kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Almen Biologi opnås via fagelementer på uddannelsen. Et udsnit af oversigten er gengivet nedenfor. Tabel 4.8: sammenhæng mellem kompetenceprofil for kandidater i Almen Biologi og fagelementer Kilde: dokumentationsrapporten s

44 Universitetet har endvidere redegjort for, hvordan den del af kompetenceprofilen, der gælder for alle kandidater fra RUC, er understøttet af fagelementer. I tabel 4.9 fremgår et uddrag af universitetets redegørelse Tabel 4.9: sammenhæng mellem generel kompetenceprofil og fagelementer Generelle (fælles) kompetencer for alle kandidater på RUC. Fagelementer på Almen biologi, der bidrager til realiseringen af generelle kompetencer på RUCs kandidatuddannelser. Frembringe ny videnskabelig baseret viden. Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt. Opnås i særlig grad gennem specialeforløbet, hvor det tilsigtes at den studerende gennem-fører et projekt på højt fagligt niveau. Opnås i særlig grad gennem den teoretiske viden, der erhverves gennem kursusunder-visningen på kandidatniveau. Mange kurser på dette niveau omfatter kollokvier, hvor aktuel, videnskabelig litteratur præsenteres og diskuteres af de studerende. Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning. Opnås i særlig grad gennem den teoretiske viden, der erhverves gennem kursusunder-visningen på kandidatniveau. Alle kurser og tilhørende emneområder på kandidat-uddannelsen behandles på højt niveau, hvilket omfatter inddragelse og gennemgang af den nyeste internationale forskning indenfor områderne. Supplerende dokumentation 21. februar 2011 Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af eksemplerne i de skematiske oversigter og kursusbeskrivelserne, at de viste elementer fra kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål. På kandidatuddannelsen i Almen Biologi har de studerende samlæsning med studerende fra Molekylærbiologi og Miljøbiologi. Den eneste undtagelse er i forbindelse med øvelser i fysiologi som indgår i kurset Human- og Animalfysiologi. Disse øvelser udføres som et enkeltpersons projekt, for at sikre at de både indeholder miljø- og molekylærbiologisk elementer (supplerende dokumentation 21. februar 2011). Ligesom på bachelormodulet tildeles de studerende på nogle kurser ikke samme antal ECTS-point som studerende på Miljøbiologi og Molekylærbiologi, selv om indholdet af kurset er det samme. Disse kurser fremgår af tabel 4.10 Problematikken blev diskuteret på mødet med ledelsen (jævnfør side 34f i denne rapport) Tabel 4.10: Sammenligning af ECTS tildeling for udvalgte kurser Kandidatuddannelsen i Almen Biologi Kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi Basal eukaryot cellebiologi Basal eukaryot cellebiologi 5 ECTS point 7,5 ECTS point Skriftlig eksamen, ekstern censur Skriftlig eksamen, ekstern censur vurdering efter 7-trins skala Vurdering efter 7-trins skala Eksperimentel genteknologi 3,5 ECTS point Øvelser og rapporter, intern censur Bestået/ikke bestået Eksperimentel genteknologi 5 ECTS point Øvelser og rapporter, Bestået/ikke bestået Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Studieordning for Miljøbiologi, Studieordning for Almen Biologi og Studiehåndbog for Biologi (udleveret i forbindelse med besøg) Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Panelet vurderer samtidig, at der ikke er overensstemmelse mellem indhold, arbejdsbelastning og ECTS-point i de kurser, der fremgår af tabel

45 Frafald Ifølge RUC har der altid været meget få studerende på Almen Biologi, og man har derfor valgt ikke at angive statistiske oplysninger for frafaldet eller lave en sammenligning med frafaldet på hovedområdet. Ifølge studielederens redegørelse er der kun én ud af de ca. otte studerende, der har været indskrevet på Almen Biologi, der er faldet fra. Der er dog et par studerende, der har skiftet til et af de andre biologifag på RUC (dokumentationsrapporten s. 27). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldet ikke er væsentlig højere end frafaldet det naturvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at RUC ikke har viden om årsagerne til frafald eller studieskift til de andre biologifag. Prøveformer RUC har udarbejdet en skematisk oversigt over prøveformer, kompetenceunderstøttelse og fagelementer på kandidatuddannelsen i Almen Biologi. Tabel 4.11: Sammenhæng mellem prøveformer og fagelementer på kandidatuddannelsen Prøveformer Hvilke kompetencer understøttes og hvordan Fagelementer, der anvender prøveformen Mundtlig prøve på basis af projektrapport med ekstern censur (bedømmes efter 7-trins skalaen) Bedømmelse af specialerapporten med ekstern censur (bedømmes efter 7-trins skalaen) Skriftlig prøve efter kursus (bedømmes efter 7-trins skalaen) Skriftlig prøve efter kursus med ekstern censur (bedømmes efter 7- trins skalaen) Intern prøve i feltkursus eller laboratorieøvelser der bedømmes bestået/ikke bestået på basis af aktiv deltagelse og godkendte rapporter kombineret med skriftlig prøve efter kursus med ekstern censur (bedømmes efter 7-trins skalaen) Aktiv deltagelse og godkendt(e) rapport(er) Prøver forståelsen af det gennemførte projekt, samt evnen til at præsentere og diskutere dette projekt på højt fagligt niveau. Prøver forståelsen af det gennemførte projekt, samt evnen til at præsentere og diskutere dette projekt og dets resultaer på højt fagligt niveau. Prøver dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger. Prøver dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger. Prøver dels evnen til at formidle teknisk stof (i skrift), på en struktureret og informativ måde under anvendelse af faglige normer og udtryk., dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger Prøver evnen til at formidle teknisk stof (i skrift), på en struktureret og informativ måde under anvendelse af faglige normer og udtryk Eksamen i projekter (bilag 8 19) Specialet (bilag ) Den studerende kan ifølge RUC s fællesregler vælge ikke at gå til mundtlig prøve i specialet Kurset Udvidet Eukaryot Cellebiologi (bilag 13) Kurset Eukaryot Cellebiologi (bilag 13) Kurserne Human- og Animalfysiologi Energy and Element Cycling in Ecosystems (bilag 13) Kurserne Akvatisk feltkursus Eksperimentel Genteknologi (bilag 13) Kilde: supplerende dokumentation 21. februar

46 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at prøveformerne på kandidatuddannelsens udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er en god variation i prøveformer. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen understøtter kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau, faglig progression fra første til sidste semester, sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen, og at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet ikke er væsentlig højere end landsgennemsnittet på det naturvidenskabelige hovedområde Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I studieordningens 16 fremgår det, at Kandidatstuderende, der ønsker at opnå undervisnings kompetence i biologi på gymnasialt niveau skal opfylde følgende krav: Have bestået kurserne Biologi C (organisme og evolutionsbiologi) på Det naturvidenskabelige basisstudium og specialkurset Grundlæggende Miljøbiologi fra organisme til økosystem (Studieordning for Almen Biologi s.16). Det fremgår af retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser at uddannelsen have et samlet omfang på 120 ECTS point og leve op til følgende krav: - Mindst 60 ECTS obligatorisk kernestof - Dybdestof på op til 30 ECTS point - Breddestof på ca. 20 ECTS point - Fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS point (bilag 1). Ifølge RUC dækkes kravene til breddestof, fagdidaktik og videnskabsteori via Nat-Bas. Kravene til dybdestof opfyldes via projektarbejdet/ specialet på kandidatuddannelsen samt kurset i Eksperimentel genteknologi (dokumentationsrapporten s. 31). Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser hvordan fagelementerne dækker kravene til obligatorisk kernestof. Tabel 4.12: Sammenhæng mellem fagelementer og obligatorisk kernestof Kilde: dokumentationsrapporten s