Professionshøjskolerne. Om arbejdet i uddannelsesudvalg - overblik og anbefalinger

Transkript

1 Professionshøjskolerne Om arbejdet i uddannelsesudvalg - overblik og anbefalinger

2 Side2 Forord Uddannelsesudvalg ved professionshøjskoler har både muligheder og udfordringer i arbejdet med at rådgive bestyrelse, rektor og ledelsen af uddannelsesområdet inden for udvalgets faglige felt. Formålet med denne pjece er at give de organisationsvalgte repræsentanter i uddannelsesudvalg et overblik over opgaverne. Pjecen kommer også med forslag til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så man får størst muligt udbytte af udvalgets samlede kompetence. For FTF er det vigtigt, at uddannelsesudvalgene fungerer godt, og at de faglige organisationer der igennem får reel indflydelse på udviklingen af de grunduddannelser og efter- og videreuddannelser, som deres medlemmer bruger. Derfor er FTF også meget interesseret i at få tilbagemeldinger om konkrete erfaringer med arbejdet i uddannelsesudvalg, sådan at vi kan formidle dem til andre organisationsvalgte medlemmer af uddannelsesudvalg og sikre det bedst mulige grundlag for arbejdet. Venlig hilsen Bente Sorgenfrey Formand for FTF

3 Side 3 Indholdsfortegnelse Hvad siger reglerne? 4 Uddannelsesudvalget er udvalg både for grunduddannelsen og tilknyttede efterog videreuddannelser 4 Uddannelsesudvalget rådgiver om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning 5 Indhold og udvikling af eksisterende uddannelser 5 Nye uddannelser og udbud 7 Den regionale uddannelsesdækning 9 Viden om det regionale uddannelsesbehov 9 Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse 10 Udviklingskontrakten 12 Arbejdsgang i et uddannelsesudvalg 13 Samarbejdet i uddannelsesudvalg 14 National strategi og arbejdet i uddannelsesudvalg 15 Links 16 Om bestyrelsen 17 Højskolens organisering og studieråd 19 Uddannelsesudvalg 20 De studerendes råd 22 Repræsentantskab 23 Eksempel på forretningsorden for et uddannelsesudvalg 24 Revideret oktober 2010

4 Side4 Hvad siger reglerne? Uddannelsesudvalgene er en del af lovgivningen om professionshøjskoler 1. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om standardvedtægter for professionshøjskoler 2. Det betyder, at bestyrelsen skal nedsætte uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Hvis der er afgørende hensyn, der taler for det, kan der oprettes ét udvalg for flere nærtbeslægtede uddannelser. Uddannelsesudvalget rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver også indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Man kan se i den enkelte professionshøjskolens vedtægt, hvilke uddannelsesudvalg, der skal være nedsat ved højskolen og hvordan de skal sammensættes. Udvalgets sammensætning skal opfylde lovens generelle krav om, at udvalget skal bestå af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og af personer med kendskab til arbejdsmarkedet 3. Reglerne siger ikke noget om, hvordan uddannelsesudvalgene skal arbejde. Det må man altså selv regulere i det enkelte uddannelsesudvalg, fx i en forretningsorden. Eksempel på en forretningsorden fremgår af bilag 2. Uddannelsesudvalget er udvalg både for grunduddannelsen og tilknyttede efterog videreuddannelser Normalt er der et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse, men et uddannelsesudvalg kan have flere, nærtbeslægtede grunduddannelser som sit faglige felt. I praksis er der kun ganske få eksempler på, at flere grunduddannelser hører under ét uddannelsesudvalg. Derimod er det sandsynligt, at uddannelsesudvalget har flere forskellige efter- og videreuddannelser som sit faglige felt, det kan fx være en eller flere diplomuddannelser, særlige fagkurser, sommerskoler og fagspecifikke kurser. Uddannelsesudvalget er oftest det eneste organ, hvor eksterne parter helt konkret kan bidrage med viden om behovet for efter- og videreuddannelser inden for professionshøjskolens faglige felt. Det betyder, at der kan være brug for at koordinere uddannelsesudvalgene imellem, sådan at rådgivningen sker med hensyntagen til professionshøjskolens samlede profil på efter- og videreuddannelsesområdet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009 om professionshøjskoler 2 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 675 af 30. juni 2009 om standardvedtægt for professionshøjskoler 3 se bilag 1 C, 18, stk. 2

5 Side 5 Uddannelsesudvalget rådgiver om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning Uddannelsesudvalgets opgaver er væsentlige og alsidige i forhold til at sikre den regionale og nationale uddannelsesdækning med de uddannelser, der er brug for, og med uddannelser, der har det rette indhold. Fordi rådgivningsopgaven er beskrevet så bredt, ligger der en stor frihed til for det enkelte udvalg at beslutte sig for, hvor generelt eller detaljeret man ønsker at rådgive, og hvilke emner, man ønsker at gå ned i. Omvendt ligger der også en frihed for professionshøjskolens bestyrelse og direktion til at beslutte, hvornår man vil bede om rådgivning fra et uddannelsesudvalg eller alle skolens uddannelsesudvalg. FTF anbefaler, at det enkelte uddannelsesudvalg rådgiver om de forhold, hvor udvalget i kraft af medlemmernes respektive faglige forankring og netværk har relevant viden og forslag at stille til rådighed for bestyrelse og direktion uanset om udvalget er opfordret til at rådgive. Som rådgivende har udvalget ikke nogen formel besluttende kompetence men kan på baggrund af god rådgivning opnå stor reel indflydelse. Uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og den regionale uddannelsesdækning er begreber, som overlapper hinanden. De følgende to afsnit tager afsæt i henholdsvis indhold og udvikling af eksisterende uddannelser og nye uddannelser og udbud, og kommer derved bredt omkring udvalgenes rådgivende opgave. Indhold og udvikling af eksisterende uddannelser Den stadige udvikling af kvalitet og relevans i kendte uddannelser er en stor og vigtig opgave, som uddannelsesudvalget kan bidrage til at løse. Mange forhold spiller ind på en uddannelses kvalitet og relevans, og der er mange spørgsmål, man kan stille sig selv og hinanden, hvis man ønsker at få et nærmere indblik i uddannelsens muligheder og eventuelle problemer og drøfte kvalitet og fagligt indhold i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Oplysninger til brug for udvalgsarbejdet Nogen materialer kan udvalget få, hvis de beder om det, eller det kan være en fast del af orienteringen fra højskolen til udvalget, fx: Censorrapporter Når der er ekstern censur på eksaminer i uddannelsen, bliver der skrevet en slags evaluering, en censorrapport. Det kan være et godt sted for uddannelsesudvalget at orientere sig om stærke og svage sider i uddannelsen.

6 Side6 Statistik Der føres statistik over søgningen ved kvote II, kvote I, det koordinerede optag i juli måned og det faktiske optag, som det ser ud ved studiestart. Der føres også statistik over frafald, og hvornår det finder sted. Disse tal kan være relevante for uddannelsesudvalget. Eksamensresultater Der føres også statistik over karakterer. Fx karaktererne ved bacheloropgaven eller ved den afsluttende opgave på diplomuddannelsen kan give et indtryk af, hvordan de studerende klarer sig. Dimittendanalyser Mange uddannelser laver regelmæssigt (årligt) dimittendanalyser, hvor de ser på fx de nyuddannedes beskæftigelse i året efter afsluttet uddannelse. Med udviklingskontrakterne for bliver det obligatorisk at gennemføre undersøgelser, både af dimittendernes beskæftigelse og af aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kompetencer m.v. Hvis uddannelsen udbydes flere steder inden for professionshøjskolen er det også relevant at overveje, om der er forskelle fra uddannelsessted til uddannelsessted, og hvordan det kan være. Andre oplysninger Andre oplysninger ligger måske ikke tilgængelige, men kan belyses bl.a. gennem diskussion i uddannelsesudvalget, alt afhængig af, hvilket forhold der er relevante på den enkelte uddannelse. Eksempler på temaer, der er egnet til drøftelse i uddannelsesudvalget: Fungerer praktikken tilfredsstillende? Er praktikstederne gode og er der et tilstrækkeligt samspil mellem praktiksted, uddannelse og den studerende? Er der tilstrækkelig mange og forskellige praktiksteder i forhold til de studerendes ønsker? Er der sammenhæng mellem uddannelsens praktiske og teoretiske del? Har praktikvejlederne de tilstrækkelige kompetencer? Bliver der foretaget tilfredshedsundersøgelser blandt praktiksteder og studeren-de, der belyser spørgsmålene ovenfor eller er der brug for at foretage undersøgelser? Hvordan er undervisernes kompetencer? Har underviserne mulighed for relevant opkvalificering, fx ved at deltage i kurser på universitetet eller i forskningsprojekter? Det indgår i udviklingskontrakterne at der opstilles mål for undervisernes kompetenceudvikling. Er der mulighed for at fuldtidsansatte indgår i kombinationsstillinger, så undervisere også er beskæftiget i praksis eller på anden måde får indsigt i aktuelle forhold på uddannelsernes arbejdsmarked?

7 Side 7 Har underviserne mulighed for at deltage i udviklingsprojekter? Har underviserne både undervisning på grunduddannelsen og på efter- og videreuddannelserne? Hvordan understøttes det faglige studiemiljø? Har de studerende mulighed for at få studierelevante jobs? Har de studerende mulighed for at deltage i udviklingsprojekter? Får studerende mulighed for at søge bachelorprojektet i en projektbank som praksis bidrager til? Foreligger der undersøgelser af studiemiljøet eller er der brug for at foretage en i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen 4? Er der grupper af studerende, man skal være særlig opmærksom på? Hvordan er fordelingen mellem mandlige og kvindelige studerende og er der ubalancer, som man kan rette op på? Hvordan er repræsentationen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk og er der ubalancer, som man kan rette op på? Er der særlige behov for at rekruttere studerende blandt voksne, som har været på arbejdsmarkedet i en årrække, og måske har en anden uddannelsesbaggrund? Er der særlige forhold omkring virtuelle studerende, der fortrinsvis følger netbaseret undervisning, men også har behov for et fagligt studiemiljø og tilknytning til studiet? FTF anbefaler, at uddannelsesudvalget beslutter, hvilke oplysninger de gerne vil opdateres med som grundlag for rådgivning om indhold og udvikling af eksisterende uddannelser. Nye uddannelser og udbud Akkrediteringsprocessen Proceduren for godkendelse af nye erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser samt nye udbud (at en kendt uddannelse udbydes af en professionshøjskole, der ikke tidligere har udbudt denne uddannelse) omfatter følgende processer: En indledende vurdering (screening) i Undervisningsministeriet, der danner baggrund for ministerens afgørelse af, om ansøgningen kan gå videre til akkreditering. Akkrediteringsvurdering i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der udarbejder akkrediteringsrapport Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering på baggrund af EVAs akkrediteringsrapport. 4 Ifølge lov nr. 166 af 13. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal der foretages en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert 3. år

8 Side8 Undervisningsministerens afgørelse om godkendelse af nye uddannelser og nye udbud, der er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. En vel tilrettelagt proces på den enkelte professionshøjskole giver uddannelsesudvalget mulighed for at udtale sig om uddannelsesbehov og indhold, inden skolen skal sende sin ansøgning om akkreditering til Undervisningsministeriet. Ansøgningsfrist om screening/akkreditering er to gange årligt, i marts og september, til Undervisningsministeriet. Inddragelse af fx uddannelsesudvalget i udviklingen af et nyt udbud eller en ny uddannelse er vigtigt for at opfylde akkrediteringskriteriet om relevans. Akkrediteringsprocessen indebærer, at et udbud eller en ny uddannelse skal være relevant for det arbejdsmarked, den sigter på. Dette krav skal uddannelsesinstitutionen dokumentere, bl.a. ved at vise, at man har haft dialog med og inddraget de relevante aftagere og organisationer i udviklingsarbejdet. Hvis en sådan dokumentation ikke foreligger, vil et nyt udbud eller et nyt uddannelsesforslag ikke kunne akkrediteres positivt. En aktiv inddragelse af uddannelsesudvalget vil derfor kunne medvirke til at sikre en positiv akkreditering. Det er væsentligt at være opmærksom på, at akkrediteringsprocessen kun drejer sig om de uddannelser, der er reguleret i lov eller bekendtgørelse. Professionshøjskolen kan også udbyde fx fagspecifikke kurser eller andre kurser, og det kræver ikke akkreditering. Uddannelsesudvalgets mulighed for at yde rådgivning Initiativet til udvikling af nye kurser, uddannelser eller udbud kan have baggrund i rådgivning fra uddannelsesudvalget. Det kan fx være på baggrund af et konstateret behov for kurser, efter- og videreuddannelser. Initiativet til udvikling af nye uddannelser og udbud tages dog oftest af professionshøjskolen, og udvikles af de enkelte fagområder. De foreløbige erfaringer tyder ikke på, at uddannelsesudvalg systematisk inddrages i udviklingsfasen. Det er ikke nogen selvfølge, at uddannelsesudvalg bliver hørt om nye grunduddannelser. Og det kan der være god grund til, eftersom de enkelte uddannelsesudvalg skal rådgive om forhold vedrørende den eller de uddannelser, de har som deres faglige felt, sådan som det er beskrevet i vedtægten. Men nye uddannelser kan i det faglige indhold ligge tæt på eksisterende grunduddannelser og så kan det give god mening at relevante uddannelsesudvalg får lejlighed til at udtale sig. Når det drejer sig om nye diplomuddannelser er det derimod normen, at der findes et uddannelsesudvalg, som den ny uddannelse vil høre til i, og som derfor bør være involveret i overvejelserne om udbuddet. Rådgivningen fra uddannelsesudvalget til ledelsen af uddannelsesområdet, rektor og bestyrelse er i mange tilfælde den eneste mulighed, den faglige organisation har for at få indflydelse på, om en ny uddannelse eller et nyt udbud er relevant. Samtidig er der i udvalget mulighed for, at den faglige organisation og aftagerne af de uddannede har lejlighed til at tale sammen om de konkrete behov for uddannelse og efter- og videreuddannelse inden for faget, regionalt og nationalt.

9 Side 9 FTF anbefaler derfor, at uddannelsesudvalg så vidt muligt rådgiver om alle uddannelser, der kan være relevante inden for deres faglige felt. Det kan være en udfordring at finde balancen mellem udbud af nye uddannelser og udvikling af de eksisterende. Måske er behovet ikke en ny uddannelse, men justering af den eksisterende. Det kan være relevant at skabe nye muligheder for toning eller specialisering, eller udvikling af en ny efteruddannelsesmulighed, der supplerer grunduddannelsen med specialviden. Den regionale uddannelsesdækning Som en del af de politiske aftaler om globaliseringspuljer og finansloven for 2010 er professionshøjskolerne pålagt at udarbejde en strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning. Strategien skal være indsendt til Undervisningsministeriet senest 30. september 2010 og indgår som en del af udviklingskontrakterne. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive om den regionale uddannelsesdækning, som jo påvirkes ved oprettelse af nye uddannelser eller udbud. I forbindelse med rådgivning om den regionale uddannelsesdækning er det væsentligt også at have øje for de udbud, som findes eller er under udvikling på universitetsniveau eller på andre videregående uddannelsesinstitutioner, og som indgår i det samlede tilbud til potentielle studerende. Det gælder både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. Viden om det regionale uddannelsesbehov Viden om regionale uddannelsesbehov kan uddannelsesudvalgets faglige repræsentanter hente mange steder, det kan fx være De regionale og kommunale beslutningsfora vedr. kompetenceudvikling, som har konstateret, at der er nogle særlige uddannelsesbehov, som ikke kan dækkes af de tilbud, som professionshøjskolen allerede har. Kontaktoplysninger til beslutningsforaene kan bl.a. findes på FTF s hjemmeside: Kontakten til FTF s regionale uddannelsesnetværk, hvor de faglige repræsentanter bliver bekendt med uddannelsesbehov, som ikke er dækket. Kontaktoplysninger kan findes på den enkelte FTF-regions hjemmeside. Kontakt til repræsentanter i CLOPU. CLOPU er forkortelsen for Udvalget mellem CO10, LC og Personalestyrelsen. CLOPU har til formål at understøtte kompetence- og jobudvikling mv. for CLOPUs målgrupper, som er medarbejdere i staten omfattet af CO10 s og LC s aftale- og forhandlingskompetence. På FTF-området drejer det sig om bl.a. politiet, ansatte inden for SKAT, kordegne og andre ansatte inden for kirken, socialrådgivere, sygeplejersker, handelsskolelærere, sergenter, konstruktører, kortog landmålingsteknikere, medlemmer af PROSA, erhvervsskolelærere, VUC-lærere på avu-niveau, lærere ved efterskoler og de frie grundskoler, skoleledere. Se nærmere på FTF anbefaler, at FTF s regionale uddannelsesnetværk inddrages i vurderingen af regionens uddannelsesdækning, og i opfølgninger på den strategi for regional uddannelsesdækning, som der enkelte højskole har udarbejdet.

10 Side10 Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse National eller lokalt fastsat studieordning I dag er der forskellig praksis fra uddannelse til uddannelse med hensyn til, om den har en lokalt fastsat studieordning, som gælder for alle de uddannelsessteder inden for professionshøjskolen, som udbyder den konkrete uddannelse, eller om der er lavet en national studieordning, dvs. en studieordning, der er fælles for alle institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse, og som i fællesskab udarbejdes af alle de institutioner, der udbyder uddannelsen. Den ny fælles bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser medfører 5, at alle professionsbacheloruddannelser, over tid (i forbindelse med revision) skal overgå til fælles nationale studieordninger. Alle nye uddannelser skal have fælles nationale uddannelsesordninger fra start. Følgende uddannelser er dog undtaget: uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og diplomingeniør. Uanset om en studieordning fastsættes nationalt eller regionalt gælder reglerne i lov om professionshøjskoler, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne. National studieordning grunduddannelserne Den nationale studieordning for en uddannelse skal regulere Uddannelsens kerneområder: indhold, ECTS-omfang og læringmål Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer: indhold, ECTS-omfang, læringmål og placering i uddannelsen Praktik: ECTS-omfang, læringsmål og placering i uddannelsen Prøver i de fælles dele Krav til bachelorprojekt mv. Merit Lokalt fastsat studieording - grunduddannelserne En del af studieordningen vil også fremover blive fastsat af den enkelte institution. Det drejer sig om regler, der knytter sig til uddannelsens valgfri dele og til institutionens gennemførelse af uddannelsen i øvrigt, bl.a: Uddannelsens valgfri uddannelseselementer: indhold, ECTS-omfang og læringmål Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer 5 Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni aspx?id=125610

11 Side 11 Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet Hvilke dele, der kan gennemføres i udlandet Regler i medfør af eksamensbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen Reglerne beskriver ikke, hvad det indebærer for et uddannelsesudvalgs arbejde, at en del af studieordningen fastsættes nationalt. Reglerne beskriver heller ikke, hvad en national studieordning betyder for beslutningsprocessen i højskolen. Udgangspunktet er reglerne i lov om professionshøjskoler, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen udbyder. Det er en stor udfordring for et uddannelsesudvalg at få reel indflydelse på en national studieordning, hvis der først er opnået enighed nationalt blandt udbyderne af uddannelsen om, hvordan dens indhold skal være. Det enkelte uddannelsesudvalg må kunne forvente eller forlange at blive holdt orienteret om arbejdet med udarbejdelse af eventuelle nationale studieordninger, og at få lejlighed til at afgive indstilling herom inden godkendelsesfasen. FTF anbefaler, at spørgsmålet om orientering og inddragelse i arbejdet med studieordninger tages op i hvert enkelt uddannelsesudvalg. Diplomuddannelserne Undervisningsministeriet har i 2009 iværksat en revision af diplomuddannelserne. Det forventes, at det medfører en ny fælles rammebekendtgørelse for diplomuddannelser i Det vil indebære fælles nationale studieordninger også for diplomuddannelser. Også her vil der formentlig blive en del af studieordningen for den enkelte diplomuddannelse, der fastsættes lokalt. I februar 2010 nedsættes et antal faglige fællesudvalg, som får til opgave bl.a. at udarbejde nationale studieordninger for de enkelte diplomuddannelser. De faglige fællesudvalg skal inddrage de relevante faglige organisationer i arbejdet, fx ved møder, skriftlige høringer og lignende. Der skulle dermed være mulighed for at de faglige repræsentanter i uddannelsesudvalg får mulighed for at bidrage gennem egen organisation. Uddannelsesudvalgets opgave i forhold til den enkelte diplomuddannelse er beskrevet i reglerne i lov om professionshøjskoler, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen udbyder. FTF har bedt Undervisningsministeriet om, ved en passende lejlighed, at beskrive forholdet mellem studieordninger, der udarbejdes nationalt, og den lokale godkendelsesproces.

12 Side12 Udviklingskontrakten Ifølge lov om professionshøjskoler skal der indgås udviklingskontrakt mellem den enkelte højskoles bestyrelse og Undervisningsministeriet. Hensigten med udviklingskontrakten har været at indføre et nyt styringsredskab, der inden for udvalgte prioriterede indsatsområder skal understøtte professionshøjskolernes strategiske arbejde. Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem undervisningsministeren og bestyrelserne for professionshøjskolerne. Kontrakterne skal medvirke til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder. Udviklingskontrakterne indeholder mål for professionshøjskolernes udviklingsarbejde. Professionshøjskolerne skal bl.a. forpligtes via udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for udviklingsbaseringen og for formidlingen af forskningsresultaterne. Udviklingskontrakterne skal endvidere indeholde konkrete mål vedrørende fastholdelse af de studerende. Siden professionshøjskolernes oprettelse er der gjort visse begrænsede erfaringer med både indgåelse og afrapportering på udviklingskontrakter. Egentlige udviklingskontrakter blev indgået første gang i 2008, gældende for 2008 og Primo 2010 afrapporterede institutionerne på udviklingskontrakterne for , og deres arbejde i kontraktperioden evalueres. Samtidig er der i sommeren 2010 indgået nye udviklingskontrakter for perioden Udviklingskontrakterne kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside Alle udviklingskontrakter omfatter som minimum disse hovedmålsætninger: høj faglig kvalitet uddannelse til flere udviklingsorienterede institutioner effektiv institutionsdrift Derudover kan hver enkelt professionshøjskoles udviklingskontrakt indeholde indsatsområder, der er særligt prioriteret af institutionen. Inden for hovedmålsætningerne forpligter den enkelte højskole sig på at opfylde en række resultatkrav, der målsættes gennem konkrete indikatorer og milepæle. Nogle indikatorer er centralt fastsatte fra Undervisningsministeriets side, andre er udvalgt af hver enkelt institution for at afspejle dens særlige prioriteringer. Ud fra de tilbagemeldinger, FTF indtil videre har fået, har uddannelsesudvalgene indtil videre ikke spillet nogen aktiv rolle i forhold til udviklingskontrakternes indhold, opfyldelse eller afrapporteringen på dem.

13 Side 13 Det er oplagt, at en mere realistisk tidsplan for indgåelse og afrapportering af udviklingskontrakter vil give professionshøjskolerne en bedre mulighed for at tilrettelægge en proces, hvor bestyrelsen og uddannelsesudvalgene kan indgå mere konstruktivt, blandt andet i forbindelse med fastlæggelse af mål, indikatorer og opnåelse af resultater. FTF anbefaler, at hvert enkelt uddannelsesudvalg, evt. på eget initiativ, drøfter hvordan udviklingskontraktens hovedmålsætninger kan udmøntes inden for udvalgets fagområde, og hvilke relevante mål, der kan opstilles. Arbejdsgang i et uddannelsesudvalg Kontakten mellem professionshøjskolens bestyrelse, ledelse og uddannelsesudvalg prioriteres og tilrettelægges forskelligt fra institution til institution. Nogle professionshøjskoler har efterhånden udviklet en form, hvor der er et årligt møde mellem bestyrelsen, direktionen og uddannelsesudvalgene (fx på UCC og UC Sjælland). Andre har årlige møder mellem rektor, direktion og øvrig ledelse og formændene for uddannelsesudvalgene (fx UC Sjælland). Hvis kontakten mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse og/eller uddannelsesudvalg og direktion er sat i system, er det fast tilbagevendende tidspunkt et fixpunkt i planlægningen af udvalgsarbejdet. Hvis udvalget fx har konkrete forslag til udbuddet af efter- og videreuddannelse eller til forbedring af studiemiljøet, vil det være oplagt at præsentere disse forslag ved relevante møder med bestyrelse og / eller ledelse. Alternativt må uddannelsesudvalg kommunikere skriftligt med bestyrelsen. Bestyrelsens arbejdsproces styres i vid udstrækning af udefra kommende faktorer: fx godkendelse af budget, den årlige finanslovsaftale og evt. følgende revision af budgettet, budgetopfølgning, godkendelse af regnskab, indgåelse af udviklingskontrakt, afrapportering på udviklingskontrakt, ansøgningsfrister i forhold til akkreditering af uddannelser og meget andet. Nogle bestyrelser programsætter væsentlige punkter i bestyrelsesarbejdet for et helt år, og giver dermed uddannelsesudvalgene mulighed for at tilrettelægge sine møder, så udvalgets forslag og indstillinger kommer frem til bestyrelsen i rette tid. Andre tilbagevendende forhold af betydning for uddannelsesudvalgets arbejde er de årlige ansøgertal og optagelsestal. FTF anbefaler, at hvert udvalg får overblik over tidspunkter for væsentlige begivenheder mv., som udvalget skal forholde sig til. Overblikket kan fx skabes i form af et årshjul.

14 Side14 Samarbejdet i uddannelsesudvalg Med den sammensætning som uddannelsesudvalgene har, er der de allerfleste steder muligheder for et frugtbart samarbejde mellem aftagere, undervisere, studerende og videnmiljøer og de faglige organisationer. Det er en unik mulighed for at skabe en fælles platform for at arbejde med uddannelsernes indhold og udvikling. Som organisationsrepræsentant er man født medlem af FTF s regionale uddannelsesnetværk. Der findes netværk i hver region, som består af FTF-repræsentanten(erne) i professionshøjskolens bestyrelse, de organisationsudpegede medlemmer af uddannelsesudvalgene, studenterrepræsentanter og andre interesserede, fx organisationer, der benytter regionens uddannelsestilbud uden at være repræsenteret i bestyrelse eller ud-dannelsesudvalg. Organiseringen varierer indenfor de enkelte FTF-regioner. Netværket er dermed en mulighed for at finde samarbejdspartnere uden for eget uddannelsesudvalg og få afdækket fælles udfordringer og indsatsområder. Det kan fx være samarbejde om rekruttering, om efter- og videreuddannelse og om udvikling af studiemiljø. Medlemskab af det regionale uddannelsesnetværk giver samtidig en vis forpligtelse til at være opmærksom på de særlige problemstillinger og behov, som andre faggrupper har. Det er især aktuelt overfor de faggrupper, som ikke er repræsenteret i uddannelsesudvalget, men som benytter eller efterspørger uddannelsestilbud, som hører til uddannelsesudvalgets faglige felt. FTF har opnået repræsentation i samtlige professionshøjskolers bestyrelser. Der er en forventning til dem, der er udpeget som FTF-repræsentant i en bestyrelse om, at de er i kontakt med det regionale uddannelsesnetværk og dermed har mulighed for at udveksle synspunkter med repræsentanter for de faglige organisationer i fx uddannelsesudvalg. Dialogen skal ikke kun dreje sig om de punkter, der er på bestyrelsens dagsorden, men også om de punkter, som skal på bestyrelsens dagsorden. Som nævnt ovenfor er dialogen mellem udvalg, bestyrelse og direktion flere steder sat i system. Tilbagemeldingen fra de højskoler, hvor kontakten mellem bestyrelse og udvalg er sat i system, er gode. FTF anbefaler, at alle professionshøjskoler udvikler en model, der sikrer et systematisk samarbejde og sikker kommunikation mellem bestyrelse og uddannelsesudvalg. Samarbejdet mellem organisationsrepræsentanter i uddannelsesudvalg og FTF-repræsentanten i bestyrelsen kan være den måde, man kan skabe lydhørhed i bestyrelsen for uddannelsesudvalgenes synspunkter, hvis der er vanskeligheder med at få en konstruktiv dialog mellem udvalg, bestyrelse og ledelse.

15 Side 15 National strategi og arbejdet i uddannelsesudvalg FTF har i samarbejde med KL, Danske Regioner og professionshøjskolernes rektorkollegium udarbejdet en fælles national strategi for velfærdsuddannelserne. Strategien indeholder 8 anbefalinger og en lang række konkrete indsatsområder. Strategien har fået bred politisk opbakning den konkrete implementering kræver dog en indsats på alle niveauer, det gælder også i professionshøjskolernes bestyrelser og i uddannelsesudvalgene. Bestyrelserne arbejder med implementeringen. I den proces er det naturligt, at bestyrelsen spørger uddannelsesudvalgene og at udvalgene ser strategien som en oplagt mulighed at komme med konkrete løsningsforslag inden for eget fagområde.

16 Side16 Bilag 1 Bilagsfortegnelse og links Om bestyrelsen Om højskolens organisering og studieråd Om uddannelsesudvalg Om de studerendes råd Om repræsentantskab Bilag 1 A Bilag 1 B Bilag 1 C Bilag 1 D Bilag 1 E Eksempel på forretningsorden for et uddannelsesudvalg Bilag 2 Links Professionshøjskolernes Rektorkollegium Her kan du finde links til de enkelte professionshøjskoler, notater og ny information af speciel interesse for denne sektor Undervisningsministeriets hjemmeside Her kan du finde love og regler, statistik, information til institutioner, finanslovstakster og meget mere. FTF s hjemmeside Her kan du under den enkelte FTF-region bl.a. finde de personer, der er udpeget til professionshøjskolens bestyrelse og organisationsrepræsentanter i uddannelsesudvalg.

17 Side 17 Bilag 1 A Om bestyrelsen Fra lovforslaget om professionshøjskoler (L 188, fremsat 14. marts 2007) 12. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af professionshøjskolen. Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. 11, og indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Stk. 3. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægge professionshøjskolens organisatoriske opbygning, herunder organisatoriske rammer, der er egnede til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. 4, og 13, stk. 2, således at professionshøjskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. 13, stk. 2, og 19. Stk. 4. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne. Stk. 5. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor. Stk. 6. Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse. Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed. Uddrag af bemærkningerne til 11 og 12 En enstrenget ledelsesstruktur indebærer, at der fremover kun vil være ét bestyrelsesniveau, og bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Der er ingen besluttende fora med selvstændig fastlagt kompetence ud over bestyrelsen. En professionshøjskolebestyrelse har grundlæggende to opgaver: - At varetage den overordnede strategiske ledelse af hele professionshøjskolens virksomhed med ansvar for skolens samlede aktiviteter. Det indebærer: a) sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at institutionen er i stand til at leve op til sin forpligtelse til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet, b) sikring af, at institutionens drift er effektiv inden for de givne økonomiske og administrative rammer. - At fastlægge, hvorledes organiseringen af professionshøjskolen skal tilrettelægges, således at professionshøjskolen bedst muligt ud fra dens egne forhold kan varetage alle dens aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål. Bestyrelsens opgave er at varetage professionshøjskolens grundlæggende interesser d.v.s. uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

18 Side18 Bestyrelsen fastlægger organiseringen af professionshøjskolen. Dette skal ske under hensyn til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til at sikre den regionale vækst og udvikling. Bestyrelserne skal efter indstilling fra rektor fastsætte i vedtægten, hvorledes organiseringen af hele professionshøjskolen skal være. Bestyrelsen kan i den forbindelse oprette rådgivende udvalg, etablere centerdannelser og tilrettelægge andre administrative enheder. Professionshøjskolerne kan inddeles i fakulteter eller tilsvarende faglige enheder. Bestyrelsen kan desuden udarbejde en forretningsorden og instrukser med bl.a. følgende indhold: Retningslinier for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side professionshøjskolens rektor og de øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for delegering. Procedurer for stillingtagen til professionshøjskolens tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering. Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver. Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v. Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v. Bilag 1 A Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra. Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision og stillingtagen til, om der er behov for intern revision. Overvågningen af, at institutionerne realiserer målene i udviklingskontrakterne og anvender tilskudsmidler i overensstemmelse hermed, vil bl.a. kunne ske på grundlag af ressourceregnskaber, der indføres i overensstemmelse med anbefaling i analysen af uddannelsesområdets styringssystem. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og prioriteringer af relevans for uddannelsernes og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger af resultater på tværs af institutionerne samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau. Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelsen af udbuddet skal ske under hensyn til professionshøjskolens baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der skal lægges vægt på, at der sikres en både fagligt og økonomisk bæredygtig professionshøjskole. Professionshøjskolen forventes at kunne tilbyde uddannelse og fortsat uddannelse, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser, der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora.

19 Side 19 Bilag 1 B Højskolens organisering og studieråd Fra lovforslaget om professionshøjskoler (L 188, fremsat 14. marts 2007) 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere professionshøjskolen med faglige hovedområder, fakulteter eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen af et hovedområde, fakultet eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan eller lignende. Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor endvidere organisere professionshøjskolen med interne studieråd for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte, lokale uddannelses- og studiemiljøer med udbud af den eller de samme professionsbacheloruddannelser, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt professionshøjskolens varetagelse af den opgave, der er nævnt i 4, stk. 2. Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg. Bemærkninger til 13 Professionshøjskolerne har en væsentlig opgave med at sikre et åbent, varieret og udviklingsorienteret uddannelsesudbud, der kan tiltrække og fastholde de studerende, jf. lov-forslagets 4. Formålet med 13, stk. 2 er yderligere af hensyn til de studerende at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til eksisterende eller kommende grunduddannelser ved at oprette studieråd. Bestyrelsen kan herunder efter behov nedsætte flere studieråd for samme grunduddannelse for at bevare og udvikle en uddannelses særlige identitet og kultur samt attraktivitet for de studerende. Etablering af studieråd vil give de studerende en større indflydelse på deres uddannelse. Studierådets arbejde skal fastlægges sådan, at bestræbelser for at bevare og udvikle en særlig identitet og kultur i uddannelserne ikke sker på bekostning af bestyrelsernes muligheder for at lede og organisere professionshøjskolerne. Et studieråds opgave vil bestå i at rådgive uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan en uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri. Der vil efter den enkelte professionshøjskoles vurdering af behov herfor kunne etableres en funktion som studieleder for et eller flere uddannelsesområder. Studielederen kan bl.a. have til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver. Hvis bestyrelsen har nedsat studieråd for grunduddannelserne, vil det være naturligt at sikre studierådene repræsentation i uddannelsesudvalgene. Udpegning af studerende som medlemmer af uddannelsesudvalgene kan i givet fald foretages af og blandt de studerende, der er medlemmer af studierådene. Nedsættelse af studieråd vil ikke være en hindring for, at professionshøjskolerne kan organisere sig i campusmodeller, herunder i samarbejde med andre professionshøjskoler for at styrke uddannelsesmiljøerne og fremme uddannelsesmæssige formål.

20 Side20 Bilag 1 C Uddannelsesudvalg Fra lovforslaget om professionshøjskoler (L 188, fremsat 14. marts 2007) 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, medmindre afgørende hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk. 4. Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Stk. 3. To medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 4. To medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde. Bemærkninger til 18 Der nedsættes et uddannelsesudvalg for hver professionsbacheloruddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, for at sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Nært beslægtede uddannelser kan samles under et udvalg, hvis professionshøjskolens bestyrelse finder det hensigtsmæssigt. Formålet er, udover at opnå sammenhæng og gennemslagskraft i de små uddannelsesområder, at give mulighed for, at nyudviklede uddannelser kan blive en del af et samarbejde i et miljø med nært beslægtede uddannelser, som understøtter hinanden i en gensidig udviklingsproces. Det er et krav, at uddannelserne har nær sammenhæng. Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen vil derfor ikke kunne rummes under samme uddannelsesudvalg. Et uddannelsesudvalg rådgiver om studiernes indhold, udvikling og udbudsdækning. Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen.

21 Side 21 Bilag 1 C Fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 675 af 30. juni 2009 om standardvedtægt Uddannelsesudvalg 16. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor følgende uddannelsesudvalg: I. Uddannelsesudvalget for:[her nævnes grunduddannelsen/nært beslægtede grunduddannelser] og tilknyttede efter- og videreuddannelser/grupper af nært beslægtede grund,- efter og videreuddannelser. Uddannelsesudvalget består af [Et bestemt antal 10-12] medlemmer og sammensættes således: [Det fastsættes, hvem de udpegningsberettigede er, og det antal medlemmer, der skal udpeges af den enkelte udpegningsberettigede.] 2 medlemmer udpeges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område. 2 medlemmer udpeges af og blandt de studerende ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. Stk. 2. Uddannelsesudvalget{ene} rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Stk. 3. Uddannelsesudvalget{ene} afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse.

22 Side22 Bilag 1 D De studerendes råd Fra lovforslaget om professionshøjskoler (L 188, fremsat 14. marts 2007) 19. Ved hver professionshøjskole har de studerende ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som professionshøjskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende. Bemærkninger til 19 Der er tale om en videreførelse af de studerendes ret til at danne et råd, som afspejler de studerendes synspunkter, og rådgiver bestyrelse, rektor og områdechefer. Professionshøjskolen skal stille lokaler til rådighed for de studerendes råd og udlevere nødvendige materialer til brug for rådets arbejde.

23 Side 23 Bilag 1 E Repræsentantskab Fra lovforslaget om professionshøjskoler (L 188, fremsat 14. marts 2007) 20. Det kan bestemmes i vedtægten, at bestyrelsen med henblik på samarbejde og åben dialog med det omgivende samfund nedsætter et repræsentantskab. Det kan tillige bestemmes, at repræsentantskabet udpeger en eller to af bestyrelsens udefrakommende medlemmer. Bemærkninger til 20 Professionshøjskolen kan efter forslaget nedsætte et repræsentantskab, der høres i væsentlige spørgsmål vedrørende højskolens virksomhed. Baggrunden herfor er, at der kan være behov for herigennem at sikre kontakt til lokale brugere og interessegrupper. Et repræsentantskabs sammensætning og opgaver skal i givet fald reguleres i vedtægten og bør have udgangspunkt i professionshøjskolens faglige hovedområder. Repræsentantskabet rådgiver bestyrelsen, og professionshøjskolens vedtægt skal fastsætte de interesser/organisationer, man ønsker repræsenteret i repræsentantskabet. Bestyrelsen kan ikke overlade beslutninger til repræsentantskabet. Det er ikke hensigten med repræsentantskabet at skabe parallel indflydelse og kompetence til lokale og regionale interessenter, som vil kunne udtynde det enstrengede ledelsesprincip. Lokale og regionale interesser og grupper, som har interesse i uddannelsesområdets udvikling skal dog have mulighed for at rådgive bestyrelsen og herved at sikre en god kontakt og dialog mellem skolen og de lokale kræfter. Efter forslagets 1 er professionshøjskolerne selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, og man vil derfor ikke kunne etablere repræsentantskabet som et tilsyn. Tilsynet hviler på undervisningsministeren, jf. 42, men det er hensigten, at et eventuelt repræsentantskab skal kunne få fuld indsigt i professionshøjskolens forhold. Man vil således ikke kunne forelægge et budget eller et forslag til en uddannelsesordning til repræsentantskabets beslutning, mens det vil være oplagt for et repræsentantskab at drøfte konkrete uddannelsesordninger, fremtidig udvikling på et område i forhold til professionshøjskolens geografiske dækningsområde og tilgangen til uddannelserne eller spørgsmål om skolens ledelse. Når bestyrelsen har valgt at fastsætte i vedtægten, at der nedsættes et repræsentantskab, skal det tillige fastsættes, at repræsentantskabet indkaldes mindst én gang årligt, og at det kan inddrages efter behov.

24 Side24 Bilag 2 Eksempel på forretningsorden for et uddannelsesudvalg Forretningsorden for Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser I henhold til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse nr. 562 af 6. juni 2007 og vedtægt for Professionshøjskolen Sjælland University College fastsættes herved følgende forretningsorden for Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Sammensætning af uddannelsesudvalg Udvalgets sammensætning fremgår af vedtægt for Professionshøjskolen Sjælland University College. Der kan deltage suppleanter i møderne ved medlemmers fravær. Konstituering Udvalget konstituerer sig med valg af en formand blandt de udefra kommende medlemmer og er næstformand. Møder Der afholdes som udgangspunkt 4 møder om året, heraf kan nogle møder afholdes fælles med andre uddannelsesudvalg. På årets sidste møde planlægges det følgende års møder. Formanden indkalder til ekstraordinære møder med mindst 8 dages varsel. Formanden indkalder til ekstraordinært møde, såfremt 3 medlemmer anmoder herom. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af årsagen og det ønskede dagsordenspunkt. Mødeindkaldelse og mødebilag udsendes pr. mail en uge inden mødet. Suppleanter får mødemateriale tilsendt af medlemmerne. Formanden kan træffe afgørelse om, at en sag kan afgøres ved elektronisk høring. Mødeledelse og beslutninger Formanden leder møderne. I formandens fravær leder udvalgets sekretær mødet. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

25 Side 25 Bilag 2 Deltagelse i udvalgets møder Dekanen er sekretær for uddannelsesudvalget. Studielederne for pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelseschefen kan deltage i møderne uden stemmeret. Formanden kan, hvor det er af betydning for sagens behandling, invitere andre, ansatte eller fagfolk udefra, til at deltage i uddannelsesudvalgets møder. Referat Der udarbejdes referat, som gengiver udvalgets drøftelser, indstillinger og beslutninger. Udkast til referat udsendes pr. mail med indsigelsesfrist på 7 dage, hvorefter den reviderede version offentliggøres på internettet. Offentliggørelse af mødemateriale Dagsordener, referater og mødebilag offentliggøres på University College Sjællands hjemmeside. Godtgørelse af rejseudgifter Udvalgsmedlemmernes rejseudgifter i forbindelse med hvervet afholdes af professionshøjskolen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten. Gyldighedsperiode Denne forretningsorden er gældende, indtil udvalget træffer beslutning om ændring af forretningsordenen. Således vedtaget på uddannelsesudvalgets første møde den 23. april 2008.