Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED"

Transkript

1 V. H Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til Magdalena Nielsdatter, afg. Christen Smidts Enke i Nykøbing 2. Kirken var derefter paa private Hænder, indtil den overgik til Selveje 1. Juli Kirken ligger ensomt, paa jævnt Terræn, kun o. 500 m fra Draaby Vig. I Nordvesthjørnet af Kirkegaarden, der hegnes af Kampestensdiger, er der Indkørsel og Laage med trinde, foroven afrundede Piller af huggen Granit. Et straatækt, tørvemønnet Porthus af Bindingsværk med lerklinede Tavl blev 1672»omsat forneden paa Stene«og repareredes 1714 (Rgsk.) 3. Bygningen bestaar af romansk Kor og Skib samt Vaabenhus fra 1600 erne. Orienteringen har stærk sydlig Afvigelse. Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, der paa et kort Stykke af Vestgavlen er erstattet med raa Marksten. I den ombyggede Østgavl 4 skimtes indvendig bag Alteret et med raa Kamp tilmuret, temmelig bredt Vindue med Monolitoverligger. Korets Nordvindue, der er omdannet indvendig, staar udvendig med Monolitoverligger og -saalbænk, den første med uregelmæssigt rundet Yderrand, den sidste kun lidet nedhugget (Br. 75 cm, 169 over Sokkelen). Med Undtagelse af en halv Overligger, der ses indmuret paa Sydsiden over Vaabenhusets vestre Taghæld, er alle Spor af Skibets Vinduer forsvundne 5. Af Dørene, der begge bryder Sokkelen,

2 ALSTED KIRKE 1001 Fis. 2. Alsted. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz er Syddøren endnu i Brug, men omdannet, dækket af et tykt Pudslag og indvendig uregelmæssigt rundbuet, mens Norddøren kun er kendelig ved lave Lodfuger i den ydre Kvaderklædning (Dørbredde o. 90 cm). Af den sidstes bevarede Karmkvadre er den nederste, østre prydet baade med en Hjørnerundstav og et reliefhugget, sjældent forekommende Ornament, en Ring- eller Hjertekæde (Fig. 3) 6. Foruden en skaalformet Fordybning, o. 11,5 cm i Tvm., i en af nordre Korvindues Karmsten findes der talrige Stenhuggerfelter af varierende Former. I Korets Østmur ses saaledes en indad falset Cirkel (Tvm. 14 cm) og et 31 cm langt, rektangulært Felt, i dets Nordmur en 22 cm lang, bønneformet Fordybning. Et hesteskoformet Stenhuggerfelt (Tvm. 11 cm) findes i Skibets Sydmur, og i Nordmuren et uregelmæssigt spidsbuet (16 cm langt), et kvadratisk (11 11 cm) og et halvrundt Felt (Tvm. 14 cm), de to sidste placeret henholdsvis i venstre Overhjørne og i Underkanten af Kvaderen. En Kvader i Skibets Vestmur har et dybt indhugget, græsk, Kors (10 10 cm). Tilføjelser og Ændringer. Vaabenhuset foran Syddøren er af smaa Mursten over uregelmæssig Kampestenssyld, sandsynligvis fra 1600 erne. I Sydsiden, der ommuredes 1689 (Rgsk.), er der en skævtsiddende, fladrundbuet, indvendig falset Dør, i Taggavlen en smal, aftrappet Lyssprække 7. Klokken hænger i en tømret Stabel ved Vestgavlen. Kirkens Klokkehus fornyedes 1650 og 1698 (Rgsk.); 1803 beskrives det som et Klanghus af Fyrretømmer, bedækket med et Fjæleskur 8. Kvadermurene præges af adskillige Omsætninger 9 ; om en saadan minder store Jernbogstaver og-cifre paa Skibets Sydside: NOS MAT Den romanske Korbue er udvidet og overpudset. Taggavlene er af smaa Sten,

3 1002 MORSØ NØRRE-HERRED Triumfgavlen nedbrudt; paa Skibets Vestgavl læses i Jernankre: Vinduerne i Sydsiden og i Skibets Nordmur er fladrundbuede og smigede. Kirkens Kvadre staar blanke med hvide Fuger, hvidkalket er ogsaa Vinduesomgivelserne, Striber under Tagskæggene samt Taggavle og Vaabenhus. De nymodens Fyrretagværker er tækket med Bly. I det Indre er der Bjælkelofter. E. Horskjær 1939 Fig. 3. Alsted. Karmsten fra Norddør (S. 1001). INVENTAR Alterbord, romansk, af Granitkvadre, staaende op ad Østvæggen, cm; Pladen er fjernet og erstattet med Cement; en Kvader, cm, med Helgengrav af vanlig aftrappet Type er indsat i Vaabenhusets Østmur, Dækstensrum 19, cm, selve Graven 7,5 6 5,5 cm. Alter klæder. 1) 1667, af Pralsagt (blomstret Tøj, halvt Uld og halvt Silke). 2) 1695, af rødt Fløjl med Sølvgaloner og foret med rødt Caplærred (Rgsk.). Altertavle, Snedkerarbejde fra 1902; foran Midtfeltet staar en Gipsfigur, Thorvaldsens Kristus. *Altertavle (Fig. 4), o. 1600, i Ung-Renaissance, grovt snedkret og usædvanligt formet, som et bredt Skab, hvori der er stillet fire Søjler med naive Volutkapitæler og høje Postamenter. Paa Bagklædningens Brædder findes tre Malerier fra 1699 af Chr. Pedersen Lyngbye, i Midtfeltet Nadveren, til Siderne Kristus med Verdenskuglen samt Moses, paa hvis Tavle er malet Aarstallet: Stafferingen (graat, rødt, blaat og Guld) er fra samme Aar. Søjlerne maledes 1639 hvide af en Maler fra Vester-Jølby (Rgsk.). Under de nuværende Farver spores flere Farvelag, paa Søjlerne f. Eks. Forgyldning og brune Akantusbladskeder og under Mosesbilledet gul Fraktur. Paa Dueholm. Altersølv. Kalk (Fig. 5) fra 1739, svarende til Sjørrind (S. 387), 18 cm høj. Foden har dog otte Tunger, og herover et klokkeformet Parti. Paa Bægeret graveret Kursiv:»Alsteed Kierchis Kalck og Disk 17 ONS IID 39«; Mestermærke for Aalborgguldsmeden Jens Kjeldsen Sommerfeldt (Olrik 515). Den samtidige Disk har et lille, graveret Cirkelkors paa Randen og samme Mestermærke. Alterstager (Fig. 6) fra o. 1625, svarende til Hillerslev (S. 302) og Ejerslev,

4 ALSTED KIRKE 1003 Fig. 4. Alsted. *Altertavle, o. 1600, med Malerier fra 1699 af Christen Pedersen Lyngbye (S. 1002). E. M cm høje, med profileret Fod, slankt Skaft med flad Midtknop mellem to Balusterled og flad Lyseskaal. Messehagel, af rødt Damask med Snore og Frynser, anskaffet 1670 (Rgsk.). Font, romansk, af Granit, af Tybotype. Kummen, Tvm. o. 74 cm, har Midtafløb; Foden har brede Hjørneknopper. Fad af Plet, nymodens. Fad af Tin, af udstukket Arbejde, købtes 1687 hos Frederik Tinstøber i Aalborg (sml. S. 996) for 6 Mark. Kande, stemplet: Hans Høy. Fontelaag af Fyr, ottekantet. Korbuekrucifiks, fra o. 1500, omtrent som Frøslev (S. 804). Den o. 135 cm høje Figur har tovflettet Tornekrone, næsten lukkede Øjne, Haar og Skæg med smaa, buede Indsnit, krummede Fingre, hvælvet Bryst, stramtsiddende Lændeklæde med Midtsnip og bøjede Knæ, Fødderne er overlagte; Korstræet, der er sengotisk profileret, har langs Kanterne hulede Skiver; de vandrette Arme ender i glatte Firpasfelter. Nu egetræsmalet. Prædikestol fra o Storfelterne har Arkader af Aalborgtype med riflede Pilastre og Bueslag med Slyngbaand; i Vinklerne Kartoucheflige. Paa Hjørnerne staar glatte, toskanske Dobbeltsøjler med Prydbælte af smaa, hulkantede Kvadre; Gesimsfremspringene har Englehoveder, Postamentfremspringene Løvemasker, under dem store Englehoveder. Glatte, udsavede Hængestykker af Fyr, sikkert fra 1700 erne ligesom Opgangens Rækværk, der har udsavede Balustre. Ny Stolpe. Under den nyere Staffering, Egetræsmaling med lidt Bronze og Sølv, skimtes Rester af Malerier og Indskrifter.

5 1004 MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 5. Alsted. Alterkalk 1739 (S. 1002). E. Horskjær 1939 K. Horskjær 1939 Fig. 6. Alsted. Alterstage (S ) Den store, kvadratiske *Himmel er samtidig med Stolen; Undersiden deles i ni Felter af profilerede Lister, Nedhængene er formet som Dobbeltvolutter; paa Frisefeltet er i nyere Tid fastgjort Renaissance-Englehoveder paa smaa Plader. Himmelen krones af to Trekantgavle paa hver Side, hvorimellem Spir med en Maanesegl. Under dens Staffering 10 ligger en Egetræsmaling og inderst Renaissancefarver fra 1639, grøn og blaa Marmorering med Guldstjerner, blaat, grønt, graabrunt og hvidgraat; i Topgavlene Jesumonogrammer, paa Hængestykkernes Inderside Fraktur, Es. 52, V. 7, Aarstallet 1639 og Malersignatur, sammenskrevet PRM (sml. Bjærgby Altertavle S. 995). Paa Dueholm. Stolestaderne er nye; i de østligste er indfældet Cirkelfelter med to udskaarne Adelsvaaben (Hvas af Skørtholt og Banner) og derover Versaler og Aarstallet 1566, Kopier efter to *Topstykker af Stolestadegavle paa Dueholm; disse har i det øverste Trekantfelt en halv Vifteroset i Fladsnit, derunder fordybede Versaler:»Erick Hvas sinn federne,«og»erick Hvas sinn mørn...«. Erik Hvas ejede o Nørgaard i Skarum lavede en Snedker 10 Stole, 1695 syv; 1711 repareredes Stolene af Jep Christensen Dragsbæk af Nykøbing. Skriftestol anskaffedes Præstestol, o , hvis glatte Gavle har Tvillingtrekanter med Æggestavliste; en tilsvarende Liste sidder øverst paa Døren. Degnestol, nymodens, med smalle Trekantgavle. *Pengeblok fra 1800 erne, af Fyr, firkantet, jernbeslaaet.

6 ALSTED KIRKE 1005 Klokke, o , af Støberen P. L. P. Om Halsen et tomt Skriftbaand, dannet af to Rundstave, og over Slagringen en sværere Rundstav. Tvm. 89 cm (Uldall 33). GRAVMINDER Gravsten. Romansk, af Granit, svagt trapezformet, cm, med Majuskelindskrift:»Fiino«(ɔ: latiniseret Form af Fin), der staar paa Hovedet i Forhold til et indristet Processionskors paa Golgathahøj 11. Indmuret i Vaabenhusets Vestvæg. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , , div. Aar (LA. Viborg). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, C. A. Jensen, E. Moltke og E. Horskjær R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder I S. 41 (NM). F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker II S. 192 ff. (NM). 1 Sml. Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Specifikationer over Konge- og Kirketiender (RA) var Porthuset klædt med Fjæl og tækket med Straa (Kirkesyn LA. Viborg) betaltes der 50 Daler for al Muren inden og uden paa den østre Ende paa Kirken ganske af ny at opmure (Rgsk.). Paa Matrikelkortet fra 1795 (Fig. 7) er Kirken vist med Apsis. Dog er der intet Steds i eller ved Kirken iagttaget krumhugne Kvadre, saa Kortet er sikkert upaalideligt. 5 En knækket *Vinduesoverligger (Buebredde 57 cm) paa Dueholm, indkommet 1919 fra en Gaardejer i Alsted, stammer muligvis fra Alsted Kirke. 6 Sml. M. Mackeprang; Danmarks middelalderlige Døbefonte S omtales Vaabenhuset som værende af Brandmur (Kirkesyn LA. Viborg). 8 Kirkesyn 1803 (LA. Viborg). 9 Foruden den nævnte Ombygning af Østgavlen omtaler Regnskaberne følgende Reparationer af Murene hentedes to Læs Kampesten til at fylde i Muren med, og Murmesteren fra Nykøbing fik 12 Slettedaler for at færdige Kirkens Sydside nedtog Christen Murmester i Solbjærg et Stykke Mur paa Sydsiden af Kirken og opmurede det igen, og 1686 reparerede Murmestrene Kjeld Thorsen og Godske Christensen hele den vestre Gavl med begge Hjørner fra det nederste til det øverste med hel Mur og Sømning (36 Daler). 10 Istandsættelsesberetning 1941 af Georg N. Kristiansen i Dueholm Arkiv og i Nationalmuseet. 11 Løffler: Gravsten S. 20. Fig. 7. Alsted 1795.

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Flade. Ydre, set fra Sydvest. V. H. 1986 FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom efter Reformationen under Kronen 1.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene Inderside Enkelte løse kiler og fuger. Fuger renses og efterfuges. 2 mand i 1 uger 30.000 Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen Løse sten på murkronen og løse partier omkring vinduesfalse

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Trækirken ved Moesgård

Trækirken ved Moesgård Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere