Japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter"

Transkript

1 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter

2 Titel: Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Forfatter: Rita Merete Buttenschøn Forsidefoto: [Navn] År: 2013 ISBN nr. [xxxxxx] Må citeres med kildeangivelse. 2 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

3 Indhold 1. Derfor skal de store pileurter bekæmpes 6 2. Identifikation 8 3. Spredningspotentiale Oprindelse og forekomst Planlægning af bekæmpelse Metoder til bekæmpelse Oprykning, rodstikning/hakning Opgravning Rodfræsning Slåning Harvning/stubfræsning Græsning Etablering af bunddække Tildækning Kemisk bekæmpelse Biologisk bekæmpelse Overskygning Andre metoder 23 7 Litteratur 24 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 3

4 Forord Denne vejledning giver et bud på bedste praksis i forebyggelse og bekæmpelse af kæmpe-pileurt og japansk pileurt på baggrund af indsamling af praktiske erfaringer fra Danmark og fra andre lande i Europa samt fra gennemgang af litteratur. Tak til de mange kommuner, Naturstyrelsen og andre myndigheder, der har bidraget med erfaringer med bekæmpelse af pileurter. Specielt tak til en række personer, der har deltaget med oplysninger og konstruktive forslag til den praktiske vejledning; Hans Wernberg, Care4Nature Hans Nielsen, Det Økologiske Råd Finn Søndertoft Pedersen, Banedanmark Henning Helt Hansen Hans-Erik Svart, Naturstyrelsen Camilla Undall, Naturstyrelsen Niels Leegaard, Gladsaxe Kommune Jesper Fog, Gladsaxe Kommune Rasmus Piil, Gladsaxe Kommune Martin Reimers, Naturstyrelsen Mette Thornholm, LIFE, KU Sammenfatning og konklusion Kæmpe-pileurt og japansk pileurt er hjemhørende i Østasien. De blev oprindeligt introduceret til Europa som prydplanter og er i dag vidt udbredte i store dele af Europa. Især japansk pileurt spreder sig mange steder som invasivt landskabsukrudt. Japansk pileurt er på IUCN s liste over de 100 værste invasive arter i verden. Japansk pileurt er udbredt over hele landet, men er dog mindre hyppig i det nordlige Vendsyssel, i Thy og på nogle af øerne. Den blev introduceret i Danmark i 1844, mens Kæmpe-pileurt først kom til omkring Den er mindre hyppig end japansk pileurt. De to pileurt arter hybridiserer med hinanden og har bl.a. dannet en krydsning med navnet Fallopia x bohemica, der ligeledes findes i Danmark. Pileurterne har et vidt forgrenet rodnet, der består af forvedede jordstængler. Rodnettet når ned til en dybde på op til 2 m og spreder sig vertikalt med en radius på op til 7 m. Omkring to tredjedele af planternes biomasse udgøres af de veludviklede systemer af jordstængler og findes således under jorden. Japansk pileurt kan skyde fra fragmenter af jordstængler på ned til 1 cm s længde, der vejer ned til 0,7 g 12. Der kan ligeledes ske en regeneration fra stængelstykker, men med en lavere spiringsprocent end ved spiring fra jordstængler 4 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

5 Trods pileurterne kun spreder sig vegetativt i Europa, har de vist sig at have en stor spredningsevne og være vanskelige at kontrollere. Spredningen til nye voksesteder sker især langs vandløb, veje og andre transportkorridorer. Langt den meste spredning sker ved menneskets hjælp, f.eks. ved slåning af grøftekanter og andre grønne områder hvor plantestykker transporteres med slåmaskinen til nye områder. Det er nødvendigt at have en langsigtet plan eller strategi for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Det er vigtigt at skelne mellem arterne af pileurt, da der er forskel på hvordan de kan bekæmpes. Der anvendes en lang række forskellige metoder til bekæmpelse af pileurterne; oprykning, opgravning, slåning, forskellige former for jordbearbejdning, tildækning, herbicider og græsning. De mest anvendte metoder til bekæmpelse har været slåning og behandling med herbicider. Ingen af disse metoder har vist sig effektive på japansk pileurt på kort sigt. Bekæmpelse tager flere år og der er ofte behov for at kombinere forskellige metoder for at udrydde pileurterne. Det er vigtigt at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at pileurterne ikke skyder frem igen og retablerer bevoksningen. Overvågningen skal fortsætte i det mindste i to vækstsæsoner efter bekæmpelsen er gennemført for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse. Der er mange eksempler på mislykkede forsøg på bekæmpelse af pileurter. Det skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og at den er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med pileurter. Bedste Praksis Skaffe et overblik over forekomsterne Forebygge yderligere spredning Fjerne nye bevoksninger så snart de dukker op Lave en strategi for bekæmpelse Foretage en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Følge op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner Anvende forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder afpasset efter de lokale forhold Sikre, at alle der arbejder med pleje af grønne områder: parker, vandløb og veje, kender pileurterne Stille krav til entreprenører mv. om rengøring af benyttede maskiner efter kontakt med pileurter Stille krav til entreprenører mv. om at der ikke transporteres inficeret jord og grus Sørge for medinddragelse af borgerne og vedvarende information Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 5

6 1. Derfor skal de store pileurter bekæmpes Kæmpe-pileurt og japansk pileurt er meterhøje, kraftige stauder, der er hjemhørende i Østasien. De blev oprindeligt introduceret til Europa som prydplanter. De store pileurter er i dag vidt udbredte, og især japansk pileurt spreder sig mange steder som invasivt landskabsukrudt i Europa samt i Nord-amerika, Canada, Australien og New Zealand. Japansk pileurt er på IUCN s liste 1 over de 100 værste invasive arter i verden. Trods pileurterne kun spreder sig vegetativt i Europa, har de vist sig at have en stor spredningsevne og være vanskelige at kontrollere. Pileurterne danner op til flere meter høje, meget tætte bestande, der udskygger anden bundvegetation. Når bladene visner om efteråret, er der kun de bladløse stængler tilbage. Det kan give problemer med erosion på vandløbsbrinker og andre skrænter, når der ikke er et tæt planterdække til at holde på jorden. Blade og stængler kan ændre det fysiske såvel som det biologiske miljø i vandløb 2. Nye skud af Japansk pileurt. Foto Jens Christian Schou Pileurterne angives, at udskille allelopatisk virkende forbindelser, der hæmmer spiring og vækst af andre arter 3,4 og som ændrer jordens indhold af næringsstoffer, hvilket bl.a. har konsekvenser for jordbundsfaunaen med en væsentlig lavere tæthed af invertebrater til følge 5,6. Pileurterne har et rigt forgrenet system af jordstængler, som kan gennemvokse drænrør og vokse op igennem asfalt og cement og dermed give problemer og skader på veje og andre anlæg 7. 6 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

7 Fra udlandet rapporteres om skader på bygningsfundamenter med store værditab til følge. De samlede årlige udgifter forbundet med japansk pileurt er alene i Storbritannien opgjort til 165,5 mio. 8. Japansk pileurt er på IUCN s liste over de 100 værste invasive plantearter i verden 1. Den er sammen med hybridarter Fallopia X bohemica på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien arter, der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt 9. Japansk pileurt, der er vokset gennem betonmuren. Foto Martin Reimers Det tager lang tid at bekæmpe de invasive pileurter. Det er nødvendigt at have en langsigtet plan eller strategi for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Der er mange eksempler på mislykkede forsøg på bekæmpelse af pileurter. Det skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og at den er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med pileurter. Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 7

8 2. Identifikation Kæmpe-pileurt og japansk pileurt er nært beslægtede og hører til syrefamilien (Polygonaceae). De har været navngivet med forskellige slægtsnavne; Fallopia, Reynoutria og Polygonum. Japansk pileurt. Foto Leo Michels De to arter af pileurter er tvebo, med han- og hunblomster på forskellige planter. Begge arter har hvide til cremefarvede, små blomster samlet i langstrakte klaser, der sidder i toppen af skuddene. De hanlige blomsterstande sidder opret, mens de hunlige blomsterstande hænger. Blomstring finder sted i august-september. Pileurterne er flerårige. Planterne udvikler sig tidligt om foråret fra knopper ved basis af forrige års stængler. De nye skud er i starten mørkerøde til purpurfarvede, senere bliver de grønne ofte med rødlige pletter. Stænglerne er hule, og bambuslignende med spredte blade. Bladene visner i løbet af september/oktober og efterlader bladløse stængler. Pileurterne har et rodnet bestående af forvedede jordstængler, der forgrener sig. Rodnettet når ned til en dybde på op til 2 m og spreder sig vertikalt med en radius på op til 7 m. De mørkebrune jordstængler har gult til orangefarvet væv. Friske jordstængler er sprøde og knækker let. Omkring to tredjedele af planternes biomasse udgøres af de veludviklede systemer af jordstængler og findes således under jorden. De to pileurt arter hybridiserer med hinanden og har bl.a. dannet en krydsning med navnet Fallopia x bohemica, der ligeledes findes i Danmark og det øvrige Europa, men dens udbredelse er ikke kendt. Der er ingen andre indførte eller hjemmehørende arter i Danmark, der ligner de store pileurter. Det er vigtigt at skelne mellem arterne af pileurt, da der er forskel på hvordan de kan bekæmpes. Kæmpe-pileurt Kæmpe-pileurt er den største af de to pilurter. Den kan blive op til 4 m høj. Bladene er cm lange og cm brede. Bladene er afrundede med hjerteformet bladbasis. Undersiden af bladene er beklædt med 1 mm lange hår, der sidder på bladnerverne. 8 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

9 Kæmpe-pileurt. Foto Ole Olsen Ungt skud af japansk pileurt. Foto Jens Christian Schou Bladunderside af kæmpe-pileurt med hår på bladnerver. Foto Beate Alberternst Japansk pileurt Japansk pileurt kan blive 1-3 m høj. Den danner ofte meget tætte bestande med op til 80 skud pr. m2, der er rigt forgrenede foroven. Bladene er bredt ovale 7-15 cm lange og 5-12 cm brede med en lige afskåret bladbasis og en lys-grøn midterribbe. Undersiden af bladene er uden hår. Fallopia x bohemica Hybriden er meget variabel med karaktertræk fra begge ophav. Den kan nå samme højde som kæmpe-pileurt. Den har ligesom kæmpe-pileurt hår på bladundersidens nerver, men de er kun halv så lange, 0,5 mm som hos japansk pileurt. Den hævdes at være mere livskraftig end dens ophav og danne et underjordisk netværk af jordstængler, der kan sprede sig vertikalt op til m. Det meget store rodsystem fungerer som forrådskammer, der giver mulighed for hurtig vækst om foråret10. 1 Bladunderside af japansk pileurt uden hår på bladundersiden (1) og af Fallopia x bohemica med korte hår (2). Foto Beate Alberternst Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 9

10 3. Spredningspotentiale De kloner af kæmpe- og japansk pileurt, der findes i Europa, er altovervejende hunplanter 11. Formeringen sker vegetativt. Man ved ikke om de vil være i stand til at producere spiredygtige frø under klimaforhold som i Danmark. Trods den manglende frøformering er de store pileurter i stand til at sprede sig meget hurtigt ved vegetativ formering. Japansk pileurt kan skyde fra fragmenter af jordstængler på ned til 1 cm s længde, der vejer ned til 0,7 g 12. Der kan ligeledes ske en regeneration fra stængelstykker, men med en lavere spiringsprocent end ved spiring fra jordstængler. Spiringsforsøg med de tre arter af pileurt viste, at Fallopia X bohemica havde den største regenerationsprocent på 61 %, mod 21 % hos kæmpe-pileurt og 39 % hos japansk pileurt. Jordstænglerne spirede i forskellige typer af jord, men ikke i vand, hvorimod stængelstykkerne spirede i vand, men ikke i jord 12. Spredningsveje Spredningen til nye voksesteder sker især langs vandløb, veje og andre transportkorridorer. Langt den meste spredning sker ved menneskets hjælp. Japansk pileurt vokser typisk langs veje og andre transportkorridorer. Foto Henning Helt Hansen Almindelige spredningsveje/måder: Ved slåning af grøftekanter og andre grønne områder, transporterer slåmaskinerne plantestykker med til nye voksesteder. Plantedele flyttes med forurenet fyldjord og grus. Dele af planterne dumpes som grønt affald i vejsider, skove mv. Under transport af haveaffald til oplægspladser tabes plantedele. Konkurrenceevne De to arter af pileurter er lyskrævende, men de synes også at kunne klare sig i halvskygge. De spirer frem tidligt om foråret, hvor der ikke er så mange andre planter til at skygge. Deres højdevækst er så hurtig, at andre planter ikke kan følge med. Skyggevirkningen er dermed så stor, at kun få arter, har mulighed for at overleve under pileurterne. Hertil kommer at de udskiller allelopatisk virkende stoffer, der hæmmer andre arter. 10 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

11 4. Oprindelse og forekomst Japansk pileurt er hjemmehørende i Østasien og findes i Japan, Korea, det sydvestlige Kina, Taiwan, Vietnam og på en række russiske øer. I Japan vokser den fortrinsvis i skovbryn og langs vandløb i skove. Yderligere findes den i vejkanter og andre kulturpåvirkede habitater. Den optræder som en dominerende pionerplante på vulkanskrænter med grus og lava aflejringer. Den kan findes i store højder op til m, der ligger over trægrænsen 11. Japansk pileurt blev introduceret i Europa i 1823 og blev plantet mange steder i parker og haver. Kæmpe-pileurt er ligeledes hjemmehørende i Østasien og findes i det nordlige Japan, i Korea samt på de russiske øer, Kurillerne og det sydlige Sakhalin. Den vokser på naturligt forstyrrede habitater som kystklinter og vandløbsbredder i bjergegne samt på kulturpåvirkede habitater. Figur 1. Udbredelsen af japansk pileurt 13. Figur 2. Udbredelse af kæmpe-pileurt 13 Udbredelse i Danmark Japansk pileurt er udbredt over hele landet, men er dog mindre hyppig i det nordlige Vendsyssel, i Thy og på nogle af øerne 13. Den blev introduceret i Danmark i 1844, mens Kæmpe-pileurt først kom til omkring Den er mindre hyppig end japansk pileurt og findes nu som spredte forekomster i det meste af landet med størst udbredelse i Østjylland omkring Århus og Vejle 13. Det vides ikke hvor udbredt krydsningen mellem de to arter, Fallopia x bohemica, er. Pileurterne trives på et bredt spektrum af jordbundstyper, men synes generelt at foretrække åbne voksesteder som vandløbsskrænter, rabatter langs veje og stier, oplægspladser og skovbryn. I NOVANA overvågningen fra blev japansk pileurt registreret på seks forskellige naturtyper 14. Den forskel, der er i udbredelsen af de to arter i Danmark, svarer til den, der ses i andre Europæiske lande, og hænger formentlig sammen med, at japansk pileurt blev introduceret i Europa før kæmpepileurten, og at kæmpe-pileurt ikke har samme spredningspotentiale som japansk pileurt 15. Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 11

12 5. Planlægning af bekæmpelse Japansk pileurt og formentlig også Fallopia x bohemica er nu så udbredte i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. Det er nødvendigt at målrette indsatsen for at begrænse de skader, de kan medføre og hindre spredning. Hvor findes de og hvor udbredte er de store pileurter? En forudsætning for at kunne planlægge og prioritere bekæmpelse af pileurter er at kende deres udbredelse. Registreringen af hhv. kæmpe- og japansk pileurt, som ligger til grund for udbredelseskortene (fig. 1 og fig. 2) er baseret på data indsamlet af Dansk Botanisk Forening i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet. Her er registreret forekomst af arter i rudenettet, hvor japansk pileurt blev registreret i 70 % af de i alt 1100 ruder 13. Der er ikke foretaget en samlet kortlægning af pileurternes udbredelse, men en del kommuner har iværksat en kortlægning. Kortlægningen er først og fremmest baseret på indberetninger fra interesseorganisationer, grundejerforeninger og enkeltpersoner. Mange kommuner har etableret et system til indrapportering af fund af de store pileurter på deres hjemmesider. Nogle steder anvendes mobiltelefonbaserede systemer som f.eks. Giv et vink, der er under udvikling i bl.a. Gladsaxe Kommune og som betyder, at man får en præcis lokalisering ved hjælp af GPS og mulighed for at maile fotos af de fundne planter for identifikation. Indberetning om pileurter kan desuden ske til Naturstyrelsen via deres hjemmeside Information - et vigtigt led i bekæmpelsen En stor del af pileurteforekomsterne findes på privatejede arealer i haver og sommerhusområder, langs vandløb og småveje samt på industrigrunde. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen ved at informere om pileurterne og de skader, de kan forvolde. Med offentlighedens hjælp kan spredning forhindres ved f.eks. at stoppe udplantning af pileurter samt ved indrapportering af fund, der gør en tidlig opdagelse muligt. Prioritering af indsatsen 1. Forhindre at de etablerer sig nye steder. 2. Stop spredningen fra etablerede bestande. 3. Bekæmp den, hvor den kan gøre skade. Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af de store pileurter ved hjælp af en hygiejne- og forebyggelsespraksis, f.eks. krav om særlig rengøring af køretøjer og maskiner efter kontakt med potentielt forurenede produkter (se f.eks. The Knotweed Code of Practice 16 ). Bevoksninger af pileurter, der står langs transportkorridorer (vandløb, jernbaner og motorveje) bør bekæmpes for at forhindre spredning. Nyetablerede planter bør fjernes så snart de er opdaget inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte uden at det springes over et enkelt år. 12 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

13 Japansk pileurt, der har været forsøgt bekæmpet på jernbaneskråning. Foto Mads Sørensen Det er vigtigt, at sikre at maskiner og andre redskaber, der anvendes til slåning af grønne områder med forekomst af pileurter, gøres grundigt rent efter kontakt med pileurter. Ved transport af høstet biomasse, der indeholder pileurter, er det vigtigt, at sørge for at det er forsvarligt emballeret. Det er ligeledes vigtigt, at der stilles krav til entreprenører og andre, der transporterer jord og grus, om at de skal sikre, at materialerne ikke er inficeret med pileurter inden de flyttes ud i landskabet. Langsigtede planer for bekæmpelse og opfølgning Det er nødvendigt at have en langsigtet plan eller strategi for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af pileurter tager mange år. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Opfølgning er nødvendig Det er vigtigt at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at pileurterne ikke skyder frem igen og retablerer bevoksningen. Overvågningen skal fortsætte i det mindste i to vækstsæsoner efter bekæmpelsen er gennemført for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med pileurter. Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 13

14 6. Metoder til bekæmpelse Der mangler i høj grad langsigtede forsøg, der belyser, hvor effektive de enkelte metoder er og hvor mange års behandling, der er nødvendigt for at kunne bekæmpe de mest robuste arter af pileurt; japansk pileurt og dens krydsning Fallopia x bohemica. Mens der kun foreligger et begrænset antal veldokumenterede undersøgelser af forskellige bekæmpelsesmetoder er der afprøvet mange forskellige metoder og kombinationer heraf i praktiske forsøg på bekæmpelse. Der er stor forskel i hvor godt bekæmpelsen er lykkedes fra lokalitet til lokalitet. Rydning af pileurt. Foto Henning Helt Hansen Slåning og herbicider er de mest anvendte metoder De mest anvendte metoder til bekæmpelse har været slåning og behandling med herbicider. Ingen af metoderne har vist sig effektive på japansk pileurt på kort sigt. En gennemgang af veldokumenterede forsøg gennemført med herbicider viste, at der ikke var en tydelig reduktion i tætheden af japansk pileurt efter måneders forsøg 17. Tilsvarende viste kortsigtede forsøg med slåning ingen tydelig effekt på tætheden af japansk pileurt. Bekæmpelse med slåning antages i det mindste at skulle fortsætte i 10 år førend planterne er så udpinte, at de dør ud. Det hænger sammen med deres omfattende rodsystem, som sætter planterne i stand til hurtig vækst om foråret og som trækker næringsstoffer tilbage i rodsystemet om efteråret. Ved slåning og græsning udvikler pileurtene blade, der sidder så tæt ved jordoverfladen, at de ikke kan nås af dyr eller maskiner. Kan harvning anvendes? Igangværende praktiske forsøg med bekæmpelse ved hjælp af gentagne harvninger tyder på at udpining kan have en betydelig effekt. Harvning skader de overfladiske jordstængler og skud så meget, at pileurterne udpines i løbet af få år, fordi der tilsyneladende skal anvendes så mange ressourcer til at gendanne de sårede plantedele. Spørgsmålet er om de gentagne harvninger kan hindre genvækst fra de mange stængelstykker, der opstår under behandlingen. Kæmpe-pileurt er mindre modstandsdygtig overfor gentagne forstyrrelser. Den angives, at kunne bekæmpes både med slåning og med græsning i løbet af få år 15 samt med rodstikning 2 gange om året i 2-3 år. 14 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

15 Tabel 1. Metoder til bekæmpelse af japansk pileurt og dens krydsning Fallopia x bohemica. Bevoksning Metode Efterbehandling Bemærkninger Nye bevoksninger Oprykning/ rodstikning/ hakning min. 2 gange i løbet af sæsonen Oprykning af ny opdukkede planter Kan udrydde små, nye bevoksninger i løbet af 3-4 år Veletablerede bevoksninger Slåning min. 4 gange i løbet af sæsonen Tildækning med plastik Tilsåning etablering af bunddække Tilplantning med pil Tilsåning når pileurterne er svækkede og står spredt så der kommer lys til bunden Intensiv græsslåning hver 2. uge i vækstsæsonen Fræsning Hakning Herbicider* Tildækning med plastik Udføres når pileurterne er svækkede og står spredt *Herbicider er ikke tilladt på offentligt ejede arealer Dér hvor tæt slåning af hele bevoksningen er muligt, kan den udryddes i løbet af 3-4 år Harvning eller stubfræsning flere gange i løbet af sæsonen Kan måske udpine pileurter i løbet af få år; se eksemplet fra Tørning Mølle Græsning Tildækning med plastik Tørre plantestængler fjernes og planterne slås inden dyrene sættes på græs Tildækning med plastik Oprykning af planter Forbehandling der svækker planterne inden tildækning med kraftig plastik, min. 1½ mm tyk Herbicider* Sprøjtning/pensling af bladene med roundup Tildækning med plastik Behandling sensommer periode med tørvejr ved min. 18 o Sprøjtning med roundup ned i stænglen efter slåning i 5 cm s højde Injektion af roundup i stænglen Opgravning med fjernelse af det opgravede materiale, sigtning af jorden eller rodfræsning Biologisk bekæmpelse Hakning Evt. sprøjtning/pensling af blade Tilsåning Evt. tildækning med plastik Mange stængler er for tynde til injektion Primært egnet i forbindelse med anlægsarbejder Endnu ikke godkendt i Danmark De forskellige metoder 1. Oprykning, rodstikning/hakning 2. Opgravning 3. Rodfræsning 4. Slåning 5. Harvning/stubfræsning 6. Græsning 7. Etablering af bunddække 8. Tildækning 9. Kemisk bekæmpelse 10. Biologisk bekæmpelse 11. Overskygning 12. Andre metoder Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 15

16 1. Oprykning/rodstikning/hakning Nyetablerede planter kan nemt rykkes op med hånden eller hakkes over (rodstikkes) et stykke under jorden. Oprykning er mere effektiv end slåning af nye planter, da man ofte kan få rykket en del af rodstænglen med op. Oprykning skal gentages en årrække. Forsøg med oprykning viste, at det tog 3 år at udrydde en lille bevoksning med pileurter, mens en stor bevoksning ikke var udryddet efter 10 års oprykning af planter 18. De oprykkede planter skal fjernes fra arealet eller lægges så de tørrer ud for at forhindre, at de slår rod. Oprykning egner sig kun som bekæmpelsesmetode på nyetablerede, små bevoksninger og som efterbehandling af genvækst. Oprykning af nyetablerede bevoksninger af japansk pileurt kan udrydde dem i løbet af ca. 3 år. 2. Opgravning Det forgrenede og vidt udbredte rodsystem betyder at opgravning af planterne er meget ressourcekrævende og ikke egnet på sårbare lokaliteter. Den opgravede jord skal fjernes, evt. begraves i stor dybde eller sigtes inden den lægges tilbage, således at der ikke er rod- eller stængeldele tilbage. Selv meget små stykker jordstængel ned til ca. 1 cm s længde kan spire frem fra en dybde på ned til 1 m 7. Opgravning er meget ressourcekrævende, da hele rodsystemet skal graves ud og fjernes. 3. Rodfræsning Der foregår forsøg i Schweiz og Frankrig med bekæmpelse af japansk pileurt ved hjælp af fræsning af jordstænglerne. De foreløbige resultater tyder på, at rodfræsning er effektivt 19, men det er en metode, der er meget ressourcekrævende og ikke egnet på sårbare lokaliteter. Metoden er dog velegnet i forbindelse med vejanlæg, byggemodning og andre steder, hvor der alligevel skal ske omfattende jordarbejder. Forsøg med bekæmpelse af japansk pileurt ved hjælp af rodfræsning langs vandløb i Frankrig med indtørrede jordstængler (D) efter behandlingen 19. Rodfræsning er ligeledes meget ressourcekrævende med omfattende jordarbejder. 4. Slåning Gentagne slåninger igennem sæsonen kan ikke udrydde japansk pileurt, men kan holde den nede således, at der bliver mulighed for, at andre arter kan etablere sig og kan hindre, at den breder sig yderligere. 16 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

17 Den umiddelbare effekt af slåning er oftest en øget tæthed og yderligere spredning af bevoksningen 20. Dog angives intensiv (græs)slåning hver 14. dag sæsonen igennem at kunne udrydde pileurterne i løbet af 2 år 21. Slåning bør foretages hyppigt med minimum 4 gange i løbet af vækstsæsonen for, at der sker en reduktion af den underjordiske biomasse. Slåning bør fortsætte mindst 10 år eller skal følges op med anden behandling se tabel 1. Efter et par års hyppige slåninger skulle planten dog være så svækket, at der kun er behov for et par slåninger om året. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren 22. Det frarådes at bruge slagleklipper til slåning eller sørge for at rengøre klipperen efter slåning af pileurt, da den splitter planten, men ikke findeler stængelstykkerne tilstrækkeligt til at hindre genvækst 10. I stedet for anbefales rotorklipper på arealer, hvor der kan køres med maskiner. Unge skud kan nemt slås med le, der kan sikre en selektiv slåning som giver mulighed for en hurtig tilgroning med andre arter 23. Forsøg med slåning Et belgisk forsøg belyser effekten af slåning hhv. 1 gang (ved maks. biomasse august måned), slåning hver måned i perioden juli-oktober i 3 år samt slåning 1 gang hver måned i juli-oktober i 3 år suppleret af plantning af lokale arter af pil (5-80 cm høje grene stukket 30 cm ned i jorden) i år 2. Slåning kun 1 gang resulterede i øget tæthed og højdevækst, mens der skete en reduktion i højdevækst ved de to andre behandlinger, mest markant ved månedlig slåning i kombination med plantning af piletræer 24. Tabel 2 viser tidsforbruget ved de tre behandlinger med slåning. Slåning alene kan ikke udrydde de invasive pileurter, men kan hindre, at de breder sig. Dog kan intensiv græsslåning hver 14. dag i vækstsæsonen udrydde dem. 5. Harvning/stubfræsning Harvning, der bliver gentaget flere gange i løbet af sæsonen, ser ud til at kunne reducere eller helt udrydde en bevoksning i løbet af et par år (se bekæmpelse af japansk pileurt ved Tørning Mølle). Efter første år med harvning og udtørret, død jordstængel efter harvning. Foto Henning Helt Hansen Ved gentagne fræsninger skades de øverste dele af jordstængler samt skud. Planterne bruger ressourcer på at gendanne de skadede plantedele. Selv tykke stykker rodstængler ser ud til at rådne eller tørre ud efter gentagne harvninger behandlinger med harvning forventes at være Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 17

18 tilstrækkeligt til at udrydde en bevoksning af japansk pileurt. Planterne skal have tid til at gendanne de beskadigede rødder inden harvning gentages 25. Stubharvning kan anvendes i vejkanter og på skrænter og kan her måske give samme effekt som harvningen. Bekæmpelse af japansk pileurt ved Tørning Mølle Naturstyrelsen Sønderjylland har med hjælp fra frivillig pileurtbekæmper Henning Helt Hansen bekæmpet en godt 40 år gammel pileurt bevoksning på et 1200 m 2 stort areal ved Tørning Mølle. Tørning Mølle før bekæmpelse af japansk pileurt. Foto Martin Reimers Først blev rodklumper med de tørre vinterstængler væltet, samlet op, lagt i bunker, og afbrændt foråret Trods høj temperatur brændte rodklumperne ikke, men groede i sommerens løb videre selv om de var placeret i toppen af de 2 m høje stakke. Der kom en voldsom genvækst det første år efter fjernelsen af stængler med rodklumper på de ryddede areal. Opvæksten bliver slået med le fire gange i løbet af sæsonen, medio juni, juli, august og september. Arealet blev derefter harvet i oktober. Året efter var der en meget tydelig forskel på tykkelsen af skud på det harvede areal sammenlignet med skud på arealer uden harvning. En planlagt serie af harvninger i løbet af sommeren 2011 måtte opgives på grund af for blød bund efter megen nedbør, i stedet for blev opvæksten slået med le i juni og juli. Tørning Mølle efter slåning og harvning. Foto Martin Reimers Effekten af harvningen er så overbevisende, at harvning forventes at kunne udrydde japansk pileurt i løbet af nogle få år 25. I stedet for slåning med fjernelse af stængler kan der indledningsvis foretages en stubharvning efterfulgt af gentagne harvninger af opvæksten harvninger i løbet af et par år ser ud til at have en stor effekt på japansk pileurt. Metoden bør undersøges nærmere. 18 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

19 6. Græsning Pileurter har været dyrket til dyrefoder bl.a. til geder 18. Kvæg, heste, får og geder angives alle at æde de friske blade og skud. Vedvarende græsning kan hindre, at de store pileurter etablerer sig og græsning angives ligeledes at kunne udrydde helt nyetablerede bevoksninger. Græsning kan ikke udrydde veletablerede bevoksninger af japansk pileurt eller dens krydsning, men kan holde dem nede, så længe græsningen opretholdes 18. Geder græsser pileurterne ned. Foto Stig Bachmann Nielsen Der er eksempler på græsning med forskellige husdyr som led i praktisk bekæmpelse af de store pileurter med varierende resultater og forskellige opfattelse af i hvor høj grad dyrene æder pileurter. Dyrene æder kun de friske blade, og der vil derfor ofte være behov for at slå pileurterne inden dyrene kommer på græs. Visne plantestængler skal fjernes inden dyrene sættes ud, da de tørre stængelstykker kan blive meget skarpe og dyrene kan skære sig på dem. Får og geder Undersøgelse af effekten af græsning med hhv. får og geder ved to forskellige græsningstryk samt slåning på de to arter af pileurter og deres krydsning viste, at der var en tydelig negativ effekt af de forskellige behandlinger på pileurternes overlevelsesrate med langt den største effekt på kæmpe-pileurt. Der var ikke tydelig forskel på effekten af græsning med får eller geder, ligesom der ikke var forskel i effekten mellem lavt og højt græsningstryk 15. Såvel græsning som slåning kunne holde pileurterne nede, men kunne ikke udrydde dem. Fredericia Kommune anvender fåregræsning til bekæmpelse af pileurt. Foto Ole Olsen Får angives at være de mest egnede græsningsdyr på tilgroede arealer langs vandløb og stejle skrænter, da de ikke træder jordbunden op i samme omfang som kvæg og heste, og fordi de fremmer en græsdomineret plantevækst, der kan være med til at hæmme genvækst af pileurterne. Græsning kan holde pileurterne nede men ikke udrydde etablerede bestande. Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 19

20 7. Etablering af bunddække Et tæt plantedække med arter som tagrør, rørgræs m.fl. angives, at kunne hindre japansk pileurt i at etablere sig 11. Etablering af et bunddække, der kan være med til at hæmme genvækst af pileurter, har først effekt når pileurterne er svækket og der er skabt tilstrækkeligt lysåbne forhold efter slåning eller kemisk bekæmpelse i min. 2 år Tildækning Tildækning kan anvendes til at hindre genvækst i populationer af japansk pileurt, der er svækket efter en forudgående bekæmpelse med slåninger og/eller harvning/fræsning. Forsøg i Ballerup Kommune med tildækning af areal med pileurter, hvor en lille del af arealet var fræset inden tildækning og en anden del ubehandlet viste, at tildækningen i den ubehandlede del blev løftet op af pileurterne, mens der ikke var samme effekt i den fræsede del 22. Træstykker holder plastikken på plads. Tildækningen skal være tæt for at undgå at pileurterne vokser igennem plastikken. Foto Martin Reimers Tildækning med sort plastik har været anvendt med vekslende held. For at tildækning skal hindre genvækst, skal der anvendes et tilstrækkeligt holdbart og lystæt materiale til dækning, f.eks. gamle presenninger foret med plastik eller plastikfolie på min. 1½ mm tykkelse. Forskellige former for fiberdug som mytex kan også anvendes. Tildækningen skal nå min. 3 m. udenfor bevoksningen, og nye skud, der vokser op uden for tildækningen, skal løbende fjernes. For at holde tildækningen på plads skal der lægges grene eller f.eks. et lag flis, der kamuflerer tildækningen. Erfaringer fra Danmark viser, at rodsystemet stadig er levende efter tre år. Man skal nok regne med minimum 5 års tildækning for at slå planterne ihjel 22. Tildækning med lystæt plastfolie er egnet som efterbehandling af bevoksninger, men man skal regne med at det tager omkring 5 år før planterne er gået ud. Efter fjernelse af tildækning kan det være en fordel at så græsser for hurtigt at få etableret et plantedække, der kan hæmme en ny etablering af pileurter eller andre uønskede arter. Man kan f.eks. anvende italiensk rajgræs som hurtigt etablerer et tæt plantedække og som efterfølgende nemt udkonkurreres af hjemmehørende arter. 9. Kemisk bekæmpelse Glyphosat (roundup) kan anvendes til at bekæmpe japansk pileurt, men det kræver gentagne behandlinger eller kombination med andre metoder at hindre genvækst. Der anvendes forskellige metode til applikation af glyphosat: Sprøjtning Pensling af bladene 20 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

21 Sprøjtning af roundup ned i stænglen efter slåning i ca. 5 cm s højde Injektion i stængler, der er max 1,5 cm i diameter Sprøjtning Sprøjtning og anden applikation af glyphosat skal ske sidst på sommeren, når planten trækker næringsstoffer tilbage til rodnettet. Sprøjtning foretages oftest som opfølgning på slåning eller efter en forudgående behandling med pensling af bladene. Sprøjtningen skal gentages min. 2 gange for at forhindre genvækst. Pensling af bladene Pensling af bladene efterfulgt af sprøjtning i 2-3 år har været anvendt med godt resultat af Bornholms Regionkommune (der har dispensation til at anvende kemisk bekæmpelse til kæmpebjørneklo og de invasive pileurter). Sprøjtning af roundup ned i stænglen Sprøjtning af roundup ned i stænglen efter slåning i ca. 5 cm s højde 10. På denne måde vil glyphosat ikke komme til at berøre andre dele af vegetationen. Behandlingen skal gentages det følgende år. Injektion i stængler Forsøg med injektion af forskellige typer af herbicider i stænglerne af japansk pileurt viste sig at være mere effektiv og mindre arbejdskrævende end sprøjtning med herbicider 24. I forsøget indgik der ligeledes forsøg med slåning til sammenligning med den kemiske behandling. Tidsforbruget til gennemførelse af de forskellige behandlinger på stedet blev opgjort (tabel 2). Tabel 2. Tidsforbrug ved de forskellige behandlinger med herbicider og slåning fra undersøgelse i Belgien. I opgørelsen er kun medregnet selve den tid, der er brugt i forbindelse med behandling på stedet. Kilde 24 Delbart et al Effekten af injektion med herbicider i forhold til sprøjtning Stængler med en diameter på min 1,5 cm blev injiceret med en opløsning af herbicider svarende til, at der blev anvendt 3,6 kg glyphosat per ha. Alle behandlingen blev foretaget på det optimale tidspunkt for bekæmpelse med glyphosat fra midt august til midt september. Den behandling, der havde størst effekt var injektion med glyphosat. Der var den samme effekt på højdevækst, stængeldiameter og stængel tæthed ved de to forskellige måder at applicere glyphosat på, men injektion havde en større effekt på jordstænglernes levedygtighed og produktionsevne, hvilket tyder på at injektionen giver en mere effektiv transport af herbicidet ned i rodsystemet. Ingen af behandlingerne førte til at bevoksningerne døde 24. Injektionsmetoden er udviklet og afprøvet i USA, bl.a. på hybriden Fallopia x bohemica. Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 21

22 Forsøg med injektion af glyphosat foretaget i USA Injektionsmetoden er udviklet og afprøvet i USA, bl.a. på hybriden Fallopia x bohemica. Her blev stængler på min. 2 cm. i diameter injiceret med 4 forskellige koncentrationer af glyphosat (fra 1 ml opløsning med 0,48 g til 5 ml ufortyndet glyphosat med 2,4 g) og i to forskellige højder, hhv. 0,2 m s højde og brysthøjde (mellem 1,0 og 1,3 m s højde). Behandlingen resulterede i en svækkelse af bevoksningen med en tydelig reduceret højde og tæthed vurderet 9 måneder efter injektionen, men den hindrede ikke genvækst. Der var ingen forskel på effekten af de fire forskellige koncentrationer af glyphosat og heller ikke en forskel i effekt mellem lav og høj placering af injektion. Mange stængler var for tynde til at kunne behandles og en del stængler knækkede under forsøg på at sprøjte i dem 27. Bevoksning af pileurter før og efter behandling med injektion af roundup. Thurston County Knotweed Control Guide. Behandling med MCPA MCPA, der er et hormonmiddel, er mindre effektivt end glyphosat overfor japansk pileurt, men det har den fordel, at det kun virker på tokimbladede planter og ikke skader græsser. Det anvendes bl.a. på jernbaneskrænter (hvor der er dispensation til at anvende kemisk bekæmpelse). Her anvendes den tilladte eller en lidt lavere opløsning til bredsprøjtning over bladmassen 28. Det er ikke tilladt at bekæmpe pileurter med pesticider på offentlige arealer. 10. Biologisk bekæmpelse Japansk pileurt er i dens oprindelige hjemsted vært for en række insekter og svampe. Det har været undersøgt om nogle af de arter vil kunne anvendes til biologisk bekæmpelse af planten i de lande, hvor den optræder som problemart. Indtil videre har man fundet en bladloppe art, Aphalara itadori, der er godkendt til biologisk bekæmpelse af japansk pileurt i Europa 29. Aphalara itadori Japansk pileurt har længe været vidt udbredt i England og er årsag til store skader. Den anslås at koste 165,5 mio. om året i England 8. Den har været forsøgt bekæmpet med traditionelle metoder med begrænset succes. Her har man fra 2009 for første gang i EU tilladt en forsøgsvis udsætning af den japanske bladloppe Aphalara itadori til biologisk bekæmpelse af pileurten. Bladloppen lever på pileurten og suger saft fra dens stængler. Bladloppen, der er ca. 2 mm lang, forventes at kunne give en betydelig svækkelse af pileurten 30. Det er de unge nymfer, der forårsager mest skade på planten. Det er derfor vigtigt at vide, hvor de voksne bladlopper lægger deres æg. Undersøgelser viser, at mindre end 1 % af i alt registrerede æg blev lagt på andre planter end pileurtarter, end dens værtsplante japansk pileurt og hybriden Fallopia x bohemica Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

23 Aphalara itadori. Foto The Telegraph 18. jan Overskygning Forsøg med plantning af hjemmehørende pilearter i kombination med månedlige slåninger gav en større effekt på pileurter end slåning alene, men var også meget ressourcekrævende 24, se tabel 2. Pileurterne er lyskrævende, en tæt bevoksning med høje græsser som tagrør og rørgræs angives at kunne hindre fremspiring af pileurter 11. Men pileurterne trives i skovbryn, i lysåbne krat og skove, så det er et spørgsmål om tilplantning alene vil kunne bekæmpe pileurterne. 12. Andre bekæmpelsesmetoder Flere kommuner har forsøgt at bekæmpe pileurter med gasbrænder. Erfaringer fra bl.a. Gladsaxe Kommune 31 er at det kræver en relativ lang brænding. Bedste praksis Skaffe et overblik over forekomsterne Forebygge yderligere spredning Fjerne nye bevoksninger så snart de dukker op Lave en strategi for bekæmpelse Foretage en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Følge op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner Anvende forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder afpasset efter de lokale forhold Sikre, at alle der arbejder med pleje af grønne områder; parker, vandløb og veje, kender pileurterne Stille krav til entreprenører mv. om rengøring af benyttede maskiner efter kontakt med pileurterne Stille krav til entreprenører mv. om at der ikke transporteres inficeret jord og grus Sørge for medinddragelse af borgerne og vedvarende information Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 23

24 7. Litteratur Citerede kilder Lecerf, A., Patfield, D., Boiche, A., Riipinen, M., Chauvet, E., Dobson, E. 2007: Stream ecosystems respond to riparian invasion by Japanese knotweed (Fallopia japonica). Canadian J. Fisheries and Aquatic Sciences 64: Moravcová, L., Pyšek, P., Jarošík, V., Zákravský, P. 2011: Potential phytotoxic and shading effects of invasive Fallopia (Polygonaceae) taxa on the germination of dominant native species. NeoBiota 9: Vrchotova, N & Sera, B. 2008: Allelopathic properties of knotweed rhizome extracts. Plant Soil Environ. 54: Dassonville, N., Vanderhoeven, S., Gruber, W., Meerts, P. 2007: Invasion by Fallopia japonica increases topsoil mineral nutrient concentrations. Ecoscience 14: Dassonville, N., Domken, S., Herpigny.B., Poly, F., Meerts, P. 2009: Impact of Fallopia spp. On ecosystem functioning: Nitrogen and organic matter cycling and implicated soil biota. 7 Seiger L., 1991: Element Stewardship Abstract for Polygonum cuspidatum. The Nature Conservancy. Arlington, Virginia. 8 Williams, F. Eschen, R. Harris, A. et al. 2010: The Economic Cost of Invasive Non-Native Species to Great Britain. CABI E-UK report NRA (National Road Authorities) 2008: Guidelines on the management of Noxious Weeds. Dublin. 11Alberternst, B. & Böhmer, H.J. 2011: NOBANIS Invasive Alien Species Fact Sheet Fallopia Japonica From online Database of the European Network on Invasive Alien Species NOBANIS, Date of access Bailey, j., Bímová, K., Mandák, B. 2009: Asexual spread versus sexual reproduction and evolution in Japanese Knotweed s.l. sets the stage for the Battle of the Clones Biological Invasions, 11: Kollmann, J., Roelsgaard, J.S., Fischer, M., Nielsen, C.D. 2010: Invasive plantearter i Danmark. Bifolia. 24 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

25 14 Bruus, M., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Nygaard, B., Strandberg, B. 2007: Terrestriske naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 70 s. - Faglig rapport fra DMU Brabec, J. & Pysek, P. 2000: Establishment and survival of three Invasive Taxa of the Genus Reynoutria (Polygonacea) in Mesic mown Meadows: A field experimental study. Folia Geobotanica 35: Environmental Agency 2006: Managing Japanese Knotweed on Development Sites: The Knotweed Code of Practice. Date og access: Kabat, T.J., Stewart, G.B., Pullin, A.S. 2006: A systematic review of the effectiveness of Japanese knotweed (Fallopia japonica) control and eradication methods. University of Oxford, UK: BES annual meeting. 18 Bond, W., Davies, G., Turner, R. 2006: The biology and non-chemical control of Japanese knotweed (Fallopia japonica (Houtt)). HDRA, Ryton Organic Gardens, Coventry, CV8, 3LG, UK ( 19 Gerber, E. & Boyer, M. 2011: Essai de concassage-bâchage d un site infestè par les renouées du Japon dans les gorges du Tabeillon Beerling, D.J. 1991: The effect of riparian land use on the occurrence and abundance of Japanese knotweed Reynoutria japónica on selected rivers in South Wales. Biological Conservation 55: Child, L.E., Waal, L.C., de Wade, P.M., Palmer, J.P. 1992: Control and Management of Reynoutria Species (Knotweed). Vegetation Management in Forestry, Amenity and Conservation Areas, Aspects of Applied Biology, 29: Wernberg, H. 2012: Personlig kommentar. 23 Nielsen, H. 2007: Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Det Økologiske Råd. 24 Delbart, E., Mahy, G., Weickmans, B., Henriet, F., Crémer, S., Pieret, N., Vanderhoeven, S., Monty, A. 2012: Can Land Managers Control Japanese Knotweed? Lessons from Control Tests in Belgium, Environmental Management, 50: Hansen, H.H. 2012: Personlig kommentar. 26 Skinner, R. H., van der Grinten, M., Gover, A.E. 2012: Planting Native Species to Control Site Reinfestation by Japanese Knotweed (Fallopia japonica). Ecological Restoration 30: Hagen, E.N. & Dunwiddie, P.W. 2008: Does stem injection of glyphosate control invasive knotweeds (Polypodium spp.)? A comparison of four methods. Invasive Plant Sci Manag 1: Pedersen, F.S. 2012: Personlig kommentar. 29 Shaw, R.H., Tanner, R., Djeddour, D., Cortat, G. 2011: Classical biological control of Fallopia japonica in the United Kingdom - lessons for Europe. Weed Res. 51: Japansk pileurt og kæmpe-pileurt 25

26 30 Cabi, 2012: The Japanese Knotweed Alliance Date of access: Piil, R. 2012: Personlig kommentar. Supplerende læsning Beerling, D., Bailey, J., Conolly, A. 1994: Biological flora of the British Isles. Fallopia Japonica (Houtt.) Ronse Decraene. J. Ecol. 82: Child, L. & Wade, M. 2000: The Japanese Knotweed Manual. The Management and Control of an Invasive Alien Weed. Chichester, UK: Packard. 26 Japansk pileurt og kæmpe-pileurt

27

28 [Bagside overskrift] [Bagside tekst] Haraldsgade København Ø Tlf.: (+45)

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Bekæmpelse af rynket rose I

Bekæmpelse af rynket rose I Videntjenesten > Park og Landskab > Landskabspleje og naturgenopretning > Generelt > 06.00-35 Dato: 25-09-2014 Videnblad nr. 06.00-35Emne: Generelt Bekæmpelse af rynket rose I Rynket rose spreder sig invasivt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune 2017-2022 Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpebjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 6. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-4378 Sags nr. 480-2016-549 Indhold Indledning... 2 Baggrund...

Læs mere

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen

Læs mere

af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune

af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune 2018-2028 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune 2018-2028 Udarbejdet af: Lejre Kommune, Center for Teknik og Miljø,

Læs mere

Teknik og Miljø. Indsatsplan. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Indsatsplan. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Slagelse Kommune Indhold Indledning... 3 Indsatsplanens udbredelse og opdeling... 4 Beskrivelse af Kæmpe-Bjørneklo... 5 Vejledning i Bekæmpelse

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4 Kend

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for Vejle Kommune, vedtaget oktober 2012 1 Baggrund Kæmpebjørneklo har i de seneste årtier bredt sig og er blevet et stort problem i vores natur og rekreative områder.

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune Maj 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Bekæmpelsesfrister... 3 Kontrol og påbud... 3 Kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune 2017-2027 1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Udgivet maj 2017 af: Hedensted Kommune www.hedensted.dk 2 Indhold

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Kæmpe-bjørneklo i Danmark

Kæmpe-bjørneklo i Danmark Kæmpe-bjørneklo i Danmark - Status for bekæmpelsen Seniorrådgiver Kjell Suadicani, IGN, KU Skovskolen, den 31. maj 2017 Spørgeskemaundersøgelse februar-marts 2017 Kommuner Kommuner Naturstyrelsen Slots-

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune 2017-2027 1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Version 1.1. Senest ændret april 2018 Vedtaget maj 2017 af:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag Indsatsområde, ikrafttrædelse og varighed Målsætning Bekæmpelsespligt...

Indholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag Indsatsområde, ikrafttrædelse og varighed Målsætning Bekæmpelsespligt... Forord Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) tilhører den gruppe af planter, der betegnes som værende invasive. Denne type af planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune Udkast -INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Fredericia Kommune 2010-2020 Forord Kæmpe-bjørneklo er et problem i den danske natur. I Fredericia Kommune findes planten spredt i hele kommunen med de

Læs mere

Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa)

Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa) Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa) Rita Merete Buttenschøn Dept. of Geoscience and Natural Resource Management, Copenhagen University rmb@ign.ku.dk Rynker rose

Læs mere

Indsatsplan - forslag

Indsatsplan - forslag Indsatsplan - forslag Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Revideret 2019 Forfatter: Sandra Arvidson Oprettet den 18. januar 2019 Dokument nr. 480-2018-281696 Sags nr. 480-2018-23586 Indhold

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune 2018-2028 Indledning Kæmpebjørneklo skal bekæmpes, fordi det er en invasiv art, der med sin store højde og brede blade fortrænger de fleste

Læs mere

Dokumenttitel: Gribskov Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Dokumenttitel: Gribskov Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Offentliggørelser og høringsportal» Afgørelser og høringer på naturområdet» Afgørelser Placering: på naturområdet 2012» Evt. sorteringsnøgle: 151 Dokumenttitel: Gribskov Kommunes indsatsplan for bekæmpelse

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Til kamp mod invasive pileurt

Til kamp mod invasive pileurt Til kamp mod invasive pileurt JAPANSK PILEURT HAVESELSKABET 1 FOTO: WIKIMEDIA/H. ZELL Undtagelsen en artikel i Haven i marts 1962 kunne man læse om en irsk haveejer, som holdt I sin have ved hjælp af en

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Januar 2008 Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur, og som derfor bør bekæmpes.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014.

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Udarbejdet af Hans Wernberg Biomedia 1 Indhold 1. Indledning. 3 2. Lovgrundlag. 4 3. Indsatsområde.... 4 4. Gyldighedsområde.

Læs mere

Udkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Udkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Udkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Natur og Landskab April 2013 Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt i Danmark. Planten

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Revideret indsatsplan for bekæmpelse af. Kæmpebjørneklo

Revideret indsatsplan for bekæmpelse af. Kæmpebjørneklo Revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo Fredericia Kommune 2018 Indledning I 2010 vedtog Fredericia Kommune en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, der udløber i 2020. Miljøministeren

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2009-2019 Foto: Kæmpe Bjørneklo, Marianne Lindhardt 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Bjørnekloens biologi

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Rudersdal Kommune. Kæmpebjørneklo kan vokse næsten alle

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse

Indsatsplan for bekæmpelse Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Natur og Landskab november 2018 Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag vedtaget af Roskilde Byråd oktober 2009 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af

Læs mere

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven.

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Rebild Kommune 2015-2017 1. Indledning Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt far det vestlige Kaukasus, hvorfra

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Center for Plan og Miljø april 2014 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Bilag 2. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Bilag 2. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Bilag 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2019-2028 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2019-2028 Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Forekomst af invasive planter på Vestvolden i Rødovre Kommune

Forekomst af invasive planter på Vestvolden i Rødovre Kommune Forekomst af invasive planter på Vestvolden i Rødovre Kommune Rapport udarbejdet af Andreas Kelager Christensen Ida Hartvig Peter Søgaard Jørgensen Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling ved

Læs mere

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008.

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018. Forord Med denne indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo tager Sønderborg Kommune et vigtigt skridt i de langsigtede

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Bekæmpelse af Rynket rose

Bekæmpelse af Rynket rose Bekæmpelse af Rynket rose Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Den er den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og spreder

Læs mere

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og

Læs mere

Samsø Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Samsø Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Samsø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Naturafdelingen, september 2017 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indhold En koordineret og vedholdende indsats...3 Indsatsplan i

Læs mere

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse Kæmpebjørneklo Vejledning i bekæmpelse 2005 Historie og udbredelse i Danmark Kæmpebjørnekloen blev indført til Danmark før 1830 som prydplante. Den bredte sig langsomt fra enkelte haver og parker til større

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Hørsholm Kommune Center for Teknik Team Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Bækkerenden og Hulhøjrenden. med opland

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Bækkerenden og Hulhøjrenden. med opland Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2006-2016 Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i oplandet til Bækkerenden og Hulhøjrenden Titel: Indsatsplan

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Norddjurs Kommune 2014-2024 Kæmpebjørneklo

Læs mere