Møde mellem DOF-Københavns bestyrelse, naturpolitiske udvalg og kommunerepræsentanter den 17/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møde mellem DOF-Københavns bestyrelse, naturpolitiske udvalg og kommunerepræsentanter den 17/9 2013."

Transkript

1 DANSK ORNITOLOGISK FORENING DOF- København Naturpolitisk Udvalg Møde mellem DOF-Københavns bestyrelse, naturpolitiske udvalg og kommunerepræsentanter den 17/ Deltagende kommunerepræsentanter: Anders Tvevad (Farum), John Frisenvænge (Hvidovre), Jannik Hansen (Solrød), Allan Kruuse (Køge), Lars N- Andersen (København), Knud Flensted (Bagsværd), Hans Harrestrup Andersen (Lejre), David Collinge (Frederiksberg + bestyrelsen), Lennart Pedersen (Egedal), René Rantzau (Brøndby; Vallensbæk), Elsebeth Gludsted (Høje-Taastrup). Bestyrelsen/naturpolitisk udvalg/øvrige: Erik Agertoft, Frands E. Jensen, Jan Nielsen, Inge Christiansen. Ordstyrer: Erik. Referent: John, der i øvrigt er blevet overtalt til at genindtræde i Naturpolitisk Udvalg. Dagsorden: 1. Orientering fra bestyrelsen - Ideer til det fremtidige samarbejde med kommunerepræsentanterne - Netværk 2. Orientering fra kommunerepræsentanterne 3. Oplæg og ideer fra DOF s naturpolitiske medarbejder, Knud Flensted 4. Eventuelt Undertegnede var fraværende under det meste af punkt 1, hvor baggrunden for indkaldelsen til dette møde blev forklaret. Efter formandens oplæg var der mulighed for at kommentere de fremsatte ideer. Dette skete i form af en runde, som i praksis flød sammen med punkt 2, orientering om arbejdet i kommunerne. Referenten tillader sig at strukturere de fremkomne ideer og synspunkter logisk, i stedet for at referere dem i den rækkefølge de blev fremsat.

2 Ad. 1. Formanden, Hans Harrestrup, orienterede om bestyrelsen og baggrunden for mødet. DOF-Københavns bestyrelse og Naturpolitisk Udvalg (NPU) ønsker at foreningens arbejdsform på det naturpolitiske område ændres, så kommunerepræsentanterne (KR) fremover får en større del af ansvaret for at DOF reagerer på lokalplaner, kommunale afgørelser på naturområdet og andre lokale sager. Det er lokalafdelingerne, som i lokale sager handler på vegne af DOF. DOF-Københavns bestyrelse har uddelegeret ansvaret for naturpolitiske sager til NPU. Hidtil har det oftest været NPU, der tog initiativ til at rejse sagerne. En meget stor del af kommunernes afgørelser er uden betydning for fuglelivet, men det er alligevel nødvendigt at vurdere hver enkelt af dem. I den seneste tid har NPU kun haft fire medlemmer, hvoraf kun de to har nogen videre erfaring med sagsbehandling. Med 25 kommuner indenfor vores område er det reelt uoverkommeligt for NPU at finde de vigtige dispensationer og lokalplaner og reagere i tide. Derfor er der behov for ny anden arbejdsdeling, hvor NPU tager sig af de mere principielle sager (f.eks. Natura 2000 planer og vindmøller tæt på vigtige naturområder) og derudover fungerer som støtte for kommunerepræsentanterne i forhold til sager af mere lokal karakter. På mødet diskuteredes form og indhold i det fremtidige samarbejde mellem NPU og KR. Postgang: Lokalafdelingen (NPU) har ansvaret for at meddelelser om lokalplaner, afgørelser mv. fra kommunerne når frem til de rette. Dette gøres i praksis ved at kommunerne sender elektronisk post til en fast mailadresse, f.eks. furesoe@dof.dk. NPU sørger for automatisk videresendelse af posten til kommunerepræsentant, grønt råds suppleant og andre som ønsker at modtage posten. Det er derfor vigtigt at give NPU besked på kbh.naturpolitiskudvalg@dof.dk hvis man ønsker at modtage post, ændrer mailadresse eller ønsker at blive slettet fra videresendelseslisten. De 98 kommune-relaterede mailadresser kan findes på dof.dk, fanebladet om DOF. Eller brug dette link: NPU får kopi af alt hvad der sendes til de 25 DOF-kommuneadresser i lokalafdelingens område. Alle kommunerepræsentanter opfordres derfor til at bruge deres DOF-adresse i stedet for deres private adresse, når de henvender sig til kommunen. Også i forhold til grønt råd. Hvis henvendelser til kommunen sendes cc DOF-adressen får NPU kopi af henvendelsen, og svaret modtages også, da kommunerne normalt vil sende med svar til alle. Dermed har NPU allerede materialet, hvis der senere opstår en sag. Håndtering af lokale sager: Der er stor forskel på hvor erfarne de forskellige kommunerepræsentanter er, og hvor meget de føler at kan overkomme. Nogle kan køre sager helt alene, mens andre har brug for meget hjælp fra NPU. Det er vigtigt at understrege, at man ikke behøver at være jurist eller have administrativ erfaring for at repræsentere DOF lokalt i en kommune. Det lokale engagement og kendskab til lokaliteter og mennesker i området er det der gør det muligt for DOF at forsvare fugle og natur lokalt. Derfor vil NPU også hjælpe med henvendelserne i det nødvendige omfang.

3 NPU foretrækker imidlertid, at kommunerepræsentanten skriver det første oplæg til f.eks. brev til kommunen, når han/hun mener der er grund til at rejse en sag. NPU kan hjælpe med formuleringen, men vi har sjældent overskud til at skrive et oplæg fra bunden af, som en mødedeltager ønskede. Møder: NPU ønsker at holde en tættere kontakt til kommunerepræsentanterne ved at mødes med disse regelmæssigt, og gerne hyppigere end hidtil. Hidtil har der været maksimalt ét sådant møde om året. Under diskussionen fremkom følgende synspunkter: Møder for mødets egen skyld skal undgås der skal være en dagsorden og et mål der skal nås Man orker ikke at komme til møder i Fuglenes Hus maksimalt to årlige møder må være passende Der bør være fire årlige møder. Det sikrer en regelmæssig kontakt, også hvis et møde bliver aflyst. Ingen kan komme til alle møder. Hvis man bliver nødt til at springe et møde over, går der alt for lang tid inden det næste, hvis der kun er to møder om året. Nogle af møderne kan have et tema, f.eks. arbejdet i de grønne råd, paragraf 3 eller naturpolitik. Der kan til dette tilbydes hjælp fra Fuglenes Hus. Der blev ikke taget nogen beslutning, men en mødefrekvens på mindst to årlige møder fremover virker sandsynlig. NPU arbejder videre med mødeformen. Den løbende kontakt mellem NPU og kommunerepræsentanterne: Tidligere har (det noget større) NPU haft en intern fordeling af ansvaret for at holde kontakt til repræsentanterne i de enkelte kommuner. Dette er ikke længere muligt. Forespurgt erklærede kommunerepræsentanterne sig indforståede med, at kontaktpersonen i udvalget kan variere fra sag til sag. Kommunerepræsentanterne ønskede at blive orienteret bedre om NPUs arbejde, ved at modtage mødereferaterne hurtigere. Det har hidtil været praksis at NPU-referater skulle godkendes på et efterfølgende møde inden udsendelse, og det har ført til forsinkelser i udsendelsen. I det seneste års tid er der slet ikke udsendt referat til kommunerepræsentanterne. NPU vil overveje hvordan mødereferaterne kan udsendes hurtigere og mere regelmæssigt. Netværk: Denne liste er sammensat af dele af flere indlæg, herunder Knud Flensteds præsentation Det er ofte en ensom opgave at være kommunerepræsentant, og man kan have god brug for kontakt med andre. Samtidig er det personlige netværk af stor betydning for ens gennemslagskraft. Der blev diskuteret netværk på flere planer. I forhold til andre aktive DOF-medlemmer: I nogle kommuner er der flere DOF-medlemmer med interesse i det naturpolitiske område. Grønt råds repræsentant, suppleant til rådet, medlemmer af caretakergruppe osv. Hvis man bruger sin kommune@dof.dk mailadresse til al kontakt med kommunen, kan alle disse blive holdt orienteret. I konkrete sager kan det desuden være meget værdifuldt at inddrage medlemmer med særlig stort kendskab til en lokalitet. I forhold til medlemmer og borgere i kommunen generelt: Kommunerepræsentanten bør være lokal kontaktperson til DOF, både for medlemmer og kommunens borgere. Men medlemmerne kender

4 sjældent til deres kommunerepræsentant. Man kan prøve at blive mere synlig i lokalsamfundet gennem indlæg i avisen, fugleture, deltagelse i udstillinger osv. Det er naturligvis op til den enkelte hvor udfarende man ønsker at være. Overfor forvaltningen og politikerne: Det er en god ide at sende invitation til kommunens naturafdeling, når DOF holder fugleture i kommunen. I grønt råd kan man fortælle om DOFs holdninger på møderne. I nogle kommuner præsenterer foreningerne sig på skift i det grønne råd. Med andre grønne foreninger i kommunen: Mange sager har intet eller kun lidt med fugle at gøre. De klares måske bedre af DN, eller i samarbejde med disse. Omvendt kan en anden forening støde på problemstillinger der er fuglerelevante. Hvis man etablerer en mailgruppe kan man videresende sager eller synspunkter til DN, Friluftsrådet, sportsfiskere, jægere og andre lokale grønne foreninger. Med andre kommunerepræsentanter: Det er værdifuldt at dele erfaringer og eksempler. Eksempelvis når det lykkes at få en kommunaldirektør til at undskylde på TV for fældning af en rågekoloni i yngletiden. Der er en facebook-gruppe hvor sådanne indlæg kan posteres. Den er dog landsdækkende, og den bruges ikke ret meget. Måske vi kan lave noget bedre lokalt, evt. blot bruge DOF-Københavns facebook-side. Mellem NPU, brugerrådsrepræsentanter, kommunerepræsentanter og andre aktive: DOF holder årligt et møde med Naturstyrelsens enheder (skovdistrikter). Det er vigtigt at disse annonceres i en bred kreds, så vi får inddraget kendskab til flest mulige skove og andre naturområder. Også ved revision af driftsplaner, Natura 2000 planer og lignende er det værdifuldt med et stort netværk af aktive. Caretakernetværket er ophørt på landsplan, men nogle grupper fungerer stadigvæk. Bestyrelsen ved hvilke. Andre forslag og ideer: NPU har et ansvar for at kommunikere bedre med kommunerepræsentanter og andre aktive. Især skal teksten på hjemmesiden forbedres. Der blev stillet forslag om at udarbejde en lokal naturpolitik i DOF-København. Politikken skulle tage udgangspunkt i lokale udfordringer og være egnet til at fortælle andre hvad VI mener. I vores lokalafdelings område kan det bl.a. være det store pres på friarealerne fra en hastigt voksende by. Det rekreative pres er også et emne, hvad enten det handler om heste i havstokken, modelflyvere eller træning af tamme rovfugle på Amager Fælled. Det er værd at huske at det ikke nødvendigvis er alle sager, der sendes i offentlig høring, og somme tider heller ikke de vigtigste. De fleste kommuner er flinke til at orientere DOF om lokalplaner, dispensationer fra beskyttelseslinier osv. Ofte er der dog langt imellem guldkornene. De fleste kommunale afgørelser handler om sager, som ikke har indvirkning på fuglelivet, eller de berører dette så perifert, at sagen bedre håndteres af Danmarks Naturfredningsforening. Derfor er det en god idé at samarbejde med DN og andre grønne foreninger i sin kommune. Men nogle gange er de vigtige sager dem som ikke sendes i høring men opdages ude i landskabet. Forgiftning af en sø, fældning af træer med rågekoloni i yngletiden det er i den slags sager, hvor kommunerepræsentanten med sin daglige gang i kommunens naturområder har særlig gode muligheder for at fremme fuglenes sag. Ad. 2, Orientering fra kommunerepræsentanterne Indlæggene om forholdene i de enkelte kommuner refereres ikke her. Disse indlæg var meget inspirerende, og jeg kan kun opfordre til at man møder op næste gang der indkaldes til erfaringsudveksling kommunerepræsentanterne imellem.

5 Ad. 3, Oplæg og ideer fra DOF s naturpolitiske medarbejder, Knud Flensted Knud Flensted gennemgik kort historien omkring strukturreformen og etablering af netværket af kommunerepræsentanter. Derefter kom han med nogle forslag til det frivillige arbejde som DOFrepræsentant: Man kan være udfarende og f.eks. spørge om kommunen har lavet plejeplaner for sine fredede områder Man kan lave fugleture i lokalområdet der bør ifølge Knud være mindst en årlig fugletur i hver kommune, og hvis DOF Travel ikke laver en, kan kommunerepræsentanten selv træde til Man kan invitere kommunens naturafdeling med på DOF-ture som arrangeres i lokalområdet Man kan danne netværk med andre grønne foreninger i lokalområdet f.eks. DN, botanikere, Friluftsrådet, sportsfiskere. Hvis man får en sag ind, som der ikke er meget fugl i, kan den videreformidles til dem der bedst kan rejse den overfor kommunen. Det er let at etablere en mailgruppe på computeren, så man kan videresende sager eller diskutere et fælles problem. Som kommunerepræsentant er det godt at holde sig orienteret om DOFs holdninger. Det kan bl.a. gøres ved at abonnere på nyhedsbrevet, der fortæller om nyt på hjemmesiden. Eksempelvis om forliget om jagttider det er godt at vide at det er noget som DOF har medvirket til. Endelig opfordrede Knud til at man kontrollerer oplysningerne om kommunen på DOFS hjemmeside. Det er Knud, som opdaterer oplysninger om f.eks. kommunerepræsentanter, men det sker kun hvis han får besked om ændringer. Den efterfølgende debat er samlet op i punkt 1. Ad. 4. Eventuelt. Under eventuelt diskuteredes bl.a. værdien af erstatningsbiotoper i forhold til krav om retablering, når der er sket en ødelæggelse af et naturområde der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Derudover var der en livlig debat om privat rovfuglehold. John Frisenvænge