Naturpolitik. Januar 2011
|
|
- Camilla Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturpolitik Januar 2011
2 Indhold Den store og den lille natur 4 Naturpolitikkens indhold 5 Den overordnede naturpolitik 7 Anbefalinger/mål 8 Kommunale arealer 11 Naturparker 14 Ukrudt er også natur 18 Foto: Klaus Bek Nielsen, Mogens Hansen, Uffe Nielsen m.fl. 2 Naturpolitik - Lolland Kommune
3 Den overordnede naturpolitik At Lolland kommune antager et natursyn, hvor der er rum til både de mangfoldige og almindelige arter samt de mere sjældne og beskyttelseskrævende; fra valmuer og agerhøns til orkideer og havørne. At værne og bevare samt forbedre den bestående natur At forøge naturarealerne blandt andet ved skovrejsning At Lolland kommune arbejder for at udbrede dette natursyn, og at der også gives plads til en dynamisk natur. At Lolland kommune overalt arbejder for den lille natur og for at fremme naturindholdet og biodiversiteten overalt. Både på offentlige og private arealer. At naturen er et vigtigt grundlag for styrkelse af sundhed og trivsel, og at der skal være nærhed og umiddelbar adgang til natur ved byer og landsbyer i Lolland kommune. At by- og landsbynære arealer skal rumme mulighed for både naturoplevelse og for fysisk udfoldelse. Naturpolitik - Lolland Kommune 3
4 Den store og den lille natur Ved "den store natur" forstår vi de egentlige, større naturområder i Lolland Kommune - først og fremmest de områder, som er udlagt som internationale beskyttelsesområder, Natura 2000-områder. Det er området ved Maribo- Søerne, Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog, Smålandshavet og Nakskov Fjord. Det er kun en meget lille del, ca. 5 procent, af kommunens landareal, som er Natura 2000-områder. "Den lille natur" forstås som naturen i den øvrige del af kommunen - i skovene, på den jord, der ikke dyrkes, i det åbne land, og ubebyggede arealer ved byer og landsbyer. Biodiversitet "Biodiversitet" eller "biologisk mangfoldighed" er udtryk for naturens tilstand. Ved en god biodiversitet findes mange arter af planter og dyr i store og levedygtige bestande. Ved dårlig biodiversitet mangler der arter, som burde eller kunne være naturligt forekommende, og andre arter er trængt ned til meget små antal. Countdown 2010-Deklarationen Med sin underskrift på Countdown Deklarationen har Lolland Kommune forpligtet sig til at arbejde for FN`s mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2010, og det er i overensstemmelse med den danske regerings mål om, at tilbagegangen i biodiversitet skal være standset i Forord Efter et oplæg fra Grønt Råd vedtog Lolland Byråd den 25. februar 2010 forslag til Naturpolitik, som blev udsendt i offentlig høring indtil 15. juni Ved høringen indkom en række indsigelser mod indholdet, som blev forelagt for Grønt Råd i rådets møde den 16. september 2010 og igen den 18. november 2010, hvor Grønt Råd vedtog en revideret tekst som blev fremsendt til Byrådet med Grønt Råds anbefaling. Byrådet har i sit møde den 27. januar 2011 behandlet de indkomne indsigelser og Grønt Råds anbefaling og vedtaget denne Naturpolitik for Lolland kommune. Den vedtagne naturpolitik er i overensstemmelse med Lolland kommunes planstrategi, som tilsiger, at kommunen arbejder for mere og rigere natur overalt i Lolland kommune. Det vil sig både den store og den lille natur. Naturpolitikken er også i overensstemmelse med Countdown 2010 deklarationen - Bevar Biodiversiteten, som Byrådet har tiltrådt i marts 2009, og i overensstemmelse med Lolland kommunes oplæg til klimatilpasningsplan, som tilsiger, at der skal skabes meget mere natur og biodiversitet i Lolland kommune ("Klima og Energi i Lolland kommune"). Ved sin underskrift på deklarationen skal Lolland Kommune tilskynde befolkningen til at tilslutte sig og medvirke til, at den biologiske mangfoldighed bevares, og dette skal også være et hensyn og mål for kommunens planlægning, regulering og drift. Den store sommerfugl Kejserkåbe er almindelig på Lolland, men sjælden andre steder 4 Naturpolitik - Lolland Kommune
5 Vand- og naturplanerne - miljømålsloven I miljømålsloven har Danmark indarbejdet EU's vandrammedirektiv og direktiv for internationale naturbeskyttelsesområder, som pålægger landene at vedtage bindende vand- og naturplaner. De handlingsplaner, der skal lægges for virkeliggørelsen af vand- og naturplanerne, og de virkemidler, der skal bruges, bliver en del af kommunens naturpolitik. I den idéfase, som gik forud for udarbejdelsen af vand- og naturplanerne har Lolland Kommune blandt andet gjort opmærksom på, at langt de fleste vandløbene på Syd-, Vest- og Nordvestlolland i tidens løb er blevet gravet dybere og rettet ud, og i de områder, der er tørlagte, er de kunstige kanaler. Derfor er de fleste vandløb mere en del af et dyrkningsteknisk anlæg, end de er et naturligt vandløb. Dermed siger Lolland Kommune ikke, at der skal gøres en indsats for renere vand og mere natur i og omkring vandløbene, men påpeger, at de fysiske forhold kan hindre, at, hvad der er god tilstand i almindeligt dansk vandløb, kan opnås i disse vandløb. Naturpolitikkens indhold Forslaget er udarbejdet på grundlag af Grønt Råds arbejde med natur og naturpolitik, hvor naturpolitikken blev behandlet i en temadag i rådet den 2. februar Her drøftede Grønt Råd blandt andet 8 temaer for indholdet af naturpolitikken. Da staten endnu ikke har udsendt forslagene til de vand- og naturplaner, som staten skal vedtage i henhold til Miljømålsloven, kender vi ikke de mål, som skal opfyldes for vandmiljøet og for naturen i øvrigt i Natura 2000-områderne. Naturpolitikken har derfor ingen forslag om egentlige naturgenopretningsprojekter, men den indeholder generelle mål og muligheder for naturforbedring og en forbedring af biodiversiteten. Naturpolitiken handler både om naturen i sig selv og om de interesser, der knytter sig til oplevelse og brug af naturen. I henseende til det sidste lægger Naturpolitikken især vægt på befolkningens umiddelbare adgang til naturen der, hvor man bor, og den betydning, som den nære natur har for friluftslivet og befolkningens sundhed. Naturpolitikken for Lolland Kommune består af 1) en overordnet politik og 2) mål og anbefalinger for hvert af de 8 temaer, der blev behandlet på Grønt Råds temadag. Naturpolitik - Lolland Kommune 5
6 For kommunale arealer eller områder, hvor kommunen kan betemme arealets tilstand er anbefalinger og mål bindende; men for det øvrige er anbefalinger og mål et udtryk for, at kommunen ser en mulighed for gennem dialog med lodserne at forbedre naturindholdet. Arbejdet med naturpolitikken vil fortsætte, både med en opfølgning på resultaterne af dette forslag og i et videre arbejde med målene på grundlag af vand- og naturplanerne og i udviklingen af sundhed og friluftsliv i Lolland Kommune. Det er godt for naturen, hvis strandengene græsses På længere sigt vil den stigende vandstand i havet medføre, at de særligt beskyttede naturområder Hyllekrog og Albuen og øerne i Nakskov Fjord og Smålandshavet påvirkes og delvist forsvinder under havets overflade inden for en 40 års tid, medens der på nord- og vestkysten af Lolland måske kan dannes en ny uberørt kyst med nyt naturindhold. Dette forhold også må tages i betragtning i det videre arbejde med planlægning og naturpolitik for Lolland Kommune og arealanvendelsen. Tangen ud til Albuen bliver undertiden overskyllet af højvande 6 Naturpolitik - Lolland Kommune
7 Forholdet til kommuneplanen Forslaget til Naturpolitik ønsker mere areal til natur, men indeholder ingen konkrete projekter og inddrager ikke arealer til andet formål, og i henseende til de generelle mål og anbefalinger er der ingen konflikt mellem Naturpolitikken og Kommuneplanen. Den overordnede naturpolitik er: At Lolland kommune antager et natursyn, hvor der er rum til både de mangfoldige og almindelige arter samt de mere sjældne og beskyttelseskrævende; fra valmuer og agerhøns til orkideer og havørne. At værne og bevare samt forbedre den bestående natur At forøge naturarealerne blandt andet ved skovrejsning At Lolland kommune arbejder for at udbrede dette natursyn, og at der også gives plads til en dynamisk natur. At Lolland kommune overalt arbejder for den lille natur og for at fremme naturindholdet og biodiversiteten overalt. Både på offentlige og private arealer. At naturen er et vigtigt grundlag for styrkelse af sundhed og trivsel, og at der skal være nærhed og umiddelbar adgang til natur ved byer og landsbyer i Lolland kommune. At by- og landsbynære arealer skal rumme mulighed for både naturoplevelse og for fysisk udfoldelse. Naturpolitik - Lolland Kommune 7
8 Anbefalinger/mål: Overordnet for anbefalinger og mål gælder, at størstedelen af Lolland kommunes areal er intensivt dyrket landbrugsjord eller produktionsskov. Ingen af naturpolitikkens anbefalinger eller mål er bindende for disse arealer; men udelukkende et udtryk for, at kommunen ser en mulighed for gennem dialog med lodsejerne at forbedre naturindholdet. For kommunale arealer er anbefalinger og mål derimod bindende. Skove Naturindholdet i skovene skal beskyttes og udvikles. Med mere adgang skal der beskyttes mere. Ved en kortlægning af naturindholdet og interesserne i en skov kan skoven opdeles i områder med forskellige hovedinteresser. Disse kan være 1) områder, hvor der tillades og gives plads til udfoldelse af forskellige aktiviteter, 2) områder med almen adgang med plads til alle - gående, løbende, cyklende. 3) områder beregnet for stilfærdig adgang 4) områder, der søges friholdt for forstyrrelse. For at få mere natur og forbedret biodiversitetet i skoven skal mængden af naturligt hjemmehørende og egnskarakteristiske arter være størst mulig, og der bør være lysåbne områder, mere vand og mere dødt ved, områder med gammel og uberørt skov og træer i forskellig højde. Slåning af vejrabatter og lysåbne områder bør foretages på en måde, der fremmer biodiversiteten. Varierede skove giver en solid og spændende natur Lolland Kommune indgår gerne i dialog med private skovejere om, hvordan disse mål/anbefalinger kan følges, og om mulighederne for kommunens medvirken heri. Den store sjældne og truede bille Eremit findes få steder på Lolland. Dens larve lever i dødt ved inde i gamle træer 8 Naturpolitik - Lolland Kommune
9 Naturpolitikken for Natura 2000-områderne må afvente vedtagelsen af naturplanerne; men Grønt Råd ser frem til, at statens naturplaner udover bevaring også giver plads til en dynamisk natur, som Lolland Kommune har påpeget sit ideoplæg til vand- og naturplanerne. Grønt Råd ønsker, at der gennemføres naturgenopretningsprojekter og restaureringer af naturområder, men det må afvente vedtagelsen af vand- og naturplanerne, herunder behandlingen af regeringens plan for grøn vækst, inden Grønt Råd overvejer egne konkrete forslag. For øerne i Smålandshavet ser Grønt Råd gerne, at der bliver vedtaget naturplaner i sammenhæng med Natura 2000-området i Smålandshavet. Landbrugsjorden Landbrugsjorden udgør næsten 80 procent af kommunens areal og det meste af landbrugsjorden dyrkes intensivt. Lolland Kommune håber på gennem frivillige aftaler med landbruget, at naturindholdet og biodiversiteten kan forbedres generelt og betydeligt overalt i det åbne land. På landbrugsejendommene kan der peges på nogle muligheder for en helt umiddelbar forbedring af naturen, som består i: At udyrkede arealer - snipper og hjørner, omgivelser ved bygninger m.v. passes og plejes, så det fremmer biodiversiteten. Kan vi få agerhønen tilbage i landbrugslandet? Naturpolitik - Lolland Kommune 9
10 Der vil kunne opnås betydelig forbedring ved at udlægge striber i markerne, der bliver pløjet, men som ikke tilsås og sprøjtes, og ved at der skabes mere mosaik i landskabet. At vegetationen i vejrabatterne lades i fred (med undtagelsen ved frøgræsmarker). I vejrabatterne har vi muligheden for et meget betydeligt bidrag til forbedring af den lille natur og sikring af biodiversiteten og Lolland Kommune håber, at landbruget vil tilgodese denne mulighed i sin dyrkning. Kvaliteten af dyre- og planteliv i beskyttede naturtyper, herunder vandhuller, kan afhænge meget af, hvordan der dyrkes omkring disse områder, og det er et håb, at landbruget også vil tilgodese dette. Lolland Kommune indgår gerne i en dialog med landbruget og den enkelte ejendom om, hvordan disse muligheder udnyttes, uden at det begrænser landbrugtes fremtidige drift af arealerne. Et fint lysåbent vandhul giver gode betingelser for mange dyr 10 Naturpolitik - Lolland Kommune
11 Kommunale arealer De kommunale arealer har vidt forskellige funktioner og muligheden for naturindhold og biodiversitet tager udgangspunkt i arealets funktion. Ukrudt er også natur I de områder, der udlægges som levested for den naturlige vegetation, vil der vokse mange af de planter, som vi regner for ukrudt, for det kan ikke undgås på den næringsrige lollandske jord. Men også tidsler og brændenælder er en del af naturen, og planterne tiltrækker insekter og danner frø, som er føde for småfugle af forskellige arter, som vi må ønske os flere af. Dermed betyder planterne meget for fødekæden og naturindholdet. Nogle har den opfattelse, at deres have bliver fyldt med ukrudt, hvis der ved siden af er et areal, hvor der vokser ukrudt, som ikke bliver slået ned. Men har man en have, må man under alle omstændigheder luge, hvis man ikke vil have ukrudt, fordi frø og pollen flyver milevidt, så det gør ikke nogen praktisk forskel, hvordan der ser ud på tilstødende arealer. Arealer, hvor mange færdes eller opholder sig, skal typisk holdes som en kortklippet græsplæne med spredt beplantning. I visse omgivelser skal beplantningen udformes efter æstetiske hensyn. På disse arealer kommer funktionen i første række, og hensynet til naturindhold og biodiversitet må afvejes ud fra hensynet til funktionen. På øvrige arealer skal der i videst muligt omfang etableres et godt naturindhold og en god biodiversitet. Arealerne anlægges med en blanding af lysåbne områder og beplantede områder, med vandhuller og med terrænreguleringer. De lysåbne arealer skal være levesteder for naturligt forekommende vegetation, og de holdes på et meget lavt plejeniveau - typisk én årlig slåning om efteråret. Beplantning skal foretages med en blanding af naturligt hjemmehørende, egnskarakteristiske arter - for eksempel eg og hassel. Arterne plejes efter samme anbefalinger, som er angivet for skove. Områderne skal være åbne for adgang, og ved etableringen og plejen skal der sikres stier i form af trampestier gennem områderne - eventuelt stier med belægning, hvor der er behov for det, og i de by- og landsbynære området indpasses der aktivitets- og legeområder til gavn for sundhed og trivsel. Naturpolitik - Lolland Kommune 11
12 Vejrabat med cikorie og røllike Vejrabatter Vejrabatterne skal opfylde vejmæssige og færdselsmæssige krav. Der slås i forsommeren i den udstrækning, det er nødvendigt for oversigtsforhold og yderst langs asfaltkant for at undgå, at vegetationen hænger ind i færdselsarealet, og om efteråret for at hindre, at den visne vegetation skaber snedriver. Det er naturligt, at grundejerne slår rabatten lige ud for deres have eller hæk; men at slå og klippe rabatten længere end ud for hækken og i den modsatte vejside er absolut til skade for naturen og biodiversiteten. Private arealer Også parcelhushaverne kan bidrage til mere natur og bedre biodiversitet. Det kan for eksempel ske ved at have et hjørne af haven, som får lov til overvejende at passe sig selv, og ved at jordoverfladen ikke kun holdes med klippet græs, revet jord eller belægning, men at der også tillades dele med højt græs og døde plantedele. Digerne og kysten Store dele af Lollands kyst er beskyttet af diger. På digernes skråninger skal det sikres, at der er et tæt og stærkt græstæppe, som kan forhindre brud i diget ved højvande og bølgepåvirkning, og dette funktionshensyn går forud for naturhensynet. Det bør dog ikke hindre, at slåningen af skrå- Private fællesarealer og grønne områder i såvel boligområder, sommerhusområder og erhvervsområder bør etableres og plejes med samme målsætninger som for kommunale arealer. Det vil sige, at de kan holdes med kortklippet græs, hvor der er meget færdsel og slid på arealet, men at områderne i øvrigt etableres/omlægges til størst muligt naturindhold og biodiversitet, som beskrevet under de kommunale arealer. Parcelhushaver På det sydlollandske dige kan man opleve mange sjældne planter og dyr 12 Naturpolitik - Lolland Kommune
13 ningerne lægges til rette, således at der tages det hensyn til naturen og biodiversiteten, som er muligt. Men digernes omgivelser byder på gode muligheder for mere natur og biodiversitet. Store strækninger er etableret af jord, der er gravet op af fyldgrave bag diget, og disse fyldgrave bør plejes, så de er gode levesteder for dyr og planter i og omkring vandet. Nye diger bør anlægges tilbagetrukne med et forland, som overgår til uberørt kyst og mulighed for omdannelse til strandenge. Jorden til nye diger bør fortrinsvis hentes i fyldgrave nærmest muligt diget, og fyldgravene bør udformes som vandhuller, der er egnede som gode levesteder for padder og vandhulsinsekter. Natur og sundhed Lolland Kommune vil arbejde for, Spor i Landskabet er et samarbejde mellem landbruget, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening o.a. om etablering af stisystemer, som giver mulighed for at opleve nye dele af Danmarks natur og kulturlandskab. Lolland kommune vil arbejde for, at der etableres flere spor i Landskabet i kommunen. På ét områder kunne adgangsmulighederne måske udvides. Man kunne i visse dele af private skove tillades færdsel uden for stierne. Det kunne måske etableres ved, at tilladelsen kunne opnås ved erhvervelsen af et skovpas til færdsel i dele af skoven uden for stierne. Muligheder vil forudsætte en grundig forudgående dialog med ejerne og kan kun gennemføres, når alle forudsætninger er på plads og - i sagens natur - kun hvis ejeren er helt indforstået og giver sin tilladelse, da lovgivningen ikke giver ret til denne færdsel. at der er stier i og omkring byerne og landsbyerne, som giver adgang til natur og oplevelser og aktiviteter, som f.eks. balancebomme, naturlegepladser, boldbaner m.m. at stierne giver adgang til skov og eller rejsning af ny skov nær byer og landsbyer at stierne, hvor det er muligt uden at tilsidesætte naturhensynet, føres forbi eksisterende vandløb, vandhuller, moser, ferske enge m.m. Boldbaner, spejderhuse og andre fællesanlæg bør kunne anvendes til flere formål end det egentlige hovedformål. I de områder, der indgår som by- og landsbynære aktivitetsområder, er der god grund til at bygge et kuperet terræn, som børn kan lege i, hvor der f.eks. kan køres med mountanbike, og som tilføjer en større variation i det bynære landskab. Adgangsforhold Lolland Kommune lægger vægt på, at skilte om adgangsforhold skal være korrekte, og at skiltene skal fortælle, hvad man må, og hvad man ikke må. Naturlegeplads Naturpolitik - Lolland Kommune 13
14 Engkabbeleje ved Maribosøerne Naturparker Naturparker er større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Naturparker adskiller sig fra nationalparker ved, at de er udpeget lokalt og ikke er omfattet af særlovgivning om nationalparker. Borger- og lodsejerinvolvering er et bærende element i skabelsen og opretholdelsen af naturparker. Etablering og udvikling af naturparker bygger på frivillige samarbejdsprojekter og gældende lovgivning. Lokalsamfundene skal i videst muligt omfang kunne drage fordel af at have en naturpark. Det er hensigten, at man gennem lokale kræfter og lokale samarbejder både kan styrke internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med, at man udvikler et aktivt og attraktivt lokalsamfund. Naturparker forbinder naturbeskyttelse med udnyttelse til friluftsliv og lokalt erhvervsliv, idet naturparkbegrebet øger muligheden for markedsføring (branding) af lokalt producerede produkter og giver muligheder for turistomsætning. Besøg af turister giver øget fokus på de værdifulde steder, som det har en særlig interesse at værne om. I Lolland Kommune er Natura 2000-området ved Maribo-Søerne certificeret som naturpark i Europarc-ordningen. I Forslaget til Kommuneplanen udpeges området ved Nakskov Fjord som mulig naturpark og det angives, at såvel Smålandshavet som Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog kan være mulige naturparkområder. Da alle områderne er Natura 2000-områderne vil naturpolitikken i forbindelse med naturparker være underlagt Statens naturplaner; men for den generelle naturpolitik kan en naturpark være med til at understrege både beskyttelseshensyn og benyttelsesmuligheder og formidlingen heraf kan søges udstrakt ud over selve Natura 2000-området og ind i det øvrige landskab. 14 Naturpolitik - Lolland Kommune
15 Vandhuller Vandhullet er den naturtype, som er mest udbredt i Lolland Kommune. Vandhullerne har succes som levested for agerlandets dyreliv og ikke mindst for padder, hvoraf en del er nationalt og internationalt beskyttede arter. Succesen afhænger dog af, at vandet ikke bliver forurenet, og at vandhullet og omgivelserne ikke gror til, så vandhullet ikke henligger i mørke. Der skal derudover være en udyrket bræmme omkring vandhullet. Fodring af ænder og udsætning af fisk vil også ødelægge livet i et vandhul. Et stort antal af vandhullerne er formentlig opstået som mergelgrave, og disse udgør således også et kulturhistorisk element i landskabet. Grønbroget tudse, der også kaldes fjøjtetudse, hører til de truede padder, der trives i fladvandede vandhuller Rabatterne rummer en del interessante planter og er vigtige spredningskorridorer for mange dyr Naturpolitik - Lolland Kommune 15
16 Vejrabatter Uden for byerne er der ca km kommunale veje med vejrabat. Vejrabatterne vil som levested for planter og dyr være et meget væsentligt bidrag til naturindholdet i det intensive landbrugsland og til opretholdelse af biodiversiteten. Det kan opnås ved, at landbruget respekterer en god bredde på rabatten, som sikrer de trafikmæssige hensyn. Derudover ved at slåningen af rabatten foretages, så man i forsommeren*) kun slår den halvdel af rabatten, der er nærmest kørebanen, og så man slår den fulde bredde så sent på året som muligt. Vejrabatten er en vigtig del af den lille og umiddelbart nære natur. *) dog i fuld bredde ud for frøgræsmarker, og hvor oversigtsforholdene gør det nødvendigt. Hvis rabatterne slås for ofte går det ud over planter og dyr 16 Naturpolitik - Lolland Kommune
17 Naturpolitik - Lolland Kommune 17
18 Ukrudt er også natur En del mennesker anser tidsler, brændenælder og andre vilde planter for ukrudt, der skal bekæmpes, men for en masse dyr er de meget vigtige planter. Blandt andet er der en hel del sommerfugle, hvis larver lever på brændenælder. Mange blomstertæger lever om efteråret af frø fra græs og regnfan. Tidslernes blomster rummer meget nektar, så en række sommerfugle og andre insekter søger gerne til disse. Om vinteren strejfer mange småfugle rundt og spiser frø. Blandt andet den flotte og farvestrålende stillids, der spiser tidselfrø. Herunder kan ses nogle få, af de dyr, som lever på af de vilde planter. Lille kålsommerfugl Blåvinget pragtsnylteflue Sydlig blomsterbuk Tidselsommerfugl Tidselbuk Larve af dagpåfugleøje Pottemagerhveps Stribetæge 18 Naturpolitik - Lolland Kommune
19 Vi ser ofte tårnfalke langs vejene om vinteren. De kigger især efter mus. Om vinteren ses småflokke af stillidser langs vejene. De spiser bl.a. tidselfrø. Gulspurv lever meget af frø, som den finder i det åbne land. Svirreflue Præstebille Starskjoldtæge Naturpolitik - Lolland Kommune 19
20 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Grafisk design - Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune
Naturpolitik. Januar udgave
Naturpolitik Januar 2011 2. udgave Indhold Den store og den lille natur 4 Naturpolitikkens indhold 5 Den overordnede naturpolitik 7 Anbefalinger/mål 8 Kommunale arealer 11 Naturparker 14 Ukrudt er også
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereGrønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby
GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereNatur- Miljøteamet er sekretariat for Grønt Råd og varetager formandskabet for Grønt Råd.
Notat 27. januar 2011 Dok. nr. 5998875 Sags id. 863351 Teknik og Miljømyndighed Natur og Miljø Dan Raahauge BERETNING FOR GRØNT RÅD 2009-2010 T 54676426 Grønt Råd blev oprettet af Byrådet i 2007. Grønt
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereGræsslåningselementer
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereHashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016
Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereTillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 26 til Rammeområde 12.OF1 - Offentligt område Lillelund Eng samt 12.OF3 - Offentligt område ved Nordre Kirkegård i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereForslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen
Læs mereOdense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereFrederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereRanders - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereTillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget
Tillæg 30 til Kommuneplan 2017 - Landsbyafgrænsning i Tjærby Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 1. april 2019 Høringsperiode start: 1. april 2019 Høringsperiode slut: 29. april 2019 Vedtagelsesdato:
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereNaturparkbegrebet i Danmark og udlandet
Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning
Læs mereNatur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr P Dato: Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området
Natur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr. 01.05.00-P00-12-17 Dato:17.8.2017 Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området Indledning og baggrund Sammenhæng med øvrige planer i
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mere7. Miljøvurdering 171
7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen
Læs mereTillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereHoldninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders
Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk
Læs mereNaturforvaltning 2007 2012
Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af vandhul
Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereNatura 2000-indsatsen
Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv
Læs mere