Råmælks-managements betydning for kalvesundheden The importance of colostrums management on calf health

Transkript

1 AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT Råmælks-managements betydning for kalvesundheden The importance of colostrums management on calf health Erhvervsakademi Aarhus, Vejlby Jordbrugsteknolog JK 10/12 0

2 Resumé Dette afsluttende eksamensprojekt omhandler en vurdering af faktorer som har indflydelse på et højt, henholdsvis lavt IgG-niveau, og hvilke konsekvenser det har for kalvens sundhed og dødelighed. Projektet er en kombination af et litteraturstudium og egen undersøgelser, bestående af interviews af landmænd, og blodprøver af fem kalve i hver besætning. Resultaterne på blodprøverne holdes op imod interviewene, og resultaterne sammenlignes med teorien i litteraturstudiet. Rapporten er delt op i to hoveddele. Del et er litteraturstudiet, og del to er egen undersøgelse. I del et beskrives den nyfødte kalv, håndteringen af råmælk og en beskrivelse af fire årsager til diarré. Del to beskriver hvordan undersøgelsen er foretaget, resultater og diskussion og til sidst en samlet konklusion på hele projektet. Besætningerne er delt op i to gruppe, God IgG og Lav IgG. Gruppen God IgG brugte råmælksbank mere end gruppen Lav IgG. Der var flere som sørgede for at kalven fik fire liter råmælk indenfor seks timer, og flere som vaccinerede køerne. Det er vigtigt at kalven får fire liter råmælk indenfor seks timer, og at råmælken er af en god kvalitet. Kalven skal ud i en ren, tør og velstrøet boks ellers hytte, for at undgå for mange smitstoffer. Kilde til forsideillustration: Privat foto, af Kalve fra en af de medvirkende besætninger. 1

3 Summary This closing examine project deals with an evaluation of facts, which has influence on a high and a low IgG-level respectively, and what consequences it has for the calves health and mortality. The project is a combination of a literary study and own investigations, existing of interviews of farmers, and blood samples of five calves on each farm. The result of the blod samples goes against the interviews, and the result compares with the theory in the literary studies. The report is divided in two. Part one is the literary study, and part two is own investigations. Part one describes the newborn calf, the handling of colostrums and four different types of diarrhea. Part two describes how the investigations are handles, results and debates, and finally an assembled conclusion of the whole project. The farmers are divided into two groups: "good IgG" and "low IgG". The group "good IgG" used the colostrums bank more than the group "low IgG". There were more people who took care of that the calf got four liters of colostrums before six hours, and more people who vaccinated the cows. It is important that the calves gets four liters of colostrums before six hours, and that the colostrums are of a good quality. The calf has to come out in a clean and dry box or hut, with a lot of straw, to avoid too many pathogens. 2

4 Forord Som afslutning på 4. semester, og dermed på Jordbrugsteknologuddannelsen skal der skrives et afsluttende eksamens projekt. Projektet er selvvalgt. Dette projekt omhandler IgG status hos kalve, i nogen af de besætninger som LVK kommer hos, og er lavet i samarbejde med LVK Landbrugets konsulent tjeneste. Jeg har bruget min praktiktid på at indsamle datamateriel til projektet, ved at tage ud og interviewe landmændene, om hvordan de passer kalvene. Dyrlægerne hos LVK har så taget blodprøver i de samme besætninger, som jeg har været i. Målgruppen for rapporten er fagfæller. Jeg vil gerne give en særlig tak til Grethe Berg Nielsen og Kenneth Krogh fra LVK, for at det har været muligt at skrive om deres projekt, og deres hjælp omkring det. Og Til Keld Christensen hos Dansk Holstein, for at jeg har kunnet bruge min praktiktid delt mellem Dansk Holstein og LVK. Jeg vil gerne takke Henrik Læssøe Martin, dyrlæge hos Dansk kvæg, Peter Stamp Enemark, landskonsulent, og Inger Marie Badsberg, MSD, for deres hjælp og støtte vedrørende min opgaveskrivning, og for alt deres input. Samt Nina Kloster, it-supporter og Finn Strudsholm, Seniorkonsulent, for faglig hjælp. Der skal også lyde en tak, til de 34 landmænd som har villet være med i projektet, og har åbnet deres besætning for mig, og været med til, at jeg har haft et datagrundlag for min rapport. Vejledere i projektperioden har været, Mie Riis som min faglærer og Mie Jakobsen, som min formidlingslærer. En tak for hjælpen til dem også. Torsdag den 7. juni 2012 X 3

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Summary... 2 Forord... 3 Indledning... 6 Del 1 litteraturstudium Den nyfødte kalv Råmælk Håndtering af råmælken Råmælkens kvalitet Råmælksbank Pasteurisering af råmælk Diarré E-coli Rotavirus Coronavirus Cryptosporidium Forebyggelse af diarré Del. 2 Praktisk undersøgelse af IgG og management, i samarbejde med LVK Projektets formål Metodevalg Resultater Dødelighed Råmælksbank Tildelingsmetode Vaccine Diskussion Dødelighed Råmælksbank

6 7.3 Tildelingsmetode Vaccine Forebyggelse Forbedring af spørgeskemaet Konklusion Mundtlig kilde Kildeliste Bilagsliste

7 Indledning Som afslutning på uddannelsen til jordbrugsteknolog, skal der udarbejdes en hovedopgave om et selvvalgt emne. Denne rapport omhandler betydningen af IgG-niveauet hos kalve, og tager udgangspunkt i besætninger hos LVK. Ideen til at skrive rapporten, kom ved et efterårsmøde hos LVK, hvor de fortalte om et nyt projekt, de ville starte op. Projektet skulle hjælpe landmændene med at sænke kalvedødeligheden. Det skulle gøre ud fra, at der er mange kalve som er dårlig immuniseret, og det giver større risiko for sygdom, og større dødelighed. (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). Jeg fik det lavet sådan at jeg kunne bruge noget af min praktik hos LVK, og på den måde samle data ind til min hovedopgave. Jeg var ude ved 34 landmænd med spørgeskemaundersøgelser, som så skulle holde op mod blodprøver fra kalve i alderen to til syv dage, som dyrlægerne stod for at tage. Metodevalget for rapporten, er et litteraturstudie, i rapportens første del. Det holdes så op imod egne undersøgelser, som er rapportens anden del. Målgruppe er fagfæller, på uddannelsen til Jordbrugsteknolog. Kalvedødelighed i Danmark er høj, og det bør der gøres noget ved. I 2011 lå kalvedødeligheden(1-180 dage) på 8,0 %. Målet ultimo 2013 er 5,5 % (Søgaard, 2012). Cirka halvdelen af de kalve som dør, dør inden de er 30 dage gamle (Enemark, Nielsen, & Flagstad, 2012) Der har gennem tiden været en del projekter, som har omhandlet den høje kalvedødelighed, og sat fokus på at sænke den. Det er ønsket at denne rapport også kan bidrage til at sænke kalvedødeligheden, og få en bedre kalvesundhed. Rapporten har taget udgangspunkt i nogen af de besætninger som LVK kommer i. Men de er nok ikke meget anderledes en andre besætninger i Danmark. Der er mange forskellige faktorer som spiller ind på kalvens sundhed. I figur 1 ses de vigtigste faktorer som spiller ind. Jeg har i denne rapport skrevet om kalvens første levemåned, og især råmælksmanagement. Min afgrænsning er goldkøerne og kælvekøerne/drægtigekvier. Den korrekte fodring af gold- og kælvekøer/kvier for at opnå den bedste råmælk. Og kalve ældre end en måned. 6

8 Figur 1. De vigtigste faktorer som spiller ind på kalvesundheden. (p. m. Kenneth Krogh) Jeg vil i rapport komme ind på betydningen af management i forbindelse med kalvens første levemåned, og især vigtigheden af råmælken. Min problemformulering er En vurdering af faktorer som har indflydelse på et højt, henholdsvis lavt IgG niveau, og hvilke konsekvenser har det for kalvens sundhed og dødelighed i den første måned. Hypotesen i opgaven er at når kalven får tilstrækkelig med råmælk, vil den få et højt IgG niveau i blodet, og det vil bidrage til en god kalvesundhed og en lav dødelighed. Råmælk er den vigtigste faktor, for kalvens sundhed, og ikke mindste overlevelse (p. m. Kenneth Krogh). Jeg synes det er vigtig at sætte fokus på kalvene, og især råmælken, også trods det at der har været fokus på dem i mange år, og det er ved at gå den rette vej. Men lige præcis derfor er det også vigtig at blive ved med at bevar fokus, for ikke at ryge i igen. Kalvene er fremtidens køer, og det er vigtig at landmanden husker det. 7

9 Del 1 litteraturstudium Dette kapitel vil omhandle den teoretiske del omkring den nyfødte kalv, råmælkshåndtering og diarré hos kalven under en måned. 1. Den nyfødte kalv Den nyfødte kalve er født uden antistoffer, og er derfor helt ubeskyttet mod patogener fra omgivelserne. Det er derfor vigtigt at kalven får tilstrækkelig med råmælk, for at få de vigtige antistoffer fra dens mor. Dette kaldes passiv immunisering. Det anslås at 31 procent af de kalve som dør indenfor de første tre uger, dør på grund af mangel på passiv immunisering, (Wells et al, 1996 c.f. Laursen & Sloth, 2009), undersøgelsen er fra USA, men det sammen vurderes at gælde i Danmark (p. m. Henrik Læssøe Martin). Kalvens immunforsvar kan producere antistoffer fra den er få dage gammel (p. m. Inger Marie Badsberg). Kalven skal dog have antistoffer via råmælken, da dens eget immunforsvar først når et normalt niveau i løber af en til to måneders alderen (Roy, 1990 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). Halveringstiden for IgG, optaget fra råmælken, er på cirka dage (Roy, 1990 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). I figur 2 ses hvordan kalvens eget antistofniveau erstatter det antistofniveau, som kalven har fået fra råmælken. Der vises også hvilken betydning det har, om kalven er god eller dårlig immuniseret. Kalven er bedre beskyttet når den har et højt antistofniveau, da dens eget antistofniveau lapper godt over det tildelte antistofniveau. Den røde boks i figuren, viser at mange af tyrekalvene, der flyttes til slagtekalvebesætninger, ofte flyttes i en meget sårbar periode. Figuren er skematisk, og viser princippet i immuniteten hos kalve. Figur 2. Hvordan kalvens antistofniveau ændres gennem de første levemåneder (p. m. Kenneth Krogh) 8

10 Anbefalingerne på hvor meget råmælk kalve skal have, lyder på fire liter råmælk indenfor seks timer, til store racer, og tre liter til jersey (p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001). For at undersøge om kalven har fået tilstrækkelig med råmælk, kan der via en blodprøve af kalven, ses et niveau af immunoglobulier (IgG) i blodet. Der skal minimum være et indhold på 10 gram IgG pr. liter serum, for at kalven har fået en tilstrækkelig mængde råmælk (p. m. Grethe Berg Nielsen). I figur 3 kan ses sammenhæng mellem kalvedødelighed og IgG-niveau større og mindre en ti gram IgG pr. liter serum (Engelbrecht). Det kan ligeledes ses at når IgG-niveauet er større end ti gram pr liter, vil der være højere tilvækst, færre behandlinger, mindre diarré og færre døde. Utilstrækkelig passiv immunisering af kalvene, øger risikoen for sygdom og dødelighed. (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 10). White & Andrews, 1986 c. f. (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003), har ud fra en række undersøgelser, fundet frem til at kalven kan have fire gange så høj risiko for at dø, og dobbelt så høj risiko for at blive syge, sammenlignet med kalve med en tilstrækkelig immunisering. Figur 3sammenhæng mellem dødelighed og IgG < /> 10. (Mod. e. USDA, 1993 NDHEP c. f. Engelbrecht) Hvis kalven introduceres for bakterier før eller samtidig med tildelingen af råmælken, øges risikoen for at kalven får en bakteriel infektion. Der sker en reduceret absorption af IgG, i forhold til, hvis kalven først bliver introduceret for bakterier, efter den har fået råmælk (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 13). I en undersøgelse (Johnson et al., 2007 c. f. Laursen & Sloth, 2009) er der to hypoteser til hvorfor bakterier har en negativ indvirkning på absorptionsevnen af antistofferne, fra tarmen til blodbanen. Den første er at bakteriepatogener binder sig til antistoffer i kalvens tarm, så kun de antistoffer, som ikke er bundet til bakteriepatogener, vil bliver absorberet til blodbanen. Så jo flere bakteriepatogener der er, jo færre antistoffer vil der blive 9

11 absorberet. Den anden hypotese lyder på at receptorerne som skal binde antistofferne til blodet, bliver optaget af bakterierne, så jo flere bakterier der er, jo færre receptorer er der til at optage antistoffer. Så det er vigtig at undgå bakterier i råmælken, både for at undgå at kalven bliver syg, men også fordi at mange bakterier i råmælken, betyder at kalven bliver dårligere immuniseret. I senere afsnit vil der blive beskrevet hvad der kan gøres for at undgå bakterier i råmælken. Hvis kalvene har et IgG niveau under 10 gram IgG pr. liter serum (for lav), er der større risiko for at kalven vil få problemer med diarré eller andre sygdomme. Hvis den har et middel niveau, på mellem 10 og 15 gram IgG pr. liter serum, kan den få problemer, afhængig af smittepres. Og ved et højt niveau, større end 15 gram IgG pr. liter serum, er den godt beskyttet, og har mindre risiko for at blive syg, i et lavt til medium smittepres (p. m. Inger Marie Badsberg) Den nyfødte kalve kan fint gå sammen med en rask koen, med mindre koen har Paratuberkulose eller salmonella, så skal kalven selvfølgelig fra med det samme, for ikke at blive smittet. Men hvis man lader ko og kalv gå sammen, så er det vigtig at man holder øje med at kalven patter koen inden for de første timer, og stadigvæk giver den råmælk af første udmalkning. Ellers kan det være en god idé at give kalven de fire liter råmælk inden seks timer. Der er nemlig studier som viser at kalven ikke får tilstrækkelig med råmælk hurtigt nok, ved at gå ved koen. Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser er al., 1991 (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003) fandt frem til at 32 procent og 42 procent af kalve, som gik ved koen efter kælvning, ikke pattede inden for de første seks timer, og at op imod 60 procent af malkeracekalvene var utilstrækkeligt passivt immuniseret. Når kalven går ved koen er der også det faktum, at når kalven prøver at søge patten, vil den meget let får bakterier i sig, på dette kritiske tidspunkt. 2. Råmælk Råmælk adskiller sig meget fra den almindelige sødmælk, se figur 4. Råmælken har et højere indhold af tørstof og proteiner, især IgG, samt fedtopløselige vitaminer og mineraler, herunder mikromineraler som blandt andet jern og selen. Den kraftige gule farve, som råmælken har, skyldes et højt indhold af karotin. I råmælken findes også Colostral Trypsin inhibitor(cti), som beskytter råmælkens Ig, imod de proteinspaltende enzymer Trypsin og Chymotrypsin som findes i kalvens tarm. Allerede efter den første udmalkning, ændres råmælken meget, og det er også, hvis det er før kælvning. Hvis en ko som ikke har kælvet, lader en anden kalv patte, vil hun ikke have den gode råmælk, til sin egen kalv. Efter de første tre udmalkning er indholdet at immunoglobuliner lavt. Ved den sjette til ottende udmalkning begynder mælken at kunne betegnes som almindelig sødmælk. 10

12 Figur 4. sammensætning af råmælk og almindelig sødmælk (Roy,1980 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003) 2.1 Håndtering af råmælken I de følgende afsnit vil håndteringen af råmælken blive beskrevet, dens kvalitet, og brugen af råmælksbank Råmælkens kvalitet Det er som nævnt vigtig at kalven får råmælk så hurtig som mulig efter fødsel. Det er ikke lige meget hvad for noget råmælk kalven får. Det har betydning får kalven, hvordan kvaliteten af råmælken er. Derfor er det godt at kende kvaliteten, altså indholdet af antistoffer (IgG), i råmælken som kalven får. Måden mælkens indhold af antistoffer kan tjekkes på, er ved brug af et kolostrometer. Det er en flydevægt, som måler råmælkens massefylde, idet der er ret nøje relation til råmælkens specifikke vægtfylde og IgG-koncentrationen (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 15). Når råmælken måles med kolostrometeret, er det ikke lige meget hvilken temperatur mælken har. Kolostrometeret måler bedst IgG-niveauet ved en temperatur på 22 grader. Hvis temperaturen er højere, udvider mælken sig lidt. Det betyder, at vægtfylden falder og kolostrometeret vil synke længere ned, og vise en lavere værdi, i forhold til den virkelige værdi. Hvis mælken er lavere end 22 grader, vil der ske det modsatte, og kolostrometret vil vise en for høj værdi. 11

13 Et kolostrometer minder lidt om et termometer. Der er en farveskala på den, som viser råmælkens kvalitet. På billedet figur 5, kan ses et kolostrometer i en spand mælk. For at kvaliteten af råmælken er i top, skal den indeholde minimum 50 milligram IgG pr. milliliter (Dalgaard, 2009, s. 11). Farveskalaen på kolostrometret er delt op på følgende måde: Rød =Mælken duer ikke Lysegrøn = Duer til anden og tredje mælkefodring Mørkegrøn = Er i orden, Indholdet af IgG er større end 50 mg/ml Figur 5 mælk måles med kolostrometer, (Dalgaard, 2009) For at sikre kalven det bedste råmælk, er det en god idé at have en råmælksbank. Det vil sige at det bedst råmælk fryses ned, og dermed er der altid god råmælk til de nyfødte kalve, og de kan få råmælken kort tid efter fødsel Råmælksbank Mælk til råmælksbanken skal være af den bedste kvalitet, altså have et IgG-indhold på minimum 50 milligram pr. milliliter. Råmælken kan opbevares på køl eller på frost, alt efter hvor længe man ønsker at opbevare den. I køleskab kan den kun holde sig i max en uge, hvor den i fryser kan holde sig i op til et år (Dalgaard, 2009). Det er en god idé at fryse råmælken ned i mindre portioner, af eksempelvis en til to liter, da de er hurtigere at fryse ned, og ligeledes tør de hurtigere op, og risikoen for bakteriedannelse er mindre. Det er vigtigt at råmælken håndteres korrekt, så den beholder sin gode kvalitet, selv efter en periode i råmælksbanken. Risikoen for at der kommer bakterier i råmælken er stor, og skal helst undgås. Det er derfor afgørende, hvordan råmælken håndteres, og der skal tænkes over det, lige fra aftørring af yveret, til udforing til kalven. Opformeringen af bakterier i råmælken er i høj grad 12

14 påvirket af tiden og temperaturen i nedkølingsfasen. Mange af de bakterier som kan forurene råmælken, har deres vækstoptimum mellem 10 og 42 grader. Der er lavet en undersøgelse over hvilken metoder der er bedst til nedkøling af råmælk, hvor der er blevet set på hvordan bakterievæksten udviklede sig ved tre forskellige nedkølingsmetoder (Barrett, 2009). I forsøget blev der taget 1,3 liter råmælk fra tre forskellige køer, til nedkøling på tre måder. I malkerum ved en temperatur på 12 grader, i køleskab ved en temperatur på fem grader og i fryser ved en temperatur på -18 grader. Under nedkølingen blev der jævnligt udtaget prøver, for at bestemme det totale bakterieindhold. Resultatet viste at ved alle tre køer, var bakterieindholdet lavest i den råmælk som var kølet ned i fryseren. Efter tre en halv time, var råmælken nede på nul grader, og bakterievæksten var så godt som stoppet. Råmælken i køleskab havde en lidt højere bakterievækst efter tre en halv time, og råmælken der havde stået i malkerummet var bakterievæksten i tre ud af fem tilfælde markant højere efter tre en halv time, og efter fem en halv time var der sket en stærk vækst af bakterierne. I figur 6 ses resultatet af forsøget. Der ses det tydeligt at råmælk som er kølet ned i fryser eller køleskab, direkte efter malkning, opnår en lavere temperatur langt hurtigere, og dermed et lavere bakterieindhold, end hvis det stille til nedkøling i malkerummet (Barrett, 2009). Figur 6 oversigt over temperaturudvikling, afhængig af nedkølingsmetode, (Barrett, 2009) 13

15 Det er vigtig at sørge for at råmælken kommer i rene beholdere. Gerne engangsbeholdere eller beholdere som er nemme at rengøre. Hvis råmælken kommer i beholdere som ikke er ordentlig rene, vil det give bakterier til råmælken. I et forsøg omkring vigtigheden af god hygiejne ved brug af råmælksbank (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009), ville de måle på væksten af bakterier under forskellige kølings og opbevaringsmetoder. De fandt dog frem til at de plastdunke, som råmælken blev hældt over i, var forurenet med mikroorganismer, trods det at de var blevet rengjorte inden brug. Så ved optøning af den frosne råmælk, ville der ske en opformering af bakterierne. I forsøget blev råmælkens bakterieindhold (kimtal) målt, både i genbrugsdunke, og i nye dunke. Det viste sig at der i genbrugsdunkene, trods rengøring, var fem gange så mange bakterie i, sammenlignet med nye dunke. Figur 7 viser forskellen på mælken, i en genbrugsdunk og en ny dunk, når der er målt på total kim (A), coliforme bakterier (B) og fækale coliforme bakterier (C) umiddelbart efter malkning og påfyldning i dunkene. Det kan ses at der vil forekomme flere bakterier i mælken, når den kommes i rengjorte genbrugsdunke. 14

16 Figur 7. Forskellen på bakterieniveau i hhv ny og genbrugs dunk. Ved totalkim (A) coliforme bakterier (B) og fækale coliforme bakterier (C). (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009) For at undgå bakterier i råmælken er det derfor vigtig at hygiejnen er vigtig hele vejen, fra koen til kalven. Sørg for at omgivelserne er så rene som mulig, korrekt og ordentlig aftørring og forberedelse af koen, at malkeanlægget er i orden og rent, at råmælken komme i nye opbevaringsdunke, og de køles ned med det samme, for at undgå for mange bakterier i råmælken (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009). 15

17 Det er en fordel at mærke råmælken op, med dato og IgG-indhold, og eventuelt koen nummer. Det hjælper til, at det ældste råmælk altid bliver brugt, og der kan eksempelvis laves mælk til kviekalve og til tyrekalve, sådan at det bedste råmælk er til kvierne. Hvis der er køer med paratuberkulose i besætningen, er det vigtig at der er styr på dem, og at det kun er mælk fra raske køer som bruges. Mælken fra køerne med paratuberkulose kan ellers bruges til tyrekalvene. Når kalven skal have råmælken skal temperaturen være 38 til 40 grader, om vinter må den gerne være 42 grader, da temperaturen falder hurtigere. Der er flere måder at varme råmælken op på, men man skal være opmærksom, når den varmes op, da for høje temperaturer, vil gøre skade, og ødelægge IgG-niveauet (Dalgaard, 2009). Råmælken kan varmes op i vandbad, enten i en spand med varmt vand eller en gryde på et kogeblus. Der kan bruges en mikrobølgeovn, men det kan være vanskeligt at styre temperaturen under opvarmning, og der er større risiko for at skade antistofferne i råmælken. Der kan også bruges en dypkoger, som sættes ned i råmælken, her sættes den ønskede temperatur på dypkogeren (Dalgaard, 2009) Pasteurisering af råmælk Formålet med at pasteurisere mælken, er at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier som kan findes i mælken, og dermed sikre en bedre immunisering af kalven. Pasteurisering er en opvarmningsproces, som bruges for at dræbe bakterier i mælken. Konsummælk pasteuriseres ved 72 grader Celsius i 15 sekunder, og så er stor set alle sygdomsfremkaldende bakterier dræbt (Anonym 2009 c. f. Laursen & Sloth, 2009). Og almindelig sødmælk, til ældre kalven, kan pasteuriseres ved 63 grader Celsius i 30 minutter. Råmælk kan ikke pasteuriseres ved så høje temperaturer, da det ikke blot ødelægge de sygdomsfremkaldende bakterier, men også antistofferne. Det vil reducere indholdet af IgG, og forringe råmælkens viskositet, som er hvor flydende råmælken er, så det vil gøre råmælken mere tyk og klistret. Undersøgelser har vist at hvis råmælk pasteuriseres ved omkring 60 grader i 60 minutter, vil de sygdomsfremkaldende bakterie stadig blive dræbt, men indholdet af IgG og råmælkens viskositet ville kun være minimal ændret (Godden et al.,2006 c. f. Laursen & Sloth, 2009) Johnson et al., 2007; Elizondo-Salazar & Heinrichs 2009, (Laursen & Sloth, 2009) fandt I et forsøg med to hold spædkalve, hvor det ene hold fik pasteuriseret råmælk (60 grader Celsius i 60 minutter), og det andet hold fik upasteuriseret råmælk, at hvis spædkalven får pasteuriseret råmælk, er der en signifikant bedre absorption af IgG, i helt op til fem uger efter fødsel. Derudover fandt de ud af at pasteurisering ikke ødelagde koncentrationen af IgA, IgM, vitamin A, vitamin E, kolesterol, β-karoten og vitamin E:kolesterol. Hormoner og vækstfremmende stoffer, skulle heller ikke blive ødelagt ved pasteurisering ved 60 grader i 60 minutter. Der er ligeledes lavet en amerikansk undersøgelse med pasteurisering af råmælk ved henholdsvis 59,60,61,62 og 63 grader Celsius (Mc Martin et al.,2006 c. f. Laursen & Sloth, 2009). 16

18 Undersøgelsen viste at hvis råmælken pasteuriseret ved 62 grader Celsius eller mere, vil det have en skadelig effekt på IgG-indholdet, da IgG vil blive signifikant reduceret. Der er flere undersøgelser som viser at jo højere IgG-indholdet var i råmælken, jo større var reduktionen, ved høj pasteurisering (Meylan et al.,1996; MC Martin et al.,2006 c. f. Laursen & Sloth, 2009). De fandt ligeledes frem til at pasteurisering ved 61 grader Celsius eller højere, vil give en signifikant forøgelses af råmælkens viskositet. Råmælkens viskositet kan give problemer i forbindelse med hygiejne, ved tildeling. Råmælken vil blive mere klistret, jo højere viskositeten er, og det kan vanskeliggøre renholdelsen af de redskaber som bruges i forbindelse med tildeling af råmælken. Det kan dermed give bakterievækst på redskaberne, og der kan eventuelt videregives bakterier til andet råmælk. Godden et al.,2006 (Laursen & Sloth, 2009) fandt ingen signifikant ændring i det gennemsnitlige IgG-indhold i råmælken før og efter pasteurisering, et i forsøg med pasteurisering ved 60 grader Celsius i 120 minutter. Ligeledes fandt et andet hold (Johnson et al., 2007; Elizondo-Salazar & Heinrichs 2009 c. f. Laursen & Sloth, 2009) heller ingen signifikant ændring. Så flere undersøgelser peger altså på at råmælk kan pasteuriseres ved 60 grader Celsius i 60 til 120 minutter, uden at der sker en betydelig reducering af IgG. Og samtidig er der kun en lille øgning af råmælkens viskositet, og ingen store ændringer af de andre gavnlige stoffer i råmælken, som vitaminer og hormoner. 17

19 3. Diarré Diarré er en af de hyppigste lidelser som rammer kalve. Og især i den første levemåned. Basalt er der tre forskellige typer smitstoffer, som kan ramme kalvene: bakterier, virus og parasitter (Larsen, 2007), i tabel 1 ses hvilke smitstoffer som hyppigst er årsagen til diarré hos kalve. Tabel 1. Hvilke smitstoffer der hyppigst er årsag til diarré hos kalve (Larsen, 2007) Patogen gruppe Bakterier Virus Parasitter Navn E.coli Salmonella Rotavirus Coronavirus Cryptosporidier Coccodier De hyppigste årsager til diarré i den første levemånede er Rotavirus, Coronavirus, Cryptosporidier og E-coli (p. m. Inger Marie Badsberg). I figur 8 kan se hvornår de hyppigst forekommer. Salmonella og Coccodier rammer hyppigst kalve ældre end en måned. I nedenstående er kun beskrevet de smitstoffer som hyppigst forekommer i den første levemåned. Figur 8 Tidspunkt for diarré, af forskellige smitstoffer. (P. m. Inger Marie Badsberg). 18

20 3.1 E-coli E-coli er en bakterie, og er den mest almindelige årsag til diarré hos kalve yngre end 4 dage. Sammen med salmonella er E-coli, de af bakterierne som hyppigst er skyld i diarré. Især E-coli rammer kalvene i to til tre dages alderen, hvor det overføres via gødning fra smittede kalve, eller fra et beskidt miljø. E-coli medfører en produktion af toksiner i tyndtarmen, som forårsager væsketab til tarmlumen, hvilket fører til vandig diarré. Hos kalvene ses en hurtig dehydrering og ofte føre det til død. Nyfødte kalve er mere modtagelige for E-coli, og der ses sjældent en ren E-coli infektion hos kalve ældre ende tre til fire dage, (bovilis.com) (Grøndahl, Johnsen, & Mejdell, 2011). 3.2 Rotavirus Rota- og Coronavirus er de virus som oftest giver diarré. Rotavirus er til stede i de fleste besætninger, og forårsager typisk diarré hos kalvene fra fem til 14 dage (bovilis.com). Det er bovint gruppe A, som skyldes diarré ved kalve, hos køer kan bovint gruppe B og C give diarré. Rotavirus er påvist i procent af gødningsprøver fra kalve med diarré (Grøndahl, Johnsen, & Mejdell, 2011, s. 212). Da Rotavirus oftest findes sammen med andre vira, og hos raske kalve, kan det derfor være svær at sige at lige Rotavirus er problemet til diarré. I en norsk undersøgelse blev Rotavirus påvist i 10 procent af gødningsprøverne hos kalve med diarré, under tolv måneder, og antistoffer mod Rotavirus blev fundet i 2/3 af blodprøverne fra kalve mellem fem og tolv måneder (Grøndahl, Johnsen, & Mejdell, 2011). Rotavirus er meget modstandsdygtig og kan overleve længe i staldbunden, og på forurenede redskaber og inventar. Den smitter via gødning, og spædkalve udsættes for smitten i deres miljø, og fra andre kalve og ungdyr. De ramte spædkalve kan udskille større mængder virus, og inficere miljøet. 3.3 Coronavirus Det er ikke usædvanligt at Rotavirus og Coronavirus forekommer samtidigt. Coronavirus ses normalt hos kalve i alderen en til tre uger, men kan dog forekomme hos ældre kalve og køer. Hos kalvene ses det som diarré og eventuelt hoste, og det sker oftest mellem syvende og tiende levedøgn. Rammer virussen køerne, er der gerne tale om vinterdysteri (smitsom diarré, som er en akut tarminfektion, som også kan ramme luftvejene), de ramte dyr kommer gerne ovenpå i løbet af en uge (mattilsynet.no, 2009). Coronavirus forekommer i gødningen hos både syg og raske kalve. Det smitter gennem gødning, via sekret fra mund og næse, eller via miljø smittet af andre kalve. Virussen inficerer celler i tyndtarmen, og derefter spredes de til tyktarmen. Overflade epitelceller på tarmens villier 19

21 ødelægges, og de erstattes med umodne celler, som resulter i at absorptionsevnen stopper, og der sker en stigning af væskebalancen i vommen, og det osmotiske tryk kommer i ubalance. Diarré forsaget af Coronavirus, er generelt mere våde og har en større sværhedsgrad end diarré af Rotavirus, og det kan hurtig føre til dehydrering. Subklinisk eller tilbagevendende infektion er almindeligt. Køer er ofte bærer af Coronavirus, og udskillelsen af den, øges i vinterhalvåret og ved kælvning. 3.4 Cryptosporidium Cryptosporidium er en parasit, som forårsager diarré hos kalven i alderen en til fire uger, og hyppigst hos kalve i alderen otte til 15 dage. Kalvene udviser ofte diarré, nedsat ædelyst og apati. (Health, 2012) Cryptosporidium udskilles via gødningen, som oocyster. Oocysterne er i stand til at give infektion, umiddelbart efter de er kommet fra kalven, og de kan overleve i miljøet i flere måneder. Smitten sker dog ved oral optagelse af en ny kalv. I tarmen brister oocysterne, og sporozoiter, som er smittefarlige kim, trænger ind i epithelcellerne i tyndtarmen, hvor der starter en opformering af oocyster. Dette medfører at der udskilles flere oocyster med gødningen, og at tyndtarmen inficeres, så absorptionskapaciteten bliver forringet. Det resultere i en lavere tilvækst hos kalven, i op til tre uger efter den er blevet smittet (Health, 2012). Inficerede kalve udskiller store mængder oocyster i to til 15 dage, men udskillelsen starter først tre til fem dage efter kalven er blevet smittet. Den maksimale udskillelse sker på dag seks til syv efter smitte. De inficerede kalve er den største smittekilde for andre kalve, men de smittes også fra miljøet. Raske kalve kan udskille smitte langvarigt. I en undersøgelse fra Canada, blev det påvist at kalve som var blevet fjernes fra koen med det samme, udskilte flere cryptospridier, end kalve som fik lov at gå ved koen (Grøndahl, Johnsen, & Mejdell, 2011, s. 123). Det kan skyldes at kalvene kommer ud i et miljø med højere smittepres, og dermed optager den flere oocyster, bliver mere syg, og dermed udskiller flere cryptosporidier. Hvis kalve som er ramt af Cryptosporidium også bliver ramt af eksempelvis Rotavirus eller Coronavirus, vil de blive meget syg, da virusserne rammer på samme tid og samme sted i tarmen, det vil svare til en plus en er lig med tre (p. m. Inger Marie Badsberg). Ved dødsfald af Cryptosporidieinficerede kalve, kan der ofte konstateres infektion af Rotavirus oveni (Lefay D, Naciri M, Poirier P, Chermette R c. f. Health, 2012). Kalve som har været inficeret med Cryptosporidium, kan godt senere i livet blive ramt af dem igen, men det vil være i mildere grad. 20

22 3.5 Forebyggelse af diarré Det er en godt at gøre så meget som mulig for at forebygge diarré, og især hvis det kan være med til at sænke dødeligheden i besætningen. Der skal sættes fokus på management hos kalvene, og i forbindelse med håndtering af mælken, især råmælken (bovilis.com). To af de vigtigste ting som spiller ind på kalvens sundhed er råmælk og hygiejne (Børsting & Krogh, 2004). Kalven starter som regel sit liv i kælvningsboksen, og allerede her er det vigtig med en god hygiejne, for at sikre kalven bedst mulig, og undgå at den bliver introduceret for, for mange bakterier, inden den får sin råmælk, da det vil give større risiko for en bakteriel infektion (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 10). Det vil derfor være en god idé at have enkelt kælvningsbokse, og rengøre dem efter hver kælvning, for at være på den sikreste side. Boksen/hytten som kalven skal flyttes til, skal være vasket, og gerne desinficeret, for at undgå smitte fra kalven, som gik der sidst. Hytten/boksen må gerne have stået tom i en lille periode, for at få den helt tør, og der er større chance for at alle bakterier er væk. Der skal være et tørt og velstrøet leje. Suttespand/skål skal ligeledes være rene. Det kan være en udfordring for landmanden at sørge for balance mellem kalvenes modstandskraft og smittepresset, da der er mange ting som spiller ind. På figur 9, er der illustreret hvilke faktorer som har indvirkning på kalvens modstandskraft og smittepresset. Figur 9. Sundhedsvippen, balance mellem dyrets modstandskraft og smittepresset. (p. m. Kenneth Krogh) 21

23 Kalven skal have sin råmælk så hurtig som mulig efter fødsel, og gerne fire liter til stor race og tre liter til Jersey, indenfor de første seks timer(p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001). Det er vigtigt at kalven får de nødvendige antistoffer, før den møder for mange bakterier, og for at sikre en så god immunisering som mulig, skal kalven gerne have så stor en mængde så hurtig som mulig. I 2004 kørte KFC et forsøg, som skulle forbedre kalvenes immunforsvar, ved at sætte fokus på råmælksforsyningen (Børsting & Krogh, 2004). De startede forsøget, da de selv havde haft problemer med sundheden hos kalvene, og længe havde givet forebyggende Halocur til dem i den første leveuge, for at mindske diarrétilfældene, forårsaget af Cryptosporidier. Man har længe vidst at det er vigtigt at den nyfødte kalv får tilstrækkelig med råmælk, hurtig nok efter kælvning. Men i forsøget på KFC fandt de frem til at kalvene skulle have mere råmælk, end der blev gjort i praksis, og hurtig efter kælvning, også var hurtigere end i praksis, faktisk allerede inden for kalvens første levetime, for at kalven for tilstrækkelig med antistoffer fra mælken. I tabel 2 kan ses hvor god effekten var, af at give råmælk hurtig efter kælvning. Hvis kalven fik råmælken inden for den første time, var det kun otte procent af kalvene som ikke havde et tilstrækkeligt IgG-niveau i blodet. Tabel 2. Effekt af timer indtil tildeling af råmælk (Børsting & Krogh, 2004) På KFC havde man længe givet kalvene to til tre liter råmælk, dog ikke hvis de havde set kalven drikke hos koen. Da de startede forsøget fik alle Holstein kalvene fire liter råmælk, og Jersey kalvene fik tre. Det gav allerede et bedre virkning. Nu var otte ud af ti kalven bedre immuniseret, hvor der før kun havde været tre ud af ti, som havde haft et IgG-niveau på over 10 gram IgG pr. liter serum. Trods det at artiklen og forsøget er fra 2004, og viser vigtigheden af at kalvene får tre til fire liter råmælk, indenfor seks timer, har jeg via mine egne undersøgelser, fundet frem til at der stadig er mange landmænd som ikke får det gjort. Læs mere om dette i del to - egne undersøgelser. 22

24 En anden forebyggelse er at vaccinere goldkøerne og de drægtige kvier, med Rotavec Corona vet. (msd-animal-health). Via antistoffer fra råmælken, fra vaccinerede køer, bliver kalven beskyttet mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli. I et forsøg (Crouch, Oliver, & Francis, 2001) blev der set på stigninger i niveauet og vedholdenhed af antistoffer i råmælk og sødmælk mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, hos vaccinerede og ikke vaccinerede køer. I figur 10 ses at der var signifikant højere niveauer af antistoffer for E-coli og Coronavirus, i råmælk og sødmælk fra de vaccinerede køer, i forhold til kontrolgruppen. Rotavirus G6 og G10 var dog kun signifikant højere på udvalgte tidspunkter. De høje niveauer blev opretholdt i mindst 28 dage efter kælvning (Crouch, Oliver, & Francis, 2001). Figur 10. Antistofforskel i mælken fra vaccineret og ikke vaccineret køer (Crouch, Oliver, & Francis, 2001) Vaccinen gives til goldkøer og drægtige kvier tolv til tre uger før forventet kælvning se figur 11, det betyder at alle køer som kælver over en periode på ni uger, kan vaccineres samme dag. Figur 11. Vaccinerings tidspunkt for Rotavec Corona Vet (msd-animal-health) For at sikre den bedst mulige beskyttelse til kalvene, er det vigtig at sikre at køerne bliver vaccineret korrekt, og at kalvene får tilstrækkelig med råmælk, så hurtig efter kælvning som mulig, fra køer som er vaccineret (msd-animal-health). 23

25 Del. 2 Praktisk undersøgelse af IgG og management, i samarbejde med LVK. Dette kapitel omhandler selve projektet, som LVK har startet op. Jeg brugte min praktiktid hos LVK, til at komme ud og interviewe landmænd, omkring deres kalvepasning. Dyrlægerne tog blodprøver af kalvene. I dette kapitel vil der så blive forklaret hvordan projektet forløb, hvilke resultater jeg kom frem, diskussion og en konklusion. 4. Projektets formål. LVK finder for mange problemer med kalvene ude i besætningerne, og dermed en for høj kalvedødelighed. Derfor er dette projekt sat i værk, for at få fokus på problemerne, og prøve at finde løsninger, så kalvene bliver sundere, og dødeligheden sænkes. I projektet undersøges immuniseringen af kalve. Dette ses ved at tage nogle blodprøver af kalvene, og dermed måle IgG-niveauet i blodet. Er niveauet under 10 gram IgG pr. liter serum, er kalven ikke forsynet nok med råmælk (p. m. Grethe Berg Nilsen). Der er i andre litteraturer også skrevet at IgG-niveauet i kalven skal være mindst 10, for at kalven er tilstrækkelig immuniseret, men nogen steder mener de også at grænsen er 16 gram IgG pr liter (Hopkins et al., 1984, Wittum et al., 1995 c. f. Valbjørn & Hansen, 2007). På laboratoriet hos LVK går de ud fra at grænsen er ti gram IgG pr liter serum. Det lavest de kan måle er < 3 gram IgG pr. liter serum, og maksimum er > 17 gram IgG pr. liter serum (p. m. Dorte Krogh Olsen). Udover IgG-niveau, ses der også på management i besætningerne. Så der ud fra IgG-tallene og spørgeskemaet ses der på om der er forskel i managementrutiner i besætninger med god råmælkstildeling (højt IgG), i forhold til besætninger med utilstrækkelig råmælkstildeling (lavt IgG) og der ses på hvordan dødeligheden er i de to grupper. 24

26 5. Metodevalg Der er 34 besætninger med i undersøgelsen. Besætningerne ligger i det meste af Jylland, og har tilfælles at de alle bruger LVK. To af besætningerne har Jerseykøer, resten er stor race. Måden besætningerne er blevet udpeget på, er at dyrlægerne i de forskellige regioner har spurgt landmændene om de vil være med i projektet, både besætninger med god kalvesundhed, og dem hvor det ikke køre helt optimalt. Det gør at der har været forskellige besætningsstørrelser med, fra omkring 95 årskøer op til 1100 årskøer. Der er altså ikke taget hensyn til at besætninger skulle have en bestem størrelse, eller problemer med kalvesundheden, for at være med. Medicinalfirmaet MSD har valgt at sponsorere penge til laboratorieundersøgelserne, så landmændene kun skal betale for dyrlægens tid og blodprøveglassene. Det vil sige at chancen for at flere landmænd vil være med, er større, da det ikke bliver en større udgift for dem. Det gør at flere landmænd, hvor kalvene ikke har problemer, også gerne vil være med. Dermed kan de landmænd så se, om kalvene nu har et fint nok IgG niveau, og der kan evt. sammenlignes mellem steder hvor det bare køre, og steder hvor det halter lidt. Landmænd med problemer ved kalvene, kan blive opmærksom på hvad de kan gøre, for at sikre kalvene et bedre IgG-niveau. Der er blevet tage fem blodprøver på kalve i alderen to til syv dage. I nogen besætninger er der dog taget mindre end fem. Det skyldes at landmanden ikke har haft kalve i alderen to til syv dag, den pågældende dag, dyrlægen har været på besøg. I nogen tilfælde har dyrlægen så taget af kalve som har været lidt ældre end de syv dage. Dyrlægen har taget prøverne, og indenfor et tidsrum på omkring en uge, plus/minus, dagen hvor blodprøverne er blevet taget, har jeg så været ude og lave spørgeskemainterviews. Spørgeskemaet har omhandlet håndteringen af råmælken, opstaldning, management mm. På bilag 1 ses spørgeskemaet. Spørgeskemaet indeholder også spørgsmål henvendt på kalve ældre end syv dage. Det skyldes at jeg vil danne mig et helhedsbillede af hvordan kalvene passes i hele mælkeperioden. Og i tilfælde af at råmælksperioden ikke er for god, men der er heller ikke alvorlige problemer med kalvene, kan man måske danne sig et indtryk af, hvad det så er, der gør at kalvene ikke viser tegn på en dårlig råmælksperiode. Jeg har ved mine besøg hos landmændene været uvidende omkring svaret på blodprøverne, og det har gjort at jeg ikke allerede dømmer kalvenes sundhed og landmandens måde at passe kalve på, når jeg kommer ud til dem. Blodprøverne er blevet analyseret på laboratoriet hos LVK i Hobro. Når de har modtaget blodet, har de behandlet det hurtigst muligt. De har bedt dyrlægerne om at sende blodet søndag, mandag, tirsdag eller onsdag, for at det ikke skulle ligge i posten og dermed komme til at give et misvisende svar. Inden for de første 48 timer er der dog ikke den store variation på resultatet (p. m. Dorte Krogh Olsen). 25

27 Når blodet kommer til laboratoriet, bliver det centrifugeret, så blod og serum bliver delt. Det er serummet der bliver brugt, til at teste IgG-niveauet. Der bruges et kit, som hedder MBC QTII, som er en IgG test. Der kommes 10 My liter af serummet ned i et glas med væske fra kittet, og derefter kan IgG-niveauet måles i en lille maskine. Jo hvidere væsken bliver jo højere er IgG-niveauet. Maskinen som måler niveauet, kan måle IgG-niveauet til at være fra mindre end tre til større end Resultater I undersøgelsen har der i alt været 34 besætninger med. Der indgår i alt 157 kalve. Blodprøvesvarene har jeg fået fra laboratoriet hos LVK. På bilag 2 ses et eksempel på hvordan svaret sendes ud. Jeg har delt svarene op i to kategorier dem med gode IgG tal, og dem med lave IgG tal. Måden de er delt op på, er følgende: hvis 75 procent (fire ud af fem, eller tre ud af fire) af prøverne er over 10 gram IgG pr. liter serum, er besætningen placeret i kategorien god IgG. Jeg har vurderet, sammen med dyrlægerne, at det være en rimelig grænse at 75 procent af kalvene har et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum, for at komme i gruppen God IgG. Der var fire testsvar som havde under fire prøver, så de er taget ud af forsøget, da de er for usikre, i forhold til at der som udgangspunkt skulle tages blodprøver af fem kalve. Derudover er en besætning faldt fra, da der ikke er blevet taget blodprøver trods mit besøg hos landmanden. Så i alt er der 29 besætninger som indgår i opgørelsen. I kategorien god IgG var der 12 besætninger ud af 29 (41 procent), og i kategorien lav IgG var der 17 ud af 29 (59 procent). På bilag 3 ses variationen mellem kalvenes IgG-tal i de enkelte besætninger, og på bilag 4 ses variationen af IgG-tallene mellem besætningerne. Hvis der ses på kalvene, på tværs af besætningerne, vil 61 procent være i gruppen god IgG og 39 procent være i gruppen lav IgG. Så når der ses på enkelt dyrs niveau, er det næsten 40 procent af kalvene som ikke er tilstrækkelig immuniseret, hvilket er et højt tal. Jeg tager udgangspunkt i den besætningsmæssige opdeling, da landmændenes svar på mit spørgeskema er overordnet. Hvis der skulle ses på de enkelte dyr, skulle der have været holde øje med det enkelte dyr, og lavet registreringer over dem individuelt. I tabel 3 ses en opdeling af hvor mange procent der gør de forskellige tiltag, i henholdsvis god IgG og lav IgG. De forskellige tiltag vil blive kommenteret i de efterfølgende afsnit. 26

28 Tabel 3. Procent opdeling af tiltag i de to grupper God IgG Dårlig IgG Antal besætninger i gruppen Procent besætninger i gruppen 41 % 59 % Har råmælksbank 75 % 65 % Hvor tit bruges fra råmælksbanken?: Altid I perioder/efter behov 78 % 22 % 64 % 36 % Bruges der kolostrometer 67 % 45 % Mærker råmælken op (koens nummer) 22 % 18 % Bruger sonde 75 % 24 % Kalven går ved koen 17 % 18 % Giver 4 liter råmælk indenfor seks timer 66 % 29 % Vasker enkelhytter/-bokse 75 % 53 % Desinficere enkelhytter/bokse 67 % 65 % Vaccinerer køerne med Rotavec corona vet. 42 % 18 % Gennemsnitlig dødelighed 1-14dg 12 mdr. 3,2 % 3,4 % Gennemsnitlig dødelighed 15-30dg 12 mdr. 1,2 % 1,6 % 6.1 Dødelighed IgG-niveauet og dødelighed holdes op mod hinanden. For at se om et dårlig IgG-niveau har sammenhæng med en højere dødelighed. Dødeligheden er taget fra udskriften dødelighed, kalve se bilag 5 hentet fra dyreregistrering (Kvæg-IT, 2012). Jeg har valgt og se på dødeligheden for den første levemåned, da det er den periode jeg er mest fokuseret på, og da det er her der er størst dødelighed (Enemark, Nielsen, & Flagstad, 2012). I tabel 4 ses dødeligheden for alle malkekvægracer fra 1999 til Det kan ses at dødeligheden ved 30 dage, er omkring halvdelen af dødeligheden ved 180 dage. 27

29 Tabel 4. kalvedødelighed for malkekvæg På dødelighed, kalve, se bilag 5 er dødeligheden delt op i 1-14 dage, dage dage, dage. Tallene er skrevet ind som antal kalve der er døde, så jeg har selv regne dødeligheden ud i procent, for perioden 1-14 dage og perioden dage. Og har regnet dødeligheden ud for de sidste seks måneder, og sidste tolv måneder. Måden jeg har regnet dødeligheden ud, er at dividere antal døde med antal fødte. For at regne det ud for et halvt år, har jeg lagt tallene sammen for de seneste seks måneder, og så dividerede antal døde med antal fødte. Tallene jeg er kommet frem til, ses i tabel 5, som er besætninger i gruppen god IgG, og tabel 6, som er besætninger i gruppen lav IgG. Jeg har holdt tallene fra gruppen god IgG" op imod gruppen lav IgG, således at hver kolonne er sammenlignet (1-14dg 6mdr., mdr., mdr. og 15-30dg 12 mdr.). Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel på nogen af perioderne mellem de to grupper. 28

30 GOD IgG Tabel 5 dødelighed i gruppen God IgG Dødelighed 1-14 dage dage Besætning 6 mdr. 12mdr. 6 mdr. 12 mdr. 4 3,3 3,3 1,5 1,9 7 0,9 0,9 0,6 0,5 8 1,6 1,2 0,8 1,2 9 0,8 1,2 0,0 0,0 10 3,8 1,9 1,6 2, ,8 8,9 3,7 2,7 12 0,0 2,1 0,0 0, ,5 6,7 4,2 2,0 15 6,7 4,5 0,0 0,7 18 6,5 4,5 4,9 2,4 21 1,2 0,6 0,6 0,3 29 1,0 2,0 0,5 0,4 Gennemsnit 4,3 3,2 1,5 1,2 LAV IgG Tabel 6 Dødelighed i gruppen Dårlig IgG Dødelighed 1-14 dage dage Besætning 6 mdr. 12mdr. 6 mdr. 12 mdr. 1 6,5 6,1 11,7 6,1 2 4,1 3,1 1,0 1,0 3 5,7 4,3 0,9 0,5 5 1,0 0,6 0,5 0,3 6 3,3 5,6 1,6 0, ,1 11,3 6,0 4,6 16 3,6 3,8 3,6 2, ,5 6,1 2,9 2,4 19 2,1 1,9 0,0 1,6 20 1,0 1,2 2,0 2,4 22 0,9 1,1 0,0 0,0 23 2,8 2,4 1,1 1,5 24 1,2 1,0 2,3 1,3 25 0,0 0,9 1,6 1,3 26 0,0 0,0 0,7 0,4 27 2,4 3,4 0,8 1,3 28 4,7 4,4 0,5 0,3 Gennemsnit 3,7 3,4 2,2 1,6 29

31 Jeg vil gerne sammenligne mine besætninger med andre besætninger i landet, ved hjælp at Nøgletalstjek (kvæg-it, 2012). I Nøgletalstjek er dagene delt anderledes op, nemlig 1-14 dage og dage. For at jeg kan sammenligne retvisende, sammenligner jeg besætninger ud fra 1-14 dage for et år. Jeg har taget alle malkekvægsracer, i samme pulje, og det giver følgende dødelighed for 1-14 dage: De 25 procent bedste ligger på eller under 0,4 procent De 25 procent ringeste ligger på eller over 3,8 procent Gennemsnittet ligger på 2,7 procent. I opgørelsen indgår der 3968 besætninger, så det er et godt retvisende billede. De 25 procent bedste plus de 25 procent ringeste, er fra fraktilanalysen fra Nøgletalstjek (kvæg-it, 2012) og kan ses på bilag 6 og gennemsnittet er taget fra Benchmarking, fra Nøgletalstjek (kvæg-it, 2012) og kan ses på bilag 7 Set på tværs af de to grupper, ligger disse besætninger lidt højere end landsgennemsnittet, helt præcis 0,6 procentpoint over. I gruppen med de 25 procent bedste, ligger der kun én (3,4 procent) af de medvirkende besætninger. I gruppen med de 25 procent ringeste, ligger der ti (34 procent) af de medvirkende besætninger. 6.2 Råmælksbank I tabel 7 kan ses forskellen mellem de to grupper, i forbindelse med om de har råmælksbank, hvor tit der bruges fra den, om der bruges kolostrometer, og om råmælken mærkes op, med hvilken ko det er fra. Tabel 7. forskellene i procent ved brugen af råmælksbank, mellem de to grupper God IgG Dårlig IgG Har råmælksbank 75 % 65 % Hvor tit bruges fra råmælksbanken?: Altid I perioder 78 % 22 % 64 % 36 % Bruges der kolostrometer 67 % 45 % Mærker råmælken op (koens nummer) 22 % 18 % I gruppen god IgG er det ni ud af tolv som har råmælksbank. Her af er det syv ud af ni som altid bruger af råmælksbanken, de resterende to bruger kun af råmælksbanken i perioder/efter behov. 30

32 Seks ud af de ni som bruger råmælksbank, kontrollere råmælken med et kolostrometer. De sidste tre som ikke kontrollere råmælken, bruger dog altid mælk får råmælksbanken. To ud af ni mærker råmælken op med hvilke ko det kommer fra. Et sted mærkes råmælken kun op, hvis det er fra en anden gangs malkning. I gruppen Lav IgG er det 11 ud af 17 som har råmælksbank. Heraf er det syv besætninger som altid bruger af råmælksbanken, de resterende fire bruger kun derfra i perioder/efter behov. Der er fem af de elleve, som har råmælksbank, som kontrollere råmælken med et kolostrometer. Tre ud af seks, som ikke kontrollere råmælken, bruger altid af råmælksbanken. To ud af 11 steder mærkes råmælken op, med hvilken ko det kommer fra. 6.3 Tildelingsmetode I tabel 8 ses de forskellige tildelingsmetoder, og hvor mange der gør hvad Tabel 8. Opgørelse over tildelingsmetoder God IgG Lav IgG Bruger sonde 75 % 24 % Bruger sutteflaske 0 % 12 % Kalven drikker af skål 8 % 29 % Kalven går ved koen 17 % 18 % Giver 4 liter råmælk indenfor seks timer 66 % 29 % I gruppen med god IgG er der ni ud af 12 besætninger, hvor kalvene konsekvens får tildelt den første råmælk med sonde. Et sted får den i skål, og hvis den ikke selv vil drikke, får den med sonde. De resterende to drikker selv hos koen, det ene sted får kalven hjælp til det, og det anden sted er det uden hjælp. Her får kalven dog også tildelt råmælk i skål ved koens første udmalkning. I 10 af de 12 besætninger får kalve fire liter råmælk, de andre to steder får de henholdsvis 2,5 liter og tre liter. Tildelingstiden efter kælvning er mellem en halv til seks timer for de fleste. Et sted tages kalven fra ved næstkommende malkning, så der kan der godt gå op til 12 timer, før landmanden giver kalven råmælk, og et andet sted går ko og kalv sammen i 12 til 24 timer. I gruppen med lav IgG var der noget større variations i tildelingsmetoden. I tre ud af 17 besætning, patter kalven selv koen, et sted hjælper de kalven, og her går ko og kalv sammen i 2-3 dage. De to andre steder får kalven lov at klare sig selv. Det ene sted, kommer kalven dog fra efter seks til otte timer, eller ved først kommende malkning, og får fire liter råmælk i skål. Det andet sted går ko og kalv sammen i tre dage. 31

33 Tre ud af 17 besætninger giver kalven råmælk med ColoQuick. To besætninger bruger sutteflaske, og i fem besætninger får kalven råmælken af skål, i tre af dem, får kalven sonde, hvis den ikke selv vil drikke. I fire besætninger, bruges der konsekvens sonde. Der hvor der bruges ColoQuick, får kalven den anbefalede mængde mælk, fire liter til stor race, og tre til jersey. Dem som bruger sutte flaske, giver kalven tre liter råmælk, og det er stor race. Kalvene som selv drikke af skål får tre til fire liter råmælk, og den ene besætning er jersey, og kalvene som får sonde får tre til fem liter mælk. Der er flere kalven i denne gruppe, som ikke får den anbefalede mængde mælk, sammenlignet med gruppen god IgG. Det ses også i tabel 8 at i Gruppen god IgG er det 66 procent, som følger anbefalingen, hvor det i gruppen lav IgG kun er 29 procent. Der er i alt fem besætninger, som lader kalven selv patte ved koen. Ses der på tværs af disse fem besætninger, er der 58 procent som har et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum altså de er tilstrækkelig immuniseret, og der er 42 procent, som ikke er tilstrækkelig immuniseret. Der er dog ingen signifikant forskel mellem de to grupper. 6.4 Vaccine Der er otte besætninger ud af 34 som vaccinerer goldkøerne, så kalvene får antistoffer mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli. Fem af dem er i gruppen God IgG, og tre i gruppen Dårlig IgG, se tabel 9, for hvor mange der vaccinerede i de to grupper. Tabel 9. Andel af besætninger som vaccinere køerne God IgG Lav IgG Vaccinerer køerne med Rotavec corona vet. 42 % 18 % I tabel 10 ses de besætninger som vaccinerer. Der er lavet en opdeling, af de ting som stadig skal gøres når der vaccineres, og som kan sige noget om, hvorfor vaccinationen måske ikke hjælper. Der kan ses hvilken gruppe besætning er sat i, om de har råmælksbank, og hvor tit de bruger af den. Om mælkens IgG-niveau kontrolleres, om de giver fire liter råmælk indenfor seks timer, og hvordan kalven får tildelt råmælken. Det mest iøjnefaldende (markeret med gult) er at en besætning ikke har råmælksbank, to bruger kun af den i perioder, tre kontrollere ikke IgG-niveauet, tre giver ikke kalven fire liter råmælk indenfor seks timer, og en lader kalven patte hos koen. Besætning nr. 20 falder mest ud, og her kan godt ses en eventuel grund til, hvorfor den er i gruppen Lav IgG, og vaccinen måske ikke hjælper. Hvis der blev rettet op på de ting, ville deres kalve måske blive bedre immuniseret. I besætning nr. 28 ville kalvene måske få bedre immuniseret hvis de fik fire liter råmælk indenfor seks timer. Ellers ses der ikke et bestemt mønster. 32

34 Tabel 10. Management hos besætninger som vaccinere Besætning Gruppe Råmælksbank Hvor tit Kolostrometer 4l. inden 6t. Tildelingsmetode 3 "Lav IgG" Ja Altid Nej Ja ColoQuick 7 "God IgG" Ja Altid Ja Ja Sonde 11 "God IgG" Ja Altid Ja Nej Sonde 12 "God IgG" Ja Altid Nej Ja Sonde 13 "God IgG" Nej Aldrig Ja Ja Sonde 18 "God IgG" Ja Perioder Ja Ja Skål 20 "Lav IgG" Ja Perioder Nej Nej Går ved koen 28 "Lav IgG" Ja Altid Ja Nej ColoQuick 7. Diskussion Fordeling af besætningerne i grupperne god IgG og lav IgG, er faldet fint ud, med næsten 50 procent i hver gruppe. Grænsen på de ti gram IgG pr. liter serum, er taget ud fra litteraturen, som siger at grænsen for hvornår kalven er blevet tilstrækkelig immuniseret, ligger på ti gram IgG pr liter serum (p. m. Grethe Berg Nilsen). Hvis grænsen havde været et mere skævt tal som eksempelvis 9,4 ville fordeling selvfølgelig se anderledes ud. Der er nogen besætninger hvor de tal som ligger under ti, og som afgør at besætningen skal i gruppen lav IgG, ligger meget tæt på grænsen, og man kan være tilbøjelig til at synes de skulle i den anden gruppe, end først antaget. Jeg har dog holdt på at grænsen er præcis 10,0 gram IgG pr. liter serum. 7.1 Dødelighed Jeg har regnet dødeligheden ud for et år og et halvt år. Et år er lang tid at se på, der kan være sket meget, og være skiftet rutiner flere gange. Så i forhold til IgG-niveau, er kortere tid mere retvisende, da management og blodprøverne bedre kan holde op mod hinanden, men der er større sikkerhed på et helt år. Hvis der tages dødelighed på den måned hvor blodprøverne er taget, kan de døde kalve, som måtte være, lige så godt være en tilfældighed, som at det kan have sammenhæng med IgG og management. Et halvt år, i dette tilfælde, kan give et billede af hvordan vinterperioden påvirker dødeligheden. Jeg har taget det seneste halve år, og det passer med at vinteren kommer der under, perioden er fra oktober til og med marts. Ved sammenligning af de fire kolonner i god IgG og lav IgG, blev der ikke fundet nogen signifikant forskel i dødeligheden. Jeg havde håbet på en forskel mellem de to grupper, da det er 33

35 bevist at kalve som er utilstrækkelig passiv immuniseret har for øget risikoen for at blive syge og dø. (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 10). Men da dette er et lille datamateriale, med kun 29 besætninger, og kun fire til fem kalve fra hver besætning, som der er målt IgG på, vil der ikke kunne vises nogen forskel i dødeligheden, i forhold til kalvenes passive immunisering. Når de medvirkende besætninger sammenlignes med landes øvrige besætninger, via Nøgletalstjek (kvæg-it, 2012), ses der at de ligger højere end landsgennemsnittet. Der er kun én besætning som ligger blandt de 25 procent bedst, og ti besætninger som ligger bland de 25 procent ringeste. Det kan ses at det er besætninger med lidt højere dødelighed, end landsgennemsnittet, som jeg har med at gøre. Det gør det interessant for projektet, og giver forbedringsmulighed, hos landmændene. Råmælken til kalven er den vigtigste faktor, og dermed er IgG vigtig, for kalvenes sundhed. Men det er dog ikke det der gør det hele. Hvis den øvrige management ikke er i orden, og herunder tænkes især på hygiejne, så har det stor betydning for smittepresset, og dødeligheden. Selve pasningen af en syg kalv, har også en del at sige, da den rette pasning kan redde kalven fra at dø. Så besætninger med et lavt IgG, kan godt have en lav dødelighed, de forstår bare at passe deres kalve godt. Omvendt kan besætninger med højt IgG, også godt have en høj dødelighed. Her overlever kalven starten, men hvis den bliver syg, og managementet ikke er i orden, vil der være større risiko for at den dør senere. 7.2 Råmælksbank I gruppen God IgG er der tre som ikke kontrollere råmælken, og altid bruger af råmælksbanken. De har alle tre har fået taget fem blodprøver, og i alle tilfælde er der en af de fem prøver som ligger under grænseværdien på 10 gram IgG pr. liter serum. Det er i givet fald ikke et større problem at de ikke tester deres råmælks IgG-niveau, men hvis de begyndte med det, ville den sidste kalv ud af de fem, umiddelbart også komme over grænseværdien. I Gruppen Lav IgG er der fem som ikke kontrollere råmælkens IgG-niveau, har alle har fået taget fem blodprøver. I tre af tilfældene er tre af prøverne gode, så hvis de begyndte at bruge kolostrometer, kunne det måske få de sidste to med op over grænseværdien. I de to andre tilfælde ligger IgG-niveauet lavt. Det ene sted er der én kalv med et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum, ellers ligger de andre under 10 gram IgG pr. liter serum. Her er det nok ikke kun et spørgsmål om at begynde at bruge kolostrometer. Det kunne godt tyde på, at der også skal ses på nogle andre ting, som for eksempel tildelingstidspunktet, og brugen af råmælksbank. Der hvor der er én kalv med et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum, virker der ellers til at være styr på managementet. Kalven får tildelt tre liter råmælk, af en skål. De bruger ColoQuicken, og kalven får tildelt råmælken indenfor en time, dog ikke hvis den bliver født om natten. Herefter 34

36 får kalven råmælk i tre dage. Selvom dette gøres, ligger fire ud af fem kalve, med et lavt IgGniveau, faktisk under seks gram IgG pr liter serum. Der gives dog kun tre liter råmælk, trods anbefalingen siger fire liter til stor race, og tre liter til jersey(p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001). Det er bevist at kalve gerne skal have så meget råmælk, så hurtig som mulig, (Børsting & Krogh, 2004), så her skulle de måske begynde at give kalvene fire liter råmælk. Der er dog også fejlkilder med her. Der er kun taget fem blodprøver, hvilket er en lille stikprøve i en besætning med over 100 køer. Det kan være en tilfældighed at lige fire af de fem prøver falder under grænseværdien på 10 gram IgG pr. liter serum. Det kan være kalvene ikke lige har fået tildelt deres råmælk, som landmanden dog har fortalt de gør, hvis det eksempelvis har været weekend, og en anden har passet kalvene, eller de alle er født om natten. I gruppen god IgG er der 75 procent som har en råmælksbank, og i gruppen dårlig IgG er der 64 procent. Det er generelt i gruppen god IgG at der gøres mest ud af at have en råmælksbank, og at bruge den. Det kan være en faktor for, at kalvene har et højere IgG-niveau, men det kan også være en tilfældighed. Brugen af ColoQuick er også undersøgt, men umiddelbart er der ikke nogen effekt af brugen af ColoQuick, i forhold til andre måder. I spørgeskemaet blev der spurgt til tildelingsmetoden, og nogle landmænd som havde ColoQuick systemet, sagde at de brugte sonde ved tildeling af råmælken. Det kan give et misvisende svar i forhold til opgørelsen, da landmændene, godt kan have ment at de brugte ColoQuicken, da de sagde sonde, da der høre en sonde til ColoQuicken. Der er en del der bruger kolostrometer (67 og 45 procent), men hvis der var flere som begyndte på det, ville det være et skridt videre til at give kalvene en bedre råmælk, og i det mindste kende til kvaliteten af råmælken, så der i givent fald kunne tildeles det bedste råmælk til kviekalvene. Ved måling af råmælken, med et kolostrometer, skal IgG-niveauet være mindst 50 gram pr liter råmælk (Dalgaard, 2009, s. 11) I spørgeskemaet blev der ikke spurgt, hvordan de opbevarede råmælken i råmælksbanken. Det kunne have været interessant at vide om landmændene brugte ny beholdere, eller rengjorte genbrugsbeholdere. I et forsøg (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009), vise det sig jo, at der i genbrugsdunkene, trods rengøring, var fem gange så mange bakterie i, sammenlignet med nye dunke. Og det vil give råmælken flere bakterier under optøning. Der kunne måske have været set et mønster, hvis jeg vidste om nogen af besætningerne bruget genbrugsbeholdere. Det er en stor fordel at have en råmælksbank. Så vil der altid være mælke til den nyfødte kalv, og den kan få det hurtig efter kælvning. Hvis der er god management og hygiejne, vil kalven altid kunne få den bedst mulige råmælk, og dermed større chance for en tilstrækkelig og god passiv immunisering, og dermed et højere IgG-niveau. 35

37 Der skal især være opmærksomhed på følgende (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009): Hygiejne, både ved udmalkning, nedkøling og optøning. Brug engangsbeholder, for at undgå bakterier fra tidligere portioner. Brug gerne så frisk råmælk som mulig malk koen inden 4-6 timer. Nedkøl råmælken så hurtig som mulig, og gerne i små portioner. 7.3 Tildelingsmetode Umiddelbart passer besætningerne i gruppen god IgG fint, til det videnskabelige, at kalven helst skal have fire liter råmælk indenfor seks timer (p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001), og gerne før, for at have en god IgG status (Børsting & Krogh, 2004). Der er dog to besætninger som falder udenfor. Her går kalven ved koen, i seks til 24 timer efter kælvning. Trods det at kalven ikke burde kunne få tilstrækkelig med råmælk, og derved en god IgG-status, ved selv at patte koen, (Brignole & Stott, 1980; Edwards, 1982; Besser et al., 1991 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003), så er disse to besætninger i gruppen god IgG. Men som udgangspunkt, passer gruppen god IgG fint med teorien om, at kalven gerne skal have så meget råmælk så hurtig som mulig for at blive tilstrækkelig immuniseret. Børsting og Krogh (Børsting & Krogh, 2004) fandt at jo højere råmælksmængden var, så tidlig som mulig efter kælvning, gav et højere IgG-niveau, se figur 12. Figur 12. Kalvens optagelse af antistoffer fra mælk, (Børsting & Krogh, 2004) Pedersen et al., 1999, (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003), fandt at kalve som pattede koen de første 12 timer efter kælvning, havde en IgG-koncentration i serummet på under ti gram pr. liter, og IgG i serummet kun var omkring 60 procent af IgG-koncentrationen hos kalve, 36

38 som havde fået 3,8 liter råmælk med sonde. Men det kan dog ikke ses i disse to tilfælde, da kalvene her har IgG over 10 gram IgG pr. liter serum. I tabel 11 ses IgG hos de to besætninger, hvor kalven går ved koen. Hos den ene besætning(besætning nummer ni), har de tre ud af fire kalve, den højeste IgG, som laboratoriet kan måle(p. m. Dorte Krogh Olsen). Den sidst kalv falder dermed helt ved siden af, og tilfældigvis fortalte landmanden, at den ko fik yverbetændelse, så det kan være en forklaring på hvorfor kalven falder ved siden af, med så dårlig IgG. En yverbetændelse giver råmælken en dårligere kvalitet, og en mindre mængde. Og måske har koen været for sløj til at tage sig af kalven. I den anden besætning (besætning nummer 15), er der også en prøve der er noget lavere end de andre. Her er spredning mellem prøverne dog større, og det kan måske være fordi kalven tages fra koen ved den næste kommende malkning, og det giver en større spredning på, hvor længe ko og kalv går sammen. Der er heller ikke styr på kvaliteten af råmælken, i de to besætninger. I besætning nummer ni kan det være en tilfældighed, at lige tre ud af fire ligger på så højt et IgGniveau, men ifølge Kenneth Krogh, som er dyrlæge hos denne besætning, så er der en høj hygiejne og management. Tabel 11. IgG-niveau hos kalvene Besætning 9 15 kalv IgG Kalv IgG 3513 > > , , > , > , ,4 Der er i alt fem besætninger, som lader kalven selv patte ved koen. Ses der på tværs af disse fem besætninger, er der 58 procent som har et IgG-niveau over 10 gram IgG pr liter serum altså de er tilstrækkelig immuniseret, og der er 42 procent, som ikke er tilstrækkelig immuniseret. Der er dog ingen signifikant forskel mellem de to grupper. Som tidligere nævnt er der studier der viser, at mellem 32 procent og 42 procent af kalve, som gik ved koen efter kælvning, slet ikke pattede tilstrækkelig indenfor de første seks timer, og dermed ikke fik nok råmælk hurtig nok. Op imod 60 procent af kalvene var utilstrækkelig immuniseret, (Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser er al., 1991 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). Procentmæssigt er der i mit forsøg næsten 60 procent, som er tilstrækkelig immuniseret, så det passer ikke med forsøget af (Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser er al., 1991 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). 37

39 Et andet forsøg (Franklin, Amaral-Philips, Jackson, & Campbell, 2003), blev der set på sundhed og ydeevne i to grupper á 15 kalve, en gruppe der fik lov at blive ved koen i tre dage, og en gruppe kalve som blev fjernet fra koen, og fik råmælk af sutteflaske. Kalvene som fik sutteflaske, fik 2,84 liter råmælk når de blev taget fra koen, og 12 timer efter fik de tildelt 1,89 liter. Kalvene som blev gående ved koen i tre dage, fik dog tildelt en halv liter råmælk med sutteflaske. Forsøget viste dog ingen signifikant forskel på de to tildelingsmåder af råmælk. Kalvene som skulle blive ved koen, fik lidt starthjælp, i form af en halv liter råmælk, og det kunne godt give et lidt misvisende billede af sammenligningen mellem kalve som går ved koen, og kalve som bliver taget fra og få råmælken med sutteflaske, da det ikke vides hvordan IgG-niveauet ville være, hvis kalven nu selv have skulle drikke råmælken fra koen. I mange besætninger, hvor kalven går sammen med koen, klarer kalven sig selv, eller får lidt hjælp til at komme i gang med at patte hos koen. I mit forsøg var der to besætninger, hvor de lod ko og kalv gå sammen i tre døgn, og hvor kalven selv patter koen. Det ene sted hjalp de kalven med at komme i gang med at patten, hvis den ikke helt selv kunne. Det andet sted, holdte de bare øje med kalven, men hvis den ikke kunne finde ud af det, blev den taget fra koen. Der var kun to besætninger som gav kalven sutteflaske, når den kom fra koen. Jeg har sammenlignet de to hold kalve, og holdt det oppe imod forsøget af (Franklin, Amaral-Philips, Jackson, & Campbell, 2003). Kalvene i min undersøgelse, som fik sutteflaske, fik to til fire liter det ene sted, og tre liter det andet sted, og det var stor race. Kalven som fik tre liter, fik kun råmælk en gang, hvor den anden besætning, gav råmælk fire gange, fra kalvens egen mor. I mit forsøg var der heller ingen signifikant forskel mellem de to tildelingsmetoder, så det passe fint med det andet forsøg. Størrelsesmæssigt havde jeg ti kalve i den ene gruppe og ni kalve i den anden gruppe, imod 15 kalve i hver gruppe i det andet forsøg. Der er dog en vis usikkerhed ved mit forsøg, da der ikke er sket den helt sammen handling med kalvene, så det kan lige så godt være en tilfældighed at det passer. Det er vigtigt at kalven får de fire liter råmælk inden de første seks timer, får at sikre at den få nok råmælk, og der med bliver tilstrækkelig immuniseret. Der er flere måder på tildeling råmælken til kalven, og det bliver gjort på mange måder rundt i besætningerne. Der er dog flere forsøg, end det af Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser er al., 1991 (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003), som viser at kalvene har et højere IgG-niveau hvis de får råmælken af sutteflaske, kontra de går ved koen, og klare det selv. I et andet forsøg (Stott et al., 1979; Nocek et al., 1984; Quigley et al., 1995 c. f. Franklin, Amaral- Philips, Jackson, & Campbell, 2003) fandt de at kalve fodret med 5,45 liter råmælk af sutteflaske, af tre gange indenfor de første 12 timer, giver kalven et højere IgG-niveau, end hvis kalven går ved koen i 24 timer, og selv drikker. 38

40 Når kalven fodres med sonde kommer hovedparten af mælken i vommen. Det vil medføre at der sker en langsommere absorption af antistofferne, da mælken skal fra vommen til løben, før den kan absorberes. Vommen er ikke særlig stor på en nyfødt kalv, så mælken vil blive presset over i løben (p. m. Finn Studsholm). Pedersen og Agerholm, 2003 (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003) fandt at inden for tre timer ville råmælken være passeret over i løben. Det vil give en lavere IgG koncentration, end hvis kalven selv havde drukket mælken, og den dermed var kommet direkte i løben, på grund af bollerende-effekten, (Molla, 1987; Zaremba, 1983 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). I et forsøg hvor de så på sammenspillet mellem tildelingsmetoden og mængden (Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009), fandt de frem til at hvis kalvene fik en større mængde råmælk (tre liter, svarende til 200 gram IgG) var der ingen signifikant forskel på IgG-niveauet hos kalve fodret med sutteflaske kontra med sonde. Det resultat hænger også fint sammen med tidligere forsøg, (Adams et al, ; Besser et al, 1991; Kaske et al, c. f. Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009) som viser at når store mængder råmælk gives til kalven, vil der ske en tilstrækkelig passiv immunisering, uanset tildelingsmetoden. Fik kalven i forsøget af (Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009), derimod kun 1,5 liter råmælk (100 gram IgG) med enten sonde eller sutteflaske, var der et signifikant højere IgG-niveau hos kalvene fodret med sutteflaske. Dette hænger også fint sammen med tidligere forsøg, som viser en bedre passiv immunisering ved brug af sutteflaske, når der tildeles små mængder råmælk, (Adams et al., 1985 c. f. Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009). Så ud fra disse forsøg er det ikke kun tildelingsmetoden, men også mængden som har betydning for den passive immunisering. Så hvis der gives store mængder råmælk, spiller det ikke den store rolle om hvordan kalven får råmælken, men hvis den kun får tildelt en lille mængde råmælk, er det bedst at kalven selv drikke det, da råmælken så kommer direkte i løben, og dermed hurtigere bliver absorberet til tarmen. I mit forsøg var der i gruppen god IgG også flest kalve som fik råmælk med sonde, men de fik også fire liter, så her passer det med at det er mængden og ikke metoden som er afgørende for at kalven får tilstrækkelig med råmælk, og har høje IgG-tal. 7.4 Vaccine Ud fra hvor mange køer der vaccineres, kan det ikke siges at det hjælper at vaccinere køerne, hvorimod, hvis alle som vaccinerede køerne nu lå i gruppen God IgG, ville man være mere tilbøjelig til at sige at det ville hjælpe. Ifølge forsøget omkring stigninger i niveauet og vedholdenhed af antistoffer i råmælk og sødmælk mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, hos vaccinerede og ikke vaccinerede køer,(crouch, Oliver, & Francis, 2001), var der signifikant højere 39

41 niveauer af antistoffer for E-coli, Rotavirus og Coronavirus, i råmælk og sødmælk fra de vaccinerede køer, i forhold til kontrolgruppen. I de besætninger som der vacciner køerne, behøver det som sådan ikke være vaccinen som er skyld i høje IgG-niveauer. Besætningerne, kan godt have styr på råmælkshåndteringen og den øvrige pasning, og dermed have høje IgG-niveauer alligevel. Men der er selvfølgelig en grund til de vaccinere, og det er besætninger med mange diarréproblemer og måske dødefald, som vælger at vaccinere køerne. Det er vigtig at sørge for at kalven får råmælk fra vaccinerede køer. Det er ligeledes stadig vigtigt at kalven får fire liter råmælk indenfor seks timer. Hvis landmand bruger kviernes råmælk til kalvene, skal han selvfølgelig også huske at vaccinere de drægtige kvier. Hvis dette ikke gøres, hjælper det ikke på kalvene at vaccinere køerne. I mit spørgeskema har jeg spurgt til om de vaccinere goldkøerne, men har glemt at spørge til om de også vaccinere de drægtige kvier. Der er spurgt til om der er forskel på om kalvens mor er ko eller kvie, med henblik på om de bruger råmælken fra 1. kalvs køer. I fem af de otte besætninger, bruger de mælk både fra køerne og 1. kalvs køerne, så her kunne det have været god at vide, om de så også huskede at vaccinere de drægtige kvier. Jeg tror at hvis der er store problemer i besætningen med diarré forårsaget af Rotavirus, Coronavirus eller E-coli, kan det være en god idé at vaccinere køerne, og den vej rundt, hjælpe kalvene til en bedre beskyttelse. Men hvis der ikke er styr på managementet, vil det ikke hjælpe at vaccinere køerne. Der skal i stedet startet med at se op om der kunne ændres på rutinerne, og eventuelt laves nogen nye. 8. Forebyggelse Det er bedre at forebygge end at behandle, og forebygge en høj dødelighed, er bedre end at kalven dør. Det er vigtigt at kalven får tilstrækkelig med råmælk, så hurtig efter fødsel, anbefalingerne sige fire liter indenfor seks timer. Hvis der etableres en råmælksbank, vil der altid være den bedst mulige råmælk til den nyfødte kalv, Hvis der altså sørges for at råmælken bliver behandlet korrekt. Råmælken bør malkes af koen inden for rimelig kort tid, da råmælkens kvalitet forringes med tiden (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009). Test råmælkens kvalitet med et kolostrometer. IgG-niveauet bør være minimum 50 milligram pr milliliter. Råmælken hældes i engangsbeholdere, for at undgå opformering af gamle bakterier, og gerne i mindre portioner, af en til to liter, for at det hurtigere fryses ned. Råmælksbank er bedst at have i fryseren. Her holder råmælken sig bedre, og det bliver hurtigere kølet ned, og dermed mindske risikoen får bakterieopformering. 40

42 Råmælken mærkes op med koens nummer, dato og IgG-niveau. Hvis der gemmes råmælk med et IgG-niveau under 50 milligram pr. milliliter, kan det bruges til tyrekalvene. Hvis køerne vaccineres mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, er det vigtig at kalvene får råmælk fra vaccinerede køer. Hvis der bruges råmælk fra 1. kalvs køer, er det vigtig at huske også at vaccinere de drægtige kvier. Når kalven fjernes fra koen, er det vigtigt at den kommer ud i en ren, tør og velstrøet hytte/bokse, så der ikke er for mange smitstoffer. Ligeledes skal skåle/suttespanden mm også været ren, og holdes rene. For at holde øje med, om kalvene bliver tilstrækkelig immuniseret, kan det være en fordel, og en hjælp, at få taget blodprøver af kalvene hver anden til tredje måned, for at undersøge deres IgGniveau. 9. Forbedring af spørgeskemaet Efter at have været ude ved landmændene, og jeg begyndte at gøre mine resultater op, har jeg fundet nogle forbedringsmuligheder, hvis undersøgelsen skulle gentages. Jeg har ikke set på sygdomstilfælde i besætningerne, så jeg har ikke en opgørelse over hvor meget sygdom der er i besætningerne. Det ville have været svært at lave en opgørelse over, sådan som mit projekt var stilet op. Jeg kunne ikke trække antal behandlinger fra dyreregistrering, da ikke alle landmænd får registreret. Medicinforbruget kunne heller ikke bruges, da det ikke ville passe til den tidsperiode, hvor mit projekt forløb. Hvis jeg skulle have set på, hvor meget kalvene blev behandlet, og holdt deres sygdom op imod blodprøverne skulle projektet være stilet op på en anden måde. Jeg forestiller mig, at der skulle være lavet et skema til hver landmand, hvor han registrere hvad der sker med de enkelte kalve, fra de bliver født og en måned frem. Noget med hvornår de bliver født, hvor meget råmælk de fik, og hvor hurtig efter fødsel. Hvilke sygdomme ramte dem, og så videre. For at dette havde været mulig, havde jeg skulle starte tidligere med projektet. I spørgeskemaet har der været nogle spørgsmål, som landmændene godt har kunnet misforstå, og derfor ikke svaret helt korrekt på. Eksempelvis i et af spørgsmål, spørges der til hvordan kalven får sin råmælk tildelt. Nogen steder har landmanden svaret at kalven patter hos koen, og senere i spørgeskemaet, når jeg har spurgt til hvor mange liter råmælk kalven får, og hvor mange gange, har de måske svaret fire liter en gang. Her har kalven så gået ved koen og pattet, og får så også råmælk. Nogen steder går ko og kalv sammen i tre dag, og landmanden har ikke svaret på spørgsmålet om mængde og tid. Men det er 41

43 først her bagefter jeg er kommet til at tænke over, hvordan jeg så placere den kalv, som går ved koen seks til otte timer, og stadig får råmælk efter koens første malkning. Der har heller ikke været et egentlig resultat på hvor længe råmælken er råmælk. Nogen landmænd har svaret at kalven får råmælk en gang, for derefter er det ikke råmælk mere, andre svare at kalven får råmælk otte gange, eller til koen kan malkes med. Disse lidt usikre svar kan være med til at give et lidt mere usikkert billede, men det er ikke mange besætninger det drejer sig om, hvor der er usikkerhed omkring hvordan det lige er der bliver gjort. Så igen, hvis dette forsøg skulle laves igen, ville jeg anbefale at der blevet fulgt et bestem antal kalve i hver besætning, da det giver en mere retvisende billede af den enkelte kalvs IgG-niveau. 42

44 Konklusion Kalvedødeligheden skal gerne sænkes endnu mere, i 2011 lå den på 8,0 procent, dage, og skal gerne ned på 5,5 procent ultimo De fleste kalve dør, inden de er en måned gamle. Og det er primær mangel på passiv immunisering som er grunden til det. For at sikre kalven en tilstrækkelig immunisering, er det vigtigt at managementet er i top. Den vigtigste faktor er råmælken. Kalven skal ifølge anbefalingerne have fire liter råmælk indenfor seks timer. Råmælken skal have et IgG-niveau på minimum 50 milligram pr. milliliter. For at opnå dette, er en råmælksbank et godt tiltag. Råmælken til banken, skal kontrolleres med et kolostrometer, for at sikre at indholdet af IgG er højere end 50 milligram pr. milliliter. Det er vigtigt at råmælken ligeledes malkes fra koen hurtigst mulig, og gerne inden for de første fire til seks timer. Råmælken skal i engangsdunke, og køles ned inden for kort til, for at mindske risikoen for bakterievækst. Indenfor den første måned rammes kalvene især af diarré, der er især fire smitstoffer som er skyld i diarréen. Rotavirus, Coronavirus, E-coli og Cryptosporidier. Her har hygiejne en stor betydning. Kalven skal i en ren, tør og velstrøet hytte/boks. Skåle mm skal også være rene, og holdes rene. Køerne kan vaccineres mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, som kalven får antistoffer for, via råmælken. I min egen undersøgelse var der 34 landmænd med. Der faldt fem fra, på grund af ikke brugbare blodprøver. Besætninger blev delt op i to grupper; God IgG og Lav IgG. I God IgG var der 12 besætninger og i gruppen Lav IgG var der 17. Kalve er tilstrækkelig immuniseret hvis deres IgGniveau ligger over 10 gram IgG pr. liter serum. Og for at komme i gruppen God IgG, skule 75 procent af prøverne være over 10 gram IgG pr. liter serum. Dødeligheden hos kalvene med tilstrækkelig immunisering, skulle gerne ifølge min hypotese være laver, end kalve som ikke var tilstrækkelig immuniseret. Jeg fandt dog ingen signifikant forskel i dødeligheden, mellem de to grupper. Det kan dog skyldes at det er et lille datamateriale. Jeg fandt frem til at gruppen God IgG brugte mere råmælksbank, og gjorde mere ud af at tjekke råmælkens kvalitet, og få givet kalven de fire liter råmælk indenfor seks timer. Der var flere som brugte sonde til at give kalven råmælken med. Ifølge teorien skulle kalven ikke optage nær så mange antistoffer, når den får mælken af sonde, kontra hvis den selv drikker. I gruppen God IgG brugte de fleste sonde ved tildeling af råmælken, og alligevel blev kalvene tilstrækkelig immuniseret. Det kunne vise et billede af, at det er mængden som er afgørende og ikke tildelingsmetoden. Det er rigtig vigtigt at kalven får sin råmælk, og at kvaliteten er i orden. I de besætninger jeg er kommet i, er der nogle tiltag som godt kunne tages i brug, for at forbedre den passive immunisering hos kalvene. Sørg for kalven får fire liter råmælk indenfor seks timer. Lave en råmælksbank, så der altid er mælk af bedst mulige kvalitet til den nyfødte kalv. Når der skal vælges 43

45 mælk til råmælksbanken, skal råmælken være så frisk som mulig, det vil sige, det skal malkes af koen så hurtig som mulig. IgG-niveauet skal være minimum 50 milligram pr. milliliter. Mælken skal nedkøles så hurtig som mulig, gerne i fryser, og i små portioner i engangsbeholde, for at mindske bakterievæksten. Hygiejnen ved udmalkning, nedkøling og optøning, skal være høj. Ved optøning, er det vigtig at råmælken ikke bliver for varm, da det vil skade antistofferne. Hygiejnen i kalvens omgivelser skal også være i orden. Det er vigtigt at boksen/hytten er ren og tør, og skåle/suttespande mm ligeledes er rene. Ved høj hygiejne og god råmælkstildeling vil kalven få en god start på livet. Min hypotese var at hvis kalven får tilstrækkelig med råmælk, vil den få et højt IgG niveau i blodet, og det vil bidrage til en god kalvesundhed og en lav dødelighed. Der er dog en del faktorer som spiller ind på dette. Kalven skal have tilstrækkelig med råmælk, men kvaliteten skal være i orden, for at det giver et højt IgG-niveau, og kalven skal have mælken hurtigst mulig. Det er heller ikke kun IgG-niveauet som spiller ind på den gode sundhed og lave dødelighed. Her er hygiejne og management også vigtig. Men hvis kalven bliver passet korrekt, vil det give en god sundhed og lav dødelighed. Jeg finder det meget vigtig at der stadig er fokus på kalvene, så sundheden kan stige og dødeligheden falde. Jeg håber at mit projekt kan være med til at hjælpe nogle landmænd til en bedre kalvesundhed. Jeg har allerede hørt fra en af dyrlægerne fra LVK, at en af landmændene, har strammet op på managementet, efter mit besøg. Han ville gerne have taget nogle nye blodprøver, for at se om IgG-tallene er blevet bedre end de første han fik taget. Et andet sted, var de også interesseret i at der skulle tages nogle nye blodprøver, og de ville gerne prøve nye tiltag, for at øge sundheden. Jeg synes det lyder rigtig godt, at det allerede har gjort et indtryk hos landmændene. Det at de har set deres IgG-tal på de fem kalve, og ved at hvis tallet ikke er over 10 gram IgG pr. liter serum, så er kalven ikke tilstrækkelig immuniseret. Det har været nok til, at de gerne ville gøre noget ved deres arbejde, for at få alle kalvenes IgG-tal over 10 gram pr liter. Der var en del landmænd som gav udtryk for, at de gerne ville have en bedre kalvesundhed, og håbede på at dette projekt kunne hjælpe dem. Det kunne være spændende hvis jeg kunne følge op på besætningerne, for at se, om de forbedre sig. Jeg håber meget at der vil ske forbedringer, og at landmændene vil se vigtigheden i råmælksforsyningen af deres kalve, så kalvedødeligheden kan blive sænket, på landsplan. 44

46 Mundtlig kilde Badsberg, Inger Marie (2012): Field Technical Manager, Ruminants hos MSD Animal Health, Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup. Telefon: Nielsen, Grethe Berg (2012): Kvægdyrlæge hos LVK, Fynsvej 8, 9500 Hobro. Telefon: Olsen, Dorte Krogh (2012): Laborant hos LVK, Fynsvej 8, 9500 Hobro. Telefon: Krogh, Kenneth (2012): Chefdyrlæge og kvægdyrlæge hos LVK, Fynsvej 8, 9500 Hobro. Telefon: Martin, Henrik Læssøe (2012): Dyrlæge, Dansk Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Telefon: Strudsholm, Finn (2012): Seniorkonsulent hos Agro Tech, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Telefon:

47 Kildeliste Barrett, T. ( ). Nedkøl råmælken umiddelbart after udmalkning. Hentede fra Landbrugsinfo: bovilis.com. (u.d.). Hentede 4. maj 2012 fra bovilis.com: Børsting, C., & Krogh, K. (2004). Nye redskaber til test af forsyning med råmælk. KVÆG, Børsting, C., Røntved, C., Martin, H. L., & Christensen, T. (9. november 2009). God hygiejne vigtig ved brug af råmælksbank. Hentede 27. maj 2012 fra landbrugsinfo: Crouch, C., Oliver, S., & Francis, M. (28. juli 2001). Serological, colostral and milk responses of cows vaccinated with a single dose of a combined vaccine against rotavirus, coronavirus and Escherichia coli F5 (K99). The Veterinary Record, s Dalgaard, I. (2009). Kalvekøkken. Dansk Landbrugsrådgivning,Dansk Kvæg. Enemark, P. S., Nielsen, J., & Flagstad, P. (14. maj 2012). Kalvedødelighed i Danmark. Hentede 24. maj 2012 fra landbrugsinfo: Engelbrecht, R. (u.d.). Succes med 1200 kalve på en gang kræver management og logistik. Hentede 24. maj 2012 fra landbrugsinfo.dk: Franklin, S., Amaral-Philips, D., Jackson, J., & Campbell, A. (juni 2003). Health and performance of holstein calves that suckled or were hand-fed colostrum and were fed one of three psysical forms of starter. journal of dairy science, s Godden, S., Haines, D., Konkol, K., & Peterson, J. (April 2009). Improving passive tranfer of immunoblobulins in calves ll: Interaction between feeding method and volume fed. Journal of dairy science, s Grøndahl, A. M., Johnsen, J. F., & Mejdell, C. M. (april 2011). Overføring av smittestoffer fra ku til kalv i melkefôringsperioden - en litteraturstudie. Norsk veterinærtidsskrift, s Health, M. A. (2012). Halocur Halofuginon. Ballerup: MSD Animal Health. Kvæg-IT, D. (2012). DLBR Dyreregistrering. Aarhus, Danmark. 46

48 kvæg-it, D. (2012). DLBR Nøgletalstjek. Aarhus, Danmark. Larsen, L. E. ( ). Landbrugsinfo. Hentede fra Landbrugsinfo : Laursen, M. V., & Sloth, K. H. (2009). Pasteurisering af råmælk/colostrum i drikkeklare portioner. Århus N: AgroTech. mattilsynet.no. (2. april 2009). storfehelse.tine.no. Hentede 5. maj 2012 fra helsetjenesten for storfe: msd-animal-health. Vaccine mod neonatal kalvediarré. Ballerup: MSD Animal Health. Quigley, D. J. (2001). Calf note #02 - colostrum feeding - how much is enough. Hentede fra calfnotes.com: Sehested, J., Pedersen, R. E., Strudsholm, F., & Foldager, J. (2003). Spædkalvens fordøjelsesfysiologi og ernæring. I F. Strudsholm, & K. Sejrsen, DJF rapport Kvægets ernæring og fysiologi - bind 2 - Fodring og produktion (s ). Foulum: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. Søgaard, L. S. (2012). Tal om døde køer og kalve med posten. KvægNyt, 3. Valbjørn, E., & Hansen, G. P. (2007). IgG-status og relation til sygdomsforekomst hos kalve. 47

49 Bilagsliste Bilag 1: Spørgeskema 49 Bilag 2: Blodprøvesvar fra LVK 54 Bilag 3: IgG variation mellem kalvene i de enkelte besætninger 55 Bilag 4: IgG variation mellem besætningerne 59 Bilag 5: Dødelighed, kalve 60 Bilag 6: Fraktilanalyse 61 Bilag 7: Benchmarking 62 48

50 Bilag 1 Spørgeskema side 1 af 5 Besætningsoplysninger: Dato: Navn: Adresse: Chr.nr.: Tlf.nr.: 1. Håndtering af kalve 1.a. Umiddelbar efter kælvning 1.1 Hvor længe gå ko og kalv sammen? timer Er der forskel på hvor længe de går sammen, hvis ja, Hvorfor? 1.2 Hvor hurtig efter kælvning får kalven råmælk? timer. 1.3 Hvordan får kalven råmælk? a) Patter koen, a.1) med hjælp a2) uden hjælp b)sonde c) Sutteflaske d) Skål e) suttespand f) andet 1.4 Får kalvene: a) moderens råmælk b) blandet råmælk c) fra en anden ko 1.b. 2-3 dage efter kælvning 1.5 Er der en handlingsplan ved diarré? a) ja b) nej Hvis ja, bruges: a) Elektrolyt gives der mælk samtidig med behandlingen? a1) Ja a2) nej b) Antibiotika c) Andet 49

51 Bilag 1 Spørgeskema side 2 af 5 2. Håndtering af råmælk, sødmælk og foder 2.1 Er besætningen med i sanering af Para TB? a) Ja b) nej 2.2 Er der råmælksbank? a) Ja b) Nej Hvis ja: hvor tit bruges der mælk fra råmælksbanken? a) Altid b) i perioder/efter behov c) sjældent 2.3 Bruges kolostrometer? a) Ja b) nej 2.4 Mærkes råmælken? (hvilken ko kommer det fra) a) ja b) nej 2.5 Hvor mange liter råmælk gives til kalven? liter/gang 2.6 Hvor mange gange får kalven råmælk? gange 2.7 Varmes råmælken op? a) ja b) Nej 2.8 Hvordan varmes den op? 2.9 Hvor længe efter opvarmning, tildeles råmælken? a) Med det samme b) 5-10min efter c) senere 2.10 Kontrolleres råmælkens temperatur (har de termometer- bruges det) a) ja b) nej 2.11 Hvor mange liter sødmælk gives til kalven? liter/ gang Hvor mange gange/dage? 2.12 Varmes sødmælken op? a) ja b) Nej 2.13 Hvordan varmes den op? 2.14 Hvor længe efter opvarmning, tildeles sødmælken? a)med det samme b) 5-10min efter c) senere 2.15 Kontrolleres sødmælkens temperatur (har de termometer- bruges det) a) ja b) nej 50

52 Bilag 1 Spørgeskema side 3 af Hvilken mælk efter råmælks-perioden? a) Sødmælk b) Pasteuriseret sødmælk c) syrnet mælk d) mælkeerstatning - hvilken 2.17 Er der skift mellem de forskellige typer af mælk, og hvornår? 2.18 Hvordan får kalven mælken? a)suttespand b) Sutteautomat c) skål d) suttebar e) Fælles trug 2.19 Får kalvene penicillin mælk? a)ja b) nej Hvis ja: hvor hurtig efter koens behandling/hvor mange udmalkninger? 2.20 Er der forskel på om kalvens mor er kvie eller ko? a) ja b) nej 2.21 Hvornår får kalven tildelt: Kraftfoder: dage efter kælvning Hvilket? a)hjemmeblandet b) indkøbt 2.22 Grovfoder: dage efter kælvning Hvilke emner: 3. Stald-/opstaldningsforhold 3.1 Hvordan er kælvningsforholdene? a) Enkelboks b) Fællesboks c) Bindestald 3.2 Hvordan er kalvene under 8 uger opstaldet i enkeltboks? a) boks b) hytte Hvis hytte: a) ude b) inde hvor mange dage går de i enkeltboks? dage 3.3 Hvordan er kalvene under 8 uger opstaldet i fælles hold: a) dybstrøelse b) sengebåse c) andet: 51

53 Bilag 1 Spørgeskema side 4 af Hvor store hold 3.4 Praktiseres holddrift? a) Ja b) nej 3.5 Kan kalvene røre hinanden? a) Ja b) nej Hvordan 4. Øvrige managementopgaver/tiltag 4.1 Udmugning af kælvningsbokse mellem kælvninger? a) Ja b) Nej Rengøring a) ja b) nej Desinficeres der a) ja b) nej Hvis ingen af disse, hvad så? (eks. Ekstra strøelse) 4.2 Hvor tit rengøres suttespande/skålene? Hvordan 4.3 Er der en person som har ansvaret for kalvene? a) Ja b) nej 4.4 Hvordan deles information om kalvene ved afløsning? 4.5 Vaskes der inden der kommer en ny kalv i boksen/hytten? Enkelte: Ja nej fælles: ja nej Desinficeres der? a) ja b) nej 4.6 Sælges tyrekalvene? a) Ja b) nej 4.7 Er der forskel i dødelighed ved kviekalve og tyrekalve? a) Ja b) nej 4.8 Gøres der ekstra i kolde vinterperioder 4.8.1Fodring 52

54 Bilag 1 Spørgeskema side 5 af Opstaldning 4.9 Opleves der forskel i dødeligheden vinter/sommer? a) ja b) nej 4.10 Hvor lang er goldperioden? uger Hvordan bliver de udpeget til goldning? Rutiner ved afgoldning: a) vaccine a1) Hvilken a Holdopdeling? b1) hvordan Afgoldningsmetoden: 4.11 Opstaldes goldkøer/kælvekvier et andet sted end hvor de kælver? a) Ja b) nej Vurdering af kalvenes almene tilstand her og nu (1-5 trins skala, 1 er dårlig 5 er god) Landmandens vurdering: Min egen vurdering:

55 Bilag 2 Blodprøvesvar fra LVK 54