AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER"

Transkript

1 AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet per subindekspoint. Variationen skyldes, at subindekset for LG5 er koblet til soens kuldnummer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, AVL & GENETIK BJARNE NIELSEN SØREN BALDER BENDTSEN TRINE STRANGE UDGIVET: 29. NOVEMBER 2011 Dyregruppe: Fagområde: Søer Avl Sammendrag Dette studie havde til formål at undersøge, om avlsfremgangen for antal grise på dag fem efter faring (LG5) hos rene racer kan genfindes hos krydsningsgrise i en produktionsbesætning. Der indgik data for krydsningsgrise (2.205 kuld) fra 924 Landrace- x Yorkshire-krydsningssøer (LY/YL) og 195 Duroc-orner. Til dataanalysen blev anvendt to forskellige metoder med to forskellige modeller. Ved Metode 1 sammenlignedes soens gennemsnitlige antal levende grise på dag fem efter faring med soens subindeks for egenskaben levende grise på dag fem efter faring (LG5). Ved Metode 2 blev antal levende grise fem dage efter faring sammenlignet med soens subindeks for LG5, hvor der samtidig korrigeredes for effekten af faringsmåned og soens kuldnummer. Analysen blev foretaget ved kuldniveau, og den blev korrigeret for, at søerne indgik med et varierende antal kuld i undersøgelsen. 1

2 Undersøgelsen viste, at der er en positiv sammenhæng mellem subindekset for LG5 og antal levende grise på dag fem i en produktionsbesætning. LY/YL-søer med et højt subindeks for LG5 har betydelig flere levende grise i deres kuld fem dage efter faring end søer med et lavt subindeks. Den præcise effekt var vanskelig at bestemme, men gennemslagsfaktoren (koefficienten) for subindeks for LG5 blev fundet til at ligge mellem 0,58 og 1,16 gris per subindekspoint. Det betyder, at for to gennemsnitlige LY/YL-søer med en forskel i subindeks på et point vil den forventede forskel i levende grise fem dage efter faring ligge mellem 0,58 og 1,16 gris per kuld. Afvigelsen i analysen skyldtes, at subindekset for LG5 var koblet til soens kuldnummer, således at ældre søer med højt kuldnummer samtidigt har et lavere subindeks for LG5. Det gennemsnitlige lavere subindeks hos de ældre søer skyldes avlsfremgangen for LG5 for de yngre søer. Baggrund Avlsfremgangen i det danske avlssystem hviler grundlæggende på den selektion, som gennemføres i avlsbesætningerne. Her udvælges de bedste dyr på baggrund af dyrenes avlsindeks, der beskriver de enkelte dyrs genetiske potentiale for de egenskaber, der avles for. Den endelig gevinst ved avlen opstår imidlertid først i produktionsbesætningerne, hvor de rene racer krydses. Derved opnår svineproducenterne en ekstra gevinst gennem krydsningsfrodigheden. Den økonomiske gevinst af avlsfremgangen kommer dermed først til udtryk gennem krydsningsgrise i so- og slagtesvinebesætninger. Formålet med avl er således, at forbedre udvalgte egenskaber hos søer og slagtesvin i produktionen. Da avlsfremgangen reelt sker i avlsbesætningerne er det relevant at undersøge, om den forventede effekt af en egenskab kan genfindes i produktionsbesætninger. Egenskaben for antal levende grise på dag fem efter faring (LG5) har været en del af avlsmålet i Danmark siden april 2004 [1], og det er derfor relevant nu at undersøge, om fremgangen for denne egenskab kan genfindes i produktionen. Formål At undersøge om avlsfremgangen for egenskaben LG5 hos rene racer kan genfindes hos krydsningsgrise i en produktionsbesætning. Materiale og metode Dataindsamling blev foretaget i en enkelt sobesætning i perioden oktober 2006 til juli 2008, hvor der blev indsamlet oplysninger på i alt kuld fra 924 Landrace x Yorkshire-krydsningssøer (LY/YL) og 195 Duroc-orner. I alt blev der født krydsningsgrise, hvoraf var dødfødte. 2

3 Duroc var avlet efter egenskaberne foderudnyttelse, slagtesvind, styrke, daglig tilvækst og kødprocent. Landrace og Yorkshire var avlet efter de samme egenskaber, samt for LG5 og holdbarhed. Søerne blev insemineret med avlsrelevante orner opstaldet på KS-stationer. For at balancere antallet af afkom per orne, var hver orne fastsat til at levere doser sæd, som blev tildelt søerne tilfældigt. Søerne var løsgående i drægtighedsperioden og blev forud for faring flyttet til en farestald med kassestier. Ved fødsel blev antal levendefødte og dødfødte registreret. Inden kuldudjævning blev alle levendefødte pattegrise øremærket med et individuelt identifikationsnummer. Ved kuldudjævning blev der lagt grise til hver so. Inden fravænning blev pattegrisene ommærket med større øremærker. I tilfælde, hvor en pattegris havde mistet sit øremærke, blev ommærkning foretaget i det omfang, det var muligt. Pattegrisene blev fravænnet omkring en alder af 28 dage. Afgåede grise blev identificeret ved deres identifikationsnummer og afgangsdato blev noteret. Tilretning af data I alt 41 grise var afgået uden et øremærke. I 19 af disse tilfælde var det muligt at finde frem til grisens identifikationsnummer. De resterende 22 blev fjernet fra datasættet, da deres afstamning var ukendt. Antallet af levende grise fem dage efter faring blev ikke direkte talt, men i stedet opgjort for hvert kuld, ud fra registreringen af afgåede grise. Ud af de i alt levendefødte grise afgik (9,3 %) pattegrise inden for de første fem dage efter faring. Statistisk metode Data blev analyseret ved hjælp af to metoder med to forskellige modeller. Metode 1 blev gennemført i to trin. Først blev det forventede niveau for antal levende grise på dag fem identificeret for hver enkelt so ud fra modellen: Yij = a(so)i + eij, (1) hvor Yij angiver antal grise på dag fem for den i te so i det j te kuld, i = {1, 2,, 924}, niveauerne for de enkelte søer betegnes a(so)i, som antages at være uafhængige og normalfordelt N(0, σso 2 ), residualværdierne ei antages ligeledes at være uafhængige og normalfordelt med N(0, σ 2 ). I andet trin blev sammenhængen mellem subindekserne for LG5 og søernes forventede antal grise på dag fem i besætningen bestemt ud fra et plot af søernes subindeks af LG5 mod deres forventede antal grise a(so)i fundet ved Model 1. Ved denne metode antages, at soens kuldnummer og faringsmåned ikke 3

4 har betydning for det forventede antal grise på dag fem for den givne so. En LY/YL-sos subindeks for LG5 beregnes som gennemsnittet af de renracede forældres subindeks. Metode 2 blev analyseret på kuldniveau, hvor sammenhængen mellem subindekset for LG5 og antal levende grise på dag fem efter faring modelleres via en lineær model, der samtidig korrigeredes for effekten af faringsmåned og soens kuldnummer. Modellen indeholdte desuden effekten af, at søerne i forsøget indgår med et varierende antal kuld. Modellen for Metode 2 er som følger: Yi = α(kuldnr)i + ß(måned)i + a(so)i + φ (LG5)i + ei, (2) hvor Yi angiver det observerede antal grise på dag fem for det i te kuld, i = {1, 2,, 2.205}, α(kuldnr)i angiver den systematiske effekt af soens kuldnummer i to niveauer (1. kuld og kuld), ß(måned)i angiver den systematiske effekt af faringsmåned i 12 niveauer (januar, februar,, december), koefficienten φ betegner gennemslagsfaktoren for soens subindeks for LG5 angivet ved (LG5)i, a(so)i angiver den tilfældige miljøbetingede permanente so-effekt, som antages at være normalfordelt N(0, σso 2 ) og ei angiver residualværdien, som antages at være uafhængige og normalfordelt med N(0, σ 2 ). Igen gælder, at en LY/YL-sos subindeks for LG5 beregnes som gennemsnittet af de renracede forældres subindeks. For at afdække den systematiske effekt af soens kuldnummer udvides Model 2 til ni niveauer af kuldnummer, α(kuldnr)i, som angiver effekten af 1. kuld, 2. kuld, og 9. kuld. Alle modelparametre i de anvendte modeller er estimeret i R, version [2], ved hjælp af funktionen lme fra nlme-pakken, som kan estimere en lineær model indeholdende både systematiske og tilfældige effekter. Resultater og diskussion Metode 1 Figur 1 viser sammenhængen mellem subindeks for LG5 og niveauet for antal grise på dag fem efter faring i produktionsbesætningen. Figuren illustrerer andet trin i Metode 1, og hvert punkt i figuren svarer til det forventede niveau for antal levende grise på dag fem efter faring, a(so)i, for de enkelte LY/YL-søer i produktionsbesætningen i forhold til deres subindeks for LG5. Niveauet for a(so)i er beregnet på baggrund af det antal kuld, som hver so har opnået gennem forsøgsperioden, det vil sige niveauet svarer til det gennemsnitlige niveau for de kuld, som en so indgår med i datasættet. Den store spredning af punkterne i Figur 1 skyldtes formentlig den store usikkerhed i subindekset for LG5 og dels niveauet af kuldstørrelsen på dag fem efter faring i produktionsbesætningen, a(so)i. 4

5 Kuldstørrelse i produktionsbesætning Subindeks for LG5 Figur 1. Sammenhæng mellem soens subindeks for LG5 og antal grise på dag fem efter faring Linjen i Figur 1 er den estimerede regressionslinie, som har en hældningskoefficient på 0,28 (p= 3x10-7 ). Signifikansen af denne linje antyder, at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem subindeks for LG5 og antal grise på dag fem efter faring i produktionsbesætningen. Men estimatet på hældningskoefficienten er usikker, da ulempen ved Metode 1 er, at der ved estimation af regressionslinjen i Figur 1 ikke tages hensyn til sikkerheden for beregningen af a(so)i i besætningen. Sikkerheden vil være stor for søer med mange kuld, og tilsvarende lav hos søer med kun få kuld. Dertil kommer, at de søer, som har mange kuld, sandsynligvis vil være dem, som får mange grise i første og andet kuld, hvorimod søer med få grise per kuld udsættes. Metode 2 Metode 2 forudsætter, at residualværdierne, ei, antages at være normalfordelt med N(0, σ 2 ). For at undersøge disse forudsætninger vises i Figur 2 et residualplottet fra Model 2. Figuren viser, at punkterne ikke fordeler sig homogent omkring y = 0. men at der befinder sig flere punkter under denne linje for y = 0 end over. Ligeledes er der ingen punkter i figurens nedre højre del. Dette kan skyldes, at gamle søer med et lavt indeks og mange kuld kan forventes at have et højere antal grise på dag fem efter faring, end unge søer med et højt subindeks og et eller få kuld. Denne inhomogenitet kommer også til udtryk ved et normalfordelingsplot (Figur 3), hvor punkterne ikke følger en ret lineær sammenhæng, men i stedet følger en linje, som er en anelse konveks. 5

6 Residualer Predikterede værdier Figur 2: Residualværdier fra Model 2 i forhold til det forventede niveau af antal levende grise i produktionsbesætningen Kvartiler af standardiseret normalfordeling Standardiserede residualer Figur 3: Normalfordelingsplot fra residualer i Model 2 Hvis effekten af soens kuldnummer i stedet indgår med ni niveauer (1., 2., 9.,) i Model 2, som er tilfældet for den udvidede Model 2, findes tilsvarende residual- og normalfordelingsplot, hvilket indikerer samme fordeling af residualer og samme konvekse linje, som det ses i Figur 3. Residualerne er dermed ikke påvirket af, om der er to eller ni niveauer af kuldstørrelse. Årsagen til afvigelserne fra normalfordelingsantagelserne i Figur 2 og 3 skyldtes, at antallet af levende grise på dag fem følger en skæv fordeling. Det kan fortolkes som at søer, med en forventning om at have et lavt antal grise på dag fem, har en større chance for at få flere grise end forventet. Tilsvarende 6

7 har søer, med en forventning om at have et højt antal grise på dag fem, en større risiko for at få færre grise end forventet. I analysen ses bort fra denne observerede skæve fordeling af antal grise, da afvigelsen fra normalfordelingen ikke er stor, og analysen under antagelse af normalfordeling er robust. Test af modeller Parametrene i Model 2 er testet for signifikans af de enkelte modelparametre, hvilket er angivet i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over de enkelte effekter, signifikans for systematiske effekter samt estimerede varianskomponenter for de tilfældige effekter. Systematiske effekter Niveau Model 1 Model 2 α(kuldnr)i 2 - p < 0,0001 ß(måned)i 12 - p = 0,0036 φ (sublg5)i 1 - p < 0,0001 Tilfældige effekter a(so)i 924 σso 2 = 1,68 σso 2 = 1,61 ei Σ 2 = 3,06 σ 2 = 3,014 Miljøeffekter Metode 2 viser, at antallet af levende grise på dag fem efter faring afhænger af to miljøeffekter. Dels er faringsmåneden signifikant (p = 0,0036; Tabel 1), dels er effekten af soens kuldnummer signifikant (p < 0,0001; Tabel 1). Effekten af de enkelte måneder er ikke vist, men estimaterne for månedseffekterne viser en tendens til, at juli skilte sig ud fra de resterende måneder ved et lavere antal levende grise dag fem. Denne tendens kan skyldes højere temperatur i stalden i sommermånederne, som eksempelvis kan medføre, at flere pattegrise dør af dehydrering. Effekten af soens kuldnummer er tidligere nævnt. Ved at reducere effekten af soens kuldnummer til to niveauer (1. og 2.-9.) findes, at der er 1,43 flere grise i anden og senere kuld sammenlignet med det første kuld. Der er signifikant effekt af soens kuldnummer (p < 0,0001; Tabel 1), og denne signifikans opnås uanset, om effekten betragtes i to eller ni niveauer. Dette stemmer ligeledes overens med forventningen om, at kuldstørrelsen generelt er mindre i første kuldnummer sammenlignet med senere kuldnumre [3]. 7

8 Genetisk effekt Figur 4 viser sammenhængen mellem soens kuldnummer og subindeks for LG5, og det ses, at subindekset hos ældre søer det vil sige søer med et højt kuldnummer generelt er lavere end for unge søer, det være sig søer med lave kuldnumre. Dette skyldes, at unge søer potentielt har et højere genetisk niveau for antal levende grise på dag fem efter faring, hvilket netop er udtrykt i et højere subindeks. Figur 4 viser desuden, at soens kuldnummer er koblet med subindekset, hvorved det ikke er muligt at adskille, om et højt antal grise på dag fem er et udtryk for et højt kuldnummer og dermed forventeligt også et større antal levende grise på dag fem, eller et højt subindeks. Afvigelsen i analysen skyldes, at subindekset for LG5 er koblet til soens kuldnummer, således at ældre søer med højt kuldnummer samtidigt har et lavere subindeks for LG5. Soens kuldnummer Soens subindeks for LG5 Figur 4. Sammenhæng mellem soens kuldnummer og subindeks for LG5 På baggrund af Model 2 var koefficienten φ for sammenhængen mellem subindekset for LG5 og antal levende grise på dag fem efter faring i produktionen estimeret til 1,16 gris per kuld per subindekspoint. Hvis effekten af kuldnummer indgår med ni niveauer estimeres koefficienten til 0,58 gris per kuld per subindekspoint. Denne store forskel i estimatet af koefficienten φ antyder ligeledes, at der er en kobling mellem effekten af subindeks for LG5 og effekten af kuldnummer, som ikke umiddelbart kan adskilles. Det betyder, at for to gennemsnitlige LY/YL-søer med en forskel i subindeks på et point, vil den forventede forskel i antal grise fem dage efter faring ligge mellem 0,58 og 1,16 gris per kuld. Vurdering af resultat Metode 1 viste en signifikant positiv sammenhæng mellem subindekset for LG5 og niveauet for levende grise på dag fem efter faring hos LY/YL-søerne i produktionsbesætningen. 8

9 Hældningskoefficienten blev estimeret til 0,28. Koefficienten er dog usikkert bestemt, da Metode 1 ikke korrigerer for de variationer, som blandt andet skyldes soens kuldnummer og faringsmåned. Sammenhængen mellem subindekset for LG5 og antal levende grise på dag fem efter faring i en produktionsbesætning er derfor bedre bestemt ud fra anvendelse af Metode 2. Effekten af subindeks for LG5 i Model 2, med en hældning på 1,16 gris per kuld per subindekspoint, er illustreret i Figur 5. Figuren viser, at forskellen mellem et højt og lavt subindeks i alt svarer til omkring fire levende grise. Hvis kuldnummeret indgik med ni niveauer i Model 2, var hældningen imidlertid kun 0,58, hvorved forskellen mellem højt og lavt subindeks i alt kun var to grise. Forskellen på resultatet mellem de to udgaver af Model 2 skyldes som tidligere nævnt, at effekten af subindeks for LG5 og effekten af soens kuldnummer var koblet. Hvis de to effekter skal adskilles, vil det kræve, at der gennemføres et nyt forsøg, som er planlagt på en sådan måde, at effekterne kan adskilles. LG5 i produktionsbesætning Niveau for subindeks af LG5 Figur 5. Beregnet sammenhæng mellem subindeks for LG5 og det forventede niveau for antal grise per kuld i Model 2 Konklusion I det danske avlssystem beregnes subindekset for LG5 for Landrace og Yorkshire, hvilket anvendes som en del af avlsmålet til at øge kuldstørrelsen. Nærværende undersøgelse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem subindekset for LG5 og antal levende grise på dag fem i en produktionsbesætning. LY/YL-søer med et højt subindeks for LG5 har betydelig flere overlevende grise i deres kuld fem dage efter faring end søer med et lavt subindeks. Den præcise effekt var vanskelig at bestemme, men koefficienten for subindeks for LG5 er fundet til at ligge mellem 0,58 og 1,16 gris per kuld per subindeks. Det betyder, at for to gennemsnitlige LY/YL-søer med en forskel i 9

10 subindeks på 1 vil forskellen i levende grise fem dage efter faring ligge mellem 0,58 og 1,16 gris per kuld. Afvigelsen mellem 0,58 og 1,16 gris per kuld per subindeks skyldes, at subindekset for LG5 er koblet til soens kuldnummer, således at ældre søer med højt kuldnummer samtidigt har lavere subindeks for LG5. Det gennemsnitlige lavere subindeks hos de ældre søer skyldes avlsfremgangen for LG5. Referencer [1] Nielsen, B.; Henriksen, T.M. (2004): Avlsmål 2003/2004. Rapport nr. 25, Landsudvalget for Svin [2] R Development Core Team (2011): R: A language and environment for statistical computing. R foundation for statistical computing, Vienna, Austria. ISBN r-project.org [3] Leenhouwers, J.T.; van der Lende, T.; Knol, E.F.: (1999): Analysis of stillbirth in different lines of pig. Livestock Production Science, vol 57, pp Deltagere Teknikere: Kurt Lerbjerg Hansen og Marieanne Larsen, Avl & Genetik, Videncenter for Svineproduktion 10

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER

GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER Støttet af: GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER MEELELSE NR. 109 Avlsfremgangen for produktionsegenskaber i Duroc overføres til D(LY)- krydsningerne, som anvendes i traditionel svineproduktion.

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? 2014 ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? // 02 NEJ! DANAVL ER ET AVLSPROGRAM, HVOR INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE. // 03 DANAVL FORTSÆTTER REJSEN MOD DE AMBITIØSE 2020-MÅL 2014 var et godt

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

MAGASINET juli 2007 #26

MAGASINET juli 2007 #26 DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Avl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr

Avl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr Avl af svin Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Baggrunden for arbejdsgruppens delrapport om avl svin... 4 1.2. Arbejdsgruppens nedsættelse

Læs mere

Årsberetning 2011 Avl & Genetik. c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Årsberetning 2011 Avl & Genetik. c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Årsberetning 2011 Avl & Genetik Juni 2012 - c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Forord 2012 er godt begyndt, og det er tid at gøre status for 2011 også på den avlsmæssige

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 # 41 Tema eksport: Optimering af økonomien i svineproduktionen I marts 2010 modtog Matthias Friess, Tyskland, de første DanAvl sopolte,

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT

DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT ÅRSBERETNING 2015 DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT VÆKST DanAvl fortsætter fremgangen. Baseret på vores unikke genetik har 2015 - på trods af en række udfordringer for svineindustrien - været et år præget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter FEBRUAR 2005 LÆS BLANDT ANDET... DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5

1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Årsberetning 2006 1. udgave, oktober 2006 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Året der gik... I 2006 har noteringen ligget på 9,30 kr.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 25 MAJ 2007 LÆS BLANDT ANDET... DanAvl står stærkt Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 Hvordan drives effektiv

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19

Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 For test med signifikansniveau α: p < α forkast H 0 2/19 p-værdi Betragt tilfældet med test for H 0 : µ = µ 0 (σ kendt). Idé: jo større

Læs mere